Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 21, 1917, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Yansneren."
II Ifllsdss Oc til-Mich
M soc VII DUM
tot-I l ka
Wut If
Issls Luther-n Public-in Konse. .
Blüt-. Nebst-ki- «
»san« udgsat Onsdng i hvet Use
Pri- pt. Ast-gutm
Hs Its-alt- stator Pl .50. ljcllsudet Is.0ll
Blase-l lustalos i Forslcucl
T«-dstil!ing. Betollnp Adressefomnrlklns s
»Ok- mecl Undtojxelso If Bldmg til «
ledets luckhold Ich-W
M Lsthetss PUMII solt-.
Floh-, Nebr
Alls Sich-IS tll Blsdots lud-old —
Mptmdsncer. Amadlingekogtmäs
Wet- — set-ele- til dets Rad-Mys
. U. WEBER malt Nein-.
Itsmä It Blsit Post okiloe as text-ais
—- satt-st
Mvsrtlsins kstes made known upon
applimtiom
I Tllkælde af. at lllsrlet iklie modtsses
Halm-wish Wes man klsse til de
ewige Postkontot. slmlde dette flink-«
HELM, bedi-- man henvends sis til
JhssleerenWs Kontos-.
Nur Lasset-ne henvetidesr sig til Ihn-.
Im werten-r i Blase-L rot-en for I«
fide lms dem pllok for at fvs Oplysnitg
III cket unstet-ede, bedes de sltltl ot
tslo, st cis m Avektlssementot l elsttp
W. Det vil rast-(- til gemng ststts
Form-finden beder os meddele, at
han atter vil vcere hjeinnie den 24.
November- Han udtaler den For
mening, at bang Reise til Psacifis
kyften bar uærct vellylket og vil
bringe Fragt.
Verdens ,,-Sunday Sc-t)ool Asso
ciation,« der udstedtcs Opiordring
om en Million Femccnter for at
kann-e sende en Million Notestamens
ter til en Million Soldaten bar nd
sendt en Trediedel ilerc, end den
agtede at gøre. Opfovdringen er
dog fremde-les staaende, fordi Br
hovet endnu lnngtsfra er mødt
Zverrigs Befsolkning er omkring
fem og en halv Millionen Der er
praktifk talt ingen i lLandet, der
ikke shor kirkelig Betjensing. Om
cring USE-z af Befolkningen hsrer
til den lurherfke Kitte. Der er tun
2,500 Katoliskksm 7,000 Methodi
stet, 3,300 Baptister og 4,000 Js
der eller tilfammen «l)en-ved 17,000,
Tom ikke hører til den lustherske
Kitte
Takker Gwd for Skandinaverne.
Ved Aftengudstjenesten forleden
Stndag i den state Hennepin Ave
nue Methodistkikke i Minneapolis
holdt Menighedens Prwft, «Dr.Ehars
les Wesley Varus-, en Bsn for
Ænmapolis. J den-ne th taksede
han Gwd for Skandinavernes Ind
fatö i Byen, for idseres Fastholden
vad den kristne Tro, for deres Ret
staffetched, Flid og Stræbfomhed,
for deves Kærlighed til Kirken og
for Tieres Kcevligshed til og Losoald
tet mod deres Lan-d osg det Institu
tioney og hsu sbod am, at Standis
mvemes Jndflydelfe i det kommu
nale Lin aldrig maatte gaa tobt
fvt M.
En ny Kirkebibel er under Ulr
bejde i -verrig. Det nye Testamen
te er alberede færdigtrykt, og der
gamle Testamiente ioreljgger nu i
Korrektur-.
Vibelen tryfkes i Helaksformat
med stor Stil og kunstncrisk ndførte
Begyndeliesbogstaver for hoert Ka
pitel og kwer Sohne Prisen bliver
100 Kr. for hvert indbundet EB
emplar. Og Bogen bliver af den
Grund nærmest tilgængelig for of
fentlige Institutionen Vibliotisker
og lisgniendse.
Kirkebiblen bliver iorsymet misd
en Ordlifte, som indcholder Fortla
ringer over en Mienng fremmede
Ord, Navn pcm Mynt og Maul,
en Del Personnavne o. f. n.
De apokryfifkc Vøger kommer if
Ke med i dcnne Kirkebibel
Efter forderedende Forhandliw
get om ,,Gmeral Council«s Oveks
tagelse af Ansparet for Jurist-mel
sen af den lutherfke Kirkes Arbejide
W de tidligere sdaWtindiste
øet shar et Raad af dette Santfsmd
ifjsge »An LutheraM bestritten
ArbejOet vil sblive Was-steiget ask
et Rand paa 9 Meinmer med
W i Byen New York»
hilft-ais tut-de sama-w oq’
støtte og udvikle Arbejdet. En øjses s
blikkelig Bevilling paa 81000 blev -
tilftaaet, og en Sum paa 310,000 i·
til seneke Fordelinger blov godkendt.
Folkekisrken i Danmark vil foreløbig
ovwibokde sine Arbeidere og støtte
Aribejsdet i Onergawgsperiodm En
Refoluction Vedtoges, skwori der uds
tales en Paafkønnelse til den danske
Folkekiröe for dens Gavmildhed ved
at yde sinanriel Støtte til Æbejdet
og for dets Forstkrimg om fortsat
moralsk Its-die
SantabMissionen holder 50 Aars
Jubilæum Den 26. Sept. 1867
grundlagsde Vørresen og Skrefsrud
den sførste Missionsstatiom Ebene
zer, i Sontalifton. Siden da er
bogge dissse Mcvnd gaaeck hjcm; men
der-es Akbejde staat fast derirde og
forvsætes stwdig, og sdet kan vel
’endog sigeä at der kommst bestan
dig mere Grødd i det.
s Dct kan ogfaa siges med nogle
:T««al, der viser Fremgangen i Mis
rsionsarbejdet Efter de førfte 10
sAars Fokløb var der døbt 22641
iKriftne Efter 20 Aars Forli-b var«
ider 1500 Kristne,130 indfødte
zMekdbjaslpere og 222 Kosrikoleelover.
;Efter 40 Aars Forle var der 14,
IZZS Kristnis og 256 indfsdte Modi
«bjaslsperc. Og siden da er Arbejdetl
Ivokfet i mindft femme Forbold. (
Pensio.is-3agcu. !
— (
»Ja-ferne vil have lagt Mærkc til,
hvad der i sidste Uge stod at læscl
sher j»Bladet om den Zag. Qigcfaaj
vil man lasgge Mast-te til, VvadJ
Past. Weisnmnm Foknmnden i Be
styrelsen for Pensionsfonds-L ftri
ver i dcttc Nunnncr.
Denne Zug er nu opms txl For
handling dg Hansdling, og vi
maa se at faa den klaret, san Pen
sionering af udtjente Prasstcsr og
Præsteenker bltsvcr en Virfeligslwd
stlge tyvad Prwstebrødrcnc J. J.
Kildsig og 1L· A. Laut-sen stum
saa det wivlfomt u-d, om Peitsions
fondet efter Llarsmødotii Bestom
melse kan tmsdc i Virkfomyed im
Nytaar 1918.
At faa den Sag klarer nmatzc
nackurlbgt ligge os, der var staact
i Zpidfen for Præftocnkcskagfen okx
for Pensions- og link-fassen sam
dem, der er balgt til at bestun
Penslonsfsowdet, paa Zinde fremfor
andre. Thi kan den nyis Bitt-sont
hed ikke tkæde i Kraft sra :llyta.1r
af, san maa de gamlc nsaturäigvi.s
fortchckth
Dsette ftod klavt for Past· Weis
mann og mig, da tmn i sidftc ll-,1.-—
var sher j Bot-n, lmorior vi de
istemte os til at gaa og tale nie-O
vor E91t-11ty-Donnmsr, Zagførkr El
ler om Sagen.
Vi Forelagsde ham Sagen faa
klar-L som vi formaaede og da ifær
lig det SpørgsmaaL om der var
imod Stufean Love at begonde
deune Virtsomhed, sfør ui biwde ex
Fond, der var stort not til at gn
muten-, at de pensionsbcrottigode
iaan fwad«Regl(-rne for Fonsdvt bcs
stemmer.
Hans Zoar gis i Rctninq as»
at vistnok kunde der fkke tagks als
nsoth ande: Fönd eller anden Saul H
funldsejendom til at dække linder
-balance i Pensions-fanden men der
spm vi sont Samfund havde rimei
lige Udsigtcr til at betan
Pensionifterne, Ema-d Roglerno loi
vede dem, faa saa ban intet til
Hinder for at begynde Birk
fomheden og saa arbejde frem
ad for at for-ge Juni-et
Hvilke Usdsigter hat vi sau?
Der er Udfigtcsr til, at 140 Priv
ifter og 10 eller 11 Præstcenker
ssluttsek sig til sont-eh ialt mindst!
150. 8200 ·fra hsver af dem som!
detrædelfesafgift give-r 830,000. !
Saa er der 81,000 i Enkekasfen ogI
811,000 bar Fondet faaet af Ro
formationsgaven Det bliver til
sammen s42,000. «
St Aars Reuter G 5 ProcenH
af den-ne Sum giver 82,100 og
Aarsbidrag G 810 fra 150 glver
01,500, tiksammen 88,600.
. Der er 6 Westen som trænget
Iiu W« der M Minimum
Disco. Oq 10 M (maasce 11),
bdet bliver W) 2-M, til
haft Minimumsstondet fuldt, nein
lig de S«50,000, iaa var der blevet
8400 mere i Renten altsaa intet
Underskud.
Men —- svel at mærkel —
dette gælder ikke det fsrftc
Aar! Da kan vi regne med det
aarlige Tilskud as Medlemmetne
81,500. En Tel af Pengene breiter
Ren-ter, men sdet er kun det Tu
finde Dollats i Ewkekassem og sde
clleve Tit-finde af Reformationsgai
ven, fra i Sommer af. Rimeligvis
ca. s4,00.
Men, jeg kan ikke indse, at vi
der-for er nødt til at usdfætte Fon
dets Virkfomhed endnu et Aar. i
Noar jeg bar regnet eiter Mini-;
mum, faa Ihm jeg langt fra gjort
det i den Danke, at Samfundet
ikke fkal give de pensionerede mete;
nej, jeg er fuldt cnig med Past
Weismann i, at ,,alle bør have es
tcr højeste Skala, da de trænger
dertil.« Men jog regnede after Mi
nimum, fordi Talen er om Lovi
ligheden.
Vi maa i den Sag cke til beggc
Eider: smd vi gaak i Møde, am
isi ikke handle-r eftcr Aarsmødets
Veflutning og hvad vi deriniod
gaar i Mada, om vi hanle der
citcm ch iror bestentt, at vi gør
lmadcs rigtigst og klug-est
Fried at realifcre, hoad der er br
lslutieh
i Lad viere at der er handlet
sovckilet lag der er rimeligvis flprcs
.Mangl-er ved Ncglerncs end de hid
Ltil paapegede)——qulcrne er· doa
sfaaledes, at Ider kan prak
tiieres efter dem, og faa er
"der Muligkied for at forbodre dem
fidmi
" Man —- nok et Mærkivell —- vi
maa være klar over, hvad vi i saa
Fan gøn vi maa for i Aar i der
miiidftc lasgge et godt start Offer
Taksigelfesdag !
Tor det ikke -ventes, at derte Of
fer geiinemsniilig can indbringe 3
Gange faa moget fom Bidragct
fra Præiterne og EnkemeY Saa
bar oi det omtkent.
Slsuttelig —- ifl. ownsmaende et
der intet i Vejen for, at Pensions
csg Ente-fassen kmi sole tilllge
nusd Enkekasfiem Dei var fo da sog
saa oprindcslig Tausen, ast den nyc
ZauiiimdssPenfions-Virksonchod skuls
de ailøie begge de gamle, Ida det
ved Aarsmsdet i Lust 1915 blev
henfrjllet til Ptæfteenkeikmniteen i
Forbindelfe med Beiwrelien for Pen
sions- og Enkekasfen at gsre Uds
fast til en saadan.
A. M. Rade-rieth
-— ( END-— -
Giv ov i Lag
voit ouzzuge Brod.
Vers der dejlige og ujorgloinniess
lige Margade i Nemah, Wiss» be
ilnttede den forenede Kirke at be
talc Pension til Prassteenkernv og
N- Pmsiten der hat slidt ·sig op i
HorrchI tMning og i Meniglwdens
Tit-tiefres eller sfsoin paa Grund as
Jagdin liar maattest nedlæggcs de
ristz Præitmertiisng. Dei blos end
vidore beslnttet at optage et Offer
i all-c Jamiimdeis Menighedor og
lesiitsiionspladser Tosksigelsesdag el
lcr en ai de folgende Sandaae til
Poniionsiondet
f Der bliver Oist 18, fom skal have
Pension ---- alle Anspgningcr om
Pension or ikkc kommen injg i
Hand-C medcns dette skrives · faa
vi bekmocr det førfte Aar citcr la
veste Skala 84,200 og efter bøjefw
Skala 8f5,600 til Pension, og alle
bar have eftet hsjestse Skala da de
trænger der-til Maa joa dcrfor bo
de om, at der nckvnte Dag mag
blive optaget et Oifer i alle Sam
fundcis Menigbeder og Virksonihc
der til Pensions-sonder Og ieg vil
iige til. Præftertm Brsdrel J vil
dick sprge for, at der bliver thaget
et Offer, og til Menighedcrne: Ven
nerl J vil not give Pensionsfondet
et godt Offer. Da Samfundet bad
om en Reformatioiisgave paa MO
000 til at Male dets GEW, blov
der fvatet ja, og det fik mete, end
detbad om·Naarjes·m-imln
Frelfers Nami beder . om et Of
fek til Pension til por- gmnle Prak
sder og DER-sendet- da vil J not
give en M Gove. Ists
laws
Pensionqu W at betet-II
W 1 qu tats, pg det ekj
kmt W W, vi hat at begynde
uss, W W U J M Of
sek, II its tm, U sank det. Sa
gen er Herrens og Menighedenälls
Offcret bedes sendt til Pensionss
fondets Kasserer. Mr. Z. C. Pe
derjom Elk Horn, Ja» Paa For-;
haand en biet-tells Tal for Offeret
J bwderlig Ærbødigbed
A. C. Weis-wann
Hensyusmgesk
Hoem onst-er itke at-l)ave Ord
for at være henfynsfuldl Derimod
er der ingen, sont lider at blfve
kaldt hcnsynsløs — særlig efter at
den hcnsynsløse Undewandskkig hat
bragt dette Ord i Vanryth
Men det koster noget — maaskc
endogsaa en Smule Selvfoknægstels
sc —— at være henfynsfnld, og det
kner Agtelfe for andre at tagt
Hensyn til dem.
Men vi oil jo allesannnen gerne,
at man skal vise os Agtclse, tagc
Ocnsyn stil os, til vor Person, vore
Ord, svote Ansiuelser ojv. Hvovfor
jun ikke selo begynde tned at tngc
Hiskifnn til andre.
l Tot er netop et Krav paa Hens
llunsztcsmism der fnnr sxkig til at stri
oc diese og de falgende Ord.
i Illlan bar gjort slrwo paa PladJ
Her i Bladet for en Artikel intod
shcnsynslss Brug af Tobak og To
IHJkisrygning Jog har alt for Aar
tjlbago saa gode sont bcslnttct ilkc
at give Plads for Diskussion out
llrng us Tobak her i Blndstss Izul
ter.
:!lc’anlndct bar alt i lasngcrs
Tid onst-et luksket for Tobaliaxnsriix
jententet Zog er per-sonnig, sont man
Uel ved, imod Brugcn as TJLIJL
Min Sanroittigshed talek imod at
lade Penge gaa op i NU, Haar ocl
or san haard Brng for dein andr.
site-den
Men jeg jorlangcr Mc, a: andrc
fkal rette fig ejtcr tniu Zanwisuin
Z)od. Enllwer —-— But-stot- som andre
Folk —— faar rette fig Wer jin
ogsen Sanwittighed
Altfaa —- her skol intet sigcs i
og for sig into-d Brugen af Tobak,
Inen —- dcr maa ved Bcnytticlfctx
af Frideden Lage-J chsun - til
two-n og lde
Til saa mange ·og faa inegel
Ter nma f. Ess. tages Henfyn tilDas
mer - det er jo fcm Zwindcc ssont
ryger —— saa man ikbe befoærer
dem ved Burgen af lfin Frihcd
Der hjemme gaves der Rygkupeet
for reflende paa Jernbanemse, oa
her gives der Rygvogne
At reifen-de Wer Rygkupe eller
Nygsvogm dct kalder di ikke sdcitsyns ·
tagen. Rwerne er simpcslthen mang
ne til at gøve -dct. Dei er Jernbas
noejernc og ikke de reifen-da der
sher taget sHensyn
Mcn der andre end Damm
ne, der bør tages Hensyn til. Og
det er Mc mig seh-, jeg tcknfer paa,
nmn lknl tasge psenfnn til — bog,
jeg sbar san at sige bogftasveligj ch
ret køgt nd of Prcvstcbrødresz Ziel
slkab.
Nei, dct er en selv og eng- Stand,
jeg itænker paa, man skal tage Hen
ckyn til. Er det densynsfnldt as
Prcester at trække sig tilbage i det
Selstab, Tom rejser i Wonne?
Ved en Rittagelse com jeg en
gang ind i en Rygvogn ——- den var
nentlig anbragt spaa det Sted i To
get, llwor Jkkestzernes Vogn plcj
ede at vckre. Jeg fandt -Tobalgrøg,
Tobakssispnt, Banden og anden flem
Snak spottet i dennc Brig-L Jeg an
saa del und-er min Stands Vervdigs
hed at vcere der-. Og da jeg kom
ind i den rene Vogn, fremstillede
der sig ucniddelbart for miig en
Sammenligning mellem Hielvede "·og
Himmerig.
Jeg soll lige det lige nd til jet,
mlne leere Embodsbrødrel der er
mange, Tom sforarges over at se
Præster ksre isde slkldne Nygvogne,
lærlig mange amerikanlke Kristne,
bog ogsaa dawlfa ch mener, vi
stylder os lelv, vor Stand og Men
nester med Sands for, ,,hvad der
er rent, hvasd der er elsseligt og
Wd der har Codt Lov« et Mltm
i den Mitm- «
Og en Tim, man lærllgt hat
Iset paa lom forargeligt: En Pkæst
linker M, begejstret om Mis
Flonem talet til We om at
»Ist-e der-s Todter ttl Millionen l
Wforutksbt,-M«MM
ZOM betrug-e om at gaa til
Akten i Ist-da fix at hu pag.
Man vs los give M
etc MM, es los er Ist-M
M W, ltt im- vi Wicht-·
du UW mer Sigm-et lot fle
re Penge, end de Leuten Bin-neue
kuwde spare, am sde ssulgtc hans An
visning. »
Der ist Tilhørcrc nok, sont ers
skarpe not til at se Jnkonfekveuieu
her. »
Naar vi opfordwk andre
til at give Ajkald ma deress Luk
fus, saa lckd os give dem et godt
Ekfemipel vod at qiise Afkald zum
vor egen.
Brødre! lad oJ tage Pensiij sog
svogte os for at give Forargclicn
Paulus tager Hisnfym imar ikm
siger: »Der-fah om Mod for-arger
min Broder, vii jeg aldrig i Evia
lyed spise KO, for at jeg ikkse skal
for-arge min Brckder« (1 Kor· s
,13). A. M. A
W -«-s«
niclclig Bcticninn
i Landets Spross.
Under deiiiie««Oneritriit tw« en
Broder Jens P. Nielseih Engl-ne
Oregon, en lang Artikel i Bette
BladI Nr. ;39. Jeg hat« forga«oe5«)
ventet, at andre vilde finde Anleds
nin,1 til at sssvare paa Online M
dog inne-J jeg den ifte bør stan lien
nbefvaren Elent jeg paa entsin
Punkte-i er enig nced zuri» jaa er
Or bog mange af de af dain frem
fette Grunde, som inne-J inig nie
kiei dallende og ni)olddare. Tit at
degnnde nied: Han vil not industri
1ne, at von Modersniaal er dei
lint, og der var det ikte alene im
spst halut Hnndrede Aar iiden, nien
Hei er det endnu i Dag. Ogiaa er
lsii enige unt, at nieset er foriønn
tin-riet note nagt-, inen at lægge
insti- thlden paa Entom-h det er
icnssnasrre niit dg langt fra rigtigt
Men nn er vor Eniaded næiten on
su.1 fortwi. Fori aaar tierefter over
ixil sit bebreide Den forenede Kittes
Hirn-stei- iur et »ntilgiveligt« Miss
igkeln iom de sstnlde have begaaet
jun-d densin til vor Kirer Navn —
ised Jmnmenslntningsiniødet her i
Mirneapolis. Jeg fiqer, og jeg tror
sowist, at det var et af Gud vel
psignet mreti ifnni stmr oæret, og
:uet ei niit Hand, at det ital vix-re
Tnsinder af vort danste Folt til
rig aanldelig Velfignelh
Lad os her standse lidt. Jeg In
,iter at gøre en Ding rigtig flatt,
nun Bruder Vieler sfnnes ctldeles
»in have glemt, og det er dog meget
»vigtigt, nemlig: Den for. dan
ife ev. lnth. Kirtes Opgas
ne og aqndelig Maul er
xu være til annsdelig Velsignelse
«idl-andt det danite Falt,
Fig det kan den i een For-stand tun
zvcrre i det dontfke Spros. Der er
man-ge Grunde, jeg skal kun new
ne tre. -
. Lad os nsn for Eksempel ta
ge en itor By iom Mnneapolis.
Her er mange Tnsinder af vort
danske Folk, og den ftørste Del ai
«- i e· desriasrre meget lidt interes
sen-de i nandelige Tim. Mon der
er meget Haab om at udrette noget
iblansdt dem aandeligt kalt,
bvis vi tomsmer til dem i et frem
med Spros? Jog tror det iktet
Nei, lwis vi ikke ved Gnds Naade
fein naa dem ved at slaa paa de
Erenqe, sont de sendet ira Bam
donimen s-— her tcenter jeg iærlig
pcm de Smdbeder. sont vor Bor
nelærdocn indelioldek — laa innes
jen, at Opgaven ier lidt merk og
hingt nd.
L. Hvad ital Nytommere og alle
idisfe fom vol hat vwret her i Lan
det i mange Aar, nien sdog itke
godt kan f-orstaa en engelst Prcedis
ten, gere? Hvad ckknlde vi iwte ved
dem, stwis Tlngene var efter Nieli
fens -Ønfke? Skal vi lade dem lide
Iaandeliq Hunger-Hund? Bilde det
«vcere raadeligt2 vilde det viere for
fsvarligtP svilde det ikke vcere at stri
de langt over vort Maul? Visieligk
Jeg bed, twnd det betød, do ieg
kom til dette Land-sont et troende
Mennefke, at ieg tnnde finde en
Kiste-, shvor Gnds Ord l-d pnrt
og rent spaa den danste Tnnge
Vor Kirkes Mission i
den Retnig er uvnrders
lig. Jeg er ogsaa vis paa, at
for de Neste, ia jeg skan vidst godt
sige for alle, selv om de bar været
her i Landet i W Aar« vil For
Ivndelsen gaa dybeft og naa lænqlt
i det demske »Hm-g
s. Den fokenede Kitke
er som den staat i Das
et Ievende ckdnessbyrd mu,
i
s) m. immgn den i wette N-.
under Mit »Wenblemet.«
«at det ikke var et ,,Misgreb« men
on Handlittg, iiom sGud har ind
kendt sia on sat iit Zegl paa.
i Natt- ·Forf. bereitete gaar uner
til in Dumm- Spørgsmaalet inm
sttnsn tttscd ll'd7aldisi»ai den ntmæs
rettde min, jaa inne-is jeg, det er
satdcsl c-: grttndløie og ulioldbareZluts
ttittttet, sont itan inger at dragc item
»J"eg tror og er aldeles averbeviit
Unt, at tmttr — — iont Ui alle haa
TM » Frilised og Rot engang ieirer,
iaa nil ui iottt dattik Kirkeiatttfttttd
sisnyd og ln tolde den tiamme Ret og
»rilted, intn vi ltar nu. Den Tro
thar ieg til Gttd, ioni ityrer alt,
«ug ogiaa til wr Regel-ins har jeg
den bedjte Lillid i den Reining.
! Med Heniyn til Jndvandringem
«da er det en Sag, iont det er nie
get ivanikelig at udtale iig uni;
den kan lige iaa let bliuse stor imn
lille. Dei beror itaa de kommende
kvorltold cwis der bliver lagt store
ijrder paa Falken da er det sand
it)nligt, at ntange vil nnddrage iig
dem, on dst tiil ttwrtnest bline Jitad
.vi kam-r :lsiiddtslilnsien. Te rige be
lskkmwr der fifty og de fattigiie kan
Ell-L
Fut« itiruttcr flier Gange, at
Ii katt ikkts ioriunre Dort nunm
tettdt Standpunkt over for Gttd
sMen lad os nu igen hast-e p.ta vor
»ngans un instligc Knld.
HOa lad Mino ie iortttiftigt paa
»denn-c .»i.t:j.,tc Zag. Hvis vort Kir
itfantinnd nar det mein-, iotn for
inttdic Wind-: er rent og sandt,
:ja iaa var der Fare Paa erde
stillen Gttd sie Tak, det er det file-;
sdtsr er Vitndreder ai engelikslntlier
«er Kirler ttted den iamme Ve
lettdclje, iaa at diesse, sont vi ikke
kan itnødeimttnte tilful’de, er ier
dernted aiskaaret im at faa aans
della Vetiening.
Und tttig her ittdihide, at det ilke
er ntitt Trinke, at vi ikal viie dem
dort. Nei, lad os gaa dem i Msde,
faa lanqt sont vi kan iont et danik
Kirdeiamiund; lad as dele Spro
«nene eilest-, iont iForltoldene krrwer
·det.
! Faris Frrntitillina as iordunts
«Tid, at man iendte Missionærer
stil irentmede Lande med iletnme
Gestankes ilal jeg ilet icle kontttke
ind paa. Den haltet altfor nieset
Naar der appeleres til Meniqbes
dernes Forum-nd og vel til vore
Priester i Særdeleshed am at for
andre Kurs nu, enden de sanl
modckage ,,americanic« Naadiens
Brit-d ihn-es ldet dag, at vort Sam
ittnd bat- taget godi Skridt i Ret
«—ttinq af at aste det til danik
LNaadiens Brød« ved Oprettelien
Hi Veniiionssfondet For det andet
zinnes Fors» at vi nu i dette Mask
«keaar, hvor vi kan itaa uden erld,
ikal lielt iorandre vor Virkentaade·
ZMen lad os nu bnike paa, at det
Jer ved del danide Sprog, vi er
;naaet iaa langt, iont vi cr. Og
kan vi ikke nok enes ont at iige
ZGud vigtig inderlig Tak for, hvad
Thon hat givei os Naade til at nd
irette net-up ved det danike
;S»prog. Naar vi i Dag itaar
·itille og lader vort Blik ikne nd
Wider vor Kirkes mange Virbiomliei
J—der, ntaa vi iaa ikle andres nied
Tal til Gud, ior ai hant er det iket,
«og det er underligt for vore Øjne.
«in jeg inne-s da ogiaa, at Bro
,der Nielien maa undre iig me
ngL da han hat iaa ittt.m Tan
ker otn det dattike Sprog At vore
Zunge ikle ioritaar Dsnbden i det
Idanike Spros, da er detle vel nok
iandt ior en Del ai dem, for det
or vol, ioni en vellærd Mond en
Gang iagde til mig: ,,Det ettgels
««ikc Spwg ex et itdmcerket Forrets
ninasiprog: det gaar klingt Man
det danike iom iaadant. Men naak
det kommt-r an pna at lot-klare
l«aanl)elicie Dnbder on irdtrylke nan
detige Sandheder- da Mr Mde
Jske ioran.« Og devior vil ni lik
kkssri Tom et danik Kirskeiolk We CI
Ebevare dei.
(
Det iidite Punkt, ieg ital be
stim, er Foris Bemeerkninner
JHenssinn til at lære Vernene det
danike Spros. Det anier iea iotn
Jalle danike Forældres Pligt at lære «
«.dem Det vil ogiaa altid gavne
««dem rent materiell. For-is »Zum
imenligning med vove For-hold her
Og iua den-, Past. Winiher mjder
da arbeider under i Japan, den
Yhalter endmt W end de ioves
nagende- Ovis Tier var Mem
fis-e as isin Ostndtede TM
jM i W M der er det
«im mr dein-c vol-like im nimms
)