Det der destaar
ovvvsffsvs svsvss
Bot Guds Qrd bestaak evindelig.
Es. 40, 8.)
Apistelen Peter.
GortsættelseJ
Apostelen Peter ei« Hodedperso
nen (næst Herren sele) i den Virt
sornhed, der sortnslkl eLs oni i den førs
ste Halvdel as Apostlenes Nennu
ger.
Straks ester Kristi Himmelsart
træder lsan srein sont Lederen blandt
Apostlene dg de vorige Disciple J
Dagene mellem Kristi Hitnmelsart
og Pius-en staat dan op mid1.
idlandx Vrødrene dg soreslaax at
vælge en Man-d til Apostel i Ste
det for Judas.
Han udncevner ingen Inen sigcr
blot som Fingerpeg i Retning «.s
lyvem Valget bør falde paa: »Der
sor bør en as de Pia-nd, siom var
samtnen nied 05 i hele den Tid
da den Herde Jesus gik ind og
nd yos os, lige fra Johannes-I
Daab indtil den Dag, da han blev
optagen sra os, bliue Vidne sam
men kned es otn hans Opstandelse«
Man 1, 15——25.).
Her er ikke særlig ander at
loegge zlllærke til Erd-J Peter, end
at han er den resolan Handlingens
Mand, der iiar Lje sor, lwordnn
Monden man Verre, der sknl unsre
Vidne samtnen nied de vorige din
Herren-:- Opstandelse
J ansdet Kap. har vi Ina, hvad
vi pleer at knlde Peter-J Pinse
prcedikenz men Tom ddg ikfe er en
Prcediken i samme Forstand, som
vsi nu "taler om Prwdiken. Tet er
snare1e, hvad vi nn Vilde kalde en
Lejlighedstale
Men Lejliglyeden er weiterdenk
lig. Med Herren-I Befaling til sine
Apostle um at gaa ud i al Ver-den
og gøre alle Folkeslagense til hans
Diseiple sont Forudsætning sidder
de og venter i Jerusalem paa at
sblwe «isør: Kraft sra det Høje«.
Zaa Sommer Firasten Aanden
salder paa Apostlene sna de taler
om Guds store Geminger i Tun
gemaal, som de sorskellige i den
Momng der er strømmet samtnen,
for-staat
Kun saa ssksnner, hvad det er«
der bryder srem ngle begyndet at
spottie og sige, at Talern-e er drukne
as sssd Vin. Det er egentlig denne
Spot, der kalsder Peter-s Tale stem
Vi stal tun lcegge Mærke til
denne Tale for saa didst den kamt
teriserer Peter.
Han staat frecn Ined de ellevel
og opløster Rssten Og saa tiltaler
han dem: »F jødiske Mænd ogj
J, som do i Jerusaleml det vcere
edet vittetligt og laaner Øke til!
micne Ord!" Hcm er sig bevidst, hans
hat et Ord at sige, spm de hprl
lanne Øre til
Hcm war san lige lIs paa Spot
terne, men med Argumenter
og Bevsiser sra deres hellige
Slktissteu shcm hegt-under Underet,
der er flet.
Oaa tiltaler han fsine Alb-s
rere nock en Gang, men nu kakders
han dem ,,i3raelitiske Mænd«, ogi
san gaar shan over til at tale til
dem om Jesus as Nazareth, dek;
»ded krastige Gerninger »og Undre
og Tagn« var den-ist at væte Kri
stus, men hvem de »med lovlsse
Hemde-« M ihjelslaaet Hain bar
Gud oprejsst sra de djde osv.
Talen er mmiende Den gaar
ikke uden om den foreliggende Vir
kelighed Den er modig og uden
Famlenx men ikke desto mindre er
Peter shenfynsfuld Han filtaler
five Alb-rede endnu enge-ag, den
ne Gang: ,,J «Mcend, Brsdrel«
Dei er mostige Ord, han flat
iek med: »Der-for stal hele Jstaels
du- vlde fowisy at denne Jesus
hvem J korsscestede, hat Gud gl
hvem J korssæstede hat Gud
sing-« Den SW er klar, og Peter
taler klare Ond bekom.
Ren li- faa uførdcholdent, sein
hu M, ei de totsfcesteide
W as Met vg im W
ist has W, at Sud Ist
qjdrt ham til Gerte oq M(
Krisis-h Use hu W M Ml
Der er intet frastjdewde i hans
Tale; den er dragende. Den vil
drage Sywderne hen til dam, de i
deres Blindhed bar forkastet og
korsfæsteh
Den drager da ogsaa, Tom vel
nceppe nogen anden Tale hat draget
—- 3000 Esjcele drages til hum
csom de hckvdc regnet for mindre end
inm, men fom nu Etabnede fin
Frelserfavn for dem.
J tredie Kap. fortcelles, at Pe
ter og Johannes gik op i Hellig
donnnen i Bedetimen De traf en
skakkels lam Mond ved Deren til
Helligdommem Deswe- bad Apost
lene, ssotn andre, um en Almisse
Peter beder ham se paa dem, og
faa figer han: »Sølv og Guld
ejer jeg ikke, men shvckd jeg har, dek
giver jeg dig: J Jesu Kristi Naza
ræerens Norm staa op og gaat«
Peter greb saa Mandens wire
Haandj og ftrccks blev hans Ben og
Ankler stærike, og han sprang o-p og
stsod og gkk med idem sinsd vi Helligs
-d-ommen, hvor han gik omkring og
sprang og lovede Gud.
Tet er den førfte nnderfulde Hel
bredelse ved Apostlene, vi lasset
om. «Men Underkraften skal vi si
den omta1e, baade sosm den viste
sig Pinseng og scnere
Men den underfulde Helbredelse
grob FOU, sasa de strømmede sam
tnen om de to Aspostle i den Søjles
gang, siom Waldes Salojnons, og det
giver Peter Anledning til at hol-de
nok en Lejlighedstnle «
Han begrynder: »F israelsjtiske
Mæwdl Hvorfor undrer J eder
over dette? ellet hvorfor stirre J
paa os, sont om vi af egen Magt
eller Gudfrygtigsbed havde gjort, at
Lmn san gan?«
Og faa taler hsan til dem om
Jesus, ihvem 'de forkastede og fores
trat en Morsder for hom. De over
gcw ham til Pilaws, men han
«djmte, at han var ufskylidig Allj
gevel sfisk de Livets Fykfte slaaet
IhjeL Men Gud oprejifte og her
låggjorde hom.
Men ogsoa her ins-der vi ika
alense det, der rammer Synderen
lsige i Awfigtet, eller Siedet knexx
ogfaa det ldragende Element
Men spr vi ser, bvilken Virkninm
idet sdvagende Ord Eber har, kommt-r
Præsterne og vaedssmawden for
Delligdommen og Sadtdukæerne over
dem· Fslgen Tderaf sknl vi faa s:
om, vil Guid, næste Gang.
Helligaimcs Mkmx.l;ki,
Wenn-aca- Wisconsin.
Ved Past. M. IS') r ": l l
Qui nogle Tau Aar fan Der d.1.:
fke lutiyerfke Sisirfearbeide uaa d:s:-5
Eqne fejre sit Doktor-J anilasnt
og det vil del-for viere i jin erw
at sse lisdt tilbage paa dette sag des
Befolk11«ing, der er arbcjdet ibland:,
for om muligt at fasa Øje oaa dec:
Ildvikling, Tom bar gamst for sig i
dette Tidsrutm faa meqet mere sum
det bar qennemgaaet ikke saa Um
Facer.
Det er en Selvfslge, at det d.m
iske Kirkearbejde l)ænger samtnen med
den daner Jndvandring og er be
tinget af -denne. Men i de Tage var
der ingen, som tænkte paa at neds
-skrsive fine Opleoelser. — Jmmis
granter tænker i Reglen ktin paa
at komme i Ztillinq og tjene Pen
qe — og der-for er det ikke let at
faa hel Klsarhed over Begyndelsent
tilmed da de enkelte, som kan hu
ske 50 Aar og mere tilbage, ikke
hat et helt Overblih men ser Sa
gen i Fiorhold til sfin egen Person.
Historiens Tmade bar derfor ikke
vasret lette at udrede, selv for en
tvet Haand
Waupaca har ellers ikke spillet
sfsaa lille en Rolle i den danfke Im
miqrations Historie, idet der ikke
olene er samlet og bosat en hel Del
Dunste i og« om Waupacm men
Byen hat for mangfoldige af vore
Landsde været den fsrfte Sta
tion i dette stote Land, hvorfra de
ihn hat vendt sig ad de fdrfkellige
Befe, sont Lejligheden dg Lysten bar
det.
i Wanpaca er »das tun en bille By
»poe- omtrent 3000 Judbngeth hwrs
dcalvdeleuekdsustbdgetcouns
Mæde i W comwx Den lis
linker knnde Jndianerne fordmn gaa
tu Wenduwega den sørste Tag —
.ri«n« dene zlcaon ogsasa betyder ,,i
T.19«. Tagen eiter Hunde de gaa
til Waupaca — hour en Flod dan-»
nede et lille Vansdfald og derfor
bleo dette Sted taldet «i Morgen«.
Eiter sigende ksom de førius fein
lwide Mænd til Waupaca i For
auret 1849. Den fsrste Nat tilbragtc
de under Egene paa Klippen, hvor
uod nu det daner Hjem innr. Det
var en ubehagelig Nat, tlji dct II
nsgnede, og styoad de havde used af
Tøj maatte de bruge til at dcrkte
deres Mel og Flassk med; derfor
klindedeikke komme til at li«,1,1e »ed
nien stod op i Regnsvejret lnsle Nat
ten. —- Senere afskridtede de sig
hver 80 Acres Land, hvomaa de
bei-satte fig. Det var Vegyndelfen
til Vyen Jndianerne var da mang
foldige paa disie Egne og var i
mange Aar et ubehageligt Maho
fkab for mange af de iørste Ny
byggeæ
Stw Aar eitel-z altsaa i lsösL
com den første Don-stei- til Byen
Hcm var Skomager og hed Ole
Larer, — gamle Ole Larjen, -som.
han i de feuere Aar kaldtes i dag
lig Tale
Hatt boede oqsaa hele sit Liv
her i M, nackt undtages tre Any
da han arbekdche paa Savmøllerne
« Muskegom Michigan Han fan
W wkle pp im nogle iaa
Fjælleskure m bllve til det, den nu
et. Han var W med i den sit-l
seng- Mug, tin-me Honigs
and- RenW os var en
Ums-W Woc- J de HE]
set san dem W Grund afsl ldets
W M W i AM, og
hast døde den 27. Sommqu Tim
89 Aar Sammet
Este-r baut foin der nmngc a
vore Landsmænd issær i 60 Staren-O
70 Aatene, sog ihelt ned j« Firserne
og Halvfemserne blev de vcd at
komme. Det var iscer Zoll fra Uaa
land, Møen og Sjælland, sont fand:
Vej til bis-je Egmb Unbestng at
saa umnge »voin alle Etr.1d.1sdf.s1·11c,
men den nomine-n- Adgang t.l Jer
tjenesus og et spinnt-endigt Oft-m "
dette Land og de scnaa staat- i du
gancle Land foraariagode not, at
alle Betcenkebigheder awrvanduss — —
En Junnigmnts Kaar var euer-I
inqenlunde leite i de Tage; Reife-:
var besværlig i sig selsv, wi Zkibic
og Bauer lkignede ikke Nntidenz
hverken i Luksus eller Hurtigdcdr
og saa forsøgte alle spaa at bequis
dem, lede dem vild og tjene Penge
paa dem, zom de kunde. Senere toa
jo Negeringen fig af Jmmiarans
ternse, og saa blev Forholdene bety
delia lyfere med Hensyn til at blive
bebt-aged Men selv som de i de tidi
ligste Dage gik igennem nie-get,
Maalet naaede de don. —
Der reiste i 60 Aarene en Flok
Jmnkigranter fra Msem og de ihavi
de sen Blikkensslager fra Steg-e til
Leder. Det var M dygttg tril
Blanidt andet for-di han We alene
kunde tale Mjensb men ogsfaa lidt
Tusk. Da de kom til Hamburg,
mente de, at de paa Oder-reifen
maiatte have naget scerligt at styrke
W , paa, hvorfør de belluttede i
Fellestab at ksbe A- Anker Vin.
St Glas Bin var jo ogsaa særlig
egnet til at hjcelpe mod den siemme
TM Der com Milletqlages
venz tyfse W A gebe-W
sanclede Pciigeiie og julgtis Zum no
til en Wintljanch og lmn kølms at
lnslt Ilnfer Vin. — Da de iniid
lertid vildc tagc den-s chndoni og
bakfc til-d til Zkibist, tilbød For
retningcn at køre det nod ior den-.
De gode Jinmigranter blev glade for
en Afaadan Benlighed og gil. Di
koin til-d tEl Städt-L mitn der fani
ingm vix-, U Elibet icilcdik Bin
sundlunsn glcsuitc at icndis Fluten-i
i rett-: T-·:«d, U dist liaodk endda ko
«"«»! Il Eilet-. Tot ein-fu« de iik
for Vincm var tsn Blikhasvert til at
tappe Vinen of Ankeret med, den gav
de til Vlikkenslageren for Ulejligshrs
den. Da de faa kom til Liverpool,
løbtcs de to fiorc Dunfe Wl)iiky: thi
her vor Atlanterhaoet nær og særlig
Stocke nsdvensdig. Belasrt as Erfa
kingen toq de Dankt-ne med sig, og
min Hjeiumelcinmnd lpwiidie dem
lammen med en Rein og tog desi
over Sculdcrem saa den enc- Eiængte
pcm Nyggen og den audcn pag Ler
stet. Halt kam sog-lau godt om Bord
cui-d dein pas Ilibct sog gis-site dein
i iiii Køju Mut un sknldsc alle Jan ·
migranter liifpckccrcs, Da del-for »unt
tc de crp paa Dcrlkot og staa i Linie
-og det varede i slcre Tinier. Da vor
Møcnbo Rom tilbagc til sin Mie
vsfcmdt han svel Dunkene i god Bes
»hold, men Jndholdet var lporløst
sforduftet —- ,,Det var nu ellers godt
nok,« lluttcde min Meddeler, ,,tdi
nu kom vl i god Behald til Wan
paca; hvordan det vilsde have gemei
’om vl still-de have lat alle de wade«
Vater til Gips- en en bel enden Sag.«
Der var en Saalændeh lom flyts
«tede fra Oflykosiz M Wanpaca for
Iqt bolcete qu det. Rede si Otnegnen
Pol W- ons- Mnh W Ml
finde Beim og henvensdte iig derjor
til en Tiyitecy iom ftsod og favede
Vrwndcx ,,(83rade ausl« svarede Ty-'
lieu-n paa Eporgsmaalet om Wen,
og det tog Laalænderen sont —- lige
nd, og saa korte han lige usd og end
te nede i en Sump og kunde ikke
komme videre· Ufortrødent vcndte
Tun Um og kortv tsilbaga indtil imn
com til Tyfkeren igem som fremde
les stpd og favode Brændc. — »Vi!
du itkc sige mig Vejen til Waupaca,
Esr du mi« kmlt isidit.« »Nimm- ausl«
svarede Initeren og savede videre.
Men nu lom det iltre laalandikoBlod
i Kog, og iaa er enLacilænder itle
at ji«-ge nied. --- »Ja, jeg ital gra
De aufs-is di,1,« raubte limi, sprang-«
as Vugmsn og tog en af Vognlasppei
sic, og iaa jil iandelig Tyileren Kl
efter Noder. DeUJjalp hain ilke est-«
gang, at han sprang over Savebuks
ken, thi Laalænderen sprang met-.
Ta Tiiikeren paa denne eile-knoka
lige Maade var bragt til For-mit
med Vognlcrppem kuudc Juki godt
uislc den Mkc Vei, og faa ankam
vor Laalænder i god Behold tilWaus
mea, og liar boet der sähen.
Denne Tildragelfe skete i ’70
Nat-ene» men felv om Nejien bley
noqenlunsdtl werden-eh fqa var der
med ilke alle Perer og Straf-ad
ick farbi; iasa begyndte de not iskst
eqentligx tlyi saa sfkulde Jmmigrans
ton We Akbejde oq finde lia M
Willimh hvor han ksunsde l·eve. For
de flehe-Um det til en Kam-v med
SM, og den var jo Heller ikke
title: sdet var sikke Smaatinq at iaa
Træerne rot-M, og Mderne fjers
nebe, og Grund-n mwdannet M
smtbatt content s-— Det var vel
nok habt-mie, Iom gis til Gvunde
i
l am Making a small Town Business
Pay Because l Knau
h
c. A. com-, of can-vor sm. can-W, Gen-M March-ass, stritt-»O Obst-.
, KNOW my wies dip- me added amech There’s
only one way of being sure-and thasa by adding
them on a machine. Hamen addition means errors,
no matter how oareful the ügurinp
And little errors hnve ahjpwkecked many s
business. .
soon after it was bought 1 eaught Small errors
snough to pay for my Burrouth
, MOW bou- mucls each deklc and coel- des-M
sells each dag. l have to know. Ru1e—ok-thumb
averagea don't tell which depakttnent is paying ot
whjch clerk is an Beet-where ktn makins my
. money.
l oouldn't get this information evety day if l
didn't have my Burkougha to set it kok me, apeediiy
and aocukately.
, KNOW the nicht«- total ej sales end expense-.
ln other words l know evety month exactly how l
stand —how much km ins-kin- and how km Music
No man likea to do huaineee hiindfolded—hut
many do, because they hate to mä through a
maze of hgurea to get to the licht
le Burroughs doea this tot me.
IMOW how nich- taoaey ! have-how much in
the bunt-, how much on bill- teoeivshle—all the
time. Most ketailers never check up theit check
booke——1 do. and with my Burwushs iks easy.
since l know my ocsh lnedme and outgo every
day, it«s easy to keep tmck of my dank balsnce
But this represents only part ok my money.
My aocounts receivable m s teal asset and it's
as important to know thelk tot-l claily as to know
my dank belance
My Bunoughs gets me the information in a few
mlnutes.
, KNOW what koocks are on »Is- ilseloe-—and this
means something in s gener-il stoke like mine.
With this knowledge, l have very little slow
moving or deacl goocls piling up on me. Everything
movee quickly——and quick turnoveks mean hjg
money. l couldn’t keep trsck of my stock without
my Burkoughs
, KUOW tät-l m» Bimouslu Medic-se s- one oj the
most »Was-le Wir-ent- , have Me. lt«s husy all
day. It nevek tikeo, is always aoeukate, is always
on the job.
l can't tell you all the things we use it lot-; but
my odvioe to the storekeepet who wnnts to make
hls business pay bis profits is—cet e But-wuchs
98 Juno-III- Moos-b
Thowlsokosssocsukmtdsw GIVE-W be ony
business-totenkaltle
cost-alt your hinka- oktoleohons book tot kl- wss sitt-W
ocths Ost-Meso- latdollsltos stutss sss costs-.
sum-bewohnbawa beweist-is
Its-M
. -"" --
FICURlNC AND BOOKKEEPlNG MACHINES PRlcED As
PREVENT cOSTLY ERRORs-8AVE VALUABUE TIME LOW ASSM
UPPO
»Th· scme sjcqrm Aas-. coW i- Mkuomm »Ich-W sie-I »sama« «- MDI hast-« Ost-schr- qssolssss TI
sotuuisp Eos-sin- Poss and Americas- MIIIIM Mis, Ost-, la III MA, ojs Nitsbe est-I suchst-s- Wm M· Chit- sss W« h s Mel
has-!- LTW Mhthm Yes «- cqmtsssn costs-II Os- Iklö JU s stack-I- ojststsss W,M, Cis-Its- dscks Im- « sich Is- ts mäss- miss
Gcnm Aas-. Tons-aq- lics Lea ins-I Zum-,- PUIMI III-U sta- ,9,2.