Dei, der bestaar
Jst Suds Ord besiaar evindelig.
(Es. 40, 8.)
Apostelen Peter.
(Z-ortsætte«lse.)
Saa er vi komm-en til Johannes-»
Evangeliet. Johannes sortceller ad
skilligt onI Apostelen Peter, som de
andre Evangelister ikke hat forialt
—- dei er jo en Ejendommelighed
has Johannes-, at han samler de
overblevne Stykken
Joh. l, 41——43 sortælles, at
Broderen Andreas sører Simon til
Jesus; Andreas var nemlig een as
to af Doberen Johannes-IX Disciplc,
sont sorud var sulgt med Jesus.
Johannes siger om Andreas-:
»Denne findet først sin Broder og
siger til han1: Vi have fundet Mes
sias choilfet er udlagi: Ksristuss
Da de to Vrødre kommer til Jesus,
ser han paa Simon og siger ti!
ham: »Du er Simon Johannes-T
Sen: du skal hedde Ksesasjs« (Klip
pe, det hebraiske Ord for det sam
me sont dset grceske Petros).
Vi nnerker os her blot, at An
dreas var kommen til Jesus sør
Peter, men de Ord, han siger iiI
ham: »Vi have fundet M-eO.-Qs1as«, vi
ser, at de for bar talt samtnen am
Messias, ja at de har ledt esier
han« Simon er da oasaa rede til
straks at folge med.
Denne Tildragelse ellser Kaldelse
as de to Vrødre er sikkeri gaaet
sorud — man antager henved ei
Aars Tid —- sor den Kaldelse as
dem og Jakob oa Johannes Ved
Genesarets SI, som de andre
Evangelisster bereiter lMt 4, 18
—i22: Mk. l, 1Fk—20 og Li. 5,
1——11).
Dei næstie Sied, Vi findet Peter
omtalt i JohnnessjEvangeliet er
Kap. 13, Py—10. Her foriælles,
at Jesus tor sine Disciples Føddetr
Da han kommer til Peter, siger
denne til han1: »Hei-re! tor du
mine Fødder « Jesus svarede og
sagde iil hom: »de jeg gär, ved
du ikke nu, men du skal sorstaa
det siden estet.«
Peter ssiger til han« »Du skal i
al Evighed skke to Mine Fsdder.«
Jesus spare-de ham: ..,,Ders-om jeg
ikke tor dig, hat du icke Lod sam
men med mig.«
. Saa siger Peter videre til Hek
ren: »Herr-es ikke mine Fsdder
alene, men ogsaa Hænderne og
Hovsedei.« Jesus siger videke til
hom: »Den, som er tvæiteh hat
skke wdig ai io andei end Fed-»
derne, men er ren over det helexs
og J ere teue, men ikke alle.«
Dei herer ikke herhen at nd
lcegge deiie Afsnii, men kun at
gsre opmærksom paa, at Pe «
tekher som altid er den sremiræi
dende; han vil ikke, at Jesus skal
være hans Tjener. Men da Jesus
udialer en anden Mening, bøjer
Peter sig straks og vil saa, at
Mesteven ogsaa skal to hans Hændek
og Hoved
J Sluiningen as samme Kapi
iel —soriælles, at Peter siget, ai
shan vil selge Jesus og er rede til
at sætte sit Liv til for ham Forud
havde Jesus sagt, at Peter siden
stal folge -ham, og sluiielig foricels
les, ai Jesus sorudsiger Peiers
-Fald.
Kap. 18, 10—11 soricelles, at
Peter ude i Geihsemane Haw, da
Judas med Vagtasdelingen ogSvens
de sra Ypperstepræsteme og Fari
sæerne kommer ssor at gribe «
Jesus, drager Smrdei og ihmle
hsjre Øre as Ypperstsptwstens Tie
ver Malkus. « ;
Peter viser baade Villie sog
Modiilaislaa eiSlag sox sing
Herre. Men Jesus siger til hanc: 1
JSiik dii Svætd i Skedenl scal jeg l
sikke drikke den Mk, sont min Fa- :
F
kt
.- I
Ugen; Johannes saa og troede,
men det siges itke, at Peter
troede. Lukas sagde, at Peter
gik ihjetn med Undren
Saa er vi kommen til det 21.,»
det sidste Kapitel Her sortællesJ
at Jesus aabenkbavede sig for syv
as sine Disciple ved TiberiassSøen
; Simon siger til sde andre: ,,Jeg
»g-aar ud at fis-te« De siger til hatn:
»Ogsa-a vi gaa med dig.« Osm
Ratten fangede de intet.
Men da det blev Morgen, stad
Jesus ved Søbredden Disoiplene
Ovid-sie dog irre, at det vak yam.
Jesus siger da til dem: »B-rnlille,
have J noget at spise?« De svarede
;ham: »Nej.« Han sagde saa til
idem: »Kaster Garnet ud Paa højre
«Side as Stibet, saa skulle J sinde.«J
lHer sangede de saa en saadan
Manigde Fist, at de ikke kundc
drage Garnet for Fiskenes Merm
de. Johannes Tiger da til Peter:
»Det er Herren-« Da Peter herer
det, binder han Fiskerkjortlen op
lom sig og kaster sig i Seen. Han
er sogsaa rede, da de andre kom
mer tned Fiskene, til at trcekle
Garnet i Land.
Dette Trcek, at Peter straks ka—
ster sig i Seen sor at komme føkft
til Herren, er sikkert et Karat
tertræk, et Udtrysk sor hans
brændende Kærlighed til ham, som
han i Yppersteprcestens Gaard ikke
ihavde Mod til at kendes ved.
Saa er der den stsnne Ord
-veksling mellems Jesus og Peter
efter Maaltidet der ved Seen til
hage
Jesus spørger: ,,S«imon, Johan
nes’s Sen, elsker du mig mere
end disse?« Peter svarer ikke di—
rekte paa dette Spørgsmaal Han
sammenligner ibke længere sin Kam
lighed til Jesus med IsiTie Meddis
sciples. Men han svarer: »Ja
Herre! du ved, at jeg har dig kær.«
Jesus spsrger anden Gang: »--Si
mon, Johannes-? Sen, elsker du
mäg2« Peter svarer sosm ser: »Ja
Herrel du ded, at jeg bar dig
kam«
Jesus spørger tredie Gang, nien
lidt forfskelligt: «Stmon, Johan
nes’s Sen, hat du mig kær?« Pe
ter blev bedwvet, for-di Jesus sum-g
te tredsie Gang, og han foarede:
»Herr-ei du kender alle Ting, du
ved, at jeg hat dig tret-A
Det synes, som Peter ikte blat
har sluttet med at sammenligne sin
Herrling til Jesus med sine Med
disciples, men som han ogssaa er
sbange for at sige: »Ja, jeg el
fker dig og nøjes saa med de:
tsvagere Udtmk isor Vewskabsior
boldett »Es-es bar dig kasr.«
AlsligevelZ — nu overdrager Je
sus ham Hnrdegerningen
blandt siwe Faar og Lam, sont ban
aldvig fsr shar gjort det.
Videre siger Jesus saa til Pe
ter, at han siden skal fslge ham
.og betenner dermed, at han stal de,
Lsom han dsde, paa et Kors.
Johannes - Evangeliets Beretning
am Peter slutter Isaa med at Eige,
at da Peter saa Johannes-, sper
ger han Jesus: »Hei-re, men hvori
ledes skal det gaa denne?« Jesus
Tiger til hum: »Der-sum jeg vil, at
han stal blive, indtil sieg kommen
Evad vedkommer idet dig? Fslg du
migt«
Neste Gang stal vi betragte Pe
ter, sont than mjder es i Apostlernes
Gerninger. (Mere.)
W
En Unitaks Bckcndklse.
Unitarerne unser ikke Jequ som
Guds SM, men som et Menneske
En as Unitarerne, Søren Lolk,
fagde saaledes fokbeden ved et MI
de i Billet-»d:
»Jag; vil sblot koste det Spørgös
maal ud blandt eher: Er det at
oære Unitar et endeligt Stabe eller
blot et foreløbigtf Er vi blot Uni
taker, til vi igen i Sandhed kan
være TrinitarerP
Vi hat vel alle engang været
Trier iom Birn, og det var
En her-läg Tib. Men da vi ikke læns
gere Bunde være det med Sand
hed, saa var det mefte rette iog
gudftygtige, at vi blev Unätarer.
Men for miq var Lkvet moqet let
tere lom Triuitay d· v. I· spn deu,
der trat-pag den We Gad
igen, men Dagene kommer og Heim-,
og der blisver ikke bedet.
Livet var da en straalensde sol
lys Opka nu bot jeg paa Myr
sit-ew"
Or. Lolk omtaler bereitet 8 Op
lcvellev eller Eise-ringen
stlge den ense ,,følte jeg mig
trykket ved at betone, at Jesus var
et Mennefke, deck var et Ninus jeg
Hatt-: wd Jesus i Fokhold til de
andre, der bygger ham mægtige
Katedralcr og lovsynger ham som
Gud.«
Ei andet Træk er dem: Dem for
tæller:
»En ældre god Ven, som jeg næs
sten et vokset op under, sendte Bud
efter mig, Dagen fsr ihan Me, og
Mde til mig: »Nati: vi trok paa
Gud Fader og kan læsse et Faders
vor, faa et det vel nock2« Jog spa
rede Ja, men undrsde mig over
at mit Swr ængstede wig.««
Sau gaar den cerlige Sirt-m
Lolk en Dag og pløfer, og kom da
til at tenke paa:
spchtd om den besytiderliige store
Gud alligevel har stukket sit An
sigt frem til os i Jes1.ts, fsor at de!
ifke længere skulde falde os san
svækt at danne os et Billede as
»ham? Gud har ved Jesus tagct
Skikkelse og gjort sig haandgribclig
for os, saa han iskke længere bltsi
For os den sjerne, ubeftemte Gud
at bede til, men en Gud nær has,
sou. hører vorc Bønncr og givcsr
os, hvad vi beder om «
Grøn
l
3 Reformet i den dquste
: Folkekitkr.
Vod et Mode i Roskilde as Mc
nigbedsraad ndtaltcs Vissop Osten
feldt fig for Mgendie Reformer i
lFolkcskirkem (
Hatt øttskeda i) at Prassteløftert
Hulde afskaffes, 2) at der moattc
blivc en ftasrkcve Samvirken mel
lom Mcsnjghedsraadene og Central
storelsem det vil fige, at Focholdet»
nusllem Visfopperne og Mensigbes
derne blisoer ferenda-L 3) Derncest
ønsffcdc han Stiftsbaandsløsnisng, d.
v. f. han vislde have, at en Ma
Lhcd skutdk kumke Hm Tini-n as en
anden Vksskop end den, isom var
Bissop ii Stifter 4) Des-Orden In
skede ban de kirkelige Midler hens
Iaat under en selvftændig Styrelfe
.' Siedet for at sortete under en
tilfældsig Kirkeminister.
Tot synes at være gode Refor
2:ur, Mo oc- lnabe, at de bliver
gemusmsørt Frier hat her ille
tnange Tilhængere endnu. Og dis
ie Nesormer synes mere nærliggende
end en Adskillelfe mellem Stm og
Insikike G.
· l
I .
Dunst Ungdom
szis Tanntnrksz kommende Tage
sshl lupft- nsisd Morgenstern
da man vor gatnlc Moder
softre on llngdomshær
fna frisk Tom Zufet i Ein-dem
saa ftærk fom Bilqen i Fold
en Slcvgt, der ejer rn Fremtid,
fordi den vil, hvad den skal
En hadan Ungdomshæh sang
Paftor Mathbosem Vamdrup, forlcs
disn ved et Mødch at den virkelig
var ocsd at fostres — frfsk som Zio
ven, stærf fom Bolgen — en Una
domshæh der ejer en Jst-mund
fordi den vil, hvad den stol.
Forteft i den Ungdomshasr Haar
K. F. U. M. og K. Z. U. K» en
Ung-dom, der ibke blot kan fynge:
»Der er et yndigt Land«, men ogi
san: »Dejlig er Jorden«, der Lan
forene Glæden ved Guds grsnwe
Jord med Glæden ved Guds Nan
deö Ord.
J denne llngdomshær findes man
ge af dem, der vil komme til at
bære Danmarkz Fremtid
Dei et den Ungdom,
Frisch-ed og Ssyrke fra «ham, den
W strecke unge Rand fta Naza
reth, en Ungdmm der ejer en Frem
sid, fordi den vil den Vei, Tom
Jesus vil. Dei er Danmarb Glie
de, atderetenfaadanungdom
net at komme ftem »som Dug cf
Moment-den- Mode-IMP
kot,ttodsabt,hndderertristog
kamt on W i anmatch doq
Mer Markt Wde Dage i
M
W er denkt Ungdom i
Ins-Mai
der hnr »
Dev- «
To Krisssuvetnster.
J denne store Krise i Lan-detV
Historie hat SesterdStatekne Minsi
nefota og Syd Dakota staaet fnldt
i Linie med andre Stater i Nord
oesten i patriotisk Offervilliighed og
Arbeij — eller spaa Linie med
»en hvilken Tom helft Grnpe af Eta«
ter for den Sags Styld Det trasfs
set sig saaledes, at sksrigssarbejdet
i liegge dicise Stater ledes af Mænd,
sont tilhører de senest Jndvandrede
Lag af Lande-ts- Befolknina
Gsiivernsør Norde i Syd Dako
ta lilev født i Norm-; men han er
hell ud Amerikaner. Fra den førs
sie Etnnd Landet tom i Krig lJar
ljan gjort fig bemcerket ved isine
kraitiae Beftrasbelser for at organi
sereZtaten til virksomt Arbejde for
alle de Gøreinaai. som Krigsførses
len kræver. Hans Medborgere bar
beredvilligt .fulgt hans Opfer-dring,
og de med not-ff elle- danff Blod
i Aarene bar ikke staaet tilbage for
de bedfte.
rlIlinnesotas Gnvernør og Priv
sident af Minnesota Eonnnisfion
as Public Saft-to er ogsaa en Mand
«af standinavisk Vlod Han blen født
her i Landet og sit fin sørstse Ud
bannt-Ue i aor Foltastole: nien band
Jarasldre var indvandret fra Ener
ria. J Liglied ined niesten alle an
dre Jndvandrere fra de nordiske
Lande koin de til dette Land for
Iat grnndlaUae deresis ireintidige
Idjeni her osg blive avde Amerika
lncre eg opdraae del-es Vorn til at
I
I
I
I
i
I
I
blive endnn bedre Anierifanere De
rek Zen, sont blev kaldt til at be
klasde den bøje Ztilling ioin Eta
tens Guyet-non hat paa en gliin
rende Maade bonist, lwor inldstæns
dig de beskedne svenske Jndvandre
Ire fkulde naa deres Maal
s Guvernør Bittnquiftss faite da
Fraitsige Holsdning under den num
»rende Krise dar vakt Opinwrkioin
khed itte alene i denn· Etat og Na
»bostaterne, men overalt i Lande-L
»Medlenmierne af Sitterheds-Koiiis
missioneip ved bedre end nogen an
den, hook ineget hatt-J ntkættelige
Jver 'l)ar udrettet ved at lede og
for at gennemføre dens mangeartei
de og vanfkelige Hvem Og weralt
i Staten er Folket blevet vaskket og
ferenet til sterre Anstrengelsser ved
bang veltalende og traftige Appel
for fandt amerikaan Fasdrelandss
sind — for en Amerikanisme, som
er rede »to do and die.« ;
Hans berimelige og modige For
bnd mod Afhaldelien af det opr-r-"
ske Mede, socm det saakaldte Freds-"
raad havde iorberedt i Minneapolis,
vakte patriotisk Genklang over det
heit- Lxmd Man spin- -i»siinktmw—:»s
fig, at Minnesotas Gnverner med(
et modigt Greb havde standset en
behagele sont truede med at anta
ge et ·farligt Omfana Og det varz
ogiaa Tilfældet. »
De andre Gut-ernster fulgte is
hans Spor. Den store Betydningi
af lians iædrelandfke Holdning vedj
denne Anledning shar vundet al-;
mindelig Anerkendelise i Landets«
Presse fra Atlanterhavet til Stille-!
Da Col. Theodore Rooseveltl
holdt Ein store Tale ii Minneapolisj
for nogle Uaer sidem blev han, soin
natutligt var, fareftillet for den be
gejstrede Farianiling af Guvernsz
ren. Noosevelt udtalte ved den An
ledning jin hsjeste Anerkendelfe ai
Guyeer Burnquists ægte ameri
tanlte Sindelag og af vore fveni
ske Medborgeres Lsoyalitet i Almsins
delighed. Med ikke mindre Kraft
hat han fundet Udttyk for den sam
me Filelje i sit Brev til Ptæsideni
ten for det lvenstie Loyalsitetsmde
sont blev holdt i Chicago den so
Sepdaubet. Dette Brev er en kraf
tlg Appel til alle Amerikanete og
foktjenet at blive almtndelig ten-U
Dei valet for sig lelv og lyder ha
ledes:
He. Eharles F. Petetlom Pre
Iident for Loyalitetsmsdet as Ame
rikanere af svenst Æt
, Mittwoche-Lea fnstey det var
W for wia at være iblandt
even valegmlketskvvdew
WenMiMiWolis afen
Mel-bargst of M W, en
Geniales-, fom fockyndte den MS
Ilmersmäsmq sont enhvor and Var
Ier her sl Dandet can W fis.
Jeshctlsstctvttmtkttwss
lese W M W Ot
Isn, enle If W M
M- fsm Istrt mku M er
s- um is- o· W, sog-,
gsr mig statt as at værse Amerika
net.
J Minneckpolis blev Leg foresti1
let for Forsamlingen af Guveknjr
Burnquish en Americkaner med
fvenfce Forelde sdm resolut herv
der, at det amerikanste Falk maa
optage Kam-per- og uden Afprutning
dpfylde betet internatiomle Pligter,
uden Myn til Risiko ellek hvad
det kostet, hvth netop er, hvad
der nu er nødsvendigt for vort Land
ask gøre i fuldeste Maul.
Jog lykmkfcker oder, amerikunske
Medbvrgere, med, at J hat Tals
mcend as den Slags, og de taler for
stg nsfagtig lige meget Tom for
eher; fsor de taler for os alle, sont
er gode Amerikanere uden Henfyn
til, hvor vi er født, eller hvor vore
Forfædre kom fra til dette Land.
Dei-es Ven,
Theodore Roofevelt
J-—
Kommek TtInnIaU med
i migeii?
Direktjt Auge Weftcuholz udtalet
fig.
København, Sept. 19!7.
Som ærede Læscre Wert vjl
erikkdre bragte jog for 2 Aar siden
her i Bladet nogle Udtalelser as
kendte og kyndigc Mænd with-ras
maacht »Sandsynligbeden for Dim
marks Jnddragen i Verdenskrigetk.«
Da det sormentlig kunde inter
essen ack erfare de Paagælbendes
Awikuelsfer nu, efter at Krisen hat
vawt i to Aar til og ha megot hat
forandret Eg, hat jeg bebt enkelte
as dGekrer om at fremsætte der-es
Mag, og nebenfok ftcger en Uds
balelfe af den kendte Stifter oq
Optetholder qsf MS Wesle
Ditektjr Aas- Mahlz,
der Mer
»Naar De gtr mig den Ære at
Mge om wiu Mensng som ZW
maaiet, san jeg skun ware, at min
Mening herom —- dek ikke hat
Kkav paa at vcere ufejlbak —- sta
dig er den samme, nemlig, at
Dann-ers vil blive inddtaget i
Krisen,
saa snart Ententens mislitære Kraft
Ebljver tilstraekkeligk over-legen over
Eentralmagternes, -- faa inart sder
er tilstrcekbesigt Overfkud fra an
dre Franken At dette Tidspunkt vil
komme, er jeg stadig overbevist om;
tun har jeg taget feil ved at un
dervurdere Centralmagternes Styx
ce og Pillie tisl at holde ud. Revo
lutionen i Rusland hat vel ogfaa
forhalet Afgørelsfew
Zoreløbig har Tyskland jo itke
visi Tegn Paa Svækkebse. Og Tysks
land unstet intet hellere end at
se Isin Nordfront dcekket af Dan
mark som Neutral Zone. Forst i
det Øjeblik, Toskland venter, at
dets Fjender vil Mre Vrug af den
ne Zone til et Angreb, vil det ft
ae at komme dem i Fort-bei —
Vor mwasrende sie-gering indkass
sen-r en del Del Bei-»dring for hids
til at have ,,i)ol«dt Danmark udeni
for Krisen«. Den ifainme Opgave
er heldigt løft af de fleste andre
fmaa Lande-Z Regt-ringen og vides
re vanfcelig synes den ikke for Van
cimkk, naar man beiasnker, at nceppe
noget Mennefke i eller uden for
vort Land hidtil har Infkei dei dra
get ind i Krisen. Men dette For
hold vil Endres, saa inart Enten
hen file-r fig i Befiddelfe as et til
ftraskkeligt sdverskud af Kraft til at
tage en ny Angrebsfkont op Syst
lands ’Nordfroni).
Rent tilfoldiqe Brud paa vor
Neutralitet — Iom de ved Salt
holm og Golmsland-— viley at
ingen af Partei-ne Lager det nsje
med vort Terriwrlimn til Lands el
ler Bands- De san lebe M III-get
alvoriigere Mtridende Wo
f. Eit. ansaaende vor Uds CI Ind
fisiklsquoqhaivinse ostilattas
De vaager over Barnets Liv
pcnppcnoN
Oll ULAHNS
obs De Obst-suec riet most
aka, nur De Iris-des- Bsts
"T---,« set If ? feel Sich-a If
en »Pet se iou Bettes-A «
Meo seh-, hvok lagen III-so
der et l E emmet, bjk der su
. des ev ctieetioa Restes-« . «
« til Bkus pas mltolde Dass «
4 Zik- Forut os Eltern-z äsmt
. st ge Vom-munt- et et«»-iq
! aller Leide-L Myttei tun-it « -
m let com en lille stol. Is
»Pekfectioa Bester-" et»·
kennst-, merke og ksaas«: Es
os Im iokholdsvis bll te «"
sc btugo end siegen-wie Ir.
km hos lssnktsemmcko,
! Ujbelhsacklekc o.-..st. Bru- , ,
I seit-sen smi 8,000.000Ujet
l- f s HW Aus-H LIMle veldykket Lock i
IE dk Ists t skundiksskisk sein«-may ask tun-.
H a o va er toll skolts us l’o.-slk0ntur, 10 Mil fks M
lkzpty Rose-u C0., Miit-H 110 Acri-s -1)«rki.-t, 20 miscl Klønsr vix Minota- Resten III
Ich-they list Dort Jord med bot-umbring. aodt Vanil. ist solidt hygqøt Aus, d
)V-t-nslsek, ojk anser Lade Isijningvn 835.()0 pr. Art-(- paa leite Vilkuk usskemt
Sols site-I- sts-km For met-more Oplysninmsr wirksam-roh
WALTBR ANDBRSBN, Basses-, Minn.
lit«li1.-g·sml-- U Mil km Mutdtwh den
120 ACRES FARM« trwlits Its-Kinn USE for IVillmsls 90
Acri-s undu- Dyrkning, Rissicsn link-s- tig Hahn-L nlt itsdlscsgns-t. godc «improvod".
Damm Form kan købssg til du- billigtI Pri- us Wä. pr. Arn-. llvis De er inter
Iosseret i at kølus III Acri-ki, vil (1(-1 Min- i Dust-s tsgtsn lntssnsqsc at komme os
lse denkst-, other Ini- l)(- ønglcor ut købc en starrt- l-".-srm, hat vi Here sur-w
Pol-me til Balg. For nasnntsns Ozilxsningisr skriv til one-· Des-g
ANDDZSON UND CO» Willmdy Wu.
Ell( Horn lløjskole.
skole for mng Mit-nd ug lcviuder km lste December til
lste Marts. Vi bar et snerligt Kursus for stkommera
Bightb Grade KovimvzBooklceeping. Musik. Gymnastik
BIBBLSTUDlUM.
skriv efter Katalog og Iuermeke 0p1ysning.
MAX MATTIUBSBN, Fuss-TAme
EMJ Zion-, Iowa.
0
