Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 7, 1917)
Fluten-e L. display Refeukr anscn. Autoriseret Oversættelse as N. P. Mai-sein Gewinn-) »Ja, min Mor link visst Ret, nanr hun «siger, at jeg er ,,sorrt)kt« til at køre Men tko mig, naar hun bli ver 98 og jeg 70, sna blider seg not sornustig. Tror De itte? ss Nan, san er vi her da. Der er Latvsom læg Mast-te til heim. Don er ny »ber, nien han er meget al sidi-g. Han spiller Harmonik-h nnderviser i Smdagöi stolen og taler ned Aslioldsmøderne Des-reden er hatt dngtig til at slaa Plænermx iog lian stal ester Sigende lasse Fransk med en as Pigerne Men Kantinertjener dnr yan itte til at Unsre sdog synes jeg itte, jeg kan stille neig ved Ihank Hatt er saadan en rsnr en, og jesg holder nn ikte as at stifte Falk Nogbe ssig-er, at jeg er alt for god ved iniine Falk og skænder itke nsok spaa dem. Men det tan jeg itte, og seg vil san gerne se dein glade.« De steg ned, og Myra søtte Inn-e ind. »Nei, denne Ves, De skal bo i Værelset nied Maa nsolietroeet ndensor. Jeg ved, Te holder tneget as at sie ned over Seen Men det er sandt —— De niaa stynde Dein at tlasde Dem onl, oi stal dritte The nde nnder stastanietrceet titoeketspillet et nlliererde i Gang. Det er Dal og Rennie, det- spiller --— ndmærkede Spillere begge to. Dseres Bagage «vil viere her otn et Øjeblit.« »Tak,« sagde Inne, ,,jeg dein-Ver den itte nn. sen lsar eesst vi nein Spndseredragt og stal lilot isave berstet inin lidt, saa kam-mer seg.« zlcoale Minntter seiiere dar Jan-e pna Bei ned til ztsroctetpladsen Tet« var l)ele»3elstattet snnilet nnder nastnnien i lldtnnten as den state Pia-ne Ta Jan-e inertnede sin, fit ynn stracs Lje naa Tals liøse, slanlel Figur, oa Ronnie, der netop var t Fast-d ined at slan. anne tog Pladizs oed Ziden as :!Ii’t)i·a oa betraatede Zipillet nied stor Interesse Tet our inod Elntninaen on ineget soændende Plndsselisi drast Eelstnbet i Partei-. Tal unt nnaet ndenoin en Bin-, og Nonnie oandt. Epillerne beanndte inen Nat-til one iet·aerlia. Zna dnint, at lsnn tnnde aaa nden oni den Vne Og lsele Zelstadet lsavde siktert laat March til, at det oar Eynet as en lan Etiktelse, der ttnadte ind paa Plce nen, soin var Ztnld i, at liaan Ali-in dar tatnniet til at koste Sandheden nar, at der tun dar en ein-ste, der satte Gartliö dnarlige Slag i Fonhindelse nted sank-O Älntoinst Lg »det dar Freien Listen Martls tnbte inen, da Bill-n ranlite lthtisk »Gut-ed gaar vist i Mistetanter --- san elendin ioiller shan i Dog.« Myrn vendte sig om til sham og sagde alvorligt: »Her, Villy, naa insd i Rothalleihon ltent niin rede Parasal.« Villy sprang as Zted Tn lsan tsatte Parasollen til Undy Ingledm lioistede linn tlnsatralsh »De har lau-et ntig en Beleinnna, on at sen ntaai Hat-lange lwad seg vil, indtil Dei-es lialve ewngerige Min Dronning --— sen sorlanger Frn Parler Bangs Hoved pnn et sFad?«· «Aa, slm dia, Villy,« sagde Sinn-, »seg kan itke se.« Te dar ved at spillse det sidste Parti. - «De inan oirtelig passe Paa,.Tal,« led en Stein » me, sont Dal alene lag-de Mærke til i den abtnindeline Konversation Der gled et Smil Eisen over bang Ansigt ved Lyden as denne tasre Nest, og lian spillede iaen nted sin sasdvnnliae Zitterlied og Querlegenyed sLsidt eftek hasvde hatt vundet Pauline Lsister lsnode tsiddet og holdt hanc- llr, nie dean han spillede Tn lntn lnwde ratt lsntn det, oendte lian brat dtn oa gik lsen til sinnt-. ,,(ttod Dan, Freien Ctiainpion, ltoordan link Te dæ?« Dei kslnde Zinil i liendeszi Lssne git sont en narnt Etrptn iaennotn limit. Hatt liavde savnet sinnt-de san ndeskrioelth i disse Tage Tit-zan Lug-sag on Tor-J daa link-de tun fortstonnnet liain ssotn Brappetrin til Frednzs Og det var mossmnnielige Trin. Det vat ncvslen ntrol«iat, at en enseste Persons Fenoasrelse knnde nøve alt san tin-it san one n·i-;- nan, at Zone inaatte liane sølt det ssnnt.tne. Tset nat nitnnliat andet, end at et iaa nagen-de Sen-n niaatte neere nensidint Denne Its-leise a-« Eitidinlied Rande dog itte tin-let nden Netisdnina Ten ojlde to lilet nare Roteninaen dal ltelt tin den Rote-links, iont faatt nilde totn Eine i Stand sor nldrig mere at hinweg-. Tiszsse Tau-tei- tor lisnsnart aenneni lttaistlsis Ein-l, idet linn Liilste paa lsende nted den sikdoanliae Hil sen iEnaland ined det EnetaszsnsanL sont aldrin tue net iionet Zwar l Men Jnne ielte audi, at det iutnrtsisk Mund i det Ziel-til del-d noaet niete .nd et dlat »Und daa«. Teriot iiaredp lntn oaa det Onn lasnateiz aninn etter at sittalli .i.nn, Linorledez lnin lnwde det, og til litennasld trete d:ti, ltaorl lebe-: det stdd til nted liant Med et venlint Eniil rnkte Sinn itani Hnanden oa fande: »Tai, Tal, ndniasrtet Oa sea tnn nllerede tun-Ue Linn-lede-; sen tanet til i ««.«io-:-lmst, siden sen loni Eier nd.« Nat-la stillt-de iin mag os til liendeizs Ztol oa lan de tin ned i Mkcesssset isna :llllnten. »Mir det« noaet ztaa Rai-de : «-»«-on-ddn«.-" sont-nie Sinn nden at se op. »Nes,« svarede Inne, »der var blot san hedt og siedet. Men der onr tioqet naa Free-de tned tnin, on De oil sittert le ad -inia, naae sen lsetender. lwad det var-« wart-h laa oa mitede Hin-J oo on and sig til at lege nied et Pai- Straa »den-des Beninsetninn fette io Sanetalen i den Netninn, han ønstede. idnn var vis- ma at dot var hendeg lLasngseL ist-n tasnkte paa, nien tnnde ljnn oirtelia give sia til at tale ont den lser for alle-: Oreiik ’) How de you do? ttsoordan liar De detW ben geø i England ssuldstirndig sont vort »Goddag«. O. A. »Er det lLeverW spurgte Fru Parter Bangs. ,,Nej, det er Vasler,« mabte Bsilly og styrtede hen efter en, inen snublede —i Fasten over Gartys Ben »Im kedede inig — gaitste utaaleligt. Og De si ger so, Basl, at det tun er tedelige Mennester, der tan tede sig. Men da seg sad i Toget og speknlerede over «l)vorsor, saa ondagede jeg, at det egentlig var Derei Skyld—-. Hører De, Dial?« Gartts løstede Hovedet iog saa siurnndret paa l)ende. Men hans Øjnse lnødte inn Jenes rolige ZinsiL »Ja, det vsar oirkelig Deres Styl»d,« genitog «l)un. ,,Hvorledes det«.-« spurgte ;)an. Hans Zteinine var relig, stønt hans brune Minder dlnsdsede »Jo, ser De — de sidsle Dage paa Ouerdene spils ledse De saa nieset sor «inig, at seg lileu ganske soroænt med Musik« Og den savnede jeg saa uslsyre i London — ja saa ineget, at det var ganste sornruligende Jeg be gyndte næsten at srygte sor, at jseg yelt skulde komme nd as inin sædoanlige Ligevnsgt.« »Det lieh-ver De ikte «tIer,'« sang Myra ,,«De og Dal tan spille saa nieget, J lyslsein Der staat et Instru ment i Dagligftnen og et iIZaleik Og i Billavdvæveb set slaa et priegtigt Flegel. Jeg stal neinlig sigse Dein — sseg tunde ilie bestem-nie inig til, lsnilten Fabrik seg stulde ewige-, saa Mit-e jeg et l)vert Zted Selv spiller seg i Reglen paa det lille tassseliorinede inde i mit eget lille Vscerelse Det sansser nn liedst til niinse inusikalskse Evner.« »Tai-, Misrn,« sngde Zinke- »szeg tasnker, Dal og seg nil holde oLs til Flygelet.« ,,«Og skulde J elslers ønste niusitalst Underhold ning,« sortsatte Uady JnglelnI, ,,saa uil seg anbesale at gaa ned i Lilien og lsøie uor Zangsoeiening syst-ge Ziidtasgten nnnendes til Asdetaling as Qrgelet.« «J-eg vilde ehllere betale det liele sele,« sagde satte nintereöseret »Res, det er sseg itte enig nied Dein i« sagde Garte der saa Zinsselsen inale sig i Lady Zugleliys Anssigt ««Let er godt, art Fell« lærer seln at hetale derei» Gæld,. Zasa konuner de eiiiau til at silme dereLi Orgel niere. sOg at den sirsteininige Sang er ndinærtet, det er jeg itte i Tnivl oin, lIniLi det du ei- Lady Jngledst i høj Nrasd inusilalsie »Es-eli, der junger. Laivson lsar sior Re sten ginet niig Prryrannnet og nynnet de vigstigste Zan ge, de stal synge, det vil blive i lsøj Grad drainatisk. Freien Elsaninisoih De stal nirfelig nied lsen at lsøre ,,5kal seg,« sag-de Zank-, der var til Mode som lsin Asten, da lsun sit Lyst til at fige til l)ain· «F-orlang as mig, livad De vil, og seg stal gis-re det.« ,,Og det er noget sdr Pauline,« nsdbrød zru Par ter Bangs. »Oui! dar saadan et Sværnceri sur Lands-» vymirssik.« ,,Aa, Saat, Iante,« sagde Fristen Eli-ster, sont lIan ; de ladet sig dunipe ned i en Lænestsol ved Ziden as MrIL rn. »Ist-g er ganste enig nied Fristen Clsianhpion Jeg limder niig itte ein Zang, nden at det er iøeste dislaszs seid zweiten der synger.« Czane vensdite sig onc dg saa paa lsensde nied et lsjeri teligt Zwil. »Mei1 oi toninier uist alsligevel til at gaa nied,« sagsde Inne, ,,og eil iiktert degge lilioe lliesesret Dal oil nsot seer es der-den« Dei stal glasde inig at se lsani nyde sin Sesr.« »5iden vi taler ein Musit,« sagsde Panline Ei ster, ,,saa stal seg sortrelle en lille Opleuelse sra vor Reise veraltet-. Eil Tag lilen der oin Bord arrangeret en Moneert Da ei tunc on ester Middagen, var ni lebet inid i en tret Bauge, og Taageyernet begondte at dr le, sag vi Akte kunde høre vore egne Steminer. Men Pre grainsmet var .uddelt, og det var our sidste As ten oni Bord, da vi immede os England, saa Konserten stu l »de asl)nlde—:—. Tet blen en iiierlig diene-ert. Weit Lieblii sitldt Baagelsernet ind ined sit ,,’Llnl)!« En Man-d nied lsen deslig Glis sang en Einig, linori der suretoin singen ide Linien « «.Zeg sover i dylieste Ro« — —,,Bu«l)!« lirø ;lede Taage seine Eli Tenei sang oin »Sie-den i den stille Nat« ,,lin:i!« Ulen det ncest tuniisle var, da en innig Piae spillede en Polonaise as Ehopin -— suld as sNøti og Triller. Hiin liavde tun spillet et Par Tritten sdii Tangelsernet atter saldt ind nied sit ,,-Bnl)!« og læn igere end sit-Wanng Vi saa lsendeszs Fiiisgre springe lsen over Tanne-meran inen lsørte itte en eneste Tone. Saa ledes lilev det nied. Men lsnn erpillede need usortrøden det lielse Stoffe igenneni Zelvsølgelig tlappede anlL de var gale, da yun var sasrdia Og Taugehornet lim ilede nied. -- Det Var en Koncert, sein seg aldrizi nur ils-it Mage ti1.« » ! Jan-e lIavde betragtet liende lsele Tisden, inedenö Linn sei-kalte, ng nied Wird-.- neinartet del Hin nq Linn-. »lnin eiecxe, un den Undesnldlied Linn limde For Tagen -1 alle sine Veinrzielser Lg lsnn innde ikkse tasnke sig nn .det, end nt Wartls niaatte iøle sig i ist-i Grad indtuget ii «lyende. Hiin søgte at sang-e Linn-J Øjne, isten lian laa sog siiirede ned i Ost-assist, sont oni liansz Tanter our san-den Zted-:-. Plnidselig leitede lnin Huldedet »Ja, det niaa Lsave Uæret smgtelin toiiiisst,« sngde Jlian, »n» san leiseude Te stildeede det. tllinn innre-: na« sten, at tnnne here Tunzseliornet lirel-e.« Eelsikiliet reiste sin, og War-ils eg Freien Einer sind ned Ziden as iiiininden Jnne betrug-rede dein et »Dir-Mit s Zet var et lserligt Pak, synteis Linn - lieg« ne liner nn- ini snldionnnen stuner Wende-I Venndrinu int- Pnnline Lister nofsede sur lwer Wing, ·linn san nen de. Lg inedensI lsnn bettantede dein, sont de stod deii samtnen lilen linn endnn niere ouevdenist onl, nt des Wint, lntn «im"nde giioet Marth, nor rig«tiqe, on lnin Zum-i i l ! ;liede, lian nilde folge »dem. sZeneie da Jane r-,s Marti) spadserede smnnten ind s iaade dani- ntnnstleL · . « »Oui« num sen ssnørqe Teils en-. neget ei« det .asgs·ort ?« » ,.De inaa seist-ge ·niig onl, den-d De vil,« snniede »Vol, »in-en De inaa tale todeligt — bvad er asgi«ort?« »Im mener —- er det i Orden nied Dem og wie lieu List-erf« «Nej, Ohvorledes kom De pna den Tanke2« ,,«De sag-de jo spaa Ooerdene i -Tisrsdags, at det var Deves Alver.« »Ja, det, jeg har besluttet, var ogsaa Alver. Og det nilde seg gerne tale nied Dem eini, Freien Cham Pion. Efter Bordet i Asden, naar Underhobdnsingen er i Gan-g, visl De da komme nd paa Tserrasseih hpor vi tan tale saininen nsorstyrr-et? Der er saa dejligst sderude, naar Mannen lyser lever Seen Jeg sad der i Aftes en Tini-es Tiid —- nsej, De tager fsejl — seg sad der alene, ug da sit jeg den Tante, at jeg helft vilde tale ined Dem der.« »Im jeg skal gerne kornnie,« svarede Jene ,,L)g De inaa tale sined mig oni, hoad De ønsker, og jieg skasl lijælpe Dein, raaide Dein- saa godst sog kan« »Tak,« sagde Gotth, ,,i den Sag er der ingen, der san lijasbpe nrig og raasde mig soim De.« Jane sad vod Vinduet og srydede sig over Solneds sangen og den herlige Udsigt, sglad ved at tunne til bringe en halv Tintes Tid alene, sør "hun ringede paa Piigen Reden for Vindnet liaa Terrassen Den var be lagt ined Grns og havde et bredt, solidt Brystværn nd inkod den sinutte, gamTe Have tneid sine Butsbmnshæts ter, sine Meinsterbede Zipadseregange og Stett-Fon tasnein Bagved straktte en Grassplasne siig ned niod Seen, der laa og stinnede sont e Siølvspejl i det dænipede Iliteiilys. Det var gnnske stille, ikke et Blad rerte sin Jnne sad nied en Vog for-an isig, nien hnn saa ikte i den. Heu-des Blit sgled nd over Seen, nd inod de sjerne Etuve hagved « Sau lieftede -hnn Honedet og saa up niod den perlegsraa Himmel, hvor thsernerne taarnede sig op, gyldenrede i Ilstenstæret Og en Følelse as zred og Gslcede sasntede dsig ever hende. J det saninte hørte hnn let-te Trin paa Terrassen, ug hun højede Isig nd for at se, hvem det var. Det var Garth Han spadsersede et Par Gange srem og tilhage og satte fig saa i en Ztol under Ihendes Vindne Pludselig lieghndte slien at nenne, nten efterhsaanden git det over til Sang -- - stille eg sagte, inen hnn knnde dog here Zioert Ord. sog ved, hendeö chel er stur og rig, jeg saa det i Ljet det sdybe — - — Jane vilde ikke lnre, derfor sbrød hnn et Vlad us Mcrgiioslisetrasey huis Grene naaede helt hen til hendesss Vindne, og lud det fnlde ned paa thans Hostie-d Han san op. »Halt-o, er De des-« »Jo, jeg er her,« sagde hnn sniilsensde, »mei! De shnger Teres Zerenade ved det sorterte Vindne.« »Wer kan De nn vide det?« sag-de Gurt-h i en halv nsrgerlig Tone. ,,.Lwor jeg tan vide det! De inasa jo hnske, hvior inegen Qui-hu jeg har for Dem. Gambe Margery er her jo itte, san seg ntaa trasde i hendes Sted. North sprang up og saa Pan hende halvt spøgesnlth lialnt trodsigt. i »N» klatrer jeg op i Magno·lietræet, der kan jeg lbedre tale med Dein. Jeg har nogset ait isige, sont ikke shele Hitset skal here« »An Sack« Hvor tan det falsdse Dein ind. Nu skal De gan, ellsers tosninter oi ssorsent til Bordet.« »Ja oel,« sagde Garth »Men hntsk san at komme i Asten - og De skal uide, Zanwalen hltver la-ng.« »Jeg sfal nok komme, svær vis Pan det. De kan tkke glæde Dein inere til at fortaslle inig alt, end jeg glceder insiig til at ihøre paa Dem. — Hvor idigse Mag jnoliehleinsler dog Unsrer Vil De have en i Knsaphitllet? :Vn-1«Liao!« Hnn sendte hende et tiakneinligt Zniil og gik ind. s j »Hvorso-r har seg egentlig saadan en Lyst til at »drille hanc,« inninlede Jane, da hnn gik bort sra Vin dnset. »Ist-We Gang er det mig, sum shar Met stem, o« ihm-n der var den relige og satte· Mura har Ret. .s;-. stnger virtelig Zonen alvorlig. Og hun? Jeg haaber eqan nun nor det. — Kein ind, Sara. Ran, det er ogssna pcm Tisde, der er tnn ti Minntter igen. — Jeg tager den Trngt nan, jeg hnnde paa ned stoneerten pac- Lsuerdene - Heer er her dejligt i Asten, Sara. sisoni et Lieblit ou se Zolnedgnngen over Seen Heer « er sen glad ned, at ni er her. I I « X. i Brilntninqen. List ist-on en lang Tini-r. . Ia um« simndr rcsjsst si,I Im Bordoh og North ug IJams gis nd Imn Trrmstcm flog Waffen nodc i Laude ’byou ti. North III-ob et Tau-Inn Irr laa paa ou Stol. Te IIjk tinnsso urd Ziiden as hinandcsn lIeu til dct hredr Vrnswnsm med den Lusrlkch Udfiat J Manne-cis blege Empfrwr fundks do ligc sskiuvth de Itivc VIIkSlIIUIIlIaskM oq Rlsunsterbssdcsnic on Even lma not-. Ensduliu nur de alt-no - Eørfw Gang ficht hin A tcn Imn Lin-mone. North slmsdto Tit-must nd paa Vmswæmet, oII Jam sattv fig. Lmn ftnid ved Ssisdcn af hondc med den em Fod Imu en sinnt as dlIkuwærkot osa Arnan over Korsrs Paa Bmsust Junojnd mod Rimmsn lcenet up til en qanmwd Ztm law-, der lmldt Vogt paa Muretk Ved Siden af hende stod en Vase mscd røde s()«)ismnior. Hun ocnidte fig out og scm Iusd over Zøon ou nimm-, at North fsaa i sammt RotniIIIL Mut WaslrkI saa paa Jam Hnn bat den faminm blødkh I«·--ott(l Dragt Iqu un der Ksonwrtcn Ima Ovcrdioms, med et tPar rødc Rose-: ftukksct ind i Knisplingsrrms ma »Umwa List-II«PI-1·lo kranfvn haodo bim sikkc paa. Lin-r III-le wende-I Skikfelfe var nsdbrodt en roslig Baswiglusd og Forncmlwd, sum betog wart-h Hatt-: Istove Revrlightsd lysus ud af det Blit, hvovmed han fvod og betragtede heade. — Svorfor skjulse det mete. c lyavsde jo intet at skjule for »den Kein-de, than elskedr. Jane vendte lsisg -onc, sorundret over, at han M svegyndte at tale sont PIausline Listen ,,Dall« raabte hun, idset hnn mødte shans bkæss den-de Blit, ,,l)va-d er der paa zærde?« Hnn var halvst sprunget ned sra Mut-en, men ht tuang hende vlidt tildage »Es-or mig, Ist-ten Chanepsiunl Jeg niaa sont-Ue Dein alt. O, Janel Oder jeg trænger til Dem — ill til Deres Raad og Hinslp a«lene, nien til Dem — Les — Dein selo. Hvor seg hiar længtes ester Dein. Lisß tre Dagse lJar vcevet en eneste lang Etwsormighodess Pine, sordi De ikke vat- der. Men nu lJar sen be gyndt at leue igen, nsu da De er kommen Msaa sag zi Dent, Sane, lntor nceget De er sur niia, your nieset d er blevet sur Inig siden hin Asten, sda De sang. III kan iktse sisge det. — Jeg yar alsdrig oplievet noget sit start i sntit Liv —- dets lJar alt samtnen tun været M eller mindre Edetydningsløst — ndget paa OversW Men denn-e Lasngsel ester Dem, denn-e Trang til at es Dein -- - den er ssaa vældig. Den overstygger alt and-i — alt det, ssom var, og alt det, sont -v»il komme. —- O. saue, jeg l)-ar beundret saa inange livindeh tsar et Die blik været betaget as dein, lsar nialet dein og glelnt a isgen Men jeg ljar aldrig elsket nagen Kainde sic, Jeg lisar aldrig vidst, Ljnaid en dirtelig divinde uil siqt sur en Lllkand, indtjl jeg lVierte Dein jynge »Rosqu sen«. L, sank-, jeg hat« siden lært at tælle mine Pet ler —- alle uelsignede Tinter i Fortidseth Linien Fett var glelnt og atter il)n·t«onnnet, og endelig tilsidst iso staaat »Huer Time en Perle, sljver Perle en Bot-' — ja, en bmsndende Bein uni, at ziortiden og Ituüdeu inaa søjes sannnen til en »Rosentrans«, hviii Perle: II i Fcelleisskab kan taslle L, Sane —-—- Jane —-— stat Its da alidrig tunne gøre Dein begribelig, lwor mag-: — lwor ljøjt - u, satte-"' Han lagde sig snaa Was dg pressede sit Atrsigt ists inud zininlingerne paa l)-endes «Bryst. Saa var det, sont hans Sjæld Bsølger med et lagde Hsig til Hvile Alt hvad der i den sidste Tisd passe brust i han med stormende Vælde, syntes begraveti sen stor, uidundelig Stilhed Jane sad ubeoægelig og kunde ingen Ting sisr. Qgsaa Bruset i den-des SjæL den Hviwelstovm as P lels-e1«, der lJaude jaget igennem liende i den ·s1"d-ste Tis, gsled nied ind i den state Etillied Det var saa Isid nnderliat at lnwe liain heir- sig saadan Med et Var det ltlenet ljende flatt, at det,l)unhash saunet saa nsigeligt nndier sit Opl)old i London, isk var Aliisitteln inen li a nI — — lsastn selv. Zaa lasgde XII sin Arm tnn liansz Huved, dg det var, sum gled ists bdrt — - ind i en Bei-den as Lytta yvorder tun I to — - l)n—n og hatn alene. J det sann-nie løftede hakt Hovedet, og som has sarstod, yvasd yun tænlöte, hviskede han, idet hatt I op paa sl)ende: »Die og jeg alene — min egen — miu agent Men dette istraalende Blik var ihiende næsten fis lsigt Det nar, sont sølte hun, at ihettdes Grismhed M trwde enidnn grellere srem i Lyset sra dissse klare. sti nensde Øine Oa under Trukkiet as detme Følelse lis ljun nvilkaaklig Haansden paa hans Hotved og ts— det ned i Sksdet Waledes forlsb et halvt Minut. Saa fjernede list hendes Haand, saa hende inid i Øjet og udbrtd D kelig: i »Mi« Hnstrn!« l » s Ved dette Udbrnid sin« alt Blodet oip i Janeszs KO de1·, oa det var, sont ltendeis Hierte holdt op mai U sslaa Hnn sprang ned sra Brostoærngt oa blev sO enide nied Vlikket vendt nd inisod Siden, i lwis Fla Maanen spejlede sig. Martli stod ned Eiden as lieu-de, nbetnvgelig . tun-J. Han uar ndeskrinelig lylkelig, thi lJan selte, at I bavde sejret· Osg i Bevidstheden heram stod han I ventede paa hendes Svar. Mlsidst kotn det. - Dei-es- illkening, Tal, at De vjl ltede M unt at « « eline det — for Denk-« »Ja, tnin « «---1e,« share-de lian bestenn as dua 1ned en let Zkasinen . » ..;nnen. Jane nendte sig lnn iniod hanc Aldrig tsasvde Q set naaet saa findende sont liaan Ansigt i sdet Diebs Men iianis lnnsndende Ljno tun-de hun nceste ikke Id liidlde Tet vat, siusni borede de sig ind i ltende sont et minnt-. dssnn tnnde nassten iristeis til at livgge III Handel- oder dein eller at bede yain am at se et W Eted lien Hun lasnede sig on inmd Vmstuærnet I sei-innre at innre san reinst, linn fnnde .,«Tal, Te ljar tmerrnniplet Inia· Tet har ifke aus naaet 1nin L,!111asi·t"sonii)ed, at seg sidsen hin Jlftenvst Loerdene hat« naret met-e for Dens, da at Te klar Virt niere apinnrrtsnin inwd niig end sor. Jeg lsar ogsw selt, at im- Eatntale paa Plasnen den Tag og oc iaslleix Interesse sur Musik« ital- lnsnirleh at U: ei« lam niel til at iarslaa lnnanden Dem-e, an at kwrt Veniktti er dlenet niere inderliat Lg jeg nil asrlig tilstaa ist Tent, at dette Venslah Lmr Hast-et ncin met-c inerdmils send Jener and-et zlssen ntexxs War j.«.«1 Eli-e set i Hart For Jl)-old. Da De lind ncig oni en Eamtale nernde, xxais sdet tnia ikke et eneste IZseblit ind, at De nilde talis o landet end Tereis Ferlmld tjl Panline Listen Alle ds twet, at det nat- dennse 1)ndige, nnae Pige, der hand ersobret Tereis Adlern-. On, Tal - tw mia U tasntte jea nirkelia onsaa.« »Saa vied Te da nn, at De bar taget sejl,' satz sGarth relig, nien nied en llnderstwin ai Uslæde »Ja, Tal, det oed jeg, nnsn —- det er san II for tnig —- saa uventiet Qg jeg kan itte snare Temi Aften De nma lade inig vente til i Morgen-« »Alten, inin fierse Jsanse,« saade sislartli indeiltm s traadte nasrmere lyen til ltendcn »Weil-ver De net-II at. spare? Gar De ikke allen-de suaret. Har. jsg to sej’l, naar sen følte dset saaledes for, da Deres Var-. laa Jaa init GetsedW BAUER-« " s
