»gut«-Zerem
I
l
n IYllIdss Oc OPDYCCM l
ILAV ICI Du Dust
touc 1 Amt-« I
ussivet If I
Ists Pathe-Inn Pol-listing Haus-. L
Blsik Nebrask
Ma" ach-u- 0nsdag i svek Ost-:
Pkis pt. Auge-ag:
It- Pmnede statu- slöcl Udhndpt OTM
Bist-let bot-les i Forskuck
des-Elias Beut-Uns Adressekokaadriag
—- mesl Gast-ZEISS If Zieh-us fis
Blatt-t- hun-old mirs-sow
MI Latier-s knqu sen-.
Miit-. Hebt-.
Aas Sieht-s til Blsdets lodhold —
MMdtacek, Amndlingerogtadn
Must- — semi- til det- Rock-kni
(. M. ANDDRSEN. Elslh Nebst
stund at Blsik Post office as Ieoouc
säu- wartet-.
Luni-ins ntos Mo known upon
Wtiow
l THIS-Mo ak, It Blicet ikke modtskek
Mino-sich Me- man kluge til do
legk Posfkontob Akt-Ue elect-o iklts«
bishe, both- msu henvoads sis ti!
LIkekeMS Komm-.
Ists- Lipsems dem-endet- sis til Poll(
It- Ivektekek i Wulst, cata- sot It
W bo- äets ellet for It ist Oplysajss
s- itt nettes-ede, bede- de strick os
hh at Co tu Avektlssemeotst i Lotte
IQC Det vi! vske til kensickig stitte
· Brug for sen Miwa der var »Da
IMM, derom fast vi » et Begreb,
Reformatiouew wwwan
Dct jrore og herlige I Kri
ftend o mm en eller den kristne
Religion cr, at den fastyoldcr og
ihr-Inder Menneskets o p r i n d e l jg c
Jdeasl oig Bostcncmelfe og
tillige vjser Bei og skænkcr
Kræfter, faa Mencteftet trodis
Synd vg Fordærvelsie kan naa sin
herlige Bestemmelsse — eoig Sa
cighed i Guds Zamjund.
- Det store og herlige i Refor
matio neu er, at den fajryoldeh
bævder og Leder tjlbage tkl den
oprinidelsjgc Kristendom
hvowed Mennestet trods Synd og
Fordækvelse atter findet Vej til
Frei-se og faar Rande til at naa
fiu Bestemmelse soc Tid og Evighed
M Dampf-se hvorledes Menneskes
flwten fra Zyndefasbdets Dag af
mä igennem Tjdeme vanflægtode
fra sit Ideal og tabbe det af Sign
det fkal vi ikke indlade os paa
her. Vi vil vblot forsng her at
W, hvor langt felv Guds udi
vtlgste Israel spaa Kristi Ti.d var
Vom-net dort fra Ideal-et
Mennefkets Hovedfristelfe er og
hat altiid været Egioisme eller at
We fig felv. Dsewed nedstemmes
Jdealet: Du skal elfke Herren din
Gttd af shele dit Vierte, Sjcrl og
Sind og din Nceste ssom dig selv.
Dermed tobes Muligiheden fsor v i r
keljg Syndserkendelse, og
Vejen banes fsor Egcnretjærdigksed
fslgelig blsiver der ing e n
Drang til en Fresser som Jesj
sus, fand-r Menneske og Gusds Zon.
Det Todende Parti paa Krifti Tid
manglede «ikke religiøs Sans. Fari
fæerne var meget religiøse Det fes
bl. a. af, at de ftod i Synagsoger
og paa Gwdehjørner og bad (Mt. si,
ö) og af detes Feste (V. 16). De
asskyede Gwdsbespottiekse Mit 9, 3),
de Boldt over Sabbatens Helligljolss
Use (I’2; 2), de sfkyede Omgang
med Toldere og Sondere (Lk. 7,
W; Is, 2).
Men midt i eller trods der-es
Neügissitet var de Neukon
l·ige: ,,Jeg takker dig Gud, fordi
jeg kkie er ssom de andre Mennesi
ster« div. Eck. 18, 11). Summe
Stsd viser. at de var egenkets
fee rdige Mdeve Li. 10, 29;
16, 15). Desde var de vorige-»
gerrige (Lu·l. 16,14;20, 47’).l
Og dermed bængte det sum-men, at
de var jiordistfinsdede og havde kun
vids Sin« sog MeGuds Stn (Mt.
22, 42).
Og hvotledes selve Fosllet var
gve og tørste offer det, uan hvsils
ket de ikke knnsde være selige
Zna kom Jesus, den stsorc Pro
fgt -og Legt-et Han bævdede det op
rindelige MennefkeideaL hævdede
det i Lin og Leere: »Im er ikkc
kommen for at ncsdbrndis Lioven og
»Brofistertcc: jeg er ikke kommen for
at ncdbrnde, men for at fnldkommc«,
fsagde han. Qg til fine Difcisplc stil
lsede han Fordringem »Bei-rot- 5nld
komm-, ligefom eders Fader er fulds
kommen« (Bjergprædikenen).
Mefn vi man slntte dette Afsnit
med blvt at fige, at med det sum-I
me, som Jdealet faftholdtes til
Fulsdkomimenhod værncdes »der!
Im nsirkelig Frclse og Sa-;
likmed for Zonderw baade de find-«
re og de grooeæ Thi Frelse be
staar ikke i at vasre religiøå, ikke i
at komme i Hirn-Indem men i at
Fonune der sont rene og hellige
Nennesker, der kan være lykkeligv i
Zamfund med Gud.
Hvorfor nu dennc Jndlcd:1ing?
Jo, fordi Reformatisonen er en
Tilbagcvenden til den oprindeligkn
sande Krisdendotm og For at paa
nife, at »der er intet nyt under
Solen«, ni mener, ingen nne Af
vigelfcr fra Jdealet og fra Ekel
Yens Vef.
" Tilftanden i Kirkem da Luther
W hans Medhjælpere frommt-, var
ikke meget forskellig fra Tilstandekt
»Na Kristi Tib. Det er meqet mims
;mende, hvad Grundtvig figek om
kTilftanden ved ReEormavioncns
zFreInbru-d:
l
Herrens Bog var lagt paa Hyldem
EEventyr i Kirven Isid
ZFor en Krone, for en Gnlden
LHimmerig til fals de bis-d;
Sandheds Lys og Korsets Ord
Var fom snnket ned i Jord,
At de fkulde ej fovdømme
Paocløgn sog Mnnkedrømme
TM er faa almindeligt, naar Ba
len er om Tsilstanden i Kirken næst
forud for Reformationen. da at
pege paa Johanszetzels fraskke As
ladshandeL og del kan so vaTc rig
tig n-o«k, for faa vjdt desnnc Handel
var det groveste Udflag af den nor
Wen-de lemind j Kirkem og dist.
var den, der drev Luther til at
trwde aabent og offentlfg smn imod
-Ondet.
Men Skaden stack lanqt dnlxcrks
Herrean Bog, Gib-klein End-I Ort
var lagj paa Holdem og der var
jkke alene Lasgfolkeh der ikke bav
sde Abgang til at lasse with Ord.
Bklkelcn var ikkc oversat paa Falte
sprogsen lasa felv om do Inde Jan
Abgang til en Bibel, knnde di- ikfo
shave lasst on Corslaaet den-J Jnd
hold. Men ogjaa di- iærde land
Visbclen one Binden Tot-for er
den Omstwndiglyed at Lule ikfe
bavdr set isn Bibel Ist nan under
sit Studium ved Univers-Meter i Er
furt fansdt isn i Viblioteket der, Be
vis not
Osg mied Bibeien lagt paa Hol-l
den var Jdeolet tasbt Menneskcsts
aprindelige Adel og Guds Lon-ål
Fordring kendbes ikke. Dermed svarj
visrkelsig Syndserkendelfe og bevjsths
Trang till erlsse ogfaa mbt, ikkie
at tale on( Vejen frem til Frels
fe
Og shvad var Aar-sagen til
den-ne TilstandP Ganfte flinlpelt det
te, at Kirdem iceklig dens lebende
Mem-d, trods del-es Religisssitcst ogz
Kittelighed var fabden for den
gamllse Fristelse til Egsoigsmh til at
sætte Mennefket, Fig felv, i Guds
Stad.
Ideale-i var nodstemt, faa det
faldne Mem-esse ved egen Kraft
Xunde naa det: Esgenretfærdighed
og Gewingslzellighed florerede, sau.
man talte og lætte san galt om
Delaenetö overflsdige Gerninger. !
Bat M den«-Beete otn Winters
overflsdige gode Geminger, ssvm
Kirsen med Papen i Svidsen havde
opfparet til Forvaltning, gaaet
sprud, san var Afladshandlen al
drig swiwet Oelgewmes wim
vedegode Geminget w iden Grund
hvvrpaa IMthandlen var Met
j « Äms-I- st Mk
k
hedl De maatte famle i Mørke uden
at kunne finde Vejen frem til det
MackL de higede efter, og uden
hvis. Opnaaelfe de fkke knnde finde
Hvile og kalse
Men Gud ihm-te deres Saite-.
anher. der selv var en af disfe
ærligt søgcnde stæle, sandt« Bibe
len, og sdette Fund fik strckks ·an
Bet1)dning, at hans Livs Kurs oms
bestocntes· Hans Hader vilde, at shan
skubde studere Jnra, men nn bestem
te han sig for Teoliogien
Og med Bibelen fandt Luther
Mennsesketg oprindelige Adel og
Ideal Han fandt Guds hellige Lov
og dens- ubønhørlige For-dringen
sog dermed var Vejen til virkelsig
Ckkcndelse af Synd og Fordærvelse
fanden.
For Alvor jog han fat og vilde
jin-bekomme Lovens hellige og ret
masssige Kran, ban gil i Kloster,
Hunderkastede fig streng Afholdenhsed
Log Vosdsøvelfe ofv., ofv. l
, Mcn shans Zjasl fcmdt ikke Hvkle
iad den Vei, tvcrtinmd. Men Bibe
)
:len indeholdt meke end Ordet som
det oprindelige Ideal og Lovensk
IFokdking. Den midehotdt og inde
iholder osgsaa dct gladc But-flaqul
sont det ideale Mentwsle, om «Men-·z
JnclkefønnönX i bvem«Lovens For-i
bring er opfyldt og AlverdensSyndI
lfonet J
Luther fändt det Ord: «Men den(
ketfaskdige skal lex-e af Tro« lHaH
2, 4: Rom. 1, 17), nemlig ved il
Tro at gribe hans Fortjeneste, somi
l
er bleven vor OZtedfortt«c1-der over
for Gud.
Dg saa forkyndte han Guds Ord,!
baade Lov og Evangelium, med
klare Toner. Tet Var ilke dct ver-.
sentlige i Luthers Virksonrhed, at
ban traadte op imod Aflcvd og an
jden Misbrug, men at ban, dort
singt, tog Bogen fra Hylden, satte
siLnsct pcm Steigen, over-satte Bibelenq
ipaa Folkets Sprog, san Wenig
mand selv kuwde lcese Guds Ord.
Han dtog den oprinsdeslige
»Kristendsom fee-m iLyfet,
Im frelsespgende Mennesker kmtde
finde from til det Maul, lwor Sjoeii
)lcn findet vale «og Salished Det(
for Reformationeng fiel-H
«:’.-fvdning. I
Alt dettc samlør fis ow, Zhvadl
man bar kalsdt Reformatisonens tol
««rnnd-prk:ncispper: Skriftsen som
» ««ud-:- Ord og Regel for al Tro og
Laer og Retfærdiggbrslse as
Tro·
1
(
·
l
l
l
l
l
; — — ..
I Sud ne Sov, ai vi »wer Reisk
Jnationens Frugteri Men vi M
flsle glomme, at Refownationen man
7 ortf ættes fvr at vedligselyoldes.
Lin san-me Fristele som andre
er s«a!.det for, er vor Tid ikke for
fkaanet for
k Jdcsalet nedstenintes, siaa Manne
Jskcst sclo fkal tun-ne naa det og bi
ste Pris. Hele Samfunidet er fal
det for denne Fristelse ngaa vi
Ltithcsmneve ist udsat fsor den. Gud
bevor-v sog for Rsligisfitet nden
Zandbedl
Den luthctstr .-ictti.
M :Ilnledtting as 400 Aal-Z Tagen
for rliisfomiationen den 31.
Oktober 1917J
»Wqu Leg tænker paa den luss
Merka Kirch fommer Leg ofto til«
ut tanfe oaa Naht-th, der jktex
njlde sælge sin angaard, og fomj
state-de den ugudelige Kong Akab,«z
da shan vilde købe den: »Da unecm
msig langtfra at stelge mine Zerd
res Jlro«. Det baode von-et haus!
Fasdreäs Vingaard i man-ge Zlasgts
led, den var gaccet i Arv fm Fuss
der til- Essn ned igennem de skifij
tende Tider, det skulde den blives
ved med. Hvad vi hat arvet fra«
vore Fædre, flal vi ikke swlch men
holde i Agt og Ære. Dei sdyrebasi
reite, svi bar awet fra vore Fædrc,;
er ikke et godt Natm og Rygto el
let for-disk Gods, men det er vor
Kirke med dens rene bildeter Leere.
Vor Mehr-re Ilutherske Kirke er
vor Vingaarty i »den grot- -det man
ge funde og saftige Drum-, i den
Ital vi grav- sog gtde, lage sog be
ssere, for at der san gvo flere, og
for at vi can estetlade den i god
Stand til vore Efteriommere Dei
m vore Feedres Kirsc, og det er
vor essen. Det var Foders M
Mk Arke —- Mtefaders og
MW M — Fa faule
Is M U M ved O M !
W M sieennem klere i
hundrede Aar —- i den er vi!
døbt, i den lærte vi at bede —«j
i den er vi umdervist i Guds Tanz
i den hat vi ailagt den gode Bess
kendelse for mange Vidner paa vors
Konfirnmtionsssdag. Dei er sandt,s
lIvad Ehr Rimrd snngen ·
Nin Tin, den er vor Foriids Arv
den stander ej alone,
en tusinsdaarg En, lIvis Marv
end sknder iriske Greue:
den var min Fndcrs Livsens Troj
i den jeg san mjn Minder d-;
i Finders Sinng gor jeg,
dog ier dersor tror jeg.
Men da jeg laa i Synd og Stam
og sik mig selv i Tale-,
da liar jeg klynget miq tkl Vani,
sont gik i Jordans Dele,
og intet Aasyn var som hans,
Nuds egen Vassens fnlde -Glans,
trodss Kotset og dets Zweite
lnn inldte mig mit Hier-te
Ja, saasledcs man Vor kristne
Tro vasre i vor lutbetske Kitte,
lmade en Arn fra Dore Fiedre og
nagst personligt oplevei og tilegnet
- oa simledes sknl vi søge at give
»vor nirkes Trn i Ier til vort- Ess
icrkoinxmere
Winde er det er vori Arvegods,
det skal vor Ilfkotns merk-.
Ri skal ikke vasre sont en Balge,
»der drivcs af enhver Lasrdmniz
Beil-, iike være religiøse »Tra-ntp-J«,
der jntet aandeligi Hjem int. Wort
nandelige Hjem paa Jord skal vix-re
nur Fædres Kirke og vor egen
Den lutderske Kirkeszi ydke Jud
»retnsjng giver Jndtrni as at nasse
et helligi Zied i Iliodsæfning for
Ets. til den resormerte Kirsc. Der
findes overensstenmtende nied Bi
delcn et Stein der kan fabde
det Hellige — det MienlIelligstse.
der findes Alter, Alterkar Tebe
sont, Prædikestol; alt dette scwnegs
ji de reisorsmekte Ksitket Hoor Jll
ieret siulide være, er der et Orgel
Eelller Pianio, Sangkoret og Dkga
nisten bar saaet Pladsi det Aller
helligste i Kirkem men det er
ttbibelsk. J den lutherske Kirsc
wddeles Alterets Sakramente under
begge Skikkelser, baade VII-d vg
Vin i Modsætnjng tisl sden katolske
Kitte, shvor sLægssolket maa nøjes
nted Bis-det, medens Prwsten selu
drikker Binsen Vi skal agie hvert
Samftmd som bekender Jesu Navn
Iogsaa den kesormerte og katolsske;
Jthi de er Millioner Gange bedre
Hend ingen Kiefe: men vi ital agte
Jvot lutlterske Kirke mest, sordi Gudä
er der sokiyndes kenest og mest
fbibelsh og Sakramenterne forvaltes
’mest overensstemmende med Jesn
iBesalinY sordi dei er det Sant
fund der iretnfor noget har sam
’«let««· II asnnrende om feesu Navn on
!Lnsre, om Jesn Liv, Død oa Du
Jstandelsc og oni Bibel-en som Sind-:
JsOrsd, om Netfwrdiggørelsen as Tro
nlene
! »Den lnthersie Kirfe er ogs.ia
den ist-sie protestantifte Kitte, sein
bar begyndt Hedningeixllligsionen
Dei var den lntherske i vort gamle
Fædkeland Danmari, sont sendte
Ziegenbalg ud til Østindien i
1805. Den lusherske Frederii den;
43 var kommen til ckt berste over»
Tranke-bar i Østindien Det var da
Kongens Villie at Evangeliek skulde
sorkyndes for de Hedninger, som
lcnede Der. Vort Fædreland er
saaledcs det fttste Land i Berdetn !
sont bar begnndi pradestantisk Hed- l
ningeiMissiom ligesom Danmari og l
xsaa er det ssrste Land, som hat af
lkcriiet Jedeivrfdgelle Ogs Roger
nassen qu o- nnka at sue sdissel
store og gode Ting et ogsna Zeug-;
ter, der er groet i vore Fkodresi
Wes Vingskmkd l
Den luthekske Kirke hat Ogsaas
Oplysning, i den stmger vi koj
oqlam Oplysning viere skal vor
Ltys « Den er jo ogsaa i Gen-:
ligfte For-stand født paa et Uni-'
Versiiet idet Luther var Professor.
pas universitetet i Wut-»bem, da!
hau den st. Oktober 1517 syst-pas
stne 96 Tbefes (Lærefsetnineer) pac
Sloisklrkoderen dersteds. Dei lu
iherfke Prinkilp leder naturllg til
at crbejde for swlysningeus Frem
me idei Bibel-n i vor Mike er sat
somWnotiorLæveengog
kam Mie Dommer i alle Tros
ioger. — vi Im Fängen uieikbsr
Da W veij mir-ins we
ssøvgeslig. Bprnewe votfede op fom
Kvæget, kunde ixvckken lasse eile-P
strive, kenidte intet til Guds Ord, «
fass-tust i alle Monden da det var.
Tiliældsist den Gang ogjaa endnuJ
at hvor den titolfkie Kirkcs reg::, .
eiievældig, holder den Folket i bande·
kriitclig og vevdsslig llvidecrbcd, oi’
heb-ver bare at tasnke tm Mexico
og Sydamerika i mein Ver
densdel for at sc Estieinpel pasa det:
te. Luther jøgtc at bøde paa denne
Mangel vcsd at oprette Etoler —,
anlætte isan jkrive lyans lillis
og state Katekismus. Im tænker
ifke, ieg ovevdriver, nam- jeg sfiger,
at Luther-s slsillis Katbekisnms er
den liebste Sinkt-bog, der er skrcvet,
den lasggcr en and Grundvold bau
de for Oplysning, Kristendom og
Moralitscst i Vorm-t, en Grun«dvold,
der sent-re kan bngges visdere paa.
Det er da ogsaa en Kondsgerning
at Folkenxs i de Lande, lmordrnltr
tberike Kirke er Folkets Wirke, er
de imesi oplyfte i Vordem Vi kan
dcrfor Eige, at den lutberske Kirke
ircsmmcsr KirrligCWd til alt, iwad
i det kristelige og borgkrlige Liv,
lind ois ekfke den oq tjenc Herr-un
i den, bans Novn til Aste-, »den-J
Niqc til Fromme, Sjasle til Preise
Machs, Ja» i Oktober NR
» J. Z se.
; l
jskksotnnnioneus Judiorlsel
« ’ Faun-act
I List NO Aar-J Minde, oj E deni
skntherske Kirkc seit-er i Aar, veget
1ktdage ti«l den 31. Oft-aber »Alle
tnslgensdagsastens 1.JlT, da Luther
opslog sine bewnne III These-«- ismod
Ilfladen pna Zlotskirkedøren i Wir
nennens, Tnskland, twormed man»
regnet-, nt Its-Normnrionen ton fins
Venyndeljcx I
Men vi Inn-sh- bsr ifke aleneI
glwde osts over Reforntationen sornl
den deqyndte j Tosklnnkn vi hats
størst Aar-sag le at nicvde ais over-,
at den oqsaa naaede til Vort Fa
dreland. I
fttefnnmattoneng Jndssrelse der
f.11der nænneft hin-neu nted Hans
Tausean Historie-, tnmrsor Vi i Wort (
nd nil sonteelle den« I
Efterretninaetne om Tatzen-I
Ungdmnsliv er usikve: nun antasi
arg at veere fsdt 1494 (altsaa U!
i
islar ester Luther) i Lasndgbyen
Wir-Lende vod Kserteininde paa Fyen
»Zum-« Jumldre var Vøndersolk;
da de sandt, at Drengen knwde gsode
Evner og Lyst tiOI -L(vsntng, Tattes
de hakn i Odense Stole- Dcr sskal
han være Reven, indtil ban 1515
blev Johannitermnnk i Anworskov«
Kloster pna Sjaslland En sorskel
Isig Beretnisng ladet bam komme fra
Odense titl Slagelse Skole 1507.
Men kmn sktrlde sont andre met
des-. Tid til Tnskslnnd 1516 blev
non indsttevet sont Student ved
Universitetet i RostocL Tte Aar
sen-en- blev shan Mnaister. og 1520
lwldt Gan filosofiske erelæsnsinger
vsod llniveksitetet ’i RoftocL
Aal-et efter findet vi bam ansat
sosm Lasremcsster i Deologi ved Uni
versitetet i Knbenthavm hvor Xhan
dog ikke blev smeke end et Aars Tib
,-dn Inn i Aar-et 1522 mod Unders
Ist-new sra sit Kloster studerer Ten
qui ved Universiteterne i Liswen
Zog Kvnn
i Aar-It 1523 begav han fig til
YWittenbem twor han lidt over et
Aar var Luther-s Tikbsrerz men
san kalsdte hans Prior, Eskild Thom
sen, hant vlusdselig hiern. «
Det synes, som man i Klostekets
nwdtog den hiomkomne leerde Bro
der mod Werde-, idet man ventede i
bam at san en dygtig Stridssmand
for den gamsle Tro.
Men kort ester sin Hjexnkomst
predikode -han Skærtorsdag oqungs
fredag i Klosterkirken -i afgjort re
sormatorjsk Aand. De glade For
haasbnångey man havde næret, fit
en btat Ende: idet sortælles endogi
sma, at hqn tzlev kostet i Klosterets
Fangetaam
Wort efter skal han were bleven
sendt tttl Johannitertlosteret i M
bmg Men ogsaa her maatte Gan
fidde i Mosterets FesngM, ftu hvis
Vindne han ftal have sprædsiket for
de -ude·nsor forsamlede Borgereslw
due money at Abbeden i Untvorskov
sendi- Oham til Mbovg i den Tause.
at den for sin Skavpfindkshsd be- -
Amte Prior het- W W
stulde formen at Unde den Jesa
vsdp W MINI- tll den gamle
Tro
Men det fortcelles sont fikkert, at
Tauien inn» cEiter sin Anton-sc til
Vibcirg m. Ortssan Tillid i den
Grad « m» orugt til at prws
djkp . .s’.I.,-»ic«·t«jctcn hvcr Istng
Pl Listen-Kura.
Bill-bist til liniiss Vtwdikener
bleo imiidlcrtid innrt san ftærkt, og
Visasdilnntens Jndflndelse paa
Befolkningen san iøjnefaldcnidh at
Prinan fortrød, nt nan l)avde gi
vet lmm san ftor«F-ri1i«ed, oq begyndtes
at ismsfnlcrc vom-, lworlodes han
knnsde bringe ham til Tavsbed
Men nu lilnwde Tal-sen vundcst
Jndflsydelfe, faa han i en Presdikcn
fortalte iine Alb-read bvilken Fa
re han fvævcsde i og bad om den-s
«Beskyttclsse. Tenno blrv lmm stmfg
tilswgt, bvorefter han tog Afkasd
nicd Kloster-et aflagde sin Orden-J
dmgt og tog Volig i en anset Bor
gers Hug.
Og ban nmnglcde ikkcs Lokalis at
prædike i. Rektoren ved Latinslos
len, Jakob Skjøniiing, der tilliac
var Prcvi· Mik« ?t« Haus Kirsc,
gav han« Jo: is« .-.: prædike i den
no: den Ums inart for lillc til
.1: rnnnnc Tilhørcrikarmh faa Sind-J
tjscnssTnsn nnmtth Ovid-IS Pan Kirkes
gnardcn, stier Tonan saa pur-dile
dc im en Tmpch der forte til
Zimmer
Zian ist-»du "«srqerm- ior. at
han Eil XXVII tr- w» rnmmcslikie
Nmaumdrotfisfm .I.Icnnkenc spwrrede
Nrme Tore, men Borg-erni
lpmngtc dens.
J Oktober 1526 uditodte Konii
Fredisrik den Førsth et Belknsnneliisstii
bren for Tanien oq ndncenntc ham
til iin Kapellom doa sauledes, at
lmn ionsløbia tiIaattc-’blive i Vi
barg via vrasdikcsde der.
stndinqcsn blev itedse stinkt-w
J Mai 1527 samledes Jyllands
Præsier i Riborg for at lcvgge
Rand on oin, bvad snmn fknlde go
.re for at standie den nye Vom-gelie.
Biskoppen i Vi"bora, Jtmen
Iriiå fendte sin Zlotslyerre med
Jnogle bevasbnede Soldater End i
Kirkem medens Tanan prædikedc,
lfor at fsrr ham fangen til We
maarden
’ Pac- Zlotsherrens Beialing om
’at følge mod, svarede Wu:
»Im staat her i en dsieke Hekkes
ITfenestm men naar jog er iærdig,
ital jeg, hvis Bistoppen Insker det
kommse til how-«
Slsotsherren truede med at bru
ge Magi; inen Vorgcrne flokkcdes
»om Vtmdikestolem medens Kninders
nn- løb lijem eftek Bockan til dem.
IVispens Fell maatte fortrcesc
i Laufen vasndt inakt helle Wiens
»Bei-allmälig for Refovmationenssaq
isan fnl-ditændia, at Kotigen i 1529
Inmle at llnm kunde nindværes i
Viborg, og kalsdte hcnn til Ksbens
»dann, lwor ban overdrog bam at
«prmdike i Nikolai Kitte.
Tanfen indrettede stwis Gndss
tjenefien i Nikolai wirke spaa lu
tberfk Vis med baade Prædiken
og Salmesang paa Modersmaalet.
Sielv digtede han nogle Salam
Der sblev fnart stor Tilftrsmning
til Tausens Gtvdstjenester ogsaa her
i Hovedfiasden
Don nsligiøfe Bevcrgelie satte
swart Røre si de letbevwgelige KI
benbavnerc, faa Mcengdcn brsd ind
i Kittel-M flog Helgenbilleder itu
og Vorgcrne satte igennem med
Magt, at ingen usden evangeliske
Prædikanter maattc smædike i no
qcn ai Vyens Kirker.
1530 holdtes der Dem-das i
Kabensbsavm lwor Tanscn oqsaa msds
te oa bl. a. mrerrakte Kongen »de
43 kobenhavnske Artikler«, en- evan
gelifk Trosbekendelse, lwis Hochd
iorfatter T· var.
Tanlen blev Mensland ior et
voldiotnt Had, fnen saa længc Fre
derik »den Fsrite levcde, kunde in
gen rsre hom. Men eiter denncs
Dsd iden 10. M 1533 blev
Tau-sen antlaget for Hekrodagen i
Kjbenhavn den 14. Juli iamme
Aar. Mitop Rsnnow ledte Forisli
geler
IMiqten var nok at faa T.
Mmt fra Livet: men Byens Bor
gere flokkedes bembnede udenfor
RmdslMeL og til dem fluttede iig
litbe Ssolsdater og Matt-vier fra
Ismen Wullmwebets Flaade, lom
lau i W.
M Quirin endte mod, at Bor
getnes Forer blev lau MAY
at Bomol- Mnnowwswe vilde DE
ve kommen mittelst hism M flU
W, Dis W zisse M
W w ei W kam htm.