Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 17, 1917)
Florences L. Barclayx Rosenkranscn Antoriseret Oversættelie af N. P. Mut-fein lFoMaU »J«ane,« raabte Hertngindem »for tredie Gang i Tag ntaa jeg bede diq mn itke at fige Inig nnod.« »Im-ten Cl)antpion,« fagde Garth Daln1ain, ,,hvis ieg var Deres Vedstemode!·, vilde jeg sende Dein i Seng.« »Hvad er der at grinst-« begyndte Hertuginden igen. »Hm! slnlde have funget ,,Rofentransen«. Det havde jeg indrettet det hele efter. Dekoration-en i Sa len svarer netoO til den Sang —— Guirlander as hviide Roser og i Baggrunsden af Scenen et start Kurs af rede Refer. Jan-el« »Ja, Tante.« »Du maa ikke sige »ja Taute« paa denne tan keløle Mande. Kan du ikte finde paa tioget?« Jane fad en Stnnd tang, saa fagde Heringinden igen: ,,ch’aa, Sane, faar dn itte en Taufe-« Jane sad med Roggcn til Hertnginden Ved denness sfidite Spørgsmaal vendte itnm jin otn og saa spørgende paa «k1ende. Hnn apdagede et hath asrges ligt og halvt «bedende Blik i Tantens Øjne, og ipludiei lig forstod hun Menjngen Jdet der gled et Sinil ben over hendes Ansigt, sagde hnn stille: »Im lsil i Aften synae ,,§)iosenkranfen« i Velnmss Sted, kwis dn ønfker det, Taute?« Selsfabet der var smnlet under Lea-et, gav ikke ved noget sont helft llddrnd eller Tegn til Kende, Ined «l)vad Følelse, de ntodtog denne Meddelelse Men allei var forbavfet Det meertede man, det laa i Lasten. »H» dn den Sangs-« spnrgte Hertngindem jdet hnn riejfte sig op og tømte Kurven »Ja, jea l)ar,« fnarede Jane. »Da jeg nolig var inde i Vyem belegte jeg Frn Manche Hnn sang den, on feg aktomspagnerede hende Da jeg gif, foræredez dnn mig et Esksencplar.«« l »lldnknsrtet,« iaqde Lnsrtnaxnden »faa regnet jen. nled dia. Zaa sendet- jeq et Tisnftetelearant til den stati! kels Velma, fonc naturligviiz er fortnjiulet over, at l)un’ ntaatte sknsse ne. Men nn paa Genfyn, nnne Danterl og Herren ant, vi spiser til Middag prcvcis Kl. 8, og Koncetten begynder Kl. 9. Aa, Ronnie, vcer fød og bcer Tommy ind for mig, ellers vil den fkrige op, naar den ser mig gan, den leere, fsde Ingl« Tavshed under Eedertræet Da Heriuginden var gaaet, sagde Myrm »Det er tat-nett gjort af Dem, Jane Jeg ailde Dir-! lelstg gerne tilbyde at aktompaanere Dem, nten fea kanY lnn spille »Es Maaneftjn« da »De tre blinde Mit-J« med een Finger.« »Da jeg nilde have til-dudt ntla,« sag-de wartlz Dalmain, »hnis De sknlde synge Lassens »Alle Zjæle«. Den soll-let jeg nydelsig med ti Finare Det er i det hele meget udvkklende at harr, lworledes jeg kan lade Ligklokkerne ringe under hebe Zangen Men »Rosen transen« tør jieg ikke indlade mig paa· Jeg har set No derne en Gang, og der er alt for mange Krde og Wer-, og saa veksber det beftandig med Dur og Moll Naar Talen er am at attmnkpaqnere den-ne ophøjede Sang, maa feg sige, sont den aamle Forpagter sag de forleden Dan, da Hertnainden bød batn den tredie Partien Budding: ,,"5rne, feg lian ilte.«« »An, lud mt meet-, Dal,« sagde Jane »De vilde at konwwgnere nimmt-tot hvis jeg basd Dem som det. Men det er overfledigt jeg aktompagnerer helft mig selv.« »Men har De taenkt over, at det er vanskeliqt at get-e Stemmen gældende i det stove Rum, naar man ikke hat Tilhsrerne liae foran sia?« sagde Del. Han satte Jane Champion nieset heit, og det vilide svcere ham meget pinliat, om hun sikke fkulde komme godt fra det. Jane fntilede igen, saaledes sont hnn havde smis let, den Gang det blov hende klart, at Tanten gerne vilde, at hun iknslde synge »Dann faa sig om. Zelskasbet havde spredt fig, on slyun og Dal oa Myra var alene Hendes sklare Øjne lwilede roliat naa Bal, da hnn svarede: »Ja, jeg dar twntt one-« det. Men Ithnstiten i Za len er nidmwrket, ng W Inn- lasrt at drnge nnn Ztennne Maasse De itte ned nej, det ned Te natnrligsnis itke — men sen par saa lnfkelia at ntaattsl taae llnderi visit-jun bog-s rFer Markslnssi i Paris-, on siden tnq ien Timer hos hendes lige saa beaaoede Dotter i London Saa De ital se, det qaar nok.« Myka var flet iske nmfikalsk. Men hun hadve en Gang haft nogle meget fyngende Fell i fin Tjeneste, ng de fnldte Httset med flerstennnig Sang. Ilnden Tie ner ltavde en fin Bannen imsninertnsmsren tnnde inn ge ,,en lille BaEJA nten det betød ·l)lot, at naar de an dre steg san i Heiden, blev lmn trosast der nede l ldet dahe, tnwr man fande, lpan skulde blive. Hnsjomfrnen fang, hvad lyun kaldtie «Seksund,« det vil sage, hnn fnlgs te nele Tiden med, bestawdig en Terts under Septa nen. Kamntertjeneren derlmod brumnrede hele Tiden Melodien en Oktav under Sopranen Under disse For l)old følte Myra, at det nat ihendes Pligt at lcere den( Musik, lyoorjot hnn kalte-de fig ones »Rinennerftystetnet« da bragte det til fidft saa oidt, at hnn tnnde sville et Par Entfker nnsd een Finger Don, Musifkens Itemme lige Verden dplnkkede fig aldnin for lnsnde, og til sbdft opaan hnn fokwivlet det l)ele. - « Der-for gjorde del latet sent helft Jndtryk paa hende, da Jcme fortalte, at hun havde faaet Undanks ning af en af de tiennnteste ZaInIlcererinder i Ver-den Men Dal for-stol- at vurdere Vetvdninaen deraf, der for sagde tan: - »Ja, faa nndver ieg mtg ikke ever, at De talte laa roliat Jeg svtdste for Reiten like, at De Bunde fynge Hvorfor bar Herntglnden alldrig apfordret Dem til det?« — »Da bar en ganfke bestemt Gmnd,« sparede Ja m. »So-n De ved, døde hendes eneite Ssn for 8 Aar isiden Han var saadan en smuk og begcwet Drang. Li Jgefom jeg shcwde han fra Bedstefcisder arvet en stor Kæri sligshed til Musik. Gan gik paa Konservatoriet og gik san fulidstændig op i Muij at hqn vilde «gøve det til fit Anstalt-. En Jul, da hau var l)jcmmc i Ferien, havdc han losvct at virfe med oed en Velgøvenhedskoncerh mieu sved den iLejligshed forkølcdc han fig, fik Lang-ebe tændsclse og døde sefter noglc faa Dageszs -Sygeleje. Min stakkelg Tante var udr as sig felv af Sorg, og sidcn den iTiid har hun aldrig kunnet taale at lyøre mäg fynge.« »Mo« dct vil nok blipc draget til Side i Afteu,« deri« fpurgte sGarth -Dalnmin. ,,Vi har da ofte iværet i sSselfkab sum-men, men jeg har ikke haft den fjerwestc Anelfc uni, at De kunide syngc.« »Bei ved jeg egsentlig iktc selv,« s-uarede Jane stille. «)Men —- saa meget kan jeg sige, jcg elsker Sang ufigeligt. Dei er for mig faa at sige dct »Aber-belüg ste« i vor ISjasls Tempel Men det er ikke lct at dmgse »Forhænget« til Side. « »Wie-n det il nok blive draget til Sside i Aften,«-' sagdc INer »Det kan vccrc,« fagde satte stille. ,,-—Og vi vil faa Lov til at se ind i «Helligdommen,« tilføjede Garth Dalmain. V. En sorttolig Samtalc. Motten var li, og Skyggerne degyndte at blive lange paa Plcenen Raagerne vendte tilbage fra deres lldilugt og trediede skrigende omkring de høie Elim træer. Mym Jngleby stratte Arniene op og gabede, idet l)nn sag-de: »Im niaa not ind til inin Pige Sane, inaa jeg give Tein et godt dilaad ---— begynd aldrig paa Ansigts citat-sage — saadan som iea De bliver til sidst en Slave af det, oa det tager alt ior inegen Tid Det inaa jeg sbekende Jeg behøvede ellers ikte at kleede niig om iøsr »Kl. 7, men nu er jeg nødt til at Haa, sskønt lier er saa l)erligt. Nilusigtsniasgage -- —lmad er det for noget?« spurgs te Jane ,,Det har jeg ikte Begreb onl. »Ja, det kan jeg itte qodt fortlare i det entelte,« svakelde Lady Jngleby. «Men De ved nok, hvor godt ieg ser nd altid. Men jeg oil sige Dein, at heis ieg iklse gik ind og lod mig inassere, vilde jeg i Aften se 10 Aar ældre nd.« « »Nei, De er altid 1)ndig,« sagde Jane oprigtig, ,,lwad heb-ver De saa at bryde Dem oni, lwor gammel De er.« »Nei, min tære, ved De itke, at man siger: en Mand er saa gammeL som lian søler iig, men en Kivini de er saa gammeL som hnn ser ud,« sagde Meta. ,,Jeg føler mig som en 7 Aars Drenq,« sagde Marth. «ng De ser nd til at være 17.« »Da jeg er 27, saa Hertuginden stiulde itke kalde mig »en stor Dreng». For Reiten, min til-re Feue, lwis den hemmelighedsiulde Proces, sDe take-r om, vil gøke Dem endnu meve yndig i Aftem saa niaa De endelig ikke spilde Tiden Jeg vilde være sortvivlet, om jog ionsinkede «Dem.« Lady Jngleby sloa eiter hani med Havelsattem idttl hun gik »Nei, veer De knn rolig —— De store Baru. For Reiten var det bate noaet, ieg sagde til Jane, og sum De slet ikte sknlde liave liørt Ved De ellers, livad ieg liar tasnkt s De stal male mig til Esteraaret, og naar det er stet, opgivser ieg Ansigtsmassagein og reiser til Usdlandet og koninier tillbaae som en gannnel Kone.« Den iidste Beinasrkning raaibte lnm appe im Ill tanen. ,,-snn er nn nndisg,« swgde «Gartl), idet lian iaa ester liende »Hvor megot var nn All-vor aif det, lnm iagde, Fristen Chamipionk Jkke ret meget, tænker jeg ellers havlde hun Del« itke talt om det.« »Bei-i taki-er De inldstasndiq fejl,« sagde Zone be »itemt. »Wind-a er en-nliyre oprigtig Karatter og taler alitiid ined itor Aabenlien ein lsine Soa-gl)eder. IHun liar ziaaet en sanfte mærkelig Opdranelie Der var mange Warn- og hun blev altid betragtet som det sorte fmar i Familien, iærlsia ai liin Moder. Det var ligegyldiat, hoordan lnin var, linn knnde intet gøre tillpas. Da lLord Jngleby leerte liende at tende, var hun et opløs ibelb vildt Piaebarn ined deilige Øine da et as disJ se jAnlsiater der tan blive, til lnsad det ital vix-re Gan Year 20 Aar irldre, nien linn uandt itrats hans Vierte, jikønt Moderen niorde alt, lniad Linn knnde for at Iiens lvende lianii Opinasrksoinslied paa de andre Døtre Da llian siiede til liende, fnnde lnin strafsxs ikfe liegt-ide, lwad ban mente. Men da det endelig gik op for nen ide, koin han itke til at nente længe paa Zone Jeg liar tidt liørt liain drille liende ined det. Linn san saa iliani nied sine nndige Iine der var inlde af Taarer, oq saadet »Natnrliavis vil jeg veere Deres duiirn Det var virtelig pcent ai Dem at holde as mig. Men «det bliner et liaardt Slag ior Moder.« »De- holsdt Vryls lnp itraks efter og reiste san en sekg Maanederss Tid til Udlandet — til Paris, Italien og Ægyptien Eiter deres siemfoinst var ieg en Gang samtnen lined dein, oq Moderen var onsaa til Stede samt en halv Znes nndre Damen Mederen sad og ndbredte sisg oin lieu des Feil on finde i Samtalens «Løb: »Hm din Mand iskke tidt sagt det sannne?« Myra svavede paa iin iaeds vanlige lsigeirennne Markte-: ,,«Det nil maaske inde no ceet frseinnied for dia, skcere Moder, men jeg maa iiqe die-, at alt bvad ieg get-, finder min Mond susldkoms nient.« ,,Zaa er din Mand en stor -Nar,« slap det nd ai Mai-even — - »Ja set sra dit Synspunkh kwre Moder,« svarede Mym roligt.« ,,·68ainl«e Kaslling!« raalbte lGarth harmiuldt. »Og saadan en ital kaldes Moderl Naar man ielv bar Haft en yndia Moder-, kimde man Unwe, der kom en iLsov, iom for-bitt saadannesdviwder at kakdes med idet helbige Navn —- Moder.« Jane lad tavs. sHun kendte godt det yndige For hold, der havde varet imellem Gar-Ah og shans Moder, som var Enke, og lmn vidste, at Mindet om hende uar nogset af det dyrebareste og helligste for ham Hnn holdt mest af l)am, naar hun, saaledes soin nn, fit Lo til at laste et Blik ind i hans «Sjæl, og vilde ikke forstyrre den IStemning, yvori han var, sved at minde -l)«ani om, at linn aldrig havde bendt nagen Moder. Olarsth reiste sisg og git ud i Solskinnet. Jane saa llien paa liansz ilanke Skitkelfe Hun, fom ikke var smuk, llJenndrede fyfisk Skønhed, fkønt shun flet ikke tog Hen iyn til den i Henseende til Valget og Bedømneelsen af iine nnge Vennerr. Jblandt dem var sGarth Dalmain slet ikte den, hun satte mest Pris Paa. Han var vel den asldste iblandst dem, og dog var han paa en vis Maade nieset yngre Hans ungdommselige Væfem og hans liolige, slpøgefulde Natur var saa modsat hendes enet alvorliae Vcesen, at hqu ofte var tilbøjeliig til at fe paa det som Varnaatigshed Men i Henkeende til liansJ ydre Säfte-Ue- da saa hun pasa ham med noget ai den fannne Benndring, lwormed shans Moder fisk kert engang havde betrasgtset sin imsukke Sen. Men denne Vennsdring fra hendes Side havde Gartti selu ikle den mindste Anelfe om. »Hier, Frøken Cl)ampion,« raubte han pludselia nlad og kaad foni en Demg, »det er storsartet, at de alle samtnen er gaa«et. Jeg hat lcenge ventet paa at iaa en ordentlig Pasifiar med Dem. Haar svi alle er iamlede, iaa sldder man og vrøvler for at holde Sam talen i Mang. Og twad tommer der saa nd af det? Ten Zlagizs zwnversation minder ncig om diese op lilaeste Lititballoner, De ded. Plusdselig revner de, an saa er der bare et lille Ztykte rynket Zkiied tilbage Stifter De ikle i Brigitten, naar Monden kom «l)en ad Waden nied alle di;:-fe Balloner i et Bundt - blau arønne, røde, lnnde og anle — hsvor Drengene iublede, nnar de saa Dami- Jzeg sind saa tidt og tientte paa, fnmr han tnnde holde dem, og hvad der vilde ske, Inn-J de iløj fra inmi. Jeg viditse altid lbestemt, hvad for en jeg Vilde have. Det var altid en af de inders!e, on det tog i Renten lang Tid at saa den les. Men tnnde sen ier saa netop den, jeg liavsde Lyft til, saa ibrød sen mig ikke om nogen. Er det itke gaaet Dem line iaadan?« »den interessierede mig ikte for Luftballonerne i Lirigl)t-on,« itparede Jane tørt, dg Narth fsslte iig igen fom en iyv Aars Dreng. Men msed en Drengs llds lioldenbed gsik han lien til hiende og sagde: »Kon! med, Frøten Cliamspioih det er saa lede ligt at Tsidde her og drive Lad os gaa ned tisl Aan on se at finde en Baad· Vi skal ja ikke fpife før Kl d, on jea er vie paa, at Te kan klcede Dem om paa en shalv Times Tid —--— i«kk«e? Ja, jeg har osplevest, at De liar giort det paa ti Milmttser. Der er Bid not til at ro den, twor vi tan se den gamle Kitte, og saa kan vi lsidde sog snakke lidt samtnen. Den er saa dejlig den gamle Mitle, scerlig hen simod Solnedgsang, og En gen er inld af «Gaaseurter.« Men Jane rejste fig ikke Biere Dial,« sagde hun, »der njl lsitkert ikke være meaet af Deres Begejstring for den gamsle Kirke til baae, efter at De har roet mig tunge Klods saa langt otp ad sAaen De vil-de lfikikert ialde udmattset om af ;9lns«trengelse. For Reiten ved De nok, at jeg We er af Jden Elags Mienen der holder af at lsidde i Bagsftavs Jnen og lade andre ro. Naar jeg er i en Baad, vil ieg stielit ro sele. Men iea tiar spisllet Krocket i Eiter-mid dag osg er itke oplagt til at ro n-u. Desuden vil sdet »heller ikke vcere nagen stor Foruøjelfe for Dem at Isidde og sse paa mig hebe Vejen op og ned ad Aaen, Te eed jo godt, at jeg helse Tiden blot vilde fidde og kritiiere den itadesløfe Maade, De ror ’paa.« tstarvh satte Iiia i en Stol lige overior hende med Hænkderne foldede om Ratt-en on saa forslende Inaa hende, idet lmn sagdeJ »Sia mig, lnsorfor er De egentlig saa sær«.- lOvad er der i Vejen?« » Jane var smeltet Hun ratte liam Haanden og fande, idet lnm la: »ein-re Tal, Te er nu alligeoel rar, og jeg ital ifske naske scer miere Sanddeden er den — leg hader Hertngindens Konkert og fætter ingen Pris paa at være lieu-des ,,O-verraskeliie«.« »An ioritaar iea saa godt,« fagde Garth den«-a »men tworfor i IIIerrdeii tilbsd De Dem saa?« »Im maatte jo,« svarede ·Jane.s »Det kirre gamlse Meiiiieile. Det er saa fjældent, hun anmoder miq om noaet Kender De ilke til deite, lmor gerne man ejl komme dem i «Møde, sum man liøver til. Jeg -vilde berste liendeci Etu, em lmn ensksede det· Men det er ian incert nt lm i liendes Hiem Uae eiter Nat-, on dog lnsilandia lnn bliue betraatset fom en irennned Tet er .den enene Ti1m, lntn liar bedt mig om —— jea lasste det i liendesri flolte Vlik —-- on knnde jeg saa siae nsej?« .,Jlej, ielnielnelin lnnde De ikte det,« snorede Martin »Da brnd Dem date itke om den dumm-e Spøn med ,,Onerrail-elsen«. For Reiten er iea nis paa, at det slet itke vil blive nagen Overraskelfe for de Falk, book godt De end uil sende. Det ital. der en Velma til, en sont de i Foreeien ned er berømt De vil bare iidde oa tienlex det var da en pasn Sana, saa vil de tlappe lidt. og saa er det farbi. Vryd Dem bare aldrig om del.« Jane sad et Lieblsik oa saa paa dem, saa iande hun: »V«ed De livasd, Dial, det er mia frygtelig imod at lnilae for en saadan Tilhørerkveds. sDet er fom stut dse man lnkke iit sjeete op for Miennesken man ifte sanft-er ital se derind Der ser jo ikle noget, sont i den Grad aabenbarier, lwad der ibor i« en Siæls Helliadom s·fom Same Jea ans-en naar iea tænter IPaa, at iea fkal hinge, og doa tan ieaio ikte lade ivære Jeg ved ag saa aodt, at naar det Øieblit kommen da ioa fkal san-ge laa nlemmer jea Tilbørerne fveg leerte naget af Ma dame Manche fom ieg sskal fortælle Jeg skulde en Daq fynge en Sang, lom var en Gindukvindes Von til Bralima Jea begyndtex »Brahmal Du, de troendes M.« Maen jeg lang Bet, fom man langer en Skala. Brahstna Var jo ikke noaet sor mig. »Hol-dt,« M Madame Blanche, idet shsun sprang hen til mig. »O. J lEnglændere, ltvor er J tørrel Ved De ikke, at Brei tna er en Gsud2 Hain er vel its-te Deres Gub. Hart s, heller ikke min Gud. Men han er bendes Gub, der beder. Og det maa aasbenbares gennem Sangett Hsc engangl« Saa løftede hun Honodet og sang: »Prah tnal Du, de troendes sGudl Du, de hellige Byers Her rel« Qg hvilken Sang! Hendes smukke Ansigt straald de, og nd as hendes tindrende Øjne lyste en religi Jld, der ligesont varntede min Eitel. Det Var en Let tion, jeg aldrig gletnnter. Jeg lan sige, at jeg sideu den Dag aldrig bar fanget en Sang aandlost.« »Stora-tet,« raabte Garth Dalmain. »Jeg elstek Begejstring i al Kunst. Hvis den Koinde, jeg skal mal-, ikke kan begeistre mig, saa kan jeg ikke male hende.« Jane sntilede. Santtalen bavde netop taqet des Bett-ding, hnn onskede ,,Itsære Tal-« sange hun, »De bar vier-et begeiste for saa mange — den ene efter den anden, at vi, los er Der-es Venner og sser paa Deres Bel, er bange soc, at Deres Begejstring aldrig skal føre til noget Resul tat.« Garth lo. »Aa, Snak,« sagde han. »Er De da ligesotn all de andre? Mener De virlelig, at man can beundre es Winde, uden ntan stralsstal tænke paa Ægteskab. Jeq «ltaode oentet, at De saa tnere fornuftig paa det.« »Der faar nu oære, sotn det er,« soarede Jan-, »in-en allitteoel « vi, Dieres Venner, er ikke sblinde for, at Te trænger til en Hustrtt De staar ene i Verdet· De bar et yndigt Hsem at bttde ett Kvinde Selvfslaos ilig er svi hell-er ikke blinde for, at den, De vælger, m« ioære en sttldendt Stønbed Vi kender so Den-is Ideale-ff i Wartlt trat Brynene samtnen og sad et Øjevlit os litrttndedse i Taivslted Zaa iattde ban: l ,,Zt’onl)ed er noget obre-. Jeg ser paa den, jeg bo Inndrer den, og jeg maler den —- og dermed fcerdis. «.thter wankt, jeg skal male en Kvinde, søgee seg eite oendess Stiel Det er den, jeg onsker at give Udtrys Ipaa «Li1-rriedet. Lg Te oed not, Frøken Champion — Ydet er ikkse altid, en skøn Kninde ltar en skøn SjEL« Jane tan. Andre Kttinders Zjiele oar ifke det Eu tte, hnn ønskede at tale inn. »Jet! bar ettentlig tnn innd-et een Kvinde,« fort satte Gotth, hvis Skønhed ester min Mening er iulds komm-en, og hos hvem jeg antager, at Sjcel og Segen er i fuld Harmoni« »Da det er ?« sinnrgte Jane ·»«-F"ru Deryck Bra«nid.« ,,-«’Flower,« ndbrod Jane, »et· De saa indbagesl i hende?« »Ja, hun er Oidunderlsig,« sagde Garth i den heit "ite Begejstrina «Jeg sttnes næsten ikke, et sMennefh bar Lov til at være saa sinuk — usden der er det mind ste at ttdscette. Hvald menser De2« «Jeg miener,« sasgde Jane kort, ,,at De er i hfl Grad begejsstret i Betrag-innig af, at det er en antdes Monds Huftru.« »Men kæreste Froken Chamlpion,« ttdbrod Mars forbaoset »Hu-sum eller ikke Oustru — det hat da M snoget at gørie smed Sagen· En Eng fuld af Blomstet I Morgensolen vilde gsre akkurat den samme M Naar jieg iltar malet «hende, saa er min kunstneriske Trang tilsredsstsillet, og dermed færdi-g. Jeg bar iot Reiten malet et lille Billede as bende efter Halban sen-« »«Eiter Httkomntelsenw spurgte Jane fern-nko ,,s.Ja, sieg masler meaet efter Hukommelsen Rast fett blot bar set et Ansigt en Gang, et Anstat, der Tiger noget, aabenbarer noget ont det Menneskes Wiesen« sa kan jeq ntale det ester Httfontmelsen lcenge efter. Man ae of min-e bedste Etnsdiser er malet paa den Mande. Den Slaxtsz Dttrfelie as Zfønlteden er en Zlags Noli-. aion for mia.« »Siandelia, en nndløs Religion-« faade Jana s» . »Det hat De ikke Lov til at sige, Frøken Cham pion. Al oirkelig Skønhed kommer sra lGusd og lebet tilbage til Gud Al god Gave og al fuldkommen Gave er osvensra og kosntmer ned sra sLysenes Faden Jeg traf engang en gammel Særling, som mente, at al Sinng kommer fra Djawelen. Det kan jeg absolut ikke tw, ior ntsin Moder var syg alle de sidste Aar af head Uiv, og jeq fan bevidne, at ltendesss Zitgdotn var til stot Pselsiztnelse for manae og til Gnds Herligkted Deritnod »et« oet tnin Otterbeoisninsg, at al virlelig Skonhed et en Nave fra —Gttd, oa sont saa-dan ser jeg paa den os don't-r den sont Knns1ner. Hund der er flet, san aldrig onst-e oirfelia sntukt, on hoad der et« godt, kan aldtis tut-e itirfeliq sltæsligt.« Jnne ltettsngtede Itani intsilende, som ltan fad der txllntitelasnet on ttelnst as den nedaaaende Sol —- in sntnt«, sont Intn lttnoe ins-nie iig en Mand. Naar ltcm knnde tale, som ban gsorde, til en Kvinde, der var las ttsfott sont mitt, saa var det ltendesrs ittlde Onerbeviglninqs at ltan lntetfett tasnlte paa jin ielv ellet Paa ltende Dest for tnotede det ltende »Me« sitt ntig, Tal, er det oafaa Der-es M-ening, at :s-«:"-Jktt kkllsnneike onsaa ntoa lmoe en ist-ten Sinle ,,llst’onlted er ikke det samtne sont «dæslighed,« itktrede Narrn »Ist-It fik fett Leiliglted til at erfare en Wann sont Trenn. Min Moder ltavde taget ntig med i Kirke Tset var en ntextet lterøtnt Præfh der sknlde tale. Jen fttnde iike lade nwre at betraate dam, few ltatt sad der i sitt Stol under Salmeianaen. Jea inn tes, det oar det hæsligiste M«ennes-ke, jeg nogen Sind ltavde set. Han ntsinstde ntig naermest otn en Gorilllh on fett var noesten bange, naar ieg tcenkte paa, at ltau om lsidt oilde rejse fia op da aaa iorbi os op paa PO distestolen J tnin sbarnlige iFantasi saa jeg ham bag oed et· Jernaitter, og vi kastede Nodder oa Wypelsixsst ind til ltain Men saa ------ da han var kommet derop ne begnndte at tale, saa var det, sont om hans Ansigt bis inlsdstcrndig forvandlet. Der« laa et "saadasn«t Stank of Mildbed oa ltiintnielskie Lstts udbredt over det, at iea lot tes, det lignede en Engels Anfiat. « Entkeimt «