Mit-. E. Prentissx
Paa Himmclvejcn
Overjat as Ellen.
(Slttttet.)
Hvad tnig selv angaar, saa er jeg bange sor,
at hois seg ltavde oidst fornd, hoad jeg skulde
leere gennem disse lanttoarige Lidelser, vilde jeg
have gnst tilbage derfor i Rasdsel og saaledses have
sorspildt alle de dyreltare Lterdonnne, Gud vilde give
ntig. Sont det er nn, ltar han sørt mig ftent
Stridt for Stridt og besoaret alle mine Von
ner paa sin egen Maade, og seg kan ikke taale, at noget
etteste Metnteske Iskal snnes, at denne Maade ikke ltar
vteret den fnldkontne. Jeg eliler ozt tillteder non-:
Veje jttst saaledes, sont de er. .
Zpændingen ltnr vasret tioget af det svcereste for
mig. J sannne Øjeltlif sont jeg lntode losttet ntin
Haand fra ntin ktere Erttest, i sann-ne Llieltlik sont jea
haode slnppet det ttasiten vanoittige Ton i ntine Born
i sanmte szeltlik sont Hitnlen aaltnedeiJ over ntia, on
jeg ttoede, at ntin Vandring vor til Ende, ntin Trost
hed overstaaet for beilandizh i santnte Nu iorsoandt alle
de wagstende Tegn, on Lioet laldte ntig tilbatte ftm
seloe Dortwrstelen til Hintlen Saale-des er jeg dienen
ndtotnt for alt mit eget Aar efter Aar, indtil jeg
ltat lasrt, at knn den er i Sattdlted lt)kkelig, sont itttet
ntere selo oil oaslgch nten liager eilst-los i Gnds
. Haand «
Jtle en Gang nn vil vi kttnne iorndsige Sygdoms
tnens Udgana. Vi letter ett Tag ad Gangen nden at
vide, ltvorledesd det ital blive i Morgen. Men enten
jeg leoer eller der, er tttin Volke sikret on ntine kæres
nied, tror ieg. Tet rette Billede as dort »Mein er:
Et Erntevasrelse fnldt nf alle de Lidelier, sont
odelcvnner Senat-met nten ikke ton rote thrlen En nd
tceret, liensngnende Moder, sont plejes aj en kterlig,
selvoposrende Æxttefaslle oq negennyttitte fromme
Vorn« Icoztet ai Rinde Fted, otn ikke sttldt oa l)elt, lys
set i alle :’lttiigter on ltores i alle Ztetnnter. Tet er
et Wenn iont er et liillssde og .:-n jllTitoanintt ai det
exakte, fnldlontne Hieni.
Vor lasre Helene er ittentet o-:i til Hinle i denne
Trienaselstid Man lttn ilte nndre iig over, at oort
.Ls;ent fnndc stelle i Ttende thtsnasilen eitet selo at
eie et Les-ein Axt et Ost-m da sine tsktne Vorn Ottn Etat·
sagt, at det onr somit ior liende at otntore nteo iia
selo, at lntn aldrig ilulde kende diese Wieder. Men
intn ntodtoa ttted Tat sitt Lod. lXaa anden Maade
ved jeg ille at stildre ltendes Zelttltettaivelse iørst til
Herren on derejter til os. Og hatt ntodtog ltendes
Lsiier og gao ltende alt Hitsttassenetcs Byrde og An
soar ttden de opltojede Werden sont ltolder Hnstrnen
og Moderen optte Hnn bar vieret alt for oore Vorn
og Nitd ttar vteret alt for l)ende. th intn er lyktelia
i bang Tjeneste og oed vor Kastlinhed
——- »Den 13. Jnni. » Det toa tnig nceften iiorten
Tage nted Mellentrntn on efter sont mine Krasfter tillod
ntig at nedstrive ovettstaaende Ernest bar sonttytket
i, at sen fttldiorer denne Bog, ltvorai der kttn er saa
satt Vlade tildage Hatt dar ogiaa tilladt tnia at tage
imod en kirr, ganmtel Ven, Tr. Eatoty sont er com-i
nten ihertil den lange Ves fra tnin fFwdebn for at se
til mig, og sont var vor Httslrega saa langt tilbaac,
sont sog kan httske. Hnn er nu i en iremmcket Al
der, men kraftig og ttted Sunsdhedens Nodnte Pan
sine Kinder. Men hatt siger, at hatt venter tned Meng
sel Paa at saa Hjetnloo Om dette Hjem talte vi saai
sksnt samtnen, og det gjorsde mit Hierte godt Hatt fiks
tnig derpaa til at sortælle ont min lange Sygdom ogi
de mange Aars Svageliglted og nogle as de See-i
ger, jeg havde ntaattet kcenrpe ntig igennem.
»Na kan jeg sorklare mig disse elskelige Born.«
sagde Ihan da. i
»Tror De virkelia,« spurgte jeg, ,,at det kan værc’
godt sor ntine Born at have haft saadan en syg oa
loagelig Moder-«
»Ja, det tror jeg oirlelitt En provet Moder —
vel optugtede Bom«
Denne troiterige Tanke er en as de sidste Drau
ber i det Lyklens Vcegen sont allerede var inldt.
— Den 20. Juni —- Atter er det Sondag, vgl
alle er i Kirke nndtaaen ntin egen Una, iom trofast
oaaaer over sitt Moder. Disse Sondage, da de stifte-!
vis hat været alene ltjetnnte nted min, liar vtereti
voltsignelsesrige baade for dent og for ntict, Dette ert
« tilvisse noaen Erstatning for, hvad de stwner Vos tnigi
as Helltred og Kraft. Jeg kender shver enkelt Sjælsi
Tilstattd, saa vidt sont den kan kendes, og jeg bar ali
Grund til at tro, at alle tnine Born elsker tttin Stel
ser og soger at leve sor bant Jeg bar omsider lært
itke at soraate de smaa Ting, at tæle for den fvageste
Blotwst og at viere beredt paa at finde Fejsl shos dem,
iea euka ,
Una er en yndig, stille ung Pige spaa atten Aar,
og hvad mere ltan jeg sige om her-des Bister Kærligs
hed til hende end, at de dtiller bende alt-rig
Det er leenqe Isidem lnrn otthorte at sperrte, shvorfor
hun stulde ver-re svag af Gelt-red, naar saa mange
andre i hendes Alder er tulde as naturlia Lin-straft
Hun staat paa lstn Plads, hvor Herren Ihm- stillet heu
de, Spr, hvad Inm kan, og lsider, lyvad hun stal ltde,
med en Waldele ssom got shende elskelig l mtne
sitt-, va, det er sog vis paa, bringet hende i in-«
Mist Samsund med Herren
—- tDen M. Juni. —- J Don var det Ray-noer
Tmt til M bltve hvs mis. Hatt Mache da W Werde
for mlq W frimodig end Wen Stube for
»Mvdet,« EW M- Apis W SWU Mis
Bov dertll, hat les liest-satt Itvls leg en Gang kan
fdlive qod not dettil, at ville Iaa nd sont Missionær.«
«· »o« Moder- qutvne Wer du ne- at bev
-« »steig- Ivacede M vs Mist, du out-tm er.
tilbage af min Haand, »jeg Vidste, ait du vil. ikke sige
et Ord deritnod. Kan du ikke hnske, at du en Gang
da jeg var en lilile Dren, sagde til mig, at jeg gerne
tnaatte drage ud.«
»Da kan dn ikke -huske,« sngde jeg, ,,at du grced
af Nlæde og derefter end yderligere lettede dit Gerte
oed at gaa paa Hænderne med Benene i Vejret.«
Vi lo begge hjertelig ved denne Erindring, der
«paa sagde jeg:
»Min kasre Dreng, kender du din Faders Planer
nted dig?«
»Ja- seg oed, at han gerne Vil, at jeg skal stu
dere hans Videnskab og indtage hanss Plads her
hjenune.« '
»Da det er en tneget nigtig Plan-T «
Hatt saa tnodsalden nd, sont otn han troede, at
jeg ikke as hele tnit Hierte gik ind paa hans Ønsker.
«·K-asre Namtwnd,« vedhlev jeg, »jeg ihar givet dig
til Stud, længe før dn selo gav dig til ham. Dersom
hatt kalder dig dertil Aldrig hat« jeg en eneste Gang
Lande, vil seg Delsigne hans »Na-on. Enten jeg skal op
leoe at se dig sont en nassen Mond eller ej, haaber
jeg, at dtt oil arbeide i hans Vinaaard, hvor sont hellts
Hatt kalder ntisg dertil Aldtig bar jen en eneste Gang
thedt otn noget andet for dig, end at du ntaatte bru
»xtes( as hatn.« ,
Seins Øjne ihldtes nted Taarer, han kyssede mig
og gik hen til Vinduet sor at genoinde sin Fatning.
Miit stakkelcs taste, kasrliqe og elskelige Treule Hatt
har alle sitt Moder-Z Kanwe og Fristelser at komme
igennen1, tnen hvad gar det, naar de kun kan bringe
hatn den satnnte Fred?
«
—- Den 30. Juni — Alle ttndrer sig over at le
ntig tage fat ttaa ntin iaa lasnge lttkkede Dagboa
og tage itnod gntnle, leere Venner, sont jeg til en
oisss Grad har vreret skilt fra. Vi lan ilke forstaa
Meningen nied denne plttdselige Tiltngen i Kur-ster
Jeg har intet Ønike ont selv at vaslae Men jeg
har nanet den sidste Zide ai min Dagltog, og enten
jeg letter eller dor, lotnmer jeg ikke tnere til at skrive
i denne Vog.
Den indesintter Fortasllingen otn et Liv med
zttegen Baruagtighed og tnegen Synd, saa jeg rødmer
ai Skmnsttldhed oed at sortaslle deram; nien jeg be
høoer ifle mere at lette ntit Hierte ved at sage Med
følelse i dean Vladty heller itke tror jeg, at det vil verre
godt sor ntia saaledesjs sont for at nnd-erliege alt. Jeg
hat« ajort dyhe Erfaringer baade i Zoer on (5«ilæde,
ieg hat« set Beet-Es Tonthed og Fnttiadottt, nten ag
saa detsti Skønhed og Madam
Hund jeg nn har at sige, vil jeg sige til Jesus
Den Tid og Kraft, jeg for har anvendt til at strive
heri, vil jeg ntt brttge til at bede for alle Mennesker,
for alle lidende, for alle Vildsarende og for alle dem,
im elster. Lsg deres Navn er Legio, thi jea elsker alles
Ja, sen elsker alle! Endelig har jeg naaet dennei
thlcedenss Krone. « !
Kristtts lever i mig, han er min; jeg ved dets
ligesaa fuldt bevidst, sorn at min Mand og mine
Vørn er mitte. Hans Aand gennemstrømmer min
ined rolig Fred, sotn en Flod med arønne, blomster
smykkede Vredder. Hvis jeg dor, vil det vcere at
sorlade et trast og ndtcrret Legeme og en syndhes
smittet Sjæl for alad at aaa ind til at vrere med
Herren, hvor ingen Synd og Træthed merc skal naa
tnig. Hvis jeg lever, vil jeg finde meget velsignet
Arbejde sor hant. Derior enten jeg letter, eller jeg
dor, er jeg Herrens.
Men, hvor inderlig anssker ieg ikke, at jeg, enten
jeg slal blive her ellek oandre hersta, kan bringe
andre den samme Glcede, sam mt er min. J manae
Aar har jeg sværet rig i Troen, rig i en urakkelig
Forviöning om, at min Gut-d sog Freiser elstede mig.
Men der manglede noget; altid iamlede sog efter en
ssjult Lykke, som jeg savnede selv midt i mine shelligi
ste Glceder. Det var den personlige Kærlighed til Kri
stus, sont min kcere Moder saa ofte talte om, og som httn
bad mig om at søge paa mine Knæ
Oersom jeg den Gang havde vidst, shvad jeg nn har
erfaret, shvad denne uvttrderlige Skat kan vcere for en
Menneskesjæl, vilde leg have solgt alt, hvad jeg ejede,
for at købe den Aner, lhsvori den var skjult. Men forst
da Savnet as jordiske Glieder og Sygdommen, som tog
sGlansen fra dem alle, henvitste mig alene til Von og
Studiet as Guds Led, beghndte jeg at trwngc in i den
-Hentmeliahed, som lasres under Korset Og ligesaa un
derfuld sotn ensoldig er denne Hemmelighed At elsle
Herren og at vide, at jeg elfker ham. Det er det
Hele
tsjsoor oilde ikle hele tnit Liv have været anderles
des, dersom jeg havde tendt dette, da jeg gik ind til
Ægteslabets heilige, sont oftest hjemlige Pligter. Min
Monds smaa Fejl, sont jeg vaandede mig under, vilde
ilke have :t)int mig: jeg vilde have hilst Martha og iheni
des Fader Velkomnten i mit Hjem og gjort dem lykkes
liae ved at være der; jeg vilde ikke have haft Stridigs
sheder med mine Tjenestesolk og ikke have været utaals
modig over for mine Born
Kun -saa fort har jeg lesvet dette lhkkelige Liv. Skal
jeg lwe det lcengere, stal det med tGuds Ojælp blive
et Liv i Kasrtliahed Jkke den Mlighed, som ntjes med
at tilbede og betragte sin Genstand; men den Medic-heb
som jævner Besen og bringet Glæde og Vederkvcogelse
ind i andres Liv.
tO, Gar-ers Gewe, Troens Rande
Miit tGerte Gad, dhvor kan det ske,
Alt sdenne Mliqshedms Gnade
Jeg i mit Hiersein-b ital se.
Hvor manaen ssunde let du finde
Mer metle mete ren end jog
Stil denne rlge W at binde
— Mer sBiXket til tat erste disk —
tDu Mns Salbe-, m jeg, bydk
Mo »den Wdiqste til Maus
VII Heer W da W
NØUMMMMI i«
Du, Livsens Lykke, som er givet
J Troens dyrebare Stat,
Klenodiet du var i«Liveet —
lHvad er du da i Døsdens Nat?
Florcncc L. Barclay:
Rosenkranscn
Nutoriseret Oversættelse as
N. P. Madsen.
I.
Hcrtuginden.
Eis Zunnnerdagci indløse Stilhed hvilede over Par
t"e11 ug Hauerne i Overdene Det var brændende Sol
stin, nien Zkyggerne begyndte at blive leengere og læn
net-e Ten, dei lcenstesJ este1·Køligl)ed, knnde ty ind
nxider del nneatige Ciwdutray der stod paa Pleenen.
Tet gmnle Hak, ined sine runnnelige, sornemme
’!T(1-1«elsei·, var unsinst as (851·inidniur, solidt men tungt
Ja ilodset Te geinnne Mute dar sfjnlte as Magnolie
naser uq Esen, der Llar ester Aar var-klatret hen over
Äneaden og nande dasfiet den med en Kaabe as dejligt
Hinsnt eg et Vield as lsvide og rede Vlomster. s
En Terms-se lnli lien langcs Hnset i hele dets Meng-!
de, liegrasnset paa den ene Zide as et start Drivhnsks ogs
eaa den anden as en Voliere nied alle Slags anle
Lin-de Etenirapper snrte nied regelniæssige Mellemrnni
sm Tei«1«a:«sen ned til Pia-nen. Lige odersm· laa den
ndstraite Pari, lnnns Turene sprang with-ing, ng dass
ned innde ncan siiinte Ilaen sont en sinal Enldstribe,
der i dejliqe Elnngninger snoede sig hen over Engen
tnelleni Ziimrlslinnster ug Gaasenrter.
Solskiven viste —1,
Fnalene dande taaet sig et Hvil Jkke en L1)d inn
1es;— einn- iineilent Madene itke en Trilli-, ikte et eneste
lille Pin Etilheden syntesi nassten trykkende Kun et
eneste Sted i Landsialiet saas en Plet as straalende
Farben Det var en stois skarlagenrød Macaw ——- en
Eilet Papegnje — , der sad da san paa sin Pind nnder
CedertrweL
Cndelig Inn-tei» Enden as en Der, der lnkkedes op.
Un piidsia, gannnel Ziiifelse kinn nd paa Terraissem
ais ned ad en as Trapnerne og sorsvandt i kliusenlnnnni.
Heringinden as Meldrnn var nde at plntfe Rosen
Onn liavde en aannneldagsts Ztmahat paa, en san
taldt ,,Paddeliat«, der Var lnindet nied sorte Baand nn
der den tntte Tubdeltliage Hnn var iført en graa Ida-r
ieditsblnsky en nteaet tin-i Nederdel da Jllpestnvler as den
ElagsJ, inan langer i Engadin, sanct antun-, slidte
Hundster
En Zpøgesngl bar engang benicerket, at hvis nian
tnødte Lende-Z- Rande, naar hun havde vceret nde at
sedre sine Fugle, og inan var ginnnild steint, saa vilde
ncan nasre tillmielig til at ln)de liende en Alniisse Men
i nwsie LseislitJ nam- linn liande opdaget ens Hensigt
isa saa paa en Ined sit starpe Vlik, vilde man ikke vcere
nianae Øre vasrd Det eneste tanikelige Udsald as denne
lsiinnnildinsd nilde viere, at man tilintetgsort sank sam
nien for bendess Fødder og lod hendesz bertugelige Alpe
stenler trwde paa en. Og dette vilde hun gøre med
Grind-, lniorester hun med stor Overbcerenhed vilde
here Paa de Undskyldninger, man stemstammede, og —
beiiolde Stillingen sor at vise den frem, naar hun senere
sortalte Historien
swrtuginden levede ensomt. Hun satte ikke Pris
paa nogen intitn Omgang ined sin Familie eller paa
alle de Smil og Zinigrerier, som sknlde købes. Hen
desJ lilege Dattel-, lsvenc hun systematist havde tilsides
sat, liavde gistet sig, og hendes smukke Søn, som hun
havde tilbedt og sorvænnet, var død tidlig. Nogle saa
Aar ester døde ogsaa Sir Thomas, den semte Hertug
as Meldrun Hans Død kom pludselig og — som Her
tuqinden ofte beinærkede — paa en for ham meget pas
sende Maade, nemlig paa hans 62aarige Fødselsdag og
medenszi lsan var paa sagt, klasdt i en prcegtig Dragt,
med starlagenmd Iris-je, Besselskinds Benklceder og
lsøj Hat. Oan nilde netop med Magt drive sin Ride
hest ind over et hojt Hegih da den plndselig stejlede, og
Sir Tl)onnw, Heringen as Meldrun, styrtede paa Hode
det til Jorden og talte aldrig more.
Denne pludselige Asslutning as Heringe-nd vilde og
støjende Lin ntedsørte en fnldstcendig Fornandling as
Hernigindenszs Levenics. Hidtil havde lnni Inaattet finde
sig i, at Hiennnet stndig var fnldt as tsendesz MandJ
Svirebrødre, niedenO lntn kun knnde indbyde dein as
sine egne Vennet·, der vidste Beste-d nted Sir Thomas-,
og som as Hensnn til hende og for at nyde Opholder
paa det icere Onerdene sandt sig i at viere samtnen
med dani.
Diisse Zelstaver var liende selvsølaelig ikte til noaen
Gliede Tln ein nun end tunde synes at viere en suld
staeiidig nslehen Diamant, sti«øniniede dog det oedleste
Blod i hendeizi Rates-, og havde hun -end i sin Optrceden
oversor andre noget as dette asfejende og bensynsløse,
som sindes lioci niizse ganile Damer af Stand, saa var
hun doq en viiskelig Dame, en Kvinde, som man knnde
vaere vicJ paa vilde handle ret i afgørende Øjeblikke Da
den sidsie Hering ester et nroligt Liv var baaret ned i
Familiebegravelsen og stedt til Hvile hos sine Fædre
— »saa nsasdvanligt for hani, stakkels IFka som Her
tuginden bennerfede —- saa begyndte Hendes Naade at
spekulere paa, hvorledeö hun kunde virkeliggøre sine
skønne Livsidealer, hvortil Overdene frembød saa man
qe Muligheder.
Det sørste, hun gjorde, var at anlægge et Gart
neki og anskafse sia alle Slags mcerkelige Fügle og
Dyr, paa hvetn hun ødslede al den Kærlighed og Øms
ded, som hun i mange Aar aldrig havde kunnet lægge
sot Dagen oversor noget menneskeligt Versen
Dog —- hendes medssdte gæstfrie Sind, hendes hu
morisnske Sans for andre Menneskers Svagheder og en
see Lyst til at vise sine eane til Skue, strte esterhaans
den til, at der paa Overdene blev holdt det ene Selskab
est-r det endet Oendeö Hjem blev snart kendt som et
Sied, hvor man utvungent kunde som-je sig paa en
dverMaade Dammennltidvispaaatttæssede
Wer muhelstvildevemsmmnenmed Der
l
fandt man Lejlighed til at nyde den Underholdning, dekj
interesserede en mest Der fandt man altid et veldækkel
Bord og et hyggeligt Gæsteværelse. Der kunde mais
tilbringe herlige Dage, enten det var Sommer ellek
Vinter. Aldrig var der trist, aldrig kedeligt Man
kunde komme og gaa efter Behag, og altid knnde mais
voere sikker paa at møde en eller anden Overraskelstz
noget pikant, noget, der Passede til enhver Aarstid os
enhvers Smag, uden at nogen anede, hvad Hertugindeu
kunde finde paa næste Gang.
Eine Selskaber delte hnn i tre forskellige Slags —
»lystige Selskaber«, ,,folkelige Selskaber« og ,,fine Sel
skaber«.
Et af de sidste blev netop holdt den omtälte Juni
dag, da Hertuginden efter en usædvanlig lang Mid
dagssøvn begav sig ned i Haben for at plukke Roset.
Jdet hun gik igennem en lille Jernlaage, der fort
«ind til Rosenhaven, aabnede Totnnn), den røde Woran-,
det ene Øje og saa efter hende. Da hnn Var kommst
igennem Laugen og forsvandt bag Trceerne, sendte Pape
gøjen et Kys efter hende og satte sig saa igen til at seve.
Jdlandt alle hendes Yndlinge var Tennnn Favorit
Det var det eneste Væsen, hun nedlod sig til virkelig at
holde af. Efter Hertugens Død var det hende et start
Savn, at Slnttet aldrig met-e genled af hanzs dick-»Je,
ofte tennnelig krastige Spieg. Naar Mcend talte til
hende, var det altid i disse slebne, underdanige Venditp
ger, sotn var hendesz Natur imod Kunde hendes Kam
niertjener have ladet sig friste til at give et skarpt Svat
eller Zogneprcesten ladet sig henrive til en grovkornet
Beinasrkning vilde det ligefrein have sendet hende Met
hvordan det nn end var, sna falte. Hertuginden sig ikke
rigtig tilpas. Der var nun-it hnn saonede, indtil huu
en skønne Dag lieste en Fuglehandlers Avertissement om
en Papegeje,de1 snaktedes na fut«t1inlig, at I".:.-.de
sige over 500 Ord
Inn tog øjehliitelig ind til ZuglehaniLM harte
Papegøjen sige nogle Ord, købte den paa Stedet og toq
den med hjeni til Overdene.
Den sørste Listen sad den i sit Bnr uden at ville
sige et enesie af alle sine 500 Ord, skønt Hertugindeu
tilbragte hele Aftenen hos den og»tog Plads alle mu
lige Siedet Hun satte sig nær ved den og langt fra
den —- henne i en Krug eller omme bag en Stierne Huu
Uendte Tliyggen til den eller sad og saa paa den. Men
Tunnny var ubønherlig Den smeldede blot med Tun
gen, hver Gang hnn kom den nær, eller den sendte en
Regn af Kyg efter Tjenerne, naar de ilede igennem
Vcerelseh og fik saa i Reglen et Anfald af Latter, der
niindede ont en Bngtale1·.
Hertuginden var fortvivlet og sagte at hjælpe paa
dens anommelse ved at gentage de Ord, den havde sagt
i Butikken. Men Tommy stirrede blot dumt paa hende
og greb om Ncebet med sin Klo.
Sau opgav hun det, betragtede et Øjeblik med
Henrykkelse dens blussende røde Fjer og git saa til No
— fnld af Haab om, at hendes Yndling nieste Dag vilde
komme paa bedre Tanker og gøre Brug af sit beerdi
fulde Talent.
Og ganske rigtig. Næste Morgen blev det meget
hurtig tlart for Pigen, der gjorde rent i Stuen, og ti
nerne, der havde noget at gøre i Nærheden, at en god
Nats Hvile havde gengivet Tommy Brugen af hele sit
Ordforraad
Ti Minutter efter at der var ringet, kom Hei-tug
inden ned ad Trappen og aabnede Deren, og da Tom
my i det samme baskede arrigt med Vingerne og skreg
hende inIødet ,,Naa, gamle Tas, kam ani« saa satte hun
sig til at spise Frokost mere henrykt, end hnn i lange
Tider lavde vceret. .
) W
U.
Jane Symptom ·«
Den eneste as Hertnginden Slcegtninge, der delte
Hjetn med l)ende, var hendes Niece og tidligere Mond
ling Jan Chancpton Dette vilde dog blot sige, at sane
var den eneste Penson, sont tunde indbnde stg selv til
Luerdene eller Hertugjndens Pala- i Byen, komme,
naar lmn lmvde Lyst, blive der saa lcenge lmn vilde, og
ksejse igen, naar det passede l)ende.
Da bendes Fader dotie, og hendes Barndumshjem
i Norfolk blev opløst, vilde hnn kned Glcede have ind
taget en Datterss Plnds lmsTs Herstnginden Men Hertngi
inden enstede itfe en Tatter ag scerlig ikke en Datter
Ined en selvslnendig Karakter, en steer Villie, en smuk
Figur og et uskønt Ansigt —— et saadant Vcesen vilde
sorekotnme Hendesz Rande as Meldrun sont en Bluteka
lntn ilke sasrlig vilde satte Prislzs paa
Jnne Clnnnpion ait i sit JOte Amt En, der san
laanere end til Oversladem lmvde engang besfrevet hens
de sum et Ideal as en Kvinde i et nsfønt sansIett Dog
innen Mandsperson lmnde nogen Zinde set ind nnder
Hnlsteret og set Kvinden i sin Fuldkommenhed Hnn
uilde have gjort Jorden til et Paradis sur en blind
Mand, en, der itfe knnde se lnsndes nskunne TraJk eller
mais-five Vygning, men var knnnnet bende saa ncer, at
ban bavde lcert at forstaa hendes Værd som Kvinda
hvor kærlig hun kunde være, hvor medsølende og hjælps
som. Men en saadan Mand var endnu aldeig kommet
paa bendeiki Ves.
Hun havde været Brudepige ved mangt et Vryllup,
hvor Bruden trods sin ydre Skønhed dog skun besad faa
af de Egenskaber, en Huftru maatte have for at kunne
gøre en Mund lykkelig, men som Jane Cbatnpion ejede
i saa rigt Maul.
Hun, sum havde en Moders Hierte som fact, var
tun naaet til at vcere Gudmoder til sine Venners. Bøm
Hun havde en dejlig Stemme, men det var der in
gen, der havde nogen Anelse om uden Hertuginden
Derimod plejede hun at akkompagnere, naar andre sang,
og det gjorde hun til Fuldkommenhed.
Kort sagt, Jane havde, saa lcenge hun kunde hast-·
bestandig tun været Nummer to. Aldrig havde ht
kendt, hvad det vil sige at have den ssrste Plads hoc
nogen. Hun var ganske lille, da hendei Moder des-.
Dersor havde hun ingen som helst Erindrtng om hind
— det eneste Menneske, som vix-selig havde elf-et M
- Wai- ·
s.
«(s«.