MU E. Womit-:
Pan Himmelvcjen
Oversat af E lle n
Gotcktau
»Weil Bindi-riet og Ulejligsheden er tun den
halbe Historie,« sagde jeg, »den anden Halvdel er lut
ter Fryd og Glæde.«
,,«Tet tan gerne viere, nimr zolt sidder godt i
det,« svarede hun, »Inen for Fattigfolt sont vi, der
maa jage «sig selv til Døde, er det en anden Sag. Jeg
talte netop i Gaiir nied inin Mund am, hivor godt
det er, at jeg itte har en Flot Sniackbørn om Be
neue pac- mig, men kan tage Folt fra Byen i Leje og
hjirlpe til at betale Forpagtningsafgisten. «
»Og livad "sagde Deres Mund til det?«
»An, lzan sagde, at Ui var nnge og frifte, og
det har itte fim niegen Hast nied Afgiften, og han
vilde give sin liøjre Hiiiind for at have et Par Trenge
toin Teres.««
»Naa?«
»Ja jeg sum-ede, at dersinn oi lmvde et Var
Trengiy Uilde de itte sinn Tores- oikre jint tliedte, san
at de tnnde se godt nd. og de vilde sittert heller itte
opføre sig net soni Dem-» nien viere et Par oilde
Knasgte, sont vilde blande Ifig i alt, slide Kloederne
af fig og fortckre alt l)iii·tigere, end vi tnnde fortjene
det.« Hnn svnrede, at det vor itte Wiederum det var
Beriieiiis, tinn nnstede fig: nien det tnnde inan itte
stridecs onl· En Mand, sont ingen Vørn hat-, er tnn
hiilnt en Mand« '
,,Naa,« fagde jeg, »fcet nn, iit dn liande dein,
shviid Hunde dn faii at give deni?«
,,:’lttnri1t det samme, sont inin Hader og Moder
giw niig,« snnrede hun, »in Hienden liviirined de
tunde fortjene dereks Brud, og et Vettennneih sont
stiilde sliøriss im Don til Beei«skii1ba.«
»Bist tun jeg gudt lide iit l)øi«e,« iiigde jeg, ,,o,1
jeg banden der ital lindeis inange s.1adnniie Veltonists
Ehilsener i dettis Hin-. Eirt nn, nt Pengene kdnnnisr
ind, Og lldgisterne idrniindjtecs, iit De faiir lstiinrden
til Selvejendom, hvein stiil dii dele Dei-es Gliede
derover2 Odem vil Te einst-lade det altsninnien til,
nimr Te disk-? Lg liiiinn ital ist-ge idr Dein, nimr Te
tbliver gaminel?«
»Die tager det saa strcettelig iilnorligt,« sagde
hun.
»sa, jeg tager det nlvurligt; jisg holder its iit se
snma Born sinn etlmert Hjenis Prydelfe, ligesoni
Vlimifter prydisr Enge-ne eg Vejtiinterne Jeg dil, itt
de ital bydisszs i)isl.toininen i Hjenmiene, at den-is For
ældre ved dein ital bline mindre on mindre egenliisrs
Iige, mere og niere tæi«ligi-. Jeg Dil, iit Gnde durc
bare Gaver stitl iiiudtage5, itte tyntesI Nil-se ad og
afvises.
Fovpagteren traadte ind, og jeg tnndis itte sige
niere. Med varnit Hierte san jeg spim hatt-:- aiisbniy
godmodige Ansjigt, og jeg hande den siørsie Lyst til
at rætte ham Fprftaaelssetis Himnd Men jeg tnnde,
soni Sagerne -sto-d, tun fige et Var Ord oin hans
tmutte Ejendom og hele Egnenö Stønhed
«Ja,« sfvarede shan tilfreds, fordi jeg forstod at
sætte Pris paa hatt-s knnde og Marter, «det er en
swrdeles fmittt beliggende Gaard En Del af den til
llzsrte hendes Feder-, og en Del af den min Fader,. og
der er ingen, som den i hele Landet Naturftsiihes
den tror jeg aldrig, jeg bar lagt Mætte til, Kjbstirdss
solt taler meget om »den, men de har vshelleic itte andet at
Gestille end at fe tlg om.«
J det tanmie tom min yngfte Snn travende ind
ipaa to fmaa bare Føddek med sine Sto i Gesunden
Han havde iaaet ssin Middagslur og var ligefaa frist
og fotnøjet toni rødmnsset Det undrede mig itte,
at Brotvn tslog sine sotbrwndte Arme oni den til-le
Fyr og tryttede ham til ifit varme Hierbe, tom længtes
efter telv at eje laadanne Unger i tin Rede
det er skønt at have en Stifter; sjælden kan winde
lige Søfkende have dybere keifteng Forstaaebfe ind
lyyrides, end vi har. tLige ifiden hun ophørte at pine
ssig felv med Angsten for ikke at vol-re et Guds Born
og aslagde ssin Sørsgeklcedning, har hun knnnet glasde
tfig over en næsten aldrig overftygsget Fred
J et Bren, hun den Gang ftrev til mig, figer
·hun:
»Du ·fkal vide, smin kære Seiten at den Neb
trykthed, jeg led under, og fom gsjoride min Sorg saa
stnng at beere, veg for det Ord, fom jeg allerede har
sagt dig, Gnd selv gav dig at udtale. Jeg ved itke,
otn jeg den Gang svirlelig var seller itke var hans
Vorn.
Jeg har aldrig haft det ssom nu. Bønnen havde
tun vasret mig en Pligt, og jeg havde aldrig erfaret
Herligsheden i Sanesundet mellem Herren og Mennei
skefjcelen, det, sont jeg nu ved kan tage al Bitterhed
bort fa Sorgens Bergen Jeg vidfte, —- hnor kan den,
som lasfer Guds Ord, undgaa at vide det, —- at han
forlanger Lydighed as sine Vern, og at disse, lhvad
det saa end ital taste, er rede til at bøje sig under
shans Billie Bande Biblen og vore Salmer ndtaler
det i de steuneste UdtryL det samme finder jeg i
alle Levnedsbeskrivelfer aj troende Mcend eg K-uinder,
og jeg har set det paa dig, kasre Kath, selu i «san1me
Øjeblik, Tom du anklagede dig felv for det 1nadsatte·
zuldstaendig Enhed imellem den gnddommelige og
vor Villie shnes mig at vcere stristenlivetg Lav og
Evangelium, og jeg saa, at jeg manglede dette Tegn
Paa, at alt var blevet nyt. Derjam jeg haude kunnet,
vilde jeg til enhuer Tid af de tre Aar, fiden Jakob
døde, have revet ham fra Gnd Jeg var elendig og
ensom og forladt uden -ham, itke blot, sordi jeg
savnede hanc selv, men ogsaa fordi jeg ved at miste
hanc san Afstanden intellem Und og mig« Alt, hvad
jeg fande, var Aar efter Aar at bede en tnng, haabløs
Wen oint at knnne sige sont David: »Jeg vilde ikke
oplade min Mund; thi du gjorde det.«
Men da du foreslog, at jeg i Zteden for at prøve
at ndjinde, ocn jeg havde eljtet Wid, sknlde begynde
at elske ham nn, brød Los-et ind i min« Zile jeg over
gan mig i samnte Lieblik til l)am, og faa fnart jeg
tnnde blive ene, kastede jeg mig paa Knæ og lod knig
vfor første Gang i mit Liv overvinde af hans Magt
Jeg »sa-111menlignede min »lette Treengsel« med
»Bei-wen af Herlighed«, og jeg talkede ham, fordi han
gennenc den ene -havde aabenbaret mig den anden.
Jeg ved, stam, at Altenneskets Hjerte er dedrageligt
mere end alle Tjng, men jeg tror, at det nilde være
at vanære Gub, hvis jeg tuivlede om, at han den
Gang aabenbarede sig for mig saaledeH, sont han itte
aabenbarer sig for for Vordem og at den Fred, jeg
fandt i at overgive mig til ham, itke stnlde voere min,
faa icenge jeg lever.
Kunde blast alle lidende leere, hvad jeg har leert!
stnnde blot hvert smtderknnst Hierte blive helbredet,
sont mit er blevet detl
Min dyrebare Seiten tan vi itke gøre det til en
Del of vor Gerning paa Jorden at bede for enhver
sorgtynget Schl, og naariomhelft vi faar Jndflydelse
over dem, hjaslipe dem til at give Herren Æren, og i
Lydigshed at underkaste sig hans Villie, hvad saa end
denne monne være2
Jeg ved, at jeg har bragt Stam over hans Navn
ved en aarelang oprøvsk, omhyggelig plejet Sorg; nu
lasnges jeg efter at forherlige ham ved en aarelang
Hengivelfe og taknemmelig Glæde.« .
Jeg hat i min nækvcerende Sindsstemning haft
godt af at lasse dette Bren Aldrig hat jeg set sten
nere Tro paa Gud end hos Helene, maatte min tnn
ligne den! Maatte denne Von, sont jeg Jan-der Øjes
blickets Oplnftekse kan udtale uden Ængstelse, blive
nrin Sjcels uasfladelige, dybeste Begier-ing:
»Daß asl min Tanke til Sange under Ortssti Ly
dighed Tag, hvad jeg itte Tan give! Mit Hiertcn
mit Legeme, mine lTantery min Tib, mine Evner, Hel
bred, streiten Nætter og Dage, Ungdom og Alber
idom og brug det alt i din Tjeneste, o, min torsfæstede
Herre, Forlsser og Gad. Lad ikke dette svære tomme
Ord. Hvem har jeg i Himlene, og lige med dig har
jeg itte TLyft til noget spaa Jorden Min Zjæl tørster
efter Stud, efter den levende Gud. Naar ital jeg don
komme og fes for hans AnisigtPE
»Sei« sagde hun og lastede sin højt op.
Vi lo, saa oi sik Taarer i Øjnenez hun tog mit
lille Baru, og seg tog hendesz og da jeg leaode set
paa det, syntes seg endnu bedre om mit end før, me
dens hun ester at haoe betragtet min Dreng, var
snldkonimen tilsreds med sin egen.
Vi koIn onisider ind i Huseh det vil sige vi
Modre; Bornene sor lige igennem det og ud ad Døren,
nd oaa Markerne og ind i Skovene og var i et Øjes
blik forsoundne.
Madam Broion haode altid været en køn Kone
nied klare Tini-, skinnende, vel plejet Haar og fklfk
Rosensaeoe i «sit nnge Amsigt Msen nu var der en
ny Efenhed udbredt over hende, en Moders skjulte og
hellige Zorger og Glceder haode givet hendes Udtrhk
This-de og Følelse
»Ja-g har aldrig tasnkt mig, at jeg knnde holde
saa nieget af et Bat-n,« sagde hun og kyssede det hver
Man-L hun itandsede sor at triekke Vejret. ,,Men nn
kan jeg slet itte sorslaa, at seg har knnnet undoasre
det. Min Mund er nassten hele Dagen Paa erbesdih
on Te tan nenle Dein, hoor jeg har sølt mig ene,
nanr jeg oar særdig nced inin Hitcsgerning og haode
flnot Inig oin og sat ntig til Ro nied init Haandars
bejde Litien nn skal min lille Dreng i Lasten, saa
snart jeg er bleoen klcedt oin; han oed det, saa snart
shan sur mig konnne med Hatten, at nu skal han nd til
Faden og han holder saa ntrolig nieget as hani. Han
er saa 1)ndig, og hun gen-der aldrig, nndtagen naar
han er tmst eller snlten. Fortwller han Mor en Hi
storie nn? Ja, Mol- liører det. Gnd oelsigne »sam
lille .x)serte.«
Tet oar et helt Stuespil at se paa Brojon, da
han koin hjeni sor at spise til Asten og sit Lise oad
uns niedeniz hun slod lned vLiarnets sniaa runde, non-e
Arme om sin Hals- og selo var saa li)kkelig og nndseg
lig iorn et Barke
»Holt lnaa nødoendigoia give niig denne paa
trasngende ljlle For at passe,« sakjde han, ,,sotn oin jeg
ille har Arbesde not i Zsoroejen Nan, soi vil nn haa
l1e, at han ogsaa tan saa Føden her as Gaarden.«
,,Mor,« ooiskede Una, idet han aik nied Bann-t
soni oar hun-I eget ndtrhlte Billede, og henrykt this
sedc det, da han toni oni liag Bisaslldesiadleih ,,s1)ne-;--«
du, at Madam Eli-owns lille Dreng er in e g et iskidig?««
Bette oar tnn saa inildt et lldtrnk sor den øjen .
synlige siendgszserning, at jeg thszsede hende uden at
sage at stjnle inin Mnntetthed
Ten Ill. Angns1. — Eiter at haoe oceret
inoespcerret i Vyen saa stor en Del as Sommer-ein er
Vernene nasslen oilde as anel ooer atter at ocere paa
Landet Oln det saa er oor stilsasrdige Una, saa sprin
aer Linn onitring saa kaad, soni sen aldrig før har set
-hende; naar hun er mensor Vi)en, er hun altid fri
for sine Zogdoniizansald, og sog oilde for hendesJ
sElold ansie, at oi boede paa Landet
Mine Trenge niaa jeg ikke gøre Fordring paa
at se nndtagen oed Maaltiderne, og naar de stal i
Sena, de leoer snldstcendig i sri Luft, følger Karlene
paa Arbesde og gøre alle lSlagS nnerkelige Soørgsi
nianl, socn Forpagteren under henrykt Latierndbrnd
hoer Astcn ineddeler mig. ,
Oste blioer seg spnrgt, hvor det kan viere, at
ncine Born er saa lodige og dog saa glade. Som ocn
det er tilsasldigt, at nogle Forceldre hat saadanne
Vorn og ligesaa tilsældigt, at andre ikke bar det?
Zeg er bange sor, at det knn er altsor sandt, hoad
een har beinærket, at dette er »de lydige Forældres«
Tid
Hoorledes Istal saadanne Børns Fremtid «blive?
Hoorledes stal de, som aldrig hat lært at bøje Isig for
en menneskelig Myndigsbed, kunne bøje sig for Gnd?
« Hoorledes skal de, som ikke er i Stand til at
styre sig selv, kunne styre en egen HusstandI
ijxrk swv W— syst-. »Du-« - .4-1
-— Den 31 August —- M«J Dag har vi Hast en as
disse kolde, uhhggelige Negnvejrgdage som ikte er saa
sjceldne i August Maaned. Børnene har derfor været
nødt til at give Aftald paa det Frilnftsliv, de holder
saa cneget af, og nasses med den Underlioldning, de
kan finde inden Tore-. Jeg har lasst sor dem i den
lDakIlbog, jeg har skrevet om den Bruder, sotn iea
nødige vil, at de stal gletnme Hans floge, tit mors
sonmie Udtalelser er en Fehd for dem, Fortasllingen
oni hans sørste Slridt og hans sørste Orsd lyder i dekes
Øren sont et Æoenthr. Og Veretningen osm hans sidste
Vandriiig, hans «sidste Ord Paa dsenne Jord dar for
dem en saadan Tiltrcekningskrast, at der lød et lld
brnd ai 3«l1ssfelse, da seg lagde den lille Von og
sagde til dein, al nn nmatte vi vente, til vi kotn til
Himlein nied at saa niere at oide oln hun-J dyrebare Liv.
ser, er nn nedslremsl og vel bevaret og oil oære en Kil
Hoor jeg er alad over, at jeg har strevet denne
Dsagliog, og at jeg hat« sørt en nwsten lige saa tiltalens
de om etlwert as mine Vorn. Hvad jeg hurtig toilde ha
oe glenit under Ingeni- Byrder og altid nye Oplevels
ser, er nn nedskreoet og vel bedaret og vi ocere en Kil
de til uendelig Glasde for dem længe ester, at den Haand
som optegnede det, hviler sra sit Arbejde og ligger
stille og nviriisom ben.
Hvor det er velsignet at viere Huftrn og Moderl
i
—- Den l. September. — Min yngste lille Dreng
er den sødeste og den sbedsde as dem alle. Jeg kan næps
pe sei-o sorklare mig min wbeskrivelige Kcerlighed til
hom; thi jeg har holdt uendelig meget as dem alle.
Men maaste alle Mødre hat det paa samme Maade.
Maasse bliver man altid kasrliaere, altid mere taals
modiä og oveebærende, sftenhaanden som man bliver
celdre og leerer at vaaae »wer de ihjcebpeløse smaa smed
en altid for-get og bog altid smere alvorsfuld Kcerligs
heb.
Man kan lkke lade være med at skærme om Baru
dmnstidem der saa snart ssal vige for lleats W
hwr shver af dem ital sstride en M Stij qu www
lis- leendeu Hvor vilde vi være taknemmelige, om vi
kUM soc Løv ti-! at stride set vol-»O Mu.
— Den 20. September. — Morgen og Aften s»
det meget koligt nu, medens det midt paa Dagen et
sornielig hedt. Ernest kommer meget ofte ud at se S
os under Paaskud af, at han ikke tor over-lade saa list
et Born til mig alene. Han er saa kcerlig og omhtns
gelig og sorkoeler mig i den Grad, at hele Verden et
suld as Solskin lfor migt Jeg er lidt urolig derovetq
Jeg onsker ikke at vcere saa lykkelig over Ernest elle
mine Born, at jeg et eneste Øjeblik skulde glemsme, si·
jeg er en Pilgrim og fremmed paa Jorden.
— Asten —- Nej, det er der ingen Fare for, at jes
skal glen1n1e.
Ernest kom spludselig’ her .ud i Akten og fortalts
inig under et Udbrud as Sorg, som aldeles ikke lignek
ham, at han har været meget ængstelig for mig, list
siden den sidste lille kom.
Det er noget rigtigt Suec Ja, jeg hoster gar-sie
vist-; men det -kommer as den bestandige Weis-lett i
Varmegrad, vi shar paa denne Aarstid, det vil gm
over, saa snart jeg kommer l)jem, er jeg Dis paa.
Men hsvis det nu ikke gaar over; hvad sau? Kun
de jeg sorlade min elsfede lille Flok uden Pleje, udes
Besk1)ttelse, bar jeg Tro til at kunne hvile i, at dvii
Nud tager mig bort sra dem, er der as siærligyed tiI
dem? Jeg oed det ikke. Tanken om at blive frigjorr fra
den Eynd, som endnn saa let tager Magten sra mis,
er sum-e —-herlig, og sog hnr saa oste saaet en Eorsmty
ma Himlenszi Velsignelse, at jeg ved, jeg vil blive IR
kelig der; nien mine Born! — ingen as dem er tol
Aar ganunel end11n. ——- Jeg oil ikke gøre Balger, Les
tør ikke.
Mit ægtefkabelige Lio dar oasret skønt? Zandt et
dist, at Zygdom og Sorg, Zynd og Dsaarskab dar piet
tet detLi Fnldkommenhed, nien detii Its-moc- .;;«-« sei
siaaet i en uldrig svigtende Ksærliglsed
sjzlliine Fejl iJar aldrig jjernet Ernest ji«-s sing, oq
l)an—:s, — for han har naturligois som andre Nenne
skelige Viesener fixie, ——— har aldrig besejret min Kirc
lighed til l)a1n. Tette har oceret Herreng Naadegade til
anr vaa vore uasladelige Bønner onl, at hioad oi im
end sknlde miste, vi dog aldrig maatte savne denne Bel
signelse. Dette har virret den glade Henmieligkied ved
et infkeligt Ægiesksab, og seg vilde ønske, at jeg kund
dele den med hoert enefte Wonne-sie der trceder ind i
en Stand, som sører med sig enten et Dyb as Elend-g
Eied eller ELivetsJ ijelligsie og mest lJeminelighedsfulde
Uykke
——- Den U. Oktober-. — Eriiest har ladet tnig blive
her, for at jeg for første, maatske sor sidste Gang ihri
de se Efteraarets Løvdragt i al dens henrivende Stin
-k)ed. Det er,«sotn havde Esteraaret grebet Zommerenl
Herlighed og Glans , skjult dens Blomstevpragt, denc
flraalende Solnedgange og den: Rigdom as Loster i
sit Hjertes Dyb for nu med rund og over slødig Haans
at Udøse dem over os. Jeg kan noeppe losrive mig sel
«t)ersra for at oende tilbage til Bylivets Prosa
Men Ernest er kommen sor at hente os og er ivris
for at saa os niem, før det bliver koldere i Vejret
Jeg ler ad hans Ængsstelse for hans gamle Husm,
’«Hvorsor behøsver han at indbilde sig, at den Smal
Hoste ikke skulde gaa over som saa ofte før Min kæte
Ernesti sJeg har aldrig vidst, at han elsskede mig TM
inderlig.
— Den 31. Oktober. — Dei ladet ikke til, at Er
nests Frogt for, at han havde ladet mig blive for lænse
paa Landet, blioer retsærdiggsjort. Vi tog ssaa sent iud
sordi jeg gerne ioilde føje Bornene ved at lade dem bli
ve paa Landet saa længe som mulig, dersor er vi stcfl
lige nu konme hjem. Jeg er næsten lige saa rast, sott
jeg plejer at være, jeg har ganske vist lidt Ømshed I
Vrystet, men det bar ikke noget at betyde — «
zzeg har aldrig været saa lykkelig over min Mond
og mine Born, med andre Ord over mit Ofen-,
som jeg er nu Livet synes meget tiltrækkende Jeg s
alad ved, at jeg kommer mig » .. s-« »e
Men Ernest vaager omhnggelig over mig og vic
gerne, at jeg som forebyggsende Forsigtigliedsreglet
ital opgive min Musik, min Skriven, Ssyning og Ty
ning, —- netop alt det, jeg beskcestiger mig med, ——
for til en Tid at føre et nuyttigt Lediggængerliv. Jes
kan ikke sige nej til det, lian sasa koerlig beder om, sont
en personlig Gunstbevisning imod ham sein Dog vi1
dcx jeg gerne sylde de faa Blade, jeg har tibbage i mit
Dagbog: jeg hor aldrig holdt as at lade noget vom
usuldført
—— Den 23. September-. —- Hjetnnte igen og op
fyldt af de Tnsinde Pligtey sont folget efter Som
meken og gaar fonld for Vinteren. Men hvor me
get end Huftruer og Madre lan ihave at tage sig af,
faa fryder de sig over digfe Krerlighedeng Arbejder og
vilde føle sig ilde til Mode uden dem. Bilde jeg vel
bytte mtn Mand, mine Vørn og dette travle Hjem for
nogensomhelst Behagelighedk «
Martha har det bedre, og Oclene er vendt til
bage til ocx Jeg lan ikle"forftan, at vi bar lnnnet
undvære lnsnde saa lasnge, l)nn synes end-Der af ost- unnds
verklij til at ndfyldkI vort Lin. Flere andre har ogsaa
tcrnkt, at det vilde lnrre nødoendigx at have hende
tll at ndsnlde deres, nten slmn bar ikle unstet enia
med dem.
Vi er glade ved at beltolde l)ende, og dog baaber
jeg, at den Dag flal komme, da hun, lom passer faa
godt derttl, Tal knnne fntage en Huftrns og Moder-Z
dyrebare Glceder.
Den l. Januar 1853. — Det er ilke alttd san
let at leve lom at prædite. Jeg ler saa ofte, at naar
jeg hat bedt Gud onc at uise Inig Bej og anvist mig
min Gerning, saa hat« jeg dog i al Hemmelighed alle
rede valgt efelv. Men jeg lyvilek itke, før Kampen er
sforbi. ozs jeg med et Sinil kan !iige: »Ste sitt-e min,
men dln Billie«.
J Vinter har vi været faa lyklelige, lom en Fa
milie kan være; Vor gensldige Kasvlighed er, staut
itke full-kommen —- intet paa Jorden er fuldkoms
m«ent, —- dog blaven mindre egcnnyttlg, mere lig Her
rens Mrliqhed, fordi den er bleven helliget oed Bsn
og ved jde Sorgen vi slm været faslleö om at beere
Alle Birnene hat været nasse og flinke og for os en
Mlde til den meit uhlandede Glæde og meuntring.
delenes Opholid hos os, hendes Mterltgelpærlighed
bendeö Tanlsmodighed werter Wnene og shendes
Jndflydelse over dem er en land Vollignelle for dort
Him, hvorfor jeg ikke not lan liqe Herren M. Rot
« XXVU
Don l. August s-« Lich- nu bar jeg sit-ein«
lil Madmn Vrown for at spann-, om lnm vil have a-:
den avrige Tcl af Sonntaer En wiss lille Mand.
ifka nogvn mcgct gammcl ljllc Mand, lmr l)jdtjl twldt
als tilbagc i Vyen. Vi er alle tin-get gladc ved imm
slønl han lom fclvbunchn og ille bragtcs nogon Garbe
rolns med -fig, ikkc bestalcr Kastpcttgc, aldrig talcr ol
Ord, ikkcs flasnüsr oO nagen Opniasrkfoml)ed, nusn tra—
ver merk- Dpvartning end nagen anden j Dust-L Vor
neue er fuldc af hcsnrylt Nysgeriglwd eiter at lasrls
ham at kende og bringt-r ham de most forfkelligartcdsc
Faktor-lagen
—41k-n U. August. —- Saa er vi da atter paa
Landst. sVi naaede hertil med alle vore Sager i Ef
tcrutiddag. Zog havde ikke med et Ord meddelt Ma
dam Bratle at Vor Familie var bleven for-get, thi
jeg vidfte, at hun havde rigclig Plads; men idet vi
stod af Wagner grob jeg den lille ud af Varnepis
Hans lzavn og lpb fern-let otp ad Havegangen med
sham l mer Arme.
»Der-law dennse ptægtige lille For ikke bring-er
hende paa andre Tausch ved jeg ikke, hvorledes det
spulde gaa til,«. tænkte jeg. Men hlvem fkulde jeg
made andre end Madam Browa msed en Dreng i
fer Arme, lom akkurat lignede Fovpagter Brunn
kun var than lkke leks Fod lang og endnu lkke fol
brcendt - »
»Se!« udbrpd jeg og holdt mln lille Mund i
Vefreti E
- Tun l. Juni 1858. s— Der fkrov jeg for II
Aar fidon idet jeg licht drøtntc onl, lyvor lcenge dex
sfnldc narr, før jeg alter fknldc brnge en Pen. For
inn Mit-lim- Aar fidenl X
sog antwor, at en Da andon sont i Løbcst af den
ne Tid ljar lagt Moorke til mit Lin ndadtil, tunde de
tragte dot sont en blot Genitand for Medlidonlied. Osg
der bar virkelig værct nok af Ljdelfe og van til at
fortlare den Mcdsølelfc, sont er bleoen ntig oiit af rnia
fix-ro Mund og Inine Børn oq af den sture Vennekredå
sont liar sanclet sig otn os. Hvor lidrt anede vi, at vi
hisde faa mange.
Wid lmr limile Ins-Hirt kærlia nnsd min. Jeg bis-«
iklkl ilanot nod nf en pludiclig Sygdotm ika heller blw
alt dist, jeg fandt min Glæde i, tagot ira mig paa een
Wang. Grade-Dis Iniftede jeg mine Knvftm og grade
uisii forøgedcs niine Lidelser; først lidt efter lidt blw
jeg nødt til at opgive alle de B-efkæftigelser, jeg holdt
saa misget af, mine huslige Pligter, mine Besøg bot
de syge og lidende, Samlisvettmed mine kære Penns
Maafke Ernest mærkede mine Savn føk jeg, baut
Medfølelfe vasr i Ilwert iFald fovnd for mine Stuf
«f-elser. Naar jeg sammenligner hom, som lhan er us
med lwad han par, da jeg lærte ham at tende, pel
signer jeg Gud for alt, hvad hcm hat lsært ham gemie
mine LIMer Der er en strofaft Vedhængen i has
twærligshed til mig, iom hat gjort Syst-muten I
sten lige saa fvcer for ham fom for mig.
· Gvrtlwttesd