Alt-. E. Franks-:
Paa Himmclvcjm
Oveksat as Ellen.
Gott-sat)
En nlieslrivelia Ltiitnina ei« liaaet aenneni vort
Biene tlti den Kastliglted til d-: Ja .i:le, sent geinsent
stwnnnede klllnders er da Toneiald, var sornnderlig
Bin-neue sagte til ltende tned alle dereS stnaa Zorger
on delte enlwer no Gliede ined ltende Medenk lnnt
ttattde lioet tin-:- o—:s. liavde lnin vnndet tnanqe Rennen
isasts lilandt de sattiae on lidende Da lieudesI Strasster
ilke nietse tilled ltendx at gaa nd, loin alle, sont hinde,
til ltende, og det sloa tnia, at linn nn i Zieden sur at
give dein aede Rand, «fnn galt dein sitt inderligfte Med
stslelse ag stanlialnsd
Sen saa, at lnin svandt lten, tnen sen snnqref ..,1
med, at liendecs egen Fristlied og ver Otttlin slnlde de
vare liende set« ais endnn i ntnnae Aar Jeg tiilde saa
gerne. at niine Berti stnlde lilitie nnntle net til at
paastenne ltende, da text tnsnlte intu. at lntn lidt eiter
lidt titlde nasrnte sni sin Fi-iqei·elii
Lin lette Vindpust qennent Vlntnnerlnnden,
Ter leg-ne tnildl den fine Bloinn irrt Traset
Men Herren-I Tanter er ttte inm- Tant"er, da
band Veie ei· ille tnire Rose
Lende-:- senkte Leaenie nndei·l"astede-:— de liaardeste
Arnald ai Zum-tei- Diq Ha Nat. ·.(’at Ja Tag ledede
l)nn i en Wink-, der satnlede en ltel Letietidszs Uidelfer i
noqle taa Mtiattedei«. :Ilt tin-re Vidne til disse Lidels
set gik gennein Mord ug Ven da en Natu. ltlitd ste
de tnn e e n Maine tiatlede nun Tre liaa lmni da
stiased.« fretn ein tillilms
».c.81nn- lnn lnin liulde nd at se ttnct en saadan
Fttitil,« janirede det ira mit Werte-v stinlte Titlssx »Ei
dette et Vasist ai stasrlcgliedeniz Bartnlisei-tmln«den-:s
Gnd7«
Moder lud til at nastte nitne Tanlet·, tln lnni tag
nnn Oaand i ltn un saade ined nur Vansleligliedrx
»Nein lnin slaar mig, vil seg dini intlate inni
paa lnini Halt ei« den satnnte i lsledlied nn sein alttd «
Ost saa sintlede tntn Jexi lett ind til Ernesi eg raubte:
»Er der slet intel, du Hin nen- ior liende «
»Wind slnlde en nattelii dedeltn tnnne anre,
lilmr Adelstnii lntr qidrt san ineaet. inin elstede On
strn·.-« sagde lian an tuq inig i nn.. "lt·nn-. »Und os
dkclgc linke Ein Uf M Defhw Nlldsj .!Z«"l"l!g]lled«. Pfeil lnlll
gif dog ind til lnsnde dq gsdrde end-in et semasnees
JOHN Zum M ftnffe ltende Lindrinn
Frn Etnlntm sont Moder holdt ineget as, on sotn
altid er tneget kasrlia itnod o-:-, naar der er iioaet i
Besen, kein stritt-J eiter ind un jaqde til inni, eiter
at lnni et Ljeltlit tiande set til incd Taarer t El
nette:
»Wind ded, lniein lian tan itole tiaa Jan nilde
site Pan denne Maade Jlteaae sbaand vaa alle stite
Vorn«
Disse iaa Qrd beroligede inm. Ja, litnd ved det.
Og tnt er det altsatntnen sorbi. Min elskede, dy
rebare Moder lim- vasret salig lisennne lioszs Herren i over
to Aar og ltar nlentt alle sit Jordelivs liainth alle
sine Sorger da Lidelser i sin Frelserci Nasrlied Hun
vidste, at lnni stulde de, og ltendeszs sidste Ord, sont
blev udtalte i den eiendunnnelige, ncrsten wogende To
ne, der yaode sulgt hende hele Livet igennetn da nu led
saaedeis as liendeszs eget, lt)se EiniL toner endnn i ntinc
Ørett ·
»Ja-g liar gjurt Herren niegen Most-, inen nn driver
hatt tnig ind paa Grwsgaitgette.«
Zaa saldt lntn i Eøvn ttted Oaanden under Kin
den sor at vaaane da finde sig selv paa de grønne
Grassganae, lnmrfra lnin ingen Zinde slal drittes dort.
Quem tan raade Herren-I VejeZ
Miit last-e Fader ait til Himlen ester et ltifteligt
Liv ad en Ves, hour lian ille sit nagen Ilnelse ont
Smerte, og vor elstede Jakob drog ung on srist, ubes
rørt as Livetszs stanipth ind sor at sidde ved sin Herres
Føddee Miit tasre Moder-J Vej til Herliglieden var
derintod et ltelt Lin-I Samt og Sorg ug Lidelse Nu
ltar ogsaa lntn naaet Kronen, niedens sen er tilbage,
m tnaretjvalt, tnen ddg med Tat, luster seg niig for
tttin Frelseriss Fed
Min enen Inner. itnn din-el)at«e, lålle Oelene tntr
endnn sit Tilslugtsxslced i vort Hieni. Martlia gsokde
et lidenskabelth Forli-a tian at saa ltende tilliage, inen
Ernest lagde sig intelleni.
· »Und liende bliue liess statu« fand-) lian »Jalob
vilde vist helft vide ltettde lnis det etieste Mennestth der
lignede limit. «
Man lian da betraater tnig tned alle tnine FejL
tnin altid svage Helbreds straftløszhed og nedtynaet af
alle Livetg Vorder da Pliqter. sont scm liq den treffe,
lierliqe Dreim, at jea tan være Helene til nagen Trøst
on Opitttttttrittg? Jeg lienter mit Mod as den Taufe
til at reise ntig paany og gaa videre under Bot-den
med Taalmodiglied og Troskalx Mit stadige Maal er nu
at folge niin Modeer Fodspor, at komme til at ligne
heitde i Freidigl)«ed, Kreriighed og Friskhed og itte at
lwile, sør seq i Steden for min egentærlige Natur
bllver lige saa gennenttrwnat as lKristi Kasrlighed sont
lnin var. ·
Jeg er glad ved, at« hun nn endeliq er «bleven sri
for at tende ntine Betstinringer, og stønt ieg atter og
atter længeø ester at taste mig i ltettdeo Arme og
glemnte alle tnine Some-r liess denkst-, vllde jeg dog
Mc for alt i Ver-den have hende tilbage
Htm er borttaget sra Livets Uro og Lidelse Lad
hettde da hvile.
Al den Sorg, vi hat gaaet lgetnient, hat sprt
Ernest muntere til mtg end noqu Stube spr, og jeq
tan se, at disse sorskelllge Provelser hak mildnet og
til-vakat hans Kommt-. Jeq sorstaar nu ogsaa me
, get bedre end fsr de Sorgen som Ernests Gerning sører
tued fig, og tun bedre dele dem. In Læges Gernlnq
vil ntdvendlqvls medftreet Ltv l Gewinnantele ldet
-ik-»- «
-
qdet sor Størstedelen tilbringes utelletn Sorger og Li
delser, sotn ltan oste itke kan bringe Hjcelp intod. Der-—
til er tottntten Fattigdotttntenss aarelange, opslidende
Bekytttt«ittger, ltanss Pliegttinger ltlioer enten ubesvarede
eller l)enligger sra Aar til Aar npaaagtet: ofte asskedi
ger tnan batn,« sordi ltan ilke kan sastte sig i Gudszs
Eted og srelse Mennestersz Liv, og en i Sattdlted tak
ttetnntelig oa trosast Patient et« en nassten ukendt
Zjasldenlted
Jeg ottttaler itte alt dette sor« at klage derover.
Jeg antaaer, at det ttdgor en nnndaaaelig Del as den
Plan, ltoorester Herren tildantter, ndvikler on tnodtter
en MennestessceL og det et« det sannne sor ltant, sottt
tnine stttaa Hitsltoldnittqszssorger er for tnia Jeg vilde
viere altsor tilsredsJ tned Livet i den nærtnktettde Ver
den, dersont jeg itke ltavde attdet at gere, end at elske
ntin Mand og ntine Born da ndsore en Onstrus oa Mo
der-J stonne og ideale Pligter ndett Modstand og Hin
dringetv Httad Uilde der blitte as ntia, dersotn seg ikke
var laldet til under lldsorelsen as die-se Pligter oa
under Vers-ringen ttted det nirteliae Liv at sinde tttia
«t »lwilelose Nasttetp et sonnt stellst-ed ttlteltageliqe Ef
terretttittger, Tsetusstesolleneis Fesl tnine VetnteriJ Tro
leiilted da Iltalnennneliglted, ntine eane List-Zartle For
sagtlted stantpen nie-d ntit Hiertesrs Tordasrttelse og Mal
ltqe lianende Taalntodigltedsprooer!«
,.Viskop Wilson raader ais til at taae alt dette op
»sont for Herren« ou i det stjttlte Men siaslden er
jeq qaaet det i Mode nden at ltetragte det sont Piner,
sont sen ltelit oilde nndgaa on lmor har seg plaget
mitt.I Venner nted tedsotntneliae dtlager det«ooer« Og
lntor er det nllizsettel tnn Zntaating sannttenliattet tned
den Ltdelsernecs Ziele, sksg ltaitde selo er qaaet igen
netn oq hat« set andre qennetnaaa
Vor Ottsttand sont nn er beredet Moder-J og
Jakobs tnnnnntrende Elsasroasrelsty tteller det santttte
Jltttal Medletttttter, sont ior de tot-lud oc-, Jea ltar tttt
site Vorn, oa det nnaste er to Nat-. Bande Hasndertte
og Lisettet hat« jetzt inlde, nten da de teldste Born et·
lnsgnndt at tsaa t Stole, lt ntit .«lt«l1esd.l ltleoet ltetndelist
selten-.
Te stnaa toler na lotteliaere oed den regeltnæszssige
Bestiasstiaelsth on det er en Nlasde for ois alle at mode-J
eitel detl forte Adsslllelse Jeg sther Allld at Vtkke
ltjettnne oaa den Tid, da sen tan oente detn, jeg ltolder
saa tneqet as at ltore derei— iorjge Zooraszntaal i santtne
Ljeltljtp sont Toren ltlioer lnttet oo::: »Er Mo’r
ltjetnnte?«
Oelene ltar taaet lille Margretlte ntd til sitt, oct
estet i saa ntange Aar at ltatte ltast nrolige Ncetten
snart sor Vorneneii Stnld, sttart for at lotte efter
stloftem ttaar Ernest var nde, er det tnig en ltel Hvile
at lnttne sooe nsorstnrket
Staffel-J Helene! »in-n Itar itte siden Jakobs Tod
saaet sit tslade Zittd tilltaae Lende-J straft er brndt,
on lntn er nteget dedrooet Dette slnldeszs del-s ltendeis
olooe on tnttde Natur, sont let ladet sig ltose oa over
melde, del-J lontnter det as en, sont det sttne-:», næsten
tnedsodt Utillnljelialted til at finde Hoile i Nndszs Vilje
Onn satntnller tnildt og stille i alt, hoad oi siger til
ltende otn Underkastelse under Herretts Førelse, nten
saa lonnner nsraoigelig den satntne sorgfulde Klage:
«Tet var saa noentetl Det lotn saa plndselig!«
Men setz elster den lille Staffel, og hettdes Kast
liglted til os er en as vore bedste Statte
Martlta er i lan Grad optagen as sit eaet Our
tned alle detLi Pligter og Glceder. Hnn saar en Gang
itnelletn de stttaa llttderbiller lten til osJ, og de sor
ltavser i lan Grad tnine Born tted deresrs Vigtiglsed oaa
Grund as deres sine cheder og deresz stendstab til
Verden Selv er seg lige ved at statntne ntig i deres
Neeroærelse, sordi seg tnangler saa tneaet as den Kund
stah, de besidder i saa snldt Maul.
Lucc) er kommen paa sitt rette Hylde Den rolige
Vtrrdighed, hoornted ltnn styrer sitt Mond-J Hug, det
Maadeltold og den Jelvbeherstelse, hvortned nun op
drager hatt-J Born, er holst lcererige Oun ltar selv et
lille Barth og stottt det bærer sig ad akkurat sont andre
Vorn og sparker og kradser og tutnler og striger, naar
det bliver vasket og paatlasdt, strider lntn dog til ltele
dettne Beltandling as det tned en No og Betcenlsontlted,
sont seg as al Magst mir-under lsende Hendei For
gasngersle i Barnelannneret oar itte attdet end Neroer
on Hierin-, on, lsar eiterladt siq sire Vorn as sann-e
Ztos Men den«-:- vilde Ooerstadiglted den ene Dag on
den-is dnde Iliedslaaettlted den neene ltar ingen stntlsg
Virlttitta paa ltende senkte-I Jndslndelse er altid ite
ritltziettdxz lsnn asdasntper den-L- . estiglted tned sitt men,
roliae Literlegenlted Istet· Mann sen ser ltende, laster ten
neiqrt as ltende og ltelttesder mia seh-, at leg ille ttottit
ntere lan onst-e sont ltnn
Mett det er uttyttigt at sorsoge at indpode tnods
satte thtlasg i ensz egen Natur« Ovad seg er, ntaa teg
blive oed at være, indtil Gnd saar tntg soroandlet til
Lsghed nted sit eget Billede Og alt sører ntig tilbaae
til dettc mit hoseste Ønste Mere og tnere bliver det
tttig klart, at seg selv utaa viere-, lsvad jeg øttster, nttne
Born slal olive, oa at seg itte en Gang sor due-J
Zittld tør basre over tned tnig selv. Men det er lsans
Gerning, og seg undres blot over, at den sker saa lang
somt, at jeg trods alle de Skusselscr og Sorger og Sog
dotnnte, jeg har gettnentgaaet, endttn tatt ocere saa eaeni
tærlig og snld as Fejll
—- Den 5. Mart-Z lett-ist —— J Dag ers det sekg
Aar siden Jakob døde «
J Astessaldt jeg ille i Sovn sør over Midnat,
sordi seg tout til at gennenttættte det altsammen, hans
Sygdotn og Død og de for Moder saa trattge Manne
der, som sulgte ester. Saa vaagnede Una og græd af
Orepitte, og jeg var oppe næsten lige til Daggry med
hendc, stattels Barn Træt oq nedtrytt stod jeg siden
op, nær ved at seqne under Livets Byrder og anast for
at mode Helene, som er dobbelt sorgmodig paa saadans
ne Aaksdage. Outt com ned til Frotost sont sædvanlig
klebt l dyb Sorg oa ated et ltae saa forsagt Udtryt som
jeg. Vorm-ne- muntre Passiar oplivede dem marke
lTavstied sont livilede over os ældre, idet vi gettsidig
virtede nedtrykkende paa ltenanden
Hvor kontnter dog Tankerne fra? Medenszs vi sad
der saa tnttgsindige ottttring det Bord, sont Herren hav
de dastket for oc-, kont jeg plndselig til at tcenke paa de»
Ord: «
»Hei sittlde stottgebørn
Vel altid gaa og sorgt-P«
»Ja, liltorfot·«.-« Rottgebørnl Det qjorde ntig ondt,
at jeg saa aldeleg bavde fordtsbet ntig i tttitte egns Sor
qet·, at iea gletnte, at jeg var i Slægt ttted liant Der
Paa sent-nie jeg tnia selv, lniad jeg ktntde gttre, for at
denne Daa sittlde blive Oelene ntittdre lana oa stner at
totnnte igennent
Bonn-ne tttszisede oc» til Faer og gik i Skale, Erttest
git til sit :llt«ln-jde; oa Marqretbe legede stille out
tring os.
«si(et«e Helene,« vovede jea tilsidst at begynde, ,,jeg
vilde gerne bede dia otn at gøre tnig ett Tieneste i Dag«
,.«’xa«, svarede lnin iorsaat
»Seit tiilde bede dia ont at aaa iten at se til Frn
Catnttbell J Takt st"nlde ltun ltave sitt siedsnppe, oa
intn lasngeszs bist eiter, at ett as osz sfal iotttttie.«
»Du ntaa iiie bede tttig otn at gaa i Dag,« svas
rede Oelene
»Bei tror jeg, at jea er nødt til. here -Lwltsttts,«
saade sen »Nam« alle andre Trostenk1 Stilder ndtvrres5,
bat- vi dog altid een tilbage Lg det er, sottt Moder
satt uste bar sagt, den at tin-t«e«til Ntttte.«
»Ja-g prever titt«t«elta ptta at vcere til Rotte
« »Ja, dn et nteqet qod intod Bernene og mig. Ont
tdn ettd bar tnin enen Zeiten litnde du itte got-e tttere
list cis-L Met: alle diisse sntaa Pliater lttn itte sri
jdtg sot« den snterteliae Totnlied i dit lWerte, sottt du
«tra«naet« saa nieaet til at faa ttdsnldt.«
, ,.:l(’et«, saqde httn lntt«tia, ,,det kenne-J ieg slet itte
kostet Jea tnl helft lilitie oed at vcere, sont jeg ttti er.«
» »Ja, ten tier, at Sorgen liar eti natnrlia Tilboies
stinlied dertil Men der ligger stor Veegt paa at bede
Tont at sna et IWerte-, sont er srigjort sra sig selti, sont
Itan dele nted attdre oq have Medsolelse ttted dent.«
« »An, decttti,« ttdbrnd bitn, »du tan iike iorstaa tttia.
JFor Jakob elstede tnia, anede jea itte, at der gabeii en
Isaadan Finstlialted Tit bed, at vor Familie er itelt for .
stelltg sra edet«-:— La det er saa deilint at blive elstets
sitztlijiktspx Uller reitetej det lt A l« satt befugt-« s
»Ein ikte, det tiat«,« asbrod jeg ltende, »du ved, att
jin alle elster dig inderli9.«
s »Ja, tttett itt"e, sotn Jakob elstede tttig.«
»Nei, det et- sandt. Det var taabeliqt as mia at
niene, at jeg tnnde treste dia ttted saadanne Grunde
Men ior at totnnte tilbaae til Frn CatnpbelL saa vil
linn forstaa dia« sotn satt, tlii linn bar tnistet baade
Mund da Bern«
«
»Ja, tnen tin-i liavde doa sin Island s— en Tid i
det tntndite Dei er itte det santnte«sotn, ltviLs lian var
bleven retten bot-t, siir de liavde lettet santnten.«
Ovid enliver anden liavde talt saaledeL-, vilde setz
bave betmgtet det sont blot Paastaaelighed, tttett stat
tel«:-, lille Helene er itte tiaastaaelig, l)ttn er blot over
vteldet
»Ist-g indrenttner, at din Ztnfselse er større end
l)ettde5, tttett itke din 3 d t« a,« yedblev jeg· «Hver Dag,
en Tkliand on Stint-n vandrer sattttnett paa Jordett, got
dettt ntere on ntere til eet Kod. Den Egettkwrligbed,
sont ndgjorde saa stor ett Del as deresz første Hengivens
lied for binanden, iorsvinder, og dereLi Forening bliver
saa ren og stott, at den dantter et Forbillede paa selve
Herren-I Forening ttted hatt-I Kiefe. Jtttet paa Jorden
kan ligneo tned det.« ,
Helene sttkkede.
«Jeg fittder det vanskeligt at tro,« sagde liun, ,,at
der tan give-J tto et tnere frydefnldt end de Maaneder,
Jakob og jeg tilbragte samtnen«
»Dersont J oqsaa ltavde lidt sannnen, vilde J være
skomnien liinanden endntt ncertttere,« sagde jeg. ,,Kære
Helene, set gar tnig nieaet ondt ior dia, det baaber jeg,
du forstkmr, selv da, naar jeg, sotn jeg vlejer, kontttter
med Fornnstgrtntde, sottt ottt Fornnftgrunde tunde dort
tage en Sorg!«
»Du er sact ltttkelig,« sagde linn, «Ernest. holder
saa tneget as dig og sastter dig saa lnijt, og dn dar
saadanne søde Born Jea burde itte vente, at dtt sittl
de tnttne ltave Medsølelse ttted tttin Ettsotttlted eller til
fulde sorstaa den-«
»Ja, jeq et« ltitt«elikt,« stinrede jeg, ,,nten sorend dn
selv ltar ttteret gift og været Moder, vil dn itte tttnne
forstaa, nvad en Moder lider, itte blot selb, niett ogsaa
ved at se sine Bin-n lide Jeg trorz jea tttr sige, at tnin
Lylfe ltviler vaa en anden on fastere Grund end selv
Ernest og ttiiite Vern«
»Da littad er det for en Grttttd?«
»Det er Nitdsz Villie, Gnde dttrebctre Villie Zelv
om ltatt toq dettt alle sra ntig, vilde sen knitne eje en
Fred, sottt aldria stillde opltøre Det ved jeg, dels as
egen, del-I ogsaa gennent andres Erfariitger. Frn Camp
bell siger, at de skirste tre Maatteder ester lsettdeszi sktrste
Born-:- Ded vat· de lntteligste, ltutt ltidtil bavde tendt
Fru Mentworth, hvis Mand blev reveit sra tiettde
næsten tiden VarseL og niedenszs lsan talte til liende sotn
en Brudgont til sitt Brud, sagde ttted et StitiL niedens
Taarerne rnllede ned over hendeis Kinder:
»Jeg tatter min Guts og Frelser, fordi hatt ikke
hat- forglentt niig eller er gaaet tttig sorbi, nten har·
agtet ntig ocerdig til at bære denne Sorg for hatt-Z
Skyld.«
Og hør en Gang dette Afsnit as Johtt Wesleyss
Liv, som jeg læste i Morges:
»Von saa til en as sin Mettiglted, sont laa til
Senat-, og som efter at have begravet sets af sin Fa
milie, nn nylig havde faaet at vide, at den sttvettde,
hendes elskede Ægtescelle, var umkommen paa Seen
,,Jeg spukgte hende,« siger han, »sama« De nu ikte over
alt dette?«
»Au, nej,« svarede hun med et mildt Smil, »hvor
Lan jeg sorge over, hvad der er Guds Billig? Lad
hatn kun tage alt andet, lian hat givet mig sig seh
Jeg elsker, ieg priser ham hvert Øjeblik.« .
»Ja«, indvendte Helene, ,,jeg kan godt ternke mis,
at· man kan sige saadan noget i enkelte Opløfteäsns
Øjeblikke, men bag efter kommer saa Ssaslekampets
srygtelige Tinier.«
»Ja, Sjasletampengs Tinier totnmer natnrligviL
Gnds Naade gør ikke vore Hierter haarde og um«-b
tagelige for Smerte, som om de var bepansrede Als
vil vi tnnne sige: ,,.lf det dybe raaber jeg til dig',
og kun de, sont liar Dasret i det dabe, og sont rigt M
ersaret, hvad Gnd der kan viere for sine Bern, vil kuts
ne aflægge saadanne Vidnesbyrd til liaan Ære set
detn, jea liar ncrlniet for dia« ·
WANT spurate Helene plndselig, »undertas1er ds
dig altid saaledesz Gnds Villie?«
»Ja, i de sie-se Zoraer,« stiarede jeg, ,,det, solt
liebt-met- niig, ei« at jeg i de slnaa dagligdagsks Taalntd
digliedspmver l)ai· saa sliasrt ved at kende Gudsri Hannd
og i Steden for at niadtage dein fra hatn, lcegger jos
anlden paa de kliedstaben livorved han sendet dem.
llden en Jndvending kan jeg give Afkald paa mit
Barth niin eneste Broder, Inin inderlig elskede Madek;
men at modtage enhver kedsoinmelig Visit sont senU
nng lige fra Herren selv, at inøde al Tjettestefoltenes«
Ferse-innieliglied nied Zagtniadialied sank den Pier-eise,
inin Hei-re i Ljeliliftet lim- ndvalgt til mig, at »Da-It
tilfredcs og taalmadia naar Ernest er fnldstcendig »w
dant i sine Bogen sei-di niin Fader netop nu findet
denne lille Revselse qavnlig far mig, alt dette hat jes
sndnn saa langt ira læt·.'t'
,,:’llt, litsad dn sige1, tager helt Modet fra una«
sagde Helene i den dybeste Modfaldenhed, Handaan
Fuldtannnenlieder lan inn tileaneLs as nugle enthr
ndvalgte, eg jeg Dotter ikte saa nieget sein at strwlie der
eitel«. Jeg ei« aldelesi vie paa, at jea niaa lade niiq
nele ined del laue Trin, iea liar naaet, oa vcere til
iicsdss med, at jea deg staat i Naaden.«
Hnn vilde gaa sin Ves, men jeg are-li« liendes
Haand, da linn git sorbi mig, og gjorde endnn et Fet
søa paa at lijcelpe denne stattels, tractte Zjasl
»Me» er du tilired—:» tære Helene-« spurgte sag
saa enn, sont jeg vilde liave talt til et lille, sygt Varu.
»Du niaa dna lige saa list ssnn enlmer Mennestessd
liegcere at viere lyttelig·«
»Ja, det lieaasrer 1eg,« suarede link-, »inen Gut
hat« taaet Lallen fra ltiia.«
»Ist-a lied, at lian liar taaet din sordiste Mitte im
dig, nien tun fet« at vise dia, at han hat« naget langi
liedre til dig. Lad ttiig lasse et Brev for dig, som Dr
Caliot strev til mia for nianae Aar siden, nien sont nip
sten altid senere bar liaft den saintne Ernte til at ind
gnde niiq nat Mad sont den Gang.«
Lsitn satte sig ned, genoptog sit Akbejde og ltittede
i Tavsdlied til Bretiet Da jeg naaede den sidste Zitt
ni11a, tani Trenaene startende lijeni fra Stole oa ju
stede sia over niig sum Soldaten der angreb en Fassk
trinkt Jea liar vanmet niia til fnldstcendig at ever-gilt
inia til dein i det Øjeblik oa gik nn ind paa der-s
taaie Tlllnnterhed saa livlig, som om jeg aldrig bat-D
kendt en Sorg eller savnet en Times Søvn Tilsidst lv
gav de sig til deres Legeværelse, og Una satte sig usi
ved Siden as mig for at more Margrethe, da Helm
begi)ndte:
»Ist-g kunde have Lyst til at læse dette Brev selt
Jntidlertid vil jeg gerne gøre dig et Spørgszmaal Henk
af bestaar du, siden du saaledes nied LynetsJ Hast fa
sorandteLUs J det ene Øjeblik taler du, som om Liv
afkiang as livert af dine Ord, i detnæste tutnler du met
disse taade Drenge, som var du selv et Bam« «
Jeg lagde Mærke til, at Una saa op, nysgerrig ej
ter at liøre, hvad jeg vilde svare, og jeg sagde:
»Ja-a var altid stræbt ester denne Bøjelighed Je
trar, at en Moder fretn for alle træitger til at leere-U
aaa ind paa sine Børns glade Stemtiing,paa sammt
Tid, sont liendes eget Hierte er bedrøvet Det vil vers
ligesaa velbelJageligt for Guit, at hun til den ene Tit
leger med dein, sont at l)nn til den anden Tid bedec
med dein.«
Helene git up til sit Viert-Ue med Dir Cabotsz Brot«
medens jeg bad om, at det maatte blive til lige st
megen Velsignelse for hende, sum det bavde været soc
mig. Derester blev jeg greben af Træthed oa Tuns
sind, idet jea sit en Felelse ai, at alt, livad feg havde
sagt til liende, var kun et lydende Maltn og en klin
gende Bin-lite. estersom tnit Liv ikke sparede til miuc
Ordsz Vidneszibyrd
Hidtil liavde Vevidstlieden am min egen Usuldkotss
nienlied lioldt mia tilliaae sra at tale til Helene: book
sor er vi saa bange for at vidne sar dem, sum bar n
der Tag cned as? Det ncaa verre, for-di vi klar den For
liicsnina at de, sotn dckalig sei-, ais were saa egentwrlsgq
saa sniaaliae Da ulngtndeliae Uanstelig san tcente sig,
at tun-e Banner aa Vesirasbelser liar et liøiere og videre
Maal
eDn taste, lille Helene! Gid Jsen, sont nu s·
brndt, ntaa Vedblive at vasre lirndtl
XXIV.
— Den ZU Mart-I - Oclcnc gnv nug i Tau-Ihrs
Dr. Gebot-J Brile tillnmu I Morgesx mcn lnm bcgav fis
stmtspz oftm· Wurm-man lnsn til Frn Cmnplnsll mrd do
Kødsitppo, sum dmno sknldc Imm- lmft i Guar.
Eu tmvl Tag lau for min. Don scrdvanliqc Zon
dagolnmninq oq Zøndaqszsmiddag fhtldo jcg tilch Vo
noncszs Maudaqislcfticr getnnsinquaszy dortssi rom« Tøj lim
chs f1·(-1n, oq en siurv fuld of Ztrømrwr stopprgs. Alls
dicssc fortsfmacudu Arbeidcr var ljgc ved at adspnsde
min- saa at jog ika funde samle mitxe Tanker til Mor
gmmndaatcm men im bar lasrt i det mindste at mode
og bekasntpr faadanms Adspredcslscr i Stcdcn for som fst
at flygtcl for dem. Min Tillid til Bønnen bliver more
og men- en af Grundlwtingclscrms for mit Liv i GO.
og im trotz ligcsom en, der var baade viserc oq W
end jeg, at intet udcn Bønnen staat imellcm min Sjts
og Gudci durchareste Gover; mcd andre Ord, at is
baadc kczn og skal fau, hvad jeg beder om.
Gottfættew J «
