sie-. c. sie-tits
Paa Himmelvcjen.
Overiat af Ellen.
Macht)
Nu har jeg imisdlertid lot mig dm efter et paali
bellst Menueske til at tage slg af Vor-neue, og jeg bar
i den Anledsnsing haft med stre forfkcllige Taalsmadäg
Endsper i Menuesskeskikkelse at gøre.
Den føksfte sen nut, ordentle Fande, underrettedc
mig ent, at lmn var i Stand til ’f11kdstæ11-dig at over
tage Omforgen for »Bist-teue, og at ilmu wilde idretrække,
at jeg passe-de mine Enger og lod hendc passe iine.
Jeg soarede, at ,,m-in·e Enger« for Størstedelen
bestdd i at sørge for og vasre om kleine Bunt, lwdrtjl
thun beniasrlede, at hun var bange for-, jeg ikfe Uilde
pas-se Zur l)eude, da llyun lchde sine egne Anstuelfer med
Hensyn stil Børneopdmgelse Hun tklføjede nedladendc,
at lmn Vaabede, at mmr vi We as foirfkellig ·.Ucenjng,
jcg da sont den Ungre sog mändre erjarne Uilde rette
mjg effer l)eu«de. Dmma gil lmn ever til at leerte net-g
iud i fine Auskuelser om Isrwldene ; et Llarnefanunet
»Seid det forste,« iagde lnm, ««plejer jeg aldrig at
læle for iog form-le Born. Tet qør dem darnagrige da
sygelige.«
»Ist-g set ndk, ast De jlle pas-let for mig,« udlssrød
jeg. »Du belmver ikke m gna nidere Jeg betragtek Meer
lighed fein del lusdste zlliiddel til et lille Varnis OP
dr-.1»1else.«
»Im er gcmsle Dic- unu, at jeg vjl passe for
Tem,« spare-de lum, »den i utjnsdfle Lllkaade -.11 lade s:,(
forelesskn »Im im- vxeret i denn-e Nemjnq i tyue Blau
dg jeg lmr Wisse-I nlle Beque, Inw- keq im- Jpnudt
mig. Te Nil lxlisse «·.«I«i«."-«)7et k..«:· at fe, Lwor megen
Synjnzx jeq nil fnnne nan, eg Zwet- ieg ffnl holde
Vor-leite stilles«
ssx
«Tiktn-ins:i, unt Te ønstcr.«
»Mit-n ch inl :tl"—.- Trag-e, at Du ital www t«ul;zkc,«
pnastod W, »Hm njl sc dem Innnms Ja qladky un jU
swttnr lustndcåin unsre splkriis Wa. nt Tssc lisnsr Inco dont,
end nun at san Zur-Inst til Zwe, stønt jeg nmn jin
ten-nie, at oqsnn dctte er zsintjgt nol«.«
,,.lln Hol, Fruc- san ital jcsg jlddc on »unng dont i
»Du-n dct nnsfcr je» szlaslcgs :tkc,« man jseg sanfte
udc as nun felJ unt-r den .8toldlslud·tz1«Lk-«D, du« Jan insndu
cn Tand-an Mazn nsscr insg. »Und axs itz) Um zztuw Irr
uni, Te txt-Ism- 1tlc sur nim, og ja for :"·: ft?ilk--.- di-«
denn-. Im zsil made i mit Not Hut. txt jun mutet in
gen kllaasd nnsd Ocninn tjl Lnximgclscn as minc s»Llorn."
»Im vil nasntde tmka Yorladt Dem, for Dis vjl he
klagen at De hat jtjlt Tom as nkcsd nng,« spart-du sann
i un å)øjtidc-lig, beklagen-de Tom-.
sog er Oanne for, at jcg jktc ndniftc sunderliq
Vasrdighnd under ntsjn Zanttnle tin-d dnttc Montnssttn
og nnn -Z-iwdstilftnnd blcn ittc hehre denn-d, at hnn
til Lljjch tryltisdc nnn Haand usg onltcdc mig, at its-J
maattcs hliue sfont »et arent Træ i Und-J -Pnr-.sz:·«,
eller dort-ed, at hnn hovdc ertlasret til min Kottvpigc,
at jeg var ttkte ,,r«lgstig i Howdot«.
Den anden Taalsntodighedslpwrw til-stud, at hnn
sinnst tnndcy men var vislldg til at lcrde jjg bettete Za,
«hun var maan tin-get uilslsig, nson hun knsndc ikte leere
noaet Hnn fnndc ittc forfmn, shvorfor Ranmond istte
maatte faa alt, two-d than grasd stor, og hvorfok hnn
sikle maasttc bringe Vgrnone hen hil de Motten-on hvor
hcndcg Vetoindek opholldt fig, i Steden ·for at speisen
med dein. Oun ibegwb ist«-, lhvorfor tmn iktc sljocr hoch
sTimc maattc sfoktælle Una, at ·l)n«n »vor san zeitig sont
en Engel, og at de smaa Engle i Himlen snskedc fig
saadant Haar sont hendcs. Og der var innen sont holst
Foksftillingerx sder kunde bringe then-de til at indic, at
hun ittc nmatte modtage Bei-g af flim- Venlndet i
Vaknckammercsh efterfom Kokkepigen vilde høre alle de
res Mwiighedcr, hois hun talte med »dem i Me
nset Jngen as alle lmndcs Förfltringer onl, at jeg v"ar
laadan en nhdellig Tanne, on ait hun altdcig havdc set
las-dankte Vørn sont ntsicus, tun-de røre mit Mem-, og jeg
var mitteninne-HA, da ieg jit hetrdc vol ud as Hufet
For trcdlc Hang fandt jxsg en Taalnmdigljedspws
ve i 1n«in"Ll-akm·pig(s. Onn holdt hakt-de W jclu og Var·
ncstamnnsrct i den most insdcrtnamnsdc Orden Hnn mo
rodo Um, nanr idenne ittis var rintin rnit, med ist nnd
tmmncligt Wale nkj nftnlidinc Furtasllsitmcr; on Sonn-·
et fløj sont ocd Tryllrkj nennt-m hensdcszs Lust-läge Ham
dctx Alle Vegnc win- nsg nng af nnn gosde sLyttky on jcg
fang heil-des sPris for Eritis-it san lusting til hnn twodc
Pan hondc as hole sit Hier-te.
Mcn en Atti-n kom vi sont ·hjem, ni stand-.- vcerct
hod Baum og lnltede osz san sagte sum mutig ind nnsd
Ernesth Nøgla for at til sitt-c sknlde vwktc Vorm-Inn Jeg
fnm nein forfigtig til Barnetannnmst Tor at se, ocn alt
fwd visl ttil. »Bist-to form-so anhmsc bennttet sUejliglNden
til nt vastc alt sit Tei, thi drt lmng drivmtdc Uaadt paa
lSnsms hole Stucn rundt, niedens en ftærk Jld flamme
-de i Kattelovnm Ost Inldt ·imcllcm Klædcme tnæledc
Vrita nnd Sisdon ais en Stol med sin Bønnebog og et
Lyk-· Lylet var via-we met-e end en rkomme fra heut-es
Ærnus1 og thun fov saft.
Hemde-s sZorsitringer, da leg naska heade- ont
at shun ttke hasvde »Komm men tun mer groben af Hen
wkt.slie, mildnede Mc mit lmnrdc Hier-tie, heller itkr
Glcv jeg lbltdere ftcmt, lda hnn lag-de at Ihstm var isn
Oriac-n og derfsor alt-il- maatte llisde Forfslgelfe. Jeg
Iendte shende ibort ipaa tsn alt anbot end helgenagtig
Manch- og irg Mie, at en lfjersde Taaglmodlqhedsprsve
vikdc bot-weite den Stanke Elfkvæwished, feg er i Be
siddelfe af, sog sprode den for alle ftirc Binde.
Alle odist Fomndringer ovenvaa twmtalldte natur
lllgvls nah Mlsstemiüng usedenunder. Æn Kosten-lat
fyntes We em, at nye Fall Mede- bestandig Vom on
ist, og hun toMlede Msmet stkl C Slogs Stets
ld, sont tm gvucde for at hätt-da Ul stut, da hendes
mode annc MERMIS W Heu-de- dg shenbes
new-hei- w m m Wse M« as use-wim
isd- M ten M Dess
»Da-sont en Dame tnlte til mig paa den Man-de
vilde jeg fsle mig form-einer Men ingen Dame vilde
i den Grad kunne gilemnie fig fett-. Og jeg bcerer over
nied Der-es Uopdragsenhed i Betragining af, ai De ikke
ved bedre, end at sDe bei-jener Dem af faadamre Uds
tust-«
Dei-te dragie Vasaeret Oil at flyde over. Hun er
tlcerede, at aldrig havde wogen før singt til -hendse, at
lnm ikke Oar nagen Dame og icke vidite, Ihvorledes
ihm lkulde optfjve fig; og dermed tog nun Afskod
W vtilde Hin-ske, at jog kunde lade være med at
fortcelle Ernest alle disse Ubehageligheder. Dei er til
ingsen Nytte, det cergrer slyctsm biet. Men hvor meget af
en zwinides Lin wdfyldeg ißt-e crf den « Ilags Prnvelser
sog :IL-rgrelsfer! Det er san let, naar man liigger paa
sinn- at dcere dem spaa rette Mande, nisen saa Uendelig
nieset vanikeligere, nagt Kullene er gaaede nd, naar
Bin-riet er otpbrn,gt netoP soni inan fkal til at jætte
sig til Frnloitdordeh Ilartoflerne vandede og BrødM
snsrt
Og naar man faa er via-r «ved at fortvivle, stiger
ens Mond leigvis:
,,«Dekfoni dn blot Uilsde tale nied Pigen, er jeg ois
paa, nun vilde passe tiedre paa.«
Ja, derfeni det Ord, der die-v tailt, var et Trylles
ord.
ils-g linordnn jeg end liawer mig nd, faa tan de
Penge Erneii niver mig, ikke slaa til. Han kentder al
deles iniet til sdset immmehnvedede Uher fom tat-des en
Hnslioldning. Jeg inna atter beimnde at sy likje san
strengt fom nogen Sinde ·før. Tilligemed Syningen
kommt-r den garnle Einerte i « Ziden og den starpe To
ne, sum jeq itte kan irditn-.1. m iein Erneit og ingen
tin-den kan udftaa.
Im stiften fnidi fis-i er overvnsldet on nassten træt
ni Einst Alle inine Ltønner liliver fnrstnrnsde asf time
l-ige Tnnker og Untier r. Im er likslt iorftnsrttct »wer alt
dei, sont skal nnaizs inden Winters-m on srisnssxs til at nf
Horte niine Bedeniner im- nt Einre, fiiud im dog ital
have gjort
Hund«-des- er jeg kommen nd i sdenne Sump? Hydr
ledes tunc jeg nisd im Viel-get, sjnmr jenckiande set Her
ren, tildage til nlle dist elendine, lnierdagsagtige Imm
ting, sont jeg lige faa nieget fein nogen Binde før ljar
intdnliet nisig i? Dis-se Odergnnge i niit nandelige Liv
nør mig bange! LI-g dog kan jeg ikke tnisole onc, at jeg
virkelsig er et Guds Baru, det vilde viere at vancere
sham at ivivle der-paa. Jeg kan sikke tvivlie om, at jeg
hat leitet samtnen nied Herren lige san nirkeisig fosm
uns-d nonn sur-di ist lusti, - - ng nendelig rinerri
s — Den LU. Osten-ein - —- J Dng vZiar jeg gjort et
lille Beleg liocs Fru Caiiwlnsll og vender sont altid styri
let og foririfket Ihjenn Hnn fixier, alt lnmd lliun knn
tecnle ssig oil opinuntre mig, Jg forfiltek mig, at alle
diisse stieteslende Steintiisnner eitevlinanden lnil gaa over
til en men- stndig No. On nn nenter im itilsle pan inin
Inder-J nasste Waise og det nye Ardejde, den vil dringe
Jeg er glad ded, at jeg ikke selv fkal made niin egen
Vej. sag oilde oanslelig stunne beste-nie det Ziel-UT da
en nn Fuglennge ital nippe frern i min Rede, hoor
last dens Vingers Flagren og sdens Siemmes Klang end
er insig. Men han, sem Tender alle -inine Kantine imod
en fvsag Hebt-ten et stort Hut-drescan Bynder og en vis
Grad of Fattigdom, than ved dei rette Øjeblik. Derfotn
jeg altid kunde føle mig fom nu, hvor lyktelig vilde jeg
da ikte verre.
- Ton Ili. Januar hilf Ovdr lnsrlsig bar Elle
denne vor tiaarige Bwbliupsdag dass-et Dcrsom jcg stut
de wfqøm huad der var kdovedbestanddelcn i sdennc vor
Volle san ved jeg list-la um idet er Ernests Kærljglhed
til mig ellka msin til ham cller, sat jeg nu atter er Mo!
sdcr til tvcs Vørn cller, at ntin mon, kcrre sModer end
nu lever iltlandt os, stsnj jeg fryder mig over del alt
fannnen Men under aslt dette lIisgger ldnbere og stærfero
end nunot andcst den Unds Jst-ed, som ikke kan sam
nusnlianss nnsd now-n anden Glasch disn fog vogtcr, sont
jcq vjldo wogt-o on stjuslt Stat, og fdtn blsiveh naar alt
atrdet svinsden
Msin lille Plge er nn to Manne-der galnmei. Hun
lnsdsder Edel. Dis-se tre Born danner en Gruppe, sont
im ilko lau blisdc tm-: af at glasdrsJ over. Mcn de lade-r
inisg jkle innka tin-gen Tisd til at sinnst-; den lille nyan
sonnt-c- tkmor alt, lyvad der entdnu var -tilbage. Moder
bringt-r smig glcedelsige Eftcsrretningek fra Frølen Clsis
ford, der under hendeö milde, forstandige Jndflydeljc
er html-n en alvorlju sittij sont ullcrvde san glash
fig over, at Herren huldt lnsndsk jung-Un ug wann lnsn
do til at tænke sig onl.
Moder figer, at vi durde studen- Wndcs Fern-link
gaan anderledseiy end di got-, rln tmn dar on Mexnng
og lsn Omssnu nwd alt. llnderckidcn kan jeg det ou findet
dcrj on Milde til dyb Wlwdxn Da smar alt sj dsnnxs
Ver-den for nriq sont boten-de til donne Vordem ug jcjt
set-, at lmncs uins bin-iliglnsdcdlmansd ihn-er dgsaa alt dem
—- Febrtmr. — Helene hat« fotn saa ofte tilbrnnl
the Dagen lwsJ mig, har hjulpet Inig med sin flinlkl
Niml un ntod Bann-ne mild og kcerlig fsont altid Jst-n
skannner mäg næften ved at tiltlade mig a·t nedfkrioe,
lwot last hnn «l)ar mig, on lwor gerne hun vil Iflddv
ved nnne Feld-der sont Sterling, medcns im lcennes csf
ter a-t eje shendes sbkide, rolige Sind.
Men det sovmvdrer India, at hun «er saa «fva-rt vod
at grlbe disfe llnvple, eirfoldige Sandhedcr, fmn ihm-dec
Fader faa ofte famlvdc often unt-n Mc fmrdt før si sam
sme Wohls-L lom than fovbod dewne Ver-den« Det er, sont
osm Gud Uil wide shoftisge sog «i·.lcdfsnlde Natur-er sont nrin
cvswning lot de skrwkbellae Sorge-us oq Zkamsmens
Amer, spm deres Sytrder osg Daavfkaber lsbrisnger smed
fig- ved at mbenbare läg rlgeve Tier »dem. Jeg bider nen
-del-lq mesget more end Helene, llder bist-tm -og Wer-tells
men fea frydser mig ogssm nendeliig lwderlkigere TM
jeg vol-, spie-a hvem jog shar trost, og jeg kan Mc wir-le
som, at jeg l Smtdhed er fortnmden med heim
W et af Natüren met-et tilbagcholdendq men
lidck efster lidt er buu kommen til ast üdtale fig mer-e
aabcnt til mig. J «Dag, medens vi swd fasmmen j Bar
nekam«mewt, fnaspipede Mammon-d et Sckykke Legetøj fm
Lille Una, tder siom ssædvanbig gav efter uden saa meget
som ack trinke-Banden Jog kaldste baut hen tiil msig, og
shsan kam malen-de
»An-re Raynwnd,« sag-die jeg, «har du nogen Sin
de set Finder sfaaledes fwatppe noget sfra mig ?«
Han smilede og rysstede Oaa Hovedet
,,J«aia, men saa gør aldrsig sawdan imosd din - Sa.
ster, sør sdu set sham aørc det imosd mig. Voksne Mænd
er saenlige og ihøfligie imod Wwderne, og simaa sDrenge
maa uære veukigsc og ·h-øflsi«ge invosd fmsasa Piger.«
Vørwnc løb tjlsbagk til der-es Leg, og Helene sag
de:
’ »Hvor dette er vidt forfkellisgt -fra Moder-Z Op
sdragelfe af us Vøm Hun fäk «a-lt'i«d os Pigser til ast give
after for Dreugcnex De Bunde We lhave tærrkt fig ack
ffulle gaa i Zeug, udon at en af os bar Lyfet oven
spaa fosr dem.«
»Der er formadcntlig -(83run«dsen Lil, at Ernest Ven
tedc, at jeg skulde Paia bignende Maade oavarte hanc,
sda vi sblev gift,« svarede jeg. »Jeg havde li·dck ssvasrt Ved
at gjsue efter for han« thi Leg Bunde ikkc lade være at
mindcsz min Faden Han var saa opmærkssom imad
Moder og lvcsbandlede bendc med saa wegen Ævbødiai
nor-, sont kunde binn oærc en Dron11im1, og sdog mcd ssaa
tut-gen surrligch som var thun endnu en ung Piich
Zog ventedso naturlisgvis noget Tignende ckf min Ægte
jælle.«
»Im man du vasrr blewn sc1-1ffet,« sagtde limi.
»Ja, cht blm jeg. Dct kastede mig Mc saa san
Zumu- oa Taarcr, fom jeg nu fkammser mig over. Mcn
tm bedrøver Erncft mig fjcklden, naar ban glommcr
de fmaa Lspnurrksnimheb-up sont jog den Hang satt-c faa
nimm Prsis «Paa.«
»Im trean undertidmh at du« er jngcn smaa
Farsonnnelfor-R saqu Dolcin-, ,,vj har faa let Ued at
dlims ftødte. «
»Sa, men vi yar eudnu lettere ved at glædev,
uddrød jeg. »Da Ernest og jeg har hasft et leflugtz
sud, wurden vi alOid tyede i urolige Tider, og det var
Vor Isiasrljghed til l)inanden. Hvor meget than end kun
de asrgre Inig vcd saadanne fmaa Honiynstøsyeder, jeg
maatul tilgiuc nam, fordi jcg clskcdc ham saa indorlig
.L,I as sammse Grund maatte han ogsaa bilgive mig,
mme FejL «
»Im havde ingen Jde om, at en Mund og Hu
stru saalcdes kundc etljke t)i1tan-den,« sagde Helene, ,,jeg
kracht-, at det var farbi, saa snart Sorgernc og Bekan
rjugcrnse kom, saa at sdc herefter kun Oahsdrede fannncn,«
Tom de kund-e Oedjt.«
Vi lo besage, og Ihuu vedblem
»Im-rinnt jeg Iwedc, at jeg vibde blioe lige jaa
lukkcljg sont du, tuude jcg uæsteu jriites stil ogsaa at
gijtc mig.«
-«
»Za, jug laultc nut, at dkn Erd ogsaa olloc tonl
nns,« ader jeg
,,sE-·pørg nng iktc,« sagsde «l)nn, og heudeis smukkc
Ansle ach enonu smukkcrse Ved en Darm, srxst Ramme
,,-Men gio Inig hellt-re et godx Raad. Lijg lnsig sur Ets
lic;«,-ol, .,"-«mrlools—:s jicg lau soærc Vis Paa, at jeg tan Oli
oe ich at elske den, jeg knaaske nu lsar taki-, under alle
dar asgteskavcligc Mtos Vykder og Besvævligheder, og
Ilyvorledes jeg can være vis Paa, at ohan vaade kan og
vil vedvlisve at elste mdg.
»Jo, ser du, naar svi ser sbovt sm, at J maaste
bkgge lso er vaadc clstendc og elskwdige, saa oil jeg»
stac, at Nykten eller tnsad andre Orid ödwvliglheden i del
ægtcskabcligc Samljv er ikkc tilsældig. Naar Man-stach
ssom Gut-S Børns Ægteskalber »er, hliver slunet as Gusd
MU, saa er der lsans Heu-sägt og hans Vllbie, at det
baade sur Manld og Hnswu skal blisve en Milde til neu
del-ja Glæde og altid til-ere, alt som Aarene gaa
Men vl er antwoan egensindigk sog taaveligc
sum sntaa Born, skrwkkscligl- us-ornusti-ge, egentwrligc
og sclvraadigc. Vs lau 1t«t«(- laalsc dct de at finde, at
von Ideal paa alle Paul-let visek sig at være as Ler,
og at del saavls let salder ned fra sin Piedcstal W Oli
vcr lliggende i Støvcm indtil oi fastler del derwp tglsn
Det undrede mig, at Ernasl i sdcn sørsle Bøn, vi
slmd sannncn after ums-: Bri)llnsp, lJasd Musd out at Viel-we
us All at elste lnnandcn Jst-g lnnde ille tcenlc miss, a:
.jcg nagen Binde stuldc srjstcszs til jllsc i suldt Maul at
Jkænke min Ægtefælle al den Kærlighed, ·hvormod Dort
NEinman var begnnsdt Man da than Dag esslkr Tag ch
ilxlieo nnsd denn-c Wan, on sog naturligujgs basd den nnsd
Urani, sit« jcks Ljnonc osp sor, at denne den disk-Warele
sordisle Colle or Izs ncaa nun-e Wudszs Waan og at nsaar
isi Mag-c dmmucac Den sont saadan ng vcgsge wg den
Fra Und, saa kund-»- ln sanunslcn trygt gaa »i Møsde all-es
Werden-L-, stach-:- og Zatancs Anstalt !
Jst-g trot, at denne bestandige Bøn stylchs det, at Dis
nar vaer saa dybt jun-niedl- —i Kasrlighed tisl lnnandeni
og sundct san-hatt Swttc i l)·ina1rden, at allxl suorc smaa
Weniglele ser endlc i en dylnsw EntglnsT og at oi hat
sfølh at vor älterligunsd Wilck paa en :Kslsi«p«pc, og den
Klippe er Guxds Villie.«
»Du or sanlcdrszs llart,« sagdc Dolcin-, »in du og
Erncst, saa lasngr s teuer, kan Unsre sifre paa at eje
on Kislsdc til Loch-, lnvor mange Onnmkslsinger J end
cllrrs sfal 11niderkaswL-. Du skal hanc indcrlig Tat sor
vas du Im sagt mig. Saal-n m-, at »du liar lnvrcst vant
lil at sørc din Tro »in-d i alt; mcn del bar «jseg Me.
Min Moder var lige saa giin sosm elskclig, man
lnm mently sog lasrte os at meng, at Widstsrygsten skusl
dse vi lage paa, ligesom vli sisørte os vore -Søndagsk1as
der, og Ida-re den onihyggelsig sog Erbe-dsg, imen med
lsøjstidelsigm aslwrlsige Aas-isten Men du blandser al Ting
fault-des sammt-n, sat naar jeg er sammen mod dig, ved
im Me, som du lisgner aller ikke Gigner andve Mennei
ster. Osg sdiin Moder er kigcsam du?«
»Du glcmmer bog, at dct er Ernst, jeg sknldcr
mini- Gedste Tanker om dot wglesVaberge Av. Jeg
km ikfe vom-es, at sieg nagen Sande hat kalt mssd min
Moder ellet msd nagen arti-en herum. Og War kan man
s - - « : ss - - -
slatdeværemedasttagesinTw medbrdtmlshnmrswi
enerlevendeien selvogjkkeme,ans
ger cpasa om Smdwgem nackt man skal s wirke. for san
at hænge den as Vejen sigen iudtll nieste Smdagf«'
Helene lo: Allsun lbar en egen «hclød, lfornsfelsbg Lat
ter. Jeg længes sester at osisde, hvem det er, der W
voeret saa lykkelsig at vinde liendes Hiertcx
—- «:llc’arts. — Nu oed jeg «det, og «hsvor er jeg gladl
J- -dette IØjeblik er hun og Jakob alone-, osg jeg bar vceret
san 4ljeusynssuild act trwkkse mig tilbage. Altsaa har jeg
uden Grund gsjort mig alle disse Bekymriugek med
Heusyn til Lucis Det, som gjorde lsende saa fast for
Jakob, var simpelt sben den Kendsgenring, at en as
han«-·- Venner Bande betragtet lseude mesd særlig Ven
ligt)-c-d, jdet hau ansaa Ihende for sbikket ikil at Heere
Moder fsor Ilmns fix-c eller ssem Born, som sskdeu deres
Moders Tød hasvde Crængt til en, der kmrde tage sig af
dem. Ja, Our-u skal giftng med eu Mond, som er san
uceget ælsdre eusd l)-un, at hau uoget uær kuude Være
Elendes Faden
Huu gør det as Pligstsølelse, siger l)uu, og mulig
lau eu Natur sont deudeiz LIer nok i Pljgteu, saa at
iutet Hjertelsz Skrjg skal 1111dertrykke5, idet Jan »g-:
siu «P"ligt«. «
Lij er alle saa lytteltge over Jakobs og Helenes
Lotte, at oi ilke er opsatte paa a: kristisere Bucys
Balg.
Zog sfølcr eu ucasrkclig og lJøjst taabelig Misundels
se, naar jeg tænker paa, hvor godt de i dette Øjeblik
um- det fmuutcu der uede, uiedeusz jeg sidder der oppe
og unstet-, at sog kuude se lidt utere til Ernest. Som
«qu nun Nykfe iskte our dnlusre og utere oelsignet end
den-Es, sotu enduu skal renseszs for mange Slagger, ist
den oiser sig at Unsre sont det Hueste Guld.
Ja, jeks tun-, at jeg er saa lufkelig samxueu med
ntin kam-. dyrebare Ousbond og mine elskede Bom,
soxu eu Huflru og Moder lau være i denne faldne
Vordem den skal jo ikke være et virkeligt Parade for
at vi fful komme til at clste det Unud D: tun
skal drage igennem som Pilgrimme saa højt, at vi
komme-r til at øttskc for bestaudig at opslaa not-e Tclte
der og ophøre at lnsnges efter dset Hiern, oi i Troen
ejer herouentil
Jakob oil forxusdcurlig Lmoe Bryllup t1æsten lng
sit-als, da hon skal afsejle til Syrien forst i April.
Odor kuna un Ulkisrsfiouasr og lmusrs Sustru klfe oære
ukseget sor shinandem naar de, kdet de maa stille-J fra
alle dem, de hidtil har elsket, vandrer ud Haand i
man-d for at Vcere som fremruede skke blot i Hednins
gesundem-, Incu ogsao, dersotu de uogen Ende skal
veudc til-basie, «i deres eget Land.
Heleue siger sspøgsende, ast «l)un «ikke hat noget
Missiotmkald og at det er ikke sikkert, at huu oil splge
uced Jakob. Men jeg tror ikke, than nærer nogen syn
derlig Ængstelse i den Henseenlde
- — Mart-T —- Dest gar en gosdt at se, lwor lykkeo
lige de er. Og det gsør ens Hier-te godt, at ens Ægto
soelle sor at danne en Modvægt sebv sopfsrer sig sont
en nyforlovet. Gud vellsigne Helene, at hun maa blive
smin Brod-er en sand og tvofast kristen Oustru og Med
hjwlp.
xXIIL
— Den l. Januar l·851. — Det er »længe, me
get lasnge isiden, jeg strev iovensftaaende End sh a r v ce
ret l«ige faa trofast som altid. Det maa
ieg «sige, før jeg -siger noget som helft ander Men han
dar si Sandhed tilstet mig Oybe Saat. . — HL
Medsens soli var msidt i vor Glæde over Jakobs og
Delenes ILykkse og oiver den lyse Fremtsid, der fnntes at
ligge auden for »dem, kom hcm en Dag lhjem og var
inegset st. Erneft mir lykkesljgnid til Sdede og tog fis
straks af «hnm. Men ISvgdommen svar, lige ira den
brøsd nsd og i ljele sit Forli-»li, saa Votldfoni, at intet som
liwlsl Unsgeneiddel gjorde non-en Nil-innig Ined en sae
dnn Heil-nde rasede »den Alt staat for lnig i en tan
get Fern-innig Tet nur en splndselig Rot-Handle im
den niseft ·s11«aaleiide, lnlsfeslige Ennkdlied til en fort, men
fisnntelig Kaum for Linim eitisisililnt ask Leidens bem
nieligliedcsfulde, asrefrngtindgndende Ztilhed
Er det mutigt, fauledes maa jeg endnu spørge mig
solls, nst siise korte Tage lmr fremkaldt en Bseginenlied,
lmil Folger vil still-Ue jiq nenneni en llendcliqhed
as Aal-? -- Etnkkelts :l.Ilnd-ei«! —- Etakkels Helene!
Eiter at det lllele var Bord-L Ved ieq ikle at sam- «
Inenljnne Mdsder Ined nennt ander und :n·.-d J: stiith - «
an Hunde-J niildsiI No insdnøsd tnsiq Wien-nnd jeg
tnrde ilfe over for denne ndinnqe Tnialniodinned give
efiter for min egen heftige, sønderrivende Sorg; alle
lurniende lldbmsd inntce at nntilLkslljkie den. sen Jan-de
ikke troet, at noget Mennescke kunde være mindre egens
kirrlin on Inere setHosen-spende, end lmn nn i ncnnne
Aar lmr tin-ret: smen den ?l.1iid, der nn befiel-Felde «hende,
qsenneinstrøminede hsendes Hierte .un1isddellbart fra det
store Kasrlighedens Hierte, skwis Dybder ieg ingen
Binde lmr knnnet nna at ndgmnsde.
Der var noqet overjordifk i licsndecs 11dseende, i ben
des Stemmes Klang iog i felve Smilet paa hendes
Anlsint M knnsde ikke finde nogen act-den Summen
ligninq fei· det end Etefnnncy da lmn fnld nf den
ljellige Eiland ftirrede op imod Himlen og saa Guds
Herlighed oig Jesus lfiddende wd Gnds lhjjre Hamb.
Sau snart Jaka var Garte, flyttede Helene shen
til os. Der blev slet ikke talt om det, det var fom
noget, der fsulgte af slg felv, at bun imaatte være en
af »vere
Moders Helbred, sont i Fsowcjen var fkwbeligt,
spigtede more og mete, og Magen fom jeg iFvwejeI
var, Kunde jeg like alllld viere am lhende Helen
lindtog lda en Datters Plads og blev hilfst sont
Dotter