Mti. E. Brei-tits
Paa Himmelvejcn.
Oversat as Ellen.
GortsatJ
—- Deii Ist. August. —- J Tag har jeg trnsset en
as niine sordunis Veninder, Maria Kellm lsitn er not
bleven gist sog bo’r her i seit sinnt, lille Land-Ida Hnn
spurgte iiiig saa nøje nd am lille Eriiest, at jeg iiiaats
te sartirlle tsetide liele sden dytebare Historie oni tiang
-Liv, Sygdoin og Ted. Jeg wang iiiig til at tale ro
lig og ndeii at gøre nagen syiiderlig Fardring paa nen
dests Mediølelse Heie inin Belenning for denne til
kasnisikede Nu Var det tot-te -3-pørg5niaal:
»Du er da vel itte bleven kold ag ligegisdlig«.-«
Harnien bragte mit »Ble til at brnse som itke i
lang Tid
Miit Stolrlied var saaret lige iiid til Oieiterad
denn-, da disse ariisiniiiiie, nretiasrdiae Ord gnaver
endnn deriiide. Tet ei« itte, sein det stnlide nasre Ve
standia lieder jeg, ein inin Ztiikttjsed iiiaa diine beset,
iiien naar den saa liliver aiigi«elieii, gnser seg tilvaae
ssoi Ziiierten ag itarnies paa den Haand, soni ned sit
Slag isiiraarsager den. Det gaai tnig Paa saiiiiiie Maa
de nied et Pai« nkærlige Ord, Martha liar sagt til inig
Jea kaii ikle lade »Ja-re iiied at rnge ever dein og føle
inig saaret af sderesz llretsasrdigtied selv iiiedensz jeg
gør de inest iortiiivlede Aiistrengelser iar at liasve iiiia
aner dein ag gieinnie dein.
Madt er det for note Mediiieiiiiester, at innd til
giiier dein, naar in sorsainiiier det; jeg tan saa iiel tasns
te niig, at stattels Maria Kellsy i dette Oseblit er ianat
kasrere i lsaiiszs Lini- end sea, dei- toininei i Juni Jg
Flamme over et tilsældigt Ord.
:i’n sser jeg, ag det nndrer inni, at det itte iat
ei· gaaet oii set inni, at det var iaare iiist ag tierliiit
as Gnd at lade Martha otierse, tinad gode Eaeiistaber
der ninliiiviis tnine find-ex- liosZ mig, Da tiiitde alt det
onde irein i inig, ior at Ltsen saaledes tiinde liline
lagt ved Reden ai min Egenfasrliiiiied Zkii det er
tlart, at Egentærlialteden dar itte iør inter en friigte
lig Kam-p.
Den ZU Mart-:- ihm « Hinu- det er neuge
siden jeii sit-en i inin Taatiog Oele Vinteren iiar vi
hast Zisgidonh Jota ag Betisiiitinaee Moder beziisnd
te ined ist saadant Iliisald ai Niatiebee at jezi itie time
de, intn tnnde lsaoe itaaet det iaeiiiiein Lende-J Lideliei
var strakfil:gi, da iea tan iiiesien iiiiiy at vEieiideii
Taalinodiglsed var lizieiain tin iea trat-, det zixlde Haue
viisreLinindre siiieisteligt at Entri- Iieiide itiniiie esa tla
ge end at se isende liasie der nied en saa -;ielteiii:idiii
Kraft, en saa elstelia lindertastelse under Wind-J Vil
lie. Jeg vil haabe, at iea aldrkii sileinnieh fixiad iiki
har lasrt i hendes Sygeværelse.
Ernest siaer, at llian alle Tage Uil glieae iig ask-ei,
at hun bo’r tios os, saa at liaii tan naage oiier Jen
des Helibred Han bar owret sont en Seit iiiiod Wende
og ver-et hende til stor Hiælp nnder alle lsende5 Li
dessen
Ferensd lyiin endnin var i Stand til at sarlade sit
Væreich blev stattel-:s, lille Uiia tagt til Seiigss iiied
et as isine scedvanlige Ansald, og shun er endnu nieget
svag. Det eiieste, »der kan atdspkode er, naar nagen
lceser sor hende, og jeg bar i diöse Maaiieder istte
soketaget inig start ansdet end at holde hende i niine
Arme, synge sniaa iSalmer og Sange, sortællc shseiide
Historie-i- og lasse ior hende i de faa Bogen der paa
saniiiie Tid er sit-one oa itte optiiidsensda og dog lin
lige. Miit taste, iille eisige. ednn beerer Aag i sin
Ungdom uden at sortkcekte en Mine, iiien det er en
sand Sjæletoal at viere Vidne til hendes Lidelsek.
Det vilde ver-re nieget lettere selt) at lide under alle
heitdes s- S.vag«heder
fis-or dem, soin tnn set til iidetra. iiiaa ni visit
syiies en inixiet iiliiktelia Familie Thi iiceppe er vi
kommen aeiinein den eiie TrceiigseL for eii aiiden bro
der iiid aver os. Meii det gaar iiiere da niere an for
mig, at Lytten ikte wsihasnger as ydre For-hold eller
Heil-red.
Vi har Fred iiied tyverandre oa Fred nied Gut-,
ini Inn-J Farelsek iiied us ienniter ini iiirnruliaer ais
itte, stønt vi itte iiør Foedring naa at liinne iet
staa dein. Mart-tm deriiiiod, soiii nai- et iidiinkrtet
.5;sel"bred, en Mand, der ligeireni tilkbeder «i)eiide, da
sont tan ssaa etliivert as sine Ønster apstildt, ladet til
altid at nære ntilsrist og tyniiet as Bekmiiriiiaee
Lende-J Bienestesolt ei- ktendests Lin-J Plagt-, Isiiii san-«
ner de mitte, Isiieliae Pliater, og itendesz Hain-Vit
tigsl)ed, sein taaer Lliistød as Eiiiagtinaeiie, Weiser de
starre Farer. s
Jea sinder det iiieget interessant baade at stnderis
de sorstellige Ldieni oa sde sorstellige natatterer, som
daniier disse Hieni.
Amelias Smaapiger er ralige, artige Bern, til
hin-in ideves Fadeis strivek, hode iiamle Hi. Underiiill
og Mart-da talider «si)iidiae DBreve«, slwori than altid
betegner sig sei-v sont deres »—tijektetnuste, men inderlig
hengisvne Inder-« Til «Hengivelse« itisrer imtdlertid
ester niisn stfattelse Selvaposrelse, nien iea taii itte
soksone sinig nied, at liaii anveiidek det paa det ma
gelige Liv, han set-er, idet «tsan hat ovevdraget alle
Pligterne iinad sine Vorn til andre- «
Men der awes Miniiiester, soin ved Atwendelsen
ai saadaiiiie Taleiiiader ittle blot its-r Jndtryt spaa
Istg selv, men egsaa paa deres Veniier oa tommet til
at acelde set dyltsslende Karatterer
»Da seg naesten hebe Vinteren hat maattet holde
mig inden Dire, hat ieg vævet henvist til at hente
min armselige Nærtna sra Beamte, og esterliaanden
sein Moder gewandt Ost-it Heil-rad, har inni, som seg
timde ten-te enta, stimmen med mig trydet itg over
Leighton.
Dr. Cabot komm-r oste og ser til os. Men tea
san itle saa meaet tom str We aaikdeltg Vesilednina
--
Jos- Emnn Lwet i Gud maa vasre et perionuge scro,
og jeg Tau ikkse Vcere akvurat fom Dr. Cabot eTler
akkurat fom Fru Cum-bell, eIler akkurat som Moder,
skønt de alle tre indvirker paa mig og driiver mig
Frctuad
Men jeg har tillige lagt Mærke til, at de ftore
Hoveds og Lighedspusnskter i Gmds Born-s sLiv altisd
er de samme. Alle de gode Bøger, Prædikener og
Sal«n1er, jeg Iæfer, udtaler det samme Vidnessbyrd —
at Guds Veje er uendclig ful'dkomne, at vi maa
elske hanc for det, han er, og derfsor elfker vi ham
lige shøjt, enten shan bedrøvcr aller glcedcr os. Ast
der give-S ingeu auden virkelig sLtykke end den at gøre
sinnt-J Vsilje og lide after bang Vilje, og at dette Liv;
kam er en Prøsvetid, hvoriaennem vi naar det virkeligew
Mkv hersolventisL
xXL
- — Tett ZU. Mas. ----- Erttest bad ntig, sont leatt
oste ger, ttaar der er Hanblit i Ztortttett tlter ltsettttne,
at gaa ttted hen at se til en as hatt-Z Patienten Vi
tsar begge ett Følelse as, at da svi tun tatt ofre saa
lidet as Pettge, lsar Vi dog den Forret at knnne yde«
saa tttange Tjenester og Optnuntringer sont mulig.
Da seg svetragtede det sotn en Selosølge, at det
oar en eller attden sattig, gatttntel stotte, vi skulde se
til, tog jeg nted tttig ttogle sntaa Patier Tilte og Sak
«ter, sont Susatttte Osten altid sortstjtter tttig nied, og
idetstil en Flaste as ntitt egett itjenttnelttttede Hittdæks
Eddit"e, sont aldria set-fester sitt Vittning Pan gantle
lFell-. Ernest knrte nett Eot Lin-en as et prægtigt, for-—
ttentt Hin-s og ttjaltt tttig as Vognen ttttdet sin sasds
oattlige Tavshed
«Tet er fortttodetttlig ett ass Tsettestesoltene, vi!
stal se til,« tasttkte jeg tted tttig sel«tt, ,,tttett det sur-I
ltasnser ttttg, at hatt t)ar taget tttig nted. Mott zatnilisi
ett ttil sttttei ottt det?«
J ttæste Zieltlit ltis andt stg ttttzi ljge over sat« enl
straalettde, stttuk ung Dante-, sont sad i sitt Nullestol
lig en Trotttttng paa sitt Troste, otngittet as stttagsnlsde
Prt)delser, Blotnster og vFugle
zitn oar jeg taget as Eted ganste, ,,sottt jeg var«,
da Erttest faldte ntig, oa dette ganske, «sottt jeg var«,
beted del satttttte sont en ttteget tatsoelig Botttnldss
tjole, sont jeg havde hast paa, da jeg ont Morgenen
sad og stosplpede Strnntlpen En Helgen vilde sattdsytt-«
ligttid itte have ltrtttdt sig derottt, ttten jeg brød tnig
etn det, Au stod i set-sie Lieblit sottt et Villede paal
lForttirrittg ttted Hitttdertte sulde as sntaa Pakker i
alle Former og blussettde over ltele thtlsigtet
»Mi« Httsftrtn Fristen Elissoro,« lyørte jeg Er
ttttsst sige og Wittttgede i det sanune et sttoset sever
rastet og lin sorvirret l:-tttt ltendecs Bitte, sonts
saqde tt)deliaere ettd Ord: i
»Es-nnd h a r dog dset Mentteste bra gt nted sig?«
»Ist-g heder ottt Forlade-lse, Fristen Missetde
ssagde jeg, idet jeg attsaa det sor vedst at sisge Sand
ltedett, sont sdett var, »jeg troede, at Doktoren ttilde føre
ntig til en eller anden ais isitte aatnle stotter, dersor
ttar jeg vragt Dem lidt The og Sittter og en Flaske
HittbæriEddite.«
,,Det var sl)enrivettde!« ttdbrød hun, ,,det er en
sand Hvile outside-r at trasfse et Mettneskcjom vil
være naturligt. Ovarsor holdt De itke en stiv, affek
teret Tale i Stedet Dfsor gawske ligesretn at soktælle
ntig SsattdilwdenP Jeg erklcerer, at seg vil beholde
disse Sagen sont De har med, sor Stiers Styld.«
Dettse bragte mig til ntig selt) igen, og jeg· lyavs
santtue Nu suldstasndig gletnt ntin Dragt.
,,Jeg ser, at De er ttetosp det, Doktoren koste
Deut sor at va-re,« vedblev l)tttt, ,,sntett hatt hat alsdria
sfsnr villet tage. Dem ttted her-then Han har sormos
dentlig sortalt Dem, invorfor jeg itte tan komme hen
at bilse paa Tetn?«
«·Snttdt at itzt-e, tnler Doktoren aldrig som sitte
Patiettter ittttdtagett, naar hatt menen at im tasn være
til tlitxtte for -dent.«
»Ist-g er vis paa, at jeg ser itke ttd til at vix-te
svm1,« sagde l)tttt, ,,tttett jeg er binndett til sdetnte
Stol. Det er seks Maatteder, siden ntitte Fødder tuttde
bæve ntin egen Vægt.«
Jeg faa nu, at trodrs liettdeci blontstttende An
lsigtcisarve Var lsendes Her-oder getntetttsigtig tynide
Men set ltelt Maleri var sltnn, sont htnt sad der i sitt
sblasttdende ·3«køtt-l)ed, ontstraalet as en Baganuttd its
(ttrønt, Blomster es Kunstsager.
,,Forleden Tag sagde jeg til Doktoren, at lteli
lLivet Var ikke attdet end Hainqu og tmn soarede, at
than stttlde brinae tnig et Middel mod dette salite
Smt paa uivet nieste Wang, liatt tottt. Dette Middtl
et« alstsaa sortnodetttlia Tent,« sttedltleo ltttttz »naa, lu
gnnd ’saa, ieg er parat til at indtage saa tnatme Por :
tioner, det skasl ttwr-e."
Jieg knnde blot le eg iersøitte at ti-l«kaste Ernen.
et bistert Blit, nten hatt var tilsvneladettde aldele-:i;
sordybet i et illttstreret Bald
,,-Naa,« vedblett ltntt oq nikkiede startpsittdig tttedx
Haut-det, »so-a vidste ttok, at De istteoilde være eniit
«nted tnig.«
»Enig tned Dem i at kalde lltele Livet Mitttbua,«:
irder jeg Da var nu snldstættdia lysvaaaett, »Es-den
selv er ingett større Virkelighed.« i
»Da-den har jeg endnn ikcke sorsegt,« svarede sinnt
ntere alvorlig, ,,ntett Livet lbar iea sprsvet mt i fem
og tyve Aar, og sea tender det til Bunds. Det be
staar i at Wisse, dritte, sove, gabe og Eede 'stg. Det ek,
sit-ad jieg skal klasde mig l, shvor jeg stal gaa heu, twors
dan jeg skal saa Ende spaa Siden. Det Moskan Hvors
Ida-n hat De det? Hvovdan that Dereö Mond og De
res Bat-n det? og det vtl ·sige: Nu hat jeg gjort alle
de betagt-läge Mllglhedsspsrgdmaah og feg bryder
mtg Mo en Smnle ont at saa sSvar.«
»Ja, »det er man-sie nogled Menlng,« svarede jeg
,,i lwert Mittel-de Mes, som blot spaer deres egen
Fern-feile Wen natnrligsvis ber det helt sorikels
lig schandlet as andre. For nogle betyder det dlot
icll ydill1l«ø5, lkcellcndc MMUIP Moll UlUIlgUOM Ug Oc
HUMIigdeden — og sliele dets Syn vilde for-andres
dersuni de, som ikke oed, hourledes de skal saa Ende
Hiiaa Tiden, uisl anuende deres Querled as ledige Ti
nier oaa at gøre denne Kanisp mindre edelmggende.«
»sa, den Ansliielse, har jeg Ihsørt frenesat, og jeg
kliar selv forsøgt at øve Varnihjertighedsgerninger. Jeg
sainlede en lialii Siises -snasosede, smiaa Slyngler spaa
slsiirden og paatog niig at ooklæde og undervise dein.
Jeg kniide lige saa gerne have sorssgt at belaste Sto
lene i niit Vier-elfe. Dertil niaatte hele Huset sodTUfs
tes:i, naar de uar borte igeii, og Moder savnede to
Tinksteer og en Naiiel og syntes aldeleg ikke osin det
bele.
Eiden aao jeg iiiig til at strikike Strøinsper til
»in-an Vern, iiieii sdet var kun mine sHændeh der luiii
i Jlrliejde Mit Hooed var lige saa tonit som nogeii
iEiiide Moder tog inig tned paa Reise, suin sliun altid
gar, naar seg liegyiider at licenge iiied Nasbet og det
adssiireoer inig for en Stund. Msen bag ester blev det
det sainine igen Jeg sit Ende Paa en Del ais Dagen
oed at fleede iiiia oiii og tage niiiie «Eiiii)kker paa; detl
er da en god Ting, at man liar Siiiykker r, soin inaii·
fan more sig nied. Jni Ilisteneii gis iiian saa i Oftieatre
eller i Eelfkali og kunde sove længe iiaste Morgen og
faa den Tid slaaet ihjeL Men al den Slags har jeg
jo vier-et vaiit til sliele mit Lin, og det var saa ind
slioldsliist, som tasiikes kiiiisde, for mig. Dersoni seg var
kommen til Bei-den nogle Aarlnindreder tidligere, oil-»
de jeg unsre gaaet i Kloster; nien det er jo atmet Af«
Mode nii «
»L««n skviiid liedsie Kloster,« svarede jeg, »ei hen
dess eget Hjeiiiz :ilssoiidietlied. Der faii hiiii finde sin
Gerniiig og til-inne sine Fiaiupe, der iiil liiin lieu-, at
Litiet er Tillvor og Birkeliglsed.«
»Vah!« ndlsred lniii, »ja, undskyld, at jeg siger det;
iiieii iiogle af de iiiest straaleiide iiiige Piger, jeg ljar
i«eiidt, ei« iiii aiiliragte suiii giste Koiier og tildringer
sieisie Deliin as derei« Tid ined at passe deress Vern;
Trent, imor iiedvmrdigeiide!« j
»Er det iiiere iiedvasrdigeiide end at tilliriiige Detl
iiied at Wiite fixi, iore og danse og ligiiende«.-«
»Ja, det finder jeg« Jeg har haft eii Veiiiiide, der
liisie soiii en Itjeriie i deii selstabelige Verdeii Hirn
blev gist og fik esterhaanden fire Bern. Nu, Folgen
blev, at hun niestede sin Skøiihed, sin Aandrighd og
Livfuldl)ed, niistede sin Ungdoin og sin Sundhed Dei
eiieste jordiske Ænine, hun iiu er i Stand til at tale oni,
er Tandstiste, Dicet og Mir-Jünger«
Jeg lo ad deiiiie Oiierdrivelse og saa inig oiii for
at saa at vide, lnmd Ernesi tceiitte oni eii saadaii Tale.
Men liaii var forjvuiiden
»Da De lsar talt saa lige frein til mig, fordi De
ved, at jeg er Huftru og Moder, niaa De ogsaa tillade
inig at tale ligefrem til Deni,« begyndte jeg.
,,in1, tal for al Ting lige frem. Jeg ei« gaiiske
sog og trcet as at faa Sandheden klædt i lisserødt ogI
diisteiide af Lavendler.« !
»Am iiiaa De tillade mig at sige, at iiaar De taler
foiaqteliq ein eii Moder-I Gerning, da haaner De ikkel
iilot deii Moder, sum liar født Dem selv til serdeii, ineii»
vor Herre Jesus selv, som valgte at blive født as eii’
diiiiiide og at blive plejet as heiide, inedeiiO lian var?
set lsjoelpeløst Barii.«
j Frøkeii Clisford blev lidt sorstrækket.
»Hvor De tager det skrækkelig alvorligt,« sagde
hun, »det er klart, at for Dem i det mindste er Livet
ikke Humbug.«
Jeg tæiikte paa mine kære, paa Ernest og Bernene
og Moder og Jakob, paa deres Kærlighed til mig og
min til dein. Og jeg tcenkte paa ham, sum alene giver
selv disse Glæder deres sulde Birkeliglnd Mit Ansigt
niaa have været overstraalet af disse Tanker, thi hun
sorandrede sin spotteiide Tone og sagde nied virkelig
Alvor:
»Hvad er det, De ved, som jeg ikke ved, og som gør
Dem saa tilfreds, niedens jeg er saa utilsreds?«
Jeg iiølede iiied Svaret, idet jeg som aldrig for
selte, hvor uvidende og uskikket til at lede andre jeg i
Birkeligheden er. Endelig sagde jeg:
»De trienger inaaste til at kende Giid og tende
»Kristus?«
i Hun saa stiifset og trcet paa iiiig· Og jeg tug Af
sked, idet jeg paa hendes Liliiiiiodniiig lovede at se til
»hende igen.
i Ernest toiii tørende lige i det samme, og jeg for
italte dani, livad der var foresaldet. Oan lyttede tavs
lsom altid, niedeiisz seg længteg ester, at lJan sknlde sige
Einig, oiii jea havde talt forstandia og ret.
Den l. Juni. -s— Jeg har atter besiegt Frøken
.Elissiii«d, oq deiine Mann liavde jeg Moder nied. Fro
kcn Clifsurd lileii lige strafe- iiidtagen i heiide
»Zum-n lieiiinnsr at sige iiiig,« sagde hun efter et
iBlit paa det taste, iiiilde AnsigL »at De er kasrlig og
Egod Meii sen ei lidt bange for gode Meiiiiesker Jeg
tænker iiiig altid, at de kritisere mig og venter, at jeg
istal efterligne dere: Fiildkommenheder «
i Lidt efter lidt ledte Moder hende ined stur Siiild-z
hed til at tale oin sig selv og sin egen Helbredstilstandi
Hun er forieldi·elis«:s, bot aleiie i dette store, prcegtige
Hus nied sine Tjenestefolk. Lige indtil hun blev ,,tagen
assides« ved sin Strebelighed, har hun levetli og for
Verdeii. Nu er lnin en Junge, og Fanger bar Tid til
lot tcente .
. .-,Her sidder jeg,« sagde hun, »hele Dagen igennem
Jeg har aldrig boldt as at viere hjemnie, lige saa lidt
som as at lasse og Haandarbejde kan jeg aldeles ikke
udstaa Jeg kan lige frein ikke sy.«
»Da kunde dog et eller andet smukt, kvindeligt
Haandarbejde forlorte nogle as dissc lange Dages lange
Timer,« sagde Moder-, ,,man kan ikke altid laese.«
· »Men her bar været en Dame at se til mig, en af
det samme elskværdige Slags som De, og hun har holdt
en hel Prcediken om Tidens Anvendelse for mig. Hun
sagde, at Forsynet bar givet mig en højtidelig Paa
mindelse om fuldstoendig at vie mig til Religionen Jng
bavde liae begyndt at saa lidt Interesse sor Broderh
tmen nun stræmmede mjg yelt derfra. Jeg kan ikke nd
Ibolde den Slags gude Mennesker, hvis Ansigter er noget
nær milelange.«
Moder fik hende til at tage Kraven, eller hvad det
nu var, frem, viste hende, hvurledes hun skulde holde
.paa Naalett ug urdne Mønsteret, ug de var vegge snart
fsaa furdybede deri, at jeg sit Tid til i al Ru at betragte
lnugle as de mange smnkke Sagen sum syldte Værelset.
s ,,Tag det rette Maal for Dei-es Liv,« hørte jes
TMuder sige, ,,saa vil alle disse Smaciting uran sig as
»sig selv.«
: ,,Men jeg lsar intet Maul sur mit Liv,« indvettdte
Fristen Clissord, ,,med mindre det skulde være paa en
eller anden Maade at slippe igennem disse tedsonnnes
lige Dage. zør jeg blev st)g, var mit Hovedsurmaal at
blive san tiltræktende sum inulig sur alle dem, jeg kom
i Bernring med. Lg den letteste Vej til at upnaa dette
sandt seg var at tlæde mig smagsuldt ug se san godt
nd sum mulig.«
,,De sleste unge Piger,« sagde Muder, »Vil sur
inudentlig tunne sige det samme. De hat« det instinkt
masssige Lnske at behagt-, ug de slaar ind paa den Ves,
sum de niener hurtigst ug lettest vil søre til Maaler th
flæde sig smnkt ndkriever hverken Talenter cller Op
dragelse, det kan det mest indtiuldgløse og letsindige
Menneste gøre, furudsat, at lsun lsar Penge nut. Lg de,
sum ikke har tilstrcekkelig Benge, erstatter dem ved An
tiendelsen af en utrolig Mcengde as den kostbare Tib.
Te langer Planet ug urdner un inrretter un Ig stsr un
punter sia sna længe, til de tnnne fremtræde i Zelskabb
livet daa saninie Mande sum alle andre. De teenker ikke
Pan nndet ug taler itte um ander, end lsvurledesks dette
skal lilive niuderniseret ug lsint ptnitet up, og selve deres
Haar lirnger Satan sum sit YndlingszneL livuri lsan
liner eneste Tag sanger deni.«
»Me« jeg liar aldrin linerten tilstaaret eller pun
tet up Pan nagt-IS' G
»Nei, surdi Te liavde Iliaad til at lade andre gere,
det sur Dein Men De iiidt«miitiier, at De liar anuendt
niegen Tid Pan Dei-es Paatlædning, fardi Te Inente,
det dar den letteste Mande, lsvurpaa De tnnde gure Dem
selt) tiltrcetlende Det er imidlertid ingen Zelvsølge, at
den letteste Vej ugsaa er den bedste, nndertiden kcm
endug den lcengsle Ves fnre linrtigst tjl Tllcanlet-«
»Im EtOeiitpel«.-«
»Und usJ tasnte ei- en nng Dame, sum lever i Ver
den, ligesum De siger, at De lsar levet i den. Jngen
Sinde i sit Liv shar hun skcenket noget en halso Time
alvurlig Overvejelse Baaren as Ztrømuien lsar hun
ladet jin fere, lsdurlsen den vilde. Endelig bliver lnm
panvirket as et eller andet, sum saar lsende til at standse
sur at se sia um ug tcrnte sig uni. Hnn updager, at lsun
Minder sig tnidt i en Verden as alvurlige ug betydi.
ningsssulde Begivenlseder. Hun erkender, at yttn lau
ikke, linn er ikte bestemt til altid at leve i denne Verdien.
ug at lsele lsendes ttkendte Fremtid ashuenger af, hvad
lsnn er, ikke af, hvurdan hun ser ud. lLtun begynder at
ndkaste en Livsplam og dette fører« —
»En Livsplan«, afbrød Frøken Cliffurd, ,,saadau
noget lsar jeg aldrig før hørt om.« «
»De vilde dua Vist smile ad en Arkitekt, som, naat
det dlev ham uverdraget at upsøre et Bygningsværh
vilde begtntde at arbejde, sum det bedst kunde salde, an
bringe en Mursten hist og en Kampesten lzer og blande
Straa ug Halm ind deri, estersum han sit sat i det, us
sum saa, naar man spurgte l)am, hvad Slags Bygninq
han var ved at opføre, vilde svare, at han havde innen
Plan, men han tænkte nuk, der vilde komme noget ud
as -det.«
Zrøten Clissird svarede itte Hun sad med Ho
vedet støttet iniud Haanden og san drømmende srem for
sig, ug dannede ubevidst et i Sandhed skønt Billede. Jeq
begyndte ugsaa at overveje, at niedens jeg galnske vist
havde liast til Hensigt at faa det niest mulige nd af Li
vet, havde jeg dug arbejdet uden Forstand og uden
Orden.
J Zum-mer vil vi sovsøge at Oblive i Byen. Ernest
lsar lsidtil ikke villet ltstte til niine Furestillinger um,
hvilten Vesparelse det vilde være. Han har altid sagt.
at det vilde vise sig at være alt andet end en Besparelse
Men sur Tiden liar vi ingen lille, sum er ved at saa
Tæiider, Raymond er et snndt og kraftigt Barn, og Una
»liar det ntærkværdig gudt, ug desuden komme-r Pengene
Jsaa vanskelig ind un give-J saa let nd. Man kunde skrive
en lsel Bug um alle llbeliageliglsederne ved et Landopi
.Ilsuld, smedens vi her lsjennne kan nnde al den daglige
scniagty vi er Vante til. Jeg vil ikke viere nødt til at
Tstilleis sra Ernest, men vil tnnne usre mig sur to meget
interessante Meiniesker, sum niaa ltlive i Byen liele Aa
ret rnndt, lntem der san end ellersJ rejser dort. Jeq
tienfer paa den kcere Frn Campbell ug pna Fristen Cliss
surd, sum begge um end pna lsøjst surskellig Maade er
ntia saare tiltrcekkende
Xxll
-—- Oktober. - — Jeg fis min Villie, men jeg er ban
ge for, at det var Inn-get nfmsnuftiqt af mig. Thi sfønt
jeg lmr nndt at have god Tib, fordi alle andre er paa
Lande-L og sog saaledeszs helt lmr munet bewika mig til
ntiu kasreste werninq paa Rot-dem at tage mig af mine
dyrebare sama, hat« dog Heden og den kvcelende Luft
vcrret en Plage baade for dem og sor mig. Miu smukke
Rose for-lud mig sidste Mai for at blomstre i sin egen
Hain-, og jeg beslnttede da ikfe mere at holde Baruc
pige, men selv at passe Børnene
Det vilde ikke vasre noqet svært Arbejde for en.
sont var surrt· as Denn-ed, men jeg er ikke stcerk, og jeg
er bleven gauske udmattet as al den Tib, det tager at
klcede dem paa ug spasere med dem. Desforuden man
al Syning oq Stopuing besorge-T og med den over
l)aaudtagende Travlhed begynder den gnavne Tone os·
de heftige Ord at indfinde sig igen. Dog vil jeg aldris
skunne blive saa utaalmodig over for smaa Bern, sont
Hsør, naar jeg mindes, at det vilde være miq en Gliede
’igen at kunne passe min elskede Dreng, selv om det
skulde koste mig nok saa megen Anstrængelse.
. Wo J