DO
Alt-. E. Pianiss
Pan Himmclvejcn
Overiat af E l l e n
GortfaU
»Hm din Vei, Ernest,« sagde jeg, »ng lad Moder
være i Fred Kan du ikke se, shvor travlt jeg shar? Vær
nu en god Treng og gaa hen og leg nced lsille Una.«
Men han uilde ikle non og blev ved at «drille Una, ind
til imn ogfw gan fig til at grrede, og lntn og den
lille fokanstaltede en hel »Komm-L
,,Aa, nej da,« snkkede jeg, »jeg bliver aldrig ster
dig ined dette Arbejsde.«
lltaalmodig kasstede jeg «det sra mig, ntaaltnodig
tog jeg den lille paa Armen, og ntaolmodig gao jeg
mig til at dandre op og ned ad Wuloet tned inmi. Jeg
var ored naa ntig selts, og jeg arm tnig til at knsse liam
for at gøre et Stand Afbigt zior det hefting nnenlige
Tonesald, «l)oornted jeg Inwde strasnnnet de andre Liørn
oa forttroliget sinnt.
Lin Vljtenen limgte Eint-it niig en Pengefmn,
starre end slmn endmt nogen Eind: shaode gisoet Mig
den. ’
»An fsfal dn bruge Ihver Lre crf dette,« sagde han
«til at lade andre gøre dist Illrsbejde Jog kender adfkils
lige fattige Koinder, sont nil viere glade oed at jaa no
get at destille.«
Ja, dist, det er let not at tale saasledes, og jeg er
takneninlelig inod Erneit ior bang Lstnisigt og Kasrligi
bed. Men alle tnine sklasder falder ncesten i Pjalter,
on leg trasnger til Wer Lre as dir-se Penge for at
knnne Tini-e nein selo ordentlige silredet Jeg staut-mer
mjg ligefreni ved at lade mig -se, for-di jeg er saa dank
lig klædt. I
La selo oln jeg lader vix-re nied at sy og al denJ
Slags Lwrardejde, iaa dar im dog den lille, sont jeg
maa nasse og vaage over onc Nattern og de to itørre
Vorn er osfte nnd-one og oste sygcy og Fader med. Ak
nei, for niig qivesrs innen niagelig Flongevej til ,,en ro
lia, älasd og mild «Ei11d:·-«st·enming.«
Den l. Januar Mil. ——— Moder jiger, at
Ernest lmr fuldslasndiq kllet i at forliyde inig at arbei
de san strengt Ln leg nma indrønnne, at jeg asllerede
bat det bedre. Jsea dar saa Inegen Tid, jeq ital bruge,
til at Ist-se i min Vilsel on ltede on Bornene irriterer
oq plagt-r Iniq ille sont for. Oveni til-d, om jeg ikfe end
nu ital opnaa at lvlive ret ellsstveerdigk
Ernest njorde i Tag sin Fader en stor lnlæde oed
at iortaslle slianh at »de: jidiste asf Gaslden nn dar detalt
Jeg inne-» gerne, at lnm tnnde daoe iortalt Illig, at
denne Befrielse dar sfaa nær. Jeg vidfte itile bedro, end
at Vi endnu i flere Aar sfsulde føre denne Kanw inod
Fattigdommen Dels spaa Grund af denne Lettelie del-:
fordi jeg fsler inig raste-re er jeg i et usdnicertet Hu
mor i Dag. Ernest synes ogssaa makrtocrrdig oplivet,
og ni føler beziin at soi nn san inmdofe en l)idtil nlendt,
rolig Mie.
Wked ifaaidan en Mcknd og saadanne Bern, sont jeg
har, bnrde jeg vix-re det taknemmeligstse Mennoske i
Ver-den. Og desforuden har jeg min kære Moder og
Jakob. Jeg ved iste, lwad jeg fkal tro med Hensyn til
Jakobs Tilsbøjelithed for Leuen Han er saa overftadig
lntlelig, at han strønnner over as Sen-g og Kærligded
og meaer han, naar det kommek til l Stykket, umge
vel tun sholder cis shende ssom lsin Kanine
—- Den l4. Februar. —- Fader lmr ikte sbaft det
iaa godt i sden iidste Did. IDet lader til, at ljan knn
er ban holdt appe, indtil Ihan bleo fri for Gast-den
sor saa at innke samtnen Bande Moder og jeg lasset
ineget Tor l)am, men endnu er «l)ans Zjæl form-stet
og ban iinødeser fin Dedsstund ined pinlig Ængstelse
Han er nasr ved at lilioe barnagtig i sit Inske onl
a-t jeg iste maa Tot-lade ham, og han klstjnger ssig til
mig, sont om jeg var hans eget Warn. Martha til
bringer megest af tin Tid ihos iEmm og tnmsler nie-d llnun
laaledes, at det nndrer mig, ·lnm ikke fer, Ihoor det
trattter banL
Hatt tholder af, at man lrefer for hanc, ast vlynre en
Saline blive sangen eller et Vers af Vibelem og
ieorigt soil han helft vcere fuldstændig i Ro. Men shun
ehster og ordner nafladelig hans Pudel-, bader Thans
Hon i varin Vinedldike og ver-der ihans Føddet Det
tager 'fig niwrkeligt nd at se shende i en af de elegante
Silkekjoler, den gainle .·dr. Undenhill iorfnner lnsnde
mod, sined opsirøgne Ærtner oa Nederdelen lsftet ev
under et stovt Fortlast gnide og fkrnbbe Faden som
om bang trcette Sjcel sfknlde wildes nd as bam med
det sammt-.
—-— Den 2ll. Fellmuar — Feder Eli-ver lwgere for
tmer Dag, Erneft bar iendt Bud eiter shans andre Born
Jolm og Helene. Martlya kan ipke komme lher mere, da
hendes Man-d er weget ofng of Feder og idke maa viere
ene. llden Tvivl glceder ban tjig over hendes tmvle
Fast-d og fastter Pris Paa ast faa sine Puder lflyttede
shver sent-te Minut« Jeg er bange for, ast jeg glæder
mig over, at lnm er bot-te og over, at jeg nu hat
Feder helt tfor ntiq selv Men shvad ital jeg gøre ved
det?
—- Den 22. Februar-. —- John, hans Hustru as
Oele-ne er komne De bot lhos Mart-ha, fom bar eige
lslg Plads· Joha- Hustru er en bild, tunglsinsdig Ell-le
en, fotn sser op til »dann omtrent sum en Mus vil se
op til et Kirsstaam Det sstog mig strakg, at shan
maatte were et nieset egenpærligte Mennelke Han
styrer lige shen til zden bebst-e Plads og ladet hende
staa, om dest W, Mager- shendes ydmyge Op
mærsfonchedek med en Mine, ilom om han indfamlede
en sham eilka Meist- CI Wilka vq lrettelælster
hende altb.
J erstehe Ding llgner han bog Cruesn We
vilde shan of en th slom manalade Selvbwidftsed
"dg Karakterftycke, være bleven lige saa ødelagt sont
Joha. Aji del maa dog for en Del være Harriets
Fiej«l, at han vover ast ivcrre saa egenkærlig. Helene
er den yndigste, elsfkeligste Kkvinde jeg nogen Sinde
ihm set. Hvorfor er dog Jackob blseven indtagen i Lach?
Jeg erfaker en ny Glæde ved at have en Stifter at
elske og beundre. Og jeg er Iris paa, at Eyun oglaa
en Gang vil komme til at hiolde af mig.
»——- Den 1. Mai-its. —- Faider er meget svag og
i stor aandelig Neid. Han famler i Mørke og sgvfer ved
Dødens REFle Vi kan intet andet nøre end dede
sfor bank. Og Slven vil have-s, om ilke for, saa nam·
ban forlader sdenne Werden Thi jeg ved,«a-t han er
et st Barn, elsslet af sFaderen og af Frelsseren
— »Den 4. Max-ts. — Den kcere Fader er dorte.
Vsi knælede alle grædende og ibedende om shani, da han
Pludselig kasldte niig ben til ·sig· Jeg gik devhen og
lod ham støtte sit Hoved til mit Brust, lmad han holdt
san moget asf. Undertidsen har jeg staaet sfaaledes i
Binievis og været mer ved at segne, dersom ika den
Taufe, at lmis det lmnde Vatet min egen, dyredare
Faders kaed ckmnde jeq sknwe lyoldt nd i dest uendes
liae havde holdt mig dppe.
»Min Dotter Kabbarina,« sagde slsan ssvag og strels
insndcy »du dar fnlgt tnig lige til Fslddens Brda Jeg
nistet Gud for alle idine menntringer i Ord sog
Handlina ·Jeg takkek Gnd, for-di han bar givet min
Sen dig til Medhjaslsn Nu Farvel,« tilfsjede sljan
dasnmet og fast, «jeg føler Grundem og det er gosdt.«
Han lagde sig tilbage paa Puden og saa opad
nwd et Udtryk af englisle Werd-.- og Fred i sit trwtte,
ndtcerede Awsigst, og stille udslrukkedes shans Liv.
Hvor er dog Herrensz Lan overordetttlig. Hvilken
Veløsnning «for den fattiae Kasrligbed, ieg hat slænket
nnn Watefackleis Faden oig de jfaa on smaa Tjeneftev
jen shar ydet nam. Hunde jeg blot aldrisg merkt utasals
niodig iniod hom, alsdrig lmilt ad shans Zærsdedeh alsdrig
vi mit Hier-les Dyb betragstet ham sfoim uvelkommen i
mit Hieni
Hoor sfnldftændig har jeg ilke i min blinde Egens
kasrlighed ovevset, hvor shan niaa have Isidt ved at sple
sig l)jentløs, knn af Naade og Barmhjertighed op
tagen i Dort iLWOI nden noget Eli-d paa Jordem lljvor
Oan lnnde lalsde sig Herr-e dg Hovodl Wind «hjcel«pc mig
til ait jage snig dennc Lærdotn til mit inderste Hinte
og slade den Sln an Zelvbebrejdelsse og Stam, fom mt
itrdlmller mig, iscrnke ssig sum Eckrømme asf Ksærlighed
og Velssignelse over hver enefte MennesksesjæL som jeg
san bringe Belsignele til
nen! Min ferstesødte Søni Min Sstoltljed, nnn Gliede,
mit Haalri Og jeg, sosm nenkte, at den sveereste Del af
mit Lin nu Var overstaaetl
— August —- Vi er nu taget paa Landet med
dein, Herren har ladet us beholde, vore to tnindsste Bern. j
Ja, ieq har sniagt Savnets bitre Kalt og tøinit den ligel
til Wunden. Jeg gav Gud mit elfcede Warn, ja, iegl
gan han« ieg gau -l)a1n· Men shsvilken Sjælelsidelssse varj
det itte at se die-sie run«de, butstede Lein-mer svsinde lieni
og diene, ag sdet glade Ssniil for Ihestanidig dø dort fra!
det finntte, lille Ansigtl Hsoor er det svcerst at vcere Mo-;
der! Men jeg l)ar givet Gnd mit Baru, og jeg vilde itkeY
kalde det illbage, selv oin jeg kunde de. Jeg stakker bank
fordi inan inar agtet mig vasrdsig til at yde hani en saai
kostelig Gove· !
Jseg lan itte grasle Jeg Inaa finde Uettelfe i at
nedftrine dette, for at jeg ikke vstal iniste Saus og Sant
ling Min «smnttse, llJerlige Dsrengl Min «førstesøsdte
Zen! Lg saa at tænte fig, at Inin lille, svagelige Una
lever endnn, og at Døden har krleoset denne glade, strau
lende lille Dreng, sosni dar oort Hiseing Zolskin
zlllen lad mig ikke glennne, lyvad jeg hat at tatte
jur. Lad nng ikte glennne, at jeg endnn nat en dyre
lbar Ægtefeelle og to elsskede Born, og tnin kære, lærlige
Moder tilliage Bad inig itike glemme 1de mange, trosaste
Venner, der fslotkedes om osZ i Sorg-en. Og lasd niig
freni ior alt niindes Herrens ømnie Flærliglied og tro
jajte Varnelllertiglnsd Han hat« iktse hengivet us til en
Ein-g, neig- Bittenlied aisviser enslwer Trøit Vi tror psaa
ll)a1n, vi elsker ham og tilbeder hom, nu som innen
Linde spr.
zlllin tasre Ernest liar følt denne Sorg indtil sit
Hjerteo inderste Tob. Men ikke et eneste PZsjeblit .)ar
lian minlet naa Vor Fadersz Kasrliglied og Oiodl)ed, idet
imn saaledeis sliar tagel km ais det Baru, der looede all
liline nor største srsislæde paa Horden »
Og our Henginelie i Guds Villie ljar draget ais
saa ncer til hinanden Summen bærer vi Llag i vor
llngdcnn, samtnen beder vi og vsynger Lovlsange genneni
note Lauter. »Jeg var stnm i Tanz-lied, futdi du gier
de det.«
- Septennnlnsir — Den galnle Snierte og Hoste
er- tnnnnen igen tilligeined denne Manne »z« ferne-, tol
de Neetteir Maaslte ikal jeg sølge init els·ke Warn, —
ieg ned der i«tte. Jeg er gansle vist nteget »svag. Villig
ljed til at lide er ikte det sainme sein Fritagelse ior
Lidelsen
Et saadnnt Barn tsnnide itte gaa bort nden at ha
ne iig en sntertejlnd og sondern-von Vej gennein det
Oasen-, ionc elsstede det. Hele Werden er iom soruandlet
for mig, oig jeg gaar sont i Drønune Ogiaa inin tasre
Erneft er en anden. »dem iiger lnn lidt og er lntter
«.na-rlig«-l)ed intod mig, insen jeg ser, ast llier er et Baar,
iunt aldrig visl Unges
cveg er nn indesspasreet i ntit Vsasrelse og yar intet
ander at gøre end at tcenke, tasnke, tasnkln Jeg tror
ikte, at Gud har srataget osz vort Born alene, fordi hanJ
var ntislfornøiet med mig, tnen jeg kan ikke frigøre
inig ira den Dante, at den-ne Sorg vilde itke yaive vces
ret nødnensdig. slynis jeg ikke shavde vasre faa heftig og
nnnrlig og i ail Hemmeligshed cergret mig order, at
nor-: Hjetn blev saaledeszs lieslaglagt, og over vor visi
-ligc Fattigdon1. ·
ilssnd ihar gioet stnig en m) Tugteinestek i Stedet for
»den gainle, og hvor uenidelig bittere er ikke denne Kalk·
— Den -l. »Ot«tolbser. — J Tag nilde inin dnrebare
Dreng have været ieks Aar gasnnnel. Endnu llJolder Er
nest niig intden Dem-, tnen optfordrer mig dog til en
Gang intelleni at tage sinwd mine Venner. Falk figer
de masvliværdigsste Ting for at trpfte en. Jeg er nær
ved at tro, at et inderligit Haandtryt er onvtrent alt
Wd nian tan yde de ssørgende En Tiger, at jeg maa
ikke set-ge, fordi nrit Vorn har det langt bedre i Hirn
len. Ja, lian nai- det bedre, Liet ved jeg, det fieler jeg,
men jeg sicwner ham derfor like mindre.
Andre vsiger, at han bunde være voskiet op til et
Menneste, der vilde ·l)-a«ve knsusft tsin Moders Hier-te. Maa
«st-e, nien jeg tan rigtignolk ikke sfaa inig sellv til at tro
det. En Dante spnrgste inig, oni irkke dette Tab var en
Stras, Iiordi jeg hande gjort insit Varn til niin Afgud;
og en anden tnenste, at jeg shavde met-et lold og verde
lsigsiindet, ag sliar da a’f den Gran-d traengt til saa lJaardst
et Slag.
Men jeg findet ingen Trost og Steistte i alle disse
Vennerkningsee Min Tvøft er insin inldtomne Tillisd
tisl inin Famer unsrliglhed og limdhed nein For-vis
nsing uni, at slmn liar en lsirmrd til saalsedes at bedrøtne
ncig, inn- ieg nilde t-illn-.de og nnsdresz aner, lmiszs jeg
blot kendte den. Lg inidt i min Sorg har jeg nndt
og mjdee endnn Isite en hidtil nkendt Gliede i Vani
ssaa at det Vieren-ists llnmsri jeg er indes«pa-rret, undertilden
kan vasre sinnt ielve sinnend Port
——— Maj. -- - En lang Vinder i min Stue og alle
kSlaaI lftnertefnlde Lwemitdler og Knre og Savn Nu
begynder ieg at komme mig, og er slwer Dag nde at
Bere. Martlna sendet sin Vogn elfter neig, og Moder køs
ker med. Min kasre Moder, hun er nreften sfuldkommen,
synes jeg. Aldrig ihar jeg set est mildere Ansiigst eller
·hørt «saa inldserlige Uldtrtjk lfor Iroens lHvile i Gusd
sfom llyos .l)ende. Hnn lhar vasret min Ster Taarn i
alle diese Maanesder, den, jeg sstøttede mig til, og sdog
shar- -l)·nn delt Insin Sorg og gjovt den til sin egen.
Jeg kan se, shverledes Ernests Sorg og hans lang
-varige Ængstelie for mig shar wer-et ham en chimmelssk
Veltfignelse Jeg er vis paa, at erthsver Moder, thvis
iyge Bier-n «han Eier til, nu vil tfinde en Medsplelse bos
hont, imn han Me kunde have -siænket, bvid vi end-un
That-de lhaft alle vore kæve smaa i Live. Hvor inderlig
Xcer Ihar jeg ikke allevede alle lisdende Born, og htvot
vil «det hereiter blive let at vaere taailmodig imod »dem
—- Keene, N. H. sDen -1I2. Juli. — J Dag er det
et Aar, siden vort MS lysefte Solsfkin sblegnede, da
bot vrcegtiae Dreng blev taget fra os. Jeg har været
O
sirntet tu at tuvrmge denne Aarsidag med vitre staat
og Kslager Tbi denne Sorg læges ikke med Tidenl
Ten blinei mere og mere sølselig.
Men strafsss da jeg oaagnede i M-orges, bad jes
Gnd om at -fri mia fra saaledes at volde baut Skal
og Sorg. Jeg maa lide, jeg skal lide, han vi« det, hau
byder det, men saa lad tnig da lide uden Bitterhed,
»den mørk Fortvsvlielsse Verden er siuld as Zmertex
jeg er ikke den eneste, som smager dens bitte Kalk, as
ieg liar iilike Eneret til at vise et dedrtwet Akt-Tat Gut
give mig Baalmodighed under Byrdem det koste, hvad
idet UiL
Wilad og taknemsmelig lægger jeg mig seln Jg alt·
hivad seg ejer, sor hans »Es-added ssom forløste mig ved
sit dyrebare Blod; jeg lover at sølge ham ag at bære
der Kors, tlsan lcegger paa mig« Det er det mindste
sea kan gøre, og ieg gør det, niedens msit Hierte liq
ger søuderbrndt og blødende sor shans Fsddet
Mjn kære, lillie Unas Helbred er noget bedre, man
jeg er aldrig uden Ængstelse sor den-de. Hun er. mit
incelkehuide Lam, min Due, min dustende Meinst Mai
tan ikke se insd i nendeci rene :’ltisigt ndeu en Zølelse
as· Brod ag Heile
Hnn er den, som srivillig holder Vagt uden tot
min Tkup medens jeg er cne med Herren; nun er miu
lille Trøsterinde naar jeg er hehr-net, nun Oedsagerske
on Veuinde til alle Tiber. Jeg taler mied Jende ans
.u1«tsti11-:-, og det hat« Leg altid gjort, paa ssamme Maa
de sum seg mutet paa yam, ag sont om seg venter at
nun stal luuue jorstaa min Kcerlighed til Hain. Pan
saunne illlaade lkelsandlade jeg Ernest Naar keg sor
langte eu lille Zelvfornagtellse as dem be nnsde sog
blar at sigez »Der er snært, meu naar ni got de: sor vor
bedin- lien, bliuer det letteiwst Qg det nat ei: Uxæde
at se derecs BereDUIIligLusd Cruest kastede sig nied tsele
sin Lin-l jnd i, Tinad l)an Jaude Car, Jg .1.1:—er::sden,
naur Jan var unman as en Leg, tøoede han lädt, naat
noget andet sorlangtes as l)am, s. Eis. at løoe i By
en sur nng tUer noget lignende Men del-sum Ieg sag
dex »Seit du Hur det glad ag Dillig, miu Lung, gsk
du der Nr »Hu-J; Ja saa vil LJan s1ni.e txl d:,, txt det,«
aav han øjeblitkelig ester.
Er dist jfte den ene lande, natnrlige Ma.1de, ysvots
naa Børuenes daglsiige Lin lsorenes med Beoidsthedet
tun den gnddommelige sicerligsl)ed, det gnddommelige
Um, der giner alle Ting deres rette Betydning2
Allen nun-d ntener jeg med at rosie mig as, at soc
altid Var apdraget mine Børn spaa denne Mande? Ak,
finn til Tider er det lykkedes mig; min Plan var sund
Da ged, meu msin Sindssstemuing nat osstse liøjsr ni)eldiq.
Iltter og atter usar jeg ntaalmodig mod min lille Treus
ag oste var det denne Vendens Toner, der lød gennes
mine Ord. Oste var jeg snld ais Jver for blot ndre Ju
tereiiser un glemte at mine Vorn ag jeg lener for no
get lielt andet enid lblost det nasruasrende Øjebilt
Nu, da jieg har et Bsarn i Himlem er jeg veb
der-te Vaaud knnttiet til den asynlsige Ver-den, saa at jes
vnist alldsrig mere vil knnne gaa suldstændig op i dem-e
«synlige.
Jeg tænkek mig, at min Iille, lwlige Dreng i Hin
len er owagen ais noget lignende ssom det, ihan her hav
de travlt med. Jeg ser,l) hvorledeg hcm med hele sit
narme Nature- Jnderligshed elsker sham, ssom tog Birne
ne ·i Faun oxs Velsignede dem, og maaske saar han Los
til sum blind-z isendebsuid at viere i hans Tjeneste. W
jeg tan itlfse tænte mig, at disse ssmaa, virksomme Heku
der altiid lsigger stille. O, miik egen sDVeng, kunde jes
blot se dig et Øjeblik, set eneste Øjebl«"r«k, og møde et d
sdjne straalende SmsiL sblot et enestel
—- Den 4· August — Hvor Davids sSalmer ged
lyder as lde lidiendes Strig. Gan maa være ersaren i
enilwen baade aandelig og legemslig PsinseL Saa levens
sde iskildrer han Sygdommens Adelæggende udtærende
Magt, htvilken Modsætning mellem Billet-et as den un;
ge Dneng, rødnvusiset og dejlsig as »An-seele og det, has
i de senere Aar tiegner as sig sel’v, uaar lljan siger, »ja
kan tcelle alle mine Ben, de ser til, og de ser paa mis;
mine Tag-e er ssom en Stngge, der sl)ælder, og seg tørres
sont en Urt. Jeg er trait as mit Zuk, jeg weder mit
Sei-g den ganske Nat, jeg gsennenidløder mit Leje met
min Graad Thi min Sjæl er suld as Ulykker, og mit
hLin er Dødszrigset 1ue1·.« Og hvsilcken Sjæleangssteus
Jammer indeslustster ikke Ord som disse:
,,Elen-dig er jeg og sont en dsøenide sra min Ung
donc as: jeg bcerer paa Rædssel sor dig, jeg maa sor
tniole. Din Vvede bar lagck sig tungt paa mig, og du
trasnger utsig msed alle dine Vglgeir Alle dine Brændins
dnmer on dine Vsulger er aaaet osaer mig. Mine Ven
uer da mine Ost-ander siiolsder sia i Ilistand ym min
Plagt-, og mine nasrmeste staat langt borte.«
Lsxs dag tauer geunem dem alle den tatnemmeli
ge Wird-e i Hind. diiise leneuide lldtwk For Tw og Til
lnsdelse Und-er Ziele min lau-ge Judespcrrriug .)ar miu
Bibel nassten været sor msig som en ny Bog, og seg set,
at sont Herren oitigaas sine Børn nu, saalsedes har hau
aiugaaedeis ldem all-e Tang ag at mig luendes intet
nut. Alle disse lange, traettende Dage, alle disse nosiles
løse NaItter har hast slwer sin egeu Osteruing for mit
Siasl Maasskke jeg aldrsisa knnde have saaet nagen Pri
velsse ssasa velgørendse for mig sum denne nødtnungne
llvirtsomslied spaa en Tid, da Ungdam oa naturliq
Wandle-kraft bestanrdig lwngtes ester Arbejde og Plasds
til at wie -sia.
—- Teu 15. August —— J Mai-ges tog jeg ganske
ligeayldia mine Tegnerekvisitter »frem og ·beg·yndte I
sskitseve den snmkle Udisigt sra msinet Vindue Lige strakt
kunde jeg iskte tage sat med Lyst M er, som om mi
Haand er lammet og shar mistet sin Lebhed, idu den
slatp slille Ernest og losd ham sure hersta.
Men medens jeg arbesdedh sbad jeg am, at Gut
We vilde til-lade mig at give efter sfor denn-e Lyst til
at soraate og bovtkaste de Gwver, han set-V Hur Ostens-l
m-ig. Moder blov saa gslad og lsagde, at det var en III
ldsvile isor Obende at se mig tage fat som si gamle Das-.
Aa, jeg lmr vævet meaet egenlærltg og alt for soc-dy
bet i min Sorg Ou mine eane, ulbetydelige Kann-e
W J:
0
xx
l
; ——Alpril. —- Eitdnu noget har jeg erfaret, soin
ihar været ncer ved at bringe mit Hier-te til at Miste
deet Ernest geiinemfaa jin Faders Papirer, fandt han»
ui lille Dagvog, tun tort i sine Beretningek ganitel
nist, isten liuorai oi ser, at alle note Fest- og Fødfels ’
dage, naar jeg iivdsbildte mig, at han: mørte Religiøsii ;
tat lwldt liain ji«-met ira nor Minnende tillbragtes ai«
slkuu i Fast-e og Bøn for oi og vore Barth J
Stal jeg da nagen Binde naa den Kcrrliqhed,;
sum ikke tænter noget ondt, inen tror alt? Hvilken
Velssigniclife er i·kle udsmmnmet over os og vore Garn
gemiein Bisse Bøiinserl Hvilke Ondek tan ikte were
blevne afvækgedel Du leere, gamle Faden Kunde
jea blot een Gang ewdwu lægge minsc Arme stcrrlia
usintring dig og lmde dig veltoiumen til svort Hjeni,
icwor vilde jeg nu itte viere glad ved at kunne
betende for hat« alle mine uretfærdige Dom-nie oni
lmm og opiiaa hang- Tilaidelse Stal det da ultid blive
Ved paa dennc Mande? -Ztal jea alttd vcere ·uild
Hakenbe, blind og uvideiiiide? Hvor jeg vihadcr denne
stolte Fejen fvrbi ens Medmennesker, denne Ligegyldigs
sticd for der-es Null-e M.
Nu iwdfer jeg, at sdet er godt for Moder, at bun
ilke sit-ais tom til at bo bog es ved Begyndellfen af
mit asgteftabelsige Mit-. Jea visllde itke have bumiet
lneke over med wende-J sinaa Egenbeder elsler have gjort
lieu-de iiasr iaa lntskelig fom mi. Jst-a tatker Wird, at
niuie forftelligc «3111·i-fellser oa .ii«r(rittel1ser, mit fsvage
zdellbred min Fattigdom og mine demgelkser dog ivar
uasnst mig til en lille Sanule chvn oq drevet nisig vol
Tit-finde Gange til shany fordi jeg ingen Begne kundi
komme usden hatt-J Hirt-w Men jea er sikke tilfreldsz med,
fault-des sum jseg itaar sur hast-J Øjne. Jeg er til-I
;n1a. at der ensdnu inanaler inig its-get, men jeg ned
site riatia, lwad det er.
Maj. -—-« Voll-ne ital blive »hei- oa sbo liuics
slllartlni Ouur W er glad, ja slyenrykt derover. listamlc
Ort Underlyill er ved at komme .sig, jeg faa liain i Tag,
Gan kan itte tale om awdet end om fin Sygdoni, 021
um Martlias vildunsderlige Dygstigshed til at Epleje imm
og lmn erklæror, at than slylider hensde sit Liv.
Jeg folgt nisia lidt itødt over denne lldtalelse
fordi Erneft Hur Drei-et nimet mirhyagelig for sliani «
udon Bvinl Dafaa bar ssin Del i Helbvedelsen
Vi liar indrettet Wisders Vasrelsfe til Varnekammer:
hisdtil hat alle Vorm-ne ligget i vort Swevcerelse, oa
det Iliar vasrict islieldiast baade for dem og for os. Jea
war været san bange "for, at sde Milde holde Erneft
maqu naar de lhar Unsret ssyae og uroliae Jeg hat«
ogssaa fasftet en ndmasrket Barnepige, saa Mit og
blomstkende som selsve den Rase, shvis Navn hnn bre
rer. Verm-ne er lhende allerede inderlsig shengivne, og
sjeg lhat« en Følelse af, at den spirreste Del asf mit Liv
nu er overitaaet
—- lJuni. —— Lille Ernest blev syg den lelvsamme
Dag, Ida jeg sfkrev dem-. Anlfalldet var pluttleligt og
heftigil. Gan er endmt spa, meaet sog. Jeg har ikkc
glemt, at jeg cn Gang Jagd-V at jcg vilde give Gud
mine Birn. lmis han forlangte dem. Og det vil jeg.
Men aa, iyoillen OSspwndingens Malt Den Oder lig
ind si min sSiæI sog fortæver »den. Min egen, lille Ek