Mist E. Preuss-:
Pisa Himmclvejm
Overiat af Ellen.
GortfatJ
Maassske faar jeg iskle saa ofte niine Vienner at fe,
men jeg hat faaet en, ssom er mig kærere end dem alle,
og niedens jeg opdrager ham i Herrens Navn, ofrer jeg
villig den Lejlsigslied til sie-le at ihivile og vederkvæges,
sont blev mig leonet af de andre siniao.
Ja, niit Onkel-are Born, dsn er velkommen til din
Modere Hier-te, velkomnien stil ast tage chendes Tid,
chendes Kraft, «l)endes Helbred, hendes Bønner Ehele Li
vet igennenn Hvor jeg dog er rig, fandeligen og her
ligen velssignet.
— Den 5 Juni. — Vi beginider at faa det tem
melig tmngt. Vi tmsnger til et siørre Hns eller en
mindre «x’:-nsl)oldning. Jeg er bange sor, at jeg nein
tnelig, dylst paa Blinden as mit Hjerte, ønsskey at Mar
tha Og Elendes- Fader kunde give Plads sfor sneine snma
Gud tilgive mig, oin dette er sau. Den Zlags Sinds
stenininger er paa nrette Sied, naar Herren lsige bar
givet niiq en ny, lille Kæledwgge, til clwein jeg shar en
faa rig og onifcrttendc Kkerligljed sont om jeg slet intet
Ihavde ødflet pcm de andre te. Jeg hat vist ftakkels
Fader oq Mai-Um gansle «5cvrlig Venligshed i den sfidste
Tid, for at de iikle sknlde man-le at det er nbelejligt at
have dein der. Zelle for alt i Ver-den oilde jeg ødelregi
ge for dem den Sninle Opinuinriiig, de knnde licme
as at Decke bei-.
Men jeg er san egeiikasrlig, ug det er ssaa svært
selu at ndøoe den smrliglieds Lini, jeg insdprenter mine
Born Jeg oilde gerne, at denne Lov sknlde made i
mit Hieni, at det iuaatte Ucere et lille Paradis paa
Jordan og jeg vil ikle, nei, jeg vil ikke ephøre ined
at bede uni, at det inaa blive sau, lige meget, slwad det
san isfal koste mig. -— . « .
’ Ztalkels Faderl Du siackkelg, ganile Mand! Jeg
vil preise at inne niit Hieni faa klinggeligt og sineinligt
for din, at imar dn Hinter der-im til Hinilem det da
Xnn inaa blive for dig fein Odergwngen fra en Sang
licd til en anden og dybere
— Aiftcn —- start efter at jog Ciavde ftrevet det
te, gik jeg ind m sc til Faden hvrin fog i den fidstc
Tid lmr ncaattct forføtnntc, fordi den lillc sjmr tnget san
tnegct ai ntin Tisd og ncsin Krasft
Jwg inndt vlmm H szllinrtlm siordnlnst i en sont det
lod til nicht angrisbcndc Zamtaksz tln Mart-da liavdc
en litte, rød Plct wo beuge Kinder og strittedc nnsd
rasende Haft. Jsg vildo just trocka Inig qt«illmg(-, do slmn
forvirrcst reiste sfig sog gif, idet limn Hunde-:
»Im du dct til licndc, Judex-! sog tun ist«
Jm gik venlig den til tiain oq tog lmnis Haand
Hvor Munde vi don nasse Insilde og tnsrligo, naar vi
lige tmr statt Jncsd wusdl
»Wind er dist, kirrc Roder?« spurgte jeg, »er det
unget, sont volder dig Vekymring?«
»Hun sftal Eines-« sparede han.
»An, Jst-den« ndbrsd im, ,,tyvor det er,« —
»dejligt,« Mode iea nær san-t, men holdst dog inde i
rette Tit-.
Al imin afftyeltigc Egentærligthed, foin jeg troede,
at jeg for sti Minutter fiden ihcwde lagt ved Inst-n erls
ckers ·Fiøddck, stormede im sovervældewde ind paa mig
,,Hun ital giftes; hnn skal bort og hendcs Fader ital
bo slws hcndel Jeg soc-r Plads til mine Van ogPlads
til Moder! Alle de stutrende Clemens-ask vil nu forlade
mit Hiern, og Ernest ital faa at Ile, slyvad jeg i Birke
ligheden erl«
Saadannc Pauker sbkuste gennem msist Sind og
bkagte mit Aniigt til at straale
,,Vcd Ernest det?« sfpurgte jeg.
»Ja, Erneft shar vidft det i nogle Ugcr.«
ch fsltc mig lautet og anklagt-de indvcndig Er
ncst« fordi than havdc vix-rot xsaa utcerlsig at gøre dennc
vigtigc Sag til en Oemmclsighed for mig. Men da jeg
vendte til-hanc til Eli-month sorsivandt tnin Ærgrelfc
øfcbliskkelig. For jlwert Vorn, jcq saur, fmvkes sog op
ildncs mit Ønch ocn sie-Zu at værc -saadan, sinnt jeg ger
ne vilde, at dct ftuldc blivc: Inin eijnc Fell faldcr mig
tydelsigere i Øinene, og del-c cnin Karakterndvitling
vendes apad. Hviltcn velsignot Opdragelie gcnnmn
baadc Glcrde og Smerte ihar ikte mit asgtcitabcligc Lin
vakret:«og Ilwor man im ikte vcrrc tatnentnnslizy sor
di dcts Fragte-r umme selv om de er otngivnc ai
Tot-ne.
— s- Ton LI. Juni. s« Tot ladet til, at den luf
kelich Mand, sont «l)ar windet Martlhaski Hierw, er in
gen ringt-re csnd Ifclve den gmnle Or. Undcrshill Hans
Ideal wf en swindc er m, sum ingen Not-ver og Følclk
fer, ingen Dom-Witwe og Nygsssnnsrtcr bar, som vil spr
qks sor, at Hinlene i bans Huprilyoldnings Masskincri er
vol snutrtm saa at lmn aldrig skal hob-we at høre dem
knagcn og sont soman alle sinc wrige Fuldlomnnsns
bcdcr tror paa ham og vil værc saa velvillig at love
udclukkcnde for ilyans Iporsfonline Beilmqeligsl)ed.
Saaslcdes bar l)an i det tninsdsde over for mig nd
vtklet iine Awslnellfsrr von en visis kraftig, sornøjcliq
og lidt pralendc Mande, idet Ihan ssanrtidig begunstigedc
mig tin-d on Vollrismslsse cyf ifin førfte Huftkm fom mang
lcde alle sdissse Egccrfkaber. og ifont var faa clslværdig
at forfvinde ganfke stille paa et Eidligt Didsspunkt af
decm «Samsliv, idet ihun -i al Ydmmsthd foretratk sha
«lcdes at give Mads for en værdigere Gfterckslgaske.
Med alle Eine Swgsheder er Gr. Underhisll imidlertid en
-t-l—?wasrdig Mand. Gan hat dil Mist at tage Asmelias
to Smaaplger til Isig i sit eget Hiom osg være dem on
Faden-, lsigessom Mart-hu Mal We en Moder for dem.
Il- dcnnc Grund sstynder han ma Myllwppeh hvori
efter de ckllse vil pflytte ud paa band Landejendom,
sont er rede stil at modtage dem, og ihvot han mum
ct Inder vll befinde sig ve1.
Stakkels, gantle Faderl Det shaaber jeg ogssam
man saa inart der ihentydes til denne Sag, iagttager
han en mer-f Tavsded, sog det forekommer mig, at
than alsdrig har tilbragit saa tnange Dage tnsed alene
i sit Værebse at enge over sin Elendighed, som i den
sidfte Tid Ksunde jeg dog blot bringe «ham Trifft
—- sDen 12. Juli. —- Brtfllutppet blev beftentt
til sinkst i denne Manne-d, da stamsle Hin Underthill Ihelst
vil ttære ttde af Vven «er den 4. Da Tiden nasrmede
sig, sbegyndte Martllta aet indpakte Faders Sag-er sam
tnen nted sine egne, oa for saaledes nd og ind as shans
Vasrelsse, at lyain ittgen Siedet sltavde No og Var saa
;iorvilsdet sont en Pelikan i liest-even
Feg. kender idle non-et ntere islaaende lVillede af
Forladtilted end en asf disse ntcrrkelige Fttgle, der staa
ende paa et Ben Iser nd, som om den var Thensttnsken
i Betragtninger over Verdens Jammer og Elendighed
Den sidfte Aftett i Juni Maaned sad vi alle sam
lede i Verandan og srydede os lwer paa ssin Vis over
sen feist Lsttftning, sont thavde reist sitt efter en lntnnteri
hed Dag. Fader var roligere end ellers osg lod til at
ttære nie-get trat Ernest, som si Anledning wi, at det
var Mut-that- sidste Asiten i vort Hieni, ·l)avde vsluttet
sig til vor lille Krebs, lngde Mast-le til Tham og «sagde:
»Du vil faa det b-edre, Faden saa snart dtt er vel
ttsde af Birm«
Fader isvarede først efter nogle Mitttttters Forli-b,
og vi blev alle siorstrnikkede ved at iltøre, at Gans
lEstentnte skaslvede, sont toalt as Baarer Jngen as os
forstod, thad hatt sagde. Jeg ttik then til liam oa fik
bant til ast statte sit Hoved op til tnig som saa oste
fer, naar han ilxwde ondt i det.
»Du hold-er dog lidt as den gantle Mand?« sagde
shan nted endnn basvende Stemme.
»Ja, det aør jeg satt-delig«, trdbrød jeg, dybt rørt
over hatt-s hjælpelnse Patttaldelse af ntin Kcerligshed
»Im that- dig inderlia kirr, Faden Oa jeg vil savne
dig nteget.«
»Skal jeg da bonI-« itttitskede han« «-Kan jeg
itle blive hier, til jea kaldes itist ttjent? Dei vil itke vare
lustige-, det ttil ikte vare ltettgty ntiit Barn.«
Med et Strig sont af et saaret Dur sprang Mar
tilta tm est for forbi ost- ind i Httfet Ernest lsttlgte efter
ltettde, og vi hørte dem tale santttten i lang Tid Til
sidit kont Ernest nd til os
Rade, sagde hatt, »Martlya er dtjbt saaret og·
-ststtiiet over din Ulnst til at følge med hende. Htm
trner nted ijellere at bryde denne Forbindelsse end at
blive skilt fra dig. Jeg tror virkelig, dtt vil faa det»
bedre ltosJ hende end hos dg. Du vil kttttne glcede digs
oder Landlsivet, sont dn har svasret soant til, og du vils
saaledes kunne tiltbringe slyoer eneste Dag nted at drive
ont, saaledes sont ditt Zttndltedotilstasttd ndlrasoer det.«
Fader ivarede itke. Hatt tog Ernests Arm og
staivrede ind i Wet. Der paasulgte saa et shøjst pins
littt Optrin. Mart-da ntsindede itant tned bistre Taarer
ont, at Titendes Moder med sit sidste Aandedræt «havde
ooerdraget den-de at tage sig as tham, osg lfr)t·e·stillede
hatn alle Fordelene ved at bo dos ihende skemsor
hvs os.
Fader sad hleg og uvevægeng, nieoens Dante euer
Taare rullede ned over sbans Kinder-. Ernest saa nd
til at lockre dybt bedrøvet og mer ved at ssogne Og
ieq græd nied Martba si det ene Øjeblil, med shendes
Fader i det næste og klnnaede ntig til Ernsest med sen
MIelse af, at lselve Grunde-n gled bort under Fødderne
paa mig.
Endelg kom den Tid, da vi splejede at holde
Astenandagh og Erneft bad, sont han sjældesn beben
fordi han fjælden er saa bevceget san beroligede
asz- aille ved i sfaa og jasvne iOrd at idenvende «si«g til
Gam, som bar elsket os; og Fader famtykkede i at til
bringe Summe-ten slwsts Martin, lmiss lmn saa oni
Vinteven Inaatste kalde vort Hieni lfit Hietn og være «l)o—i
os. Sau vidt naaede lhan dog "ifiørst, lasnae efter at vi
andre var ganet i Seng og efstek en slmard Kanw tned
Ernte-st- Han Wer, at Ernest er hans Yndlingssøm og
jeg bang Yndlingsdatster, og at vore Born er sham
iitsigelig leere
Jeg Kammer niig over at nedvslrive, slyvad Ihan si
ger otn mig, jeg er vis paa, at der i mit Hierte stin
iig en nteaet jinndiq Trinmsf over Marklm. Jeg er alt
for upløitet over denne nvenstede Fortcerliqhed for os til
ret at knnne dele lsendests Adnmgelse og Zorn, sfom jen
wurde-. Wonet Ilmissker mu, at lfnnt, sont aldriq bar Iliaft
Medlidenkied nted mia, heller ikte idetjener nagen
klliedlidenlnsd Men jeg lmder ag aiflyr denne fnæver
sinnede eg lcwe Tankegang has mig.
Wsnllnmnst iandt Sied, on de dron alle lbokt
Fadens «!)aarde, bleae Ansiqt var met-e lmardt og blent
end nagen Bindi-. Nn fkal jeg strats reife ljen til
plIlader med »Bist-neue
Jseq dar en Følelse ai, at en ster Eten er entlet
bort fra mit Hier-tei» Der. Det eneste Menneste, sein
sbar ncvgtet tnin et venligt Smil og et forftaaende Ord,
er liorte sfor aldrig mere at vende tilbage.
Wild vier-e nied Ilnsnde da give lliende et lyktseliqt
sicut oa aøre hende trdiaft i Kcerligihed mod Yde mo
derldle Einna
Xlx
—- l. Oktober-. —- Jeg hat tilbkagt en henrivende
Sommer IN tnsin ckasre Moder, og Im nvder jeg den
faa lasnne 7ndfsastste chede at lhcwe Odelrde i mit eget
Hieni. Ema-it bar væriet meget kærlig i den Anledning,
sog Jakob hat ordnet alle hendes timelsge Anltggender,
Isaa at ihnn nu intet »andet bar at assre end at elsske og
at bllve elf-ket. Ost er et tiltalonde Billede at se lhende
omasiven asf alle mine TM imm, mdenö shun Ofortceller
dem »den ckære, gamle Histole TyUn faa dfite lhat ·fortalt
mig, og bringet os Gud og Gimlen og vor Frevler
laa mer, at de Eli-ver velsignet Bittele tot os·
Medeas feg wem-, Her feg, at hewde Wider jesg
den-ne tidlige, dybtliggende Wl älter at taekked vor
Heere Jesus, sswis Begyndelcse sog ldse Ifaa lidt sendet
stmt dens W, sttnt den bät værst vekslendeist
Styx-ke.
Ei andet dilckalende Billede er at ife lhetrde i shendes
»egsc-n, gamch LænestsoL kfom Ernest med ckærlig Be
tasnksomlllscd sbar bragt mcd lkyerckih medens ihun glad
fordyber Isig ·i ssin Bilbel og i Thomas a Kempis, faule
des som hiun hat gjort faa længe, jsg kan husfke
Endnu et tredic, skønst Billede er der, men det er
kryt. Det er Moder, saaledes Tom ihmt ’sidder ved min
l)-ø«jre Side vcsd Bordest ifom Levendogørelesen af selve
det velsfigivedc Evangelium med Fader over for ssig lig
et afiblogct Villedc aaf Mofeloven. Ohi Fader er »kom
mien Oilbsage mod alle siue Swth vg Pillecessker,
sine Fortvivlclsesanfald og Dødskampe. Men han er
rolig og mild, nassten Sterle ifom hcm fidder sder i jin
Krog mod Viibelen paa Efine Knæ. »Im lfer, wt illan
im merk- end før lot-for det nye Testamente, og a-: det
l—lde Kapitel i Johann-es Evangelium altid ligesom af
siig sit-to links-er ssig op for Il)am.
sog maa ydo Martha den Retfærsdiglhed at sigl-,
at ligc saa vcl fom hensdes iFravcevelsse for-get min
biemligo Fred og «Lykke, lige sqa fuldt forsøger den minc
shuszilige Plimctx
Man Nrqu as Omsomen for Børucne, Hat-Zuwid
nct, Moder-s lfaa Fornødenlwder og sFaders Forplej·
nim, ligncr jeg nærmeft en Amme-, der flyver for
Rinden ou altid ·er Haswærk Der kfikal sys faa msangcl
Bring og qaa sfaa mangc Tawker igennem mist Hoved;
Moder Tiger, at ingen dødellg Kvindsc burde paatage
sig faa tut-got men ilwad sskal jieg gøre2 stdens Ernest
arbede paa at afsvikle Gmldcm maa jog Ist-IV bisssørge
al Syman og ivi maa nøjes med Tjensostefolh sbvisz
Mangel poa Tygtigbcd aør dem villiqc til at wies
tut-d en licle Lin. «
Tot kan im naturlignisz ikke sige til Moder, og
jeg tror virkelig, Ilmn money alt jeg knibor og fparvr
W arbojder over Erme- af blot P»aasl)oldecv.)scd.
·— « Den Jll. December. —-- Ente-It lom i Dag med
alle note Ncgningcr lsor de tre sidfte Maancher. Han
Tlmvdo ot for hans Vedkonunende ualmindelig ærgori
ligt lldtn)k, idet lmn ssspnmte, om der ikke var noqle
Udgjftelz sont kunde indffrasnfes
Misd Hier-tat i Hallen svarcsde jeg i on noqsen irri
tksrcst Tonk:
»Im or nær vlsd at ødclwgge mig isolv af Omer
smsngelscs nu. Tot sigcr Moder ogsaa Im fyr hoc-r
Nat til Kl. l:Z, Da im er Gelt optslith
»Det var ikkc min Mening, kkrre, at du ffulde paa:
tauc- dig met-c Arbede end du sljar i Forvejen,« fang
-l)an vcnlig. »Im ded, at du er soveran«strongj, og jeg
lustmglcr din ifobrilfskc -Jlrib-ej«dssi«oer med ikke fasa lidt
Ængstelsc. Er alle disse Sting absolut nødvndjch«
»J- Masnd forstaar oder ikke spaa den Flugs-N ina
redo jcsg med ist Stil i Samviittigslwdcm idcst jog fskyndtc
nqu at cfuldføric sdlst senkte Læg paa en af Unas smaa
Slsjoletc »Im oll naturligois llmve, at mine DLIørn skal
ver-ro ordentlin klædtc.«
Ermsft sitt-fode.
; »Im ved virfelig sikko, »Wald jeg ital gøre,« sagdc
jhan l)aabløft, »Faders Vedholdcn ved at ville bo hos oI
Lipaalasgger dig en Byrdc, sont i IForenmg med alle din
vorige Plisgter bliver dig alt ·for tung. Jog iser on
fsølcr det shver Dag. Trost du Me, at jog hellere smaa
gut-se ham det Hart oq »so alt Tau tham til at Flotte lyen
til Warst-how
«N(-j, vist ifke,« «fagde jog, ,,shan fikal blilve ther,
selv am bot Ifkcll blive min .Død, den stakksls gamle
Mundl«
Erneft gasv sig alter stil ait gennenisse Regningerne.
; »Im ved «i1kke, hour det kan »Im-re,« sing-de shari,
l»sfiden Mart-da siorlod os, er vore ludesifter ikke faa
lidt for-gede«
Sandlieden var imidlevtid, at da Ton-le ilnwde be
italt mig fasrdeles rigelig ·for den sUndewisning, jeII
gcw lIendesJ Born, tnrde ieg ikke overlade Ernest lIele
inin Jndicmt, for at lian ikkc iknlde følc isixI sanret
Terior slmnde jekI i nl Stillied anvendt den til not-e
s.c5iii««:s«liuldiiiniIssnsdIIisfien oII den lliavde straft til lige til
Martlms Bknllnn sErnestS Urotsiærsdighed forekoin niig
lige faa pinlizI, liIIe iaa utaal«eli-gt, sont om han havde
vidst all sdette, og jeg ber lsøs med, shvad mine over
lmistrenqte Nerver drev nria til at 'I«ige, soin oin jeg
Ivar foifmriet.
I Ernest lilen lmolde forbmnIet oII kiasnkei
! »Im troede at vi var færdixIe ined den ZluxII,«·
Iiugde sinni, ianilede siine Papirer oII Iik iin Vei.
l JezI reiste iniII, lnaieis Deren asf uII kastede niikI
Inn annet lIelt nde als niiq sielv ai -3kaiit, Vrede okI
leiIenIlsiII Ildnmtielie. Jeq visdite ji«-fix lmor stor en Del
cki det, der inniesz mig blot sbarnantiq HeitiiIlIed i
Virkelinlieden nur en Følge of Oneranftrengelise, ng
Erneit vidfte det lige san lidt. Kon knnde slian det?
Hans-«- NerninII nsødte llnnn til llnier Don at tilbrinIIe
flere Tiiner i iri Mein on nom« Arbeisdet var nimm
lIavde lmn Tside1«, slnmr lian Exil-di nd knn«de lmile.
Deriil nur lmn i lBesiddelse af et ndnnerket Helbred
Men iezI litde i dette Øjeblik ingen som lIelst Und
iknldninqer for inin Opførsiel IJeg svar overvældot cif
Følelien of niin inlsdftasndiqse Illdneliglied sont Hieftrn
da lModeU
JeII Einm- Erneit prøve Ima at online Dsørem oxI
da shan Ifandt den wflaaiet, bawfede llIcIn paa, idei slIon
nisildt insbe:
,,Det er mig, inin el'fkede, lad insig komme ind!«
Jseq lukkede noxIet modftrmbende op.
«-K!om,« siaIIsde than, ,,taII dick Qoertøi pan oII kør
nned miII rnndt i Aven- Jeg lIar singen lanch Syqes
bei-m i Dag, oII niedens jeg sier til Potienterne, kan
du —foa den friske Luft, du irænger till«
»Im vil iikke med, « spare-de jeg, »onI er ikke mik.
IOg jog kan sikkc for imiit Arbeide.«
»Du lkan ikke se at st) med iackdanne vøde Øjne,«
erkleerede ihan. »Kom med, tsom din iLæge «f«oriefkrivcr
jeg en stetur."
»Au, Ernest, Ilwor du er kærslig «og .oversbævendel«
wobei-d jeg og kastede mig i shans udbredste cAvme »Du
sstulde blos vide llyvor ibedswvsx og stamqu jseg er «
,,.Og du Ikukde blot Ivide hvor bedth og sfskami
M jsg er,« Med- W »Jet- kmrde shave Iagl
Mærke til, kworledes du aldeles Wtrenger dh
selv, i«det du nu bar baade dft eget og Marthsas Ar
bejde. Tot lan ikke chlive ved paa den Munde«
sMed et Silør over Aussigtest var jeg simidlertid
kommen ned ad Trwppcrne vg ud "i den frike Luft,
der onwiftedse mine shode Kinder og kølede min brcens
idende sPande Dei Ifyntes mig, ssom havde hele denne
Sturm været til ingen Nytte, og at jog med en sac
dan sustyrlig Kam-Etex- -var aldeles usskikket til at væte
Hustrsu og Moder-. Men da jseg i afbrudte Ord søgte
at Ifige bei-te til Erneft, trøsstede iban mig mildr og ømt
sum en Knindc .
-«Din Karakter er ikke ustyrlig,« sagde han, ,,dit
Nervefnstem er mieget ejen«don1-meligt, og du Var lige
fra Begyndelsen asf dirt ægtesskabelige Liv været be
byrdcst Ined ufasdvanlige Pligter og Bektymringer. Jeg
lude iske sbcwe aiort dsig bsekendt med min Faders
Nasld pna csn Tib, da du med god Grund Ventede at
blive fritagen for ssmaalige Sspavfommelsighedshensyn«
,,S-ig iclkse det,« aIfbrød jeg lhaim, ,,derssom du ikke
yandc sat mig insd i denne Beflaglæggellse asf dine Jud
tcmter. vjlde jeg altid have halfst dig msistænkt for Sama
ligslycsd Tbi du ded, kære Ernest, at du !l)-ar doldt mig
—-- diet »vil «si·ge, — nan, ja, du kunde llke gøre for det,
nnsn fis-g tror ikke, at J Mænsd ikan tænke -eder, «L)-vot
Inange «Penge, der kræves wf en Moder ncesten hvet
cui-sto- Tcu Det qik godst nol, lige til ’-«Bm"ncnc kom,
unsn fiden ihat det verin meget sværtÆ
»J-a,« vaarede yan, ,,det er jeg overbevidst ern·
Most lad cuig finldførkh lwad jeg var oed at udtale.
Im njl gerne llmmy at du sont feig flal kunne skelne
j«111sellem, hvasd der er blot Ulhsusmøy og thad der stam
jtnor im osveranstrengte »New-er- Først nasar du or naaet
Berti-l, ojl du blive befriet fra det, som jeg er Dis pack
i inøj Nin-d pincsr sog bedrømsr dig! vag er Dis sma,
at naar Tom shelst du taler til Byrnense eller mig i
denne irriterende Tone, mister du din Selvagtelfe i
det nsinIdste for en Tsi·d og føler dig vancerci i Guds
Link.«
l »Ja, Ermit, instot Udtryt i noget Sprst isr liwt
not til at lustogne den SjaslekvaL jeg iøleiz Imar jeq
lmr talt stioftig oq utcmlmodig til dig, dot mode Men
nmfkis i Vordem jeg elsker af Oele mit Hier-tsc, og til
Vorm-»in »so-m or mig ncrfton lige sfasa dmwjra Jesg
lidisis ou form-r dem-ver Dag ug Nat. Gud wenn Ded,
hour its-I siiadisr niig fislsu for «d«ennc skrwkkeliqc Znnsd.«
»Ah-n im er Dis paa, at lwis du i Herrcns Frygt
kundi- lwflutte dig til nldrig at psaatage diq merk- Ar
bejsde of non-en 4fin helft Art, end du rolsig Jg kolds
blodiq »den Hast-merk oa Jagcri kan udiø1«c, og i
faimnc Øj-e-blik, som dsn n1cerker, at sdu bliver new-O
og anndisliøT stand-set for at trivka Vejret vil du «7inde
at denne alminsdelige Fornuftregel tun udrette, hvad
du ikke tnn opnaa ved alle sdine Taarer og Bøimen
Vsil du prøve det blot en Maansed, min kcere Huftru2"
»Der tan Vi ikke tillade os,« uidibrød jeg nwiten
støiiiicnsdc. »Du bar jo selv i Dag sagt mig, at vore
Udgisfter mantte «formin.dfkes, og nu .forlanger du, at
leg skal forøge dem 4ved at usdføre mindre Arbejde. Oq
Jlrlnsidvt kaal gørcså Børnme skal ihaive cheder, og
der or innen Ende two-a al sdson Svning, der er om
dem, og bin-e Strsømper sksal «stopp-es, —- du sslider noqle
nier Still-er i dem! Og du sholsder ikke atf, at der mang
isn Ksiiasp i din Slbjorte, eller at Idin Forsyning of
Sikjorster fovmsindfkes.«
»Alt, skyvad dsu sigen kan svære ssandt,« svarede
han, »Hu-n jog tyolsder fast ve.d, at »du ikke mere succ
ledes fin i den ssiidsfte Tid ffkal blive dteven til For
wivlelsse.«
Vi Ihm-de naaet det Has, lhtoor Erneft ftulde ind
at sfe til en «syg, vg jeg Ihttvde ixkke andet at gøre end at
lsasne mig tilkbage «i Vognen og atter og atter genkalde
msig, twad lhan ihcwde tagt, og set, shvor fornuftigt M
»Um-, niedenis jog dog itike kundi- «itrdfe, Ihm-d der kund
aøves til Listtselife for mig. sOfste nsaur jeg førgede bits
tert over min Utaalmodsigihed over for minc Børn, hat
im lbalit en Følselsc Ef, at Herren ynkedcs over mig i
Ztedot Ifor at vrisdes paa mig, og dctt samme ajorde m
nrin tære Gustbond
Da Erneft var fcerdig med «s-it Ssygebef«øg, tørte vi
oisdcre i Tausde lTitsidst tspurgte jeg:
»Sig Inig, Ernest, om du ganske af dig selv shüt
uidmbcjdct Løsningen ckf dcttse l Ispørgsmaal2«
Mod et lillc Enril spare-de Thon:
»Nei, dot Altar jseg ifkscr Mein sfor to eller trse Aar
sidcn tmde im on Patient, fom interesseresde mig i
lwi Grad, og shrwm jeg til fidft forefkrev de sammt
Forlwldsnsqlen ssom nu «dig. Dot Virkede som et Twls
loslas, m n« or lnm fuldftændig rassk baasdcs Vaa Zjæl
oq ««Limettte.«'
»Im er M- issmh nt ilmn kjaudo un rig :Ucand,'
fclqdc spa.
»Es-an or i Ist-Ort Fald ika san pfattig sum diu
:Uk’und,« sum-we sban, ,,men rjg ieller fattig bar sjeg be
flntwt ikkc at fisdde still-e og blost se til, medenss ldu faas
Tom-is unsmsxmvr idisg over Eimer Men tænk dig, skcere,
at du for shalutredssindszitmm ellrr nmwske et ellcr to Hun·
drcdo Kwncr om Aaret fuwde ckø«be dig et rolig«t, glad
og nile Sind, nilde sdu da lustcrnke dig paa at sbruge
sdisssv Betrat-. Og cht kan du, Obsvis du viL Dsit Sind et
ikkc heftigt men ’lm·stigt: den Urinwligbcsd sum gør dig
fiu nlyfkolsizh nji jonsuindc i jamais Øjedblik fom du
iffo er en san fordringcifuld Herskerinde over dig selsv,
som du «bi·dti.l bar «vwrot.«
Alt distte lød weg-ist atvtiaiqolsiqt, medensi ·Er11est
stalticy III-on san snart jicg kom bit-m, griele jeq mit Sytøi
sblot drevcsn af Vanens Magt.
»Im vkan liaefau qodt gørc -d-est -f-ærd·igt, sont et
·begyn«dt,« sssasgde jeg til mig sselIv, og Stingene fløj fra
min Naal siom Jldgnisster fra en Gesteka Lille Ernest
kom Ogbad osm en Historie, smen jeg afvicste ham. Uns
vi«l-dc fidsde paa mät Slwty men jeg sfwgsde til ihendtsq
at jeg ibavdc alt for tun-It J Dabei ckf en Time var
alle Ssoor af sden friser Luft og atf Sanvtalen med Ev
ncst forssnunsdcm min Traad sblev ved ast gaia i «S«wkket.
Vorm-ne bang over imig og trættode mig, den lille svaags
ude og aræd, og jseg tasbte fuldftæwdig Taalmodigshss
deu, «
» W-) «