Est, der bestaal
W-. D-—
os- oisds Okd bestsqk eviudeliH
m 40, 8.)
Alter-us Sakramente.
I. Rednerei-s Judftiftelfr.
Nadveren saa vel som Dauben
er indstiftet af vor Hex-re Jesus
Kristus selv. Men medens Tun een
asf Evangelisterne (Matthæus) nd
fsrligt har berettet om Daabens
Jndstiftselfe, saa llmr tre af dem
PMatthæuT Marias -og Lukas) be
rettet os Nadverens Jndftdftelse
Tesuden har Aspoftlen Paulus i
sit l Vrev til Korinrhierne meddelt
05 tret samme som en Aabcnbaring
til dam as Herren selv.
Bisse Beretninger titlceger vi saa
stor Vestndning, at Vi her Dil med
delc dem udførligt efter den nye
dank-le Overfwttelse af det We To
summte
Marshæus skriver: »Weil me
dens de fpiste, tog Jesus Brod, og
hatt velsignede og brød det og gckv
sinc Tiscisple det og sagde: «T-ager,
Oder: den-e er mit Legetne.« Og
han tog en Kalf, og takkede, gav
dem den og sagd·e: ,,«Lrifker alle
der-af: thi dette er mit «Blod, Pag
tenss, lwilket udgydes for mangis
til Zvnderues Forladelle.« Man
2·-;, 26——28).
Mark115:»Og Wedan de spi
ste, rog han Brød, velsignede og
brød Det og gkw dem dct og fdgdie:
»Tag« det: dette er mi Legeme.«
scg Jan tog en Kalk, twkkedc og
gav Dem den: oig de drak alle der
uE. Lg Jan sagdse til dem: »Den-c
er mit «L«l-.)d, Pagtens, lwilket nd
ggkicis sur nun-ge.« (Kap. 14, 22
—24).
»Jukan »Og dan tog Brod
mffcdse sog brød det oq guo dem del
og sagde: »Am er tan chemen
der, isom gives For oder; gørck dettc
til min leukomsmelspl« Ligesaa tog
han ogfaa Kalten eftek Alten-zumal
tidet og sagdez »Denne Kalt er
den We Vogt i mit Blod, det, som
udgydes for cder.« chm 22, ts
ZW.
Paulus: »Im hat modtaget
as Herren, hoc-d jeg ogfaa bar over
leveret edel-: At den Hex-re Jesus
i den Nat, da hmc blev fokraadt,
tog Brod, tafkede og brjd det og
-sagde: »Beste er mit Legemie, sont
et for eben Eiter del-te til min
Mommekset« Oigefm tog shau vg
saa Locken after Wftensnmaltidet
og sagde:.,«DenneKallerdennye
Pagt i mit Blodx gjrer dette foa
ofte, som J driske det til min
MommeHel'« (1 Kor. 11, 23——
25.. .
Tct et en Harmoni of bis-je site
Beretninger, vi bar i Luthers lille
Katekisnms, og som efter vort Kir
keritual bruges ved Jndvielsen as
Brød og Vin i NadveretL Dennc
Harmoni inrekommer iaalydensde i
den reviderede danfke Udgave ai
Lutherz Katokizmsus ais Ums-:
»Vor Her-re Jesus Kriitiig, i den
Rat, du ban blcsn Corraadh Im lian
Brødcm takkcdc, og brød det, gast
sine Disciple det og sagdez Lager
dette og æder det; det er mit Lege
mc, fom gweS for eder: Meter det
te til miii Isinikomntelse
Ligesasa tog han ugiaa smiken
efter Aftensmaaltidet, takkede, gao
dem den og sagdc: Dritter alle
deraf; denne Kalt er den nye Pagt
i mit Blod, fom sudgydes for eder
til Syndernes Forlasdelfe Gører
dette, saa osfte som J dritter det, til
min Jlmkommelfe!«
Vi heuleder meærkfonrheden
paa ftlgettde Fovhold mellem de
sfire awførte Veretninger og chs
monien: Udtnysket for Tiden »J
den Nat, sda hcm blev forraaidt« er
heitstet fra Paulus. Ester Evangeli
fterne oilde Edet start-re Ihr-ne lydt:
J den Nat, da han mid det iidste
W samtnen med fine Di
seiph Ordet ,,velsignede«, siom
til Syndernesz Forladelse« meddcles
efter Matt-Mus. Og endelig Udtryks
ket: »Um-er det til min Jhukommels
fe« er taget fra Lukas og Paulus-.
Jngen Kristen bør agte for over
flødigt at gesunde paa bette. Vi set,
kwor omshyggelige Zsædrene hat væsl
ret «for at faa alt, hmd der var
sagt ved Jndstiftelsen med. Harmo
nien, der er sammt-nickt eftek alles
fire foreliggende Veretwinger, er;
laingt fyldigere end nogensaf de
enkelte Bereininger. Dis-se modsis
lger ikkc hverandke i noget kake,
men de fulptplerer hverandre
Vi sskal i en senere Artikel »kom
me mermere ind spwa Jndftlftclfess
Ordenes Jndhol·d. Her sinl vi nøjes
med endnu at pege·paa Pistol-män
gsen af, at Jesus selv hat indstifi
tet dette Sakrament, dette Aftenss
maaltid og et Par Bemærkninger.
Det er et firfoldigst Vidnesbyrd,
vi hat for, at Nadveren er indith
tet af Menighedens Hwed og Her
re, vor Herre og Fvelser Jesus
Kristnsz felv.
Dette er af ovewrdentlig Betyd
using, og der findest- da heller in
tet religiøst Sanrfund, der vil gaa
uivdcr Kristsennavnet, fom ikke ve
nytter dette Sakrament, sclv om
dcts Beeer og Betydnjng apsattes
sforfkelligt ais de forskellige Vie
Leut-elfen
At Jesus indstifter Nadvcren,
medeng shan for sidste Gang paa
Jord m)der Paaskemaaltidet sam
men med sisne Difciple, det hat sin
Bewdniw Det hat værel eit Hol
tidsstund sfor alle sande Jsmcliteh
naar de aad Poaskelammet sont
Minde um Fædrexles underljgezreli
se .fm Illurderenglcn ved Lammets
»Mod.
L,1 Lust inua : Eil-regen Nil-ad inne
isasrct isn Lustjdikiiund for Sein-:
fani :1idsti-, at dct weisende Biod as·
Linan var et Forbillcde ihn de:
Mod, lmn juit mir i Rsærd me)
at nilic udgnknc til chxic Or alte
jom vilde tagc dcriinod. Qi da Jan
saa i -ZlIitniii-,1 .1-" zlllimltidst sog
Brod, ist-Umnede mitede UND »Ist
qao Diicisulcnc Der U indes Tiqcxz
feder, Ocsms er mit Schusine disk-»Du
Dcnrliq lxiskmckidc Risiken an ::;::
i älclddiætninzi ti Lan-knoti« Bei-J
mos, —- vs·idc11 liqcsaa Hallen Ma
acr all-r Wo nich Vm :i « LUIO
Trikfer alle dems, dem ist del-.
mu- Pimt i mit Mod, imu ndqu
Hsegs For com-r til Hindernis-J frei-la
dclsks, -—— da maa Tisciplcnc mer
Tblomsn underlig tiltakt og itcmt
vcsd disfe er as den-Es Weiten syni
de forftod var i Begrob med at
forlade dem.
Men tagcr vi i Betragtuing der
ll-dtryk, der or tncddelt Paulus, H
som han meddeler —- ,,i den Nat,
da sban blev "forraadt,« da man alle
Tibers Kristne, da maa svi gribesz
ckf set store i, at Jesus, der visdim
hvad der sforesslod lmm ——— Judachz
form-berste Fins, dvt røvcragtsigc
Ost-Huld 031 Tibfanqcstagelsm der
udc i TIFMLIJIVIWMI sams, den Wie-di
Ncsttemanq sfor Jødcmeö Lmjesus
Rand og ior Pilatus-k- DomstoL
Tødssdommen osg den grsnciigcs TM
paa Kurs-et mellcm to Ærkcssorhrn
dere- —— at han trodsi alt dom- limit
te pag cit indstiitc et Maaltid, sum
til alle Tider fkuldo miude om slnmiJ
Forsouinqsldød »von Kur-set og ityrs
je alle Finden-, sont i Tro søaer
bonI-I wat og Hirn-it i dennc lmnsJ
Forsvningsdød
Jo, det ihar visselig ogsiu sin
Wuing, dette: »F den Nat, da
Gan blev -forraadt.«
St den kristue Laub-spukt en
Beceudelfe euer et YMM
i
ists J M· Gan-few SUPERN
Nebwisa
I.
Angaaensde et liilsle Juki-ad fes
havde i D. U. B. for Moj NR
var der at Par Præstebrjdw iom
ved Aal-W i M ndtalte
til mig. Den esse M, at den
de iovsskellige Mandel-, shvorpaa den
tyellige Skriit ireniftiller og nævi
net Mit-us er ogsaa den, at han
beiler til Menneskehjevterne Som
Beileren misder han os i Otd fern
disse: ,,Jog vil trolove dig med
mig i Trajan-bed, og du fkal kende
Herrenf Geis. 20); »Den, som
tm Bunde-m er Brwdgommen«
(Joh. Z, 29); »Ein mig sdtt Hier
te«sJob.21.). Eiter Opstandels
sie-n iipurgte han Peter: »Eer
du niig?« Wen-Si 21.). Og Ligervis
kiommer ban til oss i vor Daab og
til-byder os sin freliende Kerligs
bed og sporger om Tro og Genick-r
»lixtheld bos den døbte
Kette beilende Fort-Held i Dauben
har faaet fist Udtryk i Gruiidtvig5!
tankevægtige Salwme z
Han, som paa Jst-den bejler
til Troste-b uden Eing,
naak vi tun eil, bi iegier
iin Vogt em Hinnnerizx
Han daher med den Heilignand
Pan Ord, sum aldrig feilen-,
tmn rmkker os siin Hin-nd.
J.1, Dem sit nldrig iejlende elsler
;f:si»,1tende er raskker ban os sin
ireliende Hmand i Daaben ined sit
Kcerligäieds Tilbnd: ieg vix trolove
idig med mig og drage dig op asf
Zden brufende va Da det skidne
lTImdz vil du modtage mit Tilbnd
oki min K-wrliglied, hsre nied til
mit sbellige Falk og folge mig eitel
,i TroilabP Tette er Pagten im
Herren-Z Side, og Forsagelfens oii
Troens Ord ved Dauben give-r den
lldtrnk, og Inswaa imreszs der fra
vor Side et invioldiqt Jn.
Tenno slhgtilutning i Daas
ben, dette Juni-b im den døbtesjs
Zide miser inn nogle for at owret
et Liste, der gives af den idøbte
«—— ja endog en Ed, som aflceggess
j— andre ior at virre en Beken
delsfe, og til de siditnævnte Tho
,rer feg, bviltet ieg ik-ke kan eller
Evil ncegte Leitet og deis Natur —
Iendsiisge Egen —- einer jeg ikke i
Edette For-hold: er Lsfteck der allj
kgevisL fcm man det være meget" til
inzietmsnzit Men Bekendelsem
Hiertetss Jaord til den bejlende
Frei-sen det er der fuldtonsic1, tydes
ligt o-,1 Hort
xäiaike vil nogen sit-Irge: naat
der er Tale om Straf-ovele bew
der det saa itke at give Liste, CI
lot-e Tief-liab? Eiter Vogstaven gsr
det vel: vi iiget ogssaa Troste-lis
løfte, Ægwskabslsfte Men for den
rette Karligibed betyder Aste gtmns
me !i?«t, om nogetz For den gcelder
-’«en-,1i«velfen.
U der kan inne-T sont om man
ser j ««—Jnk1sark bar sagt Ttoqis
nelse U ikske Trolovelie
Molberk siger, at Ordet Trogivelse
brnges i Jvllattd, og han unserer
Ifjlgende Strafe as Arrebo: »ka
dermekd Hierter to forbinde og tr o
qive Jeq mener L-at »troqive«
mnnner Zagen Dos- et Haar oqs
721 »Ur Tosen er om vor Taabsi
Ort III Irde Levinsen stumm
Äqu q iv er dig mit Hier-te«
n.5.1s., N Sande det været at sure
treefke Her ..lover.«
Lad JE- tasnke os, at en Unger
5svend heiter til en Jomfrn Han ers
Hast-er hende jin Kasrlighed og Innr
-,1er, ont Inm kan oq nil qe11,1a-1de
den. Herpaa »Ur-er Linn h.nn sit
New-J ndelte Jn.
)c.m, det san vcrre godt not,
Tiger Ewi; knen der nma mere til.
Bad )-:s gaa til en Notar-ins ist-Mis
e::-T—, g; Em- Imnt nna du nced op
mtt saand svckrge pcm at oj er«
forlovedex jeg for-langer et edeligt’
Løfte as dig, som Lan give vor»
Forlovelse juridifk Revis-kraft Vilsj
de du ikke fige, ast denne unge i
Mund misforstokd sin Trolosvelie ret
grundigtP Og kunde Jomsfruen itke
We Aarfag til at sige til Bejlcren:
»Du hat jo ifaaet mit Jaord, mit
Hjertes Mligkhed og dermad mtg
solsv; er det dig Me nok?« Hom
sdjertet bar talk Mligbhedenö
Spros, sder er Lsfter ovevflødige
Den kristne Daab er en Pagti
Wiss Gftet Peters Ord: »Dau
ben er en god Mitttghæs Vogt
smsd Gud ved Jsfu Krtssi sttandels
se« (1. Pet. s, 21)· Bad denne
Pagts We spjrget Her-ten
om Hieriets Hengst-esse- »Trogivel
se«ogMWogtskeo-nL-fs
, der W im let, fom de gi
ves
kilærede Folket hist og dyn, at sdet «
vildc tjene Herren. Mgn den gam
»le Ansiører og Menneskekkender sag
dc: »J kunne ikkk tjene Herr-Mk
(Jos. 24, 19). Han var Vist glad
vcd Jsmels Beitemmelst men
naat shon dog bckaarer den, fmn ban
gar, da vil han nok fige noget som
saa dermed: lad os ikke værc for
runddaandede med vore Løftcr og
—ikkc fromm-e vore Evklæringek saa
Mit men huka for Alvor paa, at
alone i Hengivelfe, Tillid og Kret
liqshcsd til Gud er Kraften for os:
til at tjene hom.
Limger vi Mcecke til Jkssu Fried-«
gangsmaade, medens han vcmdrede
jcpkncsdc da findet- vi, at han be-«
ftmsdtc sig sor at faa Mennefkonej
!
c
s
til .11 ckflwgge disk-es Bekendelfy
mcn Leg ihn-cis ikke, at hatt afkrasvcs
du Um Lgfjct Ovor dcjligt lossch
Is lmn Ikekendelsen ard asf den tro- ’
Mu- )«’.lvmnae: »Du er Gudss Zsm
du er Jsmels Kongc« (.Josk1. 1,«
Zin. Lg af Peter: »Du er Krisen-H
Zdun luendc Guds San« (Ma«tt!. «
END MI: og ved en andcn ijlåg
sw: »Doste, du vod alile Ting, du
Hub at Leg clfkek di-1« («J-.1"i). Li
«17). sz Paulus Tiger-, at Timoteusts
znsku nshgt den zwde Bekendcxfc
I or mange Vidncr« H Tini A, 121
lissd Zwillka Lejligthd dette Ret«
Hoch vi ikke: men dot er ikke usand
Efxmligt, at Apostelen benmder net
Jn til sin Tsifcipclis Taab og disn
ovwttede Vogt Og dist er blandt
es og dct med Rette meget alm«1n
disljgt at frcsmdragcs dotte Dir-d vcd
mnsirnmtionsbandliingen og minde
de 1mz1e ons, ist de bar asfxagt ikkc
et Løfte men en Besondele vied at
sjae Ja til deres Daabtspaqt mann.
En bekcndt norsk syst-cost Wer Im
Jesus under Vans Vandring paa
Jordem ,,T-ct, hsan sorlmmtc, var
werfenng Hengivejse og Tilbik.«'
List ist ist fandt Ord. Og dot sam
mc er Tilfcrlcht end-m san er i
Gaar og i Tag den sammt J dct
auf-M Ord asf Amska Var Tale
am at ,,forbinde« Hier-ferne De
Vaand, Jesus vil have os bundiw
ti-l siq med, er ikkc Lsøftoks og Lav
paragtwffers men Trofkabs og Kast
1iabeds Wand
Luther fjgcrt »Ja-drean 1 du
mmlc Vaat bar oqfsaa slmst un
Tkmlm Tot mr de :.i Rud, Tom Et.
Haulus siger l Kor. W, Z: »A:
lde er døbte til Moses i Eine-V
dct or pcm dc ti Bud. illa ja! Lo
vcns Falk hovde Bodens Daab mcsd
Vud og Anordningcr, Evangclsiets
Falk bar Evangelicsts Dmb med
Naadens leslmd og Kcvrligbens
TilMelse Herrens Newn være
ftovligt lovet derforl Vi er dtbte
»til Arifmssc Hvilkcn Gerliigilwd
mon det ikle dumm«-! Moatte den
aabenbare sig for os.
Den Eørnmmte niorske zxejftligc
fis « »Ist ck Kristendommens
, at Evangebiet cr gjort til
W Tot Mir hcm vel san mavift
Wie-re Mrn vor Dach i drucker »
nim- End-J Nmm csr et Ewkkc as
Gmngcliist. Lg lud osz pas-sc Mal
cTt ni ikko gsør dettc Evangelimth
til en Lon, hvorpaa der skal lo
o,1 sinkmcss: M den Dmbssbetragti
ning vil pinc og plaae og ikle Eri-;
zwre oq trøste des arme Sicle. J
n !
l TM enden Prasstebwden fom nd
;talt(- sjg til mig om den darinnde
de Zag, sang: »Bist lau verke, als
du dar Rot, i lwad du dar sagt das
Wer-, mcn du buxdc ilske sit-we of-«
scntlixkt detonh da det forttroligek
Zamvittigbedernk og er imod vore
Vekcndelsesjkriftcr og vor Bsrnci
lcerdom.«
Angaaende det fsrite, da ønfkrk
jeg Mc at bringe Uro ind i nogcns
sRnd over for det, som er ret dg
rigtigt, men not lfor det mal-satte
Jeg hat lelv mackttet gennemleve
den Uro, idet jegsi baade Aar og
Dag nænneft hat set pm Dachs
pagten fom et Lsfte: men Erken
delofen af Sandbeden desongaaendc
wem-g mig til at lægge Noret am;
jeg indsaa og muntre iadrsmmd
at den stfckttelfe of Durchs
wqten var lovmcessig og ikke evan
Sollst
sAt demuterO-abs
maqt Tom en Bekendelsle skulde m
re mod Mc MWM san
W Mes. Tererue pg
Ws Mit-uns Wer sig Ok
ke bekom, Use hu lidt sum den
»was-music W ellet — om
vi vil M den med —- Rost-losl
en. M var det It Wir-sah
Tom He var paa Basses-denen ved
Den Lejlighsd.
Med Hensyn til vor VIII-Ieich
zom er Sagen lidt an«derledes. J
.,Fork1aringen« kalder Bist-w Bald-.
sev Dachs-sagten »der hemgc Laubs
liftc«, og dct bar jo alle vi ældw
lært sbam einst-, Mcn Ei iden revi-«
derodc Usdgavc of femme fra 1909.
finde-s det Udtmk ikkc. Neivjforcnw
hat adeladt .dct; intet and-et er
fat i dcts Sted. Og dem-s wes-ums
dekmed imaa jo notI shavc vcrrct den,
at Sspømsdmaacket om Visite eilser
Bekendelfe skulde staa mme Eu !
lwor maasttsc tagc Stilling til det!
efter sin Erkendelse og OvcrbciI
visning. «
Paftor A. Bülows ,,Vor Børi’
nclasrdonVC der ogsaa er asutorisc
rot til Stole-bring i Don-mark, fi
ger, at Vorncnc ved deres Konsiri
mation ,,1)cdkendcr fig dcrcs Laub-is
pagt«. Den kaldcs altfaa iitte Ass
te, fnarere Bckcndelse cllcr Vedkcns
drisc.
J Den dankte Salmebog — ja,
den ser ikkc Bekendelfesskrift, Hin-n
dxg ldtmk For Mcnjgbodcns Tw
ksg Laer paa Glier rlkkaader — lys
der Um i andct Tilikm sank-dqu
LAL Hund Vom Rmd og Oaab
Mode du isl as din Taatn
vidstc km Beitr-d
oin den Herljgäwd,
dig i Pagteu er bered.
Ton Erdfte Linie Inder darinde
llgjx »Ein-r Lande-Eis Blut an Od-«
LJ m dxnne Fsixuidrjng er san-n
»M, Enrdr der dnnfle stirlesoll it«
le lawerc benannt Taabömgtcn
Tin et edelizn Tom-, der am san
der nwlvise Mu- IJ :I.lle1mn1cr. sog
trar Anledcizi at man nof lan Tige,
a-: ved at Licede vor Tjalsssmzt
Em- en Welcndulfly -l«.nnnu·r nun
:f!c : llJUeruIszsxstemnelse tin-d den
dann-e erksszs llslendklfes slrilt r
J Tun rndu tllllszssionis Ti.e:lde
.’.’:·. ZU Nr ! Klar lasse-J Folgende i
s! Er llk .1"· »U» lnslljj Last-en
»Es: as Dort Land-J not-fu« Basl
kelfeciprcedjlanter blandt Pisa-sterne,
og fom tillige ejede en ijelden Co
ne til at samlewndizs Wem jnd i de
helligesz Zmnfund, klar enqang jagt
It Ord. der lrasngek til at bler
lwrt i vor Tjd. Hans er lod:
»Im vil iskke gaa til Zelterness
All-der og ftrides nted dem am ch
ren: men jeg vil benyttc end-Ver
Lejlighed til at fovkynsde vordaabs
Rande faa rigt og saa lhcrligh sont
jeg kan« ,
Hvem denne Verkfelsesprædikant
var, ved ieg site; det er like usands
synli,1t, at de: var Joban Filip
Jeanson ldsd 1876). Men del er
win Misning,« at vi heb-ver
at faa vor Daabs Naade og Her
lighed fortwde saa vi i voke Me
nigheder komme-r til klarerc Jud
sflgt og dobeke Erkendelse af, lwils
let «naadekiat Livsens Vand«, Sa
kminentet cr, og lwislken kig Kilde,
der er fcktenteck os i Dauben til haa
de zimftfoknnelse og Zwit. Men
jea frygter tillTige for, at dersom vi
blioer ved snwd den Prasdjken om
Dauben sont en Ed og Løftcy iom
vi ag andre maa anklage os sfor
have brudt de tlssinde Gange, da
reiser vi derived en ftejl Barrikade
til Taabens Rande oa Umstande
Krasfter. lwilken mange vil blive
bange for at sswrme og indtage.
Jeg faa engang en Vemærtning
i »Dannw·1rke«, »der —- om jen
ikkc hufkek feil —- var møntet paa
vorst Ksirkesanvfnnd at der lknn
brngte Daaben »so-n Ztafsfage«. Lad
os passe paa, at det ibke er eller
bliver Tilsældet Futen er sdcr
J ,,Tet Im Aar« for 1917 for
tasller Provft E. Palsndan i Sond
bjerg, -at sont Treus shsrtc shan
Vilh. Beet prcedike l erlsers Kir
ske, Harfe-as 1862 el. 63, og lhan
alt Mem til ssin Moder i Rom-up
den fslgende Sssndag og sag-de:
»Im bar aldrsig for hørt en Præft
tale saaledcs om Raben-« Maa
sse hat-de ban hart Præditener om
Dadbslsfler og Daabseder og an
det lovmæsligt men ins-on m
Muts Evangelium Kunde vi
dog bare blandt alt det mrdge del-—
lige i Guds Mge ogsaa san von
Ost-n ca vore unge givet et lwende
Jndttvk erf deres M Herligs
hsdl Jal men detfaar vi ikkeved
« MI- dem med M om M
eer oa MM
Neu how-lebet var Met- Om
IMMUMUSOIVIOSM Mi«
Ppyrgsmgalet Dei var um«-sie en
Säde ved Saite-named sont ikke
fckrlig Im for i de Dage.
Men han kalder Banden et Lsfte
J Ifin Prasdiken om »Das-MS Sa
krament« (1518) figek han: »An i
Dawbcn losvcr vi alle den smnme
Ting, nciitiig at døde Synden og
tned Gsndis Ords Hsjæslip og Naadc
at vorde Kluge-« — »An-sa« er
det sandt, at der er intet bis-fere
bedtc ellek størm Løfte end Dan
bens Lifftw kiwad unsre knn man
lade-, end at sordkive alle Sonder,
do, bade dottc Liv og bxivc bel
ligc·«
Dis-se Luther-J Udtalelser ntaa jo
-forftaas oni Daabens store Kran,
book-out shan figer i Kdtckissmekh
at »den gmnlc Adam ital dvukne-3«.
Lg dct er jo rct sag rigtigt, at vi
ogsaa døbes for at dø fra vor
Sond. Men ellcrs nak haniz Ue
tegnelssc as Tauben sont et Løfte in
gcn Trost for mig. Naar Tmn der
inwd kader Sakramente-i »du salig
Enndflod«, lwori Nnd dar drnknet
nwre Sonder« og et »naaderigt Liv
isen-J stand Jsg Nenfødelsentz Bad
lned den Hcäljgaand«, da er dct
»e.s--.k1ucli5kc Ord, sont can cipltsjc un
koocrsswkwt Aand og lottk en for
Epint Eanwittigiwd
LAPFt da dir Hoved og -tag din
I Daub,
lnnsd dcst Mir m straalende .0.1ab«
««.-i ;".us—»-".:c«e1· mithin-r nie-)
Oe Oele-me Unlessprinteer: »Lan
lven ekrler Zimde Forlndknfky
Erzer tm Toben Js( Tskkxwlen U sci
;!er .:llc dem den cui-re ganzen-d
sont »er. kund Nndh er U sur
jasttelse si,1er.«
Lq del er erst lnslier tlke sur
ierr m nach-, m Hnd Sym- ginet es
":n:n:)s:·c xszx troende Vejledere Jg
svasrere nahm i den dnnisle Meins
:n·d, lnsilsfe m gsør uel ·1 at lytte til
ZU lade J-: belaste as. En as nnne
Venner talte engann nted asdnde
Prof H. Euerdrnp onc dankte Ulr
keforlwld J denne Zassnmle fagde
Professoren blandt andet: »Ja, Eo
«ren stierleganrd Tmr Musik« Ja uift
lmr ban, on nun-:- Zpor er ill.l nd
flettet Men Nin-a Nrundwig Lsar
lex-et, Wild Bei-f nur lemm P. E
Blume bar lwet, O C deen lmr
stleve, Og de hat vidnet, og derei
Vidnesicmrd bar vi ilke overlyøkcy
knemlig at Herrens Rast er over
FVandet«, Daubens bellsige Von-d,
med Nandens Tilbud for at gen
føde til et Inn Liv, som Troen
man tilegne sig i ,,l)ellig Gla
«de over Donbens Rande
aave, over den Forjasti
telsens tlllqdonn isotn er
es tilegnet under den ny
Pagt« (Biskop Mariensen).
Sluttelig vil jeg site undlade at
lliess-, at del forekocnmer ung, at
den forenede Kirke som Samsund
i sin Helhed snarere konnner fjers
nere end nærtnere den daner Me
nigshed og i Sækdeleshed den Tel
del-ab sont taldes den indre Mis
sion, der dog i Begyndelsen gav
svor Kirkewfdeljng Riddekslaget o,1
Prwget. Jeg kan ikke se bedre, end
at Weit-hauen paa vort Kirketaarn
speger i den Netnjng, at vort Sam
fund Vil snarere ligne norsske, tyske
og mnekikanske Innoder end den
indre Midslionss anssdevægelse, Wor
nied vi fra førit as var i Stets-If
og føgte Forsbindelfen O« ncine
Brjdre lad os se os for og raste
vort Anker -i Tide, førend Strom
Inen bliner osji for stærlc Tet er
lietnsnfeligh naka en Plante demn
der at løsne W fra jin Jordbnnd
Det Lan spre til Henvisnen Vi
leder i en vanskelig Periode Den
.-forenede Klrke er voksej sig Inere
frem til Anerkendelle, og det kan
være anstelng men er alligevel re
-fi-kadelt. Wkop Fr. Nielsen sagde
engang, at naat en kitkelig Ret
ning eller Samfsund naaedc saa
langt, da havde dets Tilbagegang
allerede bogyndt. Mon det sinlde
være Diliældet med Den forenede
Kittel Lasd os like være for flkrel
»De- Iellise Rissen-«
St lMe Jubilæumsstrkft om Rad
veken oq den« Why for Guds
Birn, as Paltor c. C. Jeden. udis
M i Inlednlnq as den 400saaklae
Mormattonsfqh tll Fort-et for
»von Hirn-Mem l Wa, sit»
es M com Ja. W l MM
W Ha M eas- ho
mssveteu W c. O. W
Isumd III-» Dein-« sit»