Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 25, 1917)
Mis· E. Brei-fisc Psia Himmelvcjcn. Oversat as Ellen (Fortsat.) »Du er forandrct,« sivarede jeg, »Im-n dct er jeg ogfaa.« »Ja, du scr like stasrt nd. Men dot har du aldrig gjort. Lg du er lige saa yndig sdtn noget Slndxy Ine dcniJ jog —— aa Kate! Hcvsker du dc runde, holde Arme-, jeg en Gang «l)cwdl-"-« Sc dem nul« Hnn skød Ærmct tilbagc, staktelg Barnl J dot samme Oørtc sog lmarde Fadxrin ndskl i Farstnem og bendcizi Mand- slentredo rygcudo ind. »Man din Ves, Karl-' sag-de lmn lttaalttlodig. »Du Ded, slworledlss Cigarmg faar mig til at desto-« Lan straktc sin Haand nd imod 1ni·,s, let og ligcs golde som on, For csr vant til at cle alles thdost Zug saa daa lnnn nnd uk LIEod«ln)de-«ligll,)cd sog ikke formaan at stjnlc. De iaa Blau sjden vi sidsl medic-D handc mrandrct hanc saa snldstændiig, at jcg næsten gu ste vod Znnct af l)an-:i allen-de oppnstedc Ansng der shade et lldtr1)t«, isom didnisde am ist List-, disk var cnere end forspildt. »Nat« din Ves, Flut-U gentdg Antelia Oan kastltde siq i en LwncswL og ndcn at stamke shcndc den mindstc Zninlc Opmasrksmnlnsd vedblcsu han, idlst lmn lnsnncndtis sjg til mig: · »Von Ruh De er smnlkcre end nogen Zlndc, og —" »Ist-g skal komme dgl-n un anden wang, Ylnnslia,« saqu jus, idot W mod asl den »Na-Winden im lundc satnle s mjn lillc Ztlftclsc rlfs m- miq for at- tage Af skcd « · »Maa iffu status« raubt-l- ·kmn og sprang op. »Man ika! Jus-s nil gerne shale en Padsiar om de gode, gam lc Tagc.« ji at1)! Onar tnrdc Elan dank-! sog styndtc mjg bott, blindende as gljdmngolssc og Banne-. Er dct Inn ligt, at jm noqlsn Zjndc san have lslskct en saadan Mand. « :j’lt W for han: Sknid lmr tsnnmst twdsc csg be Ndrinn- nrin kaer Modtr i et slnslt Aar? For lsvilkcn lnnbløii Eslendiqlnsd llar Herren jtfc bavarot mig, da lmn drdq mlg nd as denne Daarskabcsns Assgrundl - - Don l. December — Ernest sigcr, at ml tan jcg ruljg zsaa ljcn at sc til -:’lmclia, da Elende-«- Mund Ihar surorodct sin em- IIlnkeL saa at imn nma hold-c fig paa sit ogot Vcrrclsc. Jst-g gaar altsaa dcsrlJcn Mrn W er visJ paa, at sog tonrntcr til at sjgc et cller·andl-t nsorstandsigt dg taalnslisgst, og sog vide ans-ftp at sog knndc have Fred i at blwc borth Und Amt-, at lsan sclv dil ner nccd mig dg lcrrr mig, Iiwad sog skal sann -s Den Z. December —-—- sen Sandt Amelia daars ljgere, end da jeg førfte Gang befngte l)ende, on lntn modtog mig atter med Taster. »Ho« du er add, at du tonuner faa snart igen,« sbcgyudte hun. »He-I tager dig det ingenlnnde ilde ep, at du brød saa hastig af forleden Tag; Karl var ufors stammet paatrængende. Da du var gaaet, sagde than, at 1)an nnrrtede not, «dn bat-de like aflagt sdin gamle Vane at sblive let forneerner men jeg ved, at Tltan føls te, du Shavde kun vist retfærdig Harme« »Nei, jeg var virtelig Ored,« fvarede jet, »jeg nurrter, at Helliggøkclsens Vej gaar stejlt opad, og jeg glider saa ofte tilbag-e, at jeg er nasr ved at Inisfte Haa bet om nagen Sinde at naa Tl)elt op.« ,,.L)oad siger Doktor-sen am tnig·.-« spnrgte hinn: »Wie-net han, at jeg er meget daarlsigki« »Ist-g er vis paa, at slwiis du spørger -l)am, vil han ganste ligiefrem ssiqe sdig, ilzvasd lhan mener,« swrede jeg, »det gør than overfor alle csine Patienter.« »Ders-om jeg vlot tnnde komme as Ined den Hut-ste vtlde jeg snart være mig sebv igen," fagde il)nn. »Geset te Tage tan jeg føle mig juldtonnnen frtsk og glad. Men var det itke for neine ftalkels fmaa Varus S—k1)ld, knnde det væke mig lige tneget, lyooedan det Oele end te. Med saadan e Lin sum det, zlarl beredet mig, Itar W istte ntseget at Inaaide af Frenttiden.« »Du glemmer, at Barneoigen er til «Ztede,·' hvsis ftede Zeg. »Na, jeg Vryder nng tstte osn Charlotte. Jttte sandt, Charlotte, Te Ued nu« lnmrledeszs nun forsennner mild-« Enarlotte lmnde saa Inegen Tast, at lntn lod, sont am Inm ikte Il)ørte, lyvad der blev sagt. «Tet denyndte meaet fnart eftek non Grolan Han oilde ljaue wjer med alle andre Zwinden sont Uan plejede, og da jeg talte til hanc dewm, lo lmn jørft let og godmodig sssom altid, men skasnkede itte nnne Lnfker noqen Optncerkfonvtxsd Da jeg saa ting idet mere alsvorlig, sagde Van, at saa lasnge han lod mig flatte mig few stnlde jeg ogjaa lade hanc Watte sig selv. Jeg tmckte, da Dort sanfte lille Varn tonl, at det Ostulde gøre Vant lidt mere ftadig; men lnan bat-de anstot sig en Dreim, og det blev en Pige Msin Sorg og mine mange Taas rer njoede den lille Staffel urolsig, faa Karl ikte tnnde iooe om Ratten. Oan flnttede da til et andet -Bcrrelie, og jeg faa mindre til 1hanc enld nagen Siinde før. En Gang intellem sit tlmn et lille Anfsald af erigthed og lovede at Oære inere Ihjennne -og at behandle nng mindre hensynsløsr Vol fik to smaa Piger —- Tvillinger, og lau en Dreim. Karl Elod ttl at viere rigtig glad ved iham og innre-J virkelig at soebedre M, stønt han rig tignat endnn var en hel Del fammen med unge Ledigs qcengere, med hvem lmn røg on dmk oq —- jeg ved Me, Shvad andet mete. Han fick alt for imange Penge af tin Onkel og thavde fo ittc ansdet at gøre end at ssmtte dem til.« »Du moa ikke -fortælle mig mere nu,« lagde jeg, ,,vent, til »du bllver rastkre.« , Amen reiste W og Uav hende nogot, lom lyntes at aplive heade. Jeg gtsk lisdt then til Btmene, alle tve Imaeke oq blose og wege- wllge oq stille-Mee ,,Nu er jeg ndhvilet,« togde Amäsh »og det sit niig godt at tale med dig, jeg kan se, at du shar— ondt of .mig.« »Ja, det shar jeg i Sandhed,« ndbrød jeg, »Da vor lille iDeeng var tre Maaneder ganimel, fik jeg denn-e skraskkelige Fort-leise eg hegynsdte at ho ste. Karl bebrejdelde inig i Vegvndelisseth at jeg hoftede, -l)an sagde, at det var tun en Baue, sont jeg burde fri gøre mig fra. Saa begyndte den lille at fygne ’l)en, sog jo mere Ihan ;I"vandt, dei- niere spandt ogsaa jeg. Til fidst døsde shan.« Det staklels Vorn gav fig atter til at grade-, og jeg tørrede lieu-des Taarer sbort lige saa sljnvtig, sum de spandt, takneinnielig over, at klinn dog tunde grcede. ,,-Ziden den Tid,« vedblev hnn lidt efter, »er det, sein unt Karl har uns-et den sidste Rest af Hengiveip l)ed for mig. Mere end nogen Sinde holder shan fig der-te fra neig, eg da jeg en Gang bøiiialdt ham oni dog ikke ssaaledes at forsøinme Tløriiene ug niig, sagsde han, at shan liaivde san-et sin Løn, fordi shan slnevede Zorbini delsen ined dig. Du ·l)avde da i det inindste nagen Ka raliterstyrke, og ——" ,,Antelia,« afbrød jeg Idendiy ,,tal ikle inere oni dette. Tet tan lknn være jnierteligt og ndinygensde for inig,« ,,2Naa,« Eint-lebe hnn trift, »Na eidt Liar shan alt iaa bragt mig til fidst Jeg er sog og l)jertefaaret, og jeg bryder inig tun lidt ein, hivad der bkiner af niig.« Der ·l)lev en lang Pay-se Jeg længtes efter at sze l)ende, ein lnin, naar den jordifke Tilflugt sing tede wende-, ikke ksnnde søge I"in Tilflngt·i Kriin Kcerligs lied. Men jeg bar en, jseg er nceften bange for fejg Esmsl for at treenae ind i andre-J Fertwlighed Til fidit knaslede jeII og tysoiede der it«akt«el-:s, ndtcrrede An slxlk »m, ieg vidste at du nilde lIaee »Als edlidenslied med mig,« fagde thun »Bist eneste, jea kunde glæde inig Ued , da Karl tsagde, at lian vilde flutte liertil, var Tan ten otn at faa dig at fe.« ’ ,,Ve’r din Onkel oziiaa l)er?« ipnrgte jeg. »Ja, lian flnttede fern liertiL ug det var limit, sum fit ilnrl til ogsaa at tage liest-den« Han er nieset god sitnod niig.« »Ja,« sagde jeg, »og Nnd er ged, er Lian ilke?« »Mod, naar lian ladet inig lilive iya sag niodbsnde lig for Karl? Men Kam inwi- tan dn sige ssaadan »Amt« Jeg inarede ned at freinsige to Linier af en Zal me, iom ieq hol-der meget af: Min Fressen din Barntxhjertiglwd faa streng og dog saa ncild " Hat ledet Inig og ten-set inig saa ofte, jeg fo’r nild »Im lyolder ilte aTsZaslnier,« sagde l)nn. »Nam man er rast, oq alt gaar efter Inst-C kan det vcere mmet rart at qaa Ii Kirke og junge iannnen ined de andre. Men naar man er iaa ssyg sein jeg er, er det itte faa let at viere giidtfrygtig.« ,,"Men netep da er «det Tid at føge iin Trøft i Lilristnsx « »Ist-ad tan det nytte at søge Trost negensted5, « saxkde lntn klyirkende. ,,V-ent, til du er fyg, og dit Werte kunst, san sckal dn sie, at du itte Oil have Lysst til start andot ensd til at inkke og grwde hele dit Liv.« »Zei; bar været sog, og jeg ved, hvald Sorg hat at -betyde,« fagde jeg. ,,10g ieg er glcrd ved, at jeg tot-d det. J den Stole Ihar jeg lært Ksristus at tende, og jeg ved, at han fan trøste, hour ingen anden Jan »Du shar altisd vaswt en løjerlig en,« lagde «l)nn. »Den Chor alldrig gjort Fordring paa at forfma mere end det balde af, hmd du figer.« Jeg Haa, at bun var trwt, og ferlod heade. Men olwor vilde jeg anste, at leg havde formaaet at faa Kriftus til at være hende saa mer, som han var mig Lnaa Oele Hienwejen --—- Den 2-l. December-. — Feder fixier, at l)an sank-I ikke um Dr. Cabotgs Hrædikenen san iiger, at de er ille dogntatisle nol, da de taler it"i«e nut« til Znndere Men ieq kan allerede spare dseresJ Jndilydelsse, jeg nicerker, at slian nieget inere end iør begyiider at tasnle liig lslnd aabenbaret i Kenner-. Med inig bar han ende løse Zanctasler am nor-e Yndliimöencnen ou skønt ieki aldriki lan gøre Rede sor, liinorledesxs iea er nnaet ril en bestenn ’E"!ictniini, gar inin Overheaisniiniz Faiilied dlni et eiendannnelizit Jnsdirnk paa liatn Jeg er sei-: paa, at manne Fejl lilnnder iiq i det, iexi Wer, ou nanr jun-set naa init eget Liv, nnidrer ieg niig oder, at iezi neuen Zinde tin- aalnie ntin Mund en Watnne niixi nt liicelpe andre tilrette Min lille Pinse Aar det ilet iiie aodt. Dei er l)itsrtslspnderrisvmide at se iaadan en lille, ifrabelia Staffel ivirkelig lidende. Jea tror, det vilde Volde inig mindre Sorg at give Wende tilsbage til til-nd sont linn er nn, en levensde Del af niit eget selv, end at sie liende leve et sygt og fnazit Lin. Men ieq føaer at leve eiter det, ieg iiaer: »Sie din Vilie«. Lille Erneft er et Wille-de pna Zundlied da Skonhed »Es-an Ilmr Relig lied nof for to. Naar de dliver nsldi«e, vil lian oq lianss Sein-r dnnne en tneget tiltalende Modiaslnina til liniis alt-den Gaan Jld sag Oeitigslied vil online l)eivde, ozi lieu-des Vlidlied vil niildne l)am. —— Den l. Januar 18-11. — Oder Tag liar iine eane Plliuter og fin eaen Tilgt Oder knn det sda intere, ieg gaar faa langiontt fretnad2 Dei niedrer mig, at Gnd tillader Menneiker sont jeg at vasre sont Pletter paa lians Küste-. Im Pan knn tantkse mig Gran-den dertil deri, at dersin jea nagen Sinde naar nt blive bedie, vil det rocere til stor Ære Jfor thans Navn; llii nasppe liar der noqu Sinde været ringere Materiale til Bygningen af et Tempel for den hellige Aand end jeg. Den Tiid kan mnllisivis komme, da de, Issom Tenden mig, Sim- mnoben, batnagtig da uiuldkommem iom stg m- er, vil se Poa mig med Forbavielie og Minde »Mket Guds Underl« IOg derivm jog lenkte, at den Tid aldrig vilsde komme, tror jeg, at keg vilde skjule niig i Jordcns dybesfte Hauen Jeg eier alt, lyoasd der tun tjene til at Idrisve mig sfremad; altisd scnasrkscr jeg min Moders Jndflydielsiu Hende er det, som har lasrt mig at ty til Gud nie-d en slioer Nød og at tro paa Bønnens Mast. Og jeg er nøje lknyttet til en trofast Ægtefællc og fand Kriiten lEin-est er iskke lidenftabelig Sssom jeg, inen altid rolig og julusliehersfet Dels sliggex ldette i llmns Natur, del-J har han ogfaa ftuderct sin Bibel grundigere end nogcsn anden Bog, hans Gruiiidsætniger er faste, fordi de «er derei- Rod i den, og thans bestandigsz Omgang nied sing og lidende Meiiii«esker -vis«er Iham «Livc«t, «som det ser. Hnor lian slisar leulpet niig iromaldi Sud inslfignc skiain derfur. Sau yar jog Jakob. At Unsre samtnen tncd hani bslot on bald Tini-e opildncr cic. Hatt lauer set saa Viel signet Znniliu tin-d sirisftiig, at- shan er i sbeslandigt Sulitim og bang Ilsilædc meddelser sfisg sclv til dette nroljsne Hieni. Der or itkc en indeirfsor dcts Dem-, som iftls iaar nagen Del i hand Lytta Ln niine Børm ntine elfkede, dyrebarc Born! For den«-I Ztyld Odriocs jeg til uafladelig at hige inud et rcneny unsre ljclligt Liv. Maa jsesg ich iclv slrælic est-er dot, jcg gerne «nilde, de skuldc Oliv-a Zna gaar jeg da ind i et nyt Aar, gansike vist ndsisn at vide, lwad cht skal «bringe, nien vligesaa oisl nicd tniindjold Grund til Tat og Glde og Hand --—— Tsen tu. Januar. — Ensdnu ist sfortviolet For føg tkm at bringt- vurt nlmrnionifkc kHjiein til at sam stcniiiie, og cndnn en Skuffselsc. Ernest iljiaiodc holt til-eint nor s«Bi·1)l«lii«1!-Jsdag, dg det pincte og ydniygodu mig, sfaa tin-got nim- sont lian likwde tsagct iniod en Jndlmdclso til sLiliddng nde. sog ventcr altid noget as Lilien iuin dct aldrig bringen Mon dsct gaar andre TigcsAAF Tertil er jeg tin-get betynirsct fior Jakob. Tot lndcr til, at han scrttisr stor Priss paa at vcrrc samtnen nicd Wen Im er aldclcg vis paa, at linn itku nil knnnc gøre lmni 'lyt"kclig. Dct iisr umnligt, at lJan it’l«c stiildcs vidc, liviltcn prmgtig, ung Mand han cr uq at ilmn tun fau, lwein lmn missen J Tantcn er dist let not at lade Guid imm- vor vgl-n on vor terms-J Vei. Mon naar vi tonmier til det untcltis Tilsfaslda sinken-er Di sum ":)isegol, at iui med Vor innige Forftnnd ital knnnc hin-we lian med at niger Zagen Nu, ja, til ham niaa jeg gaa nicd denne two Vc tyinring og betro niin fast-c Brodes Frisnitid til l)ain, Joisd its-I tan. zog soil iorføge at vinde Jakob-J Tillid Dei-sont dct ilte er Laien hoc-in cllsers tan det »du væm siosin i den fitdstc Tisd gør liacn faa tanfefilld ug dug san ioidnndcrlig lykkelig » Den-IT Januar. — Jeg l;.::« prøvct at nd iinde, oin jeg «l)ar nagen Grund for min Antogelie mcd Hensyn til Eury. Jakob ler og undganr niine Spørgss inaal. Mcn lian tislstaar, at en inegct alvorlig Sag dar optaget tmnsJ Tanker i den isildite Tod-, tun tan tmn ittil for Øjoslilittet tale deroni Gud Evebiignie det for -!)-am, hoad sdot sfaa end kan vom-. — Den l. Maj. — Min tærse, sikrøbcligc lille Unasz Fødfelsdag. Gud være taslieh fovdi "l)an shar bevarct hende for os vi idette Aar. Seliv om llian Oilde tage lieu-de «fra vg, vilde det soæve mig en Glæde, at shun ihar slevet samtnen smed osi og udøvet ssin Ind flydelsse iblandt os. Ihi Esclv et wbovidft sBarneliv over «fin Jnsdflydclse i Hjcnnnot J Sandhed en Iunldcrs fule Trinke. — Den M. December — Det ladet iskke til, atI Dagbogöoptimielfer i den ifenere Tid skal shøre Ined til min jordiske Gerninkf Mine travle Hain-der -l)ar ifaa nieget andet at gøre Qg naar jeg undertiden Hur vie ret fmrlig opbmgt og friftet af de ftsnrrenlde -- Zsitrenges Mi-:s11)d, lmr jeg ikke vovet at kasle for Inig felv ved at nenkalde i Erinsdringensdet, soin bnrdse svæve glemt. Hnor jeg lasngsesz efter at leoe i Fred Ined alle Mennefkeu og lwor jseg daarlig kan finde niig i, at nogen lilander fiq i Lndragelfen af niine «".ørn Nil let Menster pan Ovenbasrenhed, Barnvlijertigslied og sø fterlig heimliqlied ieg vilde blive, unt jeg nogen Zinde sum gannnel sonnen sknlde tm i en celdre Broderss Hug .—·« ---—· ——-—. XVll Tun 1 Januar IML Jeg lnir i Binde at ter at inne sur imn Inin Tnglnniog at vasre sinere tw inft iined den end i Fior. Heut nmnge dyrebare llds talelfer bnnde ai Frn Eint-hell og andre er ikkes ruhte for beflniidig, sordi ieg ikle sit-ali- liai nedflrenet dein. Jeg har sinkt-et Inn-J l)ende i Dag. J Folge Ernestis Forflng lim- iezi ladet Zusanne Grøn forfyne ’l)-ende nted en delnigelig Stol, isotn lijælper den-de til at knnne ocrre einn- det nieste af Tagen- Jeg fansdt hendse fiddende i den inld ni Zahlen-umling , nied det tnilidly rolige leltnfiqt lniende ian nltid af en Afglanis nsi ieer Viin len. Linn fer nd sont et Mennenke, der ei koncncet fsejrrigt igennetn Linets Kamp. Oele forrige Aar be føgte je1 lIende ofte og lærte efteehaanden lienders Lin-s Ilnftorie at sende, skønt hnn ikke ’l)older af at tale oni fig few. Hnn bar dir-erleidet sbasade sin Manld og en ljel Stute Piaer ug Drsengie, iosg then-des fvage Helbrel er i Odvedfagsen en Følge af at have ivaaget ved derei Sygelejer og af II Vor-gen ever at have miftet dem. « Un llIun gør ilkke CFsordring paa ikke at llkunne sprge »Ein er Knurvem smen ikbe II Vorg, ksoni vanærer Gud,« silger skPun. , »Synes det Dem «i«kke »l)aavdst,« spuvgte jeg i »Dag, ,,naar De tænker paa de mange slykkelige Hieni, der findes Venden over, at De from-for andre frkal slove i fawdan Ensombed sog iSasvn?« »Jkke jeg frem Ifsor andre, skcere Born-« svarede hun med et OSmiL «Tufinsd.et af Guids kæve Btrn fin As--—T des spredte om i Werden, lisdende mag-et merke end h. . Og jeg tror «ikke, der gives mange, fom er lykkeligeke end jeg. Ganste vist var jeg knyttet til min Gud os Frelser, før jeg send-te en enefte Sorg; men det var ved en Kwde nie-d smange Led. For thvert Led, sum et faldet bort, er jeg kommen ham nærmere, indtil jeg, sda jeg ingen andre Ihcwde tibbage, droges helt ind til lmm selm og tisslsfulde serfaresde, hvald jeg hidtil kun til Delg Iimsode kendt,» bvorledes han fuldt nd tan til frisdsstiklse en Mennefkosjæl.« «De niener a«ltsaa,« sagde jeg, medens nn: Mai sank, »at Mand og Vorn er deringer paa vor Vei. lsum hol-der os stilbage fra at Være Herren nackt-« »An nej,« udbrød hun, »Gud5 Gaver er aldkiq Hindriieget ’T)vertimod Vil thun ved at gøre osz tiI Onstruer og Mødre just give us Betingelser for at knnne leue et helligt Nin Micer derssoim vi niiisdpugek dansz Gnver sved at lade dem indtage shans Plaids i vere. Hier-ten er sdet en zeceeliglwdsgerning af yam at tage dein fra us eller at ’fratage os Glæden over dem Det er heiligt,« til føiede hnn efter en Panie, »a: der paa Jorden findt-Si Sjæle, som elster deres stieie as Oele deiesJ .·szeite og dog Jiver disse »O Diener uden Milseliold til Kristus. Zaadan var jog ikke.« En nbetysdelig Tjenestey jieg tun-de yde Inendtz stanuiede for en korst Estnnd Smnmlem derpaa gendpwg jesg den, isdet jeg sag-de: »Im har nmme fmaa Taalmodig-dedeorøsoek; nten de gnsoner Inisg tilde-les intet. Jeg kan i der mindstr iike se sdet.« ,,-:icsej, Ui kan ikke se, at en Plante Dotter-« svas rede inm. »Er-or De da virkelig, at jeg ntsaafkse Dotier, sei ont det er ubeoid-I«l.« « »Der oed feg, De ger, wer-e Born D e r ta n i i ke tasnfes Lin ndsen Vcekft.« Dette tløftede 1nig. Jeg gik leeni, idet jeg Oele Wejen bad onl, nt jeg maatte overgioe nug l)elt til Hain, i hin-: Sie-le ieg gear. Maatte jseg kun Were en niere lcernillig Elen. Men juz er ligegyldig Jg uops nnrrtfonh jeg leerer ifke mine Lettier ntere end hale eg jeg gisennner, lyvasd jeg «l)-ar leert. Teile er niaasske Grunden til, at dsysbe EIndOedet saa tidt glider ferdi Inin Ejaslsrs Linn-, nden at de doq slimr Nod i mig. — Den 20. Marts. — Dr. Cabots Priedifen i Tag gjorde et dybt Jndtrysk Paa mig. Naar jeg lyttet til Osaan Stennne og sljører heim tale um Gndislivets Herlighed og Asttraaværdiqi)ed, føler jeg som «I)a11, at jeq ei- -uil·lig til at agtse a«l Ting fsor Stern at viere, for at Uindse Kriistuis og finde-s i ha-m. - zlsien ·naar.jeg kunnner tilbagse til alle inine time lige Enger, bsliver jeg l)elt optasgen wf dem, og del fester inig en finsertelig Kam-v at tvingse Inin Zjæl yet "til Gnd Ilwdeetisden fan jeg næsten miszunde Luq liendecs rolsisge Natur, lhimrfor Geh-wer jeg at kaste mis mied lisele ntin Sjckl ind i, hvad fiom shelst jeg tager miI for? Jeg kan ikke «saa weg-et sum sy et Forklcede til lille Ernen, nsden at jieg gør -det msed en Jsver osg BI gejsstring, sont naar en Soldat »dring-er i Krig. Jeg gad vide, om Mennefker med min Sindsbd skaffenhed nogen Sinde bliver nedstemte og last-er at h rolsigt paa ILivet — Den 2(). Juni —Min treu-, li le Ilna hat gciincinaaakt en lang og nieget alsvorlig s Iygdoin Dei er sont ist Und-er, at Ihiun i det hole lag-et har kiiimet onst-loose alle dissc L«id-i-lssser. Osg naisten lige saa iiokt ist tin-der er »den at sit-g lsar kuiimkt sse paa dem Ug «oster llge udoii at gaa sra Sans- og Samliiig. Ein-est lag-de i Begynsdielsen tun "lsi.den Vcegt paa iiiiiiiis Banner oni, at haii oilde gøre noget for :)eiide; oq ssaalcdesz spildteg noget af den kostbare Bid Me- . ’i sank-ne Øjoljlik sont lian rigstig sik Øje for, at det Tom Fari- paa worde, blau der niogset skønt i han: Feld soiiosrolsc for ilicuida · — — OF Tinte estcr Time kuiilde han gaa op og nod ad liiiiloct tin-d lyeiidcy og dot var røriende at se iiende liqae sont en lilsoq, søndcisbriidt Lillie i slians stærke Arme. Eii Morgen var hiin ncestcn l)«elt hom- og if fiiælode ord limidscsz chjm iiicsdsoiiis det var, soin itulde ooro Cis-error ilirisw, idct oi onersgaO band-es iliiqtendc Sjasl til «lia·iii, i lioisrs Arme Vi liande lagr Milde i T tm lMl . Lilien Ndar —syiith, soni om -l)aii kiin oisloc iore as saa oidt for at aioc lisendsc tilbsago til os, og Liiiii s oiidiiu ooi«, liiii uoiisdislig inerc dyroliar end nagen Ziiidls find sog var saa takiioiniiiislig over at sis Einen-: Tr sscjrc osiiisr lians Hirrtiy saa at liaii iiden silaiss fiiiide give 919lal«d ima distto durchaus, lillc Luni. Ja, oil oil give bunt iions Vorn, lmiik liaii kreist-r drin as os. Hatt jin-i iildria lilisoo iiøsdt til at rioo dein im of iiiisd Magi -— Don 4. Oktober. — Vi liar haft en stillt Souiiiiiisr naa Landri, disk oil «sikse, Variioiio oq sea. J Tag seit-or vor Søii og Awing siii five Aar-J Fad sislszsdam ·liaii er suld as sLiv og Siiiidsliod og snider siq over alt. Han lnfisr soii si vort mørkc Hieni. Fador lisar sastist i Tag og er foni Følge doraf faa træt og iiisi·vøs, at liaii nasppc kaii taalc at lum- Bar nein-Z Sie-innen Dersoin han ivil sasic, vil jeg anste· at lsan qsordie dot soisniistig og regelmceksig Men un dertiooii iiasater liaii sia mich iiisdtil than er iiwr oed It sonach og til aiiidrc Tidcr overfyldscr han sig nie-d usunde Spisscr. Wid ililot Marklia ·kuii1dse se, hvosr vskasdelisgt alt dort-e scsr for .ha«in. Eiter at Vorn-one Var skasfeck as Besen, og jeI Iliavdo ssaaet sdeni i Sena, fagde sbasn mesd «sin ynkeligstk Mine: . »Im «lma·bcr, niiii Datter, at du er tro imod di ;Søii. Gan har nu naaet en Alder as Ifive Aar og et L fsovstandiat Barn. Jeg vil shaabe, at du shar leert lime at ohan er en vader og Ihjsemifalden til Fortaibelise.« Gortsættew i