« "ii«sc.fc?iiiisiikff
Pan Himmclvcjcn
Oversat as Ellen.
CFMMJ
Frn Erastun til Frn Mortimer:
»Min leere Stifteer
Alt er gaaet gudt, ug Doktoren har sandelig list-nnd
til at viere lockt-lin. Tet sagde jeq hatn ugsna i selve
hanc— sircetkelige Stifter-S- Ncervterelse Hnn furstnar slet
ikke Kam, on jeg tan nceppe trenke mig, at det tan vcere
gnvnligt at leve samtnen nied et snadnnt Menneste. Men
jeg ser, at Kam vutser i Zelvsurncegtelse og Tanlmus
diglied derved, un liendecs anndelige Liv udvikless i en
Grad, sum surlinvser mig. Martha Elliott er gud un
omlniggelig imod hende, men diIse niilde Ord, bis-se
smaa sieerliglnsdsbevisen denne ontsiatgsfnlde Øinlied,
sum er san velnurende i et Zygevnsreliiy ejer hun ikteJ
og dein tan lnin ikle give. Jmidlertid hat jen da den
Trost, nt jen bar Luv nt furkcele var thre Kam, saa
meget jeq vil. ;
Trennt-n er ien vrnsntsin lille Fins: vn statt) er tan
lyttelin over liam, nt linn itke liar Tanle sur noget
andet.«
i
i
Jakob tii si» Moden s
,,«J?atnrligvn—:s linr der aldrig paa sur-dem Over;
slade etstsisteret et Varn sum dette Kam er saa nunet ;
mer vild nf (slln-de, en lmn knn liveiten spise eller sove
eller nuaet af alt det, liendesz indtagende Evigerinde
sinder vnszsende under diese Otnstcendiglieder. Aldrig
i mine Tage liar jen set nunet san yndint, sum lnm er
sur Tiden Tusturen er en brilliant Fin, ug Katn er
aktnrat en Kune sur l)am.«
i
--— Den t. kliutnsniver —-— Min elstede, lille Dreng
er i Tnn en Mnaned gninmel sen liar nldrig set saal
dejlint et Var-n Jen ligger vnnnen unt Ratten sur at
se van hnni Mnrtlin siner pan iin terre Mande, nt ieg
maatte liellere vise min Flasrlialied ved nt suve un spise
sor tinnsrs thild; un Ernest iiner , at det tummer nul, san
siiart jeg liliver stnsrkere Men jeg liliver itte starken-,
un det er niig en Zinsfelfe
-s- Den Lis. November » Nn liegnnder jeq at
blive mig selv inen, det tuster mig it·t«e san megen An
strænnelie nt strive Jen lever sum i en ni) Vordem en
Ver-desi, livvr nendelig Lidelse fester til nsinelin Mitte
statt ien nugen Zinde tnttje Und not, surdi linn linr
givet mig dette dnrebare Varu?
Men jeg ser unsaa, nt linn linr sit-net Turne vaa
min Vei, sur nt jea iile stnl vasre alt for lthteliq ved
dette Liv. Jeg linrde i dette Lieblif itie tnnne tlnae,
un dag er det min en Letteliiy en itur Uettelsty nt strive
lidt um mine Zurkjer llnder liele niin Znndum ltar
Martha vceret san luld, san ndeltngende Hmi rev mig
nd ni Zeitgen, nnar jeg var saa trcet, nt alt var intg en
Plage-; ug naar jeg liesvitnede, furdi ien stulde sidde pnn
en Stol, sagde lnm, at jeg ingen strasfter l)ar, og at
jeg aldrig bnrde have giftet mig. Men hoursor dvcelek
mine Tanter ved alt dette i Steden sur at vende sig
imod mit elstede Barn on min lære Æqtesælle ug alt
det andet, sum til-Indes sor Slyggerne gør mit Hjem
saa com-list Jeg vil haabe, at jeg bar leert noget ban
de as mine Sol-get og af mine Glieder, at de vil hjælpe
mig til at viere as Sandhed on blive i Sandhedens hel
lige Alver.
— Den 4. December. —- Min lille Drengg Navn
hat vasret Hotnsdspørgszsntaalet i denne Tid Jeg havde
tasntt at salde hatn Raymond, sont Inin tære Fader hed.
Jeg synesi, det vilde viere en lille Opnnnttring sor Mo
der i hendes Ensomhed Men det Inder til, at Navnet
Jothant er arveligt i Familien: saa langt tilbage, socn
man san mindes, har den ældste Zøn altid baaret sin
Inder-I Raun, og Ernestiss snlde Navn er Jotham Ernest
—- en hasst meet-selig Zannnenscvtnitm! Hans Moder
vilde endeliq have det sidste Navn med.
Ernest furholdt sig etgetnplarisk under hele For
handlinaen og sagde, at han aldelesJ itte hande. noget
besten-: Luste i den Retnsnzs Men da jeg havde heslnt
tet mig til at folge Fannliestittetn niste han sig saa
tat«nennnelig, at jeg salte ncig rigeliq belønnet sor det
Essen jeg havde bragt.
Fader er i sin sorteste Zindsstetnnitm J Dag
da jeg sad og tielede for tnin lille Dreim, sagde han:
»Mit! Dotter Katharina, sen sloler paa, at dn be
der Gnd ont at bevare dig sm Asgndszsdhrtelse«
»Res, Fader,« svarede jeg, »det um« seg ald1·ig. En
Asgnd er noget, sum ntan sastter i Ztedet sur Nnd Da
det Her jeg itte ved min lille Dt«eng.«
Han rnstede paa Odvedet og detnaskkede, at Hiertet
er hedmgeligt niere end alle Ting ou tmndsordcervet
»Im har hørt Moder sige, at vi tunde elste vore
kcere her paa Jorden saa hast, vi Uilde, naar vi blot
elster Gnd højere,« sagde jeg; og jeg knnde have til
søjet, nten jeg gsorde det natnrligvisz itke, at jeg hver
Tag heder out atiinaatte elste Ernest og mit Barn hol
eke og højere Stattels Fader blev nogt sorbløsset og
betytnret over mit Sonn og ester at have grnndet over
det i nagen Tid, sagde han:
»Den almasgtige er en stor og sorsrerdelig Gud
than taalek tagen Medbesler. Han vil have Hiertet
helt eller slet itte Naar seg ser en nng Kvinde saa op
tagen as noget as det skabte, sont du af dette Bam,
scælver jeg for dig, ja, jeg skcelver for dig·«
,,Men Fader,« paastod jeg, »Gud har givet mig
dette Baru, og han har givet mig mit Hier-te saadan,
som det nu er.«
»Ja, og dette Hier-te trænger til at genfødes.«
»Im trot, at det er gensødt, da seg blev døbt,«
svarede jeg: »men jeg ved, at der endnu maa get-es
et stort Arbesde i det. Og jo mere dette Arbcjde strider
stem; des mere vil jeg blive syldt as Kerlighed Kan
du tkke sorstaa det, Inder-? For-staat du ikke, at so
merke jeg ten-mer til at ligne Kriftus, des merk vil jeg
gennemtrcenges af Kærlighed til alle hans dyrekøbte?«
Han ryftede paa lCIovedet og henfank i dybe Grub
leriek, fom lian altid got-, naar han findet noget for
driftigt.
Men jeg fkannner niig over, at jeg liar vovet at
difputere nied hasti, jeg er vis paa, at jeg blot liar kun
net vile inmi, hvor ringe den Bis-dein er, jeg har Meg
net inig. Og desuden ftaar mit Bjærg ikke faa fast.
sont det«liar gieri. Det kan gerne viere, at jeg er uær
ved at gøre Erneft og Varnet til mine Afgnder.
— Den 16. Januar 1839. — J Dag er det vor
toaarige Brnllnpsksdag Jeg ventede Inig ilke ftort af
den efter sidfte Aarsz Erfaringeic Fader var i daarligt
Humm- ved Froloftbordet, og ftmlsz dereiter trak han fig
tilbage til sit Verteilt-, lwor lian holdt fig indelukket,
saa at man ille en Hang knnde faa liansJ Seng redt»
Jeg kan ikke forftaa, at Ernest sauledes overlader hant
til fig felv. Men jeg trot, det er lians Grundfætning
at lade enlwer folge sin Natur-. Jeg faar i det mindfte
Lov at folge min. Efter Middag gav lian mig en Bog
jeg i lang Tid liar ønffet niig og bedt liain omx —
,,.ftrifti Efterlignelfe«.
Lige fiden jeg lasfte i den liosJ Frn EainpbelL har
jeg forftaaet, at det var en Bog, jeg vilde fnnes out.
Jeg lckfte de ,,Fire Trin« liøjt for lia1n, lian fagde, atj
det var ndntcerlet, og saa tdg han Bogen og gav fig:
til at lasse selv liift og lier i den. !
Jeg saa, at de dvrelmre Lieblile da jeg bar hant
alene, hastig fvandt, og jeg Var lige ved at lilive ntaalJ
kundig over, at lian lcefte, da de Ord: I
»Am-b altid at faa mindre i Ztedet for inere«,s
pnldfelig stin for niig Jeg tasntetj, at dette peger lien
paa verdislige (i)odei·; inen jeg foragter Penge, og jeg
foragter dein, der elfter Penge Te Rigdonnne, jeg’
liiger efter, er ikle Sold og Guld, tnen inin Mond-»s!
Hisjagtelfe og Kcerliglied Og lieraf ftal jeg beftandig
begwre mindre eg ilte niere? —
Jeg brnd mit Honed nied disse ZPørgsJinaaL me
dens jeg i Stillied bad Gnd oin at niaatte vasre tilfredss
nied, livad lian vilde give mig. Og jeg blev stille, lykke
lig og fnld af Fred J sannne Lieblil fein jeg var
naaet til denne rolige Sindsfteinning, lagde Erneft Vo
gen fra fig, kom lien til inig og tog inig i fine Arme,
idet lian fagdet ·
»Jeg taller Gnd, min dyrebare Huftrm at han gav
Inig dig paa denne Dag. Det tlogefte, jeg nogen Sinde
liar gioist, var da jeg gav niig til at elske dig og gjorde
ntig til Nai« for din Sftfld.«
Nu er hele Verdiin saa fleu, eg alle Mennesker
faa leere. Da Erneft var gaaet, nuidte jeg Martlia paa
Gruppen, og jeg otnfavnede og lydsede liende Inn faa
tiojft fordanlet paa mig.
»3aadan et Sind det Bat-n dog liar!« liørte jeg
hende livifke ved fig fele »F det ene Lieblil dybt nede,
i det nasite liøit oppe.«
Zaa fnklede limi. lian der nnder den l)aarde,
nbøjelige Skorpe ncaasse geincnesz ftjnlte, tinnne Følels
set og sljnlte Sorger2
Jeg flnndte inig tilbage og liyzfede liende saa lærs
lig, jeg hinde.
,,.tdvorfor fnlker du, Martl)a? Er der noget i Vei
en? Hat jeg faaret dig ined noget fom helft?«
»Du gør dit bedfte,« fagde hun og git forbi mig
ind i sit eget Værelfe
X1V.
— Den W. Januar. —- Hmsni stnldo have troct,
at sog sfnldc san unsre at gøro nicd statkcls:s, ganilc Sn
sannc Groll? J Tag koni Dr. Cabot og fortaltc mig
en højst niærlclig Historie Don Insoweit-die sont
gjorde lwnde den sidste Tiencstc, blcv syg for et lmlvt
Aarcitid sidcn, og Dr. Cnbot lmr sra Tid til anden set
til minder chchs Lægc sagde, at lsun tmsngtc blot
til Hvilr og til got-, ncrrrndc Kost for at fonnnc sig, og
doq blcv hnn slct ikkc bedro. Tilsidst vistc dot sig, at
lmn sit ittts denne nasrcndts Kost, sordi lsun itto handl
Rcmd dertiL dck l)nn lsavde Inistct do san Wurm-, lsun
lsavch spcirvt samtnen Da Tr. Cabot sit dctte at wide-,
guts lnin lnsnde nogct as Zusannesxs Ltsgat til Hitle on
sortalto lnsndc sanitidig oni drt lnssnndcrligc Testantentu
Zimoplosisrsttsn nnsddtslto du, at da lsnn toni til
Insannr og sna hondois Tilsmnd og sandt niig lusdondc
nnsd dont-O vontcdc lnin stille sur itkis at (1fln«ndr niig.
Forst dn lnin fini, at im besonnt-tm ilksdr lsun tniq til
Himlp on tuq niig i siinl Ali-nun ·
»Ist er niig dtsrsor en stor Glasdc,« vodlilisv Dr.
Tat-ot, ,,at otnsmivr Ensanneszs lilltl Fortune til Dein,
lnnsni den tiltmwt Lg jun tun iktc ladll vaer nnsd at
missts Tun til Unkfc nied, at Dis nianske lmr Dust-et Nod
stals til, tsndog i den isllcvtc Linn-, at son- dcnno stat
kt-l-:i, forvildedts Ssasl til Fnslscren.«
»An- Dk«. Caliot,« ndbrød jeg, »lsnor dct or mig on
Lottolso at lsøro Dein sigo det. sog lsnr altid bcbrcjdet
niig selv niin Right-d idct jeg ittts talte rent nd til
lusndc oin Josua Dct or unstet lettcrc at talo til Gnd
end til Misn noskim «
»Ist-g tkor,« svarede Dr. Cabot, ,,at cnlivor Bim
som bliver bedt i Jesu Navn, saar Sonn Enhvor sau
dan Bøn givcssz osJ as den lscllig Rand og blivcr dersor
antagtsn as Gild. Og dersom Deus-J Raub om Frclsc
iste, lmad vi dog ville malte-, tont lsendcs til Gavil, or
dct sittcsrlig paa andcn Voj blcvct besvarct for Drin-«
Hans Qrd gjordc disbt Jndtrnk Pan mig. At tænke
sin, at hver encstc as niiuc sattigc Vønner saar Svari
Oder cncstct
Dr. Cäbot lsoldt trods alle niine Jndvcndinger fast
paa, at han ingcn lovlig Not havde til Pcngenc, men
at de tilkom mig. Han sagde, at han haabede, vi vcd
den-s Himlp skusldc knnne blivv sritagset sor noglc as do
Sparsomnwlighcdshensym som nu var nødvindige sor
os, incdens Erncst arbesdcdc paa at afbetalc sin Fadcrs
Geld.
J et eneste Øjcblik var mit Asgudsbillede nedstyrtct
sra stn Haide. Hvok kunde han gsre Dr. Cabot belag
, s :
stig i det, som han havde saa svært ved at dele, endog
Hned sin Hustm Jeg havde Møje med at bekcempe de
JSorgens og Stamsuldhedens Taarer, som var lige ved
Tat bryde frem, men jeg beherskede mig saa vidt mulig,
Iidet jeg sagde, at Susannes surt erhvervede Ejendom
ikke slulde anvendeg paa denne Mande, nien jeg vilde
uddele den blandt de sattige, som jeg var vis paa, han
vilde have gjort.
Han raadede Inig da til at sætte seer Formuen fast
og beuge Renterne Aar ester Aar, naar Lejlighed ga
Ves3. Paa den Munde saar jeg ncesten 400 Kr. otn Aaret
at uddele til de fnttige, saa lcenge jeg lever. Hvor er
det dejligt Jeg havde nresten ikke tcenkt tnig at kunne
ltlive saa glad over noget. Stalkels gmnle Susanne
Linn vil bringe innnge Oserter til at suble as Gliede
—— Den Lö. Februar-. — Ernest bliver Inørlere,
haardere dg niere nlvorlig sur hver Dag, og han er
snnken dnbt i ntin ngtelsiy siden jeg fik at vide, hvad
lsan lntr sortalt Tr. Cnlmt. Bilde det ikke have været
langt mere cnandigt at stjule de Oste, vi tnaa bringe?
Jeg er lige Ved at vcere bange for dann saa inde
slnttet er han; han mna jo veere bleven skufset as mig,
og nn taner han sin Tilflugt til denne frygtelige Taus
l)ed. Vidste jeg blut, hvornied jeg kunde vinde hans
Yndest dg viere hatn til Behag.
Min lille Dreng er· ikte rast. Jeg havde tcenkt
mig, at det var san godt, at lJans Fader er Liege, saa
knnde enlwer Stigdotn blive tagen straks, naar de første
Einnptoncer liegende at Vise sig. Men Ernest hører mep
pe estek·, nnar jeg siger, at jeg er. ængstelig for l)cnn,
en dersonc jeg sperger hmn om noget, svarer han: «Det
ved dn liedre end jeg. En Moder sorstaar as sig seit-,
littorledeszs lncn skal passe sit Var-L« — Men jeg sorstaar
det ifte af iniq selv, og jeg ønsker tit, at jeg lsavde
annendt nl den Tid, min Musik lsar taget niig, til at
latet-, lnmrledeLs sen stnlde tage alle de nfurndsete Til
iwlde, sont nafladeliq indtrceffer, siden jeg fik min lille
Drenxs
Mai-Um taqer sig as l)mn, naar jeg dar undet at
gere, og lncn pas-see hmn liele Søndag Esterniiddag,
niedean jeg er i Kiefe, Inen lnin ved lige san lidt unt
nun-:- leneinlige Fornedenlnsder sotn jeg.
— Ten ti. Mart-J. Jeg t1·or, at jeg uilde gaa til
Grunde, lwis jeg itte lnwde Jakob. Han er saa kærlig
eg onil)1)ggelig, sna solskincsglad og munter, at jeg ikfe
Thelt tan tade Modet Og tnin lille Dreng er min durc
:lmre chit. Jeg gar inig llniage for altid at niøde limn
ined et Sm«il, hnn knn allerede se Forskel paa et glad
en et dedrønet Attsint
Jeg er visJ paa, at der er noget i Gndg Ord, soin
tnnde støtte og berolige rnig under denne Tidsi Sorgen
dersmn jeg bldt vidste, lwor det var og knnde streckte
min Haand nd on grihe det. Men jeg føler niig san
ene under Tenttet as Marthe-Z Ringengt, Inder-J dank
lige Lnne og Ernestsz Tilliagelsoldenlnsd Ernest list
nnster inig ofte til den gode Nattern, jeg har. Han
Ued ikte, at jeg oste vandrer fretn og tilbage paa Gul
net nnsd den lille for at liolde hanc rolig, og er saa for
tdnisnisen on trat Men tmn stal liasve Mosv til at sein-i
Ro, lwad det saa end sfal koste mig.
——- Den 5 April· — Det første Foraarsiglinit gor
ntia niere met, end jeg nogen Sinde har oæret. Jeg
tror slet itke, at Martha tan forstaa, at Mangel paa
South Jndespcerrina og Paduingen as saadan en stor
Dreng san tage paa inine Fircester. Hun taler altid i
iliøje Toner oin desin, der kan «liolde sia vom-, selv naar
de er ncer ved at segne, og hun siger, at det gør hun
altid
Lin Astenen, naar Drengen er falden i Somi, kan
ieg itte andet end ligge og døse paa Sosaem inen hnn
betragter dette soni en Vane, der bør bekæmpeLi, og
gør alt, livad lnin kan, sor at sastte inig i Arbejde.
Kunde jea lilol faa Tid til Bøn og Gndsz Ordsi
Las-Initia, san vilde det endda kunne gan. Men lige fra
den tidliae Morgenstnnd er jeg optagen, og oin Afte
nen er jea saa ti«a-l, at jeg itte tan andet end livile.
— Den Z. Maj. s— Tante har Været lier i Dan.
Jeg liavde itte set liende i de sidfte llger. Hun udi
bin over mit lldseende i en Tone, der, nden at linn
vidste det, indelJoldt en Bebrejdelfe intod Fader oa
Martlia
»Du tan ilte ndliolde at pag-se den store Drena
lielt alene otn Ratten« saade l)nn, »oq dn st«nlde lie
gnnde at give liatn rigtig Mad nn.«
»Ja-g er viltia til at taqe Drenqen oin Natten,«
sagde Martha lidt itist. »Me« jeg antoa, at liansJ Mo
der lielst wilde liaiks liain selv.«
»Bist Uil jeg onsaa,« nddrød jeg; ,,jeg vilde Vcere
aldelesz nlntt«elig, der-sont jea stnlde give Illffald paa
liain nn, liaesoin lian ei· ved at saa Trender on er saa
tidt vaaaen.«
,,.stad saar du ior at holde sit-winseln appe, ncit
Varus-« sont-site Tante
,,Jt«t«e noqet sa-:-ligl,« svarede jeg.
»Mit til-l, det ei- paa Tide, at Doktoren tager sig
as dette,« sande Tante jin-ig. »Det kan aldrig gaa at
lade dia saaledesxi salde af. Lad niig se den lille. Hinz
Init Vani, lian traenger til at saa Ginnnierne aabnede.«
»Det liar jea sagt til Ernest vist en balv SneLJ
Gange,« erklasrede jeg, ,,1nen ban bar altid travlt og
siger, at det kan lilive en anden Gang.«
»Ja-g nil ilte l)aabe, at Drengen saar Krainpe,
inedens lian venter paa den ,,anden Gang,« ndbrød
Tante ined et noesten trnende Blil paa Martha Jeg
liar aldkig set Tante saa nær ved at miste Herredømmet
over sig sclv.
Ved Middagsbordet begyndte Martha:
»Jeg trot, Broder, at du kommer til at lage dig
as Barnet. Fru Croston har været her og talt om det.
Og hnn siger, at Katharina har tabt sig. Dersom jeg
blot havdc anet det, vilde jeg have taget hende ved
Oaanden og støttet hende. Men hun har slet ikke
klaget.«
, ,,Hun klager aldrig,« saldt Fader ind, og alt del
Blod, jeg hande, strømmede mig op i Ansigtet, saadaii
bankede mit Hierte af Gliede over disse venlige Ord.
Ernest saa paa mig og lagdc Mærke til mine rsde
Kinder. »
»Du sck flink ud,« sang han, »me» dersin du
ikke liar dct godt, bør du hellere sigc os det. Den lille
skal jcg stralg se til.«
Saalcdes havdc et Ord af Martha opnaaet, hvad
tyvc af minc ikke hade kunnet udrette.
Nu har den lille det godt og fover sødt Og jeq
har Tid til at lægge hele mit trætte, sorgbetyngede
Hjertc i min mcdlidendc Frclfers Haand og fige l)am,
bde intet menneskcligt Ørc tør høm Hvor det er
mærkeligt, at Bønnen, som i de mange Aar, da joq
liavde god Tid, ofte kuu var mig et Arbeij, un or min
bcdste Vederkvcrgcslfc, uaar jeg blot kan opnaa Tid
dtsrtiL
Fru Embury bar faact en lille Dotter. Hvor det
glwder mig for hcndel Den lillc skal opkaldes eftcr miq.
Tot er mig en indcrlig Glæde.
—- Den 4. Juli. — J Dag er den lillc ti Manne
dor gammel og flink og rask. Jeg er rejst hjem til Mo
der. Ernest vaagnodc tilsidst til at se, at noget maatte
der gøi«es, og er han først Vaagem faa er ban ogsaa
lstvaagm
Nu ljar han sendt mig l)jom, og min kærc Moder
ist« l)cnn)t«t, kun er hun alt for ængstelig for min Hel
bred Men jcg bar dcst allen-de meget bedro, og jeq
tmnfch chg skal faa rigtig udlwilct her.
chslmr skrcvet til Ernest og ganske wrlig sagt
liam, lmor det hat« pint og krcvntct mig, at ban kunde
form-Ue Dr. Cabot sin Hennncliglicd
Den 12. Juli. — Ernest skriocr, at ban ikle
lmr misddclt ljvcrkon Dr. Cabot ellcr nogen andcn den
SM, del-, iidet den mrisr Ucd Emnii Inder-I Ærch sum-Z
liam l)cllig.
»Du figmz min kcerc Huftru, og det hat« du ofte
sagt,« tiliujcde han« »at jeg iffe forstaar dig: mon er
du viszs pun, at du altid forstaar mig?«
Nod det gør jeg uaturligviis ika, og hvor san jeg
det? Hvor kan jeg forstaa hans mange Forsikringet
unt, livor loskclig han er ved at have faaet mig til Hu
strit, uaar jeg sammcnligncr dem med hans Ligcsgyldig
lusd for miu Hellnscd
Mon hanI Brom- or tut-got kærligc. Jeg kan nee
fton ikke oppobio dem. Og skønt min Stoltlicsd byder
mig at vaer tilbagel)oldcndc, løber Hiertet dog af med
mig, og jcg udøscr over han en saadau Strøm af Kret
,liglwdserklæringcix at lmn Vist or nær ved at dr11k1w.
Moder sigcr, at Drengen er Prægtigj
— Den l. August —- Da jeg sagde Faroel til
Ernen, um« jeg glad ved at reife dort. Jeg tuenkte mig,
at l)an, nam· jeg Var borte, dog ntaaste Vilde finde, at
der nianglede noget i hanii Lin, og vilde byde niig Del
fonnnen hieni nied uoget af sin gainle Kcrrliglied
Men jeg drinnte rigtignok ikke oiu, at han ikke kun
de nuduasre niig Eonuneeen over, og da han i lelorgeB
pludselig ftod her nied siu Vadsaef i Haandem knnde
jeg ikte andet end græde ud i liansJ Favn sont et træt
Baru.
Nu kan da Moder rigtig se, hvor meget ljan holder
af ncig!
»Hvordan kunde du slippe bort?s« spurgte jeg til
fidst, ,,og livad drev dig herud? Og hvor længe kan du
blive?«
»Jeg knnde reise, fordi jeg vilde, «svarede han.
,,og jeg kom, fordi jeg maatte komme- Og jeg bliver i
tre Tage.«
J tre Dage skal jeg have Ernest helt for mig selvl
— Den 5 August — Nu er han reift: inen han
nar efteiladt sig en lykkelig Husnu og Mindet oni tre
lyktelige Tage - «
·’·««·
Da den første Glæde over at Inødes havde sat fiq
lidt, fik vi Tid til dig-se l)erlige, lange Sanitaler, som
jeg holder saa ineget af. Ernest liegyndte ined at scctte
inig lidt i Rette, fordi jeg havde gjort liam den Uret
at tro, at han havde forraadt sin Fader til Dr. Col-ot.
«T«et er ikke en Gang alt,« afbwd jeg hanc, ,,jeq
troede endogsaa, at du hat-de rost dig af de Ofre, du
bringen«
»Sei-as fortlaregs din Kulde,« soarede ban.
»Mill sitlldel Nei, det el« dog det løjekligfte Af det
nele!« udbrod jeg.
»Du var fold iniod inig, det fislte baade dn og zesx
Lg det netop i et Ziel-lik, da jeg sasrlig trcengte til dia
scsjeelu Men lad ost- nu ikke dvasle inere derved Vi
einei- niimnden, og oi ftmsber begge ro at mindre ior
Osudis Ansigt i Livetcs inange Sinmiting Jeg tror illa
at ni nogeu Binde sfal komme ret langt fra liinanden.'·
»Me« Ernest, —- sig niig — hat« jeg stufset dig
nieget —- nieget?«
»Einfo mig? Hund inener du, Kauf-"'
,,«L1not«lede«:- ljar du ellersii kunnet viere saa ligegnli
dig? Hoorfor var du saa lasnge out at lcegge Meerke til.
lioor daarlig jeg var?«
»Oui« jeg forekounnet dig ligegyldig? Jeg liar dog
altid elstet dig saa inderlig Jeg stannner iuig over,
at jeg itie har lagt Meerke til din Skrøbeliglied Men
sandt at sige, saa lod jeg niig føre bag Loset af din
Adfcerd overfor Drengen; Til ham havde du intet an
det end Smil og Solfkin.«
,,Tet var principinoessig,« fvarede jeg og følte mis
ikke lidet stolt, idet jeg gjorde denne Meddelelfe.
,,Maast·e jeg skylder dig, kcere Kate,« sagde hart
efter nogen Tids Overvejelse, »at sige dig, at da jeg
tog niin Fader og Søster med mig hjem, drømte jeg
lidet oni, at dette vilde blive dig faa fvært. Jeg vidste
ikke, at Fader led af en uhclbredelig Sygdom, og jeg
troede ifke, at Marthas Karakter vilde være din san
aldeles bodsat. Jeg tænkte mig, at Fader, ioni hat.
plejer, vilde finde sin Glædc i at læse og at se til Folt
Og«jeg mente, at Marthe vilde kunne være til Nytte og
hendes huslige Dygtighed fri dig fra mange Bruderier.
Mcn det bar altfammen vist sig at være en Fejltagelir.
(Fortsættes.)