Overlat af Ellen
. EVEN-)
Men jeg lunde ilke lade viere Alle de sdybe Strntni
me brød frem, og jeg maatte qræde nd. Kunde jeg
blot have fortalt tnitte Sorger til et eneste Nennele
vilde jeg have faaet Ailnb for dem, men jeg havde ikle
Ret til at tale med noget Mennefte ont min Ægtefcel
le. ’
Ertteft gil op og ned ad Gnlvet i Taoshed Aa,
kunde jeg dlot have grasdt ved hans Vryst og falt, at
han elitede mig og havde ondt as mig?
Til sidst, da jeg blev roligere, tottt han og satte
sig ved Siden ai tttig.
«Dette er lonttnet over tttig sont et Tordenslag,«
Iagde han« »Im oidste ilke, at jeg lod dit Hierte hnng
re. Jeg uidste tlle, at du øttslede, at din Moder slttlde
bo hoss o-:· Og jeg tog det for gidet, at tttitt Hnitrn ttted
sitt Entjiindede og heltetttodige Karalter ttilde itøtte tnig
i ettLttter Pligtopfyldelfe og byde tttitt Fader ag Stifter
vellotttttten i Dort Hient Jeg tted itl"e, httad jeg nu lau
gere. Ztal ieg iettde dem bort2«
,,Nej, ttej!« raahte jeg, »du ital ltlot Date aad
intod mig, Erneft, ltlot elile mig og se part tttig ttted
ditte eane Øjite og ikle ttted andre Menttejkerszs. Tit ttids
ite, da du tog sttg til ·Ltttitrtt, at Leg h.tttde zeit. setz
hat« aldrig sagt at sljttle deut.«
»Da bildte dtt dig ind, at jeg innen Itattde?«
sttnrgte hatt.
. ,,:lt’e——-ei!« sttarede text: »Men iesg iatt innen geil
hozs dia. Te iagde alle, dtt ttar saadan ett gttd Ja ltøis
findet Mand, on dn talte faa stttttlt ett Jliten net et
Mode «
»An tale itnnlt lattYlnn lidet kunnte-, ttaats ntan
itte letter itttult,« fande hatt hedrøttet »Er det tttnltgt.
at dtt Ja jen, en troettde Mand og en ttoettde Kttittde,
tan tsedhlitte tned Bretter sont deutte? Zlal dn Lade dit
Lio ltettittxtna fordi jea ille tan elsle faa lidettslaltelia
fotn dtt, on ital jea hlätte trwt af det Hele, fordj jea it
le lau tilfredgitille Nah-«
»Me« Ente-its iagde im, »du hat iør tunnet til
fredszsitille ttti,t. Httor nat jeg lyklelig i dett ist-ice Isid
da tti altid ttar fatttnten, og dn lod til at holde iaa ttte
get af tttig.«
Jeg tttasiede tted Ziden af hattt, og iaa ott i Jan-J
blege, lteltnnrede Anstat.
»Hast-e Barth« saade hatt, ,,jeg elster dig Its-viere,
end dn tted Mett dtt ttil da ille have, at jeg ital lade
mit Arlteide lichte oa ttlltrittge al tttitt Ttd ttted at
fortcelle dta dell-«
»Du ded, at jeg ille er saa taattelig,« ttddrnd jeg
,,det er ille stttntt, det er ilte Ret af sdig at tale til
mig daa den Mode. Jea forlattget intet nrittteligt
Jeg sorlangek tun die-se dagliae stuaa Bettiser paa ditt
Kasriighed, ftmt jeg ilte tkok vilde lunne ophsre, der
lotn dtt end-tu holdt ai ntig paa santme Maasde iont
ist«
»Sage-n er,« wart-de han, ,,at jeg er optagen ai
mit Avbejsde; mange aloorlige Tanker og Vetyntringer
fsrer det med fig. Stsrstedelen af min Ttd tilbringes
dlandt syge og dsende Dei-for tan jeg ofte synes
aandsiraværende oq lold, men du er miq derfor itte
mindre tier. Tvertimod bllver du mig under Felelfen
af Livets Kortvakigshed og Byrdefuldhed dobbelt dare
dar, idet jeg ttafladelig mindes em, at Sygelenge og
Dsdslejer oglaa ftt ellek letter-e vil findes i vokt Hjem
lige laa fuldt lom i andres.«
Jeg klyngede mig til ham i usigelig Not-dich idet
hatt ndtalte disse itraskteligeOrd
»Au, Ekneit, lov mis, lov mig, at du itke vil d
i-rt't-« bed jen.
»Du taabeliae Barn,« laasde han, men han elitede
mig don· det falte jeg·
»Mtn egen Kaw,« veddlev hatt lidt efter, «tan
du itte klare for dig lelv den Kendsgernittg, at jea
nu en Gang ille forstaak at laegge tttine Følelser for
Dagen Jeg er icle Jld vg« Flattunek og Vegejftring
sont dn, tttett ieg har dig ttsigeligjæh og du kunde
spare dia lelv tnegen unadvendig Snterte, « tm ntia
med. Hvad anaaar min Fader og Saiten da tan vi
tttaafle nted Tidett finde en Udvej til at beiri dig ior
dem. Men indtil da vil dtt jo not finde dia i den
llleiltghed, de forvolder, for tnin Styld.«
»Im bryder mi« slet ikte ont Ulejligheden. Aa
Erneit, hoor dn tntsforstaar migl Det, jeg tagt-r ntia
ncer, er, at de er kommen ittd intellem dig on mig,
iaa at dtt hol-der mindre af tttig.«
Eaa lotn der Vud efter Ertteit. Jeg nttdrede
tttig vtot over, at der ikle allerede havde oæret Bnd
efter hatn et halvt Hundrede Gange set-, — oa iaa
git han. -
Men jeg er lige faa hiertefyg lom for. Hvad hat
vi vundet ved denne StocmP Slet itttetl Ztallels
Ernestl hvor kan jeg volde ham Sorg, ttaar han i For
vejen har laa meaet at trenle paa?
—- Den 20· Max-ts· —- Jes hat l Daa haft et i
Sandhed llsnt Brett fra mtn tære Moder-. Hun op
giver Haabet om at komme og til-bringe itne sidite
Aar lhos ob med en elfleltg Saalmodighed sont bringet
mtg til at aræde« hver Gang jeq tænkek decpaa. Hvad
er Hemmeliahedemved den siebltckeltae og frimodige
Genatvelle i alt, hvad Gud vilf O, havde jeg blot
Ernte til det samme. thun beder mlg om at were hea
lynsfuld og god tmod Ernestr Fader oq Salter- oa
minder mlg em, at mln htmtnellke Fader lelv har
ttdvalgt denne Bykde oa Prwelle oq Feld hat lagt
den paa mta liqe ved Dtrtækflelen til mit watelsabes
llqe Oft-. Jeq er bange for, at leg helt har ladet dette
ude a,f Gnne i mln Banne over, at Seit-it hat« bragt
dem habil.
— Den s. Its-etl. —-.Maet«ha er tndelutset lam
tnen med Genest t- han« Studersveerelle hatt-de Das ca
Rat. De atver ntta Me iden mindlte Stadtan af,
hvads dlsle dennneltae Wingert hat at den-de .
J Morge- lont sau, mln M, Mideltqe Kalte
piqe, pltedlelia favende tnd t mit korelse for at stae
sstu Dienen- pv. thun send-, at hmt vttde tue passe
l et Gus, hvor to M made ca alt-e Vetalinaer. der
modlaade W. »
MMGUÆhmsn-lomstalrache««
W tit. -
i
Dianas-kniest Jesksmisqiwkekmqtm
encanghwdethizomjeth inlg af alle
disse Smmtins, lvm hun aabenbart stiller i liqe Rcekke
med at bebe og lasse iBibelen.
Sau fnart Erneit havde Tid, tlede jeg til ham
med alle mine Ærgrelfer. ·
»Gebt, min Piqel« fagde th, »in-ad om du
helt overlod Husvæienet til Marthal »Hu-i vilde da
fsle lig langt lyklelligere og du vilsde da viere fri for
manqe befværlige og ubetydelige Smating.
Jeg bed mig i Tungen for ille at sige noget og
vendte tilbage til Sara.
»Der-fein Freien Elliott overtager hele Husvceies
net, og jeg flet itte unsre hat noget dermed at gere
vil De faa blive her?«
»Nei, det vil jeg rigtignol ikke. Jeg lau ille lide
·hensde, og lan ikke finde smig i hendes smudiige
Smaalighed og Karrigl)ed.«
,,Godt! Saa inaa De reife-« sag-de jeg nied me
gen Værdighed, slønt jeg var lige ved at give mig til
at grasde Da jeg kam til Ernesf for at faa Piigens
Len, paatog han iig felv at afgsre Sagen.
,,Min Stifter vil overtage hele Husvcesenet, «
begyndte han.
»Vert« faa artig, for min Slyld gerne," genfvas
rede Sara. ,,Jeg kan ilke lide hende, og jeg tommer
aldrig til at lide hende.«
»Deine-:- Lideu oller JktesLiden hat imidlertid in
let at betyde,« fagde Einen ,,D-e maa lade oære med
at lide hende, iaa meget De lyster, tun at De ikke
forlader os.«
»Ja, men jeg vil virkelig ikke blive og lade mig
lommandere of hende,« paastod Sara.
Nu er hun vorte, og svi har selv maattct laue
Middagiimad Tot vii sige, Martin har lavet den;
hun iagde, at jeg»var hende i Vejen, og at ieg for
styrrcde lieude ved min Ubehjælpsomhed Jeg ljar
løbet hid og did for at finde en eller anden Engel
der inaalte viie iig villig til at deltage i et faa ilet
ordnet Husvæseir. Hvor er dog alting vidt for-stel
ligt fra, lmad jeg hasvde iceuft mig. Jeg vilde have
ist iurimiisliqt Hieni, et Hieni, hour jeg var Midtpunltet
for nl Wasdem et Hjem uden Skyer ligesom Taiites.
Kissen Eint-its Feder sidder sont en Levendegørelfe
as sein«- dct tauie Mel-le lig en Nattemare paa alt
mit Mun: Mai-ihn uedbliver at foragte inig og se
stævt til mig; Ernest er saa optaget af sin Gerning,
nt im nnsiwc sur inni. Vil him have et eller andet
Rand, iim iwmcr iian Marthen medens jeg fidder
ydnmgen nedmrdiziet og·slanifuld og blot undres over,
at liau nagen-finde asgtede inigx Sau kommer der Ti
der ist«-d iioriuende Jubel, iiaar hatt er imod mig fom
i de lnkkciige Tom-, da oi giorde vor Bryllupsrejsh og
im glennner alle uiine Ærgrelser, og jeg hænger ved
-l)niis:s er og hatt-J Bill og er som ude af mig selv
af Fryd.
Den L. Oktober — Jgen har sder ocvret et
lldlsrnd Jeg lustvang mig faa lcenge, jeg knnde, knen
til-jidst sprang jeg i ti Tusinde Stntler.
Ernest havde faaet sden Vane at vcere saa ap
mcertfoni invd jin Fader og Stifter ved Bordet, at han
tilsyneladende helt glemte mig. Det snnes tun en
ringe Tim, men det ærgrede og ophidfede min allerede
forud irriterede Sirt-L saa at jeg tillfidft var ncrften
ude af niig seln
J Gaar sad de alle tve og nnd deres Frokaft,
niedens jeg, uden noget lpaa msin Sallerken saa til og
kogte indvendig, da Ernest fremkaldte en Afgstelse ved
at sige til Max-tha:
»Dersom du tan faa Tid i Dag, vil jeg gerne
have dig nied nd en halv Times Tit-· Jeg vil gerne
raadspørge dig med Henfyn til,« —
»Aa,« fagde jeg vg reiste smig tned blusfende
Kinder, »n» edel- ilke den Ulejlighed at gaa nd for
at nndgaa mig. Jeg tan fsorlade Vmelset, saa at Z
can have eders Hemmeligheder for eder selv lige saa
vel som eders Zweit-«
Jeg ved litte, shvad der flog mig niest, Ernests
foritrætlede og bedrøvede Udtryk eller det Blit, der
velciledesz niellein Martha og hendes Faden
Han forlnndrede Inig ifke fka at forlade VE
relfet, on jeg sbegav ntig ovenpaa som den ulytkeligfle
Stabilitcg, nmn tnnde se for fine Hirn-. Jeg liørte
hanc gan til sit Vetteln-, tnge sin lHat vg«l)egynde
Nunden til sine Me. Og jeg tilbragte nogle iørgelige
Timer i min Entomhed J det ene Øjeblit skændte
jog paa niig ielv, i det næste harmedes jeg over den
lange Raskle Flrnsnlelseh sont havde nidført dette nlmns
geligc Qvtrin
Tilsidft loni Ernen.
Hnn saa vewtnret vg lidt bleg ud.
»Aa, Ernesl,« udbrnd jeg og lnb hani i Mede,
»det gnr inig san vndt, at jeg talte faadan til dig.
Men jeg san virlelig ilke vlive ved at udholde denne
Tingenes Tililand, jeg tæres hen dewed Alle siger
til mig, at jeg sblivcr mager. Fal nline Hasnder. de
brændet lokn Jld.«
»Je§ vidste, at idet vilde gske dig ondt, tære
Varn,« sag-de han. »Ja, dine Hænder brænder, du
lille Staffel-«
Der blev en lang, flræstelig Pause· Og dog
talte jeg, og Ernest maaste med. Jeg bad og sbønfaldt
Gut-, otn ihan dog vilde frl os fra at blive stilte ad
at vl itke lkulde mlste det mindste af vor Karlighed til
hinanden, at hjwlpe mig til at forstaa mln kære, kære
Mand, og han til at faritaa mig.
Saa begyndte Erner
»Ach er det, som hat bedrjvet dis, leeres Hvad
er det, du ikle tan ndhaldeP Sig mig sdet. Jeg er
din Hut-band- Jeg ellker dig. Jeq vil saa gerne gøre
dig lystellg.«
,,tAa,du hat laa mange Gemmelighedeh fom du
holder mig udenfor; du bchandleks mig, «spm om jeg
tun var et Bern, naak du spsraer Marthe om al
ting. Du laer oqfaa l den sidste Tid til at have
glemt, at jeg er ved Verdet, og sprqer aldrig for mia
mer«
,,-dcnunellg-l)ederf« gentoq han. »was Gemmelias
beder kan les das share hast«
»Da ved leg site-« sparede jeg, ldet jeg træt
sank We vaa Wesen »das vtl vix-selig Mk vom
eqenkætlig ag fordrinasfulsd, Ermit, men jeg er me
qet Anstelng
»R-Ml«h«ltaselssmr. Osme
w MA- us sny W u uns noc,
iom en Undllyldning, men tun fern Aal-lagen Jeg
har virtelia inaen Uudslvldning oa stammer- mig over
mig selv «
»Sitz itte iaadam min elsckede,« udbrod jeg- »det
er mig, som burde itamme nria over at gar-e saa
meget ud af en saadan Ubetydeligshed.«
,,Det er ingen Ubetydelighed,« sagde han, »og
lad os nu komme til sde andre Punkten Du hat Ret i,
at det er hensyngløft af mig at spsrge Martha til
Raads i Stedet for dig; men hun har altid været et
Elagszs Orakel i vor Familie, vi ser alle fammen op
til hende, og hnn er saa meget mldte end du. Hvad -
Hennnelighederne angaar, da har Martha shjulpet mig
nied at gennemlcese mine Beger. Jeg har vier-et ligei
gyldig nied mine Regnstaber, Fa hun hat verret faa
god at ordne deni for mig.«
»Kunde jeg ikte have gjort det?«
»Nei, hoorsor ilulde dit leere, lille Hoved plages
« nied niine »k»ligesager«.- Jeg indier not, at det var
tankeleic af inig ikfe at fortcelle dig, hvad pi tog oLJ
jur. Men jeg bliver pint og splaget paa mange Maa
der. Maasse jeg hellere maa fortælle dig det Hele,
jeg har tun holdt det skjult sur dig for at spare dig
for saa inegen Vettnnring fam Innlig.«
»Aa, Ernesl,« sagde jeg, »der en Hlistrn itke dele
asle jin Mands Bekyiiiriliger?«
»«;lcej,« svakede han, ,,del tror jeg itke, nien nu
ital jeg formelle dig alt, hvasd der for Tiden tynger
mig. Min Fader havde en Fortetning i den By, hour
jeg er fedt, og den git godt i mange Aar. Tiderne
Hut-andres iinidlertid, han led det ene Tab ejter det an
det, indlil han itle hane andet tilbage end vor gamle
Ejendonk og vaa den hvilede even i siebet en Pantei
forsl·rmniiig. Bi stjulte Tingenes Tilsland for min
Moder-. Hirn var ifte friert, og vi søgte at spare hens
de for enhver mulig Velyinring. Nu er hun dorte, og vi
har iundet det nødvendigt at sielge vort gamle Hjem
og at dele og sprede Familien Min Faders Hiertei
set-g ved at se andre lide under hanS egne Tab har
drei-et hain ind i hanss nnvirrende Tilstand Jeg hat
derjor ouertaget hans Gasld og haaber nied Und-i
Hjnslp efterhaanden at jaa den detalt indtil den sidste
Heid. Man det vil vcere nødvendigt for os indtil da
at leve ineget sparsoillriielig. To paatrængende Gældss
poster er jeg nodt til ilrats at tage op. Dette har
uden Tvivl gjort, at jeg har været meget optaget, faa
at du har inidtcenkt og miösorstaaet mig. Men un vsed
du det Hele, min kasre Huftru.«
Jeg havde en tydelig Følelfe af inin egen Tau
delighed og Barnagtighed, og det iagde jeg hain.
«Men jeg trot, leere Ernest,« tilføjede jeg, »og du
vil jo ilte blisoe iaaret, naar jeg iiger dig det, at du
ielv har vceret Skyld i dette ved itke itrats at lade mig
dele dine Vet1)1nringer. Der-sont du fra Begyndelsen
ai havde iortalt mig sdet Hele, vilde jeg have haft
Medlidenhed baade nied din Fader og med dig. Jseg
vi.de have iorftiaaet Grunde-n til, at du opløfte -det
gamle Hjem og tog ham med hertil, og det vilde have
taget Braadden fra min bitre Stuffelie ined Henfyn
til min Moder-«
«D-et gar mig meget ondt for hende,« iagdse han«
,,«det vilde vcere en fand Glaede at have hende has os.
Men som det nu staat, vilde hun illke blive lykkelig.«
»Vi har sheller ingen Plads,« indfksd jeg.
»Nei, det gar mig inderlig onsdt. Og nu maa
niin tære, lille Huftru have Taalmodighed med sin
dumme, tejtede gamle Mand, saa vil vi tage fat forfra
i bedste Forstaaelie Men næste Gang ital sdu ikke
vente, til du er iaa fuld, at du toger over. Kam
ftrats til mig, og sig mig, naar jeg har saaret dig
ved min ubetænksomme -OPf-rsel·«
Saa gav jeg mig sebv alle de «Skcend, jeg tunde
taente Paa.
»Man jeg .f«pørae dig om een Ting en’dnu, siiden vi
er kommen ind paa denne Sag-« fagde jea tilsidst·
«Hvorfor skunde din Safter Helene itke vcere kom
men her i Stedet for MarthaW
Han fmilede svagt.
«For det forste vilde Helene viere bleven fuld
itændig knusst ved at stulde Lage jia af lFader i hans
nuværende Tilstand Hun er alt for ung til at skunne
bære et faadant Ansvar. For det andet har min
Bruder Joha, shos hvem hun ital bo, en Huftrm som
«vilde blive fuldstaendig overmrldet af min Fader og
Martha. Hun er en af diZfe online, fintiølende Ka
ralterer, sont man tan sondertnnfe inellsem fine Hien
der. Du er ikte af den SlagLT Du har tilstrcettelia
Karatterjtyrle til at knnnse leve samtnen nie-d dem paa
fannne Tisd, sont du bevarer din egen Vcerdighed og
til TrodsJ for de ydre Omstiendigheder vedbliver at
viere dig selv.«
»Im troede, at du venndrede Martha over alt i
Ver-den, og gerne oilde have, at jeg stnlde være akku
rat sfoni hun.«
»Ja, ieg deundrer «hende. Men jeg vil ikke have,
at du ital vazre nogen anden end dig selv.«
. »Men du var mer ved at pine mig til dade ved
at forlange, at jeg stulde tage smig ·i Agt for, hvad
jeg lsagde i din Faderse Neervævelie.«
»Ja, terre, det var meaet dumt af mig. Men
min Fader har en Fuldkommenhedsmaalestot, hvors
efter ihan bedømmer enhver Kvinde, og denne Maule
stot er min Moder. Hun ejede intet af det Liv og den
Fristhed, du har, og hun vilde maaske liae saa lidt
sont Jader og Martha have tunnet forstaa »den
stæmtende Monde, hvorpaa du taoer alt.«
Jeg knnde itke lade være at sukke «ved Tanken
am, hvad det var for et Slaaö Mennesde, der vaagede
over ethvert af mine Ord.
»For mig er der aldeles ttte noget ittdende i din
muntre Padsiar,« vedsblev Ernest, ,,men min Fader
har line egne Anftuelser med Hensyn til en krsistelsia
Karakteh oa than kan tskte forftaa, at virlelig Aslvor
ca virkelig medfodt Mundevhed kan foren .«
Gan maatte dort, oq vl lkal være adfkilte i en
Use. Men denn-e Samtale bar braat es faa mer til
hinan-dem jeg forstoid ham nu, fom jea aldrslg havde
fvrlmet how fur- see files- at W vsd faul-des at
aalme sit Vierte for mita oa lade mia dele sine Be
komrinaer hat awet mla et llqefaa ayldiat Ewig paa
sin Mliahely fom jea asiver them ved alle mine Iaade
Wald og Mel-ein og MashedW Oder W
det af ham at tage siln Faders Byrde paa lia. Iea
maaammiawnaaefetatlettedmforhmn
Stanh til at udfssre bette. III
fortælle hende det Helezmen menjss
at Ernest trængte til Penqe i et velaireude W ;
at jeg gerne vil shjælpe ham til dem. Sau HM F
Bernene skulde have Und-ewian baade i Musik H -
Tegninq, og at hun vilde være glad ved at Miss
dem til mig.
Tante ielv sætter inaen Priö paa den Slaqs
Uddannelse, men jeg Ihn-es alligeveL at det er rW
af mig at modtage hendes Tilbud; thi Bat-neue hqk
godt af at leere at fynge og fpille og tegne
De kan natllrliavis ikke komme her. Erner
Inder vil ikke kunne udholde lden Stei, de gar. Jtz
vil ogsaa helft overraspe ham og holder derfor det
Hei-e hemmeligt.
« .
—- Den 14. November. — Jeg kan se spaa den
Maade, hvorpaa Martha trækker Mundvigerne ned i
den sidfte Tid, at hun er «ualmsindelig misfornsjet med
mig. J Ast-es, da Ernest skom sent hjem, og fandt mig
tilbagelænet i min Stol, uden Arbejde, fotdi jeq
var træt of de anstrengende Timer med mine smaa
Knsiner, sad Martha og syede med new-I Haft og tj
Mich Fart i Timen.
,,Hvorfor sfidder du oppe faa sent oa syr med faa
dan en Haft, Martha?« fpurgte han«
Hun rykkede i Traaden, brød den af og hegyudte
med en nu, før hun svarede:
»Jeg tasnker, du vil finde det passende at have es
hel Sskjorte paa.«
Nu faa jeg, at hun var ved at gøre hans Skjoks
ter i Stand« Jeg blev hed og kold Paa een Gang.
Huad nmatte Ernest tænke om mig?
Hvad hun tænker osnt hendcs, er tydeligt not;
thi han sagde, —- meget varmt:
»Tette er virkelig alt for venligt.«
Hvad Rot har hun til at gennemrode Ernests
sSager og under-siege hans IPaaklædnings Tilftands
Dersom ikke min Tisd var faa optagen af Tintean
vilde jeg nok have opdaget, at han trængte til nye
Skjorter, og taget fat paa idem. Skønt jeg maa til
staa, at jeg holder ikkse af at sy STkjorter.
Jeg kunde iikke lade yære med at vife, at jeg
fslte Inig krænket, Martha forfvarede sig Ved at fig
at hun vidste, at ns,aar man er ung, faa er man ung,
og san snærmer man om uden at tænke paa Skjoks
terne. Dei er nu itke hendes Stle om hun hat faaet
den Forestilling, at jeg «fpil.der min Tisd ved at drive
ons, men jseg er ligse saa vred spaa hende, som om hun
var skyl-dig. Hvorfsor kunde jeg dog ikke faa Helen
hertil; hun vilde vaere faa hyggelig on en Beninde
for smig i »Stedet for sdenne, —- naa, jeg vil ikke fisk
hvadl
Men hvad skulsde der sblive af mig, sdevsom jes
var 11)kkelig, som jeg ser, og flet ingen Prøoelset "
hande?
— Den lö. November. —- J Tag har Marthe
vasret Octaget af et fant RengøringssRaseri; og miq
var hnn trncket med ind i det. Til Trods for min Be
flntnjng om ikke at komme under hendes Regimentes
har hnn alligevel regeret og kommanderet over mis
i den Grad, at jeg nceppe ckan holsde mig Opvejsh MI
densis jseg striver dem
Men Martha og sjeg forftaar nu flet ikke hinan
den. Hendcs Kcerl·ig«hed til Einest drager ham umd
min skal løfte ham oval-. Hun meneh at jeg fkal
bøje mig og tislbede kham, springe op og give ham et
Stol, naak han træder ittd i IStuen, og traktere iyaxn
med alle tænkelige, ufunde Lasskerierz og saa jøle mi
shøjt æret, naar han værdiges at modtage disse min
Tj-cnoster. Jeg mener, at jog er hanö Medhjælzx
og det er lhom, fom fkal staa op og bebe mig ALTE
sidde ne’d, thj han er en Mand og jeg sen Kvinde os "
hans Huftru, og at en flavksk Ydmyghed fra min Sid
·er nedoasrdigende haasde for ham og for -mig. Jeg E
bange for, at jeg udtaler «disse aninie Auskuelfer paa es
tennnvlig nbehagelig Maade.
—- Den 18. November. — Aa, jeg er saa lykkelik
at jcg fsyngcr af Glccde. Den kasre Ernkst har beredi
Inig en mageløs OverraskieTse Han dar bedt Jakob om
at kommt- og tilbrinae Ferien her og bereitet studere
Lin-dicht fannnen med bann. Min equi, kaste, gamie
Jakobs Him kan være her i Morgen Tot ljlle Sow
kancnnsr nede oed Siden af Forftnen iknl non-s iStatd
til t)a1n, og han sbliver her i flere Aar. Nasft ester m
have Moder er dette sdet liebste, jrg knndo trenka mig
Vi holder saa nie-get af hinand-cn og tmnnnsr saa nd
masrfct nd af det samtnen Jeg gad uidky and an vU
sum-is out Marthas frassthdende Væscn og om Linn-its
nielankolske Fadekl
— Ton 3(). November ——-— Jakob or kmnnicm og
hole Husct har allerede et lyfere ng mere fornøjEHM
Prnsg. Han har ifke den minsdfte Sinnlc iinud Marthe
Og OVUDOI Faden og vskønt Than er san Hind, sum Tagen
er lang, ladet dct virkelig til, at de inne-J sodt om
l)ant. Tro ismod fine Anfkuelset i denne chjeende rejs
for Martha fig «vir«kselig, saa snart ban trwder ind, og
tilbydcr hant sin Stol. Han lader, sont um han ikkt
ser det, og skynder Fig at heute en til hendc Hun ji«
der en fand Fryd i at se hatn fortasrc hendcss gode Sa
gcr, cftersom det er en Slags tavs Anerkendelfe af do
res Vcerd.
Izrn EIwbury har været her i Dag. Hun fiiMi O
der er itke noget videre i Vejen med Ernosts Feldes-'s
han er blot «hypokonder«. Jeg ved ikke rigtig, IMW
det vil figc; mscn jeg trot, dct er, naar man twnket
fig, at der er nogist i Vejen med en, og der ingen Tknc
ek. Man jeg bkot sspørge, om det ek bohageligt at IM
sammcn med den Slags Mennesker?
Izor det førfte tckler han aldrig -om andet end m
sin indbibdde Syst-em. Dem lhsenter den «ene ng efo
den anden fra Ernests Studereværelsse og gkUVM ap
sit Ausfall-s indtil hatt er bleven gansle ausl. Den Mk
Dag Tiger «hcm, at m: bar shan udfunvet, at Sogde
men siddcr i Leveren, oq forandrer Dicet for denne Ga- -
"Sky1d- Martha ·maa indivlte sham si Senat-O- vs is «
hat« et godt Øje tkl blaa Billet
Mkthk
O
