- sac- M
Pan Himmelnejm f
Oversat as Ellen.
- Govtsat)
x
- - Den 20. AlpriL ——- J Gcmr var jcg saa glad,
som jeg lcenge ikke hat viere-L Jeg løb nok san fornøjet
ontkring i Hast-L og da jeg fkulde have noget at vide
qf Moder, kom jcg syngcnde ind i Dagligstuem hvor
jcg for et Øjcsblik siden sbavde forladt hendse. Hun var
der imidlertid ikk(-, derimod Dr. Elliott· Jeg for til
bagc og vilde skynde nrig ud of Værelfet, men han
ftandscsde mig. «
»Ist-g bedcr Dem, kom ind,« sagde han, og bang
Stcmmcs bit-U more ou mere utydelig. ,,Lad os gøre
en Ende paa dette.«
»Von l)vad?« spurgtc jeg, idct jcg nasrcnede miq
ou faa ham ind i Ansigtet, sont var ganfkc blegt.
»Paa Dei-er øjcnsynligo Ekrirk for at vaer alone
med mjg Uad mig en Naan For also fnrsitrc dem ons
at mtvt jkuldc formcm mig til at saare Tom ned at
tmin mig ind paa Tan Im san ikke winge Dem
til at elssc mig, og jcq uilde del ist«-, selv ont sog kun
dcx Tcrsum De nugcn Binde kokmmsr til at trasnge
til en Von, Tun stol paa mig. Mcn tro ich-, at jksj nome
Sindc ofterc skal pwve at bedc Tom um at blwc sum
Oustm Tot shl jm akdrig Mriy nej aldrig.«
»Ist-L nei, 1!at11rlj»1nj«:s!« udlsrød jeg, mcdcnö Yd
itnmvlfmis Taster randt mjg ncd »wer Kind-Srna ,,jcg
vidsh not, at TO LMI n«-r kaum-en over dem-«
I In ist-s Ists-um ai us disk var, der bcgnndw
Zug lrox ish, Dcst var binn, ou im er vix-( paa, at der
var Ists mig, misn j nassrcs Lieblik Var im inmsånttct
intellum ums-. langw, smer Jlmm Jg im Hunde De
mmdt c: um Lin!
msrt Her lutfcdc Moder Toren op. Jg du him Kn,
Ema-) der gis sm- fjg, skimdtis lmn sig bun, san Juni-I
He Hasen-. Hunde Rksddur kmtde dir-re EMIM
Ten Bl. III-til ZU er alt for lnlkesig til
at lnnne itrine Jagd-Hi Dank m den IUlder aj hinan
den«
All-oder Winter im lienndringivasrdizi
Ten IT-. zllsoril Man Emr itle nieget ..n knie
nnar nmn er km lnklelig ilnn jeg. Jeg gaar qenneni
Naderiny sont ein im tmadte i Uii7ten, jeq ilnuer ans
lrlna ; Busch inni innde jeq ’Lk·iiigei«. Jeq kIJJFer alle
dein, im sei-.
illn Lin im ilet itle Sei-inm, at Ernest tfor iaaoan
niaa jezi tilde Lianu fund-e Eurelsininie niig tlodiet, det
er lilot Lnksjit nnrklinerdixih at en Lin ndnillet, foriigtixi
tu ielnlselieritet Mund tnndc toinnie til at holde ai
niig lige Cm den Tag, da licin saa niig Ved Zorne
qndstjeneften
Vi blisoer vist aldria Ewrdige ined alt det, ni liar
at fortaslle liinanden, ou vi er viit nieset egentcerliae,
san oite sont ei ladet Moder vasre einr
Ten 5. Septeiiibek. « — Det bar været en dei
lig Sonn-ten Vi ilnttede natnrligvis paa Laiidet si et
Par Maasse-der med Ast-neue nien Ernefts Breve er «
nassten lige iaa gode loni Ekneft selv. Jeg hat sktevet
faa nieaet til ham, at det kunde blive til en halso Sties
Bogen Nu ital vi tilbage til Vyen· J sit sidste Brei
ftkeo Erneft. at han havde met-et hierinne, og bang Mo
der er laa glad ved, at shan er bleven forlovet.
ldan ioktalte ogsaa om et Bei-g has en nng Pi
qe, omtrent paa uiin Alder, som drog pekira og fra
alle Jordens Cttlasdek ined en Jubel over at skulle liiem
at viere nied Herren, sont ligefrem gjorde hani veltalen
de. Hvor ei- jeq dog glad ved, at Gud dar iorenet inig
ined en Mand, hvis liele Geriiing bestaar i at tjcnc
andre. Jeg er vis paa, at leer denne Getning vil be
vake hain uegenmyttig og liinnnelskfindet Hvor jeg glas
der niia til at gaa med ham til de lyge og døende.
Gan var allekede fortalt mig, docrledes nian læker
niere ved saadanne Dplevelser end i lelv de bedste BI
qer da Prasditenen f
Dq nn, niin leere, qumle Tagbon. ital ieg iortoxls
le dia en chnneliglted sont hat nied moec og ilte med
Juden at agre.
JW ital snaet have Beinan
At tænte lia, at jeg ital met-e .».o—:i Ernen, iiddc
til Bord-J ined liani lwer Dag, bede nied lia«.n, iølkie
nied liain i Ilsiitel Jea -.-i· vix-s paa, at der er ingen i
Werden, jeg tnnde elite, sont ieq elftek Zank All-ne Tun
ten om at ilnlle gistesI med K , im niener, at deniie
madelige, tanteløie Etolepiqefmslovelse slnlde sure txl
Ægtestab, var mig imod Men til Ekneft aiver im niig
fein frit da helt og nied Gliede
Heer Gud er god imod inm· Jeg Waben og ieg
lieder one, at denne not-, rige Mille ikle stal stille inig
fra liain Dei-sont jeg troede, at det itnlde kunne ite
nion jeg da vilde have Mod til at give Slip paa den
on kalte den fra mig?
Den Ill. Januar 1837. —- J lttasar var det
niin Fsdlelsdag, og i Dag et det min Bryllsiipsdag.
Jeg er klædt i min Brudedragt, Og les hat lendt
alle bort ira dette mit Verkele shvor jeg er bleven laa
dtjbt ydinyget oa shar væwt laa uendelig lyttelig. For
jeg overglver mtg til Ernest, vil jaq endnu en Gang
ovekqlve knig til Gad. Jea shak met alt for optagen
as min weis-site Lytta jeg kwddes ved at ie, ask-leises
den hat taaet alle mtne Tanker. Men leg vil hske
C Herren til. Jeg vil Wunde mit«Ægteskab i hanc
Staat: bam ed det, tom maa am- rssi t« en ts«o«a7t,
lclviptaslemmende Guttat -
J —- Den 25. Januar-. — M hat shaft en betlin
Vryllupsreffe. cmelt vilde have, at vi lkuldc ckoefte
hasc.clkyt, M at M Muld- se hanc Moder og
Jqu Hatt dar etwa talt laws-i de Mc te mis.
»New-han« W et Use voll-as fes er hiervliq
TM ved Mo at· Mille W at anders-ges og kriti
tekess Jus er vli m, at.l-e alle vilde ttlkle til notg
oa ji« W slse at, at steten stiller til mis
Viharnuvotteaetdieimoaloqbestrwbermla
for at Mut mla til W. cmelt er meaet
Mendqendioahchdeth Mia,aatoaetsstrasktei
lieu-. kaut-Why Miniatu- ikis bun sau,
UAJ
den- ek TM fom vi Musen It hat Danke for ali
-— Den 16. Februar —- Hvedebwdsdagene er
farbi, men jeg syntes egentlig ikke, at de hat svaret til
min Forventnittg.- Jeg troede, at Ernest vildc vcere
lysemme næsten llyver Aften, og at han vllde lasse ihøjt
for mig sog hsre mig spille og synge. Men nu, da ihan
bar faaet mig, ladet shan til at være sulsdstændia til
fredsistillet og er saa optaget as sit Arbej-d-e, som om
han havde sværet gist i Hundrode Aar. Hele Dagen
gaar han ud og ind shos sine syge, og efter Middag,
naar vi stal sidde og tale hyggelig sammen, Dinger Dsrs
tlotken uafladclig, og hatt sbliver hvert Øjisblit kaldt
ud. —
Om Aftenen sidder han i sit Værelse og studerer —
naturligvis itke helc Tiden, men seg er da vis paa, at
han tilbrinaer slerc Lin-er dc1·iude. J Vag lsragtc lsan
mla saadan c: tasrt Brou sm Moder. Jeg tunde ikte
lade vasrc med at grause-, da scg lasstc det, dct var saa
suldt as Zicrrliglled
Etat-sc saa forbasvset Paa mig, lagde Aoiseu og
tom hcn og tog mig i sinc Arme, idet lsan spurgte:
»in-ad ck der dog i Besen, treu-W
Saa slap der nd alt samtnen, at sseg sølte mig
ensotn, ua at im ikte var vant til at sidde one Oele
Affront-m
»Ic- at saa noglks as dsne Vcnner lwn txl dig,
staftrlsz Barm« sagdc l)an.
»Im tmsngcr ilke til mine Rennen-' Omsfede jeg.
»Na trænger til dig.«
»Ja, taste, hnorfor hat du ittc jagt dct lcengr
spr? Im vil natnrligois blivis bog- dig, naar du on
sle del-« «
»Im-sont der alone er slslrnndem er sog uisI paa,
at sog jkke unstet den« saade jeg sorttaschxss
san saa l)øjst somit-rot Paa mig.
»Im ins-d Ulrtclia åtlsz hoad sjeg slal zsorcs sagdc
lpan used et komisk lldtmk as Raadoildlch Mcu saa
ask lnn lud 1 sit Ztudsrcværelse og vendte tilbage mcd
en Baute Windeln-, aamle Bogen
»Zei- On,« saade l)an, -,,nu sorstaar vi hinandism
troc· sm. Im tan lissc saa godt lasselwr som inde
Ink- mi.s Isclxn Tag du ogsaa din Bog, saa skal vi have
del rthxg .m.moligt.«
llmnscdsxi nzs lnsdmvet var sog nu alljacsncl Er jvg
ichs-kann Ja barsmatigZ Hund er dct asatestabcljgc
Lini- Tälsasldigls Eamnwntmsi. et sllys un og et Ihrr
ttwi das Ellcr or der en lselligszlwd af tvcndty sum
wander End-.- csm ims, tcnder hinandcncs Zorger og
Ward-r ca Wand i Wand sstjgcr opad paa Him
- . . s
chiss ttl .
Zu l7. Nin-nat Frn Emlmm lmr unstet
. Tun. Ich Lunas mer at umwile E1«7nrlltger
Hund »und U lau at Ihm-, out del er min vgl-n 5l1)ld.
at Use cl· Enldlnnuncn lulkoliq. Moll jcg much
Jllexcl Ille winkte dct over mit errte at tnlu til
lusndcl um nouct ina luslligt Moll san talte Vi sannmsn
u.u unngc andre Tlitq, Tom gjordc ntig godt.
önn hng at noqvt of dct form-, on Hultrn man
law-, er al glcnnnc iig sclo. Jscg tasnktc paa, om hun
lmvdc set uoget lwsI mig, som kunde fremkaldo dcnne
EIlntydning Vl er ofte samtnen, del-J fordi svorc Mænd
er faa gode Wonnen del-I fordi hun «l)oldcr lige saa
tin-get af Musik sont thg, ,og vi syngck og splller sam
mcnz og alsdkig shar Esset hendcy uden at noget, lnm
Isigcr eller gir, drager mlg apad og swrkcr mig si mine
bcdste Forsætter.
Mcn hnn ved ikkc nogct om mln Sorg og Kamp
og ital aldrig faa noget at vide detom. Sasa rcn og
blid sont lutn ek, er al Idendes Jndflydelfe helligende,
og leg er ncndellg takmsmmelig for, at l)un ellkcr mig,
thi det tror jth virkelsig, hun gsn skønt hun nma kunnte
se minc Fell.
Im gad vidc-, om der can tasnkcsz nogen rimelia
Grund for, at cn Zwinde maa glemme sig selv, uden
at den lkkr ogsna skulde værc gældende for Mandenl
——— Den l8. Frever Onkel ckigcr.pt lmu nasft
Nud sfnldcr Erlusst Einer Eclv med Fare for at stqu
i Modftrld mcd do andre Lasger jtod l)an fast ma, at
Onkel tmmtte for-lade hole sfin Forretning for en Tld
og reife til Europa, og nu er halt-:- Konspaguom sont
var sog onnrcm paa samme- Maadc, blcocn flogen med
wlwlbrcdclig Lamth
Tot er en Nlasde at Lum- Encht Dle tosend-c unt
kalt, og den lsllædc har jog ofte, M nam- lyansrs chusr
fomwr her. Er det den-is Frod at louprife lmm. Un
Dame fortaltc mig nnllg, lworlodlsid lmn under tust-des
Dotter-.- lJIkzwariqc Sygdom lwcr Tag bad mcd lusndc
km var en lau god Sjælejørgenfor hunde, at al Frost
Hok- Dødcn Um im »oui«-, faa lnm blot lasngteizi lsstor
at komme hieni, lndtil säum glk lnsrfm mcd juldkmtnncu
lsllnsdin Im nor not, at hakt en Gang lmr fortan tut-g
Jm lnsude, mcn lmn sagde jllc, at derive-J Sauen-delik
til at dø uak Jauc- Værf. ch Lan TM html-.- ucxg
lmm talcndc deronL
- -- Ton 2-l. Februar. — Erst-est har verret borte i
en Ums. Hand Moder- var blwen daarligcrc, soa lmn
nmatte rejics den til chendic Jeg vlldc gerne syavc unstet
tut-d, mdn l)an landl-, at det var lkke va«rd, da han straks
italdc lpicm igm Dr. Eint-um tagcr iig af halt-J Pas
tienter. Frn Embury oq Tante og VII-neue tommer
her ofte for at le til mig. ch holder met-e og mcrc
as lzku Embury, hun er icke iaa lidenftabelig sont jeg
men ich trot, at lmn has mere tsilfællcs med mig, end
hua lelv vil jun-mißt
Den 25. Februar. — Erncft ilrivcr, at der
cr Fake for band Moder-s Liv, og at han ct meget be
dkwet Stakkels Ernost, sisnt jeg gerne- vll, at han
ital elske mig alene, vilde jeg dog ikte holde af hum
hvid han like elfkede sfln Moder. Diet vil blisvc fvært
Tor hasn at miste Wide- «
— Den 27. Schmar. — san dtde femme Dag
hqn hat ist-ever Don jeg lænoes after at llle til iham
og trsfte band Jeg Lan Ilet ikke tænse paa anbet.
Oag og Nat beder sjog om at maaite bllve lhccm en
bedte Halm-. -
Smnttdkg med Ernesis fom der oglaa Brev sra
Mode-. Dun lavnser mäs tjmlynllg mete, end thun vil
vme»ved. »Es-Ia sinart Mk sont-mer hiern, soll jsg
bed- W- om hast mga kymzm sog do bot os. Los
dort Mem endnu Were
—- ·Den SC. Februar-. — Noget skrcekkeltct er ved
at ste. Oele Dagen her jeq afvekslende grædt og
stændt paa mig few- Ernest fkriver, at det gamle Hjem
skal opløfes og Familien fordeles mellem de giftie
Senner og sttre Vor Del bliner ihans Feder og
hancs sSoster Martin, og han sbeder mig om ftraks at
gøre to Værelser i Stand til dem.
Al Glans oq Skøirljed er med et Slag revet
sbort fra insit cegteskabelige Liv, og det af den Haanly
jeg elster Ihøjest Jeg havde ikke troet, at den kunde
være faa nickt-lis
Jeg er helt senderreven af modstridende Følelser
J det ene Øjeblik er jeg fuld af Ømhed og Medfølelse
cned stakkels Ernest, og jeg oil ofte, hvad det end
ital dare, for at gloede hani. Z det noeste er jeg
liitter og ored paa «ha1n, fordi han san yilkoarlig gør
sig til Her-re over al min Lykle
Dersoin han havde givet neig Loo til at gaa ind i
Hans Sager og dele alle hang Interessen vilde jeg
yaoe taget dette pan en anden Monde, men nu paa
tninger han mig« to aldeles fretnmede Mennesker og
ndelntker for bestandig min elskede Moder fra vort
Hieni· Phi naar de skal være her, kan l)nn selofølgelig
itke ogsaa bo lJos os.
Lg ljoein ded, shoad Flog-z lFolt de er. Det er
itfe alle og entwer jeg pas-set sannnen med, heller ikke
alle og enlJver hn komme nd as det nised inig. Der
join Helene- tont l Stedet for Martin, vilde det viere
en fand Lettelsm jeg er vix-i paa, at Helene knnde jeg
ins-de ak, og nun uilde knnne finde Tsig i mit Versen
Men jeg hat« en uis Efmst for djose Altar-make
.-,;miltlsli Rede as Skorpioner hat ikte denne Sag
bragt for Lnset i Init Hier-teil Elnlde man tro, at jeg
lnnde totnke paa nlin egen «Zoi«g, naar Ernestszi Moder
sont han eljtede saa inderlig, endnn næppe er lagt i
Horden. Men jeg liar intet Hier-te, jeg er lyaard og
told sont en Sten. Godt at have faaet at vide, hvors
d.1n jeg egentlig et.
Ziden jeg itrev dem-, ljar jeg orøvet at fortaslle
Und oet altiannnen «Men jeg tnnde ikte tale for
Nraod Jeg shar ogsan faaet Bier-elferne i Orden. Saa
ismnge chaating jeg dog hande tæntt ntig at an
bringe i det bedste as dein, det, Moder sknlde hanc-.
Nu dar jeg ordnet dem allesannnen til Ernests Faden
Den polstrede Stol, jea lfar haft i inin egen Stne og
holder saa nieset as, den jtoritilede Bibel liggser paa
det lille Bord, i hvis «:lkceel)ed jeg l)ande toentt inig at
sknlde se Moder-:- tcere, blegc zllnsigh Aar efter Aar.
Tet eneste, jeg dar taget dort, er Feder-Z Bill-ede
Tet oil han ikte bryde fis oin.
Da jeg var fasrdig, git jeg ind og truede nied
knyttet Haand ad den Stil-tells jeg san i Spejlet.
»Du er overonnden,« raubte jeg, »du vilde itke
gerne give Afkald paa Stolen og Strivebordet og
Bier-leih Men dn er bleven nedt til det; nn tan du
have det saa godt!«
Ton :3. Mart-«- « Te sont allciannnen ihertil i
Akte-J stlatlen 7 ligc til The Jeg var faa glad over
lasen at have Erstest,-at jeg ogfaa var venlsig imod
hans Gesten
Erneft kkæntede mig imidlertid lige strats ved at
kaldc niia Katharina, skønt han ved, at jeg ikte holder
af det Raun· Jeg vil hedde Kate, fom am jseg var
cn nie-get elftelig Person, «l)vad jeg virtelig ogsaa er
(tsil Tider). «:llati1rligvis kaldte Gans Fader og Martha
inig ogsaa Katharina
Hang Cader er endnn innere-, miørksere, more fakt
øjet og fort-l)aaret end han felv.
Martlta er en gammel Jeruer
Jeg ltavdc saadan et nydeligt Vlftencsbord til deut,
da jcg til-litte, at de knnde trænge til noget after Nei
sen. Maasse var der en Furfængelighed i at frem
fastte alle dicifc iniaa Lætleriey sont fortjelite den
Ydmygelse, jea fnlte vcd sat ie begge tninse Gaister
itsyde derei- Tallerlcnct tilbage nied tilsyneladende
Modbndeliglted Ernest faa ogiaa trwnlet nd og ve
tlagede, at de ikke lnnde findt- nogch sont kunde oækle
deres Appetit
«Martlta jagde nacht onl, at nmn ittc niaatte for
lange for ins-get af nnge Hin-inmer nvarintod jeg ind
vendig gjurdts Jndfigclse, tlti det trifft-, lette Brød hau
de jeg kamst im Tanti-, og jeg main-, at det ika var
en nnq .cmi:itnaderi:s Fretnbrilmelfe, nten ladet ai den
Pigiy fant ltar vænst i Dante-J og ltrndeis Moden-s Izu-J
si ttyoc Aar.
Easiinart disttc nlylkelige Maaltid nat jordi, gik
Erneit nd ior at tale nied Dr. Einban ont sine Pa
tienthp og ni tilbragte en inmet kedsonnnelig Aftem
ontagen sont jeg var af at las-ich after hast-J Tilbage
konnt so incrc ieg tasnkte Paa at sige noget, des min
drc navde ica at Jäge
Tit icdic tin-rate Mart-Im inni, lmad Tid ni nød
norc Lilargennmaltid
Allotten l)alv ottc pi«ircis:s,« sauft-de jeg, »de anri
ge Maaltider er ikke saa regelnnkissige, tnen ant Mor
genen er Erneft altid nieget lpnnktli9.«
»Da er ineget sent,« sagde hun, »Fader er tidlig
oppc ag trwngcr til at faa trog-et strals.«
Jeq lagdc, at jeg vilde sorge far, at han fit jin
The saa tidlig, sont l)an Itttlede,'idet jeg forndiaa, at
det vildc koste mig en ttsainip Ined Køkkenets Hersters
inde
,,Dn ital itte gsrc dig nagen Ulejligihed,« spare
de hun, »ja] «vil selv tale med min Broder om det.«
,,«Dermed shar Erneft sintet at gam« fagde jseg hur
tig.
Inn saa tcws paa mig og rystedc gentagne Gan
ge paa Hovedet
»Der dn bagt det Brød, der var paa Bordet i
Aften?« sspurgte hun til sldst.
,,,,Jlej, jeg lan ikbe bage Ver « sagde jeg, idet jeg
ismilede ad ljendeks Forstrækielie
»Bitte sbagieJBridN udtaabte thun
En onddltabsfuld Drillefyge tisk mig til at spar
ge: »Nun du daf« «
Jeg ved nu not, at tun et enefte Sonsle
kunde væve taa krænkenlde for «hende fom dette, og
det er:
»Man du de it But-W
- ca gammel Jomlsvu, der kommer Use fra Land-i
Waldes-ge Imm- bazqo Ml
entko- GIVE EIN
des Md ca habe
»Tilaiv mtgl DR M Ud ckf Ida-sti
taenkte deren-et «
Hun saa spaa mig med tom ForbavhkspM
wbevidst om, at der var noaet at tilng
»Hm-r du ftrcemmede mig,« sagde Bun, »Da me.
de, at du Pludseliig var bleven forstytret i HW«
Modfalden gik jeg tibbage til män Plads. Ersan
Fader havde hidtil siddet alvorlig og «l)sjtidHI-ig j sitz
Krog uden at mcele et Ord· Nu sagde han qmjidekz
,,-Hvad Tid holder min Sen Familieandagts Jeg
vilde gerne tkaekke mig tilbage. Jeg er meaet trceL«
Vor Familieandagt plejer at beftaa i, at vi knæs
ler samtnen Haand i Haand si vort Sowværelle, liq
før oi gasar til sSengs· Den skrcetindjagende Tanke at
fkulle ·forandve denne leere, naturlige Munde qt bez
sammen dpaa til en formel Andagt fik mig til hastig at
ware:
»Gut-est er meget ubestsemt derived. Han er ofte
ude otu Akten-eu, og vi er sent appe. Jeg hqqhek, at J
aldrjg vil føle eder forpliigtede til at vente pack ham·«
,,J·eg lJaaber, at jeg ital kunne gøke min Pligt,
huad det saa end skal koste,« sagde han.
Aa, lwor jeg Anstedeh at de Bilde gaa i Seng.
Waffen var ti, og jeg var trast og urolig· Raak
Ernest ellers er sent che, plejer jeg at Iasgge mig paa
onmsn og nsente pasa han« jat at jisg frisk og grad
san tage inmd baut Men nu unatte jeg sidde ret ap,
ingen kund-e Hide, hour lænch Im mgede up j Jldcn
og rev Jldskuffen «og Jldtangisn »nu, jeg laut-de mig
sum-l E1·e1u, snart tiibage i III-en ug lnttudp »Im-,
Ema-:- Fsodtriu. Endelig kom han da.
»Wind for nogetl Er J jfke nllscsmnmen i ZenkiW
spurgte han. Som om jeg tun-de gaa i Zeug, uaar ieg
nasupe haude set l)am, siden han kom hjeml
Jeg jorklarede, hvorfor «vi vhaude deutet. Saa holdt
vi Andagt og viste vore Gcefter til deres Viert-lieu
Ja oi kam tilbage til Tagligituem var jeg tak
nonnnelig over at kann-e hvile mit trwtte Hierte i Er
neslsI Faun og at here det lidet, Imn havde at fortælle
.um sjn Moders sidste Dirnen
»Du maa elle mig enduu højere end fer,« sagde
l)an, ,,tl)·1 jeg hat miftet nein bedfte Ven.«
»Ja,« svakede jeg, »det vil jeg. « »Um om det var
umliqt Oele Tiden, medsens vi talte samtnen, hørte jeg—
llru og Larm ovewpaa, men hanl lod ikke til at mærke
det Til Morgen har jeg opdaget at Martha eller heu
des Fader eller biegge i Fællesfkab hat forandret alle
klitøblernes Plads, faa at Vcerelset fer gsanfke for-strack
keligi ud.
XI
« Den 10. Marts. —- Alt er meget werde, end
jeg tmode tasutt mig. Erneft ser acebenbart paa mig med
Hin Faders Øjne (og hans Fader hat Gulsot eller noget
lignendej og er virkelig streget mere lølig imod mig,
end før han reiste them. Martha vedbliver fremdeles
med jlke at ville fpife mere end akkurat, hvad der er
nodsvendiat til at illolde Sjcel og Lege-me samtnen, og
sisdder ved Vordet nled en Msine sont en Mal-me Hen
deg Fader lever af Tvebakker og fyltede Vlommelz og
naar han hat spist dem, fæster shan sine sprgmodige
Øjne paa msig og iagttager ihver Mundfuld, jeg under
med en Zlags medlidende Beklagelse af, at jeg vil spi
saa susunde Sagen
Og sdet er afgjort, at Erneft tilbringer mere Tid
end nogen Binde Paa sit Vsærelse; han sidder derinde
og lasse-r og ftriver næitsen lwer eneste Aften.
J Gaar kom jeg shjem sfra en fornøjelig Spaferei
tnr og et opmuntrende Bespg Thos- Tante, og ved Mid
daggbordet gasv jeg en lsivlig Beretning um nogle as
Vsørnenes Bebt-isten Jngen lo og ingen modsagde mig«
men efter Bordet tog Ernest msig til Sjsde og sang
i al Kcerlighed ganske dist, men han sagde bog: -
«Min lille Oustru maa tage sig mere i Ast med,
ihvordan lyun lfarer frem i min Faders Nceroækelse
Han ljar en stor Sker for alt, lwad der tun tænkes
at være Letsind.«
To flsød min Vredes Sfauler ueer alle Bredder
paa een Gang.
»Ja, jeg set nok, hvorledes det smar til,« nd
bred jeg lideufkabelii-g. »Du og din Ruder og din Is
-I·lel· klar winket en Kasse ipna en Redi- Onsngde ug
Vredde til at klencme nljg iud i. sen um« jel det, lige si
den de kont. Og jseg kan iiige dsg, at J mxm unsre flere
eud tre out det Stykke Arbejde. Der var jkke noget
undt i der, jeg fugde, —- aldeleii intel. Lersom du tun
lmr giftet dis· med Inig for at nedslemme mig og lade
miq Ernfe Mel, sfuldse du hellere imne sagt Hain det
-sø1« det var sur sent.«
Ekllksl flle Og stikrede Pan nun fuzn et Minute-ske
dcr lmr faaet en -Ongave. at lese ug irre ped, nimm-des
ljan jkal tage fsat pqa den.
»Tet Mr msig meget endt,« sande inn, »j« IM
ede, at du oilde socere bleven glad euer at jaa deier
lille Tilretteuiisning. Jeg viil ualurlignis helft Uqu Uk
du skal staa i det- bedste sLys for luin Ruder dg Zeller-«
»Am lad mig veere mig selv,« ndbrød jess «Dei
er unsatnrligt for et Menneske i nnn Illder at tnle Tom
en stlnde Paa «fyrretyve. »Der-sont din Fader ikle jynes
onc Illig, Vilde Leg IanY han vilde rejse og ikke komme
her og bilde dia alle Slags ind on not-e diq san Lmard
og kvlsd iom en Sten. Moder kunde jaa godt lide, at
jseg »fqrser frem,« Tom sdu figee Jeg uilde stifte, at
jeg vor bleer shqs :l)ende·«
,·Mener du," spurgte shan Ineget aloorliig, .,at du
soirkelig vildc ønife det?«
,,!Nef«, fagde jeg, »det nteuer jeg like-« Hans
dkklll'pede, bedrjvetde Stemme bragie mig til Besin
delse »Alt, shvad jeg immer ev, at jeg elsker dig sae
liiderliq, men du ladet mit Hierte hungre i Urv. De
iaa llentede du dln Feder og Stifter hertil uden at spit
ge mig- om leg vude Me- om det. iog du hat lukket
Moder ude Woa. »og bun- lever ganfke ene,·det CI
like Ret- Jeg bar alzm singt at den, sum Wed- ist
med mig, maatte ogsm sit-sie sig med Mvdtxsw M
hat aldrlg dwmt em« at du lancedes vilde stusss Myl«
»Vi! Zu lade være med at grwde vs M
mig?« spumte bcm «
