J
Oversat of E l le n.
(Fortsat.)
. « Ton l. Oktober- — Laut-a Cattot ltar belegt
nttg t Tag, og l)ttn nar nteget tnsrlin intod nunf
»Es-Ist Junker-, at oi lterester stal faa ntere nted
ltinanden at zittre end l):3til,« sagde inm, ,,tttitt Inder
entket- o«-t, og sen nted."
. n .tte, oed sitt selo: - »Kla, ljmt Etat- set, slmor
»rein « Itellig jeg er, derjor vil Statt gerne have Laus
ra ind under nttn xPattt·-tt-lttitt,t.«
u ate, holt: - »Bist er nteget oenligt as eder.«
Inn ra: ,,-.llej, aldelegi itke. Hatt ded, at sei-s oil
halte nodt at at ontgaas Tem. Zog har saa let oed at
talte dlllodet, og W lrlenger til en Veninde, sont fan
iljnslpe on sltnko ntin.«
.tt.tte, oed sitt selo: - - »Ja nist, itan betragter
ntig sont en eriarcth en, sont tnan kan hanc Tillio til.«
tt a t e, ltojtz - s— »Ist-g otl aldrtg oove at provenaa
at ltxasloe Tent.«
L« a n ra: »An jo, Iset nun Te. sen staat saa lnngt
tifsttage for Lein i lnstelig Criaritig.«
MO« leg itatntner nng oed at strioe met-e- Ta äntn
var atmet- ssolte jeg ntig en Tid holst lseltagelig onlojs
ter. then da jeg i Lliteits tottt on paa mit Vcrreise Ost
tntelede sor at bede, ltleo alt ntortt sog ntlctrt sor ntixt
Nnd sitnteszi lnngt dorte, ag jeg s.tttdt ingen Ullasoe i
at tale nted Itant Jeg var oitertlenist ont, at seg dav
de Wort eller lcentt noget inndigt, og lvad Lkant ont at
ji«-te ntig, lnntd det nat-.
Ia ntittoedeii sen nlndselia nttne jorsangelige 00
seloztode Tanletz ntedetth seg talte nte Laut-a og efter
at Linn par atmet
disk-r iot«a.»1teli—,tt! Jn, ilittdelig, jeg er lsaldenl
Jekt trot, at nttt ittrsle syeslgrelt destod i, at jeg
Sortnltg Tr. Caltot ont ntine sttnlte, ltellige Nltrdetz
sont sont seg ited nonen sont lielst Fortteneste haode
gtort ntig Uasrdnt til Jem. Teroed sit Satan en nd
ntartet Lejligited ttl at met-runde Illig.
Here-tei« ;-:l ;e«.1 kontinue den dulteste Tilltageltoi
denLted nted Hans-tm t;l nttne anndelige Eriaritnten Jn—
tet eindess, 1nen unstet lade-I ued at form-He otn d:;tt.
Jst-g er n.-dtrt)tt on nden Ist-ed
IX.
Text l«. Oktober - « Vi lur saaet sorgt-links
Esterretttinner tra Zank-r Onn stritten-, at nttn Onkel-:
Oelltreo er sindsttrndig neddrndt as en sljult längdonh
sont t slere Mann-»der ltettttnelig Ltar arvesdet i imm.
Alle Siegel-ne er enine ant, at ltan ntaa traskte sig til
bage jra Forrettntntszslivet og iorsoztm ljoad et klar-J
Hitile kan ttdrette.
Tr. Elliott Etat foresla.tet, at hatt stulde rejse til
Europa, det forewnnner ntin ncestett lige saa nttentei
ligt sont at drage til den anden Werden Tante seger
at tage det saa rolig sont tnnlig, nten ltnn siger, at
Tatttett ont at vasre adstilt sra Onkel i et lselt Aar er
ltende ttttdltoldelin. sen lteder for hettde Tag og Nat,
at dettne oilde Plan ntaa blive opgivet. Hatt stillde jo
tildrittge ilere llger paa Havet og vasre ndsat sor alle
Zlags lldeltagelieklteder, og det nu, lige sottt Vinteren
smar sor Dorenl
MDen 12· Oktober. ——— vDante strioer, at Reisen til
Europa nu er fast bestentt, og at Dr. Elliott skal stol
ge nted Onkel, ledsage ltam paa Reisen, opntuntre hant
og bringe ltattt rast l)jem. Jeg «l)aaber, at Dr. Elliotts
Evne til at opnutntre tttaa sindescet eller ansdet Sted
i il)ant; det ntaa ittdrottttttes, at da jeg tendte hant, var
den lnn saare ststtlt til Stede.
Stattels Iantel Det ltavde onst-et nteget bedore
for hende at reife nted Onkel. Men lmn har jo rigtigs
not alle Vornene. Staa, jeg -l)aaber, at hele dette Fore
havende ntaa kunne lyjcelpe Onkel, men jeg holder itte
as at tasnte paa det·
Den lö. Oktober-. Atter Brev sra Tante og
tute Planet Doktoren stal sblive hierinne, Tante resser
tned sin Mand, og Moder og jeg stal tage osJ as derer
Hus og Born, ntedetts de er dorte. Det oil sige: alt
dette stal ste, ltvis vi sattttytker.
Kan matt tasnte sig noget nteke pinligt? dllt scige
nes vilde so vcere haardt og egentasrligtz tttett dersont
vi siger sa, tonttner jeg so lige ind paa Livet at Tr.
Elliott. «
-- Den W. Oktober. -s— Moder andrer iig over,
at seg sbetænlek ntig et eilt-Ae Øseblib Hun inne-Z al
deles at have gletttt Dr. Elltiott Hatt isiger, at oi let
tnn san en Familie til at lese dort »Hu-I· lser sor et
Aar, og at lttttt vil gere, ltoad det stal unsre for
Taute.
—- Ten 4. November-. —Mu er vi her, og alt er
i Orden. Onkel og Tattte reiste for en Uge siden, og
vi er Eneherstere wer alt, ihr-ad vi tan overskue, oa
det er itte lidet. Jeg bar fast besternt, at Moder itte
stal trcette ssig nted alle disse Born, men jeg kan
naturle itke styre dem uden Ebendes Hjcelp og Raad
Jea header-, at de itke stal saa Mæslinger eller
noget llgnende, jeg er old paa, at det vilde voere ubes
haqellgt sor Dr. Elllott at komme her nu.
— Wen 26. November. —- Natufllavis ntaatte
der send-H Bad efter Men, sordi den ltlle stal have
Strudel-. Jeg laade til Moder-, at jos Hunde like holde
nd at vtere til Siede, medens Gummerne blev aud
nedr. Gan sqa noget sorbavset paa mig, oq sag-de, at
man maatte vtenne slq til den Slags Eing, men lo
vede don, at holde den lille.
—- Den 26. November. —- Barnet var bange soc
Moder-, det er Mc vant til at me W heade. Der
blos sue sendt M estek mig, og Moder gjorde Und
stbldnlnm sordt hun tllsaldte W- Mut iea Me iholdt
as at se paa Operationen
Det var nieset Mel-last sek« mis, men det var
to min eqen Mid, at Doktoren kein til at betraate
nth sont en W W.
—- Den W. M. —- Oerkonnnet monae
Wede,allesaamendenneras0ndeloqscante. Da
alle Werde det sannst-Zwar merklich at traute havde
Mittelstandes stell-Ja at W o.s..v.
"«o.t.o. on dont Ot. Samt M m, de hatt
»Statuts-Este . «
« oweit-Um www
j..-·-M
oth- Bitt-, hvorsor tnon hun ikce selv tog hende i
Stedet sor at over-lade hende til Dr. Enthqu
Hitn sinkst-, at hatt, Dr. Elliott ntener jeg, hat«
oceret den bedste Son, ltun nogentsittde shar kendt, on at
lsnn sortjener sitt ttttvatrende Sollt-, sordi hatt har osret
sna nteget sot sine Fotwldre Jeg ltar aldrig set no
gen, jeg san hurtig bar syntes san nodt ont, Frn
Etnbnry tttener seg. —
-— Den W. Nonen-den — Jeg hat« saa nteget at
getre, nt jeg næsten jkke tnn stta Tid til at stritte. Med
ett ttttssten ttidnnderlig Lust tatt Vorttette slide Hitl
paa dort-»t- Ztretnitter og Sto. Uasladelig slaar og kioer
de sin, on dereis Bezugrliglted ester Historie-r er alde
les tnnnsttelig.
Tet- gaats itte en Tan, ttdett at en eller nnden ni
dein trtetntets ttl noqet nttt eller lottttner galt as Eted
nun ett eller nttdett Mande, og sog intr Eottalt san
man-te Historien nt ntin »in-stand s«ttntt ilte er sterre
ettd ett .Ls"rt. Ellen text et· saa letiettde on lt):onagett
sont nottettsittde, on ttl Trodcs sor ettlelte Etngxtety jeg
ned itte litteras, et· seg tneget lytkelig.
Miit exten, lille Mut er ogsaa li)t«lelig. Hnn og
Tottoren er bleoen Hsertettsoettnen Hatt lnder ltende
kone Entree og pille Cltatsspi on lnoe dialoegelep ikta
Oele Httset tontntet til nt lnttte sottt et Hosttitnl
Miit betragter itan natttrligois sottt et stinkt-li
letsindittn enenkatligt Pistol-nun lyoent itttet slni lttnne
iorntna til nt rot-e en Finger for ltattsis inne Ali-en det
er ntin onsan itae ttteztet, ltitad hatt tasnter.
Tett l. Tecetnlten —-—- J Morgesd tottt Dr. Eli
liott ior nt ltede Moder ont at gaa ttted ltett til et ::lle
Bitt-it, det· ttar lottttttet til Eknde oed et sktntstteiigt
llintkesitilinslde Linn ttlegnede oa Pressede Seel-erste
tttt santtnen, nten ltsorde isig stratszi rede til at ,1.ta.
Tn litt-d tttitt lnsnzte tilbanetrasngte Hartne freut
»Hu-st- katt Te ltede tttin stattelis Moder ottt at
onst-J Visite ttl inadatt noget7« ndltrod sen. ,,«Le tttast
oa lietrttktte lsende sont ett Sten, der-sont De ester dett
disk-ande, Ltoornan Ruder dode, tror,« —
»Tet :«-.tt« nirtelin nteget ttltetnsnktsontt as ttti,1,« at
ist-nd .t.ttt ttti;t, »tnen Leres Moder er ett satt isttsldett
ttspsntsss Ttt «tst tt lttLtet-t·ttt, og doa saa tttiid oa stta
sttld .:s . tt otnnt ste List-I olelst, at sen nwotte ind, til
Inn-in .t.«.d.:t end itet tde sen stnkde ltettoettde tttin ont dett
Hut-un sen : Lag tue-mer til. Tersotn Te iaa dette
tt.-.t"fe..- k-.»«:t, ttilds cndon Te sittde, at sen ltar dilet«
»e-« n d on T e? Te llintre as Egettlcerligkted, Te
Zion « erte, T-: titntettde Ettlteltoble ttilde finde, at jeg
lt.tr :ltet.«
irre non et· Lt.t.t:-d on ttretieetsdig on ttsorsonligl
Itzt ins-die iniq nd as Vaskelset og grwd ntig trat
Z it ts. quentlten Moder siger, nt ltttn er
tiitstelkt txtthtknttneli.t tttod Tr. ElliottZ sordi Statt sit
itende tin-I ltett til dette Warn, og sor at Ilttttt sit Loo
nt Quinte on trttite det nttder en aloorlig og sinkst-te
likt Lttetstttitnn sont Lttttt ilte ttilde bestritte, sordi httn
sitnte:-, sen ltleo san blen. Zog fande, at jeg sandt, at
Vttrttetii Moder nor den ttasrntoste til at berolige det
oed en saadatt Lejlighed
»Den lille Ztattel ltar ittgett Moder,« sagde liun
bedrejdettde: ,.ttten lwnd gaar dog as dig, Kate? Du
ligner slet itke tttere dig selv.«
»Im syttesJ, at dn tnnde haoe not at bestille tned
at ltolde dette store Husvæsen gaaende, san ntattge
Munde sont her er at sorge sor, saa ntange Tjenestes
solt at se ester, synes sen ikle, dn skttlde anstrenge dig
nted at sttleje alle Dr. Elliiotts sattige,« sagde jeg sor
trædelig
»so ntere sen hat at von-tage, des gladere er
jeg,« svarede htm. ,,«Mitt læke Kate, del gamle Zank
er ettdtttt ikke lcegt, og jeg holder mest as at være sam
nten nted dem, sont selv er saarede og sottdetstnnste
Dette stsneo Dr. Elliott gattste as sig selv at tJaoe
gasttet.«
Sen lob hen til l)ettde og kyssede shendes laste,
blege Atvsigt, der bliver scanttere for l)ver Dag. Jntet
Under. at ltnn sattnet Inder saa tneget, hatt gletnte
aldtsin nogen as diose sntaa stntærfsotnlseder. sont er
saa ntsse santntenilnrngende nted en Huftrns Lotte. Der
sbleo sagt ont thann at hatt vor en Mand as den gantle
Stole, og den szlngiz Folt er der itke ntange ai.
An, sitoor seg oilde onste, at leg var kottttnen nd
over tttine mattge Bakttagtigheder og knttde leoe i en
Ver-dein ilwor der itte gioes nonen Frisielse og Synd
niere.
Den 22. .T-cetttber. -—- Jeg itar belegt Fett
Etnlttmt i Ton, on lttttt talte ttted mig ottt Dr. Elliott,
og sen var i alt andet end godt tdttntou da jeg kont
hjetn Moder sande til mig, at httn var glad, sordi
sen ltaode virret llidt nde, ttnn oilde snske, at jeg itte
i den Grad lod tnig optage as Vornene Im sont-ede
at jeg itke tog tnig more as tKomme-, end Tante
plesede.
»Wie-n det er en anden Sag,« indoendte Moder
,,lnttt er deres Moder-, og Kerligheden letter Bot-den
for hende.«
prgsaa sot tnig,« svarede jeg, »seg elsker Bsrttene
akkurat lige saa hist, sont om de var mine egne.«
,Det,« sparede hun, ,,er unmltw
»Ja, men det qtr jeg,« ltctctnstod jeg.
Moder vilde itke stvides med mig, sksnt jeg nee
sten Inlcede, at thun vllde.
»so-g inaa stge dig,« vedblw Moder, »in din in
derlige Heuglvenhed for Ast-neue, bortset fra, at den sy
nes at viele skadelig beade poa dit Helbred og dit Hu
ttttr, hat rot hiertepig alt-da mig «
»Jet; lan ikte indle, lwovfot,« sagde jeg.
»Wie-get sac- unge Piger i din IAlder toll-de lcegse
alt andet til Slde ssor ganske at heilige Istg til en satt·
dan Gernina, sont du gin«
»Da er, sordi M satt unge Piqu i rnin Ulder
holder statt nieset Cl Blut som jeg. tDet er lnqen Dyd
at note det, man hat most Syst til.«
»Dort med din, du narthe Born-' suche Moder
komd-, »mei- du ill- vll lage mod Mos, lagst du
ist«
ngtkhwdpvgladoghcngmedM. Jps
ka- illesorstamthvad dererlsvejm Mutte
Mensekekimntsjektesuttueertnmctst
« sont like Meile Inn losltvms Cl W vdre Men
bed ÆTBOIMUMWWWUIOW
Fell, notwdowatsudelskstnhnlsetw
W Us Mk Of t W W ÆHW
et Øjebliks Tid til at nedsttive alt, M der er stet.
Tagen eiter min sidfte Fødselsdag var jeg optas
gen as vigtige og alvorlige Tanten Jeg stammede
inig over niin Taabelighed i den sidfte Tid, ag jeg
nmntte ntere end nogensinde ti) til Jesus-. Om Astenen
tienkte jea paa at gaa til det scedoanlige ngentlige
Mem-. Jeg holder rigtignot ilke af Banne-moder, og
jeg er bange sor, at det er et daarligt Tegn, tnen jeg
Aar destetnt nt deltage ; alt, hond Nnds Vorn er med
til, ist-its ont innligt at last-e at elske, hond de elstetx
Moder fnlnte natnrligois nied.
le ntin store Otnsrtsnslelse itnlde Tr. Elliott lede
:I.I-«ooet, jeg nnede il"l"t-, at han Var nf den Fing-J Falk.
list sang sntntle Salnceiz sont gjokde Inig godt.
Lg Hans- Bon gjorde niig godt. Tersom alle Bønner
var sont hanc-, er jeg til-:- pna, at jeg oilde holde lige
san nteget as disse Moder, sotn de nn et- inig iniod.
Oan ta l te anlnsnlmrt ined Und, on man knnde tnærke,
nt Jan dar oant til at tale tned hatt-.
Terpna talte han ganste fort oni »3knsfelierneks
(s'-e1«ning«, sont shan tnldte det. Hatt talte tned saadan
Frnnodighed og tned saa frejdigt Haaln at jeg for
Herin- Gang rigtig sit Lje for Olnds Heiksigt nted de
sum-i stets-J on Prooelser, oi not-r Tag har at lnere
Han fande, at der er faa Meitlteiter, fotn itke naflade
litt trlisoer stuffede as sig selv, af bete-J langsonune Frem
itt«iot, den-I Evaghed og Barnagtighed; stusfede as de
reis Kenner, sont nnerkeligt not aldrig et« tilstrwkkelig
inlotontnth og stnssede as Weiden, sont looer faa tneget
J-; III-Or san lidt. Hatt lieu-Miste derpan til en oiö og
tnnlncodig Henginelie til denne Lptngtelse, solic, der
ionc sen lage-H pna rette Monde, hjtelper til at ruste
J-,1 Itnrte nor »Ein-l intod Sorgean og Beweisean Dag.
Men niine sattige er lan ille ndtrhtte, hoad
Jan sagdex der oar i hatt-:- lldtryt noget nassten hint
1nelit, sont Ord itte tani deskrioe.
T.t oi gis hieni, not-it- jea en sont-ge: »Hei-in oak
von nnge Priest·.-«
Lg en anden ivaretcx »Im, det oar knn en Læge.«
Meile llqe gil Illiodet og jeg atter derhen. Vi
Jande ntwne indttiget not-e Plndseiz Fee Tr. Elliott
toni ind, ledfaget ai den ondikie nnge sioinde,
seg nagen Ein-de hat« set. tIcJtt oar san ontaget ai l)ende,
at xnn htnsrken lagde Mit-vie til Moder eller ntig. Da
Linn iad ved Eiden af tnsig, lunde jeg ille rigtia se
Liendeii illnsigh tnen hendes Profil oar suldendt sinnt,
og .1etide-:- Øjne shaode Violenö eller Haoetiz dybe, blaa
Faun-, ined lange, tnørte Øjenoipper. Hendes Udtrhk
oar rent sont et Varus. Og dog harte hnn itte til de
dodc Tnlteittml)eder, hendeizs ·:’ln"iigt ndtrotte bande lia
ralter sog Følelse
Te sang ai sanntte»1l0,1, stont jeg tildød hende at
is: tned i min. Tet tnn natnrligois tun betyde et
eneim
Tet ladet altsaa til, at han hat« glenit niig og
treitet iig. Hoad stal der blsioe as mig, deksom nogen
lJleo ing, eller Zian totn her i Hufetis —- Det er ingen
Vehagelighed at niiste, selv ont det tun er en Del af
enizs Tlgtelie og Æelzødighed for et andet Menneske.
Næste Tag var Moder nde at bei-ge en as sine
ganile Ventter,,sotn har et sntukt Landfted ndenfor
Einen Barttepigen itnlde stryge, og jeg looede derfor
at blioe hos Deinem-, til hun svar fierdig Lucy kom
og satte «sig has tnig med lfin Vog. Hun følger mig
altid sont ntin Stygge Kort efter kont Fru Enibury.
Jeg sholdt itte rigtia af at overlade Warnen til Lucy,
tshi itønt hendesz Vldstadighed ger, at man anfer hende
for udoiklet over lsin Alder, hat jeg lagt Mærke til,
at hun ofte tontnier i Forlegenhed i Tilfcelde, hvor et
let bevægelligt Vorn shuktig vilde sfinde Isig til Rette
Men Vorn bliver rigtignot ofte overladt til meget
yngre Plain-, derfor sbesluttede jeg omsidek at forlade
de ftnaa tned ittaiige«Zormanittger til dein otn at være
stille, rior tun at blive et Øjeblit berie.
Men jeg oilde saa gerne have noget at vide om
Tr. Elliottsillille Zkønhed, at jeg fik Ftu Embury til
at blioe lcengere og læiigere, og dog apnaaede jeg al
deles intet til ILøn for ntin Ulejlighed Endelig harte
jeg Euch toninie ned ad Rappen
,,siusiine Sisate,« fagde hun, idet hun traadte ind
med sin ·sa-dvanlige Værdighed, »j-eg fad Ioed Vindnet
on haode travlt med at lasse, og lBiernene legede om
teing inni, da ieg ipludselig shørte et Strig og en af
dein for for-di mig, braendende i los Lite, vg« —
Jeg itusbbede hende vistnok nogat ublidt til Side,
idet jeg for nd as Toren, thi jeg ventede at møde
den lille Stiftelse drasndende paa Tntppen Men jeg
iandt Barnet indhyllet i et Tini-pe, som havde slutket
Jlden Jntidlertid havde Frn Entlncrh laldt hele Hu
set samtnen.
»Heu: lDoktoren, en as eder,« raabte jeg, idet jeg
tog den lille, itaeloende Stillelse i niine Arme
Qg da ieg itnlde til at se, hoch det var, fandt
jeg, at det var Einma, Tantes lille Yndling, hele
Husets Kasledægge, vor sede, kærlige llille Einma.
Man stulde tro, at Dr. Elliott shavde Vinger den «
Tags jea haode itte en Gang naaet at tblioe utaals
ntodig, sør han koni. Han svar Im som en Moder
intod den lille Pige, medens svi flar Klæderne as hendo
alle Vegne, her Jlden hat-de haft sat. Jngen af os
talte et Ord, og denne Gang sasndt jeg det unsdvens
digt at «fotmane mig selv til Selvbeherikelle, jeg var
told og haard som en Sten.
Men da stakkels lille Emmas gennetntrcengende
ISttig begyndte at sovitumme, og hun faldt i No under
Jndflydelsse af de lDraabety han havde givet hende,
masrkede jeg den Fernetnmelse i Ratten, sotn er i
Stand til at sbesejre felv den mest theltemodiqe vg stand
haftiga Jeg sit akkurat Did til at lægae Emma i·
Liegens Arme, da jeg seanede om. J et Øieblik var
jeg atter mig selv og reiste mig- ist nagen hat-de Ttd
til at komme nisig til Wie-la Men Dr. Elliott overgav
Gmma til Fru Embury, sum havde taget sit sOvertji
at og iad oa gkæd 1hele Siden. Derpaa ssagde shan
amtlke sagte
,,JeabederD-mom uuatgaaogtæggew
De man ice fsle Dem forpliqtet til at We til Stehe,
« mar jea kanmiey het. Den Plage kunde Oe i det
mindste gerne forskaane Dem selv fu«
Anwalt W ital fsa mia til at toer
til-le Eint-tax Mrede iea unwiaende.
We ital lwage Dein, M WtimeM lag-de
tan; M M M komme-r ist-· toeu lot at le
Melode- de baue dar det.«
Heulwdoaimmwtssmialdenck
, .,«-Er der Fare for bei TM
»Im kan ikke ifige det, men jöy spqu H. W
ken Mortimers Aandsnæwærelle til ftråks at M -.
Jlden —l)ar, hasabcr jeg, reddet Varuets iLiV.«
,,Tet var ikke mig, ncen Lu-cy, som havde dsn
Aandsncrroæfelse,« udbkød jeg inrig. Aa, hvok jeg
miiimidte hende hendes Heltemod og det ooerraslende
anerkendeude Smil, hoormed shan tog hendes Hastpo
og jagde:
»Zeg lykønfler dig, Lum. IYoor din Moder oil
liliue glad.«
Zog prøoede at lade uære at ice-ice paa noget
audist end lille Emma og paa, hoorledes Baute UU
haode sauer Løn for sin Godhed imod Lucy. Meu
jeg fnude ifke lade vcere med at overoeje, hvorledes
jeg sandfyuligois under lignendc Omstoendighedek vjlde
have uasret aloeles ude wf mig felv, faa jeg slet intet
haode gjort. Dette tilligemed al den øvrige Sind-sche
oasgelje jik mig til at briste i Grund.
»Ja, grasd kun, grced rigtig ud,« sagde Fku Em
l)11r1), »Der uil gøre Dem godt, ftakkels Born.«
»Du-i lagde Emma paa Selig-en og tog mig ifine
Arme og grced med mig, indtil jeg kunde prøoe pag
at falde i Spott
Tage og Ilger hat oasret lange, og Moder hat
haft en streng Tid, baaoe med Ængstelse for Eiumq
og nied mi« issnaoenhed og Urimelighed.
Tr. Elliott kom og gik og gil og kom. Tilfiost
sugde l)an, at al Fare for Emma nu var forbi, og at
hun snart oilde komme fig. Men hans »Bei-g ind
jkrænledess ilke, han bleo soed at komme to—tre Gange
om Tagen. Eu Gang haode Moder det jkle godt,
faa jeg maatte ijlpe ham nced at forbinde Emmas
Zaatp og jeg knude ikke lade Uære med at Tige:
,,5elo en Moder-Z ømmeste Verm-ing, faa fuld as
lia«:-ligkusd, sotn den er, bliver nassten haard i »Jam
menliguiug med Ver-ringen aif on Haand faa øoet og
faa oursom sont Tores-«
Han soa glad ud, men fagde blot:
»Der glæder mig« at De begyuder at finde, at
endog Etene undertiden kan shave Følelser.«
Un auer Gang blev der sagt noget om Minder
necs lloesianoighed. Fru Entbury begyndte, og jeg var
icatnrljgoisz straks EFyr og Flamme
»Es e g iagde ingen Ding,« erllcvrede Doktoren, no
get forlmoset over min Hæftighed.
,,-Jlej, men Tores Blik talte. Og Kvinden er ikte
ubestandig. Derfom hun mister det, hun har stattet
t)øjest, ujl hun aldrig kunne faa det erstattet, men en
Mund troster jig med den fort-te den bedste, han træfs
set paa jin Vej.«
sog taltc oiftnok msen en Dei Bittcrhed, thi jeg
tasulte paa, slwor hurvig K —- —— nei, jeg mener en
andeu, fik min Plads udfyldt og Paa; hvorledes Dr
Elljott lige faa shuktsig havde faaet mig erstattet.
f »ng hol-der ikke af faadanne -Henti)dninger,« fagde
shan alsvorlig.
,,Jeg -siger, hoc-d jeg tænter,« paastod jeg.
»5aa vilde det ooere godt at tænke rigtigt,« sagde
han.
»Hm De hart fra Helene?« spurgte Fru Embury
noget ubetænkfomt.
»Ja, jeg hat-do Vrev fra hende i IGaar.«
,,Zaa atitsager jeg, at De suart skoiver til besude
maa jeg faa sfaa en Hiler med. Eller maa jeg skrive
et iPar Ord med i Deres Obrer-W
Sau snart Dr. Elliott var gaaet, gasv jeg min
Harme Luft, idet jeg spurgtse TFru «Embury, hvor hun
dog kunde vcerse faa Ihenckynslos at forlange at faa Port
i et Breo Eil hans Mte. - »
,,-:1«’aa, blæser Binden fva sden Kant?« sagde Ihun og
nikkede, ,,saa lad .msig da bevolige »Dein med, at He
lene or ikke hans Brud, meishans Softer og män for
trolige Veninde.«
»Ja faa,« sagde jeg, og var i det samme fulds
strendig mig iselv igen.
»Mig selsv l« Ja; shvem er egentlig det? oin
jeg ucaa fpørge.
To lZsjeele bor i mit statkels Vogelne, og jeg oil
have foært oed at afgsøm hvilken af dem der er mig
fel«o, og hvillen ikke Den ene, som jeg vil kalde
Katy lsiger: ’
»Ein Moder fer faa trcet ud, du har været meget
Amme-L iLøb hen og læg dine Arme omtring hende
osg Isig heade, shoor meget du holder ais heade«
state: »Nei, det kau jog illa Tet oil sc fast
leierligt nd, jeg kan ikle lide Foleri. Hin-m oiloe des
uoen ika oære guaven i mit Sted?«
Oiclty : »Alle Emma shar intet at more sig med
du burde tage dig af heade. Form-l hende en Historie-«
Kate: »Im er fielv træt og trænger til, at
nogen ital under-holde mig.«
si a ty : »Men den leere, lille Pige er faa taalmos
dig, og har lidtfsaa megset.«
Kate: »Jeg har ogfaa lidt mege1«. Dei-sont hun
ifke oar tlatret op pas-a Kwuingitrct, uilde zum ikle
have« brcendt Isig.«
Katy : »Du er nieset irritasbel i Dag- dU ikulde
ihellere gaa op poa -diist Vasrelsse og bede om Taals
modighed.«
Kate: »Man tan ikle altid bode, og leg Or lcek
ifke oplagt dertil.«
Katy manfte tisdlig om Morgenen): »Au, thk
jeg er asskyelig. Jeg er tvcer oq eqenlærllg do het
sseivg M WAGNER-g- Jeg tænker uafladelig Ipaa mis
selv. Stakkels Moder, shsvor kan ·l)un sholde det ud med
mig· iOg over for Gud er jeg eingere end nosens
sinde.«
KU te (et»PCt Eimer vlenere): »Jaget! san notice
at jeg vielelig lhar Wer Eil at opdrCCe AMI- vs
dersin jeg ikle var elldværdlg, lunde Moder ilke holde
sac- meget of min. Je- ek artid elskværdiq, W
Mr jeg et log- do naar naget gaar mig imod, Do ist«
er Eikke noer faa bidlstg mi form tidligere. JOC W·
meiteu allmng neigde men ofver mkc M YOU-!
Do ieoermsoetoW. Moses-IMM
lige Eli-get oa oæve samtnen med de Miso-« « ,
der meset, og den blostte Danke om at WT ;
ondt sfm mig til qt Me. Ost und-er ists Mk
Moder er Iftolt of mig« Mel faa um W
have opftrt W, lom jsq qjoodh da Emma W