Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 30, 1917)
, sitt. E. Bei-Mi Paa Himmelvcjen Ovekfat af Ellen. (F-ortsat.) »Hast stntde ttte ndaet ant, at det var fatsligtxs Det er itte fatligt, er det net-« —- Jeg var net-r ved at ieane »Au, sEtt-iantte,« gispede jeg, ,,D-e hat- innen Tid at spilde. De ital hart dekira nut« »Vort!« raubte Stutt, ,,twot«lten da? De ntener den vel itke, at jcn ital de? Tet er liae intod alle tttjne Beregnittner. Jeg itttlde hatte leoet ntange Aar endnn og sparet ntanne Penge imtttnen, og naar saa ntin Tinte cont, stttlde jeg have taget ntin sntntteite Nat kjole paa og tagt ntit Hatte-d eaa ntin fine Hovedtmde og truttet Twppet op over ntin for at do stille an vrdetttljg og attstasndia Men nu er tnin Seng ·t date Uorden og tnine Pibeftritnler tkellede da bete Bocke-liest i kaftykkslstb Da ntine Vinslafter staat alle Vegne melletn mine Vater, og lter er ingen andre til Stede end Te, —-« et rent Bat-n sont De er.« Alt dette tont ftsdois on tned Pellentrtun ,,Tal dog itte saaltsdes.« nieste-n strea jen- »bed, bed End ettt at hatte DLIarttthiertinhed nted Denn« äFäun faa spaa ntig, Tot-enden tnen den iont tntt Sandlteden beanttdte atdgaa on ier nende »Ved Te,« faade lnut lief-täg, ,,iea need itte, lwors sdan jea ital hast-e ntig ad. Jea tan itte tasnte. Att ntin Tinte et tontntenk Mitt Tinte et tnnttneni Ln jeg er itte lteredt! sen er tlle beredtl Paa Hinab bører Te, da bed, laa tsidt Te ntagtek og fortttaar.« Jea tun-lede. Httn Itoldt ltestandig baardt fast vaa mit Haandled Plndseltg ialte jen, at nenne-J Tag flapoedei:-, ---- on ina tnasrlede ieg intet merk-, for ieg «otsda)1ede, at ieg lna paa tssnloen on der blev inenket Band i tnit Anfigt Etmepleieriten ttar samtnen on ätiattde ftntdet tnizt liggende ltettiditloci san anttet ved Ziden ai Zeugen Jeg fet- on on laa tttia ent. Etktettlejeriten lsutlete Zusannesz Tini- ea ttdsorte andre litnettde «Ettta·ttje— neiter sont nanet aldeleii einttedistttasprssigt Oele lkwkseliet niatsde et ttist an nnmmenu Ind« trot. Te fllredetsv Its-Tanne lnwde Mit paa, da .-.tit saldt, laa i en vLInnte vaaen Stal, Jtettdeii Streut-piet ag Elt- ttar slttsnnte til liøjre og Idealist-. Hunde-.- Asca itogni Etrinennlt, ient Ltnn Ltatsde catet san Hutt ai, var bedasttet ttted Medieittflaster, san de tnange ande liae Etttatttitt.t, lmn nat-de apitillet paa den, ttctr tut-l lede og stitltbese til Side. Med en mysen tnindedsits jen, limd im Stande 5agt til stht äCabat otn Risdven dixtlteden as at ttazte Ttttttthttldc Zeiger otn «fig. Lat. tersiaftedets Lttiuer de tiz i Les-end altsorsinlde cieltlit Moder inedtsm ntäg med aaltne Arme, da ieg kam dient. Hnn ltlev tneaet fatsasrdet over, ltvad ten Staude at fartwtte on over-, at Leg itaode vwret ene under alt bette. Im vilde yasiten have Oetrantet ntig ielv sont en Heltinde under alle nendes mnttte Furcht-rasten lwis im ilke lmttde met-et ttaaet ai bitte Satnvittigs hedzbsbrefdelfeh foisdi jog ikke med- met-e Acker og Faitbed bavde vendt den stattels sdsende Windes Tan fek ntod den Stellen htnt hidtil ikte havde tendt. Hvor kunde fest dog i elendig Feigliod iorfpilde disse dnkebare Mehl-Mel « —- Ten 27. Gebt-note --— Ooad ieg oplevede i Gaar hat- lasrt ntig nonet, sont det vel er vasrd at leert-, da det er, at vor-e Pligtek set-· met-e frastødende nd, naar vi betkaatek dem vaa Afstand end naar vi vittielia insber dem og tager dem op. Jeg har natttkligvisis lceft de Linierx- - Vi sendet- intet nich kauert End anilet spaa dit Ihrme Most im lader til at viere of den Ihm-J- Unmut-mun Mcsnseller, der ferst kmt silasde fiq over det, Her er felmmleeet Nu hat« leg imidlerlid selv let detle ,,Emil«, eg im vlldc med Nlasde est-beide miq sammt-m en fusl Del Vonfleligbechr sur at san del nt le en Mann til. Staffel-I Eusnune Maasse Herren Emr klert mfn inderliae Von on i lieude sidi Liedlif aalnsnlmret lig for lusnde -s Den 2. Mal-te ---- Der er jllst niwst Zwist bissnnderliatl Salama- Nren lmr efferladt iig et Te statt-ente, l Felqu lwillet alle lksndesi durchaus Zinn chnge er elterladte til den« sum lmd den sjdste Elen nnsdcnss lum leerte der-paa. Zog vil life have-, leg wilde ifke kundi- t.mc unud en In- af demu- laa llet fortjento Konsum-. Sein am ieg bavde Not destil, lmide lnqen i Werden faa qu til at fige til noget Melmesz at det var mig, en slæluende, verloren mig Pisa-, lom del-neu nf For toiolelse sbad denne Ven. Dr. Cabot bar fkmet Vermont-, og im er vie mu at han lcle vil beuge dem til sisg selv, men til at uds dele blandt de innige-, der formelles beleircr kunn. Zidsle Gang, han belegte Elende, raste og bad ban med heade, og lyan ssigetz at hats lod sjil at viere alad ved det ou lovede al komme noget more regelmckesig i Kirsc- end oidtiL « —- Den W. Worte-· — Jeg er holt udc of mig lelv. Moder Wer-, at del kommer ej al den Zlndsi Wie-, leg genuemgik ved Sulennes Dedsleje lduu vll laa gerne have, at leg lkal keer shen at bei-ne min Taufe Marie, lom altlsd better wig vlau weget osm et komme-. Men leg vil like gerne forsade mine kwre Smaåfolk l Bernegubstlenellem sieq holder heller Mc af, at Moder lM paalægqe lsia lelv Savn, for at im lsulde kunms gere laadan en lang Reise Sau lkulde im desuden oqlaa sbave et Par nye Maler-, en ny Bat og en Mængde andre Time J Das shar Dr. Gebot lendt mig negle Rand, lom les længe bar W bom em Jeg vll Miter dct dyn lum Prev her let det Sillældh at« jeq wilde stide deiexped He clmetwhentykei" De givek ham Lov bei-til. Jeg Tiger g radv is, foedi jeg, skønt der senkte vift gives Tilfælde, hvor Lyiet bkyder pludfelig frem som en vældig Eltern, dog trot, at det er hans iasdvanlige Fremgangsnmade For at vende libbage til den blinde Mand: Da Jejns san, at han ikke var fnldstasndig ihelbredeh lagde han atter iswnderne paa hans Øjne og Iod ham ie op; og han var hell-redet og saa alle Menneiler tydelig. Dei iamme maa ske nied Dein; for at det· ital kunne ske, maa De qaa til-Herren ielv, ifle til en af hans Tie nere."Udød Dei-es Kluge for sham, fig l)asn, hour merkt alt endnu fer ud for Dem, og M ham otn at gøke Dem fuldsteendig seende Muligt vil han finde del bedft at Orøve Dei-es Tro og Taalmodighed ved at fokhale denne Helbredelie; men De er siiller has hat-t, han selo vil føke Dem ved Hamidem vil bcere over ined de Fejltriiy De inulig gar, ng tilgive Deres Find De tren keir Dein cnaasle, at del vilde vcete bedit for Denn om han strals liialp Den-, iaa »k-« kunde fe llart· De knn viere kolig for, at hvis del er Dem gcwnligt, vil han ogiaa Aste det· Hon lage-r aldrig feil. Men han behand ler ofte iine Difciple hofft forsfellig. Han lade-r dem famle lig frem i Meile-, indtil de fuldelig forstaar, hvor blinde og hjælspeløie de er, og hvor haardt de trænger til imm. »I.0vorledes han vil bære sig ad med Dem, kan jeg ille forud iige Dem. Men De kan være vix-« paa, at han oldrig liehandler nagen vilkaarlig. Han hat gode Grun -de for alt, hvad han ger. De lan nmaile ille for-staa, hvorfor han ister Den-, fnnrt ad denno, snurt ad hin Vei, nien De kan, in De flal tro, at alt, bund hnn ger, er fuldkoininen rigtigt Jeg er bange for, at De et nckreed at komme ind paa sen Midian-lieh iom lim er alt for nlmindelig blnndt dein, der er ny i Troe.i. De indrmnmer, at der bar værei en fkjult Mai-stand imod Nnd i Deres Zjælsz Dylrdey og at det fsørste ieridt til Fred er at vblive . Person«-l nsed Hain og at iaa Fowisning oin Deus-J Zon derd stirlndelfe for sein anld. Men naar dette er ein-mach ilanr De Dein til No nied, at Den-c- Livs Ho vedopqach er fuldiøtL og at Textes Frelie er inmitvi stetig. Elter, derioni De ikke er nldeles iiklrr i Deus-J Z.1,i, tili11«·:n,ier Te Ziele Tores Lin nied at ipørge Dein sein-: , ,.Ls"ifcr icg Dem-n eller ej? · - Er im Linn-J, eller ei- jeg del ist«-W s cs zixi :«-, :-s:: las s Wirti, ei- lninnissn ind inia dkttx ::i.i!.-(.-l.ss", isnsntris ;’li«ln-jd-.-, san sundss jo inr «t or .:l! sox fxntlnrl til at ilnlle edess ask « « TONIIJIJIls cmi Te Hinct Nun-:- Tilillwlle, hin-ins Exi- Tsni at nise lmm Den-ir- Talni in « n -»i« Den numslxiic Jlnadc ist-d at liislli ais Lein ttl »in i: Ti- - i,i-.i..7l-.s .’lniid, Ein-l on Viietne T.-i:.· M iistimi, TO i.«n Hirt-. Tun hin dnriknbt T--n", »i Li it tlls tiiul Tore-J vgl-n, nien It..iti-:«. .·.lll«·n, iiii T« nmnske sont-, »det inur-J ji«-i flet ittr an Juki ltslder tin-it as .it Enlae niit met Hain-d. JHGjl meus det net-it tu behagt-link Jezi vil zieme i .c8intlcn, nisn icn nil Inslst biete-J bersten pim en Blatt sterfeita. Flnn jeq ilfexanergive inia til Nnd halt-beis at jeg ltar den lade Felelse ai Frcd nied liain, saaledeszs at im er viss paa, at ica en Gang ital blive srelft, on bog til en nie Grad lnde og føje mit egct Jen? Hin-J im ovcminer Inig hclt til inmi, san jeg gnnsle inistcr Rimdialiedeii over mig fcln, Uil lian nntlinniszs nimte inig en lnsl Del, sein im tin-net gerne vilde l).wc. Han vil get-c Mit-et tnngt oq inldt as Mail- og verein- inig alt, livad der got del beliagelint.« »leei,« iiaer jeg, »in-r tan itte naer Tale oin Spergsniaal eller Forl)andling. Und-J Vorn linr tnm Valg ined Heu-solt til, unt de vil give Herren en Tisl ai, lnmd de itylder hatt-, og derefter liclwlde Reiten fett-. Han sonstige-, og hast liar Rot til at sei-lange osxs felv og alt, lioad vi nat-. lDerfoni De unser tilbage ira alt det, der ei- inde sluttet i en faadan Overgioclie, da fli) til liani fislu on Ehnil like-, for ltan par beseer Den-H lycsnnnelige lllnst til at hengive Dein til hanc ligefaa srit og nildiiændig, sont han ltar heitgivet fig til Dein. Sandt er-det, at en saadan fuldftasndig Hengiuelie af iig lelv indeflutter for vokt Vedkennnende cn ircniti diu Operagelse og llsi-derkaftelie. sZaa inart inan frit og med fuld Vevidstlied hat« aucrgioet jig til Hist-roth beyynder hatt del Helliggørelfend Viert, fein ital nim os licllige, font hatt et hellig, fnldwmne, sont Linn er fnsldtonnnen Hatt bllucr vor Las-Je paa jannne Lin, soin shan bliver vor bedite og tneit troiastc Ven, og tun Uil itte bruge noget fmertefnldt Liege-niedri, sein hatt paa nagen Maade runde nndgaa. Haft paa, at lianis Villie er nor-Hellingerelie, og at dette er ilte vor Wi ning, inen hand Men spaa iannne Tid ital vi dog ille fastte oc srkelefc ned nied ialdedc Hirndek og ventts paa l).nisii Bellignelle. — Vi ital vaage over itte at lass-ge liain Hitioriugck i Vejem vi ital sve ok- i at tro, at han lige iaa visl er masgtia til at helliggsre lom til at retsærdiggsre vix-, Dersoni De da nu vll spørge inig,·l)norledei:p De ital tsnnnc tilde-« otu De faalcdes fuldstændig liar over givet lDein til Herren, faa fvarer jeg: »Ist-o Dem selv ooekfor enhvek Tiltendegivelfe af band V’lllie, felv oin det tun er i ubetydclige Ting, og fe, otn De strats cr enig med dennc lyano Villie. tLad den szorvisning væs re tDeres Rettelnot, — »Und gsr intet vilcaarllgt.« Tot-sont l)an »so-: en Tid her-ver Dein Sundhedeit, hat lian lin Henligt derived. Der lamine gælder alt, hvad De sasttet Pris paa, og deriom De i Sandhed ftolec paa lhant, spsraer De ikle ani, aj lwad Aar-sag « han ask des-te ellet hint. Derlom De under Heerdagslivets lmaa Nivea heder opdackey at Deres Selvhenglvelle ikke tyak svæi rat full-kommen, del vll fige,at atsderes Villle tummel- i Medftrid tned Gilde-, faa tab itke Mode-t, nien fly til Dem Stellt-r on blit) hoö dani, indtil De faar det lamme Sind, httorined lian i Sjasleanaltens Øjeblil raubte: »Mit! Faden et del inuliqt, da qaa denneKalt , fta mig. Dog sltke loen leg vil, men lom du vil.« For lwck Gang sDe gar dein-, vll det falde Dem lettem hver Gang Oe laaledes lamwkker sl at llde, "vll De kom me hannævmeee Dg Hierme bang Not-M« vll De Hind- ea Indem W, en W soll-h velllqnelFM. as, lwad sjeg gerne vilde siae Her estec mine Prædikesii ner sra iuge til Uge og tag as dem al den Vejledninq, De tau; thi husl paa, de bliver holdt for Dem Naar De slceser i Bibelen, vil jeg made Dem til at tage enkelte Assnit eller maafke endog kun nogle Vers, hellere end hele Kapitler. Studer lyvert sOrd og overvej det under Ben, indtil De har saaet alle de Sandheder. det indeholder, sud as det. Med Hensyn stil hvad andre religiøse Beger De slaeseh ivil jeg made Dem til helft at udvælge Dem et Par enkelte Fotsattere og at gennemlcese deres Vierter saa ofte, at De til sidst hat tilegnet Dem deres Tanker og gjort dem til Dei-es egne. sDet er blevet sagt, at en fast og subøjelig Bill-le er en stor Hjcelip til at leve et helligt Liv. De tan ville vælge de frommesle og mest gudhens gipne Mennesker til Dei-es Venner. De tun ville lasse de Besen sum tan blive Dem til Hjaslp i Deres aandelige Liv, srem for dem, der blot er til Fornøjelse De lau ville gøre Vrug as alle de Nandens Mid ler, Wud har stanlet Tem. De kan ville det uden Hensyn til Deres øjeblitkes lige Sindsstemning at dvcele lkenge has Gud i Ben nen. — De lau ville leve et Lin i Tro i" Steden for et «Li.v i Følelse, med andre Ord at vcere Gud lydig, dg faa da, naar jagen behagelig Opløftelse gør Dem Ly diglseden til en Glædef De kau Uille have Kristi Eind. De faar det sont hans Nacdegave, men De lau as egen fri Villie smdere band Liv og søge at efterligne det. Og denne Villie vil usejlbarlig føre til fand-inne Selooposrelser sont at beføge de fattige, at pleje de Me, at osre Tid oa Penge til dem, fom troenger dertil, og lignende Dersom Tanken paa en saadan Selvforncegtelse er Dem imod, da husk, at det maa va«re Discisplen not at vasre fom hans Mestetr Dg sog kan sonsikre Dem, at naar De seger at trasnge ind i Kristenlivetss Gemme lialsedety vil De ofte bkive glad overrasfet Oed midt i deri- Labyrinter ast møde lskserren selv og sblive liilset as lsam med et Zwil, sont give-r ny Kraft og nyt Mod. Eller rettere sagt, De oil mode ham alle Vegne paa Teres Bess fxea Luk- lan Bette Free attei« eg aner. Les Aar iaaledess areliet min, at iea ilke fan icenke paa no net andet. :«lldi-ia sm« lim- Tanlen ein at lene et liels link Sie meret inia saa klar, e,i deg inne-:- iea net-sten. at det ei« en Fei«iiiaiieli.«ilied as en iem iea at nille nenne derein. Im anier iilliaae im at iaa beknmdt ea iaa after at ialde tilbaae til den ziaInle Elendrimi Jea liar en lieiiemL inndia Eli-M ier alt, Zinad der liedder Eeleienneitesie ea Tal) ai den eerionlzae Rrilied, iea ansin- iar alt, lwad der er aiviaende ira det .ilniindeli«,ie. Men iea iiak intei ValiL :in da -s«n-rres.i—:- Bei er lan: iaa Hart ea liest-eint irem inr min, itaar ieii ifiis merk-, ieni iea im« sied. Midt i niin sinsrlialied til et maaelizii ea lielmaeliat Lin dra aesss iea med nsaei liøiere da liedre Et lan iea ziere, un det er at liede Kein-J oin at Here fet· min, Zwad lian bar aiort for den blinde Mand, lceaqe iine Oasnder endnn en Gana paa mine Øjne, at ieg inaa komme til at se Hart Og det vil jeg. Den Jst Martsx — Ja, iea liar bedi, og lian liar liørt mia. Jea fer, at iea liar inan Net til at leis-e im- mia ieln,-»iea ikal leve ier liain. Jea liar everainet mig til liam iom aldria ist« iea er iaa at iiae kommen ind i en mi Werden Jea var menet lnkkelia, da ien iørite Gan-a kom til at tra aiaa lians Kcerlialied til mia oa at tro, af lian liar iorløst mig. Men denne nye Dritte-er dybere, den indeilntier noaet bøiere end det, en Gang at naa wt komme i Himlem iom liidtil bar været mit Hoveds formaaL -—-— Den sil. Mart-J. — Ja mere jea beder, og jo mere iea lasier i Viblem dest» niere «iøler feil nrin Unidenlied Je mere aloorlig iea itrwber eiter Heilig ln«d, des mere ier ieg min eaen Znndiqlied Men ieg bar anemieet mia til Herren, oa iea maa holde mit. Ord, det koste, lwad det eil. Jea liar lieavndt at lasie Tanliirs: »Et lielliat Lin oa en ialia Dis-M lFor en Maaned iiisden vilde iea Liane lietraatet den iom en tør oa kedelia Bog. Men nn lasset iea den med en Flog-I Veaasrliacied liaeinm en, der søaer ein-r ifinlte Efatte Moder, som bar laat Mastie de1«til, Inn- raadet mia til ifke at lceie den lielt iaennem naa een Gomi, inen nn oa da at iaae et Kapitel ai en anden Weg ind intellenL Lmn ioreilag inia at lseannde med Marter-J »Di- lielliaesss Hoile«, oa ieg liar liest limer Ord i den. Jea nil lceie den en Gang til, soin Dr. Cabot raadede ntia »til, iaa at ieg rigtig fomnier ind i denss Tankegana Allerede Ved at lasse den iøtiie Mana, ei iea dienen srigiort fra niin liemm liae ·»rnal sur Jedem oa Oimlen ei bleven mia iornnderlia tiltraskkende Jea trot, iea innen Sinde met-e vil lasse nagen verdelig Van, on min Musik og Tegniim lim· ieg apaivet for stehst-. VJL —-— Den l. April. «- Mioder bad inia i Aftess om at innae oa spille for liende· Dei ialdt niisg vanikeligt at finde paa en llndiwldnina, iaa ack ieg knnde blive fri nden at aswaive min mencklige Grund Tilsfidit fik nun den dog ud ai mig. »Man heb-ver ikke at bbive ianatiik, fardi man vil vasre et Gudg Baru,« lagde lhem. »Er det ianatiik at ofre Getreu alt'-» spurgte jeg. »idvad vil det siige at ofre alt?« spnvgte linn til Gengællx ,,At ncegcke lila felv enhver Nydelie og Tilfredss ittllelsfe for at døde vore Mirlige Wilhejeligbedek og at leve for Gud alene « ,-Saa er Gnd en haaed Herre, ioin ikke ladet iine Gern have nagen iom lielit Fribed,« ivarede bun -,-’L«ad os en Gang anders-ge, twortil denne Levereael vil fere. For det. iørite moa man’«l«ukke Øjnene for alt, M ihm ban hat M Man maa lukke Øfnene iet- el WmnM Balsam Man man lükXe Hier-tot Mj a- im « Le W .Lidenlkab, fom blitver mig en Suare og Fpiskkksp Os ssig mig, hvordain jeg -kan hellige al min Tid til Les ning af Guds Ord osgsztm dersom ieg bliver ved med min Teqningf Andre Mennesler kan maaske tjene bawde Gud og Mammon, im kcm del ikke. Enteu maa jeg velt tilhsre Verden eller belt viere Herrengx Moder sagsde ckkke mete, vg fle furtfatte min Les ninsp Men paa en eller anden Mnade lmvde Bogen mistiet noget as sin tTisltrekninqsfraft Desnden var det Im den Tib, da jeg skulde trcekke mia tilbage for at bede, hvilket jeg nu aldrig mer«-, som jeg spk plejede, opsætter til det sidjte Øjelslilj tm- jog gkm j sETeng. Da jeg kam ned, lau Moder paa Seinem og jeg vidstie der-for straks, at hun ikke lmvde del godt. Oel qforde mig ondt att TOS sbaOde Ilwatet at synge for l)ende. Hun khavde dog anvendt nmnge Veter M min llddmmelse i den Retning. Jseg gis lien til Elende oq kysfede heade, idet en pludseliq erirk gennemfor mig. Tasnk, om Thau skulde sblive fny og dgl »Bei betyder intet, misn egen Mal-, slet intel: jeg blev tmst dg var ved at faa ondt.« Jeg betragtede hende nenqstcsliq, og den lswtte Taufe om, at kmn Hunde blckve fyg oq forlade mig, var mig faa fkrækkelig, at sjeg mvppe kunde lade vere med at m«æde.- Som ved et Lynglinit faa jeg, at hvis mud leg lyende fka mig, kunde jieg ikke, —- nej, jeg kunlde ikke sige: Ske sdin Villie - Men hun fik idet bebte, da lnm mode tnqel nogle Trauben og den Smule Forde, lnm klar, vendte atter tilbage til hendes leere-wilde Awfigt. —- Den 12. April —- Dr. Cabots Brev lmr tabt al sin Jndflydelse over mig. Eli Sten er mindre fa lesløs end jeg. Jeg bryder mig ilke om at bede. Jeg er tret og hsfertefyg «af al denne fAmtes-lese Kaum for at leve et helliglt lLivz alle gade Bøsaer er ens, keds sommeliae og msentmgsløsekMen jeg m aa have noget, fom kan fylde og all-lage mig, derfor bar jeg taget fat paa min Musik og Gegning med forlmet Velbebag. Moder bavde Ret i et advare miq imod at lade det Eure. Maria Keller leerer mig at male med Oliefarver, ng lntn lfiger, at jeg aj Naturen bar Anlasg for det. H Den 18. April. — Moder liad iiiizi oiii .it giici iiied i ziirfe i Aste-Z, oki feii finde, ki! sei Liin iiiiki ifle oiii at komme i Kirke Oiiii iiia iorbaiiiisi og iii«olii1 inm mig. »Er dii ikke rast, iiiiu Pige?« ipiirgte liiiii »Im oed det ikke. Jo, jeg tror iiot«, iii seg ei· mil. Meii ieg kiiiide ikke sidde stille i Kirleii i seiii illiiiiiiiteu Ich ei· iaa new-s, at jeg ksiiicoe liiiiie Liisi til iii .øl)e liiiiiit bort.« »Im set iiot", hvordaii dii liiii den« jagde Moder, Aii liar glenit det «Lsegeme, soiii ies iiikiioede oig oiii, dii lioi piøuet paa at lese, soiii oiii dii nat iidel iifi eiide Zjasl oii stand. Du bar anfipæiidt Liiiei klkerve for sele iit erliiieriie dig den Fuldkoniiiieiiliisd, der ei« eii Wiidsz Maue, ioiii liaii frit og usorskiildt oil give dig.« »Im liar oohørt med at We at erlioeroe iiiig den ellisis iioget sin helft andet godi,« iiigde seg i For tviolelie »ieg er vendt tilbage til iiiiii Musik og alt deii Eliig:. « Tot ei· netop den Klippe, liuorpaa du 7iiiinder,« iiiqde Moder, ,,din-talser om at »veitde iilliage« til Miiiikkeii, foiii oni dette i1ø·dveiidiggsorde, at dii voiiote diii liort ira Wid. Du sarer fra deii ene Ljdisrliglied til deii aiideii. Den eneste Mande, livoriiiia vi, ina ledecs soiii vi er skabte, kan leiie i deiiiiil Bei-desi, er iit liegqu alt, liimd vi Lager os« for, iiid iiiidisi dist eiie siow M ml for imr Tikrcspelfo at herliiiiiøre Niid og lieiiiiiidig at Ieve i liam. Meii nil iii um«-m oetiiy da iiiiaa ni- imer som de kloge Ilrlieidcsiiiiieiny ou- Iiicfe fordre-r det umulige af os ielo Vi iiioa giaiw Ooile Farn- tii den ikke, vil vor Sjielis Ztieiiqe liiiiic iiiider deii iiiiaturlisge Sipænding.« »Hvor jeg vilde sønfke,« iidliied exi, ,,iit Wild mode giiiet NeufrrRsor vort Liv, san kliiise lizi lieiiisiiitih at vi ikke tiinde tage fejl.« »Ja-g syiicsy at hans Besieiiiiiiislsei ei« iiidisliqis iiol,« siiiirede l)iiii. »Rosen Handleirilied ziiim liiiii ziiiie oJ, lioiis vi ikke skulde blive til liloiie :I.Ii«.iiliii«si«. Jeg tros at de, soiii elsfer liam og Dim mi· »Tai isiiiidisisi for liiiiiszs Iliisigh vil iidmærket lære !iaiis:« IT l’i. .ii tende ina at de ifke behøver at gaa vilo « .,:lIi’(-ii, Moder, Musik og Teiiiiim -ii·ii,ie Fri ger i fiiiidiiiiiie Ost-»der sont iniiie. Js- «-:i iiiiJ wiss iiiaadelioldeii i iiiiii Anveiidelse ui i« in Ei " iiiikis im Wider min lede-ideri, des iii·;:.»- "iid-."i« uszi deii i Nisus-« »Jo, iaiiledess er den iiieiiii.« . i» .!s.ii.i- illici Krisii ziiiddoiiiiiielsige Natur oil s is esse :-i«l««’1« vi lsiiii leider lioiii avbejde i osI i.i«i .- . E iii i solc Vil.« i —--— Jkew York. Den li; Klio-« I« —’1« N oiiisider aaaet as med Seiten, oi ::« ! :.-.1. W USE Taute. J Modsætning til iwi ioiixiis lille Lsseiii er dette mig en fuldftiriidiii ;ii· JE-s:·s)i-ii. Liiiite That fle spks »Bist-A og«kdedudeii ei Alspiiixulkiiii Oiiii iikiiider miig om Moder og er oiiii iiieiei Usiitellkii im liende, altid fuld as Liv og Kraft san-i- liiiii oiiilisiiig i dct Ist-M Gus- som om shun limidis Viiiicix oii til alle liar liun et neulich opmuntreiide Lin-) Oele Hug holdiiiiigen gaar soin set Alma-ist Lille slsuriiisiie ei- mi delig klciedte, ingen erringen Ziiide i diiniliiit OWN iiiqeii bliver nagen Sinbe stig. Tiiiite er riiiidlpiiiilteL hvorom alt asndet dreer fig. Dei er iiiiiiiliiit et eiieste Øjeblik at slemme havdes lTiluierelie: tkii liiiii ei« ims INCle i VTVVIW for andre, oki ieiides iiiokkelige Meisteer og aode Linie spreder Lio oa Frilrlied Om sshowde M Ulldtcy Misingeiiliiiidiy at Onkel Mde eliber hende saa W. Jeg html-eh at jec ogsaa isii Gang ital fcia fas tdmi et Hsem Jog Wy, gt bist imr laiidaii ei Hieni skeg Mit vilde hope-, Ost-sein ieq iiogeiis Iiiide blev Hist, inen det bliver jsg M Jm vii de gerne viere soo dMI M glOd Og MS Huftrii soiii Taiiite, ieg vilde vier-m at min - Dde ftøtic sig til mich lvm Du kel ist-Mr sig tku Jog vilde ogiM SW have Weit-C M« » isein Tanle bar, M MW apdrager sine. Da vib