Hiiunieleej en. E
Ottersat cis «E l le n.
ll.
— Den t. Juni -- J Zøndags prceditede Dr.
Eabot for de nnqe Ferst henvendte hnn sig til dem,
der vidste, at de itle elstede Gnd Jeg snntes flie,
at ien liocte til dein. Terpnn tnlte linn til dem,
sein oidite, at de elskede Herren. Jeg er visJ paa, at
dein lnsrer jeg lietler isle til. Tilsidst talte lian saa
lærlig til alle den-, sont ikse vidste, lmad de tnrde tro,
og ieg ssnnnnede nng over, at Tnnrerne lile snig
ned over Kindernw dn linn sonde, at lsan var uici paa,
at de sleste as dein idlandt lians Tillierem sont
stod snnledes toivlende, i Virleliglieden elskede deresf
Fressen Men dereci Flasrliqlsed one nnmste lige sna
nn og stued og nsendt for dem selts, som den lille
Entke, der om Fomaret stnder op iqennent Jord
storpen og tin-We aner sin essen Tiltnrrelse, nsen gi
M Løfte oin en frodig Plnnte Jeg tror ifse, at jeg
ndtrylser mig rigtig tndelig, nten jeg sorstod, lwad
linn tnente Hnn indbed derester dem, der sandt
ins selo i en as« dissie tre Wasser MennejkeL til at
!«.-nnne til lnnn tre non slnnnnden inlqende Lin-dass
Efternndduge Jeg vil derben. det er siltert.
Den tks Jnli Jeg nar- til Medet, on
Vitnelia var nied. En del Tel nnqe en nogle en
lelte Vom nur sinnt-It, og Ti· Cnliot gis im den ene
til den nnden eg tnlte med liner enlelt. Da linn
sont til os, neinede ieg, nt linn uilde tnle otn den
Lndnmelse, jeg tun-de snneL on liebreide mig, at
jeg itfe bedre lmode snlgt de Lasrdonune og det Et
sexnneL ieg linnde lsjennne sm. Men i Etedet for
snnde lnm inilde og ininntntrende:
«:lcn, tnsre Vorn, im san jo ille se ind i De
c«e«;- Werte og eigen-, otn De elsler Heu-en eller ej.
Men Te er net lonnnen her lieu, soc at sen skal
lijaslpe Dein at lilitte tlnr euer det?"
»Im« fvnrede FOle det inn- n’t, inan jeq Rinde
»Und ocs dn se,« neddlen lnini ,,(flslei« Te Deus-I
Moder-W
»das sent-ed- ieg ntter
»Ist-ins niig dn, nt De elsler nende Odems um
De det«.-«
Ren nenktxs inm oin on sugde bei-pack
»Ja-s inter, nt sen eiiser dendo Zeg tielder ni
elsle nende on er zslnd ned at viere tin-J l)ende. La«
sen sogen-, nndertsden i lwert Fuld, nt get-e
det, ieg ved vil nlasde liende, inen ilse met- snn ivrig,
soin im link-de, og im siner deststnerre tidt noget,
soni nor liende ondt.«
»Ja, tsist,« svnrede han« »det ved ieg nok.«
»Hm Moder sortnlt Dem det?« ndbrød seg.
»Nei, niit Bat-n, det dar linn itle Men jeg sen
der det menneskelige Werte- og jeg bar ifte blot hast
init eget i halvtredsindgthe Aar-, men vgan mine set-s
Varus at arbejde paa. «
Jeg sattede Mod, da lian sortalte niig dette.
»Im det ssrste altsaa: De sehst-, at De elsser
Dei-es Moder-? Hur De da« aldrig selt, at De elslede
Dekes Heere og Frelsek?«
»Im hat« tidt prevet paa det, men jeg kan itte,«
svakede jeg. —
-,Kæklighed Lan itte scecntvinges, " sagde han hurtig.
»Hm-d skel jeg da gere2«
»Im- det andet: De holder as at viere sainmen
med Dei-es Moder-. Er De aldrig glad ved at veere
samtnen med den Ven, som elster Dem uendelig nie
get liejere end html-« "
»Im ved det illa Jeg hat aldrig Das-et samtnen
med dank Jeg tæstter sonnne Tidet, at Maria man
have verret nendelig leite-lich da hun sad ved hans
Fødder og lierte ham tate.«
»Nn kommer vi til det tredie: De glasder Dein
ncmr der tales godt om Dei-es Moder. Onl- De aldrig
glasdet Dem over at here Herren blive lovprist2«
Jeg rystede inderliq bedtøvet paa Hovedet
»Seid sorssger vi Ined Deres sidste Devis. De
ver-, at De ølster Deres Moder, sordiDe gerne vil .
lyde hende og gleede hende. Det vil sige gsre det,
sont De ded, l)nn lielst vil, De skal geke? Nu vell
Hat De aldrig prevet at gen-, linad Gnd vil, De
steif-« ,
»Jo, nmnqe Gange-, men itte saa tidt, som jeg
linrde.« « f
«Nej, Itatitrligvis. Tet qør ingen as os. Men
her nn: Ov or so k vil De gerne lyde Gild? Fordi det
et let?, Iordt De hellere vil gen-, hde han vil, end
hvad De selv vil?«
Jeg state at tcente mis em, men blev helt sor
vireet
»Bei er lige mecet,« sasde Dr. Tat-et, ,,nu er jeg
nanet derben, hvot ieg vilde. De lan ilte bevise Dem
selv, at De elsket Gud ved at anders-ge Deres Fe
lelser oversor hom. De er vekölende og ubestemte. Men
lznst paa, ect l sannne Grad som De adlydek hom, i
satnnæ Grad elsser De hem. Vor sendqu umnemmes
liqe Menneskenatur holder like as at spsrge om han«
Mille es at W han« Veso sl M sor ver scien
oq latet, latet endet end certltqhed tun dringe es til
at· lyde han. «
MMMMWIMWUWW spuvgtv
Ameisen Otdtsl havde hun W i IMM. . -
" «Jv.Dehqusuad1ydeDete-diettlf
set-It- men tun tot en Std. Dersom De Mc vttkellq
elstede heade, vllde De lldt ester ltdt slemme Frygten
set W beede- bvoklnwd det lsqqet i Mllgbedens
Natur- et den set-ges oq bliver starkere med hver
time. « -
«OWMstin-arvlserne·,vllvlde øm
Meisterw,ustvtspm»«elv,bkavtadi
zz W has-W- Muts-eile -
«· " send-wng Miso-epidemisc
TIERE-,- WMMIaklmimTaaqe
Zog kan ill- lorltaa, at man ellker Gud naar man er
laa llw lam jeg er til at tænke lpaa ham. Een Ting
bar ieq das besinnt og det er, at jeg herelter vil bede -
regelmæssig i Siedet for lom hidtil en Gang imellem. »
—- Den 25. Juli. —- Nn har vi Sonnnerlerie.
Jeg sik lørsle Pkirmie for Tigning, og min Etil blev
lælt hølt og alinindelig lienndret Moder limde ikle
en Gang liindre, at liendess Tllnsiqts lldtrtil niste, livor
glad liun var- —
' Jeg er onsaa selv nieget glnd Nu sliil vi nd at
reise. Jeg tror litt-, at ieq gitar lieu at tale nied Priv
sten Jeg hnr san meget andist at tasnke paa. Jeg skal
liave like nne Drinnen oq ieii ved ikle rigtjii livad Be
sastnittg jeg slal vælge Jeq trotz leg vil lebe over
til Amelia on spisme liende til Hinab-T
—- Den 27. Juli — - Lige efter at im sit-en del
iidite, liiødte leg Moder, idet ieg sinndte niin gisnnem
Forstnen
»Jeg skitl lien til :’lnielia,« sagde jeg og liili forbi
liende. »
,,Vent et Øielilik, niin Pisa-« sagdis Moder. ««Dr.
Cnltot et nede i Ditgligstnen . an vil gerne tale med
din. Hatt sigetm at linn hat« ventet din, on da du ikle
er kommen til liiint, lonnner linn til diq.«
,,Jeg vilde anste, lian vilde passe sine egne Sager,«
ndbtod iisli
«Tet inenisr ieq iigsiim linn gilt-, niit Viirii,« iisitisedis
Willdck
»Don-:- Hertess Gerninq er linnsJ (siisi·iiiiiii. im den
link sort limn lier lieii Gna ind til binn, inin eqeii
Plain jeg er visxs paa, at dn begasrer noqet liedre end
Elias og Prasniie og nne Klasder on Reiser.«
Derluin enliver anden end Moder lnwde tiilt siin
ledesz til niig, vilde mit Nerli- virre stneltet. iig leg
vilde tiasise giiiiet ned til Pisa-steil im- at give niiq lnslt
i liniisrs Hastider on lade niig imidnnne niriten til, lmnd
det stillde unsre Men iin iiir jeg sorlii lieiide, lin
ind i tnit einst Bastelse on lnllode Daten i Sinn-J anr
rund-- sxii deii hieri- inin saadnn ad? Jisa liiider inig
iislit des-»Dir Jisii iiilde niidiq lmve qioist det!
Fort-nie lliie ipiite ieg en Tag til Middng l)o-:
Fri- fsssiiissisn Heini-T- lille Tom lioldt nieiiet its mig,
det ei« isxsl distiinz lnui I.ii1 get-ne vil linöis niiq derlien.
Linin ein« niisd til Verdxi Un Uni« nieget niii«tin. Fiirst
itsrliiiiiite lnin ist og iiiii et andet og grasd, naat lnin
illis iit« dist. Iiliidit tun liendes Moder liende blidt,
niisn nieznst liisiteint lsisrt im Verdet. Sau stieg lnm
liisiere end i:-i«. Meii dit lietidecs Moder galt liende Lov
til iit lisnnne til Bin-des iiiisik lwid lniit vfldc tiiisre artig,
sit-m ist-it isndnn tin-tre. fLinn vilde gerne til Bords,
on den tiildis liitn ilie give iiq sile Lov del-til Vor
ieg um- tired niiii lieiidis, ug nn liasrer leg niig nd paa
sinnnie Mande. iit ti Manqu mit-re, oq jeg er san kirren
sisliists nlnllelig
« Den LU. Juli. — Amelia bar været her. Huit
var talt tned Dr. Cabot igen og er nu fnldlonnnen
ltikkelig. Hnn ligen at del er saa let at blive et Guds
Bam. Ja, det er inaalke let sor liende; alt falder
liende jo let. Hun lntk aldrig haft sicdimne streckte
lige Tanker, sotn jeg, og linn sorstaar mig site, naar
leg prnver at jmzllake mig for hende. Mcn leg er nu
en Gang slabt til at væke ulyklelig, og leg maa lære
at finde tnig i det.
—- Den 3 Oktober. — Zoninieren er sowi, Sto
len er begyndt, og jeg bar saa nteget at bestille, at
jeg nckppe hat Tid til at tænte eller til at være i
daarligt Humor Vi havde en deilig Reise, og leg er
rast og glatt, nælten land. Jeg bar aldrig nydt Lass
ningen saaledev sont i Aal-. Alt sei- fonmjet ud her
hiemine Men Jakob er reift til llniveksitetet, oq vi
savner hnm tneqet Gid ieg havde en Søsteic Nei, jeg
er vis paa, jeg vilde skændes nied l)ende, livis leg hav
dc hcnde. ,
. s Den 23. Oktober. — Hvor ieg er glad ved, at
icn bar niere at lasse end wwenisinde ist-, leg er knn
linke-lich naar hvert Øjeblit er ontaget ai s.1lrl)ejde.
Men leg læser naturliqvis like altid. Frn lilordon
bliver mere og mere glad ved min, ieg konnner der
» stadig til The eller til Wiiddaa Hun siistter Uiig langt
Indien-, end Moder gir. Linn irenistiller miq sotn et
Elsetnpel for Antelia on siget, at der er intet, liun
isnsker saa inderlig sont at liiwe snadan en begatiet og
original Dattel- sont seg. thnelin ler blot oq tin-klet
sin Moder lidt i Stet, naar hun sigek saadan Hun
lan sagten-H viisre elllvikkdig, det er liende tnedfødt.
Hvor jeg er glad ved at liave saadan en Veninde, in
gen lan finde sig i niin sikre, swdende Opiørlel laa
godt som limi. Naar jeg sortasller Moder det, siger linn
blot, at Amelia ser ikle klart paa mig, og at min li
denslabelige Kcerliglied til hende man gengcelded paa
en ellcr anden Mode. Jeg landlrlelig ilke begkibe
Moder-. De sleste Mennestec plcjer at være liolte af
deres Bat-n og glade, naar nogcn beundter dem, men
hnn liqu saa nieset liierligt Natukligvis, —- jeg ved
qodt, at det er like not at kunne teqne, at være musi
kalsk begavet oq at have let ved at sige Vittigheder.
Men naar hun ikke hat-« noget at udsirtte paa mig oq
intet qaar mlq imod, er jeg det qladestc Mennelle i
Bei-dein Jsg lidet at have en hel Flok imqe Piger
om mid, oq leg dar Cum-r tll at holde hele Hulet l
Lande. Neu det lkal Moder ikte llge noget om Dei
bat ice eiter blinde
—- Lcstm —- Jeq vldlte, det vllde komme. Moder
hat verret her legal le, hvad leg tog mig lot-, og lot
at lormane mis. Hun siqu at hun holder nieset ql at
le unsesiger muntre on glatte men at Ultadiglied er
xdelocsende lot- ens Hat-alter oa nsr en nstikset til al
vol-list M
MM Moder-« landiism »das du da ist-wann
da du m rinnt«
f »Jo, hat-at . ,« lvnrede littn intllende, Wen les
wkdoqistspldtlmwssimdw
Wiss, Itdlsswardet Neue-losla
M Mit of Mise- Wdeude kanns-k- sc- snstt ,.
IMIIWM«MM,NWUW
link u W W— und loy
» .
TMIW www-Iwane den-— M« T
jeq et kmt een Gang ung, lad mig nyde Livet mens
Tid erl
—— Sondag den 20. November — Nei, der er
ingen Lykke bei· paa Jorden Htior er dog deiine Dag
sorlfellig ska den, da jeg sidst skreo Jeg bar nassten
itte Mod eller straft til nt nedskrioe,« livad der ei- sket
i diese sidste llaerf
Dagen efter at -jen afniort liaode bestemt mig til
nt oille iiyde Livet, det koste, livad det vilde, kaldte
iniii liere Fader niig iiid til sig, foiisede inig, tneb niig
lidt i ZLrene og galt iiiia noqle Peiige.
»Vi liar vasret nodt til ·at liolde dig teniinelig
fnnot nied Loniiiiepenge,« ingde lian sinilende: »inen nii
linr jeg saaet en gainniel Fordriiig betalt, soin jeg slet i
ifte liniide giort Negniim paa, og den iiian dn have.
Vinesliørii lan altid sliriige Nnalepeiine, og dii man
nniiende disse ganske, soni dii selo sont-OR
Jeg var l)eiiri)t’t. Jeg vilde san aerne liaoe nogle
flere Tegtietiiiier, ineii jeg var oici paa, at Inder havde
itle Rand til at gioe niig dein. Tesndein ---- ja jeg
stainnier tiiia næsten ved at strioe det, «— iiien jeg var
me una, nt en eller nnden ninatte liave rost inig for
Inder-. »Der er dog dein, sont holder as niig trodg
iiiine Fest-' sande jeg til inig selvi Jeg tog niin Fader
ein Snlfen og lnszsede linni, stent det kostede niig en ikte
riiiae Loervilidelse Jeg linr nldrig linldt as nt Vise
niiiie Folelser, ineii lidor er jeg iiii taliieninielig for, at
sen giorde det!
Inder gnar aldrin nd nden at ttisse Moder til
Rai-net Onitrent silotteii Ll gii jun nd at sondsere ined
klll dsi- Vi knin jiiit nin xfsieiint as Oraiiaegadeii, da
en Vogn langsoint toite lten iinod o:.s Den saa iid til
at tin-i snld as Matioser . sen san not Ven, Or. Free
iiiann, iinecleni dein. Inn siiart lian opdnaede os, sprang
lian nf Vognen og koin lien til oc» Ren liorte ikke, litiad
lian fande, jeg sna fini, at Moder bleaiiede og greb
hausi- Jlrnr soiii oin linii dar bange for at snlde. Men
liiiii saqde ikke et Ord.
,,:lln, tör. Freeniniiii, linnd er der i Vejeii?« nd
lirod ieg »Er der liiendet Inder nogetZ Er lian koni
nien til Stude? Ovor ei· hanc-«
»He-n ligger pan klkoainsii,« siiarede limi, »nn brin
ner oi linin lijeni. Han er falden ned.« «
Vi gik tanse tiidere Da tii toni lijein, dar Ma
troserne inin Fader ind i Miset De laade liain paa
Sei-nein og oi iaa lians stntkelski Bened. — —
--— Den 23 November - Jeg tiil protie at strive
videre. Inder lenede endnn, nien onr lit-i1idi«tlo«3. Han
Var salden iied i Lasten i Stibet, og der hørte Ma
troserne liani ligne on stenne Oan leoede tre Time-V
ester at de havde bragt·liain lijeni.
He Freemniin oa alle oore Venner Var nieget
tierlige iniod os:s. Men vj lioldt mest as at være ene,
vi tre, Moder oa Jakob og jeg. Etattels Moder er
lileven ttive Aar ieldre, nien linn er san taalinodig og
san nmliyqaelia ior o—:i og nieder liver enesie, der koni
iner for at se til o·:s, iiied es ZiniL soin er nrer ved at
san mit Hierte til at briite
—— Den LI. November -—-- Moder tnlte i Dag ine
get alvorlig nied niig otn at vise inere Selvbelierskelse.
Hnn sagde, at liun vidste, nt dette var min sørste virkes
lige ·Sorg, og at det var svcert for mig at bcere den,
men hnii var bange for, at jeg kunde blive vanvittig
til sidst, dersom jeg saaledes vedbleti at hengive mig
til lidenskabelige lldbtud. Hun sagde ogsaa, at naar
vore Venner kommer for at se til og og gerne vil vise
oci deres Deltagelse og sige uoget for at troste os-, da er
det vor Pligt at tage iniod dem saa rolig sont mitlig.
Jeg sngde, at ingen as dein liavde kunnet sige no
get, uden at det irriterede inig
,,Det er altid svnsrt at besøge dein, som er bedro
vede,« sagde Moder, »oq dn nor det doblielt svært for
dine Veinier ved at oise et merkt, srastødende Vtrsen og
ved ikke at ville tnle oni din kære Fader, som otn du
bavde beslnttet at aeninie din Sorg for dig selv alene.«
,,Jeg lan ikte smile, naar jeg er saa ulykkelig,«
sagde jeg. Her link vieret en Mængde Mennesker i
Dag, Moder liar taget iiiiod dem alle, skent bun liar
drei-et ner ved at ngiio Fku Bentson sagde til inig
nied sin tynde, indlioldslose Stennnex
»Den-g Moder sr vidnnderlig sattet, kcrre Baru.
Jeg banden at De ogsan oil nnderkaste Dem Giids
Villies De ved not, at al Modstnnd inisliager hani,
Leere Ban- «
Zieg svarede ille. Det er let not for Folk at præs
dike. Lad dies ferst se, livordan de selv vilde biete sig ad,
naar de niistede en af deree tcere
Frn Morrie sonde, at dette var en meget ubegribe
lig Tilslitlelse Men det nlasdede lieiide inderlig at se,
at Moder lnnde mode den ined saa megen Fastlied
»Jeg selv var nldelests nedbrinz ved niin kcere Monds
Dod,« sagde hint, »jeg spiste ikke Fugls Føde i over
en Uge. Men nogle linr stasrte Følelser, og andre er
san rolige. Deres Moder er fna optagen as attale med
Fru March, at jeg itte vil asbryde liende sor at sige
Farvel Jeg tom lier hen for at fremføre flere Ting,
s som jeg mente vilde Miste hende, men hun hat maaste
allerede ielv tæntt paa dem «
Jeg knnde gerne have slaaet hende til Jorden Ro
lig —-· jo vtstl Stallels Moderl
Da de alle var Horte, fik jeg liende til at lægge
sig ljdt, hun saa saa træt ud.
Jeg kunde ikke lade være med at fortælle hende,
hvad Fett Mart-is hat-de sagt. Hun smilede mat, men
sagde tntet
,,th du dog ogsaa en Gang vilde tage paa Vej,
Moder-«
Hun imllede qtter, tdet·hmi- sagde, at hun havde
like noget at ,,tage paa Ves« sor. !
,,Sna skal jeg gsre det i dlt Gted,« udbrod jeg. «
»Du tænke stg, at here det affekterede Menneske, som
ligesao qodt stirer dtg lom en gankmel Sat« tale om,
ist-du et relig· Der ser du, hvad du opnaat ved at
vis- dkg fasset es faulmodtc soll vtlde fynec meget
hehre om dis, hviz du bar din Sorg til Skue eg ille
vllde lade dtg tros. "
»Aer- M,.« shared- Noder, »Mutter for mit
Ltv er Mr tttlt se frutimest at doma, at Falk Jenes
mutig«
Wiss-fu« MIÆORMIMEWW.
Menge-IM- , , »
UÆM II Glitt-Missis
MsegvardeEIdejeq fee ' atdsthxg
tabt Interessen for alt, ov jes W mig ikke om, hvgd
der bliver as mia
—- Den 23. November —- Jeg trat-, jeg blivek spr.
tritt, hvis Folkikke snart hømsop med at komme der og
overnse Moder og mig tned en Strøm as Vilthspkog,
Nam· de saarede Soldater segner paa Valtslaiisen, ta
ger man dem varlig op og bringer dein til Wams-Up
pen, jeg antager, at det vil sige, at de wmnnsr nden.
for Zlaget Man nagen kunde viere nahen-; not til at
mein-, at de vilde have godt as at here almilangis Putz
dilener, sør deres aabne, blødende »Zum er jin-etde
Moder ladet mig rolig tale og sizsus max, mikdk
sont.altid:
»Ja visi, vi ligger saarede paa Litni Lingncari
sog kan ikfe have Saus for andet end rtlled m Hindeka
Otd Men, kære Kate, vi maa søge at ind« nne nu.
Venners velntente Forsog paa åt trnste n im Iem
Maade De har Deltaaelse for os, Inn-n damit-: de
saa end sorstaar at udtrykke den.«
Hnn lukkede atter — et as didse dnhe Zins sum
ndtrnkte, hnor alt dette pinte hettde
- Den 14. December — Moder bliver ned txt siga
at jeg enger alt for meget over min Sorg. Linn selv
shnes ncesten at leve i Himlen iHun holder file lange,
kedsonnnelige Taler derom, nten enkelte Ord, sum imn
lejlighedsviojader falde, viser tydelig not, mir-r nendes
Tanter er, og hvor hun selv helft vilde viere Jeg
last-gesi- slet ikke derester. Jeg san aldeleixs kiisc denke
tnig nagen Hekliglsed Ved at sidde i lange klitelier og
ilie destille andet end at snnge, ont ieg end holder nol
san tneget af Mustl. Og naar jeg Wetter at lim- til
tnia sele, at vi natttrilgsvis ikke Vltid skal fidde i Rast
ker on snnge, saa ttenker ieg ntig en Miengde singst-es
natige Sticlelser i hvide Klæder, sont svæver emfräng
paa goldne Gader og ikke hat« noget scerligt at tazse sig
for, men teder sfig skrcekkeligt, for-di de intet hat« at list-n
gtse tsfte1·.
Jeg sagde dette til Moder, og hun svarede nteget
alnot«lig, men nted sin bløde, milde Stetnme:
»Min egem kære Katei Det du tnangler, er den
leitende, personlige Kreislighed til Kristns: den Vilde ful
de dia tned en saadan anel ved Trinken otn at viere hos
hatn, at du ikke vilde have Tanke for noget ander-«
stad er ,,personlig Kærlighed« til Kristnss7
L, Gnd hjælpe mig! Hvorsor, hvorsor skulde min
Fader tagesi saa tidlig sra mig, naar saa mange andre
sank-on at beholde «deres? Hatt elfkede mig saa heit.
Oan ktel«ede saadan for mig. Han Var saa stolt af
ntiq og iunde bcere over med mine Fejl Hvad Bat jeg
njort, at noget saa skrcekkeligt skal hændes mig. Jeg
nil aldrig blive saa lykkelig, som jeg har Vceret. Herei
ter vil jeg altid gaa og vente paa nye Sorgen Moder
er den nieste, sont blsiver taget sra mig, er jeg vis paa.
Oeorsor ntaa jeg ikke ruge over miit Sorg? Det er min
Trost at rnge over den og at fordybe mig i Tanken om,
inmr nlykkelig jeg er. Jeg lider ast kaste mig paa Sen
gen.og sfsule mit Ansigt i Puderne og grcede, græde
sortvivlet og nstandselig.
-—- Den 1. Januar 1832. — Der tales saa weget
« otn den Velsignelse, Sorgen bringen Men jeg kan ikke
indse, at jeg har vundet noget godt ved at miste min
kcere Faden og Moder var god nok i Forvejen
Vi skal fsorlade vort hyggelige Hist-M Ihwr alle vi
Børn er spdh og flytte ind i et Hus i en- afsides Gade
Moder haaber, at naar huit sælger deckte Hus og lejer
sig ind i en mindre Lejlighed, kan htm ved Sparsoms
melighed faa Raad til at lade Jakob studere Oa jea
skal lasse hos Fru Higgins i Steden for paa Stone’s
Stole, fordi den er billegere Jeg har aldrig tunnet
ndsiaa Frn Higginss. For et Par Maaneder siden vilde
jeg have grædt og taget paa Ves ved Tanken otn at
skulle læse hos hende Men den store Sorg opsluger
alle mindre Vekyntringer.
seg har i Dag, fordi det er den fsrste Dag i det
nye Aar, prøvet paa at winge mig selv til at elske
Gud
Jeg vilde saa gerne, og jeg ded, at jeg stat, tnen
jeg kan itke Hver Dag sremsiger seg nagt-t, sotn seg
prøver paa at lade geelde for Von Men jeg sinder in
gen Gliede deri, saadan sont alle fromme Mennester
ger, og sont jeg er vis paa, Moder nein Jugen, sont
letter samtnen nced hendc, kan tvivle derent.
- - Den 10. Januar — Nu er vi ilyttet ind i
vort nhe Hieni, og her er sntaat, men rigtig lmgaeligt
Jakob er hjetnme, han hats en lang Ferie, on vi er
samtnen al den Tid, jeg ikke er i Stole. Vi liest-r og
synget santmen, og nndertiden, naar vi alennnetz at vor
keerse Feder er ded, kan vi Vcere ligesaa lhs iiae som for.
Det Ok dkjliyst ast have en Brodety tienk, hvad det
man viere at have en Stifter. Min etw, aamle Trengl
Hatt er den flinkeste, kcerllgste Broder i Werden
s
—«. Den lö. Januar. —- Ntt er det tnin Fedselss
dklg igM Og jeg er sytten Aar gammel Moder har
gsort den ligesaa sestlic som ellers, sinnt ieg ded, at
alle disse Aarsdage, sont plejede at vcere san akade, nn
ntaa blive ventodige for hende, naar Fader er horte·
HUU bar bætet cmrlla og glad og delt alle mine
Glreder, som om der intet var i Besen Hvorfor mon
jeg ikke saaledes kan dele handes Sorger? Stønt Min
det om, hvad vi har unstet- undertiden overvælder mig
reiser ntit let bevægeliae Sind siq hurtig igen, oq les
glemmer det. Jeg bar not at gøre med disse Stole
dage, der komme-: oa aaar san hurtig, at jeg nceppc kan
holde Skridt med dem. Da imidlertid glemmer jeg, at
Doden hat- ,vasret inden isor vore Dsre og kan komme
then. -
Men i Aften er jeg saa tnng i Sindet, at jea vils
de give alt, hvad jeg stet, for at leve i en Ver-dem hvor
aldrig nogen Sorg Rade ramme tnig more. Dei er
som otn Moderö blose Inst-i staat bebtesdende for Mks
Jea trot, jeq vtl Inn t Seng og se at falde hurtii
i Sovn oa alemme sit
« « Gepriesen-)
«.
XX.
