NU. E, Preutiisxw
Paa Himmelvcicn.
Lin-klar af E l l is ti.
I.
Tisii lJ-. Jaiiiiais twll Hain- iisii daii lilivisr
ifmsltislia iiaiiimislk Zistktstitii «.’lai«! Nim, ia, dist ist«
disk ia il«t«i- iiiiiiist at aim- iicd Tisi« iiaar itrisiiist i disii
stiins Vilsisl misd Kinder-s miin Lamm
,,.tiitliatiiia, todt disii lfk Januar lsl.’)«.
Jiski tiilde liaiiis iiasrist tidlia aii i Morast-, meii dist
iaa iid til at isasiil iaa taldt iidisiiiar, isq dist« var iaa
disilia Daimt i Eisiizisii Zug piittisdis ima altiaa iiisd
laut iiii iattisiiI isii linl Tisl iiiidis Fariasttisih
Fia- dist imstiis liisiiisiiitis im at iiiris disimis Dagliag
Juki tiar mit liisziiiiidt at"iiii«i-« Tagliag isii ltalii Ziicci
litaiiaiz aii ist« lilisiiisii lud af dist tat-it Jslis tisd ai at
sit-mi- di-:i. misii asmisilia »in-r dot, iisa ltatidis at iar
tastlis am ima ii-l1i Mira disiiiiis Natia ital dit lilitw til
iiaaisL oii iisa ml liains iiiidt ai iidcii at lasiiI disii jam
iiism iia ie, liiiad im« isii iisii ist«v ·
Tisiiiasii liisiliittcitil im at iiaiis mizi misris lliiiaais
ixi at alasdis miii Lllcadci end liidtil
Lg iisg liisiiisiiitc at aiiiiiasiiais mia meist- iai at lik
lasiiiiiil mit liidiiais Eiiid Juki iiiiisiattis mia at iiasris
iclisnsriiasziitara-: : Miit-tu lutes-sitt ais TlIii-tiiii"t«lisi«, maii
lasirr ism i Anat-nie La ica lasiiitiI miii disii ltslasdc
Da Liicriailuliih bist iiildis irisiiilsiliih at is mia iaalcdisii
iiii«liisdi·i«t.
T:D..i .i:. liii. t:.i :; -d-:« dxpix lsiikiaziclias Liiisi«tiisiisl
i--i« iui Hi iar Iiikx e i.t« »ti, fii silaltisii riiiaisdc til
M -"-,-:-ii .i-.-.:idai»it THE-Ja ist Hast :«:i- ;.«a iiij ai Zisitaisii ita
imm. mzzi : ii’«--)«ki- M i! al Ema liatidn iaiiimisii
Elias-ist tizi imiia mii Hi ki iiiadis liiicixuii sind-« mkt Wm
m «.«ll»i Hi sit-ais Zusidaii ist« hist .iltid,
Ej ziniiimsr attka mai-r Takt-gi- isaa in misit alt-s
ai«iii«-lI-,i« ji«d--i" Tyi zispi sisticlgi tiiiii tust-. Hat« liislis
Finnlxssii iamth ism Finiiiiilnisdsst
»F a lsaatiish at dii isildc liaissc iisirist diii swdiislss
k.-.i issisd .1i tisiiimss nd ; i«-::-- T:d, miii Mai-A iaadis
Mahn
Jxxzi san i«« i:. "--—.i. .:i :«- iis !-..i· is szith at litt
fasttis ta-i m;«i. -i spi isli.« um« «..-i«
...’sc.iiii-1»iis - : --·i I isin ;« - is s«
a mich-T i::k. Umn- ": e« vii:.i i-.1.: «.i· i Mc ·s ,
den « Hin-) · : a --2i titss I- !, ist iiifn T :«.-i:v
tisiiimulni ums-. zi, »i- deisr iiiltnds tslid Elslisacr isklar
ladis i.ii- mid at Eiifkc vLsiiii mrattis tin-at l«ll.-i«i
ifaskmis dksai a ihm mai
Zaa mai-i iii lsaisds imii, maattis iiszi itmtdil m.,i a
Eiisd til Linie Qui-J sum iisii isildis txt at aaa ad i..«
Tini-n, iaiidis Ulliidisrt
Gar dii diiic lithiitci iiaa, miii PiaisZsp
»:·la, Mo’i·, dii maa ittis iitilis mia,« iidliiiid Ni
»ii-a liistiiiiscis itiis lsliilisitiliisix iiIii limimisi alt im· iissit."
»Ist liar jin-ist liislii Nation, iisa trai· ittin at km
faii nimm-« dism," iaidis Moder
»Juki :-i-«a itt"e, isszr bis i-i·, tat aidir itii -.iaa misd
Maloiiliisi«.« iaalitis im ai«a-disiasrdia, ,.lad mia liaiis aaa,
Moder Mid im doa tiiiidis iaa Dim at iiitrih iimi iisg
iislo vil.«
»Ja, mir ioiit dii tiil, mit Varii.« iagdis Moder oii
gis iiii Visi
Jisa qad vidis, liiiad dist faii liicvlpc at taldis miq
»mit Vani« « disii Tom-.
Jisa im« Uti- mia ai Etisd, oa liac i dist iisq naaisdis
Statisti, ialdt dct iiiig ind, at jisa liaiidis alismt miii
Moriiisiiliøii Tot var riatigiiot isii midislia Maadis at
bmiiiidis iiii Fødiislisdaa med at alisiiimc at liisdi-. Misii
iisa liaiidc virtislia itfis liait Tid. Maaitis oaiaa miiic
gisdis Isaria-mi- tiiiidis iiasris liaisiaa vislltisliaaisliais for
Miid iom i-ii ai mitti« ilitgtiais, iiidlioldssliiiil Baum-n
Tlii im maa tilitaa, icg taii itte liisdis ordisiitliii sog
brarilnsr illi-, lmad im ital iiais. Zog liai oitis iiiidrist
iiiig must-, twad Madisr iindisr iiaa at iigin iiaar liim
liikter iig indes en shel Time ad Gange-ti
Tisi var iaa mit at vcrrc i Stole. Lærckindcrne
roitis mig, oa :’liiii-lia var iaa tasriia imod mai Heime-:
Fitdiislcsdaiitsgavis til mia var- isii Piiiig, iimi lmti sislo
liatidis laiiist, aa ist Not til mit Samt Haaiiiist isr iiistop
isscd at titiiiis iiiudisiiiis Tot iiil span- mig itiisaisii lid
at liaiiis dri « Ztisdisii ioi m risdi iia risdis mit tosiitdi
Haar iar at iaa dist iaa alat, iimi Mode-i iiil liaiiis
ai»t. li.·liiii--«r iisa lslist at iiiu Oisi iatiiiiiisii aii llisiiiiiiis
list mit i :li’i-ttist, iaa ist« di«ii Haa i erisii, iiii disk laii
lide ltitlv Timrtt
plliiiislia vEtat-di- ltrisxiisi ca iiiidia Hiliisii iil mia
Taiiiiiiisii iiiisd Ghin-nun Im tror Virtcslia, at liiiii elikcr
ltltq ltitit. Trl ist iitit ditiliiit at ltlilIiI itljlsl
Da im iom liiism, kaldtis Moder mia iiid i iit
Tiniliiy liim laa iid, ium am lmii liavdis unt-di Miit
sagdi-, at iisa aiordis liisiidis itiisgisii Zum visd miii Liaisiix
iiiidialiisd, Hisitigliisd iiii Jiidliilditliisii
...’s,iidliilditliisd!« ttdlirisd iisii ,,:’la, Man dii itiildis
tilot vidi-, tivok ilisiic im iislii iiiiii-:, at im isi «
Moder iiiiilisdis ivagt Zaa blisv tmii visd misd iiii
kacgiiitig, iiidtil liuii liaiidis iiort iiiia til disi aiititis
ligitcs Meimeite paa Jordm Jeg gav ntig til at græde
og vilde lsbe iiid i ti.·:n eacn Stur, nieii Moder holdt
mig tilbaqe oq lagda at jeg ikulde here, livad more
hun hat-de at flac. Ouii iagde, at min Karalter i dct
vceietttlige vilde have fikstnet iig, naar ieg naaedc mit
tyvende Aar, og huii overlod til mig ielv at ais-re,
om ieg vilde væke den iamuie iom votsen Minde, iom
jcg nu var iom img Pisa ch blev gnavcn og vilde
ikke spare. Dei var itrwccellgt at til-nic- sig, at jea kuii
havde iike Aar at iorbedrc mig i, misii alt vol ovekvcjet
kundi- dist- ltoa udkisttcs ittr saa lidt i den Tib. For
irg vil naturligvis itkc altid blivc ved at verti- akkurat,
lom jeq nu er
Moder iaade bereitet-, at deriom icg blot kunde
komme ai med mine Zeil, hat-de jcg Grundbetingclieme
for at tunne bllve en virkeliq leistelig Perionlighed.
»Du er cerliq oq aabenhiertiq,« iagde hun, ,,og l noqle
Retiilnqer iamvittiahedsfiild Jeq hat-lieh at du vir
tellg ital bllve et MS Bam, iom vandrer for hans
Attilat i alle Tlnq. Det er min daglige Ban, at du
maa bltve en, elikellq, kalte-, ielvopofrende Mindes
Je- ivarede ist-. Der var Roset, les gerne vildc
have last, men ieq kunde lkke iaa et Ord frem. Jeq var
vked pag Moder oa vred paa mia lett-; tillldit kam det
hel- W til Wet, blandet med laadanue Strtmme
as Quart-, at tss M Ms die-m matte intelle,
i is- m pai- is- iim okd W.
al mulin Umage for at forbedre mig og har fattet saa
mangc node Forsætter, skcender du paa mig og tagcr
nldeless Modet fm min.«
Moder- Ztennne vor meget blød on nnld, da lmn
stsnrntet «Knlder dn dette »nt skkende«, Init Vorn?«
»He-n san ikte holde nd at blive tnldt selvretfnsrdin,«
fortsatte jen, ,,jen ded, at jen er i Bund on Grund
afifnelLL on jen er san nlnllelin, sont et TlIlenneite san
Uwre.«
»Tet ner nnn änderan endt for din, nnn Pine,«
soc-rede Moder, ,,nIen dn Inan finde dln i, lmnd jen
sinetd Als-re .lI(’-.-nneTfer til 5e dine Kell. Hirn din Ph
der nll unsre den enefte, sont lmr Mod til nt sine dig
dem. Nun nn ind i dit enet Vwrelse on se at san
Znorene nf dine Tnnrer dort. ser nt de andre ilte slnl
fe, nt du ln1r nrwdt nun din stdselsdnn.«
»in-n lniisede nun. ntisn jeJ Ins-jede ille lsende sen
tror tnrlelin, nt det nxn ijenelen Teln sont lsoldt tnin
ttllmne Sen lud nennen-. Fernnen til mit enet Werk-lieh
stnnsflede Toren i on lnkt·.«de tnin inde. an nllde kalte
nun Pan nnn Zenn en nrnsde ntfn Inn. Znn njlde jen
konnne til nt se lslen on dimrljn nd, on de njlde alle
fannnen betlnne unn. Sen holder san menet nf nt dllve
betleinetl Men nun nnt Bord ned Vindnet flod en
sinnt, nn Elrinennlt i Iteden for den nmnle, llodfede
Tmnesk jen lmnde enerflattet og Inikslmndlet i san Inan
ne Ahn-. El lille Brett, fnldt nf lnderlin Fnerlinhed
Hunde ncin, Jt den par Zrt Mide on lnin lnId nun otn
over Tnt i mit Vic- at l(1-"«.,-o,1 i.«:n-r1n-Eeet«lk.1r Hist-»- JE en
sinnst mdbnndsir Viel-L sont snlnte tned Jtrioeenlten
»in-Here et Psn Ver-Z« flren Moder, »ltrste on
..Urr.«."-"de under ."en, «le eel eller t: nmzl nlsl
for en Form-:- Elnld «
den liimeriente ernnsnnltem lmer im Wldt Alt
lmnd sen lmnde Akt-un fest-. En Vüennde Pan-it Pennth
:'1l" ’: Estnsk Tut drni .-« .:J::X kak Lulner er
km Ein-Juli Terznm Enkfede ien LIEJelen « nun nun
en snn on nt de Led:
..:ILu.-:ner der-»r- tzn J nue iste, : linklsen Time
Oder Oerre tennnxr·«
Ist mr Ur« Herlin inntnmtrende sen tun-de nl
dr; uns-s Inn !:l sitt-d at Unsre nun Vnnt 1ned den
THIS-, us «..1 mild-s d.«. inmd Liebt-f det stnlde Unsre
-: H ; . »I» nt jen er slet klle fhlfet txl nt de. sen
- i : - Denke-Inn nden m nonet jrrnerer min.
X: ; -.1 .. .:s « Inn-«- ttl at lene lnsnne Maasse
»I. U . - --rre:::ne Blut lnn dljne ked as
I -·1 " LJ :l As Ly.:«; ler nk FUHUDO Fell Tll dell
Its .: : - n :-.1!X Jeden en ltel Tel Wer end
. Tk .:-! ::i .n lstnrne l odnnlen
s- n nlets trl Ist's-der nnn nnn nne Pnlt on taktede
.- . n « :.n!.- leine, at lntn nur den bed
.
E« Pixi in H o.:n Tun-untre Tinter i llele Werden
In ten nur net-d n. ein« iej t'le tilsredis dermed on nren
del ein Te1";.m J. . z( n is ltl :!Is"1d?-:;n, betndeljn altj
eisre 1 »Ur LI: Zeus-«- --.: rsntcn lsnnnelln Llljddnn Alt,
-:«.-.:s - mhsxc n e.-ldt nten ni. vnr pan Bot-det, Mo
’---- s.::. ins-et en eneste n-« de nnde Inner, jen
noli-c- ns .ins.lt—.1 mr der onan Moder lmnde ind
lntdt «-«·nde ver n! onerrnste min. Nu er del Zennetid,
jen ihn nede nun Ilnenlsen on ncm i ZUIHL JM ck
nelt forlonnnen nf nt flrine der i Hulden sen tror,
jen nil lsede tnin Anean i Zeugen denne ene Gang.
Jen er slet ille set-inn, nnsn ien er vics paa, at det nilde
vasre nrintint nt sidde oppe et eneste Øjeblik lasnnere
Den ZU. Jan. — Nu sidder jen inen ved min
Etrivennlt Der er Jld i Kntkelovnem on Moder sidder
vedden on liefer. sen knn ilke se. lwad det er for enb
Ven, men ien er tennnelln sikler ma, at det er Thema-J
a Kemvicx Jeg san ikkc benribe, at nun kan holde nd
at blive oed at lasse i den inadan Aar efter :Ilnr. Jeg
for mit Vedkknnmende dolder tnest of nonet not. Men
jen nma fortsrette der, lwor jen llap.
Da jen lmldt op at strive den Afterr, ffyndte jeg
nnn i Zentn, ien fres- on var san imst. Jen Unster, at
ien sandei »O, Gnd, jen flannner min ved at liede,« on
fcm dennndte jen at tasnfe non alt, lwnd jen lnwde ov
lenet den Tan, on san ntasrlede jen intet, for Wollen
ringede, on jen opdnnede, at det var Mornen. sen er
vix-« paa, at det nor jfte Inin Meninn ot snlde i Some
Jen inne-J nn, at det nar feint of min nt oille nrsme
non at dede i Zenneth fordi jen fres. MedensJ jen Mein
tcenkte jen flet ille nun Ftnlden
Nan, jen inrnnn nd af Zennen, snn innrt jen den-te
Wollen, tnen jen nnerlede ftmliit nt jen lnnsde skrketfe
lln ondt i tnjn Eide. on san lmftede jen. Zusanne sinkst-,
at jen lmvde hoftet hele Ratten sen tont til at tænke
ma, at jen netop lmvde denne Znterte on denne Helle
sldn, dn jen nit i Zne ndrn Nalolkner Jen trels i
Zenn inen on selte nnn snn en elendin
Moder fendte Vnd for ot fna at Inde, lnmrfor jen
ilke fom ned, on sen nmnttestilsmm rn sen var fnn
Onn tont stratsrs on til nnn on nm san tennsteljn nd. Ln
ner lmr jen nn onst-et indelnkfet line fiden da; fern i
Ton knn ien vasre lidt ende. Staffel-J Moder lmr lmft
Vrnderi not tned min. sen ved, at ien tmr Dass-et non
llelin on nritnelin, on det var ene on nlene nnn enen
Ztnld at jen blev inn. En anden Mann vil ien next-,
iocn Moder Wer
— Den Bl. Januar. —- Hvor det er let at satte node
Forsastter og at brnde den-. Da jeg var kommen san
lonnt i Guar, sagde Moder for tredie Gang til min
nt jen overanstrængte mig. On lige i iarnme Øjeblik
befvitnede jen, on lmn numtte være nanske alene med
min. Jen havde ikke overvejet, lwof lænqc jen havde
streer on twor ssvan jen var-. Jeg nad vbde, otn jen
nonen Ende vikkelin laster, at Moder ved bedre Ve
lked end ieg.«
—- Den 17. Februar-. — Det er nu over en Maa
ned stden, jen blev fort-let, on cndnu sidder jen her in
den Dort-. Doktoren bar nanfke vist nivet mig Lov tll
at naa ned l Stneth men han vil ikte sit-re te Ord om
Stolen. Hvad skal jen dog gsrel Alle minc Kammer-a
ter kommer langt foran min.
Det er Sendun. De er alle-samtnen i Hirte· Jeg
tænkte, at jeg vilde benyttc Tiden godt, medcns de var
dorte, der-for hat jeq lceft lldt i Dem-v Martyns Lins
erindringer. «
Jeg er bange for, at jeg like linner hom. -
Jeg kmcedc for at bede, men mit Sind var sag
fuldt as Tausch at ieq mutte- jes maatte hellere vente,
til ioq blau W Mast- bed Wider-du strebe
,ttzc-MMMWMKÆ M vors-no
st- .-M- wiss-know
Jakob soarede, at saa havde den ikke njort mig
anderledes, end sen var i Forvesen
Jeg lan paa Zusan on grced lasnne, san faldt jen
i Sonn. Jen snnesks slet ifke, at jeg er bleven bedre as
denne Zendan, sen lsar kun solt min nlnttelig on
ntilpch
Sen deder don lttnd san nceget cnn nt for-bedre mig,
lnsorsor nor lsan det da ilfeP
Den LU. Februar. Tet lsar veeret nalminde:
lsa nnldt i Tan, on Doktoren lsar ninet Inin Loo til at
fore en Tur. Jen ned rintin den srisle Lnst Jen er
nn san rast, sont sen nonen Zinde lsnr onst-et, on lasnnesis
ester at fonnne i Stole inen Gnd bar oasret menet
nnd sinod tnin, at lian sandan lnns nsnrt Inin rast. Gid «
sen tnnde elsle dank inderlinere, end sen nor. Men sen
er itle nics paa, at sen elster lsanr Jxen lsolder itke as
at tjlitan dette snr insn selv, on endnn tnindre as at
nedsfrsve det. Men sen o s l.
sen holder nie n- at liede. sen lasnneis altid ester
at tslioe sasrdin, saa sen tan non-, lmad sen lsar Lust til.
Zandan er det da for det nieste. J Morneiss nrasd sen
inenet, niedencs sen laa paa Rinas, on Var nienet Mutte
lin over nnt lsestine Find on alle nisne andre Fejl
Tersont sen nltsd nnnde det sandan, oslde det knanske
ist«-: nasre san suasrt at liede. sen vilde nerne vide, otn
nenen. der var san slet sont sen, allineoel konl i Hinr
len til sidit sen lsar lasn nianne Leunedislnsslrioelser,
on ne lsandlede alle sannnen orn LICennetseIU sont Var for
nede nl nt leoe, on san dode de, eller de nit nd sont
M- —«j-nnerer. sen linner slet site nonen as dem.
Den ZU. Marti» — sen har lsast saa tranlt, at
sen nte nar lsast nienet at sortaslle din, lnin stnfkel«3,
nntllle D(1nbog, lmr jeg del?
sen inne-s inndleried at sen tar olsiort lnin nan
ne isiroenllin i den ssdste Tid .·ll Tmn er naaet attnrat,
sokn sen lnnde enste Likoder linr slet its-: lsast nonet
m ndsnstte paa min, on sent-er har rosl nnne Tennin
nes sen tror, han er nnnsle scolt as min. Han sinkst-,
at Linn oil ilte sortaslle min, lsoad nnne Lasrerinder siner
ein lnin, for det tnnde let nor-e ntin vintin
Vi lsar det saa lsnnnelint sannnen Tidt, nanr lsan
nieder nlin snnnende on nlad et eller andet Zted i On
se1, lu-:-ser lsan lnin on talder inin sin lille ticeledasnne,
en naar lfan siner det, oed sen, at lsan er nlad ned
inns Oele den lanne Listen sidder di sanclede oln Vor
M nied nore Ren-er on echtndailsesder, on en as oizs
inssr lnsst Llcoder naslner Vonerne on lasser sor, naar
oet er ln-nde-.s Tur. Onn Kasser nienet nnntl Illlen vi
bennndle natnr:?:«.;-.. ::ks at lnsse nost, sur ni lnir lasrt
alle nore Leltier Miete taxer nn nasslen innen Tib
Nnar sen lllot linr lain dein en Mann inenne1n, saa tan
gen dein Tssrior liar sen nienen Ttd til Licorst«ao«:s
lceisniInL on seis slnner alle de Fortcellinner, sen lan
ian sat paa. Jen oilde lnsllere lasse Pollocts »Tidens
Wang« end lade Decke M lasis
—- Den 2. April. — Tre as Moders Veninder vor
lser i Nasrheden, on alle har de en Masngde Born
Tet er nanste tnasrtocerdint, san oste som de Born er
soge. De set-der »Und ester Moder, saa snart et as dein
saar blot en Filipens i tslnsigtet Tersom sen en Gang
lilioer nist on saar Born, skal sen itte lsave det paa
den Mande. Jen vil otnlmnnelin passe paa, lsvad de
saar at spise, on sørne for, at de ikke sortnler sin, saa
ital de not ns sin selo holde sig raste
· Frn Jenas-sen lsar line i dette Øsedlit lsentet Mo
der ind til sin lille Ton-. Det vnr san asrnerlint Jeg
lnwde line saaet lnsnde overtnlt til at nive Inin Lov til
at sn lnin et sort Silkesorflasde, broderet med Floksilke,
de er san ntoderne sor Øseblittet Jen lsar tennet en
nydelin Vinrante line nd as Hovedet til det, on Moder
lssalp nnn at ordne Formean da Vudet korn, on lsnn
lilev nodt til at sølne nied. Jen tror slet iste, Bat-net
seslsr nonet, sandan en stor, tykkindet Unnel
Den st, April Staffel-J Frn sonasisenl Hen
des kære, lille Tom er ded. Jeg maate blive lssemme
sra Stole i Dan, og alle de andre Børn var her, for
at dekes Moder kunde voere sri for dem. Hvor det
maa vasre svært for lsendek Moder nrasd, da hun for
talte, lnsor Inenet den staktelsry lille Drenn led tilsidst.
Det ncindede onr mine smaa Brig-die- der dede paa sam
nse Mande, fort ser sen lllen sedt Min enen Moder!
sen tan itte sorstaa, at sen nonen Zinde tan nlennne,
lsvor inenen Mose lsnn liar hast, on at sen itte altid
er kasrlin on nod itnod lsende Nu er nnn dorte, lntn
er nnaet der-den, lwor lsnn alttd naar lsen, nnar lsnn er
lsedresnet Abnn tnlt.s natnllsnnisd ille onI det, nien sen
t«ender Moder-.
Ten LI-. Llpril Jen lsar itte vasret nede i
rette Tid en eneste Mann i denne Une. Jen lsavde
overtalt Moder til at lade inin lasse nonle nf Walter
Eseottci Romanen dersor lmr sen siddet lasnne oppe on
er konnnen for sent ned oni Morgenen Gid sen knnde
tane Moder linesaa nodt, som Jakob tan. Hau kotntner
sok sent menet ostere end jen, men lmn koncmer nlllneg
vel nldrin saadan i Knibe derfor som sen. Saadan
naar det til. Jakob totnmer ned ester enet Fornodt
befindende.
Mode r benynder: — »Jatob, jen er menet mis
sornøjet med din.«
Jak ob: — ,,Det kan sen tænke min, Moder.«
M o de r, for-milden —- »'Jen snnes itte, at du for
tjener at faa Fkokost.«
Jakob, byktelsk: —- »Nej, det synes sen heller
Me, Moder.« »
Derester stynder Moder sin at lsente nonet rintin
ekstra nodt til hans Frokost· Lad os derester se, hvors
ledes det naar til, naar jen kommer for sent.
Moder-: — Rotbaran (hun kalder mig altid
»Katlsarinn«, naar lncn er veed paa min, on staver
det med K.), Katharina, nu tommet du for sent inen.
Hvor kan dn saaledee eenre din Faden-«
Katharina: —- »Jen nor det naturligvis
ille for at asnre Fader eller nonen anden. At jen so
ver over min, can sen da itke nøre sor.«
. Moder: —- »Jen vilde hellere naa i Senn
Motten otte end tonnne saa tidt for sent som du?
Dvad vtlde du synes om, at sen ikke var til Stede ved
Morgenandanteit?«
Katharina. knurrendu F- «Det er naturltni
n
at Syndommen havde gjort mig new-s og irritabel.
Moder sukker og gaar sin
Jeg gaar paa Rov og søger at ltjerge mig, thi
Levninger as Frokosten jeg kan fan.
- « Den 12. Maj. — Vejret er sna dejligt i Dag.
Jeg sidder snrnn det aabne Vindue, og tnitt anl syn.
get« nf alle Krwsten Gid jeg var ligesna glad sum den«
Jeg hat« i den sidste Tid twtttt oder, at jeg tmkde
lteannde at itnerkstette nogle af de Prntter ptta Solv
sotsttasgtelse, sont jeg pna min Fødselsdng beslnttede at
foretage Længe knnde jeg ikke sittde noget, som
st)ne«:- tnig stort. Endelig sik jeg en Ide.
Den halve Stole misunder mig, sordi Antelia hol
der san titeget af mig; og Jenny littdetsltill et« iscer
ihrin eiter nt ltlive ltendes Veninde Men jeg lmk
ltidtil hettoldt IIltnelia for tnig seltl J Tun sunde jeg
Itl ttende: ,,:’ltnelia, Jennn Underhill ltenttdrer dig
ntter alt i Bei-den Jeg har ikke noget itnnd, at dn
hlitter linesan gode Petttter nted hende sont nted tnig.
Tet ttil onst-e en stot· Selvsornasgtelse for ttttt1. men
sen trot«, det et« niitt Pligt. lHnn et stetnnted het- og
innen ladet« til at ltrhde sig synderlig ont ltende «
,,:«la, httor du er sød,« udbrød :’ltttelia og ttjissezw
tttig. »Ja-g syntes godt om Jennn llttdetltill i satnttte
Jst-ltlit·, sont jeg san ltende Httn ltar et ttttdittt singst
on et- san helopdragen Mett dn ttlejets at tue-st- tm
sl«tttsn,t, at fett ikke tttwede at vtfe, at jea ltttitt as
ltettde. Ttt tttan ikse ltlive Vred, t«t·et«et«te, at dtt et
itittinn et- io ditt etteste Fell «
Hnn sttntdte siq hen til den nnge Pine on sttzsede
ttettde, sont otn det fnnde have tin-set tnia
Tet ltande seg ikke ventet. sen qit tm: sit t:t"::t
Pnlt og lod, sont otn seg beste Kort ester tout
Vintelin tilltnne
»Juki er en snd Pige,« sagde ltnn. «t1q lasttl djg,
tntn skritter Vers! Nu skal du høre Det er et lille
Ttnt til tttia. Er det ikte sinnst ai ttettde«-«
sen ind, sent otn jeg itfe ltnrte, ltttad lttttt skiade
Mit Sind dar opfttldt as ltitre Fislelsetj Det irritet·ede
mitt, at Jlntelin ester alle"iine Ktetsliqliedsssertiasrittger
til tnin nrett dett første Lejlighed til at finde sitt en
ntt Veninde Zan nirgrede jen ntin ntter tnitt enen
Vrede, en ieg fnnde ltatte reitet tniq seltt i Etnskeh
sordi sen lod Ttltnelia se, ltttor taaltelig ieg har.
»Seit tted ille, ltvad sen sknl net-e ved din, Kate,«
saade tttnt on lagde sitt Arttt etn tnit Liv, »inn« jeg
ajotst nnaet, sont dn ilke sntteszs ein«-» Lnd os nn Viere
nnde Venner ist-ti, lthnd det san end er. lshorttted jeg
hat« fortnrnet din. Nn skal sen lasse diIse nndiqe Vers
for dia; ien er visJ paa, at du dil sttttes godt otn dein«
Onn lasste tned sin klare, liehaqelige Stetnme
»Wer kan »du Vcere saa sforsoengelin at ville britde
din otn sttndan ttoaet Tøjeri?« ndde jeg.
:tlntelia rødtnede let.
,Tn nat- hande sagt og skrevet Tittn til tttig, sotn
ttar nteaet tttere sntigrende,« sande ttnn, ,,tnnaske det
hat« niort tnig krnset iHovedet, saa jeg er alt for Iet
troende overfor, hvad andre siger.«
Onn lnttede Papiret sammen, og vi fnlgtes ad hjem
sont saedvanlig. Men ingen as os sagde et Ord. Og
her sidder jeg nn og er uendelig ultthelig. Hvad hjoelper
alle tttitte ForsætterP Jeg troede ikke, at Amelia vilde
tnge ntig paa Ordet og hengive sig til det l)ovmodige,
affekterede Pigedarnl
— Den 20. Maj. — Det er, sotn jeg helt var fal
den tilltnge i mine gamle, daarlige Bauer. Moder er
tin-r ved at tabe Taaltnodigheden tned mig. Jeg bar
ikte bedet i lang Tid Det kommer der ikke noget
godt ttd as. »
Den 21. Maj· —- Det ladet- til, at detnte litt
derltill er her for sit Helbreds Stnld, sknttt ltnn ser
liqesan rast nd sotn nogen as os. Hnn er fot«eeldreløs
og ndoptetset as en rig, gnnttnel L«ttt«el, sont er lige
ved nt gore hende helt tosset.
Sandnnne Dragter og Smykker sont hnn dog har.
J Aste-I var Amelia bedt hen til ltende til Tlte, tnen
seg ltleh itte vedt nied, sinnt hnn ded, at jeg et
Atneliais Venittde Hnn gav hende et Tilrntltnand as sit
eget Haar sen fnn ikte fotsstaa, at rilntelias Moder
vil tillnde ltettde at tnge intod Forterinqer as en bild
ftetnnted Tet hat-de tttin Moder aldrtn tilladt Der
et« doa innen sont ettsJ egen Moder.
diltnelia hat« tin-M kold on frentttted intod tnig i
den iidtte Tid, ttten hvad sen san end iiner on gar imod
tttin .-«tttt tItdty durchaus Moder, et- Ltttn altid tnsrlii
list t»’s«.’:1. sbilil sciksiJc Pistkllc Isl, til scg billig illcd
Ootttsdet i Tan, on lind tttig otn at sinks, ltttad der var
i :C.-,«-.t. THE-J ten slntttntede tnig dertted Ist-g sngde
hint, at det var en lille lleninlted itttellettt Tiltttelia
on ntift
,,«.t1itt last-e «Litit·tt,« saxsde ltnn da, »Wer det get
tnizs ttttd1, at dn hat« atshet tnit nannte, let opltidsede
Eind«
»O i t, Minderl« ndbrnd seg, »hvad tnener du?«
Moder stnilte nd tttitt Literraslelse
»Ja, saadan er det,« svarede hun.
»Men hvordan har du saaet Bngt med det? Ztg
mig det hurtig, Moder, at jeg ogsaa knn faa Bngt
tned tnig selv.«
»Min kære Katc,« sagde hun, »gid jeg tunde san
dig til at indse, at Gud er ligesaa villig og ligesaa
masgtig til at heiliggøre sont til at fort-se os. Det
vil sri dig sra meget tnngt og forgæves Arbejde.
Men Gnd hat tilsidst aabnet mine Øjne.«
,,Jeg vilde anste, at han ogsaa vil aabne mine,«
sngde im: »alt, bvad jeg for Øjedliktet katt se, er, at
sen er san nfstttelig, sotn jeg vel tan onst-e, og nt jo
tnere jeg beder, des vcerre bliver jeq.«
»Der er itke Tilsceldet, min Pige,« svarede hun
,,bliv ved at bede, —- bed uden Afladelse.«
Jeg sad on rev i mit Lommetørtlcede, tilsidst rul
lede jeg det samtnen i en Kngle og kastede det wert-s
over Stuen hen i et Stirne. Jeq suskedr. at jos M
kaste alle mine onde Junker sra miq med det sammt- "
,,Gid jeg kunde saa dig til at elske Bannen, mit
Barn,« vedblev Moder, »dersont du blot kendte den
Kraft, det Lys og den Gleede, du san san, blos ved
at bede derom Gud bar ikke knyttet nosen Nessus-Iß ,
til sine Forscettelser. Hatt siger kun: »Bei-erl«
Det er maaske sandt, men det er M at W
Det keder mig. Jeg wilde Unsre man kund- Oliv-.
paa en eller ande- Ist Rande Jeq Mid- «
atGudskuldesenstlQitsmntMt
