fes Ko
All-jede lnm og fmtlede trods sine Taarer. »saa vl
have Ttd til ofte at tale lustva
»O, min Gut-, giv mtg Kraft til at bei-re dctte,«
sultede Justin. .
»Nun-»F tmiftcde Lilli mildt og lyssedc l)am.
De taltts iftc utckc jammert, medcns de sad dcrndts
under Ftirtaarinst, tnrn dcs ltoldt ltinanden fast i Hann
den og tasnttts ndcn Tvivl paa de immng Dazu-. Mcn
da Jttstin tiiasrltsdts, at Lilli rnfttsdc af stuldm ten ltan
sig ttd af fine merke Dnmttnc Don graa, tristc Dag
vat- vcd at blivc fortiandlct ttl Aftenenss Motten og
endnu·cn (S)aitd, maaste den sidfte,ft1rtcs lmn sitt Dotter
dient ad dtsn tendtc Vcsj gtsnnctn Lands-hockt, lwor hnn
havdts tilttraat sin lnktrliacs Bamdmn.
thlll
Den fulde Bod.
Endclia var Jnstin tslsstwn stilltst tllniigt til thiiigt
tin-d fin lnsinnnsliae ant Lillisrs tsgnts Lwlnsr ltatsdk
ndtalt den, on den lnd iom tsn nigcntaldtslig Dvdsdoni
Han fnnde itfts atm- noaot for at nndgaa den: thi Var
ncts Kraft stimmt Tau im- Dag. De dngtiaitcs chger
baadts fra Litnsancn ug im London lsltsts tillaldt, og
lmn lmrtts paa des-N Raad og lldtaltslscr nttsd tst toligt
og lndigt EiniL idist lmn lnvcdts at ganz hvad de sang
tncsn iltts des-mindre svandt lnm licn Tag sur Dag.
Tot var, sum unt lnm plnditsliq ltltstt itsria after at
santlo all-.l sit Lin-J ftsnsdto Zittern-sin- ng Farbindclfcsr.
sont var lsltstnsn aftmtdt Ist-d limdtssrs Varinsjsts: tlti saas
lasngts linn Naht-, lttssnatts hnn litnsrt Ohne-, litwr lillts
Hutte i Htstsfsord cig ttlltmqtts tttmtst ai sitt Tid tnsd
Strand-en og nndcr Klitstserntn Gantlo Fasse tnnde
stdde Zank-i- iatsnntsnt tmii tusndts paa Basnftsn tmd Im
taanust, nq Jnitin sltittt«dc sig til dont: tlii tian tnndts
itlts flitsw Wli at Stint-.
tin Tag til lnut tslndstslig bist Jndfald at lnin
tnaattts hatte tin audc Lusnindo og Leut-taumme Jst-nun
Cittiliifc, litt-.- tia liacsnni i tidliatus Dage. Tut fnndc
st- nd sont et tslndsrlixtt Lunte nnsn link-m wed, oni dtst
illa-lata Vitnsscn at Mut-is Ost-m laa tst fltnnnsndo
Haalt uni. at Estm ist« jin TM itnxxttts ist-Mit- tsn tott
Ftttsrliglnsdslnftt-, not Iliulicrt Forli-sung inmi· tsan horte
at tmn laa for T«sd..-si, jfnldts ils titsn til lustidts Da
tttsdc litsndu cui Tilgttnslitc L, linn tilaatt liant as· Hin
ftp Wem-, dass-sont liati lslnt ttildv Hatt Ttlais«s-l;«. Ia
ttntt itnd tsan Nmtstsnis Rand lnwds Enti tlctnt ai -ttlt
insd ttq Vittcrltssd
Frn tinnlims tsar ifkts nimtst tilbnjtslia til at taats
Jst-nun im tnsndcsxi Ettllina sont Lasnsrinde tin-J Nat-on
Fartcisscncx isten iktr faaianrt listtts Pastnr Cunliifc unt
"illi-:« Stint-, Eins lntn stslts tog afsttsd, isnrt sin licdstc
»mitt« ior at lstsntts Juki-tu lijtstn til Harima Da Va
hian is Rorttsiscno murik- Jiidtnsndtnthr vtsd Plndstslia
at tntins sixi Lttsss.srindc on ttaaitod, at tntn tttaattts blink,
tndtil der vat· antagtst en andctt i litsndtssJ Stett, fortstre
dc han« at ittttstioiitlwlst Hisnsnn tundc fortnaa liatn til
at nasatts Lillt dtsnnts Glasdn Baronchfc Horte-zielte haa
bcdcs, at Lillics Zugdom tun var fordigaaedo, og laut-de
tilsidft at holde Pladstsn aabeu for Jentty i iiurtcn
Dage, derfom hun ltavdc Lust til at tonnnc tilbage.
Mcn da der itte var nagen Udsigt til at Jenny lnnde
komme tilbagc i Løbct af fjorton Dage, miitedc linn iin
fsrfte Mai-D hvad tntn i Grunde-n slet itte var faa ked
af, felv am heades Moder ittc ttndlod at betlagc sig
herovkr til Justin og Esther-, indtil lntn var vis paa, at
Jcnny jttc tom til at lidc nogct Tab vcd at oft-c sig for
Lilll
qunn jnrmllc livllgt um alle Forlmld doc- But-un
Forli-mich og Lilli slslv vidlus ich-, unt del Um- Zum
esllcr Wasdls for lnsnde at him- dcrpaa J lnwt le
lasldcs var dct en uudlmldclig Pims sur Justin at lum·
tust-ma, ug lmn undude im tkdt onst-. m Lillt kunde
male at lum- Ialls darum on tflimsd gkms Jus-um ilms
Epm«g—;«lsmnl.
»Er del nimm-L at Robert Forteiscue sum-l flal
lmne Brullw7« spumto lmn fault-des m Tag, links da
Julius sont md j qwillst-L law-til Iwmm spare-w
»Ja, lmn ital lmvc Vrmlw indlsn Julou sont-fl;
han«-.- Mndcr n· naturlmlpii tumlst stult over del riqc
an og gar stomrtcdc Farben-bellst Mut im misle
dtsm ilcst ish- tll Buhl-; tln W mldc older lmnc gis-tot
nun tin-d l1mn. um lmu san nur nut· san ric«
»Nun-for link-« spumlc Lillk sann-.
,Tc-t flle im Wo disp« sunnsdls annk »du pud,
nt"11«c »du-rennle fu« ultid anqudcn as den tin-unwill
quls zllntnr kllolscrt Rom-sinn- inlr numrligviis utmct
islslksc1«1·djg, tumr lmn var ndk«, ulllsr Ihm-« lmn rundl
lmlns Ins-del dems: ntun lmn Wi- lnuqllm um«-il Engel
lljcsnunu Hinsrllsn djn lsllor min Fale er nngisn Imdo
fault-dess, lna du forsmar del vol tut-We Hnn kundi
msns san fis-mol, liw ng nfurflanunst nsod dem, der stud
nndvr lmni cllxsr vorn-de at sjgc lwn inmd Izu-I vjlch
aldrig lmlns jlasnlct m Mund sum lsmn et Liclvlilst
Taufe mon Wut-for umsdcr du dun, L·klli«.-"
, »Im vildc mille, im knndc blile mll imsu.« tmle
de lum, idet lntn kalte links Amte nd mod im Trade-I
»Im-n nu er dct for icnl.«
Ja, del var for sent. Den sicut-, skmlnsligls Büsme
dok- var volict op under laa blide Forbold for pluds
selig at blivc rylket op mcd Nod as et l)eillgl, volds
fomt Uvejr, sundc iklc fæftc Nod igcm scslv da den
atter var i sin hienillge Jordbuud Da lmu var over
bevisl om bang chckdiglpcd sont lmn hade qivcl sin
Kerlighed mlftede lmu lin fidstc Klyngcn til Liver,
lelv om lnm oglaa, da hun handl- opgivct del iidstc
Haaly blcv more rolig oq sum-t
Allc dom, lom hun lmvdc Icndt fm jin Varndom,
var lamlcdcs omlrinq l)cndc, og dissc hendcs gamlcs
Vcnncr aman hcnde mcd den Immcslc chrrlighed
Sasklig Esther var utkættollg i siu Kæklighed oq Omlm,
og den-ed fil hun et clart Blik i den døöndls Pigcs
indckstc Hier-te
En fort, merk Das sidst i November iad Inseln
alone vcd Lillis Syst-lecke Værcllei var «dct imnmc,
hvor gamle Rikard Hersord var død for de mangc Aar
iidm Aldrlg i del Tidsrum bade Justin ftaaet ved
et Dsdsleja der havde qrcbet laa dybt ind i hans csget
Liv. Det gamle Stab, hvor den døende Monds to
Testamenter opbcvaredes, stod endnu paa lin tidligekc
Rad-, medens alle de andre gammeldaqs Møbler var
flemede for lane lidm Justin behivede doq heller
lagen ydre Pamnlndelley for at det Dtdsle1e, hvor han
W stud, stulde Mde lebende fkem for heut
W
WWMMMWMIMO
" MU
- texpiansh fis-ede, steht-sendika og sen net-, hvoknted f
hatt vendle sig fra den ene Side as Puden til den an
den. Oele Fortiden stod med et levende for hom.
Hatt saa sig atter sont den skufsede, fristede Mand, i
lsvis Haand den estertragtede Ejendotn var lagt tsed et
Tilfcelde. Men dersom ban knnde have forttdset,
denne bitre, ttagende Time slnlde lslitse Enden paa det
bele, vilde ifke al Jdrdencs Zkalte lsave sorntaaet lsam
til at lage den.
Den Tag ltavde Jennn faael Lov at gaa l)jem, og
Esther lnnde ille vastse tmin Lillix tlsi lnnt var nn ikkc
lasngere Justinis enesle Brit, for en Uge siden var der
sødt en Arning til Herford til at beere del Cinnle Navn
og arve del Gods, html-for hans Fader liande betalt saa
hth en Ptiz Men Jnstin var alligevel ilke glad Tlti
selv otn ljan bøjede sia for sin Gnds Villie eg betjede i
Lydiglied sit Hoved ser at modtage det sidste Zlag, var
der dog en dnb, bitter Interle i lsansz Lidelse J nogle
Dage lsattde de alvorlige Ord: »An den, sont ved sin
Heere-S Villie og il«le gar den, skal faa tnange Ong,«
ludt i hatt-J Jantvittialnsd, og ltan tnaatte sige sia selv,
at hatt lnnde have kendt sin Bette-I Villie, dersom ikle
Begærlighed og Ærqisrriglnsd lsavde gjort lsam blind.
,,Fadet«, Fader,« saade Lilli ester en lang, lang
Pause
»Im er ber, mit Varn,« svarede lsan
»Er dn nn ogsaa lselt villig lil at lade mig gaa
lsdrt?« stsitrgte lnnt, »du ltar jo nn en Zan«
»Den-sum del er Innliat, saa lad denne Mall gaa
nng set-bi, doq ikle sent jeg tril, tnen sein du tsil!« nd
lsrtsd ltan i sin Einerle.
»Men efter linkshin-helfen fnlate Qtsstandelsen,«
sande hint, »du esler Ltsstandelsen Himntelsarten Stor
set komm-er altid set-st, Faden«
»Ja-g tsed det, mit Vat«n.«
»Me« net-set varer itle saalwtme,« snlfede Lilln
»intet Menneske tnaa lide lstsstitttdig: dn tsil nasaa til
sidst lastse at Unsre glad da lnlfelig ndsrn nim, Rades-.
thsr tan dn andet end tsastse lnfleliq, naar du hat«
Esther en din lille Zen- Tet et« tildelis tnin eaen
3t"nld, at sen inaa de san tidlig; tnen jea er trast as
denne Wut-den« lstser M«.-nnestet- er trdlese da salsle Jeg
nai- aldrU riatia tsaciset til denne Ver-den« sinke-I du,
sind Is« -
1 emsi- itje enilet tnsget heller end at lnnne
let- nat »in mt endt,« svatsede han«
. s- ., d est-n dn lnnde net-e det, dn met-den da
ti is« m s:·1 L-:.1:ktn, unt tae,n vilde dn sna have
nein-. . m 51 i Des n: n.lia:sed for tnin anldck Bilde dn
kenn .«.-.s-: s. td ta d.q ein dn lmnde tndit, del wilde
lvlnks nun Led«
»Qui, en nttee m, nnt "«.«atn warede han, ,,da jeg
qw Eis-J seid txt THE-IX sit-and M alt, sont t·nnde hindre
nna t at qaa -s.-.::t.-sn du inastste Port til Und-Z Ritte.
.s—s kenn kennt-re naa tnin Hennneltgs
lied, Lin tin Lea drrnxd tnnde lsntns reddet dia. Du katt
tro, ein tasn is linndrede Manne tnere tsaadig on din
zeikk end tiaa nun selts: tnen det itod fast, at jeg lnnde
ilie sarlnslde tnin Bruder daan Alt-v og doa indgaa
i (slnds;s Mai-. Zelv oni jea fnnde liatse forndset denne
Tinte, inaatte sen handle, sont jeg asdrde.«
»Der satntne lsar gantle Fasse sagt,« sagde hun.
»Er det ille lserligt, Fabel-, at elsle Gnd over alle
Tina paa set-denks« .
»Elsker du Mttd over alt?« spnrgte Justin.
»Ak, seg elsker hatn knn saa lidt,« svarede l)nn,
,,og det er sørst i den sidste Tid, at jea er lontmen til
at se, lwor ljøst min Frelser hat« elsket mig. Hatt ved,
hvad sea er, og hvad jeg trasnger til; jeg kan aldrig
blive sont Esther, men Jesus er ogsaa rede til at lage
niod mig, netop sont jeg er nnsd al min Znnd og llssels
hedl Hvorledes det er gaaet til, lan jeg ilke sorllare;
inen seg ded, at jeg lsører lsam til, og at jeg ikle ntere
er bange for at do. Undertiden drønnner jeg, at jeg
allerede er t Himletn del er ottttrent sont Hersord i
gatnle Tage, alle holder as mig, og alle er sande og
otsrigtiae Ja, var kttn alle Mennesler sande,« sultede
lnnt.
N I . .
O zl «ll.l«J-’ - tt’ »L
Hondcsxs ihn-, nwswn msisttetiksigtsgc »Ist-lang saldt
til, on lustide blum- Uaslnsr lnfkch sum um« »i
tmst as at sc sum im Faqu- og tulkl til lmm. Hatt san
muss uss lnsdruvot Ums wende-J sumndredc lldsccndky og
samtde ummlks lian iasnso sum dct for-su- Todsxilesky lmn
bund-c sumrt ucd j dun- Vasrclskt Nu nildo Lillj ussskm
snnrt qkm Im umn. us] nun timdu stsc mms mtht und
Wams lsoes Umde sndtil lusudcis Jud stud lnsd den nsnn
lusc Turm-tust Nimr, lsuor rig lt1mi«lcde—:- Mde lmn
atm- snn sit Vom at sp? J lsjnt Land ma den unde
Zjdc Moden smldu lmn arti-r «me Denkst-, inst- nur
san mms snmnusnskmttpt used lmm
»Ur In sw« «.-udnks, Rufs-cri- sriumtc sum pludfkslus
ssstn um sum muss-ledi- .-41 in ou M ihmuucr
»Ju, um Bank« spart-do han, id« lmn trnshw
tksndcssts Hanud
»Musi- vsldo W vustiy im sm- lmndc ssjort dszs un
M end («Sla-de.« Wissede lncn.
»Du lmr ultsd nasnst dut tusnssus pnu Jnrd sur nuss
Zog can tkkc risse Esther more, end im lmr clsM diss«
»Mot! dass sum m audm Monds-B inducndtis lmn
du«-d et sltmtissl Zinss, »du er altsd Forssrl sclv i Mer
liglscdcsu uss lsar tun im- sor sorsmmst det, og dctsor
solt(l im mig sua tsnsonh og altinq var saa sorandrot
sur mig. sog kunde ikfe tasstkc«sttsg Esther som min
Moder, smnt sog holdt san usigelig tin-get as lscndo.'·
»Mit Arn-, fast-e Bat-»L« Udhwd Justin smcrtcligt.
»Du bar altsammcn vaskcst min egon Sinkt-; mcn
nu glasder jeg mig over, at du or lykkclig, og sog san
sigc Gud Tat bist-for. Dct bar vom-: sor mig, som om
jog var udelutkrt sm den Listko du nødz dct var, sont
out du var taugt bortc sra mig i et sollost Land, og det
var mig mnuligt at vwrc der i Eolskinnet, sordi jeg
sclv sad paa et tnørkt Its-d. Mut da sog Iasrto at tro
pna min Frclser, tom sog ogsaa ud as Mørkeh og da
blev jcg sørst rigtig lykkelig.«
»Er du sind, sordi du man surladc aus«-« spurgtc
lmu.
,,Ja,« hvissodc lsun, ,,jcg vildc aldrig mors- Unsre
til noch Nym, im vilde tun vasrc ligcsom esi lich-,
viscn Blocnst, sum aldrig nuer kunde blivc glad og sor
nøjrh Faden drrsom du nogcn Sindc san bscrlpc
Robert, « statsclsd Robert, til at tro paa sin Frclscr, —
vil du saa hjælpc ham for min Skyld? Du vil Inaaske
saa Lejlighed til at sc hanc, husk saa paa bin lille Lilli
og got-, hvad du kau sor han«
Hendes Stemme lsd svag og brudt: mcn hendes
store, Mnnende Øsne san bsnliqt paa Justin.
»Je- stsl hast- paa bin Bin-« sharede han, »vor
du-MMCWMseMMCLM-M
, Mr« » » ,
,,Tak, bei er gebt-« hviskede hun, idet hun toq
hans Haand og lagde den mod sin blege Kind. »Na vil
jeg være ganske rolig,. jeg trot, jeg kcm sove godt i Nat
og ikke vcere bekymret for unget, dersom jeg vaagner
igen Er del mørkt, krere Judex-P«
»Ja, itcesten,« svarede han; ,,tlsi jeg lan nreppe se
dig. Lin lidt nmn lii baue Lin-, scm skal jeg likse for
dig, og i Morgen vil Esther komme lidt ned til dig.«
»F Morgen,« gentog bnn sagte. ,,J Morgen.«
Den tangede Novemberan tidlige Mørke fyldte
nlle stroge i Ingeværelset nced sorte Skygger, niedens
Lyset fra det nasrmeste Vindne faldt lige paa Lillis An
sigt, og Jnstin lnnde se det, sont del endnn l)vilede paa
non-J Haankd blegt og udtrreret, men roligt og med
lulkede Øjne, sont oni lnm allerede var falden i Søvtt.
J nogle Øjeblikle lau lnin ganfke stille og nbevcegelig,
nien derpna gik der en slngtig Rksdme over liendes An
sigt, og lnin anbnede Øjnene
»Er jeg nn ved at des-« ndbrød hnn lykkelig ,,det
er litnsrken mørlt eller ensonit onikring mig. Kan det
ver-re at dis, Fader·.-«
De sidste er lilen til en sagte Hviskeih tnedens
ltendes Eniil lilev Inst-re og klarem Han mcerkede,
l)vorledes3 lsendeis Haand rnstede, da hun greb fat i
lmnsrs Strand, endnn knere fmnlende og svogt, end den
gang, da lnm nied hmn ved Onnnden gjorde de ssrste
Ziridt Pan Liuetszs njasvne Stier-. Men i nreste Øjes
lilif lndste Instin, at Gnd selv lmvde taqet liende i sin
Varetasgt.
XH X.
For sidstr Gnng.
To Aar ester Lillists Tod trresser ln en Ings Tag i
Felix-nur Mauned Frn Cnnliffe pim Vej til Eremitagei
gnurden for nt uflthlge Frll Herme et Befug. TNOD Inc
qet Eli-beide og nirgen Illelustning var der bleven an
lnnt en snml Uorevej mellein Ereinitagegnarden og Her:
jin-D Flut, tlti der var in daglig Forlnndelse Inellem
blose to Fleder.
Jnstin lnwde giert del til en Regel at tillJringe
neuen Tid lnier Dng links sin Brodeiy og Esther kont
inesten ligesnn reqeltnwissjgx det enesie, sont runde lsins
dre keimt-, var Bein-r Allen Frn Cunliffe lnwde intet
slnrrtoh lnut gil, sont lnin ntente, der pas-sede- bedst
sur en sattig Priest, lniics Jndtcrgt var nltfor lille til
lmnes store Familie Den store Familie og den lnappe
Wn var nn sont snr Frn Ennlisseiz liebste Ænme til
Zinntale og stille Vetragtning.
J de første Manneder ester Lillisjs Død klagede hun
nden Dotier, sen-di Jennn lnwde unstet sin gode PladsI,
on dicsse Vetlngelser snrstnnnnede naswe, selo da Stif
tetsI Biskop anteg Jennn sont Lan-erinde for sine Latre;
tln ljtnid var en Vislop i Znnnnenlignitnj nied Baron
FortecicneY Men for Ljelilillet var Fru Ennliffe til
fred-:-; tln det san nd, sont otn ltendeszi kluge Hand-le
nnmde endelig nur fronet nird Held. Hnn liavde nein
lig en nor Rinier-, smn linn st«nlde lien in sortaslle sin
ftere Veninde, Frn Hei-sure
Hnn lileli i-.n«t ind i en stor, lncs Tugligstnly det
stedte en til Illitnrdii Zimetinsnslse Lan liaiide saaet
sna tneqet as sin tidliaere Umst, at linn lnnde taale at
blive slnttet im Eengen til Seinen, sont lilev kørt ind
i Tanliasinen for at give lsain nogen Forandring. Hans
zljdre um« ineget surandret, lian lignede nn en gannnel
Mand, ined nmat Haar og indsaldne Trieb Esther
sad net Ziden ns lsani, ug de lienndrede beaae den lille
Ritnrd Hei-ford, sont nieqet tiitcsstiiii ever til Ereinitages
gaarden sor at nnderliolde sin Onkel lidt. Rikards
gcnnle Natur, der trasngte til TIlfnekleing og Underi
lioldnim, lsavde ikke sviatet lscnn, uq dersor var det
altid liaan Mit-de, at se sit stille Vaseelse snldt as del
taqende Massteiri Linn innde slet itfe ndliolde at vasre
ene, tin wnise pas-jede der-set oinlmnnelint inni, at lian
aldrin nat everladt til sin seln Hnn forlod liain fiel
dent en dar altid i :lca-rlieden, saa nt lian lnnde san
Øie paa liende en talde paa liende, naar nun-J stiage
Hutennnelse stiigtede liani Tlsi limics Huned lilen niere
og inere unitaaget, og den serste Entke, sein svigtede lsam,
var Ennen til at tnnne lsnste saadanne nlietydeljge
Zittaiiti1m. der lna lidt ndensor ltnnsz eqen snasnre lllasks
feenne Sinn san lagde Illiasrte til denne Ferlelier sei«
den itnntelige :«lssl11tiiiiia, nien Lunise nnnaede nnje ever
liver Fernndring liess nein, en derive set-lud lntn liain
sjeldent eq st«tnidte sia tilliage. derieni linn liaiide vasret
et Wir Tinier dorte.
kllilard Oerserd Var ilie niere nlnl«t«eliq. Han inr
silrede endun tin-er Tag Jnjlin ein, at dette Unt« den
lnslelnine Tid nf linnsxi Lin. Bis en til talte lsan nied
Luinse din de annile Tider en dnwlede ned sine Ung
duinszinsiientnr en .Lsasndelsei«: inen lian saa liaa dissse
IJni neuen der slet ille stnd i Forliindelse ined liani
Der lna link-sein et dnlit Eva-la inelleni l)ain on linnsd
Fortid Jnstinsz un Esther-o Venjlali da hinsilinlied lianss
eaen Xlt1st·linlied til den lille :llilard, sein var den frem
tidine Hei-re til Oe1·sdt·d, nien steinsnr alt Vileseden om,
at Gnd liavde tilgivet liain alle de stirbigannne Eun
det·, ng Trer paa denne nsortjente, store Naade snldte
liand Hsekte og acw lsatn en saodan Følelse as Tilsreds
lied, sein lian aldrig lsavde tendt til i den svundne For
tid, sein blev inere dg niere nduistet for lsans svage
anonnnelse —
Frn Cunlisse blen varnit oq liserteligt niodtaget as
Frn Hersokd der ftadig selte sig tilsidesat, fordi den
lille Dick ganske optog de andres Opnnerfsontlsed Hun
var nn ligesaa nnsundelig paa sin Zønnesøn, sont hun
havde været det paa Lilli. hvis tidlige Død lmn altid
beklagt-de sont den største Sorg, der nagen Zinde liavde
ranit liende
»Hu-g kan aldkig alennne den søde Lilli,« llagede
hun, da Frn Cunlisse havde taget Plad-3; ,,l)un var en
stille, indtagende Pige, ganste en Modsastning til Jn
stins Sen· De, sent ljar kendt vegge diisse Bern, tnnne
strats se Modscetningen De liørte f. Ets. aldrig hende
gøre en sandan Stei, sein Dick gar for Øjeblikket·
Stackels Lilli, vi savner lsende alle.«
»Ja, lnni var en sød Pige,« istennnede Frn Cun
lisse, da Esther git ud nied Nikai-d, ,,men tasnt, l)vor«
det var godt for Sønnen Frøken Lilli skulde have haft
en stor Medgist, og derved vor der gaaet nteget af
Godset, nu er derimod lille Dick ene Herre til det.«
»An-ein er den Dame-« lwiskede Rikard til Louise.
»Im Cunlisse,« svarede hun. »Mutter De ikte
Præsten i Dersordf Det er hans Dustru.«
»Im Eunlisfe,« begyndte nu Rikard heit, »De ved
Me, hvor bat-de mln Moder oq jeq savner vor lille
List-"
f »Ju- W
ikke, hvad bet vil sige at have menge Bisrn og hu R.
med være fattig. Jngen ved det maaske bei-re end es
fattig Præstekone. J en Familie fom vor mangler der
altid noget, niedean de rigc hat alt, før de har Bru
for det. Misn dot or sandt, Fru Herford, jcg hat es
glædelig Nyhcd at fortcrlle om Jcnny.«
,,Gla-drligis Nyheder er fjisldne nu for Tidenf
svnnsdc Fru Horford i en Tonk, der røbcdc den størsik
Ligcgyldighod for Jcnny og besuchs- Sagen
»De hat« ganske Rot, ifær i on lillc, afsidesi Pras
stogaurd som vor-. Da Jennys Brov used den glkvdcligk
Eftisrretning kom, sagde jeg til min Mand, at im havde
vi dog cndelig en Gang Lov til at Vasre glade. Hm
isr umilig lslcvisn forlovet med en Vrodcrsøn til Biskops
pou, on dngtig ung Mund med en udmærket JndtcrgL
og disk-for ftal Vrylluppet Vcrre med det fisrsux Er dcj
ika imget at være glad over?«
»Einem er Jenny?« hviskedc Nikard attcr. »Kat
dcr jcg hende?«
,,«’Frk4ken Lillis Legckammerat og Venindc,« svarede
Loiiisp, ,,lnm var hos hendc, mcdcns lmn vr sug, og
lmn Um- deu første cfter mig, sont bød Dem velkoms
mm tiij Bed De nu, hvem hun er?«
»Im nu huskcr jeg halbe-« svarede bim smilende
»Wind sfnlde fisg gørc uden Dem, Louife?«
.Lis11isc lod, fom om bun Var Meget optaget af sit
Iutissfx tlii hmI manttc ikke fo, at lmn bade Zaun-r i
Øiuenic Sau blev meke og men- nflmsngig af beim-;
mm lnm vidstc nu, at bun vilde blive tm bis-Z bam ind
til Enden, lworlcchs saa end denne blen·
»Bist or licslbigt for Jeiitiy,« bemærkcdc Fru Her
ford flcigendcy ,,ji-g har aldrig været saa l)eldig. Min
førsto Mund var fattig, og min enden Mund tmnkte
ikfc misgist paa mig, begge forsønitc de mig, og dgt
fmnnus qiordcs mine Sønneiz isasr Justin.«
»Im man twan paa en Brudisgiwe til Frøkcn Jen
1m,« andis kliifm«d, sum isndnn lmldt nf at vasrc ndjel
,,Li.mifi- form-Hist- miq, at Jennn Ums don. sum for-it ef
tisr lusndo unstkde mig velkommen hieni. Mon lwad træni
assi- isn tin-g Dami- tilP sog hat« ikfis du«-gen Forsmnd i de
Emer
»An, til-n- Hir Ritard,« ndlnsød Fru Ciiiilisfc, ,,vi
ist« tiiinsdsxs misd det mindste. Meth« tilfkijedo bnn befyms
rot, ,,vi ci- iottigis Folk, og porsoniiqt Iidstyr vil solvfsis
guliq tin-n- utisst Veltommcii Det isr maasko megon Ulejs
liale for Dom at tænkc paa en passende Gabe, men
lwics Dis vil give mig Pengene, skal jcsg tøbe noget, hun
bar Vmg fur, og fortælle l)isnde, at dot var fm Dem
Brudisfjnlcn bar isasr vix-rot til Biskymring for mig, jeg
san im- indsis, lwor den skal komme fra, med mindre
lmn fmir on gnufkc tarvislig Mitsfelinsfjole.«
»Im lod Brudiskjolen blivis min Gave,'· sagde
,k)iit«i1rd misd et fint SmiL fom kun Louise lagde Mæki
ki« til.
J iin Gliede reiste Fru Cnnliffe sig og gik lsen til
Rifardcs Zofa
«Det er altsor meget, Hin Rikard,« ndbrød lnin.
,,nien nai« De twnkt, hvor meget det vil koste?«
»T.ad oxs itke tale derotn, « snarede hatt, ,,send tun
Nusninqen til niiq, og bryd Dein itte otn, bvor meget
den tusteis . Jeg giver alt, bvad der lsører til Jenan
Bindi-dingt, oq Lonise skal ltave Uon til at gaa lien og
se paa Brnllnppet for at fortcelle mig derom.«
»Ist-g sfal sende Jenny hen for selv at takke De1n,'
saade Frn Ciinliffe med Taarer i Øjnene. »Die ved ikks
lnmr qude Falk er mod os. Deres Broder Justin hat
givet inin Mand en rundelig Zum til at innde de
nforndsete Udgifter med, og gamle Fasse og lians . n
stru, sotn er de eneste i Landsbyen, der ved det, bar
lovet at ndrnge et Knld Kyllinger til Jennv. Madam
Fussan Knllinger er ligesaa meget for lsende som Brude
draaten int« Dem. Men jeg tør ikke sortcelle min Mand
det, lian nai· sine egne, scere Meninger, og lian siger
«altid, at det er saligt at give, bellere end at tage. Dei
snnde jo viere, at lsan ikke vilde tage mod saa stor ep
Gave.« «
»Ja, inaaste,« svarede Rikard atter med et Smil.
»Im vil siae Dem, kcere St: Ritard,« vedblev
Frn Cnnlisse, ,,at Dereszs Gaue vil faa dobbelt Beede
bei-sein De iske omtaler den til niin Mand. Jeg tak
netnlig aldrig faa ltani til at stn«staa, at vi er fattige.«
»Men lsan tnq dnq tnod Jnstinsi (siatn«,« indnendte
Njfakd
,,:Ili Or. Jnstin tan lian taqu alt.« stnirede bun.
,.:’lt san nnaet im Jnstin et- sor niin Mund det sammt
sinn at ina det direkte fra Hin-len. Tot nat« en alasms
lizi Tun int« Hei-ford, da lian ttnn Inhaqu Ja, nnd
Mid- sfjc Jiitnxgp Hi tun« lige ned at glemnny hvem
jezs tnlei« nied. Vi tnlde selltfnlgelig ltelst lnine den rette
.s·-I.i«. ihn-list ni-, nien einst Dein ian innen samtnen
lianex niid Ot« Jnstin «
Jus tast· u Nnd lit)i-1«Taa, sei-di Jnstin er fein
Intsn tillsaqi til Meiji«-« « ande Nitard altmrlint
Terz«-in instit-de lian Lsnenth sont ntn lian tsai trtas
ai at tate, nzs Jst-n Ennlisfe tins iiq snait tilbaae tned
nmnzse Vetinitriimer sor, at lmn stnlde alennne sit Lnftk
eller nintnle det til liende: Eliiand Acri da ingen as
disse Oindrinaer indt1«aadte, købte nun en kostbar Bru
dedrant til Jennn sotn nieset bidwg til, at hendeä
Brnllnp lslev det snntkkeste, der nagen Sinde havde
vix-tet i Hersord Kitte.
For Justin Var denne Dag rig paa sørgelige Min
der og Tanter otn nmnge Ting, soin knnde have været.
Den ltnide Marmortavle nted Lillis Navn saa ny os
frisk ud mellem de aantle, graa Mindesmærker sor af
døde Hei-ford» og Ltncner. Hvilten Bett)dning hand
det for nam, at lmn nu var Herre til Her-ford, naak
lsans ældste Barn havde vceret den Pris, han bavde
niaattet betale for sin Ærgerrigbed Gan lagde Mirrke
til, at Esther betragtede bam nted dnb kvindelig Deltai
glse og Kast«liglted, og selv otn lJan var uendeliq glad
bei-for, nat- og blev lsan dog bedrnvet Da Vielsen var
fortn, og lsan knnde forlade Gwsterne, styndte lsan sis
nd til Basnken ved Fyrtaarnet, ltvor han tilbragte es
Stnnd i dine Tanker.
Han var gaaet gennem den snævre Port, han var
gaaet gennetn Naaleøjet, men hvor trangt og snæves
dette liavde vasret sor heim, vidste ingen bedre end hst
seln Nu nandkede han samtnen ined alle de hellige w
Jord lsenad den stnalle Ves, det« fører til Livet Uns
Rige var inden i nam, og derfor var der tngen Bit
terhed i lsans Sorg over Lilli. Han vtlde tkke have byii
tet denne Time med al dens Sorg for ser den Wiss
Time af sit Liv, sør han qav sig selv den til M. CO
ejede nu en Fred og Syste, en Saltghed, sont html
for havde haft nagen Nuelse em. Jkke sachd
elsktde sitt HttsttsåzI fis Iw- sit Gebt III-M