-
Heil-a Streit-tm
Gcnncm et Naalcøje.
Fra Engelsl.
(Z«drtlat.)
Luni gis den ille stritt-J, nten fnlgte endnn en
Ztnnd Banden-J Zningnittger. Den ltande Ztrøittnten
med fin, selu ont Binden ltlwste line inmd den, huorved
den lette fBand iik nogle fletnnte Eind. Den feilede
betænlelig tnrr et Klippen-ein sont nat· flinlt, nnar det
dnr Hnjenndth nten ltvisjs set-te Zitids allerede ttn be
gyndte nt rage on over de sltnntnende Balger. J Al
ntindeligzted ent- lter en slærk Hvimelstrønn nten läge
for Lieblillet nnr det tnere end fnsdnanlin farligt at
leinnte forlti det. Tillttnelndende ltande Illilakd lnsnet
Eejlette, du den lille Band nun-de un flittgrede for
Streinttteni »
»Im lnn ille idrstnn, lnmrinr »dr. Illilnrd er ttde
mn Etten,« sagde Lenise tennstelizt »Ze, ltvor lmnsk
Band innjer og dreier. Asdent intrer den, Onltis Z«
»Halt itndde itistnnl F.It·n.1ntet«ctti8 Johannes nted
sin, dn ltnn ten nd,« fturede zmntle Fug-se »Eintritt
nes er en ilinl Etnrnmndz nten ieg ital nnd ind on
ltettte tttitt Fliklet«l.«
Tet tmr Lonife ttnniliqt at nende Iliiklet sit den
lille JinddeleL Der litstttnede tned Lletktitnu ttten d.t
gnntle Rasse mode set i sitt Still-ert, ttddred ltnn sur
«"nt«det:
.,«.lt’ej, del er gntttle Or. Wint, sont nnnr Ued flie
t«.,-t, txt Dis Tief Her Itzt-weg Rath-g nnn .tt ist«-Nie del
im zum-, Hm ist« ille stxkinnez Te stntxsr Axt-J tttsd
ltlipnerth Ost-te, fnrlurnt dig noets dont.«
«·).tn An sey-IN tln nnd .-«:d5te j .:t Stienxn Judith
kdrnnts im .x««.«t’t«et, dtsplstnt de Elnlie "i«—.-l·ie-:-.
»An ilnnk de ein lt MI« nddntd ;t.t:t. ,.T"e se
xllky .-x.«t’ settnsr nett cts de stn Ret«it.tttds;t. eglet
et «s«,- Jt«:(kkt.s«f«
-:t:3» »in -Y:: tzl n: t·.1nL«.«, »Du .n,t .n:.: lttttde,
l
l
l
l
l
for at .1d.1.n«.« d--:.«« :ns.t thxtden Unt« «-.-;:d-.s-.s TILnd inJ ]
tttdd Unnm »Er-I: sitzt· ji«-d Der nd-: itxt ikdn ei :li.-.!;« i
Jnt - s Et.«««.tt Inn .r: Zwist-U .’ld.«.tt"?el. !
:. «--:,’· THE-— :.tt-L- ,-— .«««-! ,.:n:n i
Bnnd ljjter Istsnst tlknde fis-«- «. t im tin-He .«l:· i
tn2: kti let :Il.- thtlde et Ltjeblils«
Leut .il:.- Fund Inn dunkel .s t T!2:.-..:rt.i, l
itttszzteds :«:;· : It. ..’ctt; de: .t:" c! ;«J."-lt zxtt «
at :."t-.t - :: i. .tc’, ktt s LT-t.3d««: .,; :,.-e .·«l.tt.,·::3 Lniw (
Jstnds ist-. htt! !:.««t.,:, »Um-. ltxtn :tJ-I1.Hle del srthJ
lede ert.t, In Jnn Linn «:t’nn zlle du el Lt.t Ihn-r !
sitt-: Unsinn-. ddttn ntantte tnntle ltlle Eine Nin-flei« jur .11 l
brnge Anrett; dett Tra·tl)ed og Matjted, sont lntn ltande
tun-riet fsole Inn-en ;-«Z.«- nn t:. ..;t .-:k-t«tt.ttnt-lig Kraft
««-·t E: Erst L: falle invalid kvregtede Jende ind «t Lin
stheli :t1—.»n Jst tetxux tllk wisse-s dgin xllttkiitt den
tidlinere Entst- Änrnxh Hnn snd nted fllnngen nwd
Banden nted del ane Zejlz nten ltnn nt.i.1tte ttf sog til
vende sig unt For nt fe ekle-r den. Enaltvnge den var til
at se, dar der Hand onl, at de endnn ltntde tun den;
nten al, deres lille Band battede sig lnn lanwiotnt Vej
frei-nnd ntod Etrønnneth on det vilde vare længe, fsr
de sont nd af den HvirveL det- var otnlritm Fort-nann
llippen
Ilssatitle Ins-se sad line dverinr Luniiih on naar tht
vendte tin unt for at se efter Banden, fna lntn det rcrd
lelsllagne Udtryl, der stod at lasse i hnnki Anstat; nten
dereiter vendie lmn Iiin ntter en ten nted fortninlet
Anstrenqelle fat nan jin Ann-, on Loniie inlgte ltanis
Essempet
..’.cserre, forbarm dig over deres Zjæle,« lmrte Onn
itatn as og til hvllke.
Tisie Ord tvanzt ltende alter til at Vende jin ent.
Ter iwd de steile, lodrette Klippen badete i Llfteni
lolensJ Mnld on Purpur, de nlnde Ingle, flnnrede em
lrinq det qnldne Torneblnd en det merkenwnne Bed
bend, sont lslynnede lig ntellent Klein-me Hintlen vnr
klar, dnltltlnn, sont den ikle lt.wde onst-et det laane Banns
nted Fllieperne lød kllerfannereng zilade Zunge on Vog
iinlernesi trnvle swidren Hnn knnde ltøre, nt non-net
inde i Land blett knldt sammt-tu ttten lnin ltørle ttqscm
cle dette sent en, der allinevel ltnerken ltørets eller set-.
Ctnn et zun- tLtrI m nirleliqt inr Insttder det gnle Zell
?crttde, det· linke-I as Eted sti de iknntinende Ringe-, og
den lille Band, der var ned nt lilire slnnet sendet est
kunnten tnod det skatfe Nil-Wen
Xl«l.
Anfiqt til Ansint med Baden.
Nattile Fosisse og Lenlle roede nidere i nasdrndt
antiszted Den enefte List-, sont ueniie dorte, nir Gent-r
nec- Eknnlnen ntod den lille Baad, on den tntitrengte
tnnt jin For at bere, otn der ikle lød et Rand um Hin-lu
Men det- lød intet Nodranb over Band-et, flent de ttn
vnr sna ntet Banden nt de knnde Inm- d—·i, set-sont det
koni. Banden ftod fast unn en nf Klippean on det nnr
ntenet fandinnligl, nt den ene eller de benge te nu klim
gede sin fast til den on tm- sanledes i Silkerited Den
dybe Tnvshed syntes ndermerc at være en Bekræstelfe
pna delte lange Haan og da de kom ttasrmem lau de
at Banden var kom.
, tLonile havde reist lig for at se lig ont. Pan den
anden Side Klipperevet var en sforholdsvis sstille Nende
og das denne en lfninl Sirt-be Sand. Den nedgaaende
Sols lldlte Streu-let saldt lige psa dette gute Sand,
og Lonile Hunde le, ckt her laa Rikard Hei-ford, —- hun
var leet not til at Imme le, at det nat-»denn J Adel
ef nogle faa Minntter feerde Banden nennem Nenden
til den Isle Stint-bund og san-hart de var naaede der
dlL sprang Lonlle nd af Banden og stundte sig shen til
M.
»Don er lkle dsdl« räabte hun til lln Onkel, me
dens han gjokde lln Band last. »Det er He Rtkard, og
dem er like M «
Hun Mede med Hemden for Met, idet bun stir
rede nd over bei shmtklasdte Han; men bun kunde ille
M. Mem hendes Mund vlrtes
l W; m day qmt under.
«Lki tnna lnwe hanc sna langt ind paa Sandet, sont
di knuue,« sagde gcnnle Fasse-. »Det darer endnu
tre Inner, fer Floden konnuer. Det er nmnligt for os
at birre han hen til Banden og vi Lan itte faa Banden
«l)erl)en, derior er det eneste, der er at gere, at ilntte
liain lcengere iud.«
Tertil ten-pedes ulle dereis Knien-U Lunise var nd
tnattet efter den neunte Anstrengelie, ag Fasse dar ikke
dont til at biet-e tunge Verder. Rilard var ganste »ja-l
deløszs on nden Betriditlien uieu l)«1n itøttnede dg tlagede
nden Leiter, n.nu« de rette ned linius Du de Liaude innet
inqu neu et niere iilkert Eted, fted de alter randnildex
thi lnmd dar der un at gen-el
,,Har du ina unxien Tiilid til Wid, Luniie, at du
tei· dline der, nieden—2- Leg stundet Inin tiltmzie dg den
ter LIMan innrzite jnntle Rossi-. »Ter· er Tid nnl der!
til. kllleu del eil tnrre i.«it«li.it, derseiu In ille Lin stele
paa, nt Nnd nil unsre nied dig. Eller njl du liellere gna
tued mig sog set-lade ;i.nn«.- Tllknaste det var liegen-, felv
ein det nilde unsre frngtsligt for haut at tmague ou og
Find-e jin iisinife eue: nun tnnde jd itls inde, nt der nat
ganet nagen efter ·L3jctslp.«
»Ist-n dliner lterz W tnn itke fnrlnde Lnnn,« ina
rede Louiie fort. Terpna lijalp hun iin Lnlel used at
fnn Banden int i Banden m den dren hurtig nd n? sta—
unleu; inen plndselig ii Lenife sin« illaud«:·n·.r«.«nærelse
tilbaqe, dg lnin maer efter Ouklen
,,Eet«,1 for at der dliuer glort en Zeug i Stand
til Or. Tief, en lad der bliese sendt Vnd efter Tit Bin-.
Der et· nnlruiere im Eceuiitaziegnurden til Stunden-und
end im JZJrierd Nin-n der-Cur dient til niig,« tilfejede
lnin, tu Atljimerne neulezi kleine-:- Ord.
»Ju» in,'« spart-de zituule Reife tillstne
Langia-in nit Iuin l:l’".ge til Iliilnrd Ei It lieu
zie espi itkistede tun Luuk Talents Ilniizit TeiJmn «-.--jete
lust: iin »-i ltnfn sit « - :- Unsinn-Ins »Ur Jet, deli- er
itle sile cit is i«.-i, r .2t se- nt1e »aus th« den
nedimnende Exil-J jtilleude Ztrns.iler, itun f.11d: liie iu)
i den li.11- Illinnilet Lan-Je linnde engaiu iet et Bil
lede nf et gmnuie t lslrnnl munter, ug denne stlet Troer
«li:l.trd »i. :i::i.d. c Wiss nieset derein. Fund-it tut«
.,-i-·ut U teil Jilnerne vuruuiede thli o:ut«riu«i. Inn
Eixks ««:i .s::(’ider unt Sinn-l ei lntide un Eis-Her nun
Hin-b .x).1;i:tJl.sd, nur Linsen daukele lnii,iis.nitt, et
.? .i:« .-..i, It is. .i eudun lenst
Z- r m ;-::" niuskzh Tanttt t: l lteudesh M.1nd, den gnuis
Eilig-— E»:t Linn tin-Je sorlndt ser uenle Un Tiuiee si
« — - sitt [ sspsstl t: lisnde i en lebende-, sinn
» . : Lis: puene Lan-nein lnin .1.ine oner
»i« :.s .s.-.:»-.id:i.ssed, ng lntn nur inthet nd
.;s ( Jus nis« .-- tustiti trl at tnrde innre lianis Illn
Its-Im .-:i .n.» : tp .il:-s1- i inm- .n1ke ljam tale, lnui dar
-;-i..: :.k.- ..t sie ,s.·n Lunn til Ereiuittniegaarden
:ir: tsisstxre ni: innen-im« tounue for at ftade bende
nd n- Onspn ni« dsr .-:lde ilte dline en Tre, ltun tnnde
in se «-.—: :«n et lnn sengt l).1n«de«.«iet, san lntn
:-.i Akt :-s-."-,-I—: ·--:n its-Jet, at Lttstidts«5-««9Ezjtesknb hade
.-.1:«.: .-n sitt-, stir T.s..n«il.ils, sag at ctifttndeebetalt iin
It Herrizised i dnre Tdninte «
taki-tun tun-n- nnn tte fing atxsltnnz sorgede over
nun-;- Dedx lnm var suarere sont b o« ankek k,
sont Linn an gik genuem liendes for ierne, vnr
et blandet Klio-Z Hnn knnde ikke holde nd at dære stille,
sllnm niaatte nd cri den snasure Klost, op paa de steile
Klippen sosn ouigan den. Solen var iunken i Hauen
nien spaa Hiinlen itod endnn det purpnriarvede Stier,
idni laugt nde si Horisonteu blandeded iued Aftenens
Ins-merke Jln liegyndte Lufteu ogiaa at dlide selig, og
Vslgesluutinet, der piikede ind mod Fl«lipperevet, var
linidt iotn IEne J int Angst forestillede lntn fig, at den
desI Lntelg Vaad kunde in blive ilaaet sonder dg stnn
inen Inod sklimierne liiieiont den uied de gnle Seil. Det
isorekotu liende, at det var nieget, nieget lcenge siden,
at Pan Havde sforladt chende. Om lidt vilde Højvandet
sylde den lille Klaft og — hun tut-de itke tænke videre.
Httn tlatrede outkriug tiaa Klippe-tue sont entgin
Klaitem un derved dpdagede linn, at der noget til nen
stre l.1a en nnden Weit. Tenne dar vel nok ikke mere
sikker for Oøjvandet end den, lioor Nitard lnn lijielpes
las: nieu liendtis skarpe Blik icm stinkt, nt der ira denne
isrte en itejl Zti lntniere iud i Ftlipperne tindr Rluden
ndeu Tninl ilte tunde naa ind. Der tunde hun veere i
Ziffer-lied, indtil der kein Hin-un t.ti klenad cui-argen
ftnuden lmabede lnui at tunne rnabe«en farbiieilende
Band an. Tet dar ikte tunligt at ie en eueite Zeiler pna
Zinsn, un linu eiidste don, at derioni hendeg Onkel kotn
Eint Ereiuit.n1e«»1.nirden, nilde liun lnune ie lmni i lang
Ilsnnnd Tei« nuntte u"t«sa.1 ins-e tilitedt Linui ti.s««iet.
plllen Jerlspsiu Linn dleo der-einn- «: Zill er rlied, dar der
injien .lledttii:.,i iu- .liitnt"d Herkul-d Vnn Jede ietladt
Lin-, an jmn n.::« .1- cela-It juiu et llxitte Isi« den itndizie
iliztenie Fled. Den eneite Miiliiilied ist« Linan Frelie rund
at lnin dar und jin Pest-, rede til at neilede iin Onkel
ined Eine Rand, derietu hau nnerlioeedet kozu tillnme tned
den Hirt-lu, lnnt nilde ifctfie Illtian linnde luin Valtiet
iuellem Zitterlted iar iig Feld on Deden sur Inmi, eller
Mtilinbed idr Zikkerlted for lmni en iii.1nite den niste
Tit-d for dein beuge Sktilde lntn da nun tilbane til Fa
ren for lnns ZtnldP
Gun ltavde sit Lin last-t, on Jeden itod for hende
sum neget sdriaerdeligt eg nlynggeligt; ineu liendess tro
inite Karatter fortwd sltende til Slsutninn at give efter
for den sulmaaelige Mord-let Hun tunde ikte lade Rilard
blioe ligciende der bedidstlas for tnaalte at vaagne ap,
naar de italde Bølger kam for at trnile ham i Dødens
Montag Hun sbettrutte läg ikke lustige, men ftyndte iin
tillmge til til-sten- hvor Vaudet allerede begondte at
naa ind. »
Stern det nu var laa markt, at hun næppe kunde
se, lagde hun dog strals Mirrke til,·at Ri.tard havde sbes
meet lig, medens lnm havde met-et Ebnen-. Hun satte sig
ved Siden ai sltam og laade siln Daand spaa hans Hat-ed,
hoorved hatt atter reiste ila lidt·
»Bist er knn niia —— Lenkie,« sagde hnn lfor at be
roltge dam.
»s(9aa ikke fra smlg,« bad hatt isagte
,,-Nej, aldrlg,« Ihulkede hun
ildnn iatte iig attet ved Stden af hanc og skiulte ftt
Anligt t siine Heender. ag da dun endelig lsftede Od
vedet ap, var det bledet M tuter og Mallige Stier
ner itmplede paa den merke Gurt-M laut enge-:
der vcere hændet hensdes Onkel neiget Himlen var
merk, men Søen var endnu mssrkere, og det var nu
nmuligt at stelne Klipperna Det lange Zenker-T sdm
ssor tun en Time siden var tørt, lignede nu fokte Stre
ger paa det tnørte Band, der sb1ev højere og højere, og
isckr dette fidste fyldte hende med Angst og Gru sor, at
Vandet sknlde søre hendes Monds afsjeelede Legelne med
11g.
Rtkard hverten swnnede eller talte, der hørtes in
gen anden Lyd end det dybe Hans ntallige Nester, me
densJ Flodens Etigem naar den naaede Ksljppernh lød
sum en fjern Buldren og Torden. Der var ikke det mind
ste Tegn spaa Lsiv onktring l)ende, og for stakkels Loui
se var det, sont om hnn ullerede var kommen i en anden
Verden
»Herke, Inin Gud, send dog nagen, der tun frelse
eis!« raubte hun, ldet lsnn rakte sine Arme nd over
Evens ,,Jeg har jo for-legt at redde min Mund og Hor·
Dick sra at drutne. Ja, sri 05 fra at gaa under .i Bel
gemel«
Hnn haude nneppe sagt dette, før der fang et ssdagt
«Lk)5?ær ovre i Fortaarnet, og lidt ester tindredre det
gmn e, kendte Eømcerke sont en Haabets Stjerne midt
i ztlcørket Det var for langt harte til, at ljendes Raub·
fnnde høres derben; tnen eftersom hnn saa paa Lyset,
soc-Liede ogsaa hendes Hand og Mod. Hnn fette sig ikke
niere saa ensom, lnm var so ganske ncer baade Hcrford
csg Eremttagegaardem og lsnn trian at Gnd tunde sen
do Hin-tu Men dersom den ikke tunc snart, i Løbet asf
nJiJle Minuten-, tom den maaske for sent for tllitard
Hei-ford. Haan Puls bleu seagere ug suagem san-J Le
gernc rystede i Federknlde, og hmt fnnde lkte Here and-et
jkir lmm end spejde ester Hjcelp eg dele han«-·- Ein-due
Enmrtedeszs denne sna end blen.
Plndselig opdagede Onn dug et Ums, der duxsakzedes
srekn og tillmge pan Viel-gerne, og Ued Zynet as dette
Itdsindte lsnn et gennemtmsngende 3t1·ig, der oderdøvede
Hase I Brust-n. J det snnune sornndrede Lisstceret Ret
ning, idet det styrede lige Elen nmd I)ende, og et Lieblit
esxcr Mrte lsnn Raub. Banden ftar knn langfomt gen
nsm Band-et, sardi det Var merkt, nIen snart tnnde -L)nn
Here Jlarernets Plalken og gancle Ins-se made til heu
de:
,»,«Illle Mændene var til Asten hei- en as blank-d
ese1·ne, og knn stulnderne og Bernene var Ost-unne. Jeg
meinte san nd ester dem, eg det tog lang Tid. Men vj
sit. en Vaare til Hin Tief, og Dr. Voe soll være pag
Erentltagegaardem for oi tonnner derttl.«
«
Xl«ll.
sit-blinkt for Livvtid
Tei· gil lJ Tage ins tu :Icirtter, sin- Iliilard Her
fdrd sit· sin qfnlde Benidnned txllnigu Hnn lniisde ile
ti-. Tider lmst en swlelse ni, nt l)nn innsrtede neitige stif
lende Einertei i sit Uegenny at Linn san met-te Ztitlel
ser liste sig ireni og tildane, at han liørte dnsmspet Tale
ug Hnisten dniirinn sig; inen det Unr ltam mnnlig at
sind-e nd, um nlt dette stod i direkte Furvindelse med
lmm selu. Han sind-ne intet om Tidensz Wang; han tnnde
hverten l)uste elleis tcente, det nar, som et merkt Tle
as to svnndne Tage ligesotn to asbrndte Led as en Stir
de stilte bang tidligere Nu sra Freintiden
To iian otter var ved sin "Bevidsrt)ed, laa lian en
Stnnd nansle stille nden at gøre mindste Forsøg span
at røre sin. Zer oar stille og roligt dinlring hinn, og
Vasrelset var onlvst as en Lampe, soln lmn dog itte tun1
de se. Klokken tnnde itte være mere end eet, Mist to,
og han tænkte sin, at han lnwde souet nagen siden han
havde vieret samtnen nted den gamle Or. Li)nn, den
Gang de haude nioret sig sum et Pai· store Trenge over
det Pude e lnwde spille Louiscy da de ibrød Lansen
til «"lsinlnslderen srn og tog den gode Vin. Men plndse
lig nimgnede Ritnrd til Besindelse Hnn lnisfede ti)deligt,
at nun liaude upsdrdret He. Lynn til nt sejle ined til
Hersord og liente Lonisse; lnIn mindedeiI godt, at hatt
og den vollende, ljvidlsanrede Mund var ganet ned til
Strande-n on -l)m)de taget Plndsz i Banden Hnn tnnde
endnn se l)am sidde i But-staunen un Linie lmm kluge over
den tnlde Luft: nien l)er standsede esgsnn Minderne. Han
knnde ille sortlnre sig seln, lsvurledeis det var gnaet til,
at Linn lna i »Or. Sonn-I Zeit-s ihm Eremitasiegaiirden
Hnn tnnde tun liest-are dette Zwinszsinnai ved at
dknzse des Zlnlninzh nl Linn l).che drntfet mere ns den
ganile vFin, sum de lmvde snndet i meidet-m- end det
ljande Ziel-et lmnis Heiiiigt, og at Linn flet itle lmnde
iorlndt Oreinitiigegnnrden Hnn dleu ieixierlig pnii sin
selts; tlii ued sjn lInLnidelinged lnndc lmn »du-e snrledt
Hin Timn til det samme. Da lian var kommen san oidt
i ssin Tnnlegnii.,1, sil Tsnn Syst til at ti·.i«ll«e Olnrdinet
for Zenit-n til Side. zlllen Ismd Var detlek Hand Lein
mer vi'de itle mer-e ndlyde Inn-J Villie: Sinn knnde til
Nin liednge jine Arme on vende Honedet til Ziden pan
Pudels, lnen del Var ogsna alt. Hnn gsorde en ni) Ans
slrengelfe on atter en, idet lnin satte nl sin Villieszstrnft
inI dermiz nien trodc nl straft og Villie knnde lmn
itte rnre sin. Hnn laa ligesaa nbeucegelig sont et Stut
le Umst. Tet« inn« itke mere det siednnnline For-hold
ncellem lani Villie og hans Lemrner og Mufklers
san knnde ikke forstaa det, endnsn mindre tro det.
For saa at san en nogenlnnde tilsredgstillende Løsninn
indbildte han isig, nt han havde et Materide Ehvoraf de
swgtelige Smerter. han falte, dannede en Del, og han
troede, at dersom han sblot havde Taalmodighed en lille
Tid, vilde han saa sin tidligere Mast over sine Leimle
Egentlin var det nwsten latterligt, at lian var san svag;
men itan laa dog en Stand gansce ubevægelig og nd
tnalede fig, lwor seist Sølusten un Ämr og hvor dele
en lqur hsemad langs med Klippe-me vilde vcere, dersom
han tun knnde sliptpe nd nden at vækte nogen der i Hu
set. Hnn tunc endog spna de Tanker. at det engste for
nustige vilde være at vende det gacnle iLiv Nonnen on
begynde et hselt nyt, og sein det sørste Steidt hertil vil
de han bede Vistosnpen nive Fillin Cnnlisse et andet
Eunoe-du og san vtlde slmn overtnle Justiu til atter at
bllve Sogneprcest i Hersord Dersom knn Jntstiii og
Esther kom tilbage til Herford, lunde og vilde han bli
ve bedre.
Da han havde tagot denne Beslsutning, tænkte han
CAN-W M viere forbl oq san vtlde shan reife
W M
:
Lidt efter nørte lian lette Fodtrin i Værelfet, og i
det sannne stod LLouise ved Siden as hatn og sag urp
ligt paa l)uni. Hnn liavde en gansfe tarueiig Bomulds
kjnle paa ligesant en Sygeplejerske, og lsendes merke
Haar uar skjnlt as en livid Rappe Hnn saa bieg- al
varlig tig bekninret nd, sslet ikke sank den Lan-ne han var
tiant til at se.
»E: ieg si)g?« spnrgte ljnn nngst.
Hnn nittede stiltiende, tig hnn fnnde se, at Linn hav
de Tanter i Ljnene
»Wind sesler jeg?« spurgte han videre. »Im inne-J,
jeg er san tnng sont en Tr11»l"lod-:s, ug jeg tan flet itte
rate niig. Hisin feiler jeg dag’.-«
»Du er kannnen til Etade og er sletnt jurslaqet,«
stiniede Winse- ,,De niaa itte soriøge at rnre Leni.«
,,.n»innnen tii Stude, farslaaet,« gentog nan
Lg lige nted eet stod det srngtelige Zsjebiik lnszslevens
de Hur lnnn, da ljan fasnipede nied den nennt-, drutne
zllinnd sur nt sna Not-et, tnedens Binden dreo dereg lille
de ligeind nun det fnrlige Klistiperen Han tnnde
endnn linke, nied lsvilket Vrag Banden stødtes ind iuod
en .nli;i.ies;iids:s, an nun knnde endnn nicerke det iOkolde
Band Tut tiar da det sidste, intn tnnde t)usle, nien den
gnng Var lntn pag Zøen, og det var Asten. Huar lcenge
nat der nn siden, og lsoarledeii uar det gaaet til, at
nun Wn· lilccsct reddet ag laa i Hin Lnnns Zeug?
»Dir-or er Deus-J Mand, Amsel-« spnrgte han, nir
ften tun-is Tot- at note detti Epnrgisniaal
»Hei tciier tii itte ain nn,« stiitrede linn liedrnvet.
»An Ort it.1ede'.-' nddrød Entn, ,,l)an Var ganste fra
Zqini Jg .in:i;lisig, jeg Ded, at tjan drnknede.«
:....E·e1«ne leid Lied nd Laniseis Minder, og isnn unmi
· «..«-r: er at tum- dein ai, j.i, lsendesz ftnttels
-.:i« drinnen ag intan Lisgenie lur ii·ke engang
n: :«-.·: Lunte liiiiie stedt til Heile listig- i)an-:s zar
s.«-::·u pg san Einn-; arnte Ein-l -- !
»;«iii;T-.,« tnidtk Tiiikard lidt eftetx
Wg ei Jet- ued Sengen,« svarede hun.
;1n.ti11 sfete det?«
,,Ti:x;-.:g Jlten,« stinrede l)nn, »ag nn er det Tots
.-«i,1 .l.’.n. Jsg .-.n· sauget Dass Tent, tin Onkel Fasse er
i»:—’.u-.sl-·.st sed Eiden us. «
,,.1E..«d Jnjtin ag Esther noget ant dette'.-« spnrgte
.).ni.
.,..«·)1«. Jnftin vaagede links Dein farrige Nat sam
:ncn ins-d Tit Vile og en Liesc- ira Landen. Denne kun
dc itie ndrette itiei«e.«
»Ur jug Linnnen nieget til Stude?« spurgte Ri
lnrd, gis-eben as en nsigclig Angst. »Form-! mig Sand
liedesn Linse jeg nmu tiide alt- Hund er der i Besen
iidun jeg ifte inn rnre et Lern? Er det nieget fletnt?«
Laniic ina pna lsam nted inderlig Medlidenhed,
l)ende-:- Untier skaslnede, ag liun planmde
»An-in l)ellet·e, til Hin Justin tonmter tilbage og
knn iurtiele Teni alt· Han Inaatte rejse lyjem for at
surtnslle Freien Esther, lworledeg clsendes stakkels Fa
der dem-. Te nnm hellere tænke paa Gnd og forspge
pun at sent-.
»Ur-nie paa Gud,« gentag han. »Trot: De, det
tijlde lijalpe inig at save, nej, jeg søler ingen Tran
til at saue. Hvem knnde for-rasten save, naar de var
sont jeg og itke kunde røre et Lem. De maa fortælle
inig alt, Louise.«
! »Jeg kan ikte,« hultsede hun. »Min Mand druc
nede og sarioandt, ag jeg kan aldrig tale venligt til
i hanc eller nun til mig· Ak, am jeg lnwde vidsst det, da
s jeg gif li« Jennneita den Dag De maa vente, indtil Of
Justin kannner tilbage i Morgen.«
i
i
i
,,J,eg kan itte vente,« raatbte han i dødelig Angst,
,,send da gcnnle Fasse ind til mig.«
zogise toni dg lstod ved Siden af nans Zeitg, idet
nan jaa Paa hatn med det samtne Udtryk as inderlig
Medlidenied Obern-ed Lauise havde sbetragtet nam,
niedensJ .)iikards iorige Blik fis-s spørgende paa hum
Han liad itte ganile Fasse om at sige Sandheden, thi
lsan liidste, at lmn uilde faa Sandljeden at iliøre as
l)ani, unten lian ønstede det eller ikte. Og der var den
Furstel paa sør ag nn, at nu tunde l)an itte løbe sra
den.
»Wind et- dette, Fug-sei« spurgte entn
»Maa jeg sige alt, St. Rikard?«
»sa, sa,« suarede han, skønt han gnste ved Tanten
oni det, lian vilde faa at here. Han ratte zosse sin
Quanti, dg den ganile Fisker tog den i sin, hoarpaa
nnn litijede sine sinke ued Siden as Zeitgen.
»wen- He1«rel« bad han, »du etister nlle asZ jtats
leis ztskennestety itnn atu tii var Bin-n, user lege tied dine
Jøddeisis skidslnnnnei. Jst-den, Marterniy Stein-im on
dict din-eile Hau er din Fodskannnel, og derainkring
Eis-sur «ii, nrlieider, elsker, lever og der Di, ug dn ier as
eg elkleix us.-. Nani- en Moder inmng isiier iit nlle
Unin, stnlde dn san ikke se o·:s, »Hei-re) Lg ligeunn en
Moder iite neaer Barnet fra jin, Hin-di det er n««.)digt,
vil dn iteiler ifke ftøde dine ulndige Liørn sm dis
Hei-re
»Im laster vi vort Blik inod dig og wider iinn din
Tn iied ein-, lniad der er at gene. Len ene sinttelsi
Lin-der ei ded, drictnet i det oilde Haa, Jg den an
den; llngdoin og Fttast er brndt, nien dn link sparet nam,
sur at nun iknlde lette. Hjaslp liatn dag til at ttu pna
digl Din Liliftnndiied er stor, ag dine Liefe er Miete
end vol-e Veje. Giv as Kraft, giu as Taalmodiglied,
giv o-; Tro til dig. Du er os nær, Herre, det varer
knn en liden Stund, iaa vil du tage as ycvfra hjem
til din lDerlinil)edi«
Gaiiile Fasse tav; men Nikard lua med luktede
Øjne Sau enfsoldig og sjævn den gmnle Monds Bin
var, anbenbarede den dag en Isrngtelig Vislsed for nam
! »Ein ntig alt,« hvlsikede Gan endelig, »Und er
s der sket2(
i «La!aerite Iligen at De aldrig mere vil tunne gaa
i onikring sont spr,« sparede han, groben Ef den dybsste
Medlidenlied ,,Dekes Ring nur lidt inest ved Ulnkkety
Der es Hatied ag Tanke er vklar noc; men De vtl Akt-,
Her-innig for Mystik-. Vi sandt wem i Weh-»den of den · «.
Klippe, lnior Bølgerne havde nistet Dem ind. Mei-v
det er, Gud viere lot-eh ikke slivsfarligt, De san III
mange Aar end-nu; deriinod var De uden Wiss Ue
dessem Lonise OTHER-WORK