Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 21, 1917, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Hede Streit-m
Genncm et Naalcøje.
Fka Engelss.
lzortfotJ
X X XV l l l.
Esrnclink Lipimiitninncn
Ein-rinnt dei« ikle unt« nunen Nrnnd til nt nente,
deiieuite Sinn-r en Jniiin dereszs Brnllnp til en Lan
niidt i Januar Manned Vielieu ierenik i Hernird stiri
ie, en det Ziele nur Liuldt ian ;ienunelin, nt lnn nainle
Fucci-e nai- ined fein Junius Forlevet Der var nnn en
Munde nied Anel e ein nenel ondt, nt Eitlteris im
»der sei-te iin Tntter til .itirt’eu, tlii linn niantte je nuil
timrlin llellnne, nt linn lmnde onln Leniie ant i Zte
det sur denne knsrliniy uduinne Inner. Fielne Eimer-J
Lnile nnr Leinie iuni saendek Fadens Hunrn enian til
Etede, en det mir uied ieliiltevidit Zteltlied, at lnin
itrev iit Nnnn «—uii·ie «nnn i nirlelnlneiu det nnr ferne
Natu, nun Linnde Bei ilinlied del-til, un Enin rnitede ina
lede-:-, nt lniu invnpe tnnde lielde ean Pennen sie-die
stren iit Aktien iued store, nlnsieline llenit.1nei·, Worei
ter linn iuldede iine ilere, dnrlede Handel- ein Meinem
fein lian alt-d niarde lnennue, nnnr unn litlkede iiu Bi
bel.
»Hei-um Veliinne dein denn-e tu,« san-Je Zinn. ,,Tet
er ia.1 nndei«lj,it at tlrnle nim, at ni nied note nianne
Reiz en Fund-er inaa una ; innnne Foriiiild til eure
Dninnli snui nor Frelfer iä iin Mit-le LJ den er net
inniiniix Lli lener on urliezder jnr uere Einricer un Si
net dsa seit-beider n: de ilte tin-re det, det er, dersdni Ln
ilte Lande dein nt tiinle nan. Pan fnunne Munde nur
det, nt esr Jxreifer juriixdresse Ein ielu da tsi en Inner
stiktelie Osaa ser nt stelle de Use-nieste-! liau elsleze
inn Ae i. Her ei- tun te Wunder-, istwdelti li.1n, idet linn
Im cum Miit en Sonne-, »:ueu lad anei« ir- des elile
tin Hunrn sein sit 5elu.«
»Te:.1.1r :««-»s., iiltd -i;.srt.'" iaide Or. Unint, idet
inni, lieneeidie an ti. Junn »ein-ver .i.ir n.tid ein-et
eu nasd Tsitteip Un Hi unerr. d-- Eil ltltee en nnd
Æntefsale l-: .un-a .-el.er.- iine Satt-« .i.«i« .-.i eufte edel«
nl Held un senkte J Eixille Oel un Elett 1 i at int
tielle Ärn »der-»re- inu Ienne lks,i:.»e.iaed.««
»Es-a, in tin ute tane til-mai .i«·-.-u at .I.I.-. .n«-(
pna intu ·.lI-’s)..r," irsuiedi Juni
lxen Taumel-en n- deune "l«’l:·.t enr inien ,"x.si«
ne;el«.-. Bist-Hinten uni- til-»t« an ui aeuiuielxn1 Nr sit-n
»der-erd, euer-.- Ziande det itii u Ewunneliniied us -et ei
der-er isifsms de .s,i5ua, ut de nilsie usede lntre Mel-Drei
delser. Junen Ziele Jundstinen nuecse ndnet ein, als-nis
der den Rdruiidnnzi -ei«.,iit i Jst-seid glitte- on ited
mal-:- ut inne ein .«-.!.i Elettet iulde Je Ninnndrky nt
Ren Hei-und sit det ai wide ni andre end dein iele
Ter nnis n:l;e en ede, da de tnrte on nd ;lllleeu en
sie-i n! ded Heitedderetn Iliilard Jnr itle ."neniine, en der
nai« innen ltlceiier jer Tiden uninn fette Eimer neu
nein de Manne en seen-Sieh der ikte unsre tillnirte unin
til den stere Tanlinilue, Wer linn nnnde Ziert nnuile
Ritard Heriokdis Teitanieute lilive liest neit. Der fnd
liaan Moder nildinrndin ontunen ni en Von, einninen
ni dndeite Stil-lied.
»Mei: er det Junin en Eimer Unun!" ndldrnd lnnc,
da de kein ind; nien da tiendeso Inn lnwde nrnsfenteret
Eimer fein iin Luni-in fnldt lnin tildnne i Stolen
»Ein icmsirn!« nenton Linn en itirrede ierdikniet
on tnivlende paa linin
»Ur er dleone mede i Roriiiiddan-« itnndte Jniiin
tin at iorklnm »en ui lenuner line im silirlen for at
form-Ue din det, :l·lleder, Her uonen nuden iit det at
vide. stei- elleve Aar fiden lonede Esther at bline inin
Hiritnn en dn nn liendeii Inder link nistet iin inen, men
te luni at lnnne sliolde sit Leite«
»Ja, ien link je altid til-zitt, nt der nur uonet lian
ederss Veiiitali,« fande Jst-n Hei-tork- nunadint, ucedenszs
lnin den innitidin fngssede Enden »Du tinr etlier vceret
nie txt lienuni.,1 nd Inld, stent del in ikle drinner nonen
»erniid1«inn Her nun, deitei n:l ten enina in nnnih
Hierte enife eder til Unite. Men det er en Fnlditnsndni
Gnade For inni, lnserledcs du uil lene ei den Indiean
dn imr Hund trer du, illi eil iiie dertiiks Jln un du
inn nt er«nre, tin-or nsorunstine Bein lnnne viere, natu
Fnder eller Moder niiter jin nnden (Itnnn. In til«iais
nldrin niin, at ien niitede nun ined Illiiurd lDer-erd, en
nn Uil dn san innnne Stirn, ieni ien link Lia«t. Tet nun
nuidlertid bin-e din eneu Zan, en W duiker din alter
til Unfle«
Inn kein-de Uninlinncienderne nnn iin »Um-Je til
lune un llrnn iin ever Banden nied iin Lniide Octand
Anat nmn nndtazier et Var tllnnter i-Panden, inn Lntn
lineinn nundonnnelin nd, iein da Elende-I Mond dede
»J, tun-de inwe ladet niin det nide i Form-jun at
J Milde linve Vryllue i Tan,« iande linn, »det er nl
iid ndenanelint at blive enerraslet Pan den Mande- Ln
tiluied niin enen Zim. For Die-blickst er tjer iaa stille
i Hei-ford, at det nilde«1icwe nasret en giel Lidinredelie
at pynte Kirch on give en itor Frokoit. Vi kund-e not
have indbndt en Del, fein vilde komme for Citiie igi
Stnld Men du sliar natnrlinvis aildrin spnrnt niin unt
nun Meninn, Just-in, olleks lnwde dn illke first ovektanet
Godiet og laa nwet det fra din. Sen link aldrin tendt
nagen, der gsr iaadanne Dnmlpeder ioni dn.«
»Mei: i Das that ien ille niort nonen Vanilde
lndvendte han med et lykkelint III-mil.
»Ist vil Fcenitiden vise,« lenke-de lynn, «naar der
er Mgdom til Hufe, fern-index- ttecerlinhedeir. Diu
knnde have væket en Stette for inig i min Entwier
Rikard indlwder lhdle Omensnens lintple Falt, on taa
iortæller hatt mig, at ien er sfor nannnel til at oæke
klommen nied band Wem-eh sein itte er vante til at
Umgan gaiule Isoli- tdan sinkt-, at leg that at le estek
Plgerne on Husvasienet, lom om jen var tin-is Hur
holde-sie Men det værite er, at ten We san iaa hani
til at udbetale mig inine Peitsc, nu er der naaet to
Wrtaler. on Gan lcylder mig Wurst for et lialivt Arn-.
Nu hat du nistet din, on innen ai mine ISsnner lkan
alt-lau mre tll Stjtte for min.«
thun breit i Grund, niedens lnm ioktalte sont ltne
W Wilh-ser- Wen den rette Grund til, at
MIMMIIJII der sie-et- var demje- at sinnt var
fords Velslanlx sont Jtestln saa omlyyggelig havde for
egey nu var ved at winde.
»Jeg ital strive til Ri«tacd,« lwede Justin.
»’ch tret Me, det vil notte noget,« klagede Fru
Hei-ford. ,,.Jeg can itke fige djg, your Inange Gange
um Degen jeg ønskek Lilli og dig tilbage. Dengang Var
jeg da Frue pan Eli-tret, og jeg maa give Lilli den
Rost-, at lyun aldrig sagde Inlg imod, felv onl du ede
lagde og forkcelede llendei Ztalfelss Warn, nu er gen
desz lnffelige Tage ·jorl)i; du man jffe afvrnde mig
snsstm Z dinesc xjne er Eimer felojelgeljg Fuldfonnnen
heden felv, men sljuor fnldkonnnen l)un end er, er jeg
nis» paa, at Lilll jffe er glad for at fua Ztedmodet.
Jeg l)aadek, at Ejelfer vil tllgme en sknffet og belynts
re: Moder, fordj lmn figer sin Mening.«
«Lllli og jeg kernde ninanden, og vi holder meget
as l)inanden,« junrede Eimer mildt.
,,Mnaske, nsen jeg LW aldrig her-I nogel Bat-n
holde aj jin Etedncudekx Men det er godt, at det ferst
r sket nn: rln jeg ved like, lworledesz det skulde unsre
gaaet, dersem Te nur kommen her, medens Inflin Var
Herre. Jeg knnde selnfnlgelxg ifke slnwe opgiuet den
Etllling, mln Mund lnwde ginet mig ived jin Ted, og
vi knnde jkle have haft to Frner Pan Zlottet.«
»Weil hoad vil du san gere, del-sont Ritard gifter
«sig«.-« spurgte klijtard »Mu( Etedfader gav dig tun et
Hjem Oel- i Hufen der var ikke Tale ont uindskrasnket
Myndjghed Tsn man Were rerberedt paa, at Ritardg
mulige Hnstrn ogfaa vil være ninsdskmsnket Hersterinde·«
»Es jna Fald vjl jeg lage l)erfrn,« l)nltede Zrn
Herian »mine egne Zenner jage mig nd as mit
»Hu-:- Jnfmn In stin, Zwar fnnde dn same dzn Onjun
over Inig.«
»Eelusølgeljg slal min dankrU unsre Frne i mit
deenI,'· senrede Jnnin lmrmsnldtx »me« lad nn jtfe
denne indbildte Eos-g, sont innasle aldrig lJlnser Bärle
lkgljed, Pine d:g, Moder. VI hn ifke lllive langen-,
derfom vi slnl komme tidisnel til Midd.1gs:stuget, men ui
mente, m bnrde -.nlfe eaa dsg, sin· m tog l)erfra.«
»Der Oiide Inwe svasret Inegex nnerleligt, mn nun
nsldne Sen Nr Eulen-en gift, H leg sfnlde neu-e den
»Um-, sein sit del nt inde. Jeg enfker djg til Tolle-!
Sind inn- :(,1 duq gieri, siden jeg lmr fadanne nlydige
Seins-? Isixlaxsd lob nennnelig .1iennnefr.1, og du lnIr
."·1 . mlliru : nl ·L«elltismig.nsd. Men lad del nn ncere
g:-.«:se: U nun-ei- nig, smij Og- Unster, at du ille
nun . um nnnr dn html-r 1anmnsl«
e ;.s:- un MH Ilsksd »Und de Llende Da de gik
gen-Hi d: Bann-, tendte Wange lil Teren, iaa de
-u»,:.l.s .11-.si«l In sg Jetmnresse nd; men da Jnslln sit
Lze .-.:.1 L-« nie-se :I.si;n.-, mødte hnn den nted et
iasrligi Einkl.
»Du-i Wedel-F .1.-isl«sd«s Lmn nndfkyldende
,,L,i min Anders innre-de Linn nsed et sznlil; ,,oi
nun Use Izu-r nde dem Las-me Rn ere Ui loktelige not
til at link-e use-er nted dem alie og med os: selox ja vi
ere unselige not til at viere lmemndres Bin-den«
»Ja-g hat« Lan til at del-re din, sordi du tilhsrer
ni:g,« ingsie inm la«1«ligt, idet lmn lljalp l)ende iud i
Vegnekl »Ens.elig man« fällt-jede «l)an. «Jeg er loc
feljg not til at vaer en lnng Vol-den«
XXXLXY
Sirt-en niedan
senkten nat· blenett met-e onenukitet oder Oic Unitnis
ander Tlligteitttls end Illiskttrd Hei-verd; nten ianttidig
ntorede det littnt at ie Lottiieii «:’ltti1ren,1eliset· for at tttttne
otttrasde ioin den liornetnnie Dante, osi da Einer gtnnde
ioklndt iit Hieni, ltlett nnn en untan Nil-it der. Man
nen en Wim, naar Lmn tiil im derived til Ereniitlnte
sinnt-den« itud lmn stille pnn et n- de liøieite Punkten
nein-im inn ltinde se ndotter Nodietx nteti tiltid lte
trtizuede nan det nted lltiliredizijied Hatt nidite, nt
tmn nur edit-« seltt unt linn ttle nn Unt« san ltstfiiioig
innt t iin iøriie llntthntz nteit AJan dtdite Jniach at den
Tit-»denn sent var tennnen let, lttndc zitm lt,ieittn let.
Lsi nt niiite den, nilde iitie det stinntixs sont nt tntite
den Eit-ttd.)tti, non-:- nmnxie Ferittsdre tin-nai- nroesdet on
spat-et for. Hatt vilde lielit itte tttsnte wit, at Olodiet
ttinde glide lsiini litieinn let ni Lunndeth sont Pengene
linnde stinkt det stir, ttien tinn den tinden the ittnde
lmn ille nimte jin felo nagen Jldizstsedelie eller sei-e itt
Um ind i en nnd-un Bunt-.
Onn jin-seine jtnidlertid at iinde en Dei ’.’ldinredelie
tun Ereinitnttezinardeth Lin-It Loniie tiltid tng ttenlitit
tinad nun-. Otnt ttttsdsede nel nan, nt nendesxi Mund
tlte ttt unget, thn titnde ittstte Tun-J Lin tut liendeis
:t.l.tn;i Jan Hint; ntett intn tin-arme itte :liilni«d, .Wd
intn tixtitede Eeln ein Eitnety etter at Intn ntns lilenen
smt .iseriot·d, delte iin ltlle Fortune nted itn Finden uni
det lnnxitirn let itsr Lottiie nt nasre Frne tun Etsetniu
geworden, tned den singe Jndtnxit du« itdd t:l nendeii
klittndiglieds Oele :lcttl)oln-,iet, in ieln nenteii etine Zeit
ner nendte klimmen til l)ende, tm Linn into samt-de
ganike ene.
Manne xydtnngelier Itaude Fett Hersord numttet
malt-; nien de nnr doq alt ljor itttet nt renne ntod
denne, at tin-re tmdt til at indbnde Loniie Takt til Her
ittrd Elst. Matttle Marthti Dort havde nasret Gaases
singt-, og Lonise stle Lmvde i sin Barttdotn deutet Miss
ptia stillst-petite. Det var on ten-ort, ntasntelig Redvters
diqelse for nende, at stnlde viere ttsdt til at tnodtage
lsende sont ssin Weit. Men Ritard var nbencetteliih og
intet var til saa stor Gliede for Louise sont et Veng
ptm Herford Slot Der var jo naa en sei-J Mond-e
Flasgtslalz ntelltnn Fett Oeriord og liendex tlii hendecs
«3tt-ddatter, Festen Eimer, var in lsleoen an Hek
fotds «Ivigekdatter, ou linn fortalte itltid nceget ttdisrs
list Jndlyoldet as Einster Brent- til sin findet-. Det
met-sti- ior Im Htsrssord nar, tmttk litnt otntalte hendes
to Sisnner sont Jnitin og Dick; nten Nltard lo klin,
naar lnm sbeklagede ssig tll shant Lonise var siig oel
bevidst, at lnm var Ftu Lynn tll Eremitagegaardem
og seln om liestdeiz Tragt ikke var saa sinansnld og
tust-hart sont Fmt Herkul-L var den ntcre pralende og
i tUottises Øjne Inekc Pragtsuld.
Mett den nne Stillittq, sont eLottlse var Ekonnnen i,
var dog taugt-im let sssor hendtn Det Aug, sont Esther
havde baaret saa taalmodlgt l alle disse Aar, sblev en
ttmq Morde soc heade. Arbeit-et blw lltaardt oq En
osoncheden W, NEWTONqu
- . «
Nn tuude der aldrig viere Tale mu, at lnin kund-e over
lade He Lniui i ndde Hienden niedenszs lnui git til Her
fuisd for at lief-me jin ginnle, gnaune Moder eller Baute
Reiz-ie, og dette var en virtelig Berg for heude. Tro
iasilied var et Osrnudtrkrt i Uoiiifeg zinmkter, ug selv
oin liendeiz Ærgerrmlied var lileiieu tilji«ed—:ssiillet,
tieutte liuu nldim inm at i)illesi1i.ite iine Rennen Hen
deis Moder um« en Ztnni ikte nleue for Land-Linien, meu
iyiiim sur «!iende, ug dng liefete lmu neude jun ofte,
lum knnde.
xlliidet Arbeij »in det Inmrdt «.«li«l)ejde, faldt ogfim
i lieiideis Les-: tin liiiu lnnde itte siude fig i at se
Erim Pan de :l.I(’ulsler, iJin unr lieiide-:·, Lm lasnne fein
»Dir Uuun lenede Tii«sieiieuj,ieii nur lileuen sagt op,
en imttelci Louife liaude siialedesz fuldt ou af Llrliejdes
Oele Jlniuaret ior Or. Lniiiiii We en Vel m"dt un
um «jn-iide, d,i imsii zllisliejdet lieude unt ut Hure oiu
Tag-u, ital-jede dei iidiie tieude nmime inmgne zlccetterss
Luiiom ug Bei-umring. Julei llnder da, iit lieudesd
sur imi lilouiiirende lldleeude lsekinndte iit mlie iin
frijte Form-, en de lange, nuiunieldagk Zuejle mite,
tiimr bleq un immer luiu blen. Eeln oin luin uim en
Munde kiliedede iig euer, at lniu denn-d kein til nt
limis Untier, indjan Zmii den til Trodis for alt, at Luni
umniie lietnle Maulet fei« -fiu Ærgerriiilied i dyre
Tuunue
Endeliikeu Feriiiiddug i Mai Manued uoiiede lnin
in -.:««.iJ-e Creniitsgczmardeii sur in tillirxime en Tau
Lie; »in Moder. LIEter nt Esicier imr rejii lijeinmeim,
minds- iuni itte Linft Lejtixilied til at ucire ret lasuxie
ad ss·i.iii.;ieu liess tieude, ug derive Linnde lmii sanet
umix,i-.- lllielmszielixiliedeix Tot Nr den lnimiLm en be
tin-ist« Tini-i iit sliille nie-« ucm ilsiudereuii iimllikie
zilmi i un Lielircidekieis Hnn tiinie itie fdritun, Lisuur
irr Linn-, nimr Linn dem um« i.i.i Just zum Stein« itie
lniudk lTeuzie til iii fuuiie iil«i«.sd—.—-s«i:jle Alle .ieiide—:- Fur
iiudeutieder on Untier, e-,i det smllclcs Garn fniide
ils-.- ynein-Ue Als-deren iii uiii imime Linitde en siresiny
idin .:m lniide lirime ti,l fix-nd lmii in lde Der-for bled
«Inin :-xis«.i.i tiliidsi txt n« ni inne uim de umime Be
«ln«.-:s..«l««ei« iizi Filum-n un sur nt iliuue uuri iimde Linn,
ni nun nit lieu til Ein Tiiiiie Hur nt dritte Te Lioii
lieuan
Tot imr lielt nuder’ iiit Der Laune at Arm lieniid
sLniidsmieuszs Mode ozi lnlfe paa alle de immle zlcaboer
on !«"«.«iiuei«, fiiiu siid i i-«re: Tore un uiiciuiidte lieu-de
tieusse Etjlljuq uden at lmne ini iiie.i«t I« nii eu Jeulig
Lilien til lieude Tei iliii kund. i Die-riet iit iiirerle
den-is Reriiiidrium iiieii Meridi- de andre Lieldt Linn
Hain-Hei Innere end før oq ziik iaa siiit ei fornenit, seni
det mir lieude iuulizit Denk um« lmn liedmuet on lied
iil.i.:.si. Teile itiilde altfna :n«i«e iit viere en fernem
Tanxez lmn linvde mmet sit «.I.lc’.ml: iuen imii iinr ikte
lyttelm Tet itstr liende dulit i Ojeitet nt se de iilade
Bei-u tuiule Tii euilriim ug Eiøre dere«:s Lllcødre taide
dein »in-in til Te, sanledeii uilde det aldrig lilive for
meine-. nien Juni linnde in saaet Um til selu at nøre
4sit WILL en Linn sei-sind un, lnmr timlielixit liun Lin-Ade
valgt
Sei-u ein Linn ltte imu sine iiiørle Rulelier Luft i
Li«d, var de uliixieuel :iide uim Wunden iif Okertet Og
dn lniii kein jnd i Tante Fee-fes pi«oure, liliinle Its-klein
inmr Eulen fiiimede inm Hindernis og de nmniiieldags
Meintiikilulestaner uaa klisaniineih muatte hnn usuiltaars
liki tieule nun Ereniitanemorden med de s·,toie tomine
Vnrelier Ouii lud iig inlde ned i en Mein-fiel ved
immiueu »Don var dette Ketten en leiieiide Virtelig
iiørelfe ai lijeiiilig Howe, on uoget lignende tunde
Lmiife inwi- ejet. Madan Zog-se fknndte jin at liwe Te,
niedean Lonise med Timrer i Ljneiie san isaa liendesz
Forberedeliser en iuktede nif ou til dyvts
,,-Ee nd, uni Onkel Pisa-sie er i ·:ci1«i·lieden, uiit
Llarn,« lind Madam Fesse, sein Iliørte de dsybe Sul,
iueu wilde itte sine iionet oni dein, ,,og derioiii du fer
Inmi, san sin, at Teen er ifu«rdig.«
»Um-ji«- iiod et dielilit non Turtcerfkeleu on san ud
wa de Liiigiuelfer, sum luiii runde liufke im fin nd
1me Burndoue Ter nur iniet mit i den lille Haue,
eller »den zirøniie Mart pnn den niiden Eide, eller den
lille Etriinniel nf Eisen, sont iimii tunde je niellein
xilnnierniy .mu feiidte lineiaa nodt ««Zeiiseue—:s Jmiden
uim derei- Unllimwr da Neffen-J i.n-!-l1eii.i.,ielme Zimitu
eszi Waffen i Zolskinuet ; meii lniii liiisude nldrin set Uim
nonet ai dette ined Timrei i Ojneue vLumrfur linude
.uni itte mein tilsiediI ined lldiimen iil ei Hin-in sont
dette«.- zllu likii«te-1iiiii itle iuere iil jin eJeu Eis-nd an
endnn mindre til den, lnm mir kommen ind i; vlmu
lmidde lieganet en iruqtelig Fsejltimelse
Da Madam Mc se fan, at Louise mir i sua merkt
Hin-nir, liest tuttede lniu at laue et lilie Aesiiimaltid til
liendesJ Ære Hun itar nonle Zkiiier as den dejlizie
Etinke, sein an Cunliffe itiisxinndte lieude, og suejlede
inhile Æzi til Teeu Tet imde «.Ui’.mltid, sieroeret i
net hyggelme sit-klein liuor Tlieledlen insnrrede paa
sxldeih un den milde Feiunrisuiiid lilieiie iud nennem
den anlnie Lenz fumkite Louise fei«tr(eflelig. Heime-J
Mund satte Prisd inm god :!ltiid, og hnn nmatte derfor
lasue iinere Mad til Inmi, foni blev ierveret i større Vas
retier5 meii der immtte Kinn Dzifim lsidde rimk og iiiv on
sum-sie nuie inm, at ist's en eller audeu sisejtetiied stiilde
give Oliain Iliilediiiuq til en bidende Beimerkning ug
en Sauuneuligniim iiiellem lieu-de og Esther. Ak, havde
nun itte vieret tawbellg?
»J Haar Alstes er Or. Rikard kommen tilbage fra
iLowdon,« bemærkede gamle Fasse, niedens de drak
Been- ,,isdan hat belegt ehr. Justin, men der butde
heller ikte uære neiget Fiendskckb eller Nivean mellem
dein, de er jo Bis-dre. Han iiger, at vor søde Frøken
er lisgusaa mild og satt soni en iLillie, og sliendes Hcens
der ere ligeiaa genueiniiiatme sont Æggeitaller. Hatt
er bange for, at hun lidek af Hjeiiive, og liun vil itke
liøre Tale of at komme tilliage til Herioisd.«
»Ka« der ikte gsøres noget, Jereiiiia-3?« fipurgte
Madam Fasse bekymret. »Ist-ten Lilli er jo sum vort
eget Varu. Staffel-J lille, moderløfe Vlomsstl Dei vil
blive en Hiertefom for alle lier i Gesund- derfoin no
get sskulde ·l)a-nde. Det er nimet rinieligst, at linn sun
ner heu, naar man tænker paa, at hun hat maattet for-«
lade Heviord og reife til det ufunde London, lhvor Luf
ten er haarlig og Mælken og Æggene l lige Mande.
Kunde ihuii ikke komme til-hast« sliertil?«
»Gr- Mike-ed hat« talt naget derom,« svarode gamle
Mise- Mr alt kommer til alt, er hatt like »so-filed
QWMDIHWW www-esse
« xix » m
Ist
,,De gamle Dage kommer aldrig tilbage,« indvendte
· Madam Fosse bedrøver
,,-Talte lmn unget om miu Dotter -—— Fkgten
Esttjer«.-« spurgte Louise Hnu var smlt as at tunne
tale om sit Unsre Forhold til Eftsheh ssom altid havde
Oasret venlig mod wende og behandlet Kunde fom jin
Inder-J Huftru.
,,Ielnfølgelig Dur Oan set Jst-u Justin Herfo1«k,«
fuarede hin-des Taufe su·engt; »men jeg lmr aldrig
1)ø1«t, at du haude nagen Dotter, Louise Dort. Fordi
du er blonen gift used den gmnle, furdvutue Mund,
er du ikfk denned dlouen Moder til en Dame iom
Freier Esther.«
»Stra, lud nu det væke glemt,« afbrød gamle
Fasse-, idet han reiste —fig. ,,3elsv om Louise vilde det,
san shun ikfe blive Louife Dort igen· Vi maa hohe-,
sont ni LJar saaet, men vi maa itte fremskynde Højtem
Folg du iued ntig til Fi)-rtaarnet, Louise.«
Xb
Hocm staat ocd Rosett
iiininle Fee-se lsaode set Taarer i iLouiseLs nun-le
Lilie, on i i«'««nnden lieflagede lmn det slnitelizs Vani.
Linn lienlie, at nn one nnmsske Stunden kommen, da
et Erd i rette Tid knnde oise lsende, book tanbelig slnin
lmiide Fiel-et, snn at iinn endnn, niedenO dek nat Tid.
innde liende oni im sin Vessz Vildfarelfe.
Ter me endnn leenzse til Zolnedksnnsh selio oni
Elnerne sekundi- iizs dyliere sicm Klipoerne og Klippe
Hinter-ne Ecer dinslen Inn lindet i et pragtsnldt Los
Zwi, on J- ,inle Lilonisier neu siliooeisne sfinnede ligei
sont iiinds J- uli-sie Tinier limide der vllest en frisk
Jlnrdoeiilniinn lienoor Liner san longt Lset kunde se
oni ·imeslndeii irniet ns et iint Zølosknni, der truedeö
nied or lilioc ooslnzit as Volgerne, og dette iine Zinni
siiiilede ind nin de iorle XlliIipesideiz J Horisonien
flink en links-.- 3lnei«, lniiiz Fnroe tiiemiest xsik ooer i
lilniert ? It Jan del ii"«l’e lnnde faldeiz koldt, our den
Lust-en lädt Mike sont tndede ona et lienyndende Usoesr
iiiininle Foiise on Lonise talte ii"t"e snnnnen paa
Weiin til Finlkinrneh on dn de nnnede op til det slade
sing-nennt le indensix Tnainet, inioisia dei our en oid
lldiini one: Eoen, siod de en Zinnd og san pna det ene
ii«-, dar inn- nt se: iiliniie, Hno og Himmel.
»Nimm er not· i Lprøi«,« sliegisndte namle Fasse;
»inen det ei« mein-n, ioin oni seg iiolder Mere as det,
nnnr det er itoi·iiii"iildi. Dei-sont det nltid var blink
siille, inn- der iife noget Bill-We pna den nrolige, oild
fonnne Werden sen trot, Lonise, Herren elsker os niest,
nmr sjinn send-er o—:s Triengsel og Sorg, isin de unge,
der endnn ille «iinr snndet Fred has limn.«
,,«.Ill«, Lnlel, « lnilkede Louise, »jeg har aldrig sau
niezsei seni i Tun iorti«ndt, at jeg ei- lileven isiist med
den ,snilile Or. Unmi. Jeg ioed gedi, at det our tun
Eiolrned on Roriasngeliqhed, soin droo inig til dette
Lilien-, nien selo om seg nu fortryder det aldkig saas
nie-iet, lnn det ikke gøres ussket. Jeg maa vedblioe at
W- e non-: Linsnm og aldrig faar seg en saadan god
Mand, sont dn, Onkel, der vil elske inig og arbesde
sior Inix1. Tet ei« tnn en danklig Trost at knnne kalde
Fristen csräiei niin Dotter og sbilde mig selv ind, jeg
ei« en iin Dann-, ncmr seg maa arbejde lsaardere send
en Tieiieileoims. sen er linesoni en Hund, der er pun
tei nd i Tressse on Hat for nst gaa Pan to on gøre Kun
ster. HI. Tief ler en Mr Nur ad niig, og naarIseg
konnner til Middng ipaa Slottet, taler Fru Hersord
ifle niere end lige nøsdoendigt til mig. Men lniad lau
det nn eitelm-, at sen sei-, lssoor taabeligt jeg dar lsandlet,
sei nun den insdiilioe at oiire den elendige, nlisfkelige
Lonise.«
,,:i.’es, nes, niin Pige,« sagde den ganile Mund klei·
lim, »der lonnner altsainnien an ma, oin dn er Lie
droiiet ooer din Einid eller den i Stras, du lsar snaet.
Dei-sont dn nimrer din Ztoltlsed on Dank-sind knn Nnd
inne die-se frn din en nøre dig ndnion og oi-:s. Qg dersoni
dn fnn tro, nt Nud elsker diss, ioil din Lon og Straf
ilfe onre san slein nt licer Tlsi iiind elsker os as hele
Isit Lisette Linn iioislaiiner ifie sonst ai o:, at vi sknlle
elsle linin nv snnsie Diene. Ejæl on Eind, on slm ksiier
linn o-: lini en tin-se Tel as sin isiiisi«lixk.ied. Nes, soin
linn elsler sine ein«-, niedean de one i Verden, san el
siede jun dein indtil Enden. Da dn liniide de Lniie
nie-Heilige Tnnker din nt koninie til Bei-, nidste dn it«i·e,
lnind dn lnnde unsre binnen, dn fnnde lilioe liind den
nlnmni«:n«-« lære -«Li.ii«n. Hund er den Zins-site Ztillinn
i Beiden ins-d de"nne«.- Froken Esther nnr .ildi-ig liast
sure Tnnler oni sin Stand, iordi lnin :—-d, nn! ei
isind-I Linin Oocs Wid er der ikfe Forsfel nnd lnis eller
law iiitlin elier rin: non elsker nennen on den intiiniie
TiMer nied innilne LIiaIrlisILied.«
Luni-e innde ilfe sine ungel. Tut ink- illc sei-ne
Ninu. in lsendesz Onkel innlede hindsz nendeline Wer
ligried iet· liende; inen lnin lsaiode nldriq seist Visng ior
den, deine-r naode lsun lseller aldrig Lnirt ewig Jni den.
zliien nn link-te Linn, liook hkiljt Nnd elskede lsende, og —
innde «nnn tro det? Bilde vGud oikkelig tilgioe hende
al lsendeid Zynd og Denkst-ob's
- Linn sna nied Tanter i Øsiiene nd ooer iZøen Lien
iniod de .iilioiiei«, dass Lioilke lsende: nnoierende dient
lna, on lnior iLioet oai saa niørkt og sort for lsende Hnn
lunde ikfe se den lille Jndskæring, soni Eøen nsorde oed
Ereinitinieganrdeih Inen lsinn knnde se en«chd dkeths
si«eni oed en as de freiiispringende Liiliippeiz on det var
Rikards Baad. For at feeer den sm alle andre Bande
der i Ncrlmlnget liwode Rikard forsynet den med et gult
Seil. lListenibelosningen ligiiede den en incegtig Sein
met-ingl, der let og sint sowoede lsen over det blau Hau.
Hnn san et Øieblik lixsegisldigt ipna den; Inen san koni
der plusdselig Liv i ilsensdh og mange Tanker for gen
nein slsendes Hooed Mkan kunde so have sbossgt Creati
tngegaarden, Inedsens lnm var dorte, der var alisaa ingen
soni knnde lsolde slzoerken Iham eller lsendes Mund sra at
drikke niere, end de tun-de Saale, og det var most send
isonligt, at hendes Mund ivilde benytte sig ckf sin «ijde
Frihed Dei var fsørste Gang, hun var gaaet fra hom
og hioad oin det nu skulsde saq slenime Fslgen Hun vib
-ste, ihioad hun gjorde, da hun gistede sig med Gam, dc
derfor var del Elendes Pligt at oaage ligiesaa twswst
overham, somiGscherihævdegjotth WMM
vilde tilgive heut-e, vilde lxm oasre taalmodlc es ever