szx can-km es Naa Eli-. -
Fta Engeln
(F·oktsat.)
Mm litmrfor mnnttc im iklc blika det«?« spukle
Jenny, da ltenchs Inder handc fnnet sat jin Villic igcn
nem, dg de var pnn Vej til Prwftcsgnardon »ng ltoldt
faa mogct af nt tin-re paa Slottct, alt var sna rigt on
beweint, og naar Im Herford var t godt Hin-wr, um«
alt san lnslmgvlint.«
»Nun un delikt-int, « - bolmgtsligt og godt,« gcntog
Pastok Catilifo »et« dot lun disk-for, du hat lenkt, mit
Bart-? At, jcg l)nr unstet en dnarlig Faden sog man
i Itctntiden tin-Ists tnitns tin-t·ttnsstis Pligtcr bedru«
Jngen Brodes cllor Zlasndcn vildo lian giort san
tin-got Jndtrnl lnm Jrnnn sont disnnts Fndcreng bitt-o
Selvbcbrcidclsu TIlt list-c Faden-n anklngis sig iclv for
hondcsis Lctfindialnst Etnld unt· lttindrcdts Gange Daser
end otn lmn linde otmwst lnsndc nnId Vol)t«vjdtslscr.
»Im vil forføqc at blitks lusdrc ng gen-, smn du
vil have dist, Fadtsr,« fngde hun, idct lnm tog lmnI
Himnd »Im nil umn- tnqc Plnd-:- sont Lasnsrittdc for
at hjcvlpc lidt til liitsnmnsx tin Moder ital-tu at nu vil
din Jndtasgt lslino nimot nimmst-. sog tim- brdot Mo
der mn Tillndtslsts til nt inn Blatt-J sont Mkrcrindtq
inen lntn fortssiilltsdts inni, at Frn Hist-fund vildts sntnns
mig, nnar lmn hellt-r itkc lmvdo Lilli liosi si;1.«
»Wind Juliiqnc di·,1, inin Tintva ingdts Linn. »Nun
bister din sur alle Friittslfcr on Znnretx der Inmitt
blitse lnigt pnn din Bei for nt hindre dig i nt gna Hor
rcsns Llndg Voics.'«
Nilnrd drnncnnsdc ncqim dn lnm loin n.-d til Irr
lnitlmrM Jg Inn UT im Illlxdxr d.«r. J Uninst Ji Lin-In
nilnziw Inn Ell-im i Il-i·n-s·tc,in«n«dctt for nt snn Jst-nun
tillkmis til Elsttth nnsn lisxsdtsis Rom-Wie itxsd List um«
nt Ltnn flude imm- Pktisz sdin Unsrtsrindtn U derived
lslcsn dist.
X X X Yl
Wust stun- Tun-irr
.Iij?ird- Hin-» .s,;..: stn Hinz nmri den L««-«-ln:ns.s.,i
Ele- in isil«- »1,«x Ha at ngdiux " uni- LID ji«-I
am oer til Idsiliii ujlcr niin .’li«sii-·. r. Luk- iixs Jus
ziut got-t, .:: h. rs Etudiwdur Zum-.- «.indlct i Umstqu
mod un Ninu- T-«is:-, Und ihm fiska- f.«ndtc, da tiisi zur
Herd-U im sm. OI nd m Tink- L:s»-rln-.Iåssiiiiizi Tun
da isn sliutig Itirrljgtnsd U JOrlnDjJchox klii fis:.- ihn
lmn im ist-do lirinms dist Lfiisr at Ame Inflin en Jan
slc rings szl as siims sur-e Judicmeiy men form-satte siii
at noch Limst i sim riut Mcml jom muligt, kcklcdc han
du« kqxxa nimm For disii Tand-, at oslle cftisrladiy kund
der kunde liiinc till1.1gi·, til Jsikstin og hast-I Familie
»Er fort, imsn muntert Lin,« var del Vaquisrozp
sum lmn m-«il«-iidis fluq sein fiq tin-D til sinis Masniccismtcp
Hand gamch Inder slnvdc fortalt ham oni dct ims,
itbundne Liv, sum lmn sein hasde lisocst iudm sit Ægtci
flab, og diisse Grundfirtninzusy sum var lmm indprcus
tode i limis Vamdom, lmvdc flaoct dybc Røddct
Dri- var doq et Mismicfke i Heviord for lwcm
Stillingcn sum Frue plm Zlottet stod sum nogrt attmn
vcrrdiat Louiic Dort, Tom itadig saa band imar lnu
Tom paa Eremitagegaardmh fandt Næriuq for sing
lsnlige Fokhaabninger i hans muntre Fortkolicybed
Or. Lyn baodc altid lot stor Pris pay Nimm, og nu
fornyedes det gamle Music-T foa at der kklc qil dumme
Lage «lu-n, uden at Ejensn til Olsrford uaiidrcch lpcn ad
den velkendte Eli over Klippcrmn
Louise qfordis siq llnmms for at citisrligne de Eine
Falls Skfkliy im lycrtil tin lmn jsær Esther til Mon
stet, og felsv om Hvewet tit me vmrskoligh llioldt lmn
dog ird. Rilard fandt Behag i liendes gode Humor og
vifte thesi-de derfor en Del Opmærksomhed. Han bat-de
ikkc glomh nicd hvilken Troste-b hun ilule ventet
paa hans Hjcnikoncst, og han gav hettde Lov til
at tro, at det for en hcl Dcl fkyldtes Eljendes vasrdiløfc
Papirsnnnucn at llmn var konmwn i Besiddelfc as fin
Fasdreneam
Tot vpr i November Manne-d, sen samme- Novem
ber-, fom svar faa ulypggelig trift on mark for Lilli; men
lusr var Tagnan Mo om de var forte, vorm-c og folloses
Even var ligvioa blaa og rolig, fom oni del cudnn var
Einimicsr. Markt-me stod stillt-, gis-ums og Trwcrnc stod
i den-E- broqisdc Eftokaorsdmgt. Klipwrno nim- de
samme, illi- Incrr marki- og ulmggcslige nu i tlcovcmber
end i Juni. Tot var en stillt-, fredislig Man-lod, fin
Vintcsrsømim laimsomt og mildt sum fis ind Wer, for
faa tilsidit at time liaasde Himmel og Jord i iil time
Rannmq. Ritard selo var ilke uimsdtaqisliq for den
dnbe Froh, sont Naturen anndede, oa ofte, naar lmn ais
over silismnsrnc til Erismitagmaardcsn, ftod lmn itil'e1,
ftirkede nd over det dybe Hav oq sanfte-bin at lian mi
et sanfte endet Mennoste «
En Dag, da han lautet-es stod og fulgte et Stil
nde pcm Spen, fok«han xlndfeliq sammt-u ved at lmre
Louiie Paris -Stemme. .
»ng Morgen, Or. Rikard,« sagde lnui med .et
wungent Smii. «
»Got) Morgen, Jst-ten Das-U soorede shan spo
dlgt, ldet hart tog siln Hat af.
»M- gjr De Nur ad mig, Dr. Dick· Jeg ved not
at jeg aldriq kan Blive on Dame, men jeg er bog bedre
end de lfileste cher i Landsbyem og der er mange, fom
arise mig sfor at viere god nok til at indtage en hsi
-Stilling, sog der er dem, lom fort-Elle mig, at III
fer godt ud. Tror De, del er sandt, Gr· Dick«
,,(Ja, det er sandt, ·Loulfe, jeg menek dct lamnic.«
»dr- Dik:,« udbwd bun, »er «det virkelig Der-es
Meningli Jea hat foslsgt ask blive en Dame for De
res Styls-. Jeg hat Met trofast mod Dem l dlsse
mange Aar, men like fotdi De et »Hei-re til Hex-forw«
thl keg vllde tage Dem, selt- om de oglaa vax saa innig,
at jeg siulpe bringe Dei-es Mad ad l Mai-ten til Dem.
Oq del er mig, fom hat hiuxpet Dem til Deres Ret
tig-hem, og qiort Dem til det, Des-. Jeg siagkik at
estekligne Frsken Oster, Eies stillen-Mc mere end hun,
os isq aqar ligelaa let lpm hun- alltfammen for Dei-es
SEND-«
»Ok- Ds its Wtcndenp Lmjfe Musik« spurqte
W Mk fpwwiet »Das- et W, De man
WMIMWMM, betend-sahn
« .« .
ists-Inst- px M saigigx smäok dom.
k
»Mei: tm hat jeg ventet scka mange Aar-« hul
Xede thun
»Juki Vent ikke længere, men slaa bis-se Tanker nd
wf Hovedet. «
»Bist er ogsmi niin Hen«sigt, og derlom De ikte vil
gøre inig til Danie, ved jeg not den, fom vil det«
Med disse Ord net ede hnn klodfet for hani og gik
svidere pim en værdig, fernem Munde, —— det tkoede
hiin i hnert Tiliielde ifeln Riknrd san efter liende, og
da Ilion itke laanere knnde se -liende, liegyndte lnin at
le icm liøjt, at Männer-te furifrieliede iløj im der-es
Sfjnlesteder i Klippe-nie Men Lunile liande en silan
til at gleninie iin Music-Ue Hnn ifyndte fig iilliage til
Ereniitimegnarden og line til Hin Lnims Vierelie
»Im koninier for at iige, jeg man tnge lierfm,«
begyndte hnn nden Mitwelt
»and fknl der san tsline nf inig?« spurgte :l)an.
»Vi! De innere Styld i, nt jeg for Frenitiden bliver
Dank-Hm wisset-«
«Nej, De imr in Freien Eitl)ek.«
»Mit: Tatter er ilte stcerk not. Zeg knn ikte nnd
vcere Dein, iig iniiL bund kan jeg gøre for at beholde
Tem?«
»Det er iwerlen Tereiks eller inin Zinld; men jeg
hnr Mit, at Falk taler oni, at De bnrde linve en ieldre
Kein-de oni Dein«
Hrs Lnnn fande site et Ord: det Uni« itke sei-sie
Gang, nt linn liande trentt at fikre iig Louisesz tisosasie
Pleje ned at niste sig nied Iliende Sein ljnnde limi intet
derinmd, inen hnn inaatte tige Heninn til sin Inter.
Hnn innteis iiedt ein Leniie, nien lian inndt alligevel,
nt det nai- neget nmsrlelikih del-sein hiin lilen Linn-J
Hinten Pan den nnden Zide nilde det liline Tun-:- Ted,
derinni nun Carl-nd slminx tjii linn stetiede sig niere til
iiende end til Esther
»Der uil liliee ti!" Etnde for min, derseni Te iazier
lierii-n,« inqde Linn eiter neun Quemeielie
»Im isde amt, at inien fan pleje Dein sit-i nodt
inin j«’«k1, immde l)nn; »in-en jeg liai ikle endet end
niit isde !«".i-.-n en Tiinzitky eg det bin- jeg den-are, dek
inr nun H sauf'
i d !;.:i sei-man Lein til at liiiniy Music-«
Eis-Ists Hi ins-Judex
,."i To »W- 1ni,i til en Tante,« furefleg inni, idet
Jniii " :ii««D, nt nun iiitte Alt ind zum deile ene sinkt.
sen linker tun en inin Takte-r; jezi gitede niig
Hier-it ists Lein i Meinem derioiiii jeg ikke fknlde tage
Densnzi til .iende.«
...-.««·«-n not i-i-.1«e iile nlme nonen For-eindrian for
Izu-ten s:««..-.-i-,« Zaun-Oe inin nied ikjnlt suec »Im
VII-r ich-net ni Unde, In det lau ja lilive ueD det giimlih
Ists -.- Te ci ..;:-. :.! un Linn-, nil jeg viere god
i in. ! j. nng Tuns ui til-e Lein endiiii bedre end for,
.nii-: ;i:- inzw- ian her-in Nin kan De felv Unsiqu
»Le nun itte gnu, Loniiiz og dem-ed er den Sag
til Osidek
lien LIIiiIii ’Liqiir,1)ed lod ille den Sag hnile
im hin n Diszii Wer ienere lørte im Lowboronah til
Ereniilchiezinarden sein Fru Lynn Endnn var det knn
bekendt i den lille Mit-ke, lwor de var niede. Hun uifte
iig ineqet einliyggelig for jin gamle Ægtefcelle, idet
linn pattede hani ind i Skaler og Toepper og lnkkede
begge Vinduerne i Vognen, sinnt shnn 4selv var oed at
keck-les Men nu var lnin Frue paa Ereinitagegaardeih
thun lasnede ssig tilbage i Vognen og saa nd paa Om
giveljerne. Det havde ikte meget at sfige for hende, om
Marter og Enge sbar Spok asf daarlig Pasning, om
Lauger og Dsre bang paa et Hasngfeh oin Hufet saa
forialdent og fattigt «ud- Hun hasvde jo nn naaet sit
Maul, sog hendes Hier-te ivulmede, fordi hendes Mr
aerrighed var til-fredsitillet.
Den gainle Brudgoni var iniidlertid falden i drjbe
Ton-ler, idet lian twiitte Pan iin føkfte Hilft-ru, Esther-I
Moder. Nu var Louife Dort bleven hang Huitrn, og
lian var nis paa, det tvar hendes Heniigt at blive en god
Hnitrn Ta- de kein niem, niste tmn iig ogiaa itmks
nie-net omhnimelin ier dann indtil lian tiliidit blev faa
tritt of al hendecs Omhn, at hnn inaatte feist-ge iig sele
oni han ikke liavde betalt denne Hiode Pleie for «dyrt.
»N« nma jeg iortælle Fristen Esther det,« fagde
Lonise, da lian eftek Froh-steil vilde Itiyile
Det zijoide nun en Munde Hi. Lnnn ondt for
Esther: inen lige i Øjeblilket siwiiede lmn sna gebt, tal
ket veeve Useniiesti Lniiorg, at lmn ikle ønsfede det siete
usket. Han hin-de i Nrnnden lieller ifte indse, nt det
vilde sei-e nagen Formidring inr Ender: tlii Lonise
blen je den samme, der var knn innen Fure for nt mifte
Elende J Wert Tiljaslde nilde lian nuerlade til deni selv
nt esse-sie denne Zag.
»Im link nenet nt fortælle Dein, »in-ten Eitlier,«
begnndte Politik-, da nun iiert jin Llriidediaqt sind i
Eitliers Dagligstue
»De vil da itte forlade os,« sagde Sieben
»Ist-ten Esel)er,« itnnnnede Loniicy ,,vi ere blevne
niede i Foriiiiddngö; men det ital ikie bline nogen
Fornndring for Dein. Jeg hat altid næret en wen
Pige, der hat holdt sig bokte fra andre «
«Med hvem er De bleven gift?« spurgte Lonise
leende. »Im vil Mike Dem al Lnlfe og Belsignelfe,
Lenise.«
»Med Deres Faden den gancle Hr. Li)nn,« hvis
Iikode Louise »Vi blev viede for nogle faa Timer siden.«
«Min Faderl« inder Esther Hun ·b-jode Isit
Hoved sog lud længe taus, rcedselsflagen af Sorg og
Farbe-vielse. Det var aktfaa Slutningen paa hendes
lange, taalmodige Selvopofrelsle. Hnn maatte neesten
imde at lhun havde ncogstet at blive Justins Huftru
og ofret esin ist-site Unqdoim lot at dette stulde blive
Lsnneii Men eiter alvorlig Overvejelse maatte hun
tsige tsig sehn at hun kun var en unyttig Tjenerinde,
selv oni thun shavsde giokt qlle disfe Tim.
»Gewinn« iiger He ikke nagen Piraten Esther-W
spurgte sLmiife endelig. »Ehe maa itke beliandle mig Tom
et,Barn: jeg Moder Dem jo, at De icte ital nickt-le no
gen Forandring.« «
»Det maa SIre en Forandring for mig,« ifvarede
Esther alvorligt. Dame ipluvfeliqe Gfterretning havde
sanfte bedwet heade- men hendes klare, rolige Dsmmes
streift mindede ihende inakt am, hinab »in-n sburde gere.
W det virkekig var Mi, hvod Louile Obgdtz til
tm bet Mc hende at uW M fln Faden Handlan
« »Gott Dem, Mist-« ttlfsjche Kun; »nur De er IIan
min Wt halten« hat leg ikse Lev til etc-Wie ,
MIMMIW Vkmlabwlist M
WWIMMÆMiMU
»Dein var bange sor, at jeg istulde tage herfta,«
svarede Louise, ,,og jeg vilde tvære en fornem Wen te.«
,,En Dame,« gentog Esther med et Smil
»Jeg havde sLyst til at være noget ligesom andre,«
vedlilev Lonise, idet thun reiste Havedet, ,,til at sidde
hele Tagen og itte have andet at tasnke paa end kjre
nd, spille og male, sum s. Ets. De, Fristen Estlser.«
»Ak- Lunise, Te Ded itte, hour gerne jeg havde
lnsttet med Dem!« sagde Esther. »Jeg ønsker intet hel
le1«e end saa Lan til at tjene mit Brod. Ttent Dem, i
ssorten Aar liar jeg itte vieret en eneste Tag borte sra
mit Hsem her; seg hat aldrig knnnet indbyde nagen
til at des-ge min; det er mange, mange Aar siden, jeg
ilar set mine Eøsstendei Min Fader kan ikte taale at se
den-, og seg tør ikte svcere lhjemmesra en eneste Dag.
Jeg har tiasret nndt til at sidde ug deute-, indtil han
tom hieni; jcg hat« aldrig sduet roligt og sredeligt, sdtn
De, og da nu mit trange Huerv er til Ende, har jeg
naspee en Ven i hele Bei-den Mitte Søskende er spredi
te ina mange sdrikellige Zteder, ug de ihar dessnden in
tet Hjem at knnne byde mig «
»He tlil da itle teise heis1a, Jst-ten Esttjer’.-« as
til-ed Louise »Tet har aldrig meret min Jensigt at ja
ae Tem nd«
»Bist er til innen Mutte, um seg biiver liengere,«
sikirede Esther liedrøuet »Der nii nn vise sin, um mit
Liset- har tswret sot«ga«t)ei:s, jea trdede i det mindste, at
det var min Pligt. Jeg shar snndet dette Kors lige sur
min Fed, eed min egen Dørtasrskel, jea tog det op og
hat« det for min zrelsers Styld; nn uil Te tumme til
at tun-, hvad jeg sharfaaltA
»Ja-a stal gøre i m Plissi, saa godt seg surlnaar
de1," saade Lonise, tdet hnn brast i Graad »Jeg skal
muke paa at litide en gad Ost-nun naar Te blut itfe
tazxisr hart sen Tered Hsem sar m:«n Ztisld.«
»Ist-a hat« et Hieni, Lwet leg lan ti) l)en,« snarede
LW sei med et let Zniil: »Te dar giuet lnig min Fri
ln--«s ess-tastet Dem sem i Lientei·.«
«,,-Tla, jea stal not Utde at heuare min ,31ihed,«
Linde «atiise; ,,1eal)ar liedre Magt oder Detes wider
end Te, da Te tan viere wish paa, at sea stal uiie :)am,
at zea ei- Jrn Unmi. Jea er met-e haard end Te Fristen
Einst-, da del-sur passieis W aadt til Jam. Man Te saa
itke ønsle mia til Lykle?«
,,5tatt«el-:-s Bat-ti, jeg enster Dem as ganste Hierte
al mutig Lt)kle,« svarede Esther; »men tied Te egentljg,
lwr sattig tnin Fader er? Hans aarlige Jndtægt er saa
addt sum intet, og dersain sen itte haude giuet ham Inine
Isientepenge, hande ei itte hast not at leve ai. Han har
taget saa heje iirioriteter i lsiadset her, at mesten hver
Lee gaar til at diekke :)ienterne. Forstaar De mig,
Limisek Vi ejer inter, da de to Trediedele as var Ind
tasst er min private Fortune-; min Fader can it«t"e en
Diana esterlade Dem de gamle Mehler her i Huset, ja,
De tnl ifke iaa en Lre eiter halt-I Tod«
Loniie stistede Faun-; inin haude aldria tasnstt ma,
at fornenime Falk tnnde unsre sattiae, seit) um Linn not
nidsle, at tviadiet nar tled at amt til 1Ost-linde, soedi det
tistrnate til Farbe-dringet- i alt e :lietnin-,1er, og at der
tun dar en Ptae til ltde sture ·—Lsn:. Hin Lynn hattde alt
ln ad lian tnnde enste sia tu «.ian talte altid um Penge
paa en saa haanlig Maade, at man maatte tro, de fand
teis i Lversled naa Eremitageaaardens For iørste Gang
lagide Lanise oasaa Man-te til, hsndr taroelia Esther-I
Klasdedragt nar, da hsvor bange hun var sor Persanlige
lldgifter.
»Er det sandt, Fristen Esther?« usdbrød Lsonise, idet
hnn flog Hasnderne samtnen as Forbavsekse. .,-Ztulde jeg
virkelig blive nsdt til at tage Plads, naar min Mond
dor? De maa itte rejse hersra og tage Deres gode Jud
tægt med Dem, saa knnne vi itte have Kotiapigem og
De ded, at det er et stort Has, der trcedet megen Ren
gøring da Arbeide, ssom det vil vasre nmuligt sor mig
. at must-komme alene. Dersotn Te blot vil dIisve, vil ieg
viere ligesotn tidligere, da jeg kim var Louise Dart.«
»Nei, Lanise,« svarede Esther strengt, »nu er De
min Faders Hu»stvu, og det hidsører en stoc Forsket for
mig. Trur De, jeg nagen Zinde vilde kunne glemme
det? Nes, seg lhar staaet ham nærmest, og idet har vceret
ntin Pligt at tut-re den stadige Vorde, hans Stam, than-I
Syadom og Fattigdom gasv Anledning til, — mey nn
er mit Lwetsti til Dels farbi, og De har taget min
Plads«.
Jngen anede, hsvor Esther var dedrøvet Linn havde
altid t1«eet, at hendeg Fader tradiz alle sine Udstejekser
shdldt as hende da haede as Ma«i«iigt)ed stettet sia tit heu
de. Tersar isar det en endnn mere bitter Skusselse at
opdage, at han saaledes liaude lsandlet ltag liensdesJ Nyg
da ai tet sig med den tidligere istaasepige Det var en
Nettetse sei hende at eide, at linn nn var sei, lnen ved
hendecs Mille-d tlasdede det Zeig og Stank
,,:lcn maa Te gaa ind til ham,« sagde Esther. Me
denis hnn shavde tænkt og ovet-vejet, hat-de Lonise og
saa samlet sine Tanter da var kommen til det-Resnltat,
at »det dar dedst at gøre gode Miner til slet Spit, selv
om det uiste sia at uasre en stot« Fejltagelse Hendeci de
tendte maatte itte se, at hun havde taget sejl, naar hnn
tragtedee ester at komme saa højt paa Straa Oun nesede
asrbødigt for Esther og forlod Vævelset og sagde endnn
en Gang:
»Seit vil i shvekt Fald viere en god Hnstrn Jeg har
gistet mig med hant nden at viide, am han var rig eller
sattig, og jeg Oil viere and mod sham, som jeg har lavet.«
XXXVlL
Er det sodt nytk
Nogle Astener senere qik Jttstin langsomt hjemad
ad den haakdsrosne Ves, sder ssørte sra Jernbanestationen
til hanc- tille Hieni. Hele Daan havde-han vceret op
fyldt as en stille itLyttez thi det, som var ncegtet ham i
Velsstandsdagene, var mt blevet Ihant til Del. Jngen
vidste, hvor nieset han that-de savnet Esther, vg first ved
drinne fuldsteendige Adskillelse havde ihan niærket, heil-.
ken« Vægt hendes Kaerllashed og Deleagelse havde sfar
shams J den Rietning var Lilli intet ·sor tham, hnn havde
knien Interesse for hans »Gewinn« hun Hunde tbke spi
seh-m i hans Tankey og esterhaanden som han kam
End Hin Gerntng, blw den sham kærere og kcereve. Han
We old-les Mo tabt vsd at give Mkard Gut-seh thsl
nnd Efthek fom sstn thu oa dette rige, indlholdssulde
Rpr var saa Ofovsselltit fra det lttlslestaaende in der
Gewiss-Lord vordetIutIMstorham
:M-MLUWMIIMMMMM
ikke skjule for sig «lelv, det i Grunden var smkdt
kLilli. hans lille, moderlse Dotier, med hendes farb
stændige Wshcengiglhed af ham, hat-de sslaaet en Streng
an i hans Hierte som aldrig havde høtt op inad at vi
ln·,ere og dersin hun ikke vor li)kkelig, fnnde han heller
ikfe owre det.
Den sidste Tid havde givet Anledning til Mag
stelse for hende. Vinterens første Knlde havde knaskket
hunde, linesom den havde knasfket Vlomsterne i Haben.
Jitstin san klart, at Lilli »vor baade aandelig og Wem
lig fini, til trods sor, at thun sorsøgte at ocere den num
tre, lioline Pige, «l)-1msl)ande vreret sor et Aar siden. »Ein
hasnde spnrat en Liege til Raads og faaet det Zim, at
hun led of den Hjemve, soni ogsaa havde grebet ham
selts, naar han sont Varn var sborte «fra Heriord Men
Lilli nilde ikke for et Øjeblik here Tale om at vende
tillnige til Hersord S-lot. Hun lo ved Tanten om, at
hnn slnlde have Hjem«ve, og sovsikrede sin Faden at
han gjoede sin Bekryinring til ingen Rotte
Men Justin vVar ikke desnrindre urolig; hvad sknlde
shan gen-e, dersoni hun ikke kunde forsone sig med Tan
ten om at saa Esther til sin Moder. At winge det fine,
skmheiige Rai-n ind i en Kamp sont donne, oilde neere
det samme som at dømmse hende til Døden Men hoad
sknlde lmn gere, dersom dette sknlde oise sia at lslive en
nn Zoiq efter den straske c I,torn1 som allerede Inwde
flimet mod det ipcede Stud; thi Esther knnde ille nen
gere nasre hiennne, og han tun-de ikte opgive hende.
Tot nur nn i Zlntningen of Ilareh en stierneklar
Tecemlnsr Nikel-, Nimfrosten stinnede som Diani.niter
piia hin-et lille Blad on Etwa. Jnstin isaa fortnsntnink18
snld on nin Liliis Vindne, hoor1l)1m sad og ventede
im nam nden at knnne sorstaa, hvorfor han blev saa
lunqe lnnn Hin ringede stærkt paa Klokkem og da
Toten a.1l«1ede , skyndte han sig saa hurtig op til Billi,
at Intn lslen helt sorskrækket Han isatte sig i hendes Stol,
rml hende den naa sit Sie-d som om hun endnn var en
litt-J Mai-, idet hnn sagde:
»Im lim- noget unt at fortndlle dig, mit Bat-n«
»Ei- det godt nyt?« lniiskede hun- For hende gaoes
del fnn een god Esterretning. Mon hendes Fader hav
des s : .liol1eit? Efnlde mon alt bliioe godt igen?
»Im haaher det, ja, jeg forsikrer dig, at det er
nein-: gebt-« snarede han. »Na skal du ikke lcengere være
alene; sen hat hørt om en, som oil komme til dig.«
«.nommer Jenny paa Vesøg?« spurgste Lilli med
et doln Zul.
»Ich- Jenmn men Esther,« svarede han og undveg
at se paa Varnet
»Gebt-M gentog hun, idet hun flog begge Hænder
·sannnen, »in-or jeg glæder mig, Faden Hun kan hjæl
ne miq til at hlive en god Pige, jeg ved godt, at jeg
hat tnriet saa slem i den sidste Tid Kommer Esther
virkeli1.«
»Ja, mit Bam. Holder du meget as hende?«
»Ja, sioarede hun, og hendes öjne sstraalede. »Na
sholder af hende næst efter dig, kun langt mindre end
as din, Faden Ja omtvent ester dig,« tilstjede hun,
idet hnn tom til at tænke paa Robert. »Hvornaar kom
mer hun? Kommer lhun snart?«
»Ja, hun kommer snart,« gentog han TykkeliO »thi
hendes Fader har giftet sig med Luni-se Dort«
»Hvor forswrdeligl« udbred Lilli. »Moer giste ,
Folt sig igen, -F«ader? Du hat ja alsdrig giftet dia for "
anden Gang. «
sustin blev Iidt tavs og urolig ved dette Stdn-ras
maal, niedens han ledte efter Ord, sont kunde for-klare,
hvad than stod i Begreb med. Gan var bange for at
saare heade, og det- var Mart not, at hun ikke W
noget Begreb om, hvad han mente.
Im svilde have aiftet mig med Esther for mange
Aar sid·en, da dn var en lille Pisa dersom hun vtbde
hasoe sorladt sin Faden Men hun vilde iskke lade ham
svasre ene, jor at Ihan ikke stulde synke dnbere, end han
allen-de ums, selo om jeg kunde lhcwe bedaret hende «fra
Eom oa Red. Jea kan bevare oder begge for Sorg, el
ler i det Inindste dele Sorgen nied eder- Men jeg lover
dia, mit Bat-n, at jea vil altid holde tigesaa meget as
din som nn, selo om Esther bliver min .Dustvu.«
»Holder du meget af hende?« spnrgte Lilli ganste
sann-; lieu-dek- Hoved hvilede paa haan Slnlder, saa at
han ilie lnnde se hendes Ansigt, inen lnin kinnde meer
le, nndrledeszs shnn skcelsoede og syst-ede.
»Ja, mere end jeg kan sige med Ord,« isvarede han
»Er dn lnkkelig?« lhvistede hun alter.
,,Lntteligere end jea kan isige dig det. Esther vil
viere en qod Moder« for diq, mit Bat-n Vil dn ikke taqe
imsod lnsnde sont din Moder? Jeg er knn bange for dia.«
»Du ital ikle være bange lfor niin soarede hun.
»Im holder nieset as hende, men lau-it mindre end ai
dix1.«
J Aftenens Leb saa Lilli Hei-e Wange snømende
naa sin Fabel-. Hnn havde aldria let harn i andet Lys
end sont sin egen Fabel-, og hun lniode uldrig san nsje
ndforiket hun-J Ansiat sMen naar lmn im san naa ham
med Esrlierszs Øiim lsnnde lmn knn nnd1·e siq over, at
hun ikke jør havde twntt paa, at hun iike havde ham
ganske for sig selv. De to, Esther og hendcs Faden hav
-de haft iToalmodighed og Troste-b til at vente paa hin
anden i saa mange Aar. Lilli vidste nok, at hun vilde -
itke komme til at mangle Troste-h men derimod Taali
modiglhed
Hnn knnde ikke misunde sin Fader hanö sLykkes
men dewed felte hun lig ser saa uligelig ulhkkelig vg
forlaidt. Dette var lom en ny Smerte i alt det fremmede
og «uhyggelige, som omqav shende. Selv om det var
Esther-, sont hendes Fader havde valgt til jin Hain-su,
var sdet dog, som om der kom noget mellem ham og
Lilli. Men hendes mange Junker fik itike Lov til at gi
ve sig Udtnyk hverken i Ord eller Mine; thi mødte hun
shausrs Blit, befvarede hun det need et lykkeligt Stall
soin om hnn oasaa alwdede ssia med -ham· Men Instin
saa ikke den dybe Smerte, denne Osterretning hat-de
horet i Barnets Vierte, han fis ikke at inde, at hun -
grasd sig i Spvn den Alten« W Vierte M urdlist » «
og hvilelssh thi naar lelv den dnbe, Wunder-liq- Fa
derkckrlighed iste mere var litter, hvor Hunde hun Jan f
vente noget af en andeu? « » . ,
— (W.)