M M
Genncm et Naalcøse.
Fta Engelss.
lFortsatJ
»Ja-sit paa, livilten Fader lian liar vieret,« vedlilev
Fosse kasrligt »Da De var en lille Pige, har jeg oste
nindt liani nied Dein Paa Armen, inange Gange bar
jeg tnedt liain, naar lian stjulte Dein ved sit Vrnst sur
at bestistte Dein niad llvejret og Blcestem og liver
Gang liar jeg niaattet sige til niig selvt »Zaaledes3 lice
rer og tiefsntter min liinnnelsle Fader inia for Uvejr
og Sterne sinnt seg ikte lender lsam niere, end den lille
Pige sender sin Faden Gennern sin Krerliglied til Dein
hat lian givet iniq inangen en Last-dont oin Gndss Kask
liglted«
,,«kader, Fader,« linllede Lilli, lwis Kcerlialied til
den fravterende Fader atter valtesz ved den ganile
Munde siniple Ord
· ,,lldeniur Hirten liar lsan givet inia inangen qod
Last-denn tlii jea var ille altid enia nied liani i det, lian
prcedil"ede,« vedblev Fee-se »Me« lwrtset sra dette, liar
jeg aldrig tendt en Mand sein lsan. Sangs Lin liar i
Sandlird unstet redelt og gedt til Ekcienipel sur alle, og
det vil blive endnn staunend nn han er kommen ind i
Gudci Riae Lan liar aldrin tsasret langt sm Nuds
Rigin nien lian var dog ille kommen geniieni den snasui
re Peit: nn er lian gaaet nenne-n Naaleniet Det ser
nd, sein lian er beredet alt, linnd lnni sitr liar eiet, nnd
taaen Tent, Fristen Billi, nien lian selxser nn sin Frei
ser ein-r. en i Zainsnnd nied lnnn nil lian sinde riqe
Flatte. sein sitldt nd iiil inniie epvese Taliet as alt «
»Wind tnsd Te oni niin Faden-. ' sein-site Lilli
srngtssnnt
Igzs llsd nit,« sparede Fsiissty idet liall lqu Ollell
as ins-XI in as Zlbrliediglsisd sur Instin. »Ein trai« sur
talt inns sitt, indisn ean reine Tet liar vier-di en tnna
Iris-elfs- ntst Varu, inen Enaren er sanderlirndt ng
lian er in. Hin -r Or Ins-in i inine Oiiie en net-re
Use-lind end da lnm link Prwss Still pitsisede Elle til ni
Vasre Priest, Insn dein-nnd til Hei-re isks Eies-. sen san
tin-We se Eiern-In i nun Produk- Tse« insn lian tsed
selt), at den lsnr Hei-n iissr not« t:i in wilde kann i ;l.lis.n·se.
Men nn e-- Jan sinkt srn Weiter einer til Händ-)
undriimtisnudniks Li: Ten, skni einer iixi »Es-wir
liliver i Wirst en der er intet EIN-sie i lnnn In
snn er inidHi .n.«:k wsi Kind-- Island-: ur lnin iitter rejii.«
E.s.il«L-.«-« t-:l Werd-In isle tiiiiie,« klaszde Villi
lsnlnt til ins seli- Tanieis inn. at lsendxsts Rade-: Le
ten-den tnnde liliise das-let istnte lsendkH nien derseni iinn
kund-J grinnnde tin Iidlixsere Tillid til limit, Vilde lnin
life spli« slg sml eile
,,«!Ei lmr intet nied Werden at anre, « svarede Fesse.
»V. inhi ikfe sein-ne ein. lnind Werden lsilde sine Bilde
det itte drei-e under-lind ein Lrnen standsede soc at liitte
til en Flut ssrmende Sinn-ne, der liavde naget at nd
seette lma den-I Flngt Lnt Tiere-Z Ljne sur Werden
Fristen Lilli, og se lnn im til Deres liinnnelste Faden
Der give-J tun ta Zlaacs stierlialied oa de er liinanden
ligesaa inodsatte sont Østen og Besten, Firerliqlied til
Gnd on sicerliglsed til Werden «Dersoni nagen elster
Bei-den. er Faden-us Kasrliglsed ille i hani,« siger Jo
hannes-. Der er ingen Mellenivei, og jeg siaer Gnd Tal,
sokdi Hin Justin nu elsler sin Gud og Frelser.«
Dvor solte Lilli stg ikke trostet Oele Landsbnen saa
ap til aamle Fasse, selv Pastok Eunlifse heutede oste
Rand og Trost hos hom. Naar lian nu i Jtedet for at
dadle liendes Fadek koste hasti, var der ilte nagen
Grund til, at lnni itke slnlde gengive l)am sin tidligere
Kærliglied og Tillid
,,T-al, Fasse-« sagde l)nn, ,,nn er jeg itte niere be
drsvet, sordi jea skal rejse liersra Jea skal jo made
min Faden on jeg ønsler ilte at tende nagen der er
bedre end han«
»Bist er sandt, Freien Lilli,« svarede gainle Fasse,
»Den-:- Fader er en god og rede-l Mand. Lyt itke til,
livad Werden siqer, den tager altid sejl Der er Inange
nied inni- sont niener, at Or. Justin liar liandlet ret.
Dan er selvinlqelig ilte nden Sinid on Fell, nien De
lan viere vics paa, niit Barth at enten lian er Hei-re til
Hersord eller lian maa arbeide sor sit Brod liaesom vi
andre, vil lsan viere en asdel Mand. Hule altid paa
det, Froken Lilli, De er det bedin-, lsan liar lser paa
Jnrden Huld Dein altid mer til Deres Faden i hvad
der end lusnnter.«
Men da nanile Fasse senere paa Astenem da lsan
laade sin Pilie sra sin sor at anre sin Pliat i Fnrmae
net, inindedest Lillis bedrimede lldtrns, rnstede tian lie
lmnret paa Honedet
»Wer lille Lilli bar saaet et liaardt Sl(m,« sandi
lian til sin Sustrn, ,,l1nn er ligesoin en saaret Hinab
der ilte niere san slnve nd i Zolstinet Or. Jnsiin
opferte iit Tanne inen lsan bereqnede itfe Dinlostnin·
gerne. Hvad der er aiort, san ille Here-I uslet, selv ein
det er tilginet Linesaa lidt sein Zurdejaen lan stille-J
nd sra Bredeh lan det onde borttages as Meiniestelives
Nu cnaa Festen Lilli spise det Brod, som hendes Ja
der hat sycet sor manae Aar siden.«
XXXIIL
stiede i Land-in
its
Da Justln toa mod sln lille Datter paa den store,
uendellae Baneqaard t« London, blev han baade alad
oq overraslet ved at se, hvor ssd og llvlia hun saa nd.
Det var ssrste Gang, at de havde vræet stille i hele
ssorten Dage, og Mindest er so nu engang knn en daars
lla Erstatning for Sammet-et Hended Anstat havde mi
stet sit barnliqe Pkæa, men dette var erstattet as en
starre Slønhed paa Grund as den halv ubevldste Sera
modialied, der asspejledes l heades blaa Øjne Hen
des Zniil var lkke lcenaere lyst og sresdigt, inen der var
konnnet noaet trcet vg wungent over det, og selv om
hendes Stein-ne ilte var saa klanqsuld sont ser, var den
mildere oq mere keerliq. thun var ilke meke et Barth
der aldrig hat kendt den mindste Skyage as Bekom
rtna, men hele hendes Idee vidnede om at hun t gan
ske fort tid havde leert, hvad Sorg vak. Oder skak det
tlle Justin t Clertet at spare denne store Forandrlnq.
Da hatt sont ttl at le paa den stillghelz han havde
MIÆMMuWtmhamthtznnpk
)
I
cistsIsn en Del as heade, — og pludseltg kom hatt til
at takttte paa, hvor uhyggelig og satttg denne Bolig
maatte viere sor heade. Men hatt kunde itte forandre
noget beri, ltan var jo ktnt ett sattig Mand, det- søgte
ester en Gerning, der ktntde give lJende og ltam det
daglige Brod.
,,Jeg ltaaltet, vi ikke stulle blitte tneget lasnge her,
mit Bam« sagde han, da ltan saa lillis Bitt vandre
sra den ene Gettstattd i Værelset til den andett. »Zau
snart det er ntnligt, sittlle vi ltave vort eget lille Hieni,
hvor du stal naste nindstmsntet Hetslerittde.«
«Fadet«,« lntiskede Lilli, lagde sit Hoved paa ltatts
Sittlder og saa op ttaa ljanszs itettttnrede Ttlnsigt ttted et
Blit sttld as tiastligtted og Linlnd »Fader, det er lige
tneget ltvot jeq er, naar jeg tun er ltosz dia.«
Hnn twede det ua tttettte, ttttad ltttn fande. Eige
ttteget lnmr lnnt var, naar det tttn var ltnI ltendes
Faden Httn tun sig sannnen og forspgte at le og tale
sont den gantle Lillt detsnde sta Herfotd ntedettii lnnt
tned Frnitt og Ættastetse saa paa hatt-J sotattdrede
Ydre Tttt de stdste ttaets ttavde ogiaa somttdtet ltant;
i Zattnnentignina tttssd den tige og lnklelige Mand, sont
sor nogle sticaanedets siden nat velset og benndret over
alt, var ttan tttt asldet aa alvoklig. De ntattge Moder
og Santntenlontster sta Foraaret var forbi, de Taler,
der var ttoldt tted di—:sse, gletttte, nttdtaaett ai Taleten
seltt Te forttetntne Fantiliex, sont ttande Hast-et saa
venlige ntnd Lilli. tntt reiste. sintt Bat-en Fette-Jene
var endtnt i Bin-tu tnett Jttstitt tiattde til alt Held itse
nntdt lnnnz den VI«»Itmet·-:stittg, det« nat intt tnetttstn dein,
sitI ltegge til at ttndaaa tttnandett.
Dei-ist« nat· London satt surattdt·et. Fin- Lilli var
det en fand Latwtinttt as stottede, toattne Madetx der
sittlede nndet sittgnitietengs natttte Itmaletx ist-e det
tntndite Vindtsnst sit-m wn over ltende, satt at ttendes
ltrasndunde ttete Weint litttde ltline aitntede Hatt
strejiede trennt- etn, ininjt txttn ttttn til en at de sie-re
Partei- i ten ttksttige Ttsl tti Vttett Der nat- der gren
ne Itaset est jtttgaefntde «.’tttcet·, eg itee tnttde tntn tidde
i Tinte-ists Ja tiente tnta -L1t«t·t"ot«d—:i t)t·cegtthe til-Wer og
stiith Eis-inst, txt ntindus Rutaatetsss fttttttdtte Tage, da
«itt-t trk Her tnstrdu fisttt stt eneste gtttd, sollttzi Ists-»Ja
XIV-txt ttt. in tntitett tt«te i.ttte, at der t"nn taa ji«-) Maa
tssnst t—:t t dst Ttd on nn.
««.t" :.t tax-« sztthsn det Lied, tttntr ltan
«·.««t: « .;- est : on t«"t«-t«ttin,t. Tier tttctdc ttttse Lilli og
tsttizt , X ist dkttlizIJ Zinsf- Omt ltatne ansagt Wissens
nett at k«.: «: hanc en nitttinkct Vereittittg otn sitt thtld
m t«t.: Leretxtintt tntn ltattde qittet sitt Brindisi-, og
Witz-. sxs t txt titttn Etttltede, sattinatt det- blev
et tit« -tt : : Jsstet TLIL tt sxtlttttt lttltde ille twtlke sig selt
i its «t - . -«-« S out as de snv Rat-, ttan ttattde nas
t- : "t" - »Hu-r- "-!·t-, .t:. di tatt tttit daatltgt ltattdlet es
ttsr U «lL:-«:-:«tx-s:r tksst iste lnande atltejdei tned
:tt'td-.t.:.itsd Hi txttsitxztiied in« at tot-e de ltant betroede
Ein-te til Etat naa nEnd litt derjra til tätiin Fttldesks notg
ne Judex-. Tnaststitnod nat-de Ptæstegetningen vtrtet
ttktttt en Pisa-. Nn da ltan lettdte en lille Ztnule tttere
tit tsintki kttige on Livet samtnen nted Gnd, ntaatte ltatt
nndtts tin aner, at ttan ttirtelig ltavde kostet sig ittd i saa
ttettizt en titetntntp og detfor var det ltatn ogsact tut
ntnntiqt at tage ntod et saadant Entbede ltlot for at
tjene Btttdet til Lilti oa sig.
Detitnod solte ttan en nintoditaaelig Trang til at
ntelde sig til et Missionsselslab for at gaa sont Evan
geliets Fotslynder til et Hedttittgelattd, tttett ltan tnaatte
twnte paa sitt lille Datter. Hvad stulde ltnn got-e uden
ltantP Hatt forstod, at ltan tnaatte ttape et more di
rekte Kald sra Gnd og en indre Vishcd sor, at det vir
telig var Gndsz Villie, for ltan tttrde sorlade l)ende,
saoledeg sont Diseiplene, der sotlod alt og fulgte Jesus.
Noget tung otn Hiertet tom ltatt tilsidst til at twttks
te paa Redattøten af et kristeligt Bind, ltvettt ltan ltavs
de trusset ved sine Moder i Foraaret Dettgang ltavde
de talt tneget venstabeligt satnnten, og Nedaktoren ltavde
saaet det Jndtrnk as Instin, at ltan var ett ettetsgist
starpseende Mund, der, httis ltan var ett troende Mand,
lnnde vaste til Velsigttelse og Nytte tttangen et Sted
Jnstins Pettge svandt daglig, og saa vanskeligt
det end faldt ltcnn, opsoate ltatt dog en Tag Redakte
rett Paa dennesi Kontor, ltvor ltatt blev toldt oa astnaalt
tnodtaget Redaltoren reiste sig sra sitt Stol, da ltan
totn ind, ttten skettt ltatt ltod Justitt en Stol, satte itan
sig ikte selv.
»Husler De mich sptttgte Justin. sont iste ltavde
taget ntod den tilbndte Stol.
«ltdttttett"et,« lod det lorte Stint-.
«De ltar tnaaste oasaa ltort unt dett Fotandring,
det- er stet i tnine Fortuna siden tti sidst san-IT«
»Ja, iea ttar ltnrt detottt.«
»Ist-a matt tieanttde Pan en ttn (itt-t«ttig,« vedltlev
Justin.
»Willst-nett anttalte Dein tneget vettligt, da tti for-i
ledett traf sanntten ttoci Bat-on Fortesctte,« afbrød Re
dattttrett »Det ttil ilte viere san ttanskeligt sor Detn
at faa et eller andet lille Etnltede.«
»Im tan itte tttitte Prasst igen,« sttatede Instin,
»du jeg nat· det, ltande jeq ingen ttiet til at ttasre det
Jeg tunde blive Missionam tnett jeg ttIr itte ttenttettde
ntig til noget Missioncsselstad stiften er vie- ttaa, at
det er Gttds Villie, og for ieg set, ltvorledes det gaar
min Dotter. For Øjeblittet soger jeg ttoget, ktvorved
jeg tun tjene det daglige Brod til hende og ntig selv.«
·,,Seet Dem, Htr Hersotsd,« saqde Redattorem tdet
hatt atter pegede paa en Stol, ,.og tad os tale samtnen
som sortrollge Vettner.«
Nogle Minutter esterf sortalte Justtn atter sitt Hi
storie, medens Redattoken lttttede dertil med Anstgtet
skjult i sine Hnder. Da Justin havde endt sit Stristei
maul, tatte ltan ltam stn tdatmd
»Jeg ltar ett Gerning, sont De tttnde saa med det
samme,« sagde hatt, ,,ntett Lotttten et- nteget lille, —
tun ttogle saa tusinde Kr. ottt Akt-et Bi soger netop
en Sekretæk til vor nylig oprettede Sontandsntissiom
tnen Arbejdet vil langtska btive let. De stal liest-ge
alle betydeligeresøhavnm holde Møder der og fort-v
rigt arbejde blattdt Sottnettdene Al Korrespondance
vil ligeledes salde paa Dem, ligesotn De maa strive
Beretntttger, Meddelelser til Bladene, soruden nieget
andet, som jeq ilke lan sige Dem nu. Her-til man vt
naturltgvis have en snldt ud troende Meint-'A
»Don-sont De wenn-, jeg kunde bruges, vilde jeg
gerne toge mod Der-is Ttlbud,« sagde Justin.
»Dm De tun bruget, ester hvad De lige hat for-«
talt mig,« tot-rette Its-daster hierteltgt »Jo, jeg trot
Mbartendztdgmttlmiswadertocotthausis
tu W Deut www i Its-n tritt Da
— —
—
» vorsor, for Deres Fald i Verden2 For noglc
Maaneder siden leerte jeg Dem at fcnde som en rig,
indflydclsesrig Mond, og i Dng tagor De mod Glæde
mod Posten sum chscsscskrcstasr for en ganske ny Mis
sinn.«
Dei-cis Link- detcszs i ct friutudigt, forstaaendc
Blth de gnv hinundcn Hunndon til Vlfsth og skiltcs
mud et pua ou Gang Itdtnltx
»Was uasns lonot!«
XXX1V.
Hiemve.
Det inn- endnn lige i Begtsndetsen af Oktober, og
sein ein Zdnnnerens tut-elende Liede var sorl)i, var der
dng iioget vifi trnltende Ued de ti«(tvle, aldrig stille Ga«
dei· for Lilliis fnge Hier-te, der lasngtesxs ester sit Baru
dnniszlijetn nied den iriste Selnft og den nelgørende,
landiige Ru. txnimnised niidt iliiandt sna nmnge Meu
nester var tilnied noget ganste nnt for Lilli; tl)i i Hec
find tendte lntn livert Ansign og lsver eneste, hnn niødte,
lntvde neiget at formelle l)ende, eller i huert Fuld en
last-list Oilsen til l)ende.
Det tmr nnget niigeligt tmlteiide for Lillis Damie
lvutsnlige Hjerte, at stna niidt iblandt san nmnge Men
nsfteiy der linstede ljeimd Gadeenth nden at lnni kendte
et enefity og nden at linn lnnde folge dein. Bette-, rtt
liestdesI Fader lnmde fnndet en fast Gerning, liilste linn
nied iiilasdty og de begnndte stritt-Z at snge efter et lille
Ost-in ndensnr London Tlii Jnstin tnnde itle tasnke
iikc at lade jin lille Dritter-, der ultid liande meret paa
L indet, bline tied ut lm niidt i al Bin-nd lieu ng Tradi
i:i-d, lnnie dei« liverien lnnde lonnne frisl Luft eller Sol
i!"in til liende Ved at genneniineiie Vipenis Lniegn
nnidt de en Tag et sinitinieldngi» itini:let·et Hnsty og
sim snmst Jnstin inn. nt Lilli sont-II unt det, stnndte
lsitii slg til lejc del
Tut lnn läge esii til en itur Eint-. Laiin nied
Lksjcki Inn eliielle seid-die Hilft-, de slesie stut·t«e, Da et
Pnr as dein san nd til at viere ineget instintinlde og
inuderne. Bagued Hinten sit-alte iixi en dcklig sinitns
nienlle, linisti dinnle, nenne Fenster inft ln·.id gennem
dein-Is- grenne Huliter oq saldt en eiter en til seiden
Tst var denn-o :-llle,«ioni innig- tiltalte Billi. Pna
dsn unden Eide Jllleen find jlere Rieitee inerlt be
itsmrne Trost-L un inelleni diese flnnqede sitt furitellige
niidttmsszende Plain-m tnen sein«-neigt nai- Lnndet ede
m nopdinst"et, liiit eg lier stinitedecs i det fieene en lille
Onnd ttf gmnle, sortriitileuk Ege eller Pia-mitten slctnte
Visgtc
Tette afiidests Zted sont doq t·nn lan lmltmnden
Mil fm London, var niesten ligesan fri for Zttm og
Etøi sein seluc Hei-ford. Binden, sein snsede sagte i
Tiscetomiene on lien over Marterne og Krattet, var
feist eq« selig: Hintlen tntr snwsten ligesna blau sont nde
i Herfnrd oni Summen-in ng Vladenes qrincne Farbe
lnwde endnn ifte lielt veqet Plndsen fin· den qnle eller
rødliae EiterantsJVMgt J den lille Habe, sont liørte
til Huseh lileinitrede endnn ?tokmser, Eolsitker og
Eftemctröroseix Jntet linder deriin at denne lille Plet
lierude var sont et Parodie for Lilli efter to Maaneders
frngtelig Ensoinlied i Londons stnntle Gader.
Ztattels Lilli tceinpede tappert mod den Hjemve
og Som, som pinte hende og sont tcerede strertt paa
liendes Amster- Vel lo lntn ligelaa oste i det nye som
i det gcnnle Hieni, men det var itte den glnde, barnlige
Lotter, som itte lmvde anden Grund end nngdommclig
Livlighed og Lytta Blandt andet saa den nye Time
stepige, sont Redaktørens Hustru havde anbefalet, hende
aldrig smile, langt mindre le, naar liendes Fader itte
var biemme. Desuden nmnglede lnm alle de leere,
tendte Tinq. De slidte, gmnmeldags Møbler stod i en
pinlig Modsætning til de trete ganile Mehler hiernme
paa Hersotd som lntn endnu savnede.
Alt var frennned, og alt, hvad der var fremmed,
var ogsaa ntcenteligt for Lilli. Hendes Fader sit meget
snart not at gøre nied sin nne Gerning. Af og til
tnnde lian tage noget as det striftlige Arbejde med sig
liiein, oa Lilli var aldrig saa glad, sein naar lmn sad
ved Strivebordet i det lille Vwrelse, sont lsnn knldte
sit Arbejdssmsrelse Linn kunde ikle lifcelpe linin nied
unget: inen lntn lunde af og til se ind til limn eller
komme ind Ined sit Oaandarbejde for at ingttage ltmn
nied et spemende Blit« ellee se paa limn med et lnkteligt
Sinil, inmr linn san im sit Ali-beide lien paa liende
Hnn nmittte oste tasnle inm, lnmd der slnlde bline af
limit, derstnn ndget ffnlde ste nted liende: lnin tim· jo
alt. lnntd lntn lnwde tillmese, ligesan tiel sont lmnvnr
alt, innid der tntr ladt liende tjldcme eftee den frnqtes
liue Etuisnn sont lmtide lnemetdereis Liv.
Men det var tnn ineget lidt nf sit Ali-beide sont
Jnitin tnnde ndsere life-inne J Tillntindeliglied inmitte
intn fiqe Fnruel til sin Dotter Fil. R ont Lilitmeneih og
lnin san da itte niere til lnnn for oni Efterniiddagen,
ja nmir Intn linldt Medee oste seist sent ein Aste-nen.
At. mir-r Um- de lmmstnnt snigende Timer frImtelige
for Milli! Hnn lnwde tildrig titeret tmnt til Himndnrs
beide oq andre ftilleiiddende Visskceftiqelstse. Hirn-Wunde
køre, ro, siste og ride; lntn knnde tale nied Land-Ihn
solteue, og liun tnnde nndervise de smaa Born i Sto
len: inen lntn havde ingen Interesse for hverken Haandi
qrbeide, Musik ellek Maling, naar der ikke var nagen
sont kunde linke liende eller se efter, hvad hnn tvg sig
sor. Hun var pludselig bleven rykket op med Rode
fra den hjemlige Jordbund, og det var hende ikke mu
;.liqt at gøre sig fortrolig ined dette fremmede Sted, oms
given as al Kulden og Uhyggen i den fremmede For
hold.
Jsasr blev Ensomheden og Uhyggen trykkende og
uudlioldelig for det staktels Bat-n, naar hendes Fader
niaatte reife en fjorten Dages Tid ad Gangen i SI
tnandsitnissionend Interesse Det vor mi i November,
Dtmene var forte, Tannen og Regnen gsorde det tun
end ineee ulinggeligt Vejene i Skovene var opblødte,
og sen de bat-e Grene paa Trceerne dryppede tnnge
Neandmalser Pan den lille Grcesplæne somit Hufet
stod san-e Vandpntter, og alt var ganste stille og tyst.
Aldrig bat-de Lilli oplevet noget lignende. Hun
tnnde itte tage. sig andet til end sidde foran Jlden nied
et Haandarbejde i Stil-eh omqiven af sit nöe Ojems
mange underlige, gammeldags . Ting. Tjenestepigen
frabad sig den uerfarne Lillis Jndblanding i Gusvæses
net, ja, hun spurgte næppc om hendeö Menim Det
blev nieset tidlist writ, oq das var de lange Aftener
vom feg- M end de Texts-, Kiste
var svundct tm hgyd Liv, Glæde, Lykke og SVW
ja, tidt maatte hun tro, at Kærligheden ogsaa tun qu
en Dlønu thi uu havde hun kun sin Fadcr at holde as
Hendcs stakkcls Hjcrtc længtes indettligt efter Robert
Fortcscuc; hvor kunde han være sag falsk mod hendet
Disse lange, cnsomme Timer mcd Tid til at tænke
og vorm-je var det værstc, som kundts times Lilli,
nusdcns Justin, naar han aabuedc sin lillo Dattel-g
Bron, itfe auch hvilken Sorg haus- mesrtslse vak
sur l)c-ndc-. Hun forstod at skjule, hvor tut-got lqu led,
ng hun fortalte livligt og muntcrt om sit onsonmie Liv.
Don lasrlige Fadcr kunde ikke tro andot, end at Wer-liq
hedcu til Robert Fortescue kun var nogct forbignaendc,
som Im gcmske naturligt og let vilde do as sig seh-,
nnar lsun sau, at han ika hade vawct den værd.
Muntort ng sornøjet skrcv hun om sit nye Hjem og dct
tristo Beit, saa at hau gik fri og lettct til sit Arbei.
de og glcvdude sig til at komme hieni, naar ahns Hvew
var til Ende.
Mut under alt dette var Lilli lige vcd at fortvjvle.
Dtst Mod og den Livlighed, hun viste overfor sin Fa
dciz sngtlsdts hende, naar hun havdc luktet sit Bren.
Hun vidstc mcgct godt, hvor hcndes Fadcr vilde vise
heude lson for at søge Hjælp og Trost, og ,l)nn søgte
Dir-selig den-us i stille Vøn, idcst lmn kunde knælc slcre
Tinusr Womian uden at hun blcsv lett-Irr til Mode
Tot staktclszs Born lættgtes cfter sine tidligorc Inkfoligcy
sorgt-Ists Dage, og de kunde jo ikke nendo tillmgu Det
snnc cis fnast"kct, lau ikkc sættcs samtnen igmh misn den
sinv Vlomst vildc aldrig være blevcn tun-floh dorsoni
Jnsliu iMI havde givet efter for Fristelscu til Rigdmm
og der-sum Robert Forthcuc ilte hade vasrct uns-II
Wtj lmvdo ingcn Stle heriz men hun maatte alliges
vol hast«-u den tmigcstc Straf her-fort Quer nun-f Time
i lksmsdxs Exisomljcd math- til Gud iike om vam meu
um Jsssaslp og Vesrielso, og lsvis hun hade vidst, Ist-or
bisde lustidtsss lzimmolsko Fndtsr Var over hisudxscss Fur
tuivlulskh vildil hun udcn Tvivl have sksgt at betasmpe
den, ligosonc lmn sagte at stjule den for sin Faden
XXXV.
Forundring paa Hei-ford.
Nin blen der nlnntert Liv paa Herier Slot, fnm
Nilinsd lnwde llmet det. Jngen uidfte, livdrfm lmns
nne Venner kom, nien de strnnnnede smnmen fm alle
Tele nf Landen sont um der bande vieret en alncindeljg
quiel iilu lmnsts Hjetnkomsl Men det var alle
Mand ui isunnne Elemng de bragte et vildt, ftøjendc
Lin med jiq til den lille, fredelige Landst. Der var
en denknidiq glommen og Gauen af slnriagtige Heile
lmndle1«e, lustige Søfolk eller andre udsvkevende Meinte
sl«er, fein onlsoldt sig ved Strandbtedden eller i Lands
lnnsnis binden livor de var en Sorg for alle ordentlige
Juli, nnsn ifcer for Paflor Cunlisfe og gamle Fug-je
Eelv oni Fru Herford holdt meget af Liv og Lystigs
lied, billigede lnm dog ikke helt Rikards Balg af sine
Vennerx tln de behandlede hende med en frcek For
troliglnd fein var ydevst saarende for hende. De lag
de aldeleio ifke Skjnl paa, at hun var en gammel
lWinde, der for det meste var dem i Vejen. Rilmsd selv
var ineget tilbøjelig til at betragte hende sra sammt
Syst-kennst, naar hun vilde indtage Hæderspladsen ved
Bordet. Han kom med forfkellige Anwdninger om, at
hnn vilde befinde sig bedre i sit eget Bærelse end i han«
og halt-J Venners Selskab; men hun kunde ikke us
lsolde den Tantie, at hun var sammel, saalvenge hendex
Ham- ikle var graut. Holde sig paa sine egne Vcerslsetl
Nei, nldrig saalcenge hun kunde slæbe sig ned ad Trup
pen til de Vcerelser, hvor hun saalænge havde været
Her sketinde rned uindsktænket Myndighed og behandlet
med ngtelse dg Opmærksomhed
Jenny Cnnliffe var endnu hos Fru Herford men
da det vilde, ndsvcevende Liv paa Slottet begnndte, ven
tede Priestefrnen cengsteligt paa, at hendes Mond skuls
de blive bellnnreh fordi hans Dotter var der i Hnset
Lg detle Øjeblik kom, før hun egentlig tuenkte derpaa.
En Jlsten, da alle Vørnene var komne i Selig, laldte
lian lnsnde ind i sit Vwrelse Han stod ved det aabne
Vindne, dq ovre fm Herford Slot bar Binden Toner of
let Ellinsif on heimstede Sterlnner nd over Inan
»Nun-nam- kommer Jenny lijem?« ils-inne han«
»Tet ved ieg virkelig ikke,« slnirede inni. »Yak
lelii Frn Oerford sqvner Lilli sna niean nl del vilde
viere qrnsonn at berøve hende Jennnis Eislilnls «
»Zum skal komme hjetn i Morgen,« sagde Præs
slen full
»J« Liikii«glsli?« gentog lntn »Gewinn« i Ell exge I?
Dei nil viere nnniligt at lage llende liieln san nlndles
Illi, Un im Ved, at Frn Hersnrd inn ikle nndlkrsre
llende «
»Mein jeg siger, hun skal nieln « For lldt siden
var d l, sont om inin Herre spnmte inig, lnmrledess jeg
trinkt« de Vern, som vol nlig lnstlwn .: fis-» elnmng
lun indissddlde i liarn Uvilkamliq snu vi nd nf Vin
du«-M Oel lnmd fik jeg Øje paa? De nninge Lxls der
udre lnm Sldttet, og jeg hørte Genlnden of den vilde
oq ngndelige Lystighed i det DIE lnmr init Barn op
holder sigs Kan jeg nu ikke, soin det var ntin Plien
Mclk hctldc dersra i Affen, saa flal lnin lljetn i Morgen«
»Du vil faa Mkard Herford til din Dødsfjende,«
indvendte Fru Cunliffe.
»Hast-s Fjendskab kan ikke veje op mod min Dat
ters evige Frelse. «
«Men husk saa ogsaa paa hans Siæl Derism
dn gør ham til din Fjende, bar du tabt al Jndflyi
dellc Oder hom, og ban kan lcegge dig mange Hindrins
ger i Vejen for dit Arbejde Du nma ogsaa tasnke Pan
dit Sogn og de mange Mennesker med udødeliqe
Sjæle. «
,,Det faar vcere med haus Venskab eller Fjendskab,
fom det vil, « svarede Præsten, »Ja-no maa ikke blive
der, jeg skal selv hente hende i Morgen tidlig. «
. Llltsna tidlig nieste Morgen indsandt Prwsien siq
paa Slottet og fortangte at faa sin Dotter med III-IT
Det var til ingen Nytte, at Frn Hcrfotd satte siq det
imod og forestillede, hvor ensom hun vilde blive, nat-.
baade Lilli og Jenny var hende bersvet Med Sorg-H «
maatte Paftor Cunliffe indvende hertil, at Hersvrd W
med dets nuværende vilde Liv var ille Were It ps
sende Opholdssted for en nnq Pis
XI(