Oesbs Stumm
Gcnncm et Naaleøje.
Fka Engelss.
(Fortsnt.)
Eiter denne veltalende erstrøtn lienede FM
Hersord iizs tilbnge i jin Ztol og ordnede Kniplitth
enderne paa sin Rappe tned en nendelig tilfreds Mine
niedencs Justin, sotn nltid, nanr lian nur tniiilraadig
git up og ned ad Will-et Men sinnt lncn itte knnde
taale at se deepaa, tnrde tinn dog ilke sige nonet her
iinod, rlyi lntn tiavde altid liait en vis Respekt for fin
wldste Eini, og linn var overbeviit ent, at lnin lmnde
tnldinendin geniielnilnet liende, ieln ein lninis Lptrnes
den euer sur lzende altid nur venlig ug lieninndsnld
Men i denne Etnnd ringeagtede lsan ikfe sin Mo
ders Mening, ttnrrtintod grnndede lian over hoert Ord,
lnm nande sagt Sirt-r Den-lebe hnn ved iin Broders
Paastnnd, at nun vat- ptni Vejen lijenl, du bang gatnle
Inder bede. Ligesoln en Mand, der ingttager et rasen
de ilnejrs lldbrnd, neie lægger Mast-te til, hvorledes
selv det inindfte Etwa dreier fig, overnejede lntn tnenet
onthnggelig det sids1e, der var et vasieinlin Ztøttepnnkt
i det fortiaandeinnerende vanstelige Zwrgisinanl Han
tin-de itte iiae til iig ieln, Inn tnnde overlnmedet ikte
sige: »Til Tredss sur inin Zainnittiglied, tnin Ærlintied
on ntit Linsnak interfor en lnzjere Leu end den l«et-:iline,
nil sen den linlde fast eint det, ieg liar, nil jeg deg iile
give Slip den-an«
Men net inn- tntnstelth at lilive lliir ener, iinad
tsfind lmeede i dette Tilfaslde, nnar der var san nnnt
ge niodstridende For-dringet- nl tnge Heniyn til. Hatt
faminenli.Jnede sig selu ttled LIiandeiL der delniii isnlide
ianet sit Init, san nt hnn san Mennejker gaa intilring
sein Tut-er- Lille Linn-J Planetz Tnnler en Lniter var
tannede ins nisenenite, endnn tnnoe Linn ilke in.1 Lje
nnd den rette vRei, sein lan llnr og tndelig for lum
Ln nn antun Linn-.- xilieders Ord innnne nun-te Eliks
telie tii Pun- en P inst- inr Inn-J ieruirrede Hierin-.
Tut nai- en Ziel Lettelie Hur Ismn at tentnie til at
tale ined fin· Entei, sein ein drinn- i Virleliglieden
heller ilte tnnde lijrlnpe Einnt til at inne ins-sen enoelizs
Tilfnnrisliiy iurdi den ezienliige .it««n.i.--,iel·iiiii,s Jnr sinnt
for hain Onkelen spildte ikle Tiden tin-d nt Jst-« Zu
fvød Te var nenne to Tun-I Befiel-kennen tu icln tun
hnn lieldt ist-Ist as :Ii:i«.n«d, insiillurcisse Linn til Osmia-Ess
Jnstixi niest. Jniiin mir en beinin ;I.ii·and, der iusde
ferstattet at got-e iin Jndiindslse j.rldende i Eint-isten
en nden Eitttilltettli,tttiti.i den liedste der-erd, dei- :i.«-.sen
Eindr- Li.mdi- ensret an insr3.1ri1. Eiter Littelenss Mk
ninn tm- riiiiaisd itte illllet tn nt liline lietrnet lnnsc
ten Penge eller Jnii«ili1else, .-i its» Jal- der meinst, sein
t.slt.- Us-, at Jnsnn sinnt-de rigelin for sin Bruder.
»So-i Jaalseiz at dn isil ferne gedt on riqelint for
ftntkeliz Nitnrd«.-« iagde han til Justin.
»Hm-d ierslaar dn lied qodt ins rineligt?« stmmte
denne.
Or. Watsiit grnndede Jan nat-de tut-nett sig otn
Frn Heriordcs Hensigter Da limtde faaet faa nteget nd
detai, at han sorstod, at lntn var fast deflnttet paa at
iholde spaa fin Jndtægt —«Siden tin Monds Dsd havde
nun iparet en stor Del ai sfin Indiang on denne hav
de Kinn tnod bei-e Renter tat i Justins Speculationer.
san at den Entn, der tilkoin ·nende -ester det iidste Te
stamente, var bleven betydelig iterre Men lnin vilde
iste tniste en Øre lieraf. Hin Watson havde vasret dri
stig not til at love Nikard 5500 Kr. ein Amen nien
nagt lilnrms Moder sikke vilde give noget, maatte liele
Summen gaa af Jnitins Jndtasgter.
,,Vi tnaa taqe Hettiyn til Rikards sasrlige Stil
ling,« soc-rede han: »der titles- otn liant i lsele Ontegnen,
og der er i Grunde-n ingen Tvivl inn, at han ltar en
lovlia Net til bete Medic-is Men nlieldiqviss fikter nor
Lov, at en Mond dar Lov til at gsre tned jin Eiendotn,
livad han titl, ontend nied entelte Ferbeliold Han kan
Mdog tiefes-s tned at give sin Llrving en nat-list Liv
« ten-te as Gebiet og san for-origt lade det gna over til
andre. Tette knnde Nitnrdss Forsnsdre the stinkt, on i
saa Tilfælde kunde lians Feder ikte liave giort liain
awelss. Men de lmr aivet deres Eiteriølgere irie
Hwnder, og du link haltet Fordelen deraf: den natur
liqe Iliet bliver dog den samme- Det, sont hat tillisrt
tnin Inder og ntine Isaria-dre, her viere mit on itte en
iretittttisd5. Jen anfnn antnle Herierdsts Testaniente ior
at Unsre nretiasrdigt, og jeg linr giort nie-net for at icm
ham til at iekandre det. Zer dn altian, Instin, alle
disse Linilnsndiglwder bot du neje og redelig tage i
Betragtnicm.«
»An-set dn inig ior at vix-re benasrlig?« spurgte
Justin tned et tnnnqent Zinii.
»Ne1«,« fvarede hans Onkel; ,,inen dn ved, lyvad
Penge er vcerd Begærligt Nei, paa ingen Monde.
Jeg tror iste, dn er cnere begærlig end andre Mænd,
som hat en god Jnsdtasnt og ask god Vrng detai
Da du var en Dreng, var du altid bange soc at blive
sattig.«
-,Vtrkeligl«. sagde lian nedflaaet
»F denne Tid er mange Øjne rettede paa dig,«
veddlev Onklem »i Lowborouqh f. Ets. takes der itke
om endet. Jeq er tilstreds, derlom du vil dele rundelig
med din Bruder, enden du saa holder Es sham eller
ikke Jeq hat altid hatt Medlidenhed med den ældre
Broder i Lignelsem sein der fortælles om i Videlenz
Inn Blev altid biemine oq var god mod fin Faden og
da tsaa den tot-todte Stn duktede op, oq der blw gjort
Stads as hem, andrer det miq slet Mesat han blev
vred. Det var naturllgt at Faderen blev glnd; knen
bot er en anden Sag med Brsdre Nu hanbek jeg Mid
tektid, at du vil ordne dette Sptrqsniael paa bedste
M, Wink-«
»Seht-todts- laclnstt ieg ded, hvad der er det
dedstef M Justin.
med. Fru Cunlisse kunde ikke twtike paa at sorlade
Sees-nd saaslcenge Uvejrsskyen -l)vilede der-ever, og in
gen vidste, ljvad den vilde bringe. Den kunde so bringe
Ulykle og Nod ind over hendes esset Orts-. Thi dersom
thstin asstod iGodset til sin Bruder, uar det heilt-sand
-st)nligt, at lnm vilde sljave sit Einbede sum Prcest igen.
Lige siden Jnslin var bleer Esset til Hersord, hav
de lsan wertnnet sin Vens Pligter, naar denne lsoldt
Fee-ie. Enasnart levedet kniete op ined at viere en
Tvaiia, blen det en Nlcede sor lsam. Det var med en
nsigeliks Fri)d, nt lnm stod midt ilslandt slne Full for
at sorlynde dem Beet-J Lsrd og lnse Herren-J Velsigs
nelse over dem. Og Lundcslvyencs Velmere glasdede iin
altid over at se Justid paa Pmsdileswlem sein um de
godt knnde here Furslel Pna hanc- eg Paslor Cnnlifses
Pknsdikenee
Der nnr kommen mange nnsgerrine i Uirle serste
Sendng Paswr Cnnlisse nat- lmrte Hisorsur de koni,
vidste de sille selos »in-. Watson var kommen sm Lom
borongl); Lanise Takt eae kommen fra Eritnitagegnar
Esler Wnn var aasaa kommen eg lnwde snndet fig en
Plndijs ned Ziden as Billi. Da Jnslin saa den tast
nalkede Stare, snldtes lian med en nnderlig Æress
sengt og Æ rlmdiqhed Der nnr Inaasle ille et sremmed
Ansisst i lJele Ilsirlem men han synte-:s, det vilde have
neeret lettere sol- lsam at made srennnede i Ztedet for
dir-se Inange kendte rulennessen der nlle rsettede del-es
spømende Vlil iInod dam. ·
Da lsanfstnlde betrwde Prasdilestolecn anle en user
klarlig Tnngsindighed liam, saa at lzan niesten var
bange sor, at liansi Stemme on dank lldtryl slnlde
rnbe lsanis Ilngsl en Um Hnn ma.1tte llrmpe sur at
lilive roliss og uelsersleh on det lysledes l).nn tildel—3.
Men Inseln var han, at lian sank-deg- slnlde sma nieklein
Nnd ess ;lllennesler«.« Ovnrsnr slnlde Esnn en ille en an
den dede til Nnd da sorlnnde Nndis Lide llssen iaens
nein lsande lmn leitet i stamp un Etrid nnn vRerdensts
Zlaamarb lmn lsavde nandret i Werden-J Uns on Fnlnt
Werden-o T.1nle,1.sm,1. Ill, der var mange, sem var
met-e slitlede til at leite deresd Hiender i Linn til Wid.
Lan lom til at tirnle vnan, at Imn enanng Smo
de indt.1-,1et denne Pladis en derpnn surlndt den sur nt
un til n:««1et, sum lnin niente var lsedre Lan ten jin
;«ls"««f.sn 5.«:.i Prall i Herinrd sor at lsliue del-J Herre.
« -1« Leise used derei- leoende Als-nieder l).1·nde ine
r.-: se tkilnltende end Lniiurzseci for Liøiideriieis
;s-:ied.l:-.—.- Exn·le. »Bei hat-de lsan givet dem en bedre
Z «::-·.m«de. end lmn ielo lnwde unstet det, men det
..n«. res. um« Lsandg mlgt at ese Nodcp an Mast, Ind
slxtxl e »in Jlnieelse ezs alle dette Lin-J xsnde Ting.
SI-- »En- ilnsiel »-1 seln med den Jiidbsldiiiiig, at
s-..- !-.—:.- Hins, medenszi Sinn i Virteliaiieden tjente
zlliaininmL
Tun Jädsie innen ist«-, lnmrledesk lsan kom inennem
Messen en Vrasditenen Oele LlIleniglseden syntes i
tun-s Eine at raste en eneste stets blandet Famil-ring,
Hi lsm nentji melnnist de Led, liang Blik faldt paa.
Tn mi- endelns en Uettelse sor shant at tu ind i Ia
lrisiseh sinnst Inn snldt shen i stinn Fortvivlelse. Da
LIleninlJeden var gaaet, lom den gmnle Klotter ind,
men lsan bad om at maatte vcere ene. Lilli bankede
paa Vindnet, sog ban saa lsendes søde Ansigt: menchan
rostede paa Hovedet sein Evar paa lsendeg Opsordring
om at qaa nced hjem· Ak, hvor gerne huggede ihan ikke
den Kunde-, som Ihan ikle funde lese, over med et eneste
Zlaq, dersom det ikke var for Esther-s oa Lillis Skyldl
Han vendte med Glcede tikbage til sit soragtede Em
bede som Prasst til Hei-ford, der-sont han kunde ndslette
de sidste ti Aarl
Kletterne taldte itte samtnen til Astenandstsene
ste, da fra Mund til Mund gil der Rygtek mn, at He.
Justin ikle var rast not til txt-holde Gudstjeneste.
Der var aldvig stet noget lissnende sor. Man var vant
til, at Pastor Cunlisse tilbraqte sleke Tinier i Ben
i Zakristiet, men Justin lignede itte liam, og man sor
stod, at det nmatte ver-re nonet nskedvanligt, sein lsoldt
lmm ene dele Demen.
Man det alligevel var sandt, lwad Lonsise Dart
sagde, at Nitard vilde anlcegge Sag inod sin Bruder
for at san Godset tildage? Eller selte Jnstin sørst nu,
at han lsavde handlet nrisstigtk Honrsor lnnde de ikke
dele i Fasllesstabs Dersom det lom til Proces, vilde
de nden sziul miste dereiz Jamme, og lynad blev der
saa as Hei-sowi
Kl. 7 lwldt gamle Fasse sine Moder i Fyrtaarnsi
fanellet on de mange sknssede-Kirlegcengere, som val·
gaaede sorgte-des til Hersord Kitte, nnndrede da dernd.
Lonise Takt tun-de tillsmnt liele Tagen isjemnie liess
iin Moder, sein naa Nrmcd as det gode Vejr sit Lust
til at ana til Mede, idet lmn mente, at en Gang om
Llaret maatte lnln gøre den almægtige Gud den Tie
neste at liøre paa en Pmsdisen Madam Fee-se lutkede
tidlig sine Hans ind og snlgtess med sin Mand til Fur
taarnet Det gamle Napel var ontaget til sidste Plade
og der var ligesaa nmnge til Stede sein i hine gamle
Dage, da de veltaleiide Mnnke laldte Falk samtnen
ved Klasse-klangen sra det lille sirkantede Taam Da
alle var samlede, indtog Jeremias sin Plads paa Der
tærskelen, hvorsra han tunde se alle sine Tlsllmreke
Da Justin lldt ester sorlod Kiesen, flog han gan
ste mekanisk ind paa Besen, der ssrte til Fortgarneh
og som ligesra hans Barndom havde veeret den· bedste
Spadsetetur sor hain. san glemte ganske, at det var
Sindag Asten vDem var san optaqen as den Kamp
der endnu rasede l hanc Jndre, at «l)an Mc ihm-de
Danke shverken set Tid eller Sted. Han gik skemad
suldstændig Iblind og dtv sor alt omtking sin, tun sliges
sein ledet as en svenlig Haand Den Nat, hans Stedsai
der dsde, var Ehan gaaet samme Ves, oq shalvt uden at
vide det, begyndte than at knytte Fortidens spredte
Minder sammen. Men da han Dem -i Nærheden as Fyrs
tara-net reves han ud as sine Drsmmes
Gan lhsrte -S-temmer, han ssk søje paa gamle Fosseö
solbmndte Ansigt og snchvide Haar-, og han lagde
Mærke M det Udtryk as Fred oq Lytta »der hvtlede
ever sden gamles Anstgt Jkte saasnavt sit denne Øje
spaa Justin nede ved Faden as den lille Trappe, sur
han svinkede til ham, at licm skulde komme op. Justin
kunde se en tæt Starke Meend og Minder samlede t
Stumm-net es da Gan naaede op, lsd just diss- Winter
hsm i III-de
Jis tratst-umsp
Jeectmkilartn X
MUMMIIWMUIIIP
tun var en Dreng, og idet Justin satte lsig ved Siden
as Fasse, smilede han ved Tanken om disse fjerne Ti
der, nien den gatnle Fiskers Hjserte jublede af Glcede.
Hatt «l)oldt as Justin, som otn det knnde Viere thans
Zen, og ljan sølte sig slet ikte forlegen over at skulle
tale, naar hatt dar til Stede. Thi naar Fuss-e vidnede
ont sin Frelser og lians Kasrligl)ed, var alt lsaus eget
lnltet nde. Hatt talte tsil sine Till)ørere, som hatt vilde
tale, dersom han sad ene med et Menneske.
XXVIIL
Genncm Maule-set
»Da Jean saa sig omktiug og sagde til iine Di
sciple: »Heut- uansteliat stnlle de, sont have Nigdom,
komme ind i Nuds Ritte« Men Diseiplene bleo for
fterdede over lJaUJ Tal ei; men Jean svatede igen og
sagde til dem: »Warte hvor nansteligt ei« det, at de som
sorlade sig Wa Rindem knnne tomme ind i Gut-S Rige.
Tet er lettere, at en Kancel gaar igennem et Naales
øje, end at en rig kommer ind i Winds- Rige « (Mark.
nn. —
Digise alvorlige Ord lsadde gamle Ins-se ualgt
til sin Tekst, og da hatt lntkede sin Bibel, oar alle
Lssne rettede paa t)ant.
,,JesnsJ saa sig bedrøoet omtring,« begyndte han,
»ein lioorsor tror du, han saa sig omkring? Tror du
lian saa paa deti sattige Ente, det« knn liavde to Zkasroe,
men sont dag lagde hele sin Esendom i TeinpelkistenZ
Trot« dn ljan saa den blinde Mand, der sad ued Vei
knnteu og tigaede, eller den syae Kuinde, som Inwde sat
alt til, lsnad l)nn ejede, sor at blive as med sin Ing
dain«.- Eller tror dn, lsan var bedreoeh sordi lian saa,
a: den Puan sont sitt-ais Staude Liniin far, saa ofte
Tuns tomk Eller tasntte Lmn paa sine Tisciple, der litter
ten Isaede and eller Ziele i derei- PnngeP Ja, hvis
dn slnlde austits, Uilde dn maasle lsane sagt noget as
.xst dette, eller du tiilde sine, at Jesus- saa sig bedro
1set omtrina, sordi lsan nai- iaa eue, langt liorte sra sitt
lnnnnelske Inder on Zum-J Hinmtel Vel var sein-J be
«n·e«.n·t, men Det nat-, sardi Linn liae liaode talt med en
riss, nna Mand
For nogle Lselilikke siden var hatt kommen til
Jesnci iuria eiter at anie det eeige Lin. Han oar en
nng Mand, det- lsaode meaet Nod—:—, lian siget sel11, at
Inn nat-de lioldt alle Lindeue im sin llngdkmn ag innen
iiar noget at llaae paa ha.ni Hm var itte opdliest as
iin diiiaddnU tliil )an lammer lebende til sein-J og sal
der oaa since for l)am. Han osidste, at Jesus-«- kunde si
ae l)am, lsddrledeizs lsan knnde arue det eviae Liv, og
dersar var lsan ikke for sornem til, at lian skulde knæle
ned for Mesteren ior at saa denne Velsianelse
ca da Jean saa liam, iattede lsan Merlialsed til
l)ani. sein-I lntr easaa iattet stierliglied til litier enkelt
as oisx men maaske der dar uoaet sasrligt ved denne
nnsie Mand, sein asorde, at Jesus strakis sattede Kastligs
lsed til Imm. Sau elslede siu Tiscipel Joltattnee, lian
sit Pladgs Dei Ziden as liam eed Paafkeinaaltidet, da
ltan tnnde laue sit Honed mod Fresser-end Bryst Og
shan elstede denne unge, riae Mand! Hatt kunde have
saaet Jesus til sin liedste Ven, lsan knnde have vandret
samtnen med nam, vlwer Dag lyttet til hans Tale og
set sliang milde Aasth nten shan stødte alt dette sra sig.
»Es-sitt han var ria og hat-de alle denne Verdens
Goder, saade Jean dog til l)am: »Een Tina fattes
dig!« Og det, der sattedes «lsam, var «det eoige Liv, som
ihan so otifaa selo Ilsasode haft Forstaaelsen as. «Dette
er det eviae Liv, at de tende dig, den eneste sande
Gnd, oa den, dn ndsendte, Jesus KristitJ, « siger Gnds
Ord oI. Den nnae Mand lmvde holdt alle Budene sra
Osin Ungdon1; nie-n han kendte endnu lwerken Gud eller
Jesus. »Nat« bott, saslg lnmd du «er oa giv de sattige
det, saa stal du have et Liggendesæ i Himlem og kom,
taa Kot-set og sølg tnig!« Paa anden Maade knnde han
ikke vinde det evige Liv. Han maatte opgive alt sit
Gods, alle sine Penge og sølge Jesus Meu det var
nsetop det mnme Punkt. Han knnde ittel have nagen
Stat paa Jordan dersom hatt vilde have det evige
Liv, og da lfhans Hierte endnn hana oed det meaet
Gottes, bleo han ilde tilsreds og sit bedrøvet dort.
stan du nndre dig over- at Frelseren oasaa blev
bedient-ti- Der tom sattige Mennesker til liam, og de
knnde saa alt, inae bleo lnslln·edede, blinde sit dereg
Inn. dedrøoede bleo trøstede, spedalske rensede, dg onde
Aandet dredne nd; tnen naar de rige tom til Jesus
knnde lian itte aive dein noaets De lmvde alt nndta
aen det eviae Liv, og de lsana for meaet ved deres Ria
dom, til at de ttilde opgioe denne sar at vinde hint
Og endnn den Tag i Tag har Jesus Nrnnd til at nasre
bedienen naar ban set paa de riae
»Tet er lettete, at en Kamel aaar aennem et
NaaleøiCU end at eu ria konimer ind i Nuds Riase,«
siaer Jesuski, oa Disciplene tileo iorfasrdede og vfpntate
hinandenx »Es-no kan da blive salia?« Al, de tænkte ikke
paa, at den, sont vil i Himlen med alle sine Form-sel
ser oa med alle sine Riadotiisbekynirinaer, kan ikke
komme der.
tstennent et Naaleøie? Er dette ikke det samme
som den snasvre Port? Den Port, der ei akkntat vid not
til, at vore Ssiele kan gaa dekigenttent, men for snasi
ver til, at vi kan komme gennem den med en eneste
Pjalt af vort eget. Dersom·vi sattiae Folk sætter saa
megen Pris paa vore Hase, vore Hat-er og Baade, saa
at svi deer glemmer Gutt, er. det det samme som at
forstge at faa Kamelen til at gaa gennem Nat-lasset
og det er umnligt. De sleste as os«er, hvad Verden
kalder sfattiaa tnen vi Pan alligevel aodt gøre Jesus nie
aet sbedrøvet Derfom vi var ude i en stærk Sturm, der
truede med at -slaa vort Skib ind paa Klipperne, og
vi lige i Nærtheden saa en Isikker Hann, men med en
Jndgatta, saa sncover og trang, at vi maatte tappe
vore Muster, ivibde vi sda swre mod Klipperne og gaa
sauber i Stedet ifor at ty ind i den sikre Havns Nei
jeg trak, vi vislde sorlade alt blot sfor at frielse Livet
Giv for din Sjasls Frelses Stle Slip paa alt, Zwad
der hindrer og holder dig tilbage, gaa ind gennem den
snævre Port til Gudz We
J Gads Riqe er »der tkke Fovskel paa Mennesler,
der er ikke Tale om ker eller fattige, ansete eller rinae
Mennester. Her msdes rlsq og sattig samtnen med den
Herre, der est Mille eige, andre kaute-, sllaesam hatt
DOHRN-RGO «MWsdet-en
mer«-um« Use-Mak- desto-New
, als-und itl at - - ums
-- «« fspI
sum hade der-es Fattiqdom kan ikke gaa ind i Guds
Rige, som er Retsærdigshed, Fred sog Glæde i den Hec
-ligaand, uden de gaa gennem Omvendelsens snævre
Port, gennem Maule-jet.- Hvem as eder vil nu l Akten
gaa giennent Naaleøjet ind i Guds Ritze-P
Medens gamle Fasse holdt denne enfoldtge Tale,
havde chan shaft Ansigtet vendt mod ssine Tilhørere, der
sad i det balolnørke, lille Rum, niedens Justin sad lige
ued Tiere-m huorfra Ihan kunde se ud over Havet pg
Klipperne Saasnart den gamle Mond hørte op med
at tal-e, rejste han sig stille og isorsvandt hurtig inellgm
Klipperne Det Var en henrivende mild Aften, og
Instin opsøgte Isig et ensomt Steh, bvor ingen knnde se
hcnn, og ltyvor ingen kam sorbi.
Han lcrngtes est-er at være ene. lOele Tagen havde
der vasret Merke i hans Sjæl, men nu var det, som
onc et nyt Lys sdæinrede derinde, ligelaa gaadefuldt og
nfatteligt sont Dagskceret efter Nattens Mulm og Mec.
te. J sin Angst for Fattigdon1, i sin Vegærliglied ester
at blivse rig, var -han falsden i den Fristelse og Innre,
der var lagt for hom, og han var gaaset bort sra Gild.
Han havde lukket sig selv ude fra Guds Nige
Men nn «hm1de Ordets Hammer slaaet Hut i lsans
haarde Hierte, Oherude tnelslem de ensomme Klipper ov
levede han den store, gaadefulde Sindsfornyelse, som
tun de tender til, der er gaaede over sra Mørlet til
Les-eh sra Die-den til Livet. En underlig Frygt betog
nam, og lian skjnlite sit Anstat. Medens lmns Schsl
kmnpede for at svinde en saa stor Velsignelse, sum lian
aldrig haude ksendt, kom sikke et Ord osver shans waer,
eller nogen Tanke vaktes i hans Hierte Han lagde il
ke Tlllasrke til de flygtewde Timer, ej heller naaede Nat
tensz Stilhed hans Øre, og den milde Foraarsvind,
som sagte berørte shans Bande, vakte sham ikte til Be
oidstlsed
Men da han slangt om længe reiste sit Hoved og
tog Hannan fra sit blege Ath, var der ikte nogen
Vatlen eller Ubestemthed i hans Hierte zoran hakn
laa Hersord indlsyllet -i Foraarsnattens Meile-, der var
tnit ag stille otnkring i de smaa Hufe, og nede ved
Etrandbredden slog Beil-gerne sagte ind mod Land.
Terovre laa hans Hiern, ljvor der kun brwiidte Los i
Alls-J Vasrelle og paa sen lille Høj laa Herford Kirke
Men alt dette tilhørte ham itle mete. Han maatte nu
qaa nd i Verden, men ikke sum den rige Godsejer og
ansete Øvriqhedsperson Der vilde fortælles Nygter og
Historier om hasti, og i Libet as den første Tid vilde
slian blive Otnieanens alminsdelisge Samtaleemne- Men
saa vilde der blive stille om Gans Raum og Ritard
nrere Herre til Herford ·
sianmen blev lang og saa bitter sor Lillis Skyld,
og daq vidste han endnu Re, hvad Kampen shatbde ko
stet l«ia.n: nten den var sprt til Ende. Nu vgr der
blenet blikftille i hans Sjæl, ester den lange Kamp med
de rasende Elementer havde «han endelig faaet Fed
sasste paa den nrokkelige Klippe Hatt vidste, at han
lnwde Inn een Herre, og de Aug, som de fremmede
Tierlein-r havde lagt paa thans Hals,,-xar nu for stedse
lnsndte Fisasrligheden til denne Verdefns Rigsdom var
bleven fast-et i Gnds Kasriliglheds ultfortærende Ild ei
for bestandig fortwret. Gan var W W M
delsenLJ snævre Port, genuem Analij ind i W
Rige " · "
XXIX.
Judsættelfen.
Tet var ti Aar sten, at Justin havde tcenkt paa
at gøise det, fom var velbehageligt sor ·Giid, inen kun
i oite Tage havde hans Samvittighed kæinpet for eller
iiiiiid Nodsist Han havde vaeret suldt og fast vis paa,
niiiliqiii: foidi dan helft ønskede det saaledes, at liaiis
Ztedbroder var dad, og at Hersord med Rette tiltom
inmi. Endog i Lebet af disse otte Dage haiide Kain
pen niere veeret for Lilslis Skyld end for hans egen
Meii nii nai- han villig til at se Virleliixheden i Øjnene,
at vasre saiid i al sin Fcrrd Alt, sinnid han kunde gøre
for at skaaiie Lilli for Savn og Lidelse, vilde lniii selvs
søiiieliii gøre, inen for sin egen Skyld Var iiaii rede
iil at iiiøde og trodse, hiiad det skiilde viere.
Zkøiit de iiidre Straiiker var nedreviie, var Besen
dass i.iiigtsi-ii let og jasiiii Hin Nat deriide iiiellem
Filipperiie sbieu i niere end eeii Heiiseende afiiørende
sin- Jiisiiii Hans siiide og faste Befliiiiiiiiq iiiir iit iseii
iiidsiistte kiiikiird soiii Hei-re i hans Fiirsasdreiz Hin-, iiies
deiics iiaii selii iiiaatte drage iid i Bei-den nied eii Erim-ge
iiiier sit Mann og den siore Aiiseelse, lian liaiide windet
Oiiii lileii derved giiiiste beredet alt, eiidog sit
::Ii’iiiiii tlii imii nilde ikke liwie Nainiet Hersord iiiiiir
liiiii iiigeii Ret harde dertil Da dettis vanskelige Spjrgs·
iiiiiiil, siiiii iideii Ophør havde beskceftiiiet liaiii sideii
IIiiiaidis szeiiikoiiist, eiidelig var saa iiidt asgjoit, tin-Jede
lniii at se siii Frenitid i Aiisigtet, og der saa liiiii sig selv
suiii en fattig, fattig Mand, foriiilgt Isiii isii StiJgge
as eii iiaiieiide Mistanke. Thi livorledis.- sinlde Verden
kiiiide sorsiaa, hvad han stod i Begreb iiied iit gøres
Hund vilde de, som stod han nærniest, sige? Hvorledes
vilde Esther og Lilli tage det?
Det første, Inn-Morde nieste Morgen, var at sie-r
ge efter Rikard, nisen sil til Svar, at than soar gaaet en
Tur. des Lillis Banner og Forsøg paa sOvertalelsa
-ha·vde Riikard ikke vævet imed si Kirke den soregaasende
Sendaix Ærgrelsen over stadig at se den ældre Bro
der indtage iden Stilling, der i Folge band Fødsel til
koni lham, aparbejsdede i hans lave Karakter en virkelis
dnb oii rodfcvstet Føletie af Had og gewundene Da
Louise Darf om Aftenen kom bieni sra Fosses Mede
traf hiiii tisl sin sstore Forbiwselse Rikard paa Evemitai
gegaarden, tlwor han blev til ilangt ud paa AstEUM
Thi da Esiiher havde «sorladt tsin Fader og hans Gest
saa Lsoiiiise ganer relig igeniieni Fingrene med- at VM
gamle Mand overtraadtse Dr. Vyes strenge FOR-Ub
og Isclv vm hun passede paa, at shims Glas irre »ble
fVldt full Offe, Wbe Rikard Liw til at gjre i den Ret
-ning, som Pan vilde.
Fisliien heraf wr, at Ritard var si daarligt huk
inør nieste Morgen. Naarsomiyelst iian var si daariigck
Himm, reiste der sig altid eii slumrende Rest as Seid
bebrejdelse i bang Sjæl og malade for ham baut IMM
Fader paa Didslejeh dog uden at sit-indes de FoM s
set-, ihan ihm-de net-W over ham Men Usl W
W fslie MM M M W. ,