M Its-M:
Gcnncm et Naaleøie
Fta Engelsl.
(Fortsat.)
Tet sannne Mod, sont navde rullet i den jørste
Herserds Aarer, der hin-de bygget disse tykke Mute
for mange Elcegtled siden, slød ogsaa i Rikards Aarer.
J Astenens spøitelseagtige Stilhed var det, sont oin en
lang Linie as Herforder passerede forbi Justins Blit.
Havde de da arbejdet, lingget og sparet sor en frem
medP Bilde de virtclig isorskyde den rette Awing, til
Hei-Lord, fordi han« der srn Barn af var bleer ede
lagt og sorkaslet, itke nat-de liandlet sont en Mond
og gleint de Pligter, lian stoldte sit staunt Der fnndc
kun gives et Evar pna dette Zpørgsniaal
Men han bnrde dog ikle alene lage Heiisyn til
tRikard og de døde Hersordet Der var ogsaa band
Moder, sont i Fiser sin Mandi- ferste Destaniente blev
gjort ganske asliasnnig af Nikard nden at faa saa nteget
sont en Dre, l)nn knnde kalde sin. Og der var non-J
egen Lilli. Hnn var en Dauer as selve Helferin detss
Krone og Prydelse Hnn knnde ikke tienke sig Her
svrd uden Lilli, ligesaa lidt sont l)an knnde titsnte sig
Lilli andetstedcs end nna Hersord Al Hinilenxs Sten
hed og Rennen Lasten-I Frisklied og Vlonisterdnften
havde ligesont sit Midtnnnkt i liendes Hirn var voksel
op der i Hersord littesoni en sselden Blonist,. sont liavde
alle gnnstige Viltnar og Betingelser for at tnnne tri
vesJ. ltnnde nnn lene pan et nndet Sted7 Bilde itle den
iine Rusenfnrne nun liendesJ blinder og de intrpnrsnks
vede Lieber salnte og Visite i en nnden Unit? Dei-sont
Lilli stnlde forlnde Hersard vilde liendeii Hier-te bri
ste, on var del san i Nrnnden retsnsrdigh nt Nilardci
Hsemtoinst ester ieniten Aar-J Fravterelse stnlde inne
dein dort, sein nn med scnt ntnnne Hjertelntand onr
knyttet fast til dette Sied? -
Tit Justin san tillnnte ima Fortideln sorstad l)nn,
at linn lnwde ladet sitt litnnfnntt søre nd i denne sitt
line Malsirnni i Etedet sei« tn inne søgt nt nndgaa
den« Tet handl- inrret lette1«e, on d.-t stintees llonere at
selge sit eitel Ormed on lade Simon Hina, i-1:n den liedst
hinde, srenitnr in ofientlizlnøre tun Feiltnxtelity die-r
var stet. Ten snnndne Tid knnde ikle knldeiJ tillkme,
og nn san lian plndselizn linille tnnge Litsnter Un
havde sniedet jin seln i. »Don sind ncidt : jin Lili.tiidi
dont-J lnsdne Lllden liest itqtet on nnkst i liele Ontennein
den liedste Herierd sont nonensinde lnwde vieret inden
for diizise tntle Mute Der var itke en Plet pan inni
Nogtiy lieller innen snnlin Fell ned nun-J Korallen Hin
lnwde niesten iordnlilet Nedsetss Vierdi on fort-net on
sordedret Landssbyioltenesz Velstttnd on Knor. Onn
haode stet- Jndilndelse j sorskellige Kredse, on lmn
brngte nltid denne Ined ontlinggelig Zanwittigliedssnlds
bed. Han var tLl Gewit, og han glcedede sig derover.
Sknlde hnn nn silrede dette for alle Binde og ser blive
en Tiggen der ikke knnde serserge sin Moder oq Lilli,
sordi en ndsvasvende Ødelnnd liavde inndet for godt at
vende tilbaqe fra det frennnede Land, livor lian liavde
forsdt sit Liv og Gods ved et overdaadigt Levned2
Dersom hatt gsdrde det, vilde Rikard snart satte Ged
set overstyr og atter reife dort. Jngen fil- da Nytte eller
Gavn of det foer, «l)an bragte
Ved denne plndselige Vending, hans Tanker ton,
blw nogle Ord fra den hellige Skrift, sont han kendte
altfor gadt, levettde, iklasdte st og Blod for hom·
Det var nogle Ord lra Jesu Bierqprwditew
»An hvor eders Liggendefæ er, der vil ogsaa
eders Hierte were- Øjet er Legemets Sys, derfor, der
sein dit Øse et snndt,.bliiver dit ganske Legeme lyst;
men dersotn dit Øje er ondt, bliver dit nanste Legem
Insekt Dei-sont dersar det Los, der er i dig, er Markt-,
book start bliver da Merketl anen kan tsene to Herren
thi ihau nma enten bade den ene og elske den andeu
eller holde sig til den ene og fertigte den enden. J
kunne ikte tjene Gud og Mammon-«
- Xxs
Louise Dur-o Hemmeliahed.
Nisus-D Hersord Damm-de tidligt nasfte zukamen
Nn lmnde hatt naer ZU Tinter Isjemuuy og aklksrodc
var lmn lksd oq trd as den Ztilisst m ercm sont hor
skede der. Ton førstks Tau Hur-Zu- tun-et undksoldcslig
lang for lmmz thi hanc- Modcr vilde Mc sliispc lsam
as Zone-. Da hun sittldc ud at se pan Zurpr og
lldbymtismenus, wilde lnih endet-s med, og ban ncaatte
have bisnde under Arme-n, da lsau gik en Tur qenem
Laudcsbncn. To sltsstcs as Mastidcno oq Msindcsrncs hilft-c
hjorteligt not paa han« mcn der var alljgcsvel jngcsn
Vesojstring i dort-H Volkoutsrlsilscm sont der vilde have
nun-eh der-sont lsan var at lustragte sont Arnina til
Godset Han blev modtaget sont en yngrc Bruder-,
hvis Komme- og Gaaen var as ringe Betydning for
Weber-ne
Mark i Hu og bitter i Hjektct gik lsan den uasste
Morgen ene omkring paa ssin Faders Marter- Han
erkendte nu mere end nogensinde str, hvor tin-get lsan
havde sorspildt Han sagdc til sig sch, at skønt der
ikke var en Draabe Hcrfordsk Blod i Justins Auror
var han bog Herte og Eier til hver Fodsbked Jokd
as Hersord THon Det var godt nol, at hans Moder
qfokde Stads as hans Hjcmtomst, at hun to og græd
paa en Gang as Glasdc Og spillede en god Konnt-die
naar san Justin nasppe vilde hilse paa ham, men be
handlede ham med Kalt-ef og Zion-gi- Dct var let at
se, at han blev betragtet som en, der havde gjort Ind
gteb i andres Rettighisder, og det tilmed i sit egct
Hiern.
Fsk Ritard kam hieni, vidste, han vel. at bans
Faders Testamente var lovlig aderkendt og dersor
nomstfdeligh saa at der ikke var mindste Smuttml at
Une, hvorigennem han Bunde tilegne sig fin tabte Ar
veret. Dette var noget, han allen-de tor flere Aar til
bage havde sorstsaaeh men han havde aldrig spli, hvor
wagt det eqentlig var. Don nærede en indeklig Lemn
sä ester at saa Del i alle Nobel-set og Glasder, der i
nagen Munde laa indenfor ban- kakeevne. Dersotn
sehe Mitge, lille Gods lovmæssiqt var haus, som
U M i FIM bund WI, vilde htm kunde spille en
MManequiWMowvelatM
W W W M W· Wen M M
gut
Menschenmist-Winkenva
Hat-me mod hom.
Uden noget egentlig Maul vandrede lnm om mel
lem Klippernes De tcette anke af Torneblade med de
sehne Blomster gltdede i Morgens-)an Stin. As og
til ftandsede han Pan Randen af en snasver Kløft, sont
ftralte lig ned i Havet, medens Belgerne flog ind og
brsdes mod Klippevwggen. J hver lille Kløft volfede
stille, grønne Foranrsspirer, og disse fkjulte Afgruns
dens grau Konter under deres tastte Verwirrt J Vest
var Styerne endnn grau og tnnge, melden-:- de trovle
Fugle fløj fra Vufl til Vnsl og fnldte Morgenens
Stilhed med deres glade Sang. Alt cmndede Stilhed
og Fred Saa langt Rsitard knnde se nd over Havet,
laa dette ogfaa stille og nbemegeligt, end ille en lille
Baad afbrød Ensformigl)edeti.
»Alle er no; for et Mennefle til at lede fig til
Tod-e over!« ndbrød han« ,,Enten nma jeg have lidt
niere Liv og thtighed paa dette Sted eller ogsaa atter
nd i den Vide Verden og al dens Tummel. Og hvad
nytter det egentlig at blive her og pine og plage niig
selv? Nu vil jeg fe, hnad Justin vil gøre, og lau vil
jeg of Sted-igen.«
Nu var han kommen soa højt op paa Klipperne,
at han knnde se nd over Eremitagegoarden og dens Om
gioelfer. Han kendte dette Sted nassten lige faa godt
som Herford Scot; thi fom Dreng havde han vasret
Or. Lynns erllwrede Yndling Han saa en Kvinde for
lnde Hufet nd en Zideindgang, og han trenlte fig, at det
inaatte vasre Esther Lynn, fom han trods sin lange
Fraværelse endnn ntiiidedes. Hun gik langfomt op ad
en fejl Sti, der fette hen til det, Eted, hour han var.
Riknrd fknndte fig videre for at inøde hende, hi Jena
ny Cunlijfe havde forinlt inmi, at hun var den sinnl
keste Dame i hele Linegnem Lilli 1uidl.1gen. Og nanr
han hoode set leli, maatte han fige sig selo, at Esther
Lynn nmatte vasre sinnt.
Men da Ziilkelsen toni ncermere, faa han, at det
var Lonise Dort og itle Esther. Lonise var dog heller
itke nbeliagelig at se paa. Hendes Ansigt var brnnt,
on hendesi Øjne sorte on livlines Hnn fit fnart Øje paa
innn on Ilnndte sig da dobbelt for at indhente hasti.
Illitard kenn iniidlertid til at hnske paa, at Lonife Var
den mein-, der entlede lnnn oellonunen, da hnn trat
.«- .—,-, um«-. .in Dis-riet tmuede ;)enad Landevejen til
Jenes-. Don wilde deute paa hende dg give hende en
as de Nuldniønter, lmormed hans Moder den foregaas
ense Lag Lmed jnldt nans Pung Thi Nitard vor ødi
sei need Peinige, nanr han hcwde ungen, og han fik
plndselin Unst til at se Lonises Øjne straale, tmar han
nav Insnde del hl.1nfe Wild
»Und lestetn Lenkte,« lnswitdte hon, da lian var
lian , giln rlnsden. »Ja-g iil itle Lejliqlled til at se Dem
mer-e welk-den .Iliten, inen derinr lntr jeg ikle glemt
Tent. Jan dar Luft til at give Lein en lille Erindring,
sordi Te var den for-sie, fein ønslede inig vellonnnen
hieni. Tag dette og lob Dein en Kjole eller lignende
derfor.«
—- ..
t«- -.
Unti- i dxnslilzlkei tnnde Tonne itte We et ein-ill
cid nun nendte fig tnn idragtelig dort ira den til
bndte Gnldnmnt Tet iorekrnn beiide«l1jerteloit af l)am,
at tilbyde l)ende, sont bavde tnødt l)ain pjaltet, nassten
barsodet paa Veien til Hiennneh Vetaling for liendes
første Hilfen
»Mein den, Or. Dick!« ndbrød l)nn, da lnni no
qenlnnde hat-de sattet fixi. »Mein den. Jeq liar itke be
varet Dein i ncin Tanie i Lebet ai dissie lange Aar for
at stnlle tage niod en Erindring sont denne. Dei-sont
Te iiavde braat mig en Ubetydelighed fra et frennned
Land, niide jeg have neint den til niin Ted, ja taget
den tned niig i niin Grav. De hat aldrig vwret nde af
tnin Tante, og saa ital-de jeq tage niod Penae ai Dein. «
»Ja, hvorfor itte?« jagde ban, idet lian saa for
dauset nan den onliidfede Von: se
»Im liar oasuet den erteile, soin liar øiiitet Dein
dient iaen,« vedblev lnin iuriat, »alle de andre er til
Hohe Forriederes J der-es Line er Hin Justin den ret
inasssige Herre eg tslruina De Var aldrig ndtalt et
godt Ønske for Dem, »det er Lon som forfkyldt,« iiger
de; nien jeg figer, at Hin Diek er den rette Arving.
mnd vil not iøre ham ltjem og indsastte ham i hans
Rettigheder. Da nn er Te kominen.«
»Jea er bange for, at Mnd liar nieset lidt at gøre
med inin Hieintoinst,« indvendte kliitard, »og l)an l)ar
da irencior alt ikke qenindiat inig i niine diiettile)eder.«
»Me» iaa tan im fine Dein en Mande, lworpaa
Te tan iaa dein Allmqu faade tntn.
,,.snorledesi tan Te det·.-« spnmte han forbavset
.,»U:l Te nen- naa mini-« bad nnn jagte, idet tmn
nasnnede iia inni, lineinni tinn var bange for, at Vol
gernes Skoulpen itnlde overdøve hendes Ord. «Dagen
efter at den aamle Hei-re var ded, var ieg lternde for
at se efter de Gase-, ioin var løbne nild, da tivem sknls
de jeg faa se andre end Or. Jnitiin der toin ene i Mor
ket. Det var raat og toldt, on jeg nndrede niig over
at se hani gaa hen til Ereinitagegaardem saa hurtig
efter at den gamle lOerre var ded. Men i Stedet for
at gaa lige frem, vedblev ljan at vandke iop og ned i
Lobet af nogle Minuten medens jeg skjnlte mig bagved
nosgle Vnske uden egentlig at vide hvorfor. Jeg havde
haft Dem i Tante hele Dimen, idet ien havde ndmalet
niia Dem loinnie tilbage sont Heere og Eier af Her
ford. Jeq saa intidlertid, at HI. Justin tog et Stykke
Papir frein af sin Frakvelomme, han faa lidt paa det
og begyndte derpaa at rive det i ganste smaa Stykker.
fom han lod tlyve ud for alle Binde. Da han havde
gjort dette og var gaaet henimod Eremitagoaaardem
listede jeg mig frem og opfatnlede alle de Papirstums
per, jeg knnde faa fat i. Binden bavde bortfsrt en Del,
andre var blæfte ned ad Klippen; nien jeg styede singen
Møie for at faa fat i dem og rakte cnig faa langt nd,
foni jeg turde, det lvkkedes mig ogiaa at faa famlet
nogle Stykter sammeni Nasfte Morgen var alt bott
iørt af Vinden.«
»Da lwad har De giort af det, De fandt2« fagde
Ritard ligefaa ivrigt.
»Im har gecnt bvekt eneste Stoffe-A ivarede bun·
«Jeg hat aldrig omtalt niin Opdagelse til nagen, thi
.de er alle-samtnen Forrwdere sog tog straks Parti for
Or. Justin, da de shsrte, at han skulde ooere Herre
Men jea can ikke læie, og derfor kan jeg like faa
noget nd af Stumperne. Jea shdr dem her i en ·«lille
Stlkepoh sont jeg har syst til famme Brug, og jeq
hat Mc ladet nagen se dem i M ti Aar. Deristnn
vi kunde finde lidt Ly, Bunde vi Mist se M dem med
idet Muse-«
»Ja-tw« M bist W »Es-I bar am.
st- w sit-« ssi
Louiseg sorte Øjne veg ikke sfra Kam, og det var
let for ham at se, at hun ncerede en sast Overbevisi
ning om sit Funds Betydning. De sandt en frem
’springsende Klippe, sog Rikakd Hersord satte sig ved Si
den af Louise, som layde Jndholdet as Silkeposen paa
sit Sind. Besiddelsen as denne lille Silkepose havde i
Lebet af den lange Aarrcetke vceret som en hemmelig
Uidmasrkelse sor hende. iOverfor alle sine ligestillede
havde hun paataget sig en stolt, overmodig Mine, og
dersor var hun ofte dienen ndlet og haanet for sin
indbildske Overlegenbed Dei lille Ærgetrighedens Fru
soin var saaet for inange Aar «siden, var vokset op og
blevet til et stort Trie, og hun sad nu med ufordulgt
Fryd under Skyggen af dets «Grene. Ved Siden af
bende sad den rette Akving til Herford bøjet over de
kostbare Papirstuntper, som han ordnede med aner «og
Omhn, niedens Louise nasppe sormaaede at trække Bei
ret ved Tanken ocn, at hnn muligvis derved var i
Stand til at genindsætte ham i hans tabte Rettighes
der. Og hvorledes vilde han saa belønne ·bende, der
som denne Heminelighed kunde tjene til at gøre ham
til Heere til Instinkt-?
Medens Lonise snd sordnbet i disse Tanker, samlede
Njkard omlwggeligt de gulnede Papirslapper sammen;
de ileste var dog ganike tomme uden en eneste Streg
eller Vogstav, og de, hvarpaa der stod noget, passedc
slet ikke samtnen med de andre. Der var imidlertid
not til, at han kunde se, at det var hans Faders
H.mndskrist, ligesom der sandte-Z en Dato og et Amts
tai, lworaf det sidste og mest vigtigste Tal manglede,
--—1s)- Febr. 18-i-—-. Hnn sandt agsaa Ordet »mit«
og det baloe «Testam——«. Nitan stirrede fornirret
pua disse Vrudsn)tter, on bang Udtryk rohede ikke den
triuniierende Mine, Louise liaode ventet at se.
»in-ad er det?« spnrgte hun for at minde ham
onk sin Nasrvasrelse »Hm-d bar De fnaet nd as det?
Er det den gamle Heere-S Testamente?«
»Im kan itie fna noaet nd as det,« svarede Ni
kard; »me» jeg er vis paa, at der er noget Bedrageki
nied i Spillet ng hat aldrig knnnet tro, at min
Ruder vilde gan sin eneste Jan arveløs. De er en
Stat, Lonise Jeg sial aldrig glomme, lwad De bar
iijurt for mig. Hnorledes kan jeg gengcrlde Dem det?
Zia mig det; tlii jeg er villig til at give Dem, lwad
de forlatmer, — dersom det er noget rikneligt.«
Te sidste Ord sagde han saa utydeligt, at Louise
iiie onsangede dem. Hun gnste ved Tanien onl, at
imn nmligoisz after vilde tilbyde bende Benge. Hun
vidste, at ingen Dame kunde tage mod Penge for en
ydet Tjeneste.
,,the nu,« svarede hun, »nent, indtil De er »ble
nen Heere til Hei-forth saa skal jeg sige Dem det. Men
hvad vil De gøre ved disse Papirstricnler?«
»Im ved det ncrppe; ovetlad det til mig, -Loni«se,
og nu Farvel.«
san raste hende ligegyldig sin Haand og gik le
ende bott, niedens Lonise saa ester ham med et usiges
lig lykkeligt Blit.
Icle
To Btcvc.
Da Justin tennnelin sent nasste Morgen kom ned
til det indlmdende Frotostbord, 'l)avde de andre allerede
reist fin derfra. Der blev sagt, at Rikard var redet
til Lowborongl), medens Lilli og Jenny havde travlt
med under Frn Hersords Oder-opfin at udpakke de
store anferter, der var komne fra London- Justin
var saaledes overladt til sig selv, og det vilde han i
Grunden ogfaa helft. Den urolige, tunge Søvn i Nat
tens Leb havde hverken ftyrket hans Legeme eller SjæL
Det var, fom om alle hanH Tanker var -bleven op
brugte i den heftige, aandelige Kamp, der hasvde rafet
i band Sjasl Aftenen for-nd, og nu iølte han det fom
en Lettelfe at vasre fri for at tale med nogen. Han
Var certgfteliq, vollenle aldeles raadvild, og sasrlig dette
sidste nat noaet nansle nnt for dann lmis Tanker el
leks var lntrtige og tlarke J denne Tilftand nilde en
Rost fra Hitnlen viere kommen i en belejlig Stund, men
ior de Tren, »der er døvede as denne Ver-dem dates in
gen innnnelst Rost. Denne Verdens Balnner oa Panier
liande altfor nylig lodt for liam, til at han nn knnde
inm- den stille, heilige Reit, sont kalder us nd fra det
iorte Meile-, hour-. oi leder, til Gnds Los-.
Eliiedencs dan finste, luni Tieneren ind med xiost
tailen Der var et Brev til hani felo og et til Billi,
sont lian firakcs sendte osp til hende Hans eqet laa
laane naabnet ima Vordet iuran l)am, tbi lJans tkavle
forpinte Oeved bestieftigede ssin stadig nied den forhaans
denmsrende Bcnislelialnsd Da llan endelig brcekkede det
aq lasste det, blen lmn endnn niere nroligs tl)i det
branie en nn Vanikeliqlied ior hinn.
Det var im Baron Sorte-Jene on indeholdt spl
qende Meddelelse:
»Mit! Søn on jea indiandt as paa Deres Hat-L
lidt eiter at De var reift. Dei-for maa jeq strive til
Dein, lmad jea helle-re vilde lnwe afajort mundtlig. Det
ladet til, at Dei-es Datter og min Sen synes godt um
hinanden, on Robert giver mig ingen No, fsr jeg bar
lagt Sagen freni for Dem. Jeg heb-ver vel ikke nigr
at Deres Datter netop er den, jeg knnde snfte min
Sen til Huftrm men jea maa straks tilfsje, at min
Sen maa have en Huftru med en ftor Formue Fro
ken Hersord anfes io ern-kalt som Der-es enefte Barn
og Awing; men man tør dog ikke antage det for en
given Ting, at en Man-d i Deres Alder ikke vil gifte
fig. Følgelia er idet nsdvendigt for os at ordne denne
Sag« fsr vi giver de ungie vort Samtykke Jeg lmigs
rer mig med, at De Isikkert ikke bar noaet mod min
San, og dersom denne Forbindelfe er Dem lige faa
velkonnnen, iom den er mig, kunne vi jo med det
samme opfcette de retslige Formaliteter angaaende
Medgiften.«
Justin kaltede Bvevet fra siq med en Iharmfuld,
utaalmodig Vevæqelfes Hans Lilli var jo endnu kun et
Bern, en lille Pige, i lwis Hoved sliqe Tanker umn
liat knnde have faaet Jndpas. Det var endnu, fom om
det ikke var mer-e end nogle faa Dane, liden hun havde
siddet paa hans Sktd da last Æventnr om Feer og
Havfrneiz Han kunde umusligt tcenke »sich at hans egen
lille Lilli kunde elike nogen anden end sham, hendes
Fader. Det var en sfaa uisiaelig Gliede for dam, naar
hun lagde Isine Arme om han- IHals sog sitt Goved paa
hans Stil-den at den-e at sende M bort fra Hieni
meiletandethimgfelvamdyMWW
sey W WIL- m sowie- et »
. H—
Og dog, dersiom Lilli stulsde for-lade hum,
kunde intet vcore bedre end bette. Robert Izu-W
var Arving til et stort Gods og til Isin Faders Baron
titel, og tilmed vilde Lillis nye Gjem kun blive nogle
faa Mil iborte fra Mord.
Det var dog noget ubehosgeligt for Justin at W
nødt til ot sporge sin Dotter om hendes Mening om
den ungr- Fortcscne; thi han tcenkte lsig, at dertil km
oedeiks en Moden- Ømhed og -Finfolelse. Hatt onskede
helft. at der nmatte foreligge en Fejltogelfm mcn saa
kom hon til at tasnke paa, at Lilli havde selv foaet et
Vreo Ined stimme Post, multgvis fra den unge Mund
selv. Derfor maatte han samle alt sit Mod og Re
foluthed for at tale med sin Dotter om dctte ubehas
gelige Spørgsnmal Det var en Del of hans riddets
läge Lucia-d mod sit moderlofe Born oldrig at sende
en of Pigeme til bende med Vud om, at han vilde
tnle med tiendo, men «selv at gaa op til l)-end-e.
Lillis Værelfe var endnu det samme, som hun
band-e oalgt, da hun opflog sin Bolig paa Herford
Slot, fordi der der sandte-s et meget dybt Vindue, der
lau saa liøit, at hun maatte have en lille Forbøjning
paa tre Trin for at kunne nyde Udsigten over Seen.
Det nor et nieget stort Viert-lich slasot oar »der til cLofs
tot, og fra de to andre Fag Vinduer shavde man Uds
sigt over Ziele Hei-ford. Her i dette Vasrelfe havde bun
samlet alle de Statte, ·hun i Tideus Lob hoode «faaet.
En Vifte uf Paaiuglejer, som bavde frydet Ehende for
nmnge Aar sidon, var endnu vel bevoret og holdtes
højt i Mus, og mange fmaa Holder foruden Vinduess
formen var foldte med udenlondfke -Soger, som alle
de Hersordste Sømwnd kobte til deres egcn Frøken
Lilli Pan Vasggene bang hendes Moders smaa Moo
reller stimmen nie-d Tegninger of Bande og Klippen
sont lieu-dec- Fader lmode udført fom Drehg Kort
sagt liele Vasrclfet vor opfnldt as Smaating og Erin
dringer, fom kun havde Vasrdi i Lillis sØjne. Naar
lnm ikke var der, var Vasrelfet trist og msrktx men
naar bun opholdt sig der, var det, fom om hver en
kcslt at de manqe Smaating fik Liv og Mir-le
Sim fnd ved sit Yndlingsvindue og stirrede drøms
mendo nd over Seen, niedens Brevet loa fammenfoldet
i Vindneskarmm Justin standfede et Øjeblik i Døren
og fcm paa hende med en uvilkaarlig bitter Sorg.
Tenno fine Vlomft var nokfet op i denne Jordbund
og Unit, og lworledes vilde det gaa den, sderfom den«
skulde mktes op og plantes om i et mere ublidt Kli
nm? Ovad vilde ILilli blive til uden sit eaet ltlle
Mach lmor lnm bavde sberstet uindskrænketJ Hvorles
des knnde hun vom-e en fottig Monds Dattel-, hun, som
lmvde vasret liqefom Lillierne spart Matten, der lwets
kcn orbejde ellor spinde? Det eneste, hun havde haft at
gotte, var at glæde andre ved lsin barnlige Ynde. Der
fom hun nu skulde rives bort berste-, vilde idet ,gaa
bende liqesom trsopilke Planter, der rykkes op og oms
plantoci i et koldere Klima, bvor de·ikke kan vokfe.
»Lilli,« sbegyndte hatt roligt; men bun «fo'r allt
geoel op og røbede wdelig not, bvor forlegen Ihn-n
blen. Justin lagsde godt Mærke til, at hewdeö blau
Øjne stod fulde af Taster, og hun greb efter Brei-eh
der laa i Vindueskarmen.
»Er dit Brev fra Robert Fortescue?« fipurgte
han faa kærligt, det var sham multgt .
»JC, WA« fvavede huu W ,
Elfter »du hom; müsse-AMICI Mk
,,Jeg tror det «3iok;« hoiskede AM, W brast k
Grund vg stjulte sit Ist-list pag Isin Bot-ers Miser
faaledes som hun fra Born of havde plejet at atte
naar det soa fort ud for hende.
Men Justin forstod, at ogsaa dette maatte ntje
overoejes, for han tog vtsin endelige Beflutning.
xxxjh
En ny Baustelighed.
Hoorledes det end nu var, maatte Justin over til
Eremitaqegaarden for at hilse paa Esther Lynn efter
sin lange Fraværelse Aldrig var han kommen ind i
den lille, merke Dag-ligstue, der særlig var forbeholdt
hende, med et Hiertie saa tungt og nlnkkeligt sotn i
Dan. san lamqtes saa meget ester en ice-on, lige Vei
og aldrig havde den været saa knudret og merk som
inst nu. san knnde end ikke tale med Esther, som hidi
til lmvde vieret Medvider i alle hans Planer og Hen
siqten nied den ligefremnte Aabenl)ed, som tmn fst
hande Disl ·lsende. Bhi hier var han kommen til en
Kunde i Lin-stunden, sum hun endnu ikke maatte ten
de: innen nden liani selu knnde se Sagen med alle
den-J soruiklede Forbold Han kunde aldrlg betro Esther
sin Hennneliqlied sersom lsan nu befluttede at blive
ved sin nsdøde Etedfaders fidste Villie og saaledes an
erkende det, sont han ·vidste vilde have vceret den gomle
Monds lsensiqt i lians sidste Stund. Denne Hetnmeligs
lied nmatte altid blivse mellem dem; og i Grunden
lnwde den altid vwret niellem dem; Ton liande tun
vieret slmnrende og uvirksom og aldriq tnindet om fin
Tilstedennsrelse Nu var der plndselig tonnnen Liv
over den, nn Vilde sden saa en uberegnelig Jndslys
delse paa alle hans Paar-tende.
Esther havde faaet Øje paa 'ham, da han gtk over
Klipperne, og hun stod ved Vinduet «og ventede M
band J den ssisdste Tid havde hnn nydt en Hvile oq
Ro, som hun ikke havde pendt i mange Aar. Heu-des
Faders Svgtwm var sovbi for lcenge Isidenz men Louis
havde taget bete Vatgten paa sine Skuldre og i det
hele vist sig sum en dygtig og uvuvderlig Sygepleieks
ske. Hnn havde faaet en saadan Mast over den gsmk
Mand, at det kunde lykkes bende at afbolde ltam fra
at kaste sig ind i sine tidligere sdonrlige Vaner. JngM
as de gamle Svirebrødre bat-de faaet Abgang til W
og fornnderlig nok fandt hatt sig med No i Louisei
uindfkmsnkede Gansdlemaade For alt dettse var cfflM
saa taknentlig, at Ihun alvorligt overvefede, i hvilken
Metning hun kunde spare for at beholde Loutse i W
Justin blw meget sokbapset over den Fort-umne
der var foveaaaet i Estheks Ydre. Husn var kommst
til at se ynare og slykkequere nd. Den Sjælsvm sont
egentlig børte med til hendes Natur, men fombm Ost
stcekket as de mange Aars triste Alma-b- MILWD If
twert Trcek i bendes Anstat.
»Na er Rikard endelig kommen html-« M W
Ved disse Ord slatp Just-in hurtig W Mk
deraj fokstod Esther, at bang stemsimttt blev W.
enUlykkes MMWUWIAW MEW
den Mag M NO M"