Zog vil sfaa Mag Mike Hunde Re
dasktsr og Danikerens Lesers et gla
delkgt Nytaah ssaa Jubelaaret i vor
list-herer Kirce ogsaa maa blive et
Jubelaar for os alle, vi Smaafolk,
som taldes danfkcs — thi vi er dog
sogfaa lutherste —- og vor Kirke er
not den enefte af de bestaacnde lu
thersfe Kirkmz fom mcd Rette kanl
staa i jørste Rækkisz og vi hat der-«
for tun de opriudoligc Bekeiidelsessi
Skkiftcr, sintct Tillæg ekle-r specielleF
Fortlaringer. Vi burdis jo ogsaa vassi
te med, og det kommcr vi vol ogil
sau, meu Zaren er vol, at vi bliverH
weiser ,
Vi har osgina hast Aaksskifte il
vor lille Meniglzkd og hat nu beiz
gundt paa det trcdie Aar, saa mi beJ
gyndcr Vaniet at gaa rot godt, og
dct at talr er da ogsaa begyndt at
dates-, saa nu iiger Vorm-t, at i Aar
ital vi nok san det ind eller samlet
femme-h sont vi ital give til Sam
fundet, og san sigcr vi Ligningss
mændcne Tak, fordi de var saa go
de ved os.
Bi er ina, vi er sma.1, men vi
tmjtig wr gan, dct er en aj de no
get Tab -s-— ihi en stka Familie er
rcjst hersta, det vil sigc, en sum
jin-d i Wiens-sichern sog det var sie-int,
en lillc Moniglwd san jo ikkc gth
male dist: og n.1:urligt, vi trot, dest
var galt song for dom. Misn dct
er da Ac-dt, midn- cr kommen osg
imr sum «Pl«i)irii, san ni er da lidt:
just-un end vi ink, san few om Bor
nct jfkk er grinst itasrth faa er dot(
dog gimct freund. Arbejdct er osgsf
saa dienen udoidim oq fnart ital oii
tää at degmide Dindkijcneiior nati!
ist trscdic Eies« Paris Eis-I nu Fixde
Krasitcr til sit komme timdt, im;
fkulde ji«-g not sag men- at got-ej
end jeg Licio-IV begin iJr min Zimd
Lied-J Et«i)id.
As mie Familien iom or kunmiexi
just-til, N fsgm m imr misd at got-is
isil fis-i sur-one P. T. :I«’iclicns:«, fom
com im TiDioorljead Ja: de cis im
flyttet ind pas decm Faun, som de
im- leiik Lust lim« ved Bin-u, og om
nagte Tage kommer en anden Fami
Iih Man fra Iowa, og ilyiter ind
ogsna thi- msd Bann-»L-, iaa bist
dicker io lidt. Lippe omtring
Hardwick og Mt. Vision er der sie-:
re nye kommen ind og bar kobhs
og fleke af dem er Kirkcfcklb !
Sau er der nogle, fom thu- stre
vei til miqpsiden fidit, jeg sktev i
Weder-, og jeg vil msd Resan
tens Tilladelse give nogle Svar.
Der et stete, fom bar spurgt om
Weit-eh og her vil jeg blot give et
lillie Stykke fra ,,BinghccmtonPre-fs«
1916 Weather Normal.
The year 1916 W normal tu
to tempersture. The mou- for
the 12 month- just oiosod was
47.7 des-reas, while the mosn kot
the 48 years here is 47.6 des-wes
TIO total prcoipitation was 33.
Si wehe-, not-mal is 36.46 insbes,
showing a dedioienoy of 2.59
hohe-. Mo highost temperature
Ia 98 des-kee- ov Aug. 2l; ww
ost. 8 days-ges below zeko, on
Kob. 15. There were 143 old-r
dsyy 95 partly cloudy days and
128 Monds-.
me er der m, der imr with
:«H1, »Urer der knu· Zwit) ssutj
qkk Ins-Itzt su, Der H disk sont-m
Trdpr Its-tot Perfunlut um, fou- the
Uhu .s.«-«s1«l.1s«’n-:s hxnsrlcn 1:L dsn .".-. »
fisktcss Ihm isller M List-i(111-.1Lkscscu,j
sue-n jeq nil blot spart-: Haar cri
der et Um Iettlomcsnt begundt, how-i
ikkts en lwl Tcl tsstor sum-n- csllcrf
lassleij TLD cl« sliUlctY Tx«!lt’ END
or ille anderledccs end andre Ete
(
dor. LA saa dct til, at dct or uns
ikke saa ncmt mod en daan sioäusj
ni i Aas-Ili- scttlede Ema-. Dcti
or umniigt, at her san unsre alleJ
til pas. Men do, som er kommen
lot-Log Tom er flaaet ind paa Mælkes
farminq ellcr paa at opdrmtte Krea
tuter, og som vil og kan tage sig
Of HIRS, Bier og cmdet ligucndeH
de klarer fig godt, og nu scal vi,
der kom her for tre Aar siden,
sinkt shave en Fest. Det er en as de
Ung, der maa huskes. Vi er alle
ern enbnu her paa Egnen, thi
bei er der Falk, ivm hat vceret herx
immer-e Did —- her er en Familie,!
Inn hat met her i noget over«
O Unt: men der er inaen of dem
hu var her ist-, der hat noget
med Menigheden at alre.
ci hat haft om end et sært upo
Gist Aar san bog en mild Mater
h- ütan vi Chor haft mere Vind
is svm Mc bete-f mer- mitti
iatve Befr, end vi er vant til. Der
er umle, sont mener. at det er
Menogdentystesessehderer
Md i alle vm Why men dst
s- Mt M fis-I M M slwindclkc
M. M for TM bar vk
over dele W. Neu nu sner det
igen.
Vi hat nylig haft Viel-g Tf en
Mond fm Mich. iog et Par fra Ca
nada, og der er flere, som hat stre
vct om at komme herned. Jeg vil
gerne her slutte mcd at sigc: Ja,
tom bate, og jeg er vis paa, at J
vil blive vcl medium-L J maa ogs
faa sslrive til os, og J fkal faa saa
godt Innr, som det im engang er
os muligt.
Vor Mensgheds Sekrctcer: Chris
Christensem N. F. D» Millford,
N. Y. En af vore Muster-M An
dre-w Madfen, Bloomville, N. Y.
En af note Diakmten P. D. Mel
fen, R. F. D., Qneonta, N. Y.
Sltiv tun til disfe Mit-nd og saa
Oplysning af dem eller af dem
alle Vi er en hel Flok af kristcsligcs
Lundagcntkr, som gerne vil hoch
lutlycrsle og lristcligcs Full l)crind,
og vi er her for at hjcrlpe eder, fom
kommer her til det bebst mulige
vi set-staat
Zcm et qlaIdoligt Nimmt og Nudits
Frisd i Jesu Natur«
Ebers L»l-Kirkcaaard.I
Reforniaiionens liiimrrc s
Ziotvæklc f
Llf H. P..ic:«1n en.
i
l. I
Ist imr inrjc nnsd Anmer, ais
Liiimlisii hie-J en Isolicimzp csn RogJ
der lasnt i de nidmv strediiy On!
foin Futter tin-Je tii under Uixsctis
iorjioiligc Tiiikiiiclfes«.
Hatt Morde Bin-Zion til dei, d
Folge im Ltpriiidckse, sit Tät-Du X-.
un inwer Gestein-wiss- iM nnd
— en Wie Felix-tun I
Vol iatmtes fis-r »m· Instiner TELI
Lin-i«sn-ticiim« ..- Linn-leih nnsn dol;
var Emunet san sit-k, at der .-i.:
Eli-n vnk niursmnclxqt ·.n« kiitninfssy
.i,1x- Hirsch-, del-J vix-v der im un
ten-I Eide Nat iua jun- Sinon-n
sit-r i chen j«r Den nehme 3t1«j’:
iiddredvlich at Den unlink-in nd
Middclaldrrcn var on luUct Essi
«lagt paa Onldow un »wir jus
ieglrt«, sont isirnndwiq fanget-.
Luther- egon Historie afziimsr ist
talrnde Ekscinpel paa, lnwr immka
Vibelcn var udbrcdt Oaa hancs Tid.
Dei or kendt nok, at han nldrin
havde set en Bibel, fsr han sont
Student toin til Universiieiet i Er
furis Hvok forbcwfech han ikke,
da han paa Biblioteket fandt en
latinik Bibel og faci, at den inde
holdt langi more end de Epistels
og Evangeiietekftcr. fom blcv læit i
Kikketne eller ftod at lceie i Po
stiller.
Oan bladede i Bogen, og hans
Øjnc faldt poa Fortasllingen am
Hanna og Samuel Hurtigt gen
nemlasste han den, og inderligt In
skedc han at komme i Boiiddelse af
en saadan Bog.
Dei var under ivære aandelige
Aniægielsm nennin da ban i Klo
itercellen kampede fo·r at vinde Sire
lefred, at hans Øjne aabnedes for
Bibelens Herlighed.
Da fjckldcn bar vol Gnds Ords
Alvor og Tsrst stehet et Nenne
ikehjerte san siteer sont det greb
Lutheer Hinric- Onn nasse-de sam—
men med fin Bibel on kundc den
til fidft faa godt sont udcnad, ia
lian Und endogiaa i den latinsic
Liiinsiz Ord pna sit Dsdsleje
Den gamle og den ny Pagtis
fromme var eiteriiaandon dienen
hatn iaa kendt, at han kcencpede
med dem, led med dem, bad med
dem, ængstedcs Ined dem, jnsbledc
med dem.
-.. · « «- - 4
Alspl Okli Illl"U, Xlllllcc UUUUU
Unmut Mist-len, bit-v Ztudiet as
den Linn-s Arn-its :’(rdejde og maatte
Oline det, jo mindre ZWI under fim1
indns Kamka knnde finde Tilfkedgs
stillt-ists i Ksirkmis Laste.
Ofte kunde den rette Forstaaelse
af et Striftfted optage alle tians
Tanker gennem flere Dage oq
Nattern
Eiter at han i 1512 var ble
ven Professor, holdt han sine spr
ftc Forelassningcsr over Davids Sal
mer. Disfe satte Luther genuem
shele sit Liv særlig Prig paa, fordi
vi, som han Tiger-, i dem ikte blot
hster de helliges Ord baade i Glas
dc ou Einem-, imen fordi de helt
oplutter deres Hier-ter, faa vi kon
se li.qe ned i Kildeth hvorpaa Or
dcne udsprinser. Hvor — spsmer
han —- sinder man stsnnere Uds
tryk for Gliede end i Tallefalmeks
ne? Der fee vi de «hellige lige ind
i Hjektet fom i st-nne, liflige Ha
ver, ja Tom i Gimlen felv, fer,
hville yndefulde Blomster der usds
folder esig at ckllehaande frtste, gla
de Zank-r vm Gud oq baut W
atmet.
Da hwr findet man m den m
str
U
Hist-Seh meu nu er del svm i Di-!
den, ja i Helvcdr. Ist-or murkt oq
trist er ikke alt her ved den bebt
oelige Betragtning af Guds Vredes
Sinn Luthers fjrste Forelæsnins
gcr blcv holdt over Davids Salmer,
var det ogsaa med dem, han gjorde
Begyndelicn til sin Vibeloversættels
se. Et Linlvt Aar sør han opflog
Eine These-r pna Kirledøren i Wit
tcnberg, hoor han som betcndt var
Præst, udgav lJan en Oversættclic
og Forklciring til de syv Bodssals
mer til opbyggclig Vrug for finc
VIII-com dist førfte Zkrift, Vi har
fra Luthers Hund
Det fandt saa god Modtagclso,
at del i Løbet af faa Aar blcv op
trylt ikle mindre end syv Gange.
Dei er tillige nmsrkeligt som det
sprslc af on lang Række Opbyggel
fesskristcr, lwori Luther søgte at
tiljredssstillc sine Landsmænds braut-J
dcnde Vogel-r ein-r den rene evan-»
gelifke Quem og som famtidig blen»
It uickgtigt Banden i Reformati-I
onens Tjeneste. ;
Hoch dct tyikc Folk skuede i stell
Beimdring op til den modige Wit
lenbergerumnk sum til en Profes,
links hol-in bamlig Fromhed og users
Ast-disk Tllcanismod var formict Alle
luttcde til hcms Ord, og Trykleum
skinerne itod rede til at kastc alt
lwad lmn talte og slrcv, nd til Zol
set i iiørslc Mmmfoldigl)ed.
Tiissse iorilclligcs ENwa mmri
imrre cller mindre Tcle af Strii
ten er ins-ersah lau hetmgtcs ioin
Indlcdniim til og Forli-bete for
Inmier og klloiorinationens storc
Bin-is Ovcriættelscsn a-·
«i»«li- den litsllige Zkrift
EsUI slriiiidtvlstciu
cui-zu dxk imn i 1521 itod For
dszksr N Vancnmgt i Worin-J, synesks
im cndim illa at liavc Anelsc om
silafkisuiddksn ai Just storc Wirkl, lian
,.-.-! Tal-Dei til at Abs-re
»Jm jun-di- aldrixi før vasrcst
im niudig. Mlsn Nnd bar fsrt
mig Inst-den iom en Heft, ljvis sZEjne
csr blasndcdiy ior at den ikke flal
denn, hin nnd» mod den«
Denn-·- ndsmw Vesoudelse finde
Miaa Ilimcndclse paa Luthers
kikundlcrxmonde Arbejde fom Bibel
oversættek.
;«(i-,!»1i- sind Luther ilsln under
Tun t«.1iu.ikc Jordan-Es Forlmndcslic
ug iroisdiy at en Bibel i Fuliciprus
qist list kundc qøro Stadt-, naar den
ialdt i wenige Falk-J Hemden
Men da Wnd laldte ham til det
sum- Værk: at aørc Vibclcn til en
Falk-le var lian li)dig.
Meri- og more handc han li sit
Hierte løIrlsvet iig im mangc ka
iulitc Fiordoiiiiiiis, meu da han blcv
mit i Hirten-J Band som en uvasrs
dig slsirieiiö Zon, blov hatt wungei
til at iasttc Bibelen sont ubedragc—
läg Eaiidiiedglildc over alle Mon
iusilefordoiiiiiil-, ngjaa over jin men
stirkcn Og i iiue tre itore Refor
niatioiiiziiirificrr Til Tusklmidii kri
itcsligc Adol, Om dei babyloniiko
Ranmsnskab og Ei Kristenmcnne
sie-z F1«iliod, tmadte haii oficsntliii
« Zimiikcn for Lcmfolietg Ulyndig
heb over for doi prasiteligc For
nnmdorikabs
Hasvdisliisic ai dist alminduliqo
limited-innig lnsiiaacnde ai iillll
troisndiy sum Luther her iiilllsdr
unm- ior dcsi rann-risi- Oznsrformyn
deri, liande til Iiødnisndixi Fislqih
at Als-Jungen til Den liisllizw Zkriii
icni Z.ni)!i-sd:«fildcit, Dur ji«-Nil Inn
N Uns-IN «"U«i·Ii-.Ildi sollt-L bims gitnst
Eri. »Trot-« og Wild-I O1«i),« hasti
disr Liiifioiz »(-r isnlmisrsk Ein iideii
for Menigliedcii L ist and-et Zieht
Bibvlcn inaa blile Falte-bog i en
liliorladclig Verlust-teile «
Tot var en Opfattelfe, der ef
terhaandcn vandt lldbrcdclic, at
Vibelcn bnrde give-J llliisiiigniand i?
Das-ide, nicu «l)vem fkulde udsørei
det ivære og langvakige Arbejde,’
fom var forbundet med en Oder-F
fasttelse Den stridbare Wittenbergii
inuuk var saa overhcrngi nied Ar-»
bejde,at han ikse engang iurde tænsj
le derpaa, ielv om iogiaa bans Vensi
net, navnlig Melanchiiom opfordredes
liam not laa nieset til at paatach
liq detie Arbede
Men faa gav Gud vham den nøds
vendige Fritid.
Strideu for Freven.
As Posi. A. Schock i ,,Kk.ngl.«
»Dir-ten er atmasgtig i Krisen,
fort-i den bar været afmægtig i
Fortetningslivetx den hat tun OE
ret en Tilstuetz aldrig reift ilg mod
JWtrialismen og kaldt den en
Dis-IN ·GaroId Wegs-la
Eiter Vald. Ammundfeim
Mc oq kriqtiswnde Muster-«
» Isid- M.)
. . I
. ? I. ,. ,
meligt er. Menneskene festger ital
felv, om «det ogsaa l Fremtiden stol»
dlive ved at gaa fanledes, — om
den moderne Kultuks vceldigeMagts
midler altid Pnany sfal bruges as
Lilennestene til at edelcegge Quer-an
dre nied. — Og Wenig-Jeden tnn
ifle undgna at tonnne ind pna lig »
ncnde L-Uei·vejelser. Zeln ocn det»
nentlig est-er Striftcn fan unsrei
unnjkeligt not at usw«-, onc Kris»
nagen Zinde helt uil sorsvinde i;
denne Tid901d, ina kan troendes
Krisme ilte nndjlan sig for at one-i
re nied nt arbejde paa »Ja-d paa;
Jnrden«, ugsnn i ndnortess Forstaltd.;
Vi ins-m jo netop gaa nd fra, at
det er Menigdedem der fkal slna
Honodjlageh og at uden dens Ar
bejde dliuer nlt det nurige i Lieng «
den ørkesløsh
Men naar Menig«l)edect vil be
lasknpe et Onde, ntaa den ifl. fin
Jkntnty altid gaa til Bunds i Sa
gen, cnaa se at finde Noden til On
oev Verdenstrigen er en Virkning,
der hy- fine tmturlige Aarsager.
Tet er diste Anklage-n Menigheden
man sustte nl Mast ind Paa at de
liunpe, og det første Zpømislnnah
u- nltjnn dettet Quer er FjenJ
D en ?
Tot er itle unnskeligt at spare
-)2«1«.-n«1. Zur er tu stand-dummen
der nunncr um .L1-.-i·1«cdmninet i de
kinnilc kriiuns Lniidc. Den ene erl
n:-isieiid..mut;en, Mit-ten ined dank-i
—·-««-iid-.-.ii)rlclse, —- Zen anden erPcn «
,ic..u«ijl"kieiwn, Mninmonizsdyrleisen. »
zllanr Alcksnigileden i zllntideih jelol
l de evangeljjle Oandky itle LmrI
lnninst finde et riirleligt lrislkliqu
Felix-litt og Kultnrlixk er IlarfageiH
dn ikke den, nt M.1nnnond1)rlelfen:
nled stigmde Mkth Lmr taget Un !
Den im NndszsdyrlelienF Zer Ui itl
le denne Llfgnd stille iin nlmggeli (
ge »Da-um Frem nun de forjkelligjtp
Einmale Rnar det er san sonst-t;
nt fna Bngt med Tritte-riet-? ferne-«
drende Judslndelse, iaa nieder manl
ntter og attek Pengmristlnsdeth der
lcder liøjt pan denne Lilennefteflasgi.
ten-J Elendighed J den stotste Fri
lirkes Hovedblad finde-J i en Sold-J
artikel fm Juli Illianned folgende
Auskung «Med Henfyn til dette
fæklige Spørgsnmal: Dritteriet, er
»det Regeringen, sont tun-a dadlee.
JFolket er klar over Tiangen til
jenerordenklige Furholdisreqlen De
Her i dej Grad villige til, ja ivrige
jefter at gere, lwad man i saa Hen
Ileende maatte kmve af dem. De er
rede til at under-kalte fig ethvert
Offer, naar det date tun fvemme de
allieredes Sag. Hvis Regeringen
lagde (hvad den med Rette vilde
kunne sige), at Affkaffelsen af Aldo
lyol sprohibitiom er af veefentlig
Vetydning for et bringe Krisen til
en lyttelig Afslutning, saa vklde
Foltet folge den og kun ’sp-rge,
«l)vorfor dette itke var bleven gen
nemfiørt tidligere. Folkets zlertal
vil lpilse denne Forholdsregel med
Gliede, og Hemmellghedem hvorfor
den ikke bliver gennemført, er, at
den Herr-Ema der giver sig til
Lende faa mange andre Stedersp
den trwnges der anbenbart til i’
Knbinettet.«
s
l
l
»Oui«-listjal)(sden'«, sank Macht s
het- takur um, liqger so jklc faa langt;
lmrtcz dct er so den, at til Brod-(
for den state lllylkr ag Faus, Mal-H
Dr steht i, er bog A l lo hol i n- ;
taro-:- slsrnc saa stasrle og Pen
«.» «s1·i fistspsc d c n saa ma ku
1ck1511ni.s1a-:—, at TIÜHUIrjszIkIn njdtjjs
ins lIar Unmut aller jurdkst bmdss
dsnuu Llskadsl«1ltd.
Niet- Llsi oö tAIllkc nun do san
mldxc ,,«;m"ll)s1l-lsksr«, huurucd auns
jaMIc Bejollning i Eturbycrnc sa
ger at holde Modct oppe under Li ,
ucth Raum Naak didsc Forlysuslscips
anstalter saa tidt i udprasget Grads
er Judaerlscsanstaltcr, or det saa
ikle atter Pengagridskhcdem sum
staar baguch thop i disse Dage
oplevck vi et særligt umgaelst
s
Elsesupel l)erpaa, som er en Slæitds
scl for Elle-geringen saa vcl som for
Fall-eh idcst et Aktieselscab med en
Højesteretssaassrcr (Ulf Hausen) i
Epidsen agter at lndføke onus
re Mennesker til Forlystelse
for dest labenhavnske Publikums
Euer tasnl paa den saakaldte
hvidc Slavebandell Hvor
umnge barbakisle Ting der end lan
være itet under Krisen, er sdet saal
bog itlc, naar alt kommer til alt«
»et endnu uhyggeligere Barbari. at»
smidt i Iredens Dage Tusinder as
Auge minder oft-es paa Sjæl sog
Legeme paa den kolde Pengegridski
hedö Alter?
Hvad der dog most præger det
modern- Forretningöliv, er sikkert
TrusckpDannelsew Wie
bar WMMM der i Lan
desW m» trust. W M
gen med Sammetkflutningen er jo
den, at de rige ital tjene endnu me
re end spr, og de fattige faa det
endnu knapperes Det samme ser Til
fældet med Kultene og forskellige
andre Nødvendighedgartikler. Og
TrnstsDannelsen er jom bekendt for-—
lasngst blevet en international Mant,
der gennem Pengevaslden Wer at
beherste Werden
Hund ital uu Kriin Menighed
tænke oxn den Flugs nwderne For-«
retninger? Det kan vi lære af Anb.
13, hvor der takes out, at »der gi
ves alle, finan og store, et Mkerte
i dered Haand eller i deres Pande,
og innen fu« købe eller stelge, uden
at han har Dnretiz Mærke.« Der er
næppc Mund til ved »Einem Mast
te« nt tnsnce paa noget Itdoortes.
Det er et Aandsprwg. Talen er
unk. Og hvad der i den moderne
Zinltnr røber sig sont ,,Tyret-5Mckr
ke«, kau naxppe veere tut-olso1nt.
Herrein Mem-te er Kærligheden, den
offervillige stærlighed; ug Tyrets
Mcrrke er den gennentførte
Egenkcerlighed, den ran,
brutale, hensynsløfe Ego
i51ne, der med toldt Blod bruger
alt og alle sont deler i Livsnydels
senzs eller Mann-nd chtcesle Tot
er denne Egoismen der færprcrger
Trundmmeljen osg Oele det modern-c
Forrkstitingsxslin Sen ved itke, oin
man allen-de er i Gang me nt
hindre Mennesker i »c1t knbe«; men
sitkert er det, at Trnjterne er i
Fasrd nted at uniforme det nwdcrnc
Zantfnndiilio fanledes, at ingen kan
fcelge nden den, der hat Dyretizi
Man-tm d. n. s. den, der -— otn end
med et beklagende Skntdettroek «
gnar ind pan at bøje sig for den
brutale og Innennestelige Egoist-w
Overnreb og san tager jin -s- stor-,
re eller mindre Tel af Fortjene E
- l
sten. l
Her er Fjenden Og her er
det, at Kirer altsan lnsnge har
staaet som »Tilskner«· Det er paa
yøje Tib, at den gaar over til at»
bline A ng ride r. Det er en Lin-ZU
sag for den« Kun paa den Munde
san den finde iig selv og blive fes-»
rende i »Striden for Freden«.
U.
Hast-enc- Mobilifrricig.
Kriftendmninen trusnger ikke
til fein-sinnt den er angribenH
de« Z. vwierkegaardi
Verdenskrigen bar vifl oc-, livor
visitigt det er at iaa Heeren mobi
liferet, inden det bliver altior silde.
Hast-en, der her er Tale onl, er Me
nighedem men skal denne vinde en
Seit, man den vide, hvo r der ital
mmribes, og hvem der skal gaa
i Epidsen Dei sørite Punkt blei
ointalt i det førfte Afsnit: her oil
of se Pan det andet Punkt.
Man plejer i :Illmindeligl)ed, nam«
Talen er ein Hirten-J Arbejde og
Kinn-in at Unsre tennneliq eniqe onl,
at Priesterne bør zum i Epid
sen. Tette tun nden Tviul i niange
Tiliwlde have iin Niqtigiied, men
tnvppe uliid, og fwrlig ikke i den
fureliqqende Eng. Dersuin den sto
re Illnkke er, at seit-ten link vier-et
»Mit-mutig i Forretniimsljmst«, san
nil en nigørende Zejr nasppe knn
ne Dindesry nied mindre det troende
Meinem feesielt de knien-Je For
retniimsrsniieim kunnner til at sei-c
an Ten troende Foreetningiinmnd!
sonder Nrnndifaderne i Handels-U
net ganife .iiider!edes.«s, end Prie
sten i Rezilen nil fnnne det: --
lmn ei« ndiat for de lierlienliørende
,’xi«iitelier, sinn Prassten oite ganike
nnNLnIiT - nzi tman Ord vil der
for i diesse Rai-hold lmne betndelixi
inere Virgt, end Priestensss foni Ne-·
Fiel vil knnne ina. —- Den truendel
Fortetninqgnmnd vil oite bade Les
liglied til at iige til Venner oq
Vefendte: »Beste er forkasteligt,
ugudeligt, forløjet; —- saadan er
uvcerdigi for en Kristen, og for Ne
iten for ethvert rettænkende Mennei
ske-« Den troende Farretningsmawd
er Jndehaver of Aktien-, komsmer
paa Generalfvrfamlingeh fidder i
Vefwrelfer. og bar derigennem Lei
lisilied til at gøre kristelige og mo
ralske Synsmmktier gældende for
ftørte eller mindre Forsamlinger,
selv om dette maaske af mange
mantte blive ilde hort. Da »der er
sikkert ogfaa enkelte twensde For
retninasmamd, der bar Evne til at
tale og strkve, og som der-for gen
nem Foredtaq, Bladarttkler. Pjecer,
Wegen vil skunne blotte dksfe dybe
Samstmdsbrøft, som nsdvendikwizl
arundig maa bl-ottes, Ewis en Sjee
fkal vitides.
Der fynes bog allerede at were
en vis Bevægelsse i den her ans-y
dede Mit-g. Jeg wirket paa L.
p. M» Mundwerk for
Ist-Weh Dei er bis-en wie
HUQU.M.»MWX
«, MMC MS- si Hm
f XII-Of « . f-, ,
Luther - Medaljer
prckgcdc i Anleduing af
Neformationsfcstcn.
Villksdcsrnks nisksr Qlcksdulionii to Sider i fuld Støkrclfe. Hver
Modale i un Inst lillu Miit-.
Brich
J Kulslnsr 23 CentH. J Bronze 50 Cents·
En smms Mochle i Braun-, 234 Tommer i Diamcter fass
iur Pisa zurtrjnlig ogmst til Fødselsdagsgave i Festaaret.
Danifh Luther-m Publifhing Haufe,
Plain Nebr.
J. INSOZFEHIÆ END-Zwer- -s-· L- imtki JXMW WM
REFOPMATIONS- KATBKISMUS
ch: rhcj Iet i Anledning af 400- Äars
-««»t«« :»1-I-« jitlkwskc licfojkmatthlk
.X1I«’«isl«-f. I«’I’«V. I). 11.IJI).
WILL-E k« »s- Hansl( «1f
l« « ! J1»H-lki«smnisk»1nito.
«;·,«- -:«« «T «- - Sx u Hihmpnijk R,-.·(I"s)nn«tiomns visi
jzssjss l(«1·—:s«r«:1j«j.:is-.1
:««"s«-?-« «i«Z sj Mnlislls til ist niHirssHk l((n(181mh til Og
11"« -:««« I«.( .I- « 1««1 hu IUHNHIU l(jt1(t.
«t »s- sj«- i Js- H «W jslis uil sit kjibo uis udcltlc et stor
s« «lI««-i ««iniis«s Xnitl us Jissx.,s«1(iit«kjsmtr ’ Nandt Dcres
Ums-- xs le
Prjs 10 cents per Dusjn. 75 Ceuts per 100.
DÄleH LUTHERÄN PUBLISIIINC EOIJSE
Bis-ir, Nebr
HERE I sTAND!
» Nur-tin- mä W
from XIV-W VII-.
l Thi- hook Mai-is- ii «
k it does 9 sey-tote illa-M
ka ed trut- storios krom the
« JHtime ok the Reform-Nah
«, should be found ospwisz
sujted us u gikt book in
"1L-l«uther2m saueny sobools
»» " 111 vjew ok the appkoscbjns
EIN «—-. ssj .
f »s-- ? « .. «,:«·«I ". 4 L quadrioeuteuuisl Gelehrs
»«· ist-i LIE
1 tiou, 64 bat-ge Fuge-. 23
H« — » « , « piotutses. Hundsome hour-d
- THE-z -- s« , « J Coveks. Prim- 25 CAN-.
» Other Title-s in the same
set-fes as follows
M « » WMMM Iz- Iiiie ot Luther. Lils ock
-. « « «··"»"-·«Chrjst, sceues trom th
Iloly Land, Pack-able- ot Our Lord· The Vjotory of the Ums-,
Pqu the Apostle, and Live- of the Amme-.
spooisl ousutity prioos Ums-teil Title-) upon appljostjou
DANISH Luni pour-. sollst-,
Zim. Neh
zDana collefga
Bleib-, Nebraska.
Der tilbydet Undervisning Hz
i kylgeade Atdolingen
l. Prossmjvsrjet eller fokborodeode til Pkwstoskolenp
flre Ast-.
ll. Norm-l Atdolingon tot- voniendo ,,teuhon«.
m. Akademisk, stehst-ist Kann-, det- givot Msssf M
Universiteter os- Geile-oh
IV. Colle-ge. de to sitt-te Ast-s Akbcjde.
V. Emdolsskole, to—sp.tsigt Kann-.
VI. Umstade wiss-ißt Kam-.
VII. lljjsk010ü, hvor Blevoa Inn tsge de Its, Csk FU
tkteusos most-, udcn nagst Inst-list Eos-syst M VIII
msv. l dctmc Akdolins Its-Ist Itska Vssk Du
Insel-L tot indvsackmäs Land-mous
skolsu sk merke-tät It ststsa Nod-Ists os Mk U til
It Wo Diplomsk os »Gott-iso- « IU »MM"«
Als konsij bunt-s M Gloss
Isskpiv ehst- Mos. ,.
:- « uns-.