: Det, der bestaar
It M Dkd bestaar evindelig.
(Ss. 40, 8.)
Dei sieude og tiende Bud.
J M ist begin-e dica Næftcs Hug, -
II m ist begære din Restes
M ehe-d, Fig-, Kvkkg euc
— M ft- hsttet bin Neste til.
2 Müs. 20, 17.
M sdisfe Bud sammcnjatwis :
M Vers i Bibelesth og de belundch
W« set i vor Lcrrebog og cslkeris
Mig.
M gjorde optncerksom paa i Ind
Wm at desi var rimciigerc a:
M diöse to Busd fom eet osg saa
M Judex oms Billeddyrkclsen for
ck Wlt Bud og paa dennc Maa
Ic W Tallet 10, end del Or II
M Fokbudet mod at bezxærc .
»H; Dei om Billeddurkclfun fcsrc
W i et scerfkilt Ver-:- i BävcgeiL
Ihn — som vi sagde dcngaxrg »
sp Met- ikke Jnddclingun,11u-I1
TWD Jndholdet, der er der
W. Ogssaa Jndlwldet as uicndo
-C M Bud er af stor Bistnduinkx
Og hvad er saa egentlxg der
Iye i disse to Bud? Tet er ko for
- Mk at tage deck, sxon wrcr Nu
-Q til, Iigemcget um Dkt sfcr pcn
sen mbenbar og grou Munde eller
M en hemmclig og Ein Rhode
M et det før forbudt at kom
-M Nceftens Huftru For tun-. Hvad
It det da, diss to Bad forbyderZ
· fIQ det er den onde Begceks
-- Ughed cfter det, soin lsørcr Næ
M til, enden det san er icoendky cl
ket det er list-lese Germle
Bad os straks twnke paa Den un
De Dass-rings Modfætning —- at
Jjjes med det, vi har.
W Johannes- sagdc til Zol:
., -; W: ,,Lader eder nøje med eders
MI« (Lk. S, 14). Paulus stri«
k- « U til Mensgheden i Filippi: »Ist-g
im tm at ums med det, jea ims
ET 4, 11). Og til Brautkon
Mfrygt samtnen med Akt-ijm
is er m stor Vinding« .
N vi have Føde og Klædcr
;- ,Æ vi dermed lade os nøje« U!
- M. S, s. 8). Hebrwerbrevets
, Mist-der neuster Modsastningerne
, W: »Gders Vandel vcere uden
, Wfkhed, nsjes med det, J
c » M. (M. Is, 5.)
v Fad os medB samme tasnke Mal
Jefu Lignekse om det jorykelljge
Maul af Talen-cer, Herren Mroede
de fmfsellige Tjenere. Dei var
baut Ulykke, der fik idet ene
talesnh at han ikke var nsjet
Wd og ikke aagrede med det
Rtmgt et eentalentet Mennefke, som
Diebes med det, hatt hande, er ble
ven tkl Velfignelfe for baade sig
sät- og wire
Og sdog — der bør vix-re Maul
og Munde med Nøjsombed, Det er
Eise al Begæring, der er daar
Tis. Da Profeten Elifa fkulde af
Itfe Elias, bad han, at der maattiI
M to Dele af Elias’ Aand over
ham (2 Korbg- 2, 9). Og Gud
M til Salomo: ,,efterdi dette var
idit Hierbe, at du ikke hat be
gcetet Rigdom Gods og Æres
elle- deres Liv, Tom bade di,1, og
end ikke hat begckret et lanqt Lin,
men begæret dig ngidom aq
Kundfkalx at du kan dømme mit
Falk, over hvilket jseg bar gjort dia
til Muqex scra vcere Visdom og
Wb givet dig. (2 K-røn. 1,
U. 1-2).
M sigert »Seit Ting bar jog
quæret as Herren, den vil jng
W rier at jeg man bo i Herren-:
HI- clle neine Lfvsdage for at be
«- Im W Livfasighed og at
M i hem- tempeL (Ps. 27,
Isi- W (Dk. erew
» III-uns ved et Chautauaua
» WJOMMLWW
M »Ur-di eller nsjet
Wdom og Kundfkah i det hele
taget om Dygtighed til at fylde den
Plads, vi skal indtage i Livet. Vi
maa nok bringe i Annendelfe alle
de Ebnen-, vi hat-, for at naa frem
ad og blive til saa ftor Nytte i Li
vet som muligt. J saa Henseende
kan vi itke let begasre for me
get
Tset saa galt ud, del-sont unge
Mennefker nsjedesz uted et Lamnaal
af Kundikaber. med et saadant Lav
maal af Oplniksnith fom vi nylig
saa om fra Brafilien Qg sierlig
saa det galt ud for Kirten og
Missionem dersom Kirkens llngdsni
ikke liigede efter at iaa iaa ftort et
Maal a7 Aand og Dngtiglied iom
muligts
Men — — i alt det, du iaale
Heiz- kan enste dig og denn-te maa
du aldrig ønfke dig det al:
lerringeste paa din Nas
stes Betastning. Viegten lin
get i det niende og tiende Bild pas
»Jet, fern Tusker din It ieste til.«
Tit nma gerne enste dig Hus og
Hiern, men ikte din Nil-Trek: du Inn
godt begcere en god Hiistm seiier
Kninden en aod Mandi, nie-i ikke
din Ncestestd Tn nma gth føae en
god TjenestekarL Tjeneitepige Jxx «
dig om eftek godt Knieg, men in
tet af alt dette man komme i Etr.)
med at »elske din Næste sum bin
selv.«
Luther siger i sin Udlceggelse IX
det niende Bud: »Vi ital frygtc Is.
elske Gud, faa at vi ikke med List
tragter efter vor Næftes Am eile
Hus og under Zkin of Net tilneri
der os det, men hjælper liam oJ
staat ham bi, at ban kan bebsldx
det«. Og af det tiende: »V: shk
irygte og elske Gub, san at vi ·kt«
lokker eller nøder Hustru, Zwei-de
eller cheg ira vor Nceftcn rnen Ess«
der dem til at blive U gen-, Und
de er fkyldige.«
Det er den onde vat est-r
det, som betet Nassten til
Vcegten helt iaennem liager NO
osg dctte Forbud imod fen onde
vat eller Begceting bar Nud sit
kert givet, for at vls skal være paa
Vogt i For-hold til den Kilde, lwors
im alle Synker stumm-.
Lad os fe pas nogle Sude oni
den mid- WANT-W: »
»Ist-works fra, fm Menneftenes
Gerte W de oude Tanser. U
mst, M, Mond, Hoc, W
fvae- Mai-, Spitz, umlighed et
W N- FNhaanelfe, Himmel-,
Web-« Mr 7, 21—-23).
BUT-Ost ftifteö, mai han dra
ges og los-es of sin seen Begæritth
denkbar-, naat Begceringen par und
W- ftdet den Sond, men war
Styx-den et iuldvvkiem fider den
MI« Gut 1, U, 15).
»Den-ne Verdens Wringet og
Mame Forftrelfe og Beste
risngerne efter de andre Ting
sen-me ind og kvæler Mel-, saa
idet bitt-er uden Fragt-« Mk. 4, 9).
»Im kendte ille Synden uden
Ved M; M jog Iendte jo site
Lesers-sann Ihn-is ikke Lotsen fssdk
»Du ital ine liegen-c- mom. 7,7).l
M vi dog net leere at fette
Wgwmtaktthtdfordeh
hcm Im givet os, enhver ists-, bru
gk hver M Talent, nagte hvek used
sitPImdog faahjertelig undeNEs
sten det, Gwd hat givet hern.
Mai — læd os ikie glatt-me i
FWldtUdisfeBud-atGudhet
i den Grad vætner am, hvad han
ba- givet mig og dis, at Nest-u
end ikke maa hegt-re det.
Mr hetliq Loven bog et- set fw
ret M.
Vint for Gesuestlæsning
af Bibelen i 1917.
Den fjerde Mofebog. Denne Bog
omfatter hele Tidsperioden fra Js
raels Opbrud fra Sinai, indtil det
stod paa Østsiden af Jordens Flod,
rede til at gaa ind i det Land, som
var forjcettet Abtaham, Jsat og Ja
kob
Det var fikkert Herr-eng Danke, at
Vogtes-sple viet af Herren fer ved
sin Tjenser Moses, stulde gaa Iige
ind i Kanaans Land; men ak! Fol
sets Bann-o stod i Besen.
Ol du gruelige Bomo, hvor alt
duflledenDagiDogGudsFolk
mangen en Brit i Wingent
Most-s Fslge for Israel blo
si den hole Glasst, som var W
vp i PM, mantte d- i Ørkes
Les We Bog med den vwgtige
Tanke for Flie: Kan Herren ikke ad
Barmhjertighedens Vej
naa sit Maul med fit Falk, saa gam
hanfrecnadRetfærdighedens
Ve j, ad Tugtelsernes og Hjemspgel
ferne-s Vej, ctd Dommens Vei.
Pan denn-c sidste Vej fsrte han
Pagtesfolket for at berede del til
Jndgaugen i Kanaans Land.
Bogen kan deles i tre Hoveddes
le. Mitlerne 1, 1—10, 10. Den
ne Del lmndler om —- Forbekedels
fen til Opbrudet fra Sinai.
Kapitlcrnc 10, 11—19, 22, den
Juden Del, stildrek Rejsen til Ka
Des-.
smpitierue 20-—36, den tredie
Del, fortmller om Reier im Kades
til Moabs Sletter vg Vesivenheders
ne, fom forefalder der forud for
angangen i det forjættede Land
Tm Forste Hoveddel falder imins
Ire Afsnit. Kapitlerne l—4 tegner
Ie- et slønt Billet-e of Pagteöfollet
lka on vol-ordnet Menighed Hver
Ehmme bar sin bestcmte Plads paa
wer Zjdc med Helligdommen i sin
Illjdte: Herrens Bolig i Jss
rat-l. .
mnd or ifkc zo-virringens, men
Erde-neue Rud. Menigdcden er Lis
;emet, Kristi Legenm og boert Lem
Hr Im »’-2rning.
Jlapitlcme 5——45 handlet om Lei
can euer Herrcns Hast-Z chhed og —
Ell-»Jed. s
Wojzlcmc 7, 1——-U, H omdands -
.-.«r d III-Ek- Bcsgjvcndedcr mniddel- ’
hart komd for Opbkudet.
diamtlcme El, 15—10, 10. .
handle-r um Zigaalerne For Ops .
bkud sog Sollst Guds Falls "t·o ftore .
Euiiamr end : Tag er disse:
Fu 1« o .« .: d i Lole —— Ercmasd til
ask-k- H Ekjr »Ja Erwnad : Herrens .
«-"s.«r::.nzx Nie-know sog udel Og ljvil
Pndxrenis lldvalqelscss Rande-, i
Sonnen-i Foranan Rande og i
cyllmaandcnii Helliggskeljess Nan
Dst ·
Den andw Hoacddel gaak fra
Kapitel 10, 11 -19,:32. Tenno Tel
er aandelig talt et Solformskkels
senås Affnit i Pagtegsolfets Historie
Bann-O Knur, Klage og Alls-fortwi
elfe er sorfærdelige Sygdomme 1
Falken men det medier ogsaa for
sktækielige Straffewmmr. Læs med
stor Flid det 16. Kapitel Hvilken
Advatfel ogsaa for od, om vi be
tkæder Bunttoens ulykkeliqe Bei. (
» Den tvedse Hoveddel falder i tre;
lmindre Assnit Kapitlerne 20-——21
Gaul-let am del nye Opbtud ved Eil-»
jdm of de 40 Max og Reisen
Ftundt Edous Land op til Ost-wen
If W Land. Date Affnit sor-’
legaler o- pm Mikjmus pg ums
TMogdetsttimeTrælomMs
Deckt-Ingen
Kaujtlerms X 25 Eortasller JE
om Pen store Zpaamand —— Bileatn
Tre Gange maatte han iseisigne JE
rael i Grund-en mod jin Villie og
den fiel-den Gang ndmabc Jxmclx
kommende Storkxed og anmelde, ved
thernem han faa i Jakob, den
ftraalende Motgenstjerne, JesuLsKri
ftus. I
Kapitlerne 24436 er of et me-»
get fokskelligartet Tini-hold Det be-i
retter, hvad der soregil i Israel
pac- Moabs Stett-er for Mosis JOHN
Der bereites ogsao om en nn Folis
ketaslling, fom fkal vife, at den gam-!
le Slægt er dsd —- knn Jofva viH
Kaleb et tilbage (
Rolle-t, den noe Pfleng staat nui
fcetdig til med Gliede, Ydmyqbedl
og Taknemmeligbed at indtrwde il
det forjkrttede Land. 4l)ac1rs-dommenl
bar god Fragt
Anntæk. Dommens Vej er en»
Haar-d Vef. Lad Herrens mangel
Velgerninger bsje os, saa undgaat
vi Hjemsogelfernes Nis eller Tugt
i alt Feld for en god Del.
Pagtesfolkets ftore Affald og Uly
dighed viser os vor Trang til Hel
lignandens Kraft Muse For-bin for
Folket, for shans Sdtet Mitimn og
Arun, peger saa velsignet ben paa
vor ftote Forli-der Jesus Kristus.
Melams Profeti om Stjetnem der
fremgaar af JaXob peger paa den
store Stiere-, der gik ov over en
selben Werden Juw, og Spiket
poget paa »Komm-es W vg
MS Gen-eh der sidder paa
Treuen baade i Natur-ens, Naadens
Og Derle W W·
M oq Amonitetne og
Gemüte-ne er i Presche-Ins prq
WI- M W M, me
deni Israel et MS fonds M
iBetdewMWstfvtstgsklv
p- dexe wenn-new. .
Ost mi« Fied.
If J. J. sitt-Its
II.
Tusker rundt am pas hele Moden,
vil komme til sin Asslutnisng, naak
den bar frembragt saadanne Reinl
tater, sont Herqigten med den er i
Guds Foriyns Enkelin
Nigefom Sprogfawikringem der
dar adsplittedc Menneskeflæsgten i
forskellige Nationcr nied «forskellige
Tnngemaal, var en gnddommelig
Akt til vor Tiefkt)ttelsc, saa et Kri
gen til Falte-fes anndelige Gavn.
Ilii ved den førstc er der Fat et
Volka imod Synden, lwilten uden
den sproglige sRillemur svilde have
antaget et sorfærdeligt og fordæks
oeligt Ocnfangs men som det nn er,
kan den nnwralskc og ugndelige
Produktion af en Nation ikte i lige
Grad blive Idelasggende og fokdærs
oelig for en andeu; og inange fal
fke Religionet ek bedre end een
Eftekdi de gcnsidig lamtner binanden
Zaalodes er Kkigem der ndspringet
fra den seinika nationale Karakter.
bedfe end den ode, tonnne, gudlsse
Berdens Frei-; thi Krisis Dsjnsvelen
rienet dog i Herrens Haand til at;
Jaskte nogle og dkive dem til Gith
Muligvis endet den nuvasrendej
skrig med en Revolution,indenfntl
Tentralmagtetnes Omraadc, naar
Haltet er biet-en trwt og ikke lasnis
Irre sortnaar at bit-re Krigsbyrdekne,
iaar de bliver kede as at leve paa
De ftckdige Beretninger am nne og
klimrende Seit-a der dog ikkc brin
Iet erdcn en Toinine net-kniete
staat Landets Kraft er findt-an
sengt-ne opbkugt og Handel-en Ide
«agt, naor Landene er fude as
Trablingeh Enker oa faderløje Bern
Der striger i Munden paa hveks
Indre for noget at spjse, naar Til
idcn til Styx-elfen glipper, ag do
nissornøjede Falte-habe reffer sig i
dar-ne for at askafte Aaget, da kom
ncr Nevalntiancn i fin grufulde
Inferi, book Krone-r falder, Trauer
Jaklet og Fkatehufe omskistes, som
: Napoleons Tage Tag den franfke
Revolution sont et advarende Ekis
iempeL Det er langt im given at
Revolutionem om den bmdet nd, ind
fkrænkcr fig til Ecmralmaaternex
muligvis vil helc Bord-en til en vi-:
Grad blive betørt as doti, ligcioni
den er as Krigen nn.
Men iwokdan vil dct san aaa tned
Fredsbetingelfiekim ioni de nu alle
sammen san gerne vil dikterisk Dek
mn tan intet iiges i Tan, ämjs Za:
gen ital Mantos fta et menno
sseligt Its-Matt bloi: tdi beggk
Pakt-er fmak fo en for dem selv
glimrende Seit og en asreiuld Udi
gang as Krisen. Men vi maa into
dese Nesultaterne af det grueinldse
Stacpr nd ika helt andre Sons
punktet. Vi man Lage for ost- Ver
denshiftokiem Jst-wiss Historie-, Kir
kehistokien og det proietffke Ord til
Belysning ai Sagen
« isum .!: bcl EDU- IL II
icrc Bist-Mut ICJJ srcinsldxkst ! M
lmfadmsmrd Wilh-di-, Tkal zjisxtmhwt
i de fidsus Las-Ic- 031 Froman i Inn-!
as ti FULL-r Hier dimucdømxtnsr.
Tisrcktcr fkal Ilntikrjfwn ommsdis Ja
ble Fnrsus over fiele Nqist
Essai-J den nuiscrrcsnde Werden-J
sing cr, sstk maxuc zum-ist« den
Kriq, der zwar umiddsslbart komd
For Ilnkkcfrxsuskn Bearbme tm sink
dc Nisfulmichks jo Min- cn Zamlsz
as Inst Ema-L- Nonwrri,1.c-:- to Fiongci
døntmicn 5.n!csdis-:—, .1t Mmsnfornis i
det nnfmndisnde Frcmtidsrige bli
ver di- Kamme fom i det gmnlc
Mach da M var paa jin Mast-:
Tindc
Man kan med dette for Øjc med
Rette spørgc: Er der da nogcn Uds
sigt til, at en saadan Sankting vil
komme i Stand under Krisen ellet
ved denk« ·Llfs111tnitig? Man tun der
til spare: Ja, der er Begn, som ty
dek i den Retning, om end der
endnu er meget tilbage i Fuldbyrs
delfen af den paapegede Ordning.
Maskkeligt er det bog, at de to Ærs
kefjendet, Frankrig og England, nu
er bleven hinandens Vennek og
kæsmper Side om the imod de fix-l
ces Fjendets JkIands Revolutions
Jdeer pager i Retninq as en Udskili
klfe fra England om ikse pca an
den Munde san bed, at Øen faar
Witwe Island bot Cldtko httt
med under det bedenske Roms Sep
ter. Frankrig vil uden al W
faa ssim Grænier udvddet til Rittern
Wien er M med, og Gm
kenland synqu- paa M side Vers
asf sin tron W. M
hat endmt TM Mkt bijkk stC
ind under Tutentemagtmte, men
Portuqal et Menfor Ramm. Oele
M Ufkkbs Mk tilhsket dem med
M Ægypietr. Endmt staat Alba
qe Oulgarim og den »M- Mund-«
W. It M to M Um
W If Witwe W ist
M W WILL ip am
W es Juli-men- M,
»dmde Mit-nd- Dfertet indqi for En
kentcmagterne, at den Blodlhungrige
iTykks Tid er forbi i Europa; tbi
iellers handlede de ikke om hans Hug
og hans Ejendom Men taber Tyr
ken Konstantinopel til sine «Fjendet,
ag lian tader den sikkeri not, da vil
lmn tillige gaa liilip af Lille Asiem
Armeniem Syrien med Palestine.
Meget mder i den Retning alle-rede
»nu.
Et aabcsnt Zpsrgsmaal lzliver det
derinwd: Hvorledes skal Øslkig kom
me med ind i Ententezis Magtgrup
Fpe og Russland komme ud derfra?
angen kan i Liebliklel fvare der
;paa, men ske vil det siklert not om
ikke før saa ocd eller efter den spr
ste Zkedsslutnäng Italiens Sping«
ning tjener som EksempeL og Ger
kenlands Stilling tyder i sammt
Retiiing.
Ei andet Zpsrgsmaal staat paa
Dagsordeneiu Hvem skal lyave Kon
stantiuopel og Herredmnmet over
Ztrwdset dernede? Russland, Tiger
man, hat faaet Lovning paa det.
Meu Russland skal blive udeii for
Romerriget, medens Konstantinopel
skal komme ind under det. Hvad bli
ver der laa af Leim til Czaren?
Dei gaar vel nok der fom med Ga
rantie-me for Bclgiens Neutralitct.
Teplamatisle Lsfler og Forsteriies
Ed tages ilke alvorligt nu am Da
ge. Tilsidefasttelsen af Pragszredeng
Paragraf 5 er et flaaende men sor
geligt Bevis i jaa Henjeende Dei
er voller ille udelullat, at Entcntes
inagtekne. om de bringt-r Zeiten
hieni, kan udnclsvne en Jan-sie over
del nuvcrrende europckille TyrfL
med Frided for Russland t:l at pas
sere igennem Hirn-der
Der er ogsaa Team som peger i
Retiiing af, at Tylkland og Rus
land eiter denne Krig vil blisve for
mat. Østrig vil da ver-re has denl
anden Magtgrube. lindcrligtl men
illa unwilng Beggc bis-se to Mag
ter flal blioe »den for Rometiget,
nimms- Øitrig ssal Unsre med. Et
Tkszin i Listrigs llsdflillelse fra Toll
land tukde man inaaske finde i den
Begivenhed, at Wilhelm ikke var»
nied til Franks Josephs Begravelse
Ditrigs Befalkninas Kastlighed til
Dittatoken sont-es ifke særdeles
Imle
W
Amt, der sonnt-D og Aaket,
der optaudt.
:slfs.»13..c«)cedc.
Zuk- mcd Mit-! Dom-O og
du«-de Ohms - End-de Entaus Mc
nzqsrco soc-r Tørttkrsfclcn til dct
ums Flur under Wirst-Hoffens klang
Enldc Tsnm der lsøxqech nd i den
:;.1r.s st-;)Etsxpldtcs Nackt-last Mede
Lskjmmthaaudernc gerne cr ude Das
Hart-u til Odem-Welsc, vaka- vi
cis :1.X::.z Zmnd i Dort Widii »Oui
:«;D.-r m sman syndisbekendende
Und-must : Faslloiissah
— Et Aar levet til End-II «
Iwor alvorgfuldt -—- Et Aar, bot-I
Butsu-, Drd og (Nsrninger, For
fønnnelser eller Forsmidelser vi skal
mode-J mod ist-n. — En Gerninq
kan iktcs sum-s uajort. - - Et Ord,
vi hat kalt, og hvorovcr vi stannmsr
os, kan ikte flettes ud.
»O Ema-Ewigle
du muntre Vol beta-nkes:s.«
Züge Taufe-r var det, ui beim-i
tigede os med, og pomntudede hock
andre om under Zicytaarsnatteniz
Midsmtsvagt
Moden-J Europa Eorblødcr ijq oq
lidet under Enccrtcn as Man Hier
ter og sonderbrndtc Hemmt-L unle
Ivede vi et Rande-s og Miskundbedis
Aar-, lwor det Vekslede med Sorg
og Smerte, Glæde og Lovfang her
i Menighkden
Emaus Wenighed havde lige stut
tet sine Julefeftlighedet og nat-et
fvem M 2 Stde efter Helligtres
kongersdag, da vor Miste nedbrtknds
te til Grund-en Jlden opkosm midt
under Gudstjenestem men til trods
for streng Frost var der ingen, der
rjbede Lyft til at for-lade Brandtomsi
ten, sit-end længe often at Genesis
Sptrgqusalek »Hm-Isar, Heu-est
brmdende i vore AGier-tei- sent-entle
vsde vi mange Dqge i —- UvirkkomiT
· i
Dog, tem- kukide date me me!
. vt kam-, at der var tut- cis-!
sit-us Drdination den 10. Maj. —
Drtte faar tjene til lind-slyldnxim
for den Fejltageiie i Zalomonseiics
Almanak, lwor det berettcs under
oocmiirvntie Dato, at jeg bar væket
dennc Mmigthds Prasst i 25 Aar,
imilchi Feiltagelse mentiig er berigs
tiget ander Lied-J i Almanakkcn. Vi
fisstligholdt denne Mindedag um
kring Heftkens heilige Alterbord, soui
vi temporirrt havde beredt i den til
Tjeiiisste stillede ,,Gkangc Hall«.
Pasi. L. Pederscn bar-de vclvillig
inwdckommct Menigliedciiss Jndlm
drlsc og botiisntcs osJ incd de heilig-c
Gaver ved Alterbordet.
Eiter den heilige Stand tilbragte
vi en festlkg Eiteriiiiddag i Pia-liess
stob, sørst xsod chilmrdci misd kiads
Retter og glodc Zanitalek, og sidcn
visd Fesltolcy Imm- dist just its-c gis
ud paa at ffmiikosc deimc oller hin
tilftedcvckkcnde men nieset nur« sit
give Prwsten est opnnmtrende Uøst
under Vingcnicy las at liau med de
sto from- Trosirimodiglwd maattc
tjeuc i den heilige Kuldgsgcrning,
og vi opmuntredeits lijektelig til at
give Giid Ækc for alt! Menigshedeii
havdc bete-di den-s Prasiicfamilie cn
virlklig dcjlig Festdaa
Ved Aftentide koste vi hiem hver
til sit, men i Danketentplet sderinde
i Prwitens Bryft bølgede et Væld
as vekslende Minder om, Hei-read
Fett-tin i de foundne 25 Aar og
ftemste inatt til Smil og inan til
Grund, san det i alt væsentligt for
medc sig i et graadfyldt SimiL —
Den, sont san satte det, han satte
det. —
Herre! Tcrfoin ilkc dit er has
De mrnst mjn Ansi, da var im um
komnusn i min Lflcsitrjgl)ed«
»tl)i dit er Inns ««.«l’t. mig i Live«
4301. ils-, 93 »Im
;Z. Emidug ein-r Paaikc Lmvdc vi
arti-r en Højtidcligtusd, idcl vi demn
Tag under tjrklslich Cercmanicr
ncdlagde Mkuudksicucii :.l den Mr
ilirfit J Nruudftonon var indinn
rot iurfkelliqc Tofntiusntcr « Um
de.
5 Eøndcm eitcsr Irinitatis lmvdc
svi indrettht on skjrlcsal i den fast
digbyzmedc Kiriislrupt, sag ui inm
lcchs i1dm disk til Gudstjeneite, og
den forsømtts SpudagesftollxicrnLug
blev atter genoptaget til itor Wa
- sur l1.i.idc qatitlc ug inmi-. List
syntes for os, iom Vi kom vix-m
igen.
»F Herrens Hus cr godt at bo.«
Scnere gis alt sine jasvnc og stil
le Mang. Kirken reiste iig i forin
get og iorsksnncst Etittelfc, km Eis-i
dag den 10. Sept. var den jiisrdm
til Zulwtelse og blev indvict oi vor
kasre Formand Posi. G. V. Ein-i
itianscn, assisteket ai Kredit-us Pras
ster, fin i HIjtidsskrud og i fest
lig Proæssion vandwde fra Prep
fteboligen til Kirkem bærende de
hellige Kar, iom blev fremfat paa
Alterei under Pmludiet ira Orge
let. ·
Mrkdnwielfm var en gtibende
Dthidelighcd Wicht-den havde
under wogen Btn imjdesot den hel
UCC Dag- vg den blev ikke stuffets
Past. M hcwiie kafattet en
Sang for Asnledningem iom blev
hingek
Sasg lieb Wien If Eisin- M.
Mahl-, Jll» d· 10. Sept» 1916.
Mel.: Som Girren tlukier nei-ndelig.
Vor Masse timelk os til Fest,
Qg der-for vil vi sinnge
M W her som Blei-i on Gest
gamle mad de unge,
i ei Mist Brodeelaq
dem-e Heereni dellW
t indvi W Kirsc.
Web W san vi, M faldt
wwitrstmicme
WM,iomotndsiLII-sth,
Wissen-W
DAMÆWWMO
Wien-es W
sei-» sei-ei
P
XII
;
Som Føaiksfugl flog Ringen ud
Og fløj im Askvns Tut-,
Zaa lyjcr Kot-set op til Guid
Vil tænde Aandens Lue
Pan Hjcrtckikkens Alterbord,
Hvor ngclsen med Takkens Ord
Mem ofres Gud i Wunden
En Nnmduoldsswn blev lagt as
summ, I
E« Wolke lmsngt as usw-.
Men »Zum-: Winde-n pryde man,
Te Aag var ikke tange.
- J fka U Zvjnnnelsk Harmoni
Te alle stod hverandke bi
sit nsjsse Herrenst- Kirsc
Tu Wirken-s gamle Etcsn umsan
Vor Jequ —- Frelsens Klippe!
Im Tand tued PagtiZind og
Mund,
Ost-:- er lau aldrig alippe:
Pcm derme Filipose——cj pag Gras-—
Bin Pkcnigfkd bar bmt dit Has.
Og ofre dig det, Herre!
Taf, III-un Ecm og HelliqoackM
Tu kende ood vort Bärte
Du bisle oc- oillig rckkke Haand
At sbnzmc donne Kirsc.
Tot Værk er dit — ej blot af os,
Men Mit-dem Ennd oq Dsd M
Trods,
Den gcw du os --- o, Heu-ei
Vi bebe diq —- al Nachens Gndt
Du lyse lud dit Øje
Paa dem, fom her gaar ind ogud
Ast de for diqssig Me
qu M og Xw og Mechqu
Og helth Liv i Jesu Spot
W i dip- Ritte.
J. P. Hub-.
c.
Dc folgende 53 Tage iwidt vi
Kredit-us Rats-made og llngdomss
forbundcts Rats-noch- Eftek 4 Da
sch festliqt Sanktan skkltcss vi ad
Cur-) Wadis ca Dienst-I Tak.
i Emauis Meniglkd hat i det Aar
«501« im or fmtndkst dedro end fsk
«11«I·1.1.1·.«t, at Tru U mlsrlithd ba
Encsr fig Vei, kwor Vautro og Hier
Mnlde itirrrr pack llnntliglwdcr.
» Aaret Hutte-de med den dejligc
»Julcfest, og Ui sejkede en virkelig
ikiq Juletwjtid vnade i Kckkc og
Weist Pasur :’l. Nostuuciicn ds
jfoqtu os— m Umsc- Tjd og hjalp til
Jat forfkønne Festtiden for os. Pa
Fstor anmucssen var jndbudt til
:Ungdomssfurcninchns Julctmsfrih
var nch osJ Nimmst-nat oa pro-di
krws fide-I Here Gange-.
Ida or m 10 Im xmacst ind i Ju
lkslnaret - Luther-must « men a«
Hmok dcst set 11de nd i Luther-J og
’L11t«k)ordoctttucn—:s zødolaud distth Ju
belanr. Alt tiIanc fia - s Fike Hund
rednarot ester den lutlyerske Refor
nmtions Begtpttdvlsr i Tyskland, fin
det oi den tnfkcs Luther-dont allies
ret med sfterigst Papisme og tm
kist Muhmedanisme i et Vorberi
som Ver-den for sit-e Hundrede Aar
sidcn Ekfe kendte Mage til· ·
«Skin uden Kraften
er Artens stsrste Pest.«
Men Aaret et inde, og mangeu
en sod vg sitn Reform er os face
lagt i vor forenede danfke tut-her
skc Kirke i Amerika Maatte vi Ins
ret af Hierte tage dem op.
Luther var det fo, der gav Me
niqmand en Bibel, som han kund
læfe — en Bibel paa Modersnms
let. -
»He-n lukked’ op den Bibelwo
fom var san fast for-MAX
Nu et vi anbefalet, at vi i Ia
rets Lil- skulde sonnen-lese den
Bibel, som Luther sterbe Kissen
qeliq for det bot-de Lag as Fellei
idethan—-kom hausen-umhaut
fisq — Ilærte Herren- Profeter us
Aposer at tale M.
Sau lud os nu lægqe Mut paa,
der W Wien for sitt Dit
at gemmnlæfe vor dyrebane W
bog 4 M WA.
Io- sk der das Um m C Puc
W II M» III-It Is- .
weis-A ) «
To oq m kmlv Section »ftock tauch« fcm Mil fm m) Jeru
lknux Tor or riqolig med Band zma des-me »much« nq et sher Arcnl
as Juli-:- ,.r.n-..s.c« tjlsnsmsr DIE-J Te Infkcr en qod »st0rk mnd1«,
Im er dunk- Hsn lsikliqstc km bedin- i Baum-L Prjcs VIII pr. »Am-.
G. O. Hikcheoch Glcndive, Montana.
NBST08, OARROLL 85 HERIGSTÄD, Minot, North Dakota,
.X·ix««k.s-1·«1-. tillknlpr til Salz- (1·-n-s 160 Aust- Nin-« llszz MII
sxil fur- l’nl--nn«-. N. l). Und kmplsrupis ug l(t-k-i1t.u1" Nil-In fix
dicht-« pr. ANH-, hvjs Jcsn (,n·(-t«t.·t,t.-iss for l’lo·jiss·;tss»msn. Lyku
Hlkiunk Yj hin- nniLW Hin-m up til IUHU Kerl-s til Hitlg
Mun- Znsinisk Nah-lag
FR. KORT OVZR MONTANÄ OC PRI 0PLY8
NING utsgissusndp Hin-s- iszz ,sz·-r«j«r(l M JH
tIHrJlezss Jsluntiniik chm til:
North Montana Immjgmtjov Ass’n, Dept.R.,I-lavre, Montana.
Äiiss skimsljnxnjskp Sprug tuln lust: