Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 17, 1917, Page 7, Image 7
mmu et Naaleøje. Frei Engeln (Fortlat) Det var ligcsom et orteligt Verricin inclleni to Mwlid af femme Ztilliiig, og lmn vildc itke vasre Zkyld t, at dex mullgvics tin noget imelleni dein. Bonifa ber kimde tut-fes ligesasa let sum ct Rig, og yun vildse tlle bidrage til, at Venskabit mellem diks sc to saa lest forstellige Mand lisd mindstc Staat »Oui« er di- sødc suiaa Durst-« spurgtc Fru Cim liffe, idist lmii san sig oin i dct propre Kutten, sin om hun vciitedc at sc«alli- femtcn imgne Kylliugor pippc frem i en cller enden Ktog. »Mi« hvide Høiic er ude i Grunde svarede Ma dam »Ja-Ich it It shun reiste fig. »Hm Di- Lyft til at se den-, Fkiie?« »Ja, gerne,« lød Zunret Da de gik gisnlicm Hauen til Otaardem opjordrede Fru Cuulifsc megct nedladendc gamle Fogsc til at gaa med. De snmn bunt-M gulc stijlläugcr bleo tagnc from fra Hauen-Z Vitigck for at prassentcres for Prasstcfruem der koste dem i Ost- Ord. «Det var nie-get elskvaskdigt af Dei-es Hitstru at lade jin Haue itdrugc Dem for mig. fagdc tiiui til Nani le Fasse, »De ved not- at Martlm Tart ikte nie-re har Held mcd linc Kyllingec Men lwad ital jeg Mre med disfe ste, smaa Etabnimiert Mit lille Ellen-les vtlde krumme dem iiijcl as bin-c Wir-Ie- simiimrt lyan illa dem. sog hat itkc Raad til at holde Bittncpigc til hatt-, og Di- lan tro, dct er itort Bei-Just at bestasjtige ham Tagen Weiman ziiiiidis Te sit-le lwficildc Oe lud-c lmaa Tiir en Itzt-cis Tid sollt-i- m, indtil dc lilioisr lzdt størrc og timno Poesie sig tells-? Ton Linidc Hønis ladet til at unsre iin ficrlig Moder for dein. Its ist-d litt-, Ins-or dct nich glori- ijiig oiidt, dcriom de ittc lllcn wagst-ich sont do stiildc. List vilde imsrc Dyrplageri.« »Ja, Fruc, l.!d Te dein tun blive t)-.)-J Den .i;1.dc Optik-X stinkt-do Streut-as- fwiksc Eifertcligt »Ist er als tid oclgørisndu sm- 1«-.1 .It -·.« Hi Luxu- imnlc imc sittl lingck und-er iiilc Nin-L r, Ja ji«-g imslur tun. at ji«-I dltjD kunde imm- inst Her Ei Tct or en leiscudc siliiitmtism til noqu dcxlijs er i :-or Bildt-L os, riet er sin- iiiå-. «.1«n oni jin Lmrtc Arclkxsruti il-,1sc: »Dost- uste txt-de gis-g wi samle diuc Wul, liqcfcsm en Him! sur-immer linkl mit linkwx nndxsr iuie Viimctx U J nildu sllc.« Tsl er Haft at lobe .liull·:;i,usriic prwdifis for en si-lii.« »Di- isr en wd Monds hqu smt Cunliiic rnilot oq imadmt «in min Mond siziisr altid dct dumm« Sua ladet im altiim miiw fnma stollaner vlch liozs Tiere-J tmidis Hono, Madam Fug-fix sog er mmet til ftcdsv tin-d dem-« For Fku Cmiliiics to,1lijetii,l)avde hun cndnu et Bespg at got-c. Tot var blcvct en Æreslag for hende, ikte at lade nogcn Dag gan, udcn at hun bessgtc Fru Hei-ford, for-di thun var ganslc ene, tun med hendes Elde Dotter Jemiy til S-elftab. To eller tre Gange om Ugen kom hun sent pag Eftckmiddagen med den for sætliqe Heu-stat, at Fru Hersokd fkulde bede hende om at bltve til Middog Däddagene spaa Hersokd Slot var M Mode lelv om der itte ventedes Ersten og tnqen forstod saa godt som Fru Quillt-sc lwor moget Whchageligtdeteratkunnesætteilgtileth dassmmth lpm We hat softet en felv nagen Ængi stelle og Beim-ring, freian til et, iom dar været Pla ge Dosen stqennem. Da hun altfaa var bleven befriet for den lille Bekytnrim med Geniyn til Isine Kylltngeh Its dun Tettet henad Vejem der firte sra gamle Festes M til Mford Glat. xVL Ftu Hekfords Sinnes-· J sit inderins Hiertis lnwde Im Heriord unstet en annsrdia Oanne tnod Tr. Vom Tot-di lmn absolut for bød blinde at reife nnsd iin Zøn til London. Eiter im Mondes Tod lmvde liun lnn imer der en ein-sie Mana oq da tmde linn vasrcst ern-, iinn en ttpmmtet, nlvndt Winde Nil-wo nn, da Jnfiin ilinnodis sum en førins Rang-I Ein-nu- i wide Hin-NO war linn lilisnen inrlsindnst i at ledia.«;i- kunn, m linn nildxs doij ian umn- lmms lnit fin Tcl ai den Wanst» disk tilinlIt kmni Lilliosxs Brom slrsnmnsde unei- ns Lwnrnlleliu N nun-bin m den inmi Pige valtc ndcn Tinvl ntms end Omimsrliknniwd nnl til at qore Insndis indlnldif og sorfi1sinusliq. Ali-d at inm alt detle lmgede Bitterlicd og Hanne lig lom en Onn fast i Frn Ocriords Werk-: nien den slarmsins Brand var doa anlelfcn as, at lwiidcs nsdtvnnane Fraun-tolle poa ingen Mundes gjorde noget Slaar i Jnftins og Lil lis Glasde Det var on trift Tid for Jcnny Cunliffc paa Hur lot-d Slot. llndertidcn iriftedcs hnn til at mein-, at sLivets Godct var lisjst ulige fordelte Lilli var Awina til Hersord og alles Publikum medens ljnn sym- cn sat ttg Priesteka ined stok Fainilbe, og of lwecn man ventede, at hnn llnlde være taknemlig over at indtage Lillis Plads, at stulle imdcvholdc en limefuld, egens linkle gammel FOR-Ende Jennys Mod og Zoolnwdigs hed blev ofte lot paa en baut-d Bim, og Ilmn blev tun paa sin Post formcdelst lin Mai-ers manqe Vsnner oq stn Iaders Deltsagelle og Kastlisrhed Frn Cnnliffe sure ltillede hende de mange Fordele, der lulktte med at væte Ssklkabsdame hoc den egentliqe Frite til Verlor-IV som bog irods alle linc Fell var qod lnmd sine undergivne. Medeas Pastot cunlkffe ma lsin dksmmende, lkaværende Mai-de tolle til hende om at bære sde aner Byrder oq lqaledes opfylde Krisis Lon, idet ban foreltillede sln Mk, at del var at gsre noqet for Fee-Ihrem naar linn forstgiekat W til lidt Glcode og Opmuntring for en Jemw w altid alsd, naar hendes Moder Isom tll MMZ M da qlk den lange Akten hurtigere end el btts Fru cmillsse Ost-te med bemidkinqsværdlg Saal WOMWMMIWWWOU Mit Wden l London, pq W W aberettlgede —J--sp , « - Im Tunlisse til at benytte enhver saadan Lejllghed. »Det er næsten, som om jeg ingen Vorn havde « bemærkede Frn Hersord, idet de ester Middag slog sig ned i en hyggelig Krog i Dagligstnen »Der er jeg nn llge ester Uge og Maaned efter Maaned onerladt ganste til mig selv uden andet Zelskab end srennnede.« ,,Det maa De ille sige, tasre Frn .s)erford,« ind vendte Frn Cnnlisse med Banne-, »Dein-an endelig ikle befragte Jennn on inia som sretnmede. Vi har tendt Dem llrnge not til at holde cneaet as Den-. Jeg tror ilte, at selv Lilli lsolder niere as Teni end Jetnn).« »Nei, det Mk httn uiit ille,« suarede Linn. »Im lul villia indrønnne, at Lilli lanatjra er, sont sen lnnde anste ntig init eneste Varnelknn Onn Isar allfor lnange eane Luner on Jiidnild, sont Jnslin er taahelia nof til at billige og tin-re. Sen snnesz nn altid, at del er lnsdsl sor en nng Pige at hlide tarvelig opdranet nden altfor store Tanter oni sia selv Da sin Frennid, soin nn s. Els. JenntJ. Tet er altid til stor E ade for de unge, naar deres Fern-was sage at ndsjnde, lmad de holde as, og hvad de Elle tan lide, og det er netan Justini Fejls Tet er Lilli snrsc og Lsilli sidslst, sein unt der ilke nat andre i Oele Werden end Billi. Hnn tnnde have nn digt at have alnorliae Ting at tienke paa, og i Etedet for liestytter Jnstin Elende sor seln et loldl Vindpnst Da Iea dar i aendess Lllden nur jeg allerede Junan Moder, on Te ded bedsl, at dette betnder en Tei Allein- og Be kninri1m. Jeg dieu Ente, ior jea dar Jnue :’lar, Ente ined en lille Tretig.« ,,«Let er aaunligt at basre Kling i sin Illi,idotit,« ei terede Jrn Cnnnlisse. »Ja, deri lmr Te Net,« oedblev Frn Hersard »Ist-g sizser alt t.d til Jnslinz Lilli tmnaer til .’l Jor, se en Malta paa, kunntedei ntit Lin liar e.u«e:." sxrn »Der-»in st«lnd:eae, t.1;:ede du laws nnmiillaisp endet paa sin ttxnipe ned oder Ztnlderen Ji soldede sine snrellleiakte Hand-er i sit Eled Jena«-.- Tiuut par nieaet lindelia III-un Annae ester al :)i11 neiki I d ille entkt Im sinni, derinn JInn aa me last en sannst s sinkel nieie oa lind-ne pai, nnn ioit sank Linn int, en Ujatet Ente ;.. « en ;.«:«-.«.i :««’.)ed as ame nnipl.naer, dar .1«s.: end-un en stateiia Linn-, Der dar aansle dasrdiH til .k" « .-«.-s flinke i Landen sont Jnslin Herjardg Mo «i. -.«« .j,s.-s«s.«nl««««id i:l Ljendeci Form . «· »Hei leilier daee straalet i iin praglinlde « - .s ne -.-«s:.«:s Dis »Man-nein- Forteisene i Ztedet «-.«. .«: ..«.. s s-t-.·s1«d nden andre Llenndrere end Arn .,:n«:::«2 Ja Jennn » «- :s.a nsii U .s,« net-an ')nn, ,Enle i Tndeaarszs .-..e«·;.-:; u-« i:!.« .ii le Tie i ins es ter lnin Mand Da name Il: law isx is i-) iiitede si1 nted min, var seg knn LI- .Il.n, on all le «sa«en.:-)se1 ded, lniarledes han forsømte Ins-i, Her at lzlje stixlara ear ldat. Illt slnlde rette sig eiter :liikai«a, liaennn aät nn niaa rette sig efter Lillis JndUiin Tet nar aldelesz nnyttigt og fornges at sores inlL nun Mand, nnad nansz Estergivenhed tnnde sore til, Jan nilde odelnsgge Iliilard Jseg niaa oste tasnke paa, at Nil-nd ilte vilde have svigtet sin Moder poa hendesz aancle Tage, selv ont han var sbleoen ninds strasntet Herre paa Godset. Dicl var en god og tierlig Dreng, vidt sorslellig fra Justin, sont alttd er kold og stin. Hat Te ikle tagt Miette til, hvor kold Justin er?« «Maasle lidt, nsen det er doa tun lidt,« lade-m niede Fru Cunlisse med Forbehold »Von er kold og stiv, medens min slaskkels Dies var en hel Modsætnina,« dadle Fru Her-ford. »Un dertiden trot sog ·virkelig, at Ehan misunder mig min Jlet til at vcepe Frue paa Hersord Blat. Al, det vilde have vceret anderledes, dersom Rikard var bleven Herr-ex lxan havde med Glasde overladt lsin Moder den fsrfle Plads paa sit Fasdrenegodt Men det var meaet klagt as gamle Hersord at gsre mig til Frue og HersteViUde paa Hersord, ellers havde jeg for lcenae siden maattet eige Pladsen sor Esther Linn-, og ihvor slnlde jeg saa den? Gar De alsdrig vidst det, Frn Cunlisse?« »Im bar aldria tasnti paa den M tlighed,« svarede Priestesrnem og det var gansle sandt, at hnn ikke havde tasnlt der-paa. Hendes Mond satte sterng rror Pris paa Esther Minn, niedeng Frn Ennlisse slet itte syntes om Wide «Men jeg vidste det for manae Aar tilbage,« sag de Justins Moder, og rystede paa Honedet, «det er Xun ntin Maide Momente sont er Skyld i, at lnm ilke er Frue paa Hersord Slots Eilli ved selvsslgelig intet slieronh on Jenny niaa heller ilte sige noget til l)ende. Jnstin lonuner et Par Ganges oln Ugen paa Eketnii t«n1eanarden,ogUilli tildringer en stor Del as sin Tid der- -t.1ttel srs jkf, enn ,.i de aldrin fault-des stillet sin W der i Vaairan en ellir iesst en liel Vintei til London, ineoensz hnn nlaa blide ene l)jenune.« et var en stor Zorn for Dein at iniste "l)am,« be nasrkede Zrn Cnnlisie «Al ja, sen ded, lwad Sorg M sige « stilledeihuw »was-st- 1.d del disk beau- end jea La dst er netop, lwad ei lli nmnxslen og Jnslin «sor ødriat nnd Hnn tender næplse Sorg as Nava. Det er gen-dem mig, at han hat full Godset og sin lyoje Rang: han tan tatte mig sor at han inde i London kan være liae med del sornemme Selskad.« »Man san icke andet end dadle ham, sordi han saa lidet stjnner paa, at De har været en add, oposrende Moder for ihamf saade Fru Tunliife »Hm har alldria tilaisvet mig, at jeg gistede mia sor anden Gam,« vede Fru Oel-ford. »Hast var tun en Dtenq, da vi ssrste Gang kam til Das-proz meu iideu den Dag, leg ble Fsru Hersmy hat han altid haaret Naa til mic. Og hvad var der das blevet as W, sdersom sog ikse havde wistet mia iaenf san can takhe mig for hver Oste, han elek. Hau glemmer gansce, at than itde hat awet Godset efter tin eaen lFadetl Men ihan hat awet sdetemWM-UPIDWMUMUM ham da Lilli at sorlade mia oa reitse til London-« «Oa smin Mond har »das saa stove Zauber am lham,« adbtjd Fru cunlisse med tllbaaoholdt Dame. »Jet- trok wittmhauWMMdaahamend M Mk M er W« M Su- W- « haWMllleMuWVmWsDeer en W sei-Juli Noaetesier WIIUCMMMCI M MMMILMMMWIMÆIW ist-W » fasin, oaingenkunde værehuvtiaereend leL Unge Rikard Versuch To Gang-e havde Justin fastfat Degen for «fin Hjems konrft til Herford, og to Gan-ge blev den opsat i sidste ØiebliL ein-r at der hver Gang var giort alle tænkelige Forberedelser Pan Godfet til at niodtage hain laa fest ligt sont innligt Selnfølgelig var Frn Herford nieget iemerlig herum-L sein oni lnin Pan den anden Zide ncvs flen lniude Iileint sin Elnfielse over itle at viere kommen ined ti London JJhi efxer et Par tennnelig alvorlige Fsdrkølelser var l)n« kommen til den Zlntning, at Dr. Viie nnilixixsisz nanle met-et i jin inlde fliet til at iurbyde liende at reife. Men Jnsting un Lillici forlcrngede Op lwld og derived ndiatte Hienildinsi var en nn Forneers nielje nied Elend-» JH Eini- sillnspk -.i ·nii.ied tjente tun til at gine slden im ;I·’nring. Tet knnde inne-is l.itterligt to Manne at ninntie lnkHe TiLiresJthe ni Nrent og Blum ster, for san at se dein vix-ne i det meine Zulskin :x’cmr Jnslin m Lilli nn iik Lust til nt konnne liieni, incmtte de konnne sont alniindelige Mennestek, som Præitens f. Eis-, sagde Frn Herford med Harme. For nnden Hang liang Dekorationerne og vnr nee ften niisne, sinnt Lands-innan Børn lniude gjort sit til nt sljulde Bloinster og Gmnt seist ved itadig at Vande dein. Men pack lestand san de alligevel iriske nd, og det innnne niente Wniie Dort, da l)nn fik Lje pan dein fra .I!ii;s;1e1«n., der lna incelleni Hersord og Ereinitngegnars den. Krisen i Dr Unnnszs Ziiidtnn tat iurllenqit foer; nien Los-life uni- endnn paa Umarden inn Zlniepleier fle, 031 diri. zur den ferste uirlelige Fridag, hun hat-de haft, fiden lnin indtng sin Plkidii der. Den lnnje Jndespucrs tin-g i det feindlizie Erizieeiisrelie Lin-du ejeninnlizi giurt liendu mer-»- end fiixixninlin niidtnqelq Dir den niiide, iriile Init, det similende Z-» Ttin Hi Runleneis nnintre E.in-,i. XII-in standiede nijdx imi «.n terrxixsfeijrniig Klip pesti fut« iit se net oder Talen «i««f;- its-eilen dlirndende Anikse Bund-Oin Tirntke fxi liie sei kiiiktrti Ei ins-ehe siki Ue lein Ali-nun Tritt-H in) il den n i t n d ed 11i11113q, ;-.i den »Ist-de Dust-se L.iiids:.sne:n— Wide ..:"11 d er li ligt ilzikslndiy uki nettil indng for en Lkl Jtdiiimtenh sinnt kede nnd «.«lnniieer Jg Vinnsleiy kei« iidiuldede iig for dsn i:·:·"le drtsrijes Fm det iirlainede Tnnm 7.1«-1 Mr Lqitan ;.:;.«·-e et stun, todt Prinzi, sag End-er .;l!..- Tisisii neu tm ins-: siite in Tektazielie i den .iliii.:I,-ii,1e Fi«i.0s«t.·niinn,i les- u-. lille Liiinpel tun Winde-Indus Jst-ir teiiollerne rsnswe til Zolnedgaini, on Liedeslnziensti »f sLs Tniee les- --ci« Laune nied en iuid.1«li.i, seit T;s«nld .·«l11«-."«.- «·..l«« ni» ionc uniie innden lnifte tilliage zins de der iltx miet sogen Liniedning til at sinnlke ; wö bi).-n; knen lnin Jst-de oite lnn«t Tale ein den nlniinkclis lige Hlxisi det nor blandt alle, dn Iliitnrd Heriord eilen izdt. eg niedenis nun san Pan Priigten og lntted.s til det sidflx VIII ung, sit lnin Innltnnrliz Tnarer i Eine ne ««Qeriuni al denne Stads var til Ære for Or. Tielis Hienilonish vilde ieg gerne dø nied det iannne,« Hunde hnn sanfte højt »F det innnne ruslede det i det iJrønne over nen des Horn-T og denne Støj sit liende hurtig til at se op, tyvorved hun sit Lje paa Fett Heriord og Jenny Cun «liffe, der bsjede sig nyizgekrigt over Mitten ,,,Ao det er dis, Lonise,« sagde Fru Herfordx ,,v harte nagen tale og sit laa Lyft til at se, lyvem det var Du talte maaiste med dig selv; jeg ser singen andre has die-« »Ja, Frue, jeg gav mtne Tanker Luft i Ord, og De ihm-te ninligvis, lhvasd jeg sag-de?« »Nei, aldeles itte,« fvarede Fru Hei-ford. ,,Al denne Pnnt og Stads i Landis sit mig til at tasnke Paa Or. Dieb« iagde Lousife sog saa stift pasa Fru Herisord «Siden han blev født, lmr der itte nirret Anledning til nagen Fest i Hei-ford, og derved koin ieg til at twiile paa Von-J livlige Vaisen og smntke Anstat Hvilksen Uret af hans gamle Fader at bersve hom, hvad der med Rette tiltom hom. Blandt as fasttige Falk kun de fligt aldrig ste; sdet er snarere de store, som er haar de mod deres egne.« ,,,,Det svar ogsaa haiavdt, Loniie,« ihuistede Fru Her ford; ,,nien jeg tnrde itte indvende et Ord derimod. Ri lard Hekford spurgte saldrig om min Meiiitig. At, niin stakkels Teeng!« »Im antagek, at al den Stndss er for He. Jiistin,« vedlsleii Louise og pegede ioragteligt paa Deterationer ne. ,,Hvoknaar komme-: han hjem fra London, Sich »Im ved ilke, hvornaar de kotnmer,« searede Frn Herford; »nn er det blevet onfat tu Gange-, og ieg gør ifkc ntere nagen Forbetedelser. Hvorledecislmr den gmnle Hi. Linin det?« »Halt er ledelig og undlwldseligM soarede l)nn- »Bist er ilet ilkse godt for Frølen Eimer at viere meget sont nien nised l)mn, tlii ihan piner oq plniier liende nden Op shør. Hver Gang lnni lonuner ind til hinn, nma jseg lidt efter sende. hende bott. Selu onc jeg link faaet tennnellg and Mast ever dani, har denne Tisd taget meget paa min Farbe og mer Kræfter, i Aften er jeg saa træt, at jeg kunde have Syst til at geerde ihvert ØjebliL Kan De itke se, om der kommer nagen «l)enad Landevejen, Izu-ten JennyW Landeoefen laa klar og iri i Thele fin Udstrækning, og for et Par Minutter liden var en mandltg Stikkelle llaaet jin-d paa ·den. Gan gik nieset langiomt og ts vende, faa at han ikke var kommen Landsbyen vet man e Stridt nasrmere Enten tmn var en fremmod eller en der fra Egnem der nsuszkom llijem maaske eftek en lang Fmvævelse, mactte han ·i alle Tilfælde være et meget upaavirkeligst Menneske, naar han Xunde gaa vi deve uden at stand-se et Øieblit og betragte det stille-, smutzke Vers-ord, der laa forcm ha-m. Denne vansdrende Mund gik langlomt henimod Lands-Wem than var end nu for langt borte til, at de uns-geistige Kvinsder kunde Ifkelne hans Trieb men Ihans wide og Heldning min dede nieset om Justin Hei-ford. «Det er »dr. GeriordP udsbrød Sen-um ,,men chvot er Litlik Ogsphvotfot kommen than thm til FodOW .,«Stille, fttllei« udbrød Louise »Man det dog va ste Mictf« Gim blw pludielig W vg Mel-e Banden mod litt bankende Gerte, modens tnm nfravendt stirrede paa SWsen derbenne pag Lenkt-Mien. Hei-des Ansigt »Mme enmidekliq Umstogenubestrtvei WOM MMMWAUUMMMM denstilletttsh oqidstimmnegitdthvejs »Hu-ein ssiger du, del ers Miit Sjnl Fir mlq dpq helf til Ihnml Ell-er lasd ham hurtig- hurtig lomme til migl Hvor er han«-» Men tLouise lvarede Me. Hun holdt Haanden for Øjnense og hande ikle Tanke for and-et unt-tagen den lille Plet as Landevejen, hvor den høje, merke Stil kelfe stod; lhi han var atter stand-seh ligesotn om hcm ifle :.sids1e, i Tinilken Retnlng lian skulde gnu. Dei vilde simpelt lieu baue vieret unmligt for Lonife nt spare. Den dolus Hengivenhed hun lige fta Bin-n hande nee ret li.l Nifmd Herford, gjnrde liende sinm Inn lmzide «ild11»if«k11ri1.1dt den for noqen, on tm maatte lum me get mere viue pna sin Post, deriom det Diikelig var f.mdt, nt denne fjerne, utydelige Skikkelfe, der stod mad vild midt ima Landevejein sknlde Uise sig at soc-re den lange sama-de Zein- Hans Hei-de og ranke Holdning lignede saa meget Justins, men for Thendes LIan var der dozi en lill.1 zur-ich lmilfen knnde lmn ikke sige. Hnn gil ille lisenad Vejen med roslig, selvbevidst Gang sum en Herre, der nu snart swd ved sin egen Dørtasrslel Denne Vnndringsmand tsvede og tøvede, sont om intet Hnses Tin- nilde aalme »sig for l)sam, konise drog et dybt Sul, dels uf Angst, dels af sGlasde, og san op paa Fru Herford og Jse111n), der liegge med Undren on Forbavi selse iagttog l)ende. »Te! li« Or, Dieb« sagde fnm alter nsikse:«. »Eu delig er Ihm kommen «l)j«eni,« llden at fige mer-e slyndte hnn ssig nied i Talen lau-ists med Landeneien, gennem en lille Lund as nnge Traun-, iom Jiisiin imvde ladet plante, eiter at Zum Linn de unertaget l«30dset. Hnn løb sna hurtig-i, lmn hinde; Hi lnm nmntte møde imm, før hian kom til Landsbnen Misd Rittern-ed iiisiilte imn p.m, at innen auf-re wilde kiilie fmm inslkmnmein ilke engang shans Moder-. Nu um« Inm konnt-un liibnge im fine Nejier i de 71«-.s:iiiiiede Lin-de, ug ikm um« der don innen Pinds till Um E Tuns eaei Oft-m, under lians eget Tag. Linn its-new Lundevejen, før han gik igeiiiicm Umn men ind pan Kerl-Mem on hun stod Ved Nødtjørnlneki len un Denn-de mn inmi. Sinn-l knnde lnm tndeiiq stel ne len Ins-je, imitizle Mand, lmns Anfigi iiar sJilJmstidt on tun-:- Lsnsnder mørlebrnne Hendes Strnbe jnøredes sammeln km liendesd Lieber var ganske iørrex me« idet lian gis is.«-1«l1i, neiede lmn pnsa qmnmeldags Man-de for Inmi. Den fremmede flandsede og fna fisklrgende pna liendes »Sie Tief!« ndbrød nun fchlvende og dienende ..,wnd.s1- Te mini« spnrgte lhnm ng et Alcid Un trnk viite jin prm lmnis brune Jlnsial »Ja, ieki er Ni kard Oel-Ford: men jeg kender ilke «De:n.« »Im er Lunis-e Tari,« fstnmmede «l)nn ftndig altior denn-get til at kmme tnle rolEgt. ,,Som Born vogtedq jeg illasssene paa Klipperne.« »New, faa huflier jeg Dem,« sag-de han· Terpaa gil ilmn videre lieu-ad Vejen, medens Louile fnlqte et Par Slridl eider «ham, forvirret til atiurde vone at siae were En Følelfe af Lilie-: Skuffelse gar-s liebe zum lyendes Hierte Det var som et Balger- der sen-les op til en fobensygs Lieber, sog idet denne med Lllsqilsrliglnsd vilde tømme det, vier det sig at vcere tomt. Den lange, bange Vendetiid var -fordi; altld hav de hun glcrdet lsig til at skulle byde ham velkommen ·l)jem, og nu kom denne bitve «S·kuffelfe. Vel klarede haus mørke Anlfiqt llidt op, da han genkendde hendq men lidt efter vandrede lher-n vldere, uden laa nieset Tom « at se paa lyende Gans Klædedmgt var gammel og IM slidt, og de store Stele var M og ndtraadde; men han Tignede alligwel We en Wer. »Hu Dick!« begyndde Mise, ldet bun fattede fig. »De maa ikle vise Dem i Landsbyen i den Klædedragt.« »Es-vor skal sjeg ida gaa shen?« spurgle han, idet ihan vendte iig om imod bende. »Er der insgen i hele Hei-ford, der vil give mig Tag over GovedetW »Jo, Reises Moder hat ventet paa Dem og lwnges efter Dem. Vi faa Dem langst bovde, og jeg ikvndte mig at lebe Dem i MIøde for at byde Dem velkommen Gan lige op til Flotte-h Hrs Dick. Følg den nye Kørevei sont Hv. Justin har ladet anlægige, saa undgaar De at blive lset i Landde. Det er ikkse passende for Dem at blive set i den Klædedmgt.« »Don fnlgste sttaks den-des Raad og flog ind paa Kørevejen, niedens Louife gsik ydmygt og undikyldende efter l)am, ligesom en Hund, der er blseven jaget hieni men sinm ikke helt er forbudt at folge med fin Herre. Hun vidsie, at del vilde vasve mere Passiende for hende at gan hjem ckil sin gamsle Moder, saaledes som liendes førfte Heiisigt band-e vceret, men chun maatte og vilde ielv se, inwledes lisnn blev modtnget lifennne »Er min Broder l)iemme?« spnmte han, da sum fik Øje paa Slottxeh »Nei, lmn er«i London, baade lian on Fraer ;«illi,« svarede lmn ivrigt »Den-O Moder er ene «l)jemme· Aa, Hin Dick, lwor nilde jen ønskse, at De var stummen Mem sont Herre til Herford.« »Im kommer tilbage sfom en Tigger,« hvilkede Eian mer-e til lig felv end til Ehende Louisse We Adel Bitte og haarde i hans Sen-one For-an dem liwvede det gammelsdags Slot sig nied fine takkede Gale store Karnapvinduer, omgivet af det smukke .Haveanlæg. Bagved sdet laa de imsilende Marter-, hol-r de store Faareflokke græssede Louile faa ihm CI »denn-e Herliglhed Den unge Heere til aslt dette var nu kommen sHiern, oa han lhavde lagen Del i det. Det var lkun altfor landl, at shan com hiem fom en Tigger. Det var let at se, at der stod ingen Minder on ven tede spart lham ved Divew Der sstod kun en as ijitvs ·f-ollene, fom forlva·nidt, saafnart Risatld nærmede sfin sden høje Stentmppe Loulse fulgle sstadig l Geleite pas hams Ved Jndgmtqsdtren flandfesde han, lom am ban ikde uopfordret vilde gaa over lstt M W tLænae sfik than ·ikke Lov til at ftaa luden-de og wiikksk der; khi Jenny Eunliffe kom Kam lanasomt i Msde og raste ham frimddig Hamden til Voldomst. »De et Im Herstde længe sapnede Sanf« nd brød lnm med en Viertel-is M.»W De komme lud « M Wende med det sammt-? Hun Wede, da Louis sagt-e, qtdetwkoem Vindeselgemwmgim Gan Mdde N M frn M W nd W Mel VII LÆMNDWMM cunduri d« Nile- M og lancsomt M M w W M MWD »