mmu et Naaleøje.
Frei Engeln
(Fortlat)
Det var ligcsom et orteligt Verricin inclleni to
Mwlid af femme Ztilliiig, og lmn vildc itke vasre Zkyld
t, at dex mullgvics tin noget imelleni dein. Bonifa
ber kimde tut-fes ligesasa let sum ct Rig, og yun vildse
tlle bidrage til, at Venskabit mellem diks sc to saa lest
forstellige Mand lisd mindstc Staat
»Oui« er di- sødc suiaa Durst-« spurgtc Fru Cim
liffe, idist lmii san sig oin i dct propre Kutten, sin om
hun vciitedc at sc«alli- femtcn imgne Kylliugor pippc
frem i en cller enden Ktog.
»Mi« hvide Høiic er ude i Grunde svarede Ma
dam »Ja-Ich it It shun reiste fig. »Hm Di- Lyft til at se
den-, Fkiie?«
»Ja, gerne,« lød Zunret
Da de gik gisnlicm Hauen til Otaardem opjordrede
Fru Cuulifsc megct nedladendc gamle Fogsc til at gaa
med. De snmn bunt-M gulc stijlläugcr bleo tagnc from
fra Hauen-Z Vitigck for at prassentcres for Prasstcfruem
der koste dem i Ost- Ord.
«Det var nie-get elskvaskdigt af Dei-es Hitstru at
lade jin Haue itdrugc Dem for mig. fagdc tiiui til Nani
le Fasse, »De ved not- at Martlm Tart ikte nie-re har
Held mcd linc Kyllingec Men lwad ital jeg Mre med
disfe ste, smaa Etabnimiert Mit lille Ellen-les vtlde
krumme dem iiijcl as bin-c Wir-Ie- simiimrt lyan illa
dem. sog hat itkc Raad til at holde Bittncpigc til
hatt-, og Di- lan tro, dct er itort Bei-Just at bestasjtige
ham Tagen Weiman ziiiiidis Te sit-le lwficildc Oe lud-c
lmaa Tiir en Itzt-cis Tid sollt-i- m, indtil dc lilioisr lzdt
størrc og timno Poesie sig tells-? Ton Linidc Hønis ladet
til at unsre iin ficrlig Moder for dein. Its ist-d litt-, Ins-or
dct nich glori- ijiig oiidt, dcriom de ittc lllcn wagst-ich
sont do stiildc. List vilde imsrc Dyrplageri.«
»Ja, Fruc, l.!d Te dein tun blive t)-.)-J Den .i;1.dc
Optik-X stinkt-do Streut-as- fwiksc Eifertcligt »Ist er als
tid oclgørisndu sm- 1«-.1 .It -·.« Hi Luxu- imnlc imc sittl
lingck und-er iiilc Nin-L r, Ja ji«-g imslur tun. at ji«-I dltjD
kunde imm- inst Her Ei Tct or en leiscudc siliiitmtism
til noqu dcxlijs er i :-or Bildt-L os, riet er sin- iiiå-. «.1«n
oni jin Lmrtc Arclkxsruti il-,1sc: »Dost- uste txt-de gis-g wi
samle diuc Wul, liqcfcsm en Him! sur-immer linkl mit
linkwx nndxsr iuie Viimctx U J nildu sllc.« Tsl er Haft at
lobe .liull·:;i,usriic prwdifis for en si-lii.«
»Di- isr en wd Monds hqu smt Cunliiic rnilot
oq imadmt «in min Mond siziisr altid dct dumm«
Sua ladet im altiim miiw fnma stollaner vlch liozs
Tiere-J tmidis Hono, Madam Fug-fix sog er mmet til
ftcdsv tin-d dem-«
For Fku Cmiliiics to,1lijetii,l)avde hun cndnu et
Bespg at got-c. Tot var blcvct en Æreslag for hende,
ikte at lade nogcn Dag gan, udcn at hun bessgtc Fru
Hei-ford, for-di thun var ganslc ene, tun med hendes
Elde Dotter Jemiy til S-elftab. To eller tre Gange
om Ugen kom hun sent pag Eftckmiddagen med den for
sætliqe Heu-stat, at Fru Hersokd fkulde bede hende om
at bltve til Middog Däddagene spaa Hersokd Slot var
M Mode lelv om der itte ventedes Ersten og
tnqen forstod saa godt som Fru Quillt-sc lwor moget
Whchageligtdeteratkunnesætteilgtileth
dassmmth lpm We hat softet en felv nagen Ængi
stelle og Beim-ring, freian til et, iom dar været Pla
ge Dosen stqennem. Da hun altfaa var bleven befriet
for den lille Bekytnrim med Geniyn til Isine Kylltngeh
Its dun Tettet henad Vejem der firte sra gamle Festes
M til Mford Glat.
xVL
Ftu Hekfords Sinnes-·
J sit inderins Hiertis lnwde Im Heriord unstet en
annsrdia Oanne tnod Tr. Vom Tot-di lmn absolut for
bød blinde at reife nnsd iin Zøn til London. Eiter im
Mondes Tod lmvde liun lnn imer der en ein-sie Mana
oq da tmde linn vasrcst ern-, iinn en ttpmmtet, nlvndt
Winde Nil-wo nn, da Jnfiin ilinnodis sum en førins
Rang-I Ein-nu- i wide Hin-NO war linn lilisnen inrlsindnst
i at ledia.«;i- kunn, m linn nildxs doij ian umn- lmms lnit
fin Tcl ai den Wanst» disk tilinlIt kmni Lilliosxs Brom
slrsnmnsde unei- ns Lwnrnlleliu N nun-bin m den inmi
Pige valtc ndcn Tinvl ntms end Omimsrliknniwd nnl
til at qore Insndis indlnldif og sorfi1sinusliq. Ali-d at inm
alt detle lmgede Bitterlicd og Hanne lig lom en Onn
fast i Frn Ocriords Werk-: nien den slarmsins Brand
var doa anlelfcn as, at lwiidcs nsdtvnnane Fraun-tolle
poa ingen Mundes gjorde noget Slaar i Jnftins og Lil
lis Glasde
Det var on trift Tid for Jcnny Cunliffc paa Hur
lot-d Slot. llndertidcn iriftedcs hnn til at mein-, at
sLivets Godct var lisjst ulige fordelte Lilli var Awina
til Hersord og alles Publikum medens ljnn sym- cn sat
ttg Priesteka ined stok Fainilbe, og of lwecn man
ventede, at hnn llnlde være taknemlig over at indtage
Lillis Plads, at stulle imdcvholdc en limefuld, egens
linkle gammel FOR-Ende Jennys Mod og Zoolnwdigs
hed blev ofte lot paa en baut-d Bim, og Ilmn blev tun
paa sin Post formcdelst lin Mai-ers manqe Vsnner oq
stn Iaders Deltsagelle og Kastlisrhed Frn Cnnliffe sure
ltillede hende de mange Fordele, der lulktte med at væte
Ssklkabsdame hoc den egentliqe Frite til Verlor-IV som
bog irods alle linc Fell var qod lnmd sine undergivne.
Medeas Pastot cunlkffe ma lsin dksmmende, lkaværende
Mai-de tolle til hende om at bære sde aner Byrder oq
lqaledes opfylde Krisis Lon, idet ban foreltillede sln
Mk, at del var at gsre noqet for Fee-Ihrem naar linn
forstgiekat W til lidt Glcode og Opmuntring for en
Jemw w altid alsd, naar hendes Moder Isom tll
MMZ M da qlk den lange Akten hurtigere end el
btts Fru cmillsse Ost-te med bemidkinqsværdlg Saal
WOMWMMIWWWOU
Mit Wden l London, pq W W aberettlgede
—J--sp , « -
Im Tunlisse til at benytte enhver saadan Lejllghed.
»Det er næsten, som om jeg ingen Vorn havde «
bemærkede Frn Hersord, idet de ester Middag slog sig
ned i en hyggelig Krog i Dagligstnen »Der er jeg nn
llge ester Uge og Maaned efter Maaned onerladt ganste
til mig selv uden andet Zelskab end srennnede.«
,,Det maa De ille sige, tasre Frn .s)erford,« ind
vendte Frn Cnnlisse med Banne-, »Dein-an endelig ikle
befragte Jennn on inia som sretnmede. Vi har tendt
Dem llrnge not til at holde cneaet as Den-. Jeg tror
ilte, at selv Lilli lsolder niere as Teni end Jetnn).«
»Nei, det Mk httn uiit ille,« suarede Linn. »Im
lul villia indrønnne, at Lilli lanatjra er, sont sen lnnde
anste ntig init eneste Varnelknn Onn Isar allfor lnange
eane Luner on Jiidnild, sont Jnslin er taahelia nof til
at billige og tin-re. Sen snnesz nn altid, at del er lnsdsl
sor en nng Pige at hlide tarvelig opdranet nden altfor
store Tanter oni sia selv Da sin Frennid, soin nn s.
Els. JenntJ. Tet er altid til stor E ade for de unge,
naar deres Fern-was sage at ndsjnde, lmad de holde
as, og hvad de Elle tan lide, og det er netan Justini
Fejls Tet er Lilli snrsc og Lsilli sidslst, sein unt der ilke
nat andre i Oele Werden end Billi. Hnn tnnde have nn
digt at have alnorliae Ting at tienke paa, og i Etedet
for liestytter Jnstin Elende sor seln et loldl Vindpnst Da
Iea dar i aendess Lllden nur jeg allerede Junan Moder,
on Te ded bedsl, at dette betnder en Tei Allein- og Be
kninri1m. Jeg dieu Ente, ior jea dar Jnue :’lar, Ente
ined en lille Tretig.«
,,«Let er aaunligt at basre Kling i sin Illi,idotit,« ei
terede Jrn Cnnnlisse.
»Ja, deri lmr Te Net,« oedblev Frn Hersard
»Ist-g sizser alt t.d til Jnslinz Lilli tmnaer til .’l Jor, se
en Malta paa, kunntedei ntit Lin liar e.u«e:."
sxrn »Der-»in st«lnd:eae, t.1;:ede du laws nnmiillaisp
endet paa sin ttxnipe ned oder Ztnlderen Ji soldede sine
snrellleiakte Hand-er i sit Eled Jena«-.- Tiuut par nieaet
lindelia III-un Annae ester al :)i11 neiki I d ille entkt Im
sinni, derinn JInn aa me last en sannst s sinkel nieie oa
lind-ne pai, nnn ioit sank Linn int, en Ujatet Ente
;.. « en ;.«:«-.«.i :««’.)ed as ame nnipl.naer, dar
.1«s.: end-un en stateiia Linn-, Der dar aansle dasrdiH til
.k" « .-«.-s flinke i Landen sont Jnslin Herjardg Mo
«i. -.«« .j,s.-s«s.«nl««««id i:l Ljendeci Form
. «· »Hei leilier daee straalet i iin praglinlde
« - .s ne -.-«s:.«:s Dis »Man-nein- Forteisene i Ztedet
«-.«. .«: ..«.. s s-t-.·s1«d nden andre Llenndrere end
Arn .,:n«:::«2 Ja Jennn
» «- :s.a nsii U .s,« net-an ')nn, ,Enle i Tndeaarszs
.-..e«·;.-:; u-« i:!.« .ii le Tie i ins es ter lnin Mand Da
name Il: law isx is i-) iiitede si1 nted min, var seg knn
LI- .Il.n, on all le «sa«en.:-)se1 ded, lniarledes han forsømte
Ins-i, Her at lzlje stixlara ear ldat. Illt slnlde rette sig
eiter :liikai«a, liaennn aät nn niaa rette sig efter Lillis
JndUiin Tet nar aldelesz nnyttigt og fornges at sores
inlL nun Mand, nnad nansz Estergivenhed tnnde sore
til, Jan nilde odelnsgge Iliilard Jseg niaa oste tasnke
paa, at Nil-nd ilte vilde have svigtet sin Moder poa
hendesz aancle Tage, selv ont han var sbleoen ninds
strasntet Herre paa Godset. Dicl var en god og tierlig
Dreng, vidt sorslellig fra Justin, sont alttd er kold og
stin. Hat Te ikle tagt Miette til, hvor kold Justin er?«
«Maasle lidt, nsen det er doa tun lidt,« lade-m
niede Fru Cunlisse med Forbehold
»Von er kold og stiv, medens min slaskkels Dies
var en hel Modsætnina,« dadle Fru Her-ford. »Un
dertiden trot sog ·virkelig, at Ehan misunder mig min
Jlet til at vcepe Frue paa Hersord Blat. Al, det vilde
have vceret anderledes, dersom Rikard var bleven Herr-ex
lxan havde med Glasde overladt lsin Moder den fsrfle
Plads paa sit Fasdrenegodt Men det var meaet klagt
as gamle Hersord at gsre mig til Frue og HersteViUde
paa Hersord, ellers havde jeg for lcenae siden maattet
eige Pladsen sor Esther Linn-, og ihvor slnlde jeg saa
den? Gar De alsdrig vidst det, Frn Cunlisse?«
»Im bar aldria tasnti paa den M tlighed,« svarede
Priestesrnem og det var gansle sandt, at hnn ikke havde
tasnlt der-paa. Hendes Mond satte sterng rror Pris paa
Esther Minn, niedeng Frn Ennlisse slet itte syntes om
Wide
«Men jeg vidste det for manae Aar tilbage,« sag
de Justins Moder, og rystede paa Honedet, «det er Xun
ntin Maide Momente sont er Skyld i, at lnm ilke er
Frue paa Hersord Slots Eilli ved selvsslgelig intet
slieronh on Jenny niaa heller ilte sige noget til l)ende.
Jnstin lonuner et Par Ganges oln Ugen paa Eketnii
t«n1eanarden,ogUilli tildringer en stor Del as sin Tid
der- -t.1ttel srs jkf, enn ,.i de aldrin fault-des stillet sin
W der i Vaairan en ellir iesst en liel Vintei til London,
ineoensz hnn nlaa blide ene l)jenune.«
et var en stor Zorn for Dein at iniste "l)am,« be
nasrkede Zrn Cnnlisie
«Al ja, sen ded, lwad Sorg M sige « stilledeihuw
»was-st- 1.d del disk beau- end jea La dst er netop, lwad
ei lli nmnxslen og Jnslin «sor ødriat nnd Hnn tender
næplse Sorg as Nava. Det er gen-dem mig, at han hat
full Godset og sin lyoje Rang: han tan tatte mig sor
at han inde i London kan være liae med del sornemme
Selskad.«
»Man san icke andet end dadle ham, sordi han saa
lidet stjnner paa, at De har været en add, oposrende
Moder for ihamf saade Fru Tunliife
»Hm har alldria tilaisvet mig, at jeg gistede mia sor
anden Gam,« vede Fru Oel-ford. »Hast
var tun en Dtenq, da vi ssrste Gang kam
til Das-proz meu iideu den Dag, leg ble
Fsru Hersmy hat han altid haaret Naa til
mic. Og hvad var der das blevet as W, sdersom sog
ikse havde wistet mia iaenf san can takhe mig for hver
Oste, han elek. Hau glemmer gansce, at than itde hat
awet Godset efter tin eaen lFadetl Men ihan hat awet
sdetemWM-UPIDWMUMUM
ham da Lilli at sorlade mia oa reitse til London-«
«Oa smin Mond har »das saa stove Zauber am
lham,« adbtjd Fru cunlisse med tllbaaoholdt Dame.
»Jet- trok wittmhauWMMdaahamend
M Mk
M er W« M Su- W- «
haWMllleMuWVmWsDeer
en W sei-Juli
Noaetesier WIIUCMMMCI M
MMMILMMMWIMÆIW
ist-W »
fasin, oaingenkunde værehuvtiaereend
leL
Unge Rikard Versuch
To Gang-e havde Justin fastfat Degen for «fin Hjems
konrft til Herford, og to Gan-ge blev den opsat i sidste
ØiebliL ein-r at der hver Gang var giort alle tænkelige
Forberedelser Pan Godfet til at niodtage hain laa fest
ligt sont innligt Selnfølgelig var Frn Herford nieget
iemerlig herum-L sein oni lnin Pan den anden Zide ncvs
flen lniude Iileint sin Elnfielse over itle at viere kommen
ined ti London JJhi efxer et Par tennnelig alvorlige
Fsdrkølelser var l)n« kommen til den Zlntning, at Dr.
Viie nnilixixsisz nanle met-et i jin inlde fliet til at iurbyde
liende at reife. Men Jnsting un Lillici forlcrngede Op
lwld og derived ndiatte Hienildinsi var en nn Forneers
nielje nied Elend-» JH Eini- sillnspk -.i ·nii.ied tjente tun til
at gine slden im ;I·’nring. Tet knnde inne-is l.itterligt
to Manne at ninntie lnkHe TiLiresJthe ni Nrent og Blum
ster, for san at se dein vix-ne i det meine Zulskin :x’cmr
Jnslin m Lilli nn iik Lust til nt konnne liieni, incmtte
de konnne sont alniindelige Mennestek, som Præitens
f. Eis-, sagde Frn Herford med Harme.
For nnden Hang liang Dekorationerne og vnr nee
ften niisne, sinnt Lands-innan Børn lniude gjort sit til
nt sljulde Bloinster og Gmnt seist ved itadig at Vande
dein. Men pack lestand san de alligevel iriske nd, og det
innnne niente Wniie Dort, da l)nn fik Lje pan dein fra
.I!ii;s;1e1«n., der lna incelleni Hersord og Ereinitngegnars
den.
Krisen i Dr Unnnszs Ziiidtnn tat iurllenqit foer;
nien Los-life uni- endnn paa Umarden inn Zlniepleier fle,
031 diri. zur den ferste uirlelige Fridag, hun hat-de haft,
fiden lnin indtng sin Plkidii der. Den lnnje Jndespucrs
tin-g i det feindlizie Erizieeiisrelie Lin-du ejeninnlizi giurt
liendu mer-»- end fiixixninlin niidtnqelq Dir den niiide,
iriile Init, det similende Z-» Ttin Hi Runleneis nnintre
E.in-,i. XII-in standiede nijdx imi «.n terrxixsfeijrniig Klip
pesti fut« iit se net oder Talen «i««f;- its-eilen dlirndende
Anikse Bund-Oin Tirntke fxi liie sei kiiiktrti Ei ins-ehe siki
Ue lein Ali-nun Tritt-H in) il den n i t n d ed 11i11113q,
;-.i den »Ist-de Dust-se L.iiids:.sne:n— Wide ..:"11 d er li ligt
ilzikslndiy uki nettil indng for en Lkl Jtdiiimtenh sinnt
kede nnd «.«lnniieer Jg Vinnsleiy kei« iidiuldede iig for
dsn i:·:·"le drtsrijes Fm det iirlainede Tnnm 7.1«-1 Mr
Lqitan ;.:;.«·-e et stun, todt Prinzi, sag End-er .;l!..- Tisisii
neu tm ins-: siite in Tektazielie i den .iliii.:I,-ii,1e
Fi«i.0s«t.·niinn,i les- u-. lille Liiinpel tun Winde-Indus Jst-ir
teiiollerne rsnswe til Zolnedgaini, on Liedeslnziensti »f
sLs Tniee les- --ci« Laune nied en iuid.1«li.i, seit T;s«nld
.·«l11«-."«.- «·..l«« ni» ionc uniie innden lnifte tilliage zins
de der iltx miet sogen Liniedning til at sinnlke ; wö
bi).-n; knen lnin Jst-de oite lnn«t Tale ein den nlniinkclis
lige Hlxisi det nor blandt alle, dn Iliitnrd Heriord eilen
izdt. eg niedenis nun san Pan Priigten og lntted.s til
det sidflx VIII ung, sit lnin Innltnnrliz Tnarer i Eine
ne
««Qeriuni al denne Stads var til Ære for Or.
Tielis Hienilonish vilde ieg gerne dø nied det iannne,«
Hunde hnn sanfte højt
»F det innnne ruslede det i det iJrønne over nen
des Horn-T og denne Støj sit liende hurtig til at se op,
tyvorved hun sit Lje paa Fett Heriord og Jenny Cun
«liffe, der bsjede sig nyizgekrigt over Mitten
,,,Ao det er dis, Lonise,« sagde Fru Herfordx ,,v
harte nagen tale og sit laa Lyft til at se, lyvem det var
Du talte maaiste med dig selv; jeg ser singen andre has
die-«
»Ja, Frue, jeg gav mtne Tanker Luft i Ord, og
De ihm-te ninligvis, lhvasd jeg sag-de?«
»Nei, aldeles itte,« fvarede Fru Hei-ford.
,,Al denne Pnnt og Stads i Landis sit mig til
at tasnke Paa Or. Dieb« iagde Lousife sog saa stift pasa
Fru Herisord «Siden han blev født, lmr der itte nirret
Anledning til nagen Fest i Hei-ford, og derved koin ieg
til at twiile paa Von-J livlige Vaisen og smntke Anstat
Hvilksen Uret af hans gamle Fader at bersve hom, hvad
der med Rette tiltom hom. Blandt as fasttige Falk kun
de fligt aldrig ste; sdet er snarere de store, som er haar
de mod deres egne.«
,,,,Det svar ogsaa haiavdt, Loniie,« ihuistede Fru Her
ford; ,,nien jeg tnrde itte indvende et Ord derimod. Ri
lard Hekford spurgte saldrig om min Meiiitig. At, niin
stakkels Teeng!«
»Im antagek, at al den Stndss er for He. Jiistin,«
vedlsleii Louise og pegede ioragteligt paa Deterationer
ne. ,,Hvoknaar komme-: han hjem fra London, Sich
»Im ved ilke, hvornaar de kotnmer,« searede Frn
Herford; »nn er det blevet onfat tu Gange-, og ieg gør
ifkc ntere nagen Forbetedelser. Hvorledecislmr den gmnle
Hi. Linin det?«
»Halt er ledelig og undlwldseligM soarede l)nn- »Bist
er ilet ilkse godt for Frølen Eimer at viere meget sont
nien nised l)mn, tlii ihan piner oq plniier liende nden Op
shør. Hver Gang lnni lonuner ind til hinn, nma jseg lidt
efter sende. hende bott. Selu onc jeg link faaet tennnellg
and Mast ever dani, har denne Tisd taget meget paa
min Farbe og mer Kræfter, i Aften er jeg saa træt,
at jeg kunde have Syst til at geerde ihvert ØjebliL Kan
De itke se, om der kommer nagen «l)enad Landevejen,
Izu-ten JennyW
Landeoefen laa klar og iri i Thele fin Udstrækning,
og for et Par Minutter liden var en mandltg Stikkelle
llaaet jin-d paa ·den. Gan gik nieset langiomt og ts
vende, faa at han ikke var kommen Landsbyen vet man
e Stridt nasrmere Enten tmn var en fremmod eller
en der fra Egnem der nsuszkom llijem maaske eftek en
lang Fmvævelse, mactte han ·i alle Tilfælde være et
meget upaavirkeligst Menneske, naar han Xunde gaa vi
deve uden at stand-se et Øieblit og betragte det stille-,
smutzke Vers-ord, der laa forcm ha-m. Denne vansdrende
Mund gik langlomt henimod Lands-Wem than var end
nu for langt borte til, at de uns-geistige Kvinsder kunde
Ifkelne hans Trieb men Ihans wide og Heldning min
dede nieset om Justin Hei-ford.
«Det er »dr. GeriordP udsbrød Sen-um ,,men chvot
er Litlik Ogsphvotfot kommen than thm til FodOW
.,«Stille, fttllei« udbrød Louise »Man det dog va
ste Mictf«
Gim blw pludielig W vg Mel-e Banden mod
litt bankende Gerte, modens tnm nfravendt stirrede paa
SWsen derbenne pag Lenkt-Mien. Hei-des Ansigt
»Mme enmidekliq Umstogenubestrtvei
WOM MMMWAUUMMMM
denstilletttsh oqidstimmnegitdthvejs
»Hu-ein ssiger du, del ers Miit Sjnl Fir mlq dpq helf
til Ihnml Ell-er lasd ham hurtig- hurtig lomme til migl
Hvor er han«-»
Men tLouise lvarede Me. Hun holdt Haanden for
Øjnense og hande ikle Tanke for and-et unt-tagen den
lille Plet as Landevejen, hvor den høje, merke Stil
kelfe stod; lhi han var atter stand-seh ligesotn om hcm
ifle :.sids1e, i Tinilken Retnlng lian skulde gnu. Dei vilde
simpelt lieu baue vieret unmligt for Lonife nt spare.
Den dolus Hengivenhed hun lige fta Bin-n hande nee
ret li.l Nifmd Herford, gjnrde liende sinm Inn lmzide
«ild11»if«k11ri1.1dt den for noqen, on tm maatte lum me
get mere viue pna sin Post, deriom det Diikelig var
f.mdt, nt denne fjerne, utydelige Skikkelfe, der stod mad
vild midt ima Landevejein sknlde Uise sig at soc-re den
lange sama-de Zein- Hans Hei-de og ranke Holdning
lignede saa meget Justins, men for Thendes LIan var
der dozi en lill.1 zur-ich lmilfen knnde lmn ikke sige.
Hnn gil ille lisenad Vejen med roslig, selvbevidst Gang
sum en Herre, der nu snart swd ved sin egen Dørtasrslel
Denne Vnndringsmand tsvede og tøvede, sont om intet
Hnses Tin- nilde aalme »sig for l)sam, konise drog et dybt
Sul, dels uf Angst, dels af sGlasde, og san op paa Fru
Herford og Jse111n), der liegge med Undren on Forbavi
selse iagttog l)ende.
»Te! li« Or, Dieb« sagde fnm alter nsikse:«. »Eu
delig er Ihm kommen «l)j«eni,«
llden at fige mer-e slyndte hnn ssig nied i Talen
lau-ists med Landeneien, gennem en lille Lund as nnge
Traun-, iom Jiisiin imvde ladet plante, eiter at Zum Linn
de unertaget l«30dset. Hnn løb sna hurtig-i, lmn hinde;
Hi lnm nmntte møde imm, før hian kom til Landsbnen
Misd Rittern-ed iiisiilte imn p.m, at innen auf-re wilde
kiilie fmm inslkmnmein ilke engang shans Moder-. Nu
um« Inm konnt-un liibnge im fine Nejier i de 71«-.s:iiiiiede
Lin-de, ug ikm um« der don innen Pinds till Um E Tuns
eaei Oft-m, under lians eget Tag.
Linn its-new Lundevejen, før han gik igeiiiicm Umn
men ind pan Kerl-Mem on hun stod Ved Nødtjørnlneki
len un Denn-de mn inmi. Sinn-l knnde lnm tndeiiq stel
ne len Ins-je, imitizle Mand, lmns Anfigi iiar sJilJmstidt
on tun-:- Lsnsnder mørlebrnne Hendes Strnbe jnøredes
sammeln km liendesd Lieber var ganske iørrex me« idet
lian gis is.«-1«l1i, neiede lmn pnsa qmnmeldags Man-de for
Inmi. Den fremmede flandsede og fna fisklrgende pna
liendes
»Sie Tief!« ndbrød nun fchlvende og dienende
..,wnd.s1- Te mini« spnrgte lhnm ng et Alcid Un
trnk viite jin prm lmnis brune Jlnsial »Ja, ieki er Ni
kard Oel-Ford: men jeg kender ilke «De:n.«
»Im er Lunis-e Tari,« fstnmmede «l)nn ftndig altior
denn-get til at kmme tnle rolEgt. ,,Som Born vogtedq
jeg illasssene paa Klipperne.«
»New, faa huflier jeg Dem,« sag-de han·
Terpaa gil ilmn videre lieu-ad Vejen, medens Louile
fnlqte et Par Slridl eider «ham, forvirret til atiurde
vone at siae were En Følelfe af Lilie-: Skuffelse gar-s
liebe zum lyendes Hierte Det var som et Balger- der
sen-les op til en fobensygs Lieber, sog idet denne med
Lllsqilsrliglnsd vilde tømme det, vier det sig at vcere
tomt. Den lange, bange Vendetiid var -fordi; altld hav
de hun glcrdet lsig til at skulle byde ham velkommen
·l)jem, og nu kom denne bitve «S·kuffelfe. Vel klarede
haus mørke Anlfiqt llidt op, da han genkendde hendq
men lidt efter vandrede lher-n vldere, uden laa nieset Tom «
at se paa lyende Gans Klædedmgt var gammel og IM
slidt, og de store Stele var M og ndtraadde; men
han Tignede alligwel We en Wer.
»Hu Dick!« begyndde Mise, ldet bun fattede fig.
»De maa ikle vise Dem i Landsbyen i den Klædedragt.«
»Es-vor skal sjeg ida gaa shen?« spurgle han, idet
ihan vendte iig om imod bende. »Er der insgen i hele
Hei-ford, der vil give mig Tag over GovedetW
»Jo, Reises Moder hat ventet paa Dem og lwnges
efter Dem. Vi faa Dem langst bovde, og jeg ikvndte mig
at lebe Dem i MIøde for at byde Dem velkommen Gan
lige op til Flotte-h Hrs Dick. Følg den nye Kørevei
sont Hv. Justin har ladet anlægige, saa undgaar De at
blive lset i Landde. Det er ikkse passende for Dem at
blive set i den Klædedmgt.«
»Don fnlgste sttaks den-des Raad og flog ind paa
Kørevejen, niedens Louife gsik ydmygt og undikyldende
efter l)am, ligesom en Hund, der er blseven jaget hieni
men sinm ikke helt er forbudt at folge med fin Herre.
Hun vidsie, at del vilde vasve mere Passiende for hende
at gan hjem ckil sin gamsle Moder, saaledes som liendes
førfte Heiisigt band-e vceret, men chun maatte og vilde
ielv se, inwledes lisnn blev modtnget lifennne
»Er min Broder l)iemme?« spnmte han, da sum
fik Øje paa Slottxeh
»Nei, lmn er«i London, baade lian on Fraer ;«illi,«
svarede lmn ivrigt »Den-O Moder er ene «l)jemme· Aa,
Hin Dick, lwor nilde jen ønskse, at De var stummen Mem
sont Herre til Herford.«
»Im kommer tilbage sfom en Tigger,« hvilkede Eian
mer-e til lig felv end til Ehende
Louisse We Adel Bitte og haarde i hans Sen-one
For-an dem liwvede det gammelsdags Slot sig nied fine
takkede Gale store Karnapvinduer, omgivet af det
smukke .Haveanlæg. Bagved sdet laa de imsilende Marter-,
hol-r de store Faareflokke græssede Louile faa ihm CI
»denn-e Herliglhed Den unge Heere til aslt dette var nu
kommen sHiern, oa han lhavde lagen Del i det. Det var
lkun altfor landl, at shan com hiem fom en Tigger.
Det var let at se, at der stod ingen Minder on ven
tede spart lham ved Divew Der sstod kun en as ijitvs
·f-ollene, fom forlva·nidt, saafnart Risatld nærmede sfin sden
høje Stentmppe Loulse fulgle sstadig l Geleite pas
hams Ved Jndgmtqsdtren flandfesde han, lom am ban
ikde uopfordret vilde gaa over lstt M W
tLænae sfik than ·ikke Lov til at ftaa luden-de og wiikksk
der; khi Jenny Eunliffe kom Kam lanasomt i Msde
og raste ham frimddig Hamden til Voldomst.
»De et Im Herstde længe sapnede Sanf« nd
brød lnm med en Viertel-is M.»W De komme lud
« M Wende med det sammt-? Hun Wede, da Louis
sagt-e, qtdetwkoem Vindeselgemwmgim
Gan Mdde N M frn M W nd W
Mel VII LÆMNDWMM cunduri
d« Nile- M og lancsomt M M w W
M MWD »
