Gcnnem eIMNaalcøjr.
Fra Engelsl.
(Fortsat.)
J ljendeiji jørste thtesfnb ott Ettlestattd Ltande nett
des Rat-after ndttitlet sitt, satt tnettet sont den oneritos
vedet tunde ttdville sitt, den var aldrig ltleoen overtnodetn
nten den var sordienen itaitrd ott gron sont Frttttter, det
er volsede ttcm ltnttrd ott stenet Mrnnd sinnt ttavde sitt
alt ind tma nt tilttrintte dentte Vinter i Lmtd0n, og nn
hattde et ttlnerlittt Ilniald ai Unnttettettendelse tttttnztet
Dr- Vye til at sorltnde Reisen ott fretttsor alt ttdsitstte
hettde for dett stote Fsktmndritttt i Vesrlitt
Jnstin unt- i Nrnnden ikle satt led dems. Hatt forts
trnl altsolttt at viere ene ttted Billi, sein unt ittttt itldrjtt
havde tættlt Pan at sen-Hatt ndttet s.mdttttt. Hatt nar nen
synssttld, ntettet tnnltnoditt ott onerlntsrettde ttted t)ettde,
nten ltan lttntde itle trittet elIer ltitldt as ltende, sidett ttntt
qistede sitt ttted Nitard .Lxst·surd, Tini-:- Nudid ltatt ttn nat
nindslritsnlet Heu-e ottetc Tet JndtrtttI sont denne Form
drittg ltande ttsdrt pan It«enttett, dar ttltsdr dttb ogl nnd
slettelittt til, at det tnttde ndvisleg nted :’litt-ette. Hatt
havde lteller itte ottektndt Lilliizs Litdmttelse til sitt Mu
der. Dei eiteer Punkt, lnter ltansJ Villie ttttr findt inm
ntett tneu itettdeii Lttst·er, nur Statuts«-mutet otn at seit
de hende til et Pensionat, ttttor Ltttn tuttde itm ntdere
Uddanttelse. Lill: itaitde atdritt nat-et bot-te im sit Hieni,
og hatt lttntde sel:t onlttt ttendesxs Lit«t«i-1«ittdet-, ttden itt
spttrtte andre end Esther Urtntt til Lilititdik Z skiJ Jitt umn
sle not Frtt Oeriordx tttitstttstttsotntne Bitt nande attet
det, ttnisde Estxttsr i ttl Ettltted tedet Lilit-: Ludrttttelstn
og denne Weint-schielte nat« et last-: Lttistttttttt for nende
i ktendeii e:t-:«ittt«tttitte Lit.
Ins-tin tut- tttt l.t;t,tt oder l« Lilitr tt.ttttntel, txt de
sidste ti Ihr Stande giesst kmn et xtist tttt·t·di«.tt lldfeeitdty
sont Don jlle tntr i Lieiiddelse .ti, dit Ztttn Var dett Ett
titte, ltestedne Ettztttenrttsst i Herfnrd Venidsttteden Hin
At VWW en ttnd Okttslktider »Wer det littitxtede Nod-J-, ett
ttod Oerte Zot- irtte ll««’-et",ti.":te .t,t ett Isnrittfted:-tterso-n,
som alle scm ett til tInn den t)-"i1e, t·ttte sit Pintszt kntsnn
i Lntttis xlsdrtn Furt on ssn Jo-, ttxt t:.,t Hund« -t·,t Itzte
sont sitt Meder i«.t.t«.tnn ttd til .tt ·.-.tt«e ttttztnu end Ltan
vat. Tette .tt :tide, at Fell ttertte ins-ists t».t.t .t.t·tt, It.:- de
txnnet ltatt:- Lin-I tttere "!i:t--«tt, nnitr .st:«. Lilie Jefs .«-"-.-t
litte, politzsle :!si’i·det«, end de ttdztsres Etnde htan t.t-t.
ttttitr Isitn itzt tkttt sitt stkrtttdilestol
Gan :-.tr den ledende i Etnenp tulitiste E.t«,tet«, at
inn itetrttttedeks sont den nteit tttd"«itdelte-:-t«itte Mund nn
sit Paris ·L1.tr.)-tt Its-Nin Rgtrtesrtte Lttixtde sitt tttvtten slkr -:
ima Jttttitt vLserterd ester itt tnttt one-de ttdttmet et lttle
Elrist etn Worein-its- ;’tttd!ints7«enttte. Mannen en ittttttkt
ktmtde Lilliiz sntnlle :«tttst,tt ttiodet as Mit-de ott Bektejs
strintt, tt.t.tr !ttttt Stande nasret Vidtte til det inald, sont
ltendes Pfad-ers itttntt sertnede ott neloverlattte er val
te. J Solvet as LIlttril ott Mai var ltan oniordret til at
talc ned sorstetlitte Moder i London. ntt lttttt var sorttd
vis paa, at ltans Veltnlentted vilde nieste stor Opntwrks
sonrhedz titi ltntt itavde ettdttn ilte itørt notten, der knttde
sammenlittnes nted ltendes Faden
Just-in hat-de stnettet ontimttttelittt ssrttet sor, at Von-J
oa Lillis Jndtrcrden i det sine Eelstnb tnttde ske ttted
al den Practt ott Vtrkditthed, hans Stand og Rang sor
drade. Hatt oilde noditt vaste kttap i sine Udgifter, nie
dens hatt vat- -i London, oct hatt snslede, at Lilli stulde
optratde, sotn det tiltont Eseren as Dersords Dotter-, san
nteget more sont Baronesse Forliescuc baodc tilbttdt at
lage hende nted og prassentere ltcnde i det fornennttc Sel
skab. For at tttnne ntøde disse Udgifter hat-de hatt vir
ret knap ott sparsotntnelig i andre Netninttcrz thi ttan
havde stsort den Opdnttelse, sont saa tnatttte ttste, at
hans store Jttdtasttter var littesna lettc til at svittde sont
de sntaa Jndtaxtteth hatt lnwde ttaft sont Priest- Hersord
Slot og hans cgen Zttilling sont Godseser ktinde itle
opretltoldes sont det bitt-de nden at lustige ltelc Jndtctstts
ten, ott dtt hatt tittned «ttavde ttioet sitt Ven et Pat- Ttts
sinde Kr. til sit kttappe Etttltede, beltsvede ltnn at viere
stwnttt sttctrsomtnelia
»Du tan sitte, lntad dtt ttil, Zitstin,« sattde Frn
Hersotd Lordatten spts Reisen, ,,sqt nma nted, ott sett
vtl med. Dtsrfont seg itte er rast not til at reise, er sett
heller itle rast not til at«b!itse ette !tsettntte. Det er en
llforskanttnetlnsd as Dr. Vne at Uille Ltolde tnitt ltietnnttv
ttaar sett sein tnener, at sett er rast not til at resse ntct.«
»Nimm Moder,« stmrede hatt bestentt, »Tr. Vite si
tter, at den staroe Ostenttind i London vil tut-re stadelitt
for ditt. Jett indrøtttttter, at det tttaa tut-re en Etttiseise
for dig, ttten der er slet itttten Fore, ttaar dtt tttn er
forsiatig-« «
»Im but-de Uiili i det ntittdstc blioe ltoszi ttttg,"
indvendte hun.
,,Tersont der virfelitt oar Jan-, blev vi ltetttte ltsetns
tnc,' ioatsede han« Men du sctar so Jentttt Cttttlifse ltod
Ut. cig dn tyar altid sagt, at ttun nassten oar tnere sont
ett Taster for dig end Lilli. Men der totttttter so Dr
Vtte selv forende op ad Alls-sein ttu stal vi her hattet
endctige Mettina.«
Dr. Vyes endelige Mein-la var, at Fku Hersord
pqa inqen M maatte reise. Hatt vllde like svave sor
-Fjlaerne, dersom hun tog med. Dun fort-att- da at saa
ham til at litte, at tytttt ikse lunde vwre ene; tnen M
ansaa han for un-dvendiat. Der var ingett Fare, da
som shmt blot var sotiitttia vg Me udsatte stg selv for
deina i Mitm. Eiter en song Strid sorlod
htm altsaa Mlet hpslig for-nassan idet hun lod stin
Satt oq Dr« Vve være ene.
»Im komnnner ljae im Mtagegaarden,« sag-de
Ok. Lyk, »den gambe Lvmt hat nassten mittet For-sten
den, oq items Dotter er merk omhyttgellg sor hatn end
en Engel. Dersom der nagen Sinde that latet en Engel
pqq soc-dem er det Esther Inan
.Jt«ittnk Untier btev mer og han wnrede Øiens
txt-meist Der var tun est-Staat i htms M- M SIU
pqq hanc Himmel. J Ost-et as sde svundnse tt Aar var
W Mighvd til Esther kun- dleveu dybew og sitt-Ilse
n· M den «l)twde Mistet i Gljd tin-Parme, havde den
vmtdst i Slvvse og Twsasthsd Dei im nd, M Um
tmmmdftttatttaaog lebend-Wenigen lau
WWlkk-lmlhån Mitwdethllatlklihsni
«- tpq. toq deu- blw more va meve uudholdeltgt ist
DMW,WVUWCII hats-IMM
at der-M III vilde ists-Mute min- Pquter. vilde man-St
et Hjtm dllsve heftllet for en Forbandelh og mange Eng
le sont Esther befriede for stunge Bin-det- Men jeg man
sure min Pligt, »Hei-ford, og den er at sammensbinde Li
vets fine Traube, indtil Gud ikke vil det niere. Dersom
jeq ikke gjorde, hvad min Videnllab og Erfaring har
lært mig, var jeg jo ligesaa godt en Morde-r sont den,
der med Forsnst dar-der et Mennefth
»Er han Ineget sng spnrgte Justin.
»Hast er san s1)g,« svarede Lægen, ,,at jeg har for
bndt Esther Abgang til hanc og fendte i Stedet for to
stasrske Mel-nd til at passe paa hanc. Des-»den hat jeg an
taget en Sygeplcjersle fm Lsandszsbnem Lonise Dort, en
lraftig Kvinde, sont hnr stnsrtere Arme end en Man-d.
Hnn hat lovet at tage dertjl Pan den Vetingelse nt hnn
ikke sbliver kaldt Tjenestepige Jeg tnantte fortwlle hen«de,
at derfom hun ikle vilde foinnie, mnntte jeg scriue til
London efter en Dame, og det l)jalp. lHnn sknl have
trindfkrwnket Myndighed over den ganne Fur, og hun
lkal nok forsma at holde Esther botte fm hakn Det er
netop det, jeg stiller-«
»He mener altsasm at der ilbe er noch Fare for
hinn?« snnrgte Jnfkin videre.
,,Næsten ikkex nmn lan jn altid frngte det virrfte;
men han er tidt kommen over et lignendc Anfald, hnn
hat en ftaskk, sejgspantnr ligefom Fristen Esther. Se
engmig paa hende. Trods alle Eorger og Vekmnringer
gaar hnn gennecn alt med klart Horn-d og god For
ftand. Hun er en sjcelden Kvinde, og ntan knn hnrniess
ved nt tirke paa, at hnn sknl ofre det Uinennefle hele sit
Lin«
Juni-J Ansigt ndtrnlte sannne Fnrngt, fein Dr.
Vne ndtnlte, men her farte han Zinntalen hen pan no
get nndet List vnr ilke hehngeligt for hnin nt høre den
gnnile Lime nnitale Esther med fnn njnrdnlgt Beun
dring. Endnn snnmnl Akten ninatte han sein se og tnle
mod hende, — - hnnsz stnlleliss Esther. Honrjnr uilde intn
for ti Aar sian fortsirttc sit Lin . chnopojrelse og
Zelufornnsgtelses »Zum-for hande hnn vnlgt jin Inder i
Etedet for haan Han handse set hendes Lin, han havde
benuer U befindet d.·t, nsen Linn knnde ikke forstaa
det. Zinn innig ankrn tnnde hnn have levet i Lnlle
on Hain-, anisrt Lnflc knnde hnn jaa onfnldt, dersoni
Inn-. J« ii.«,:.,.i Manto lnndsc opfnlde det. De passede
ist« käm-idem der nnr innen Strante intellem dem, de
im ;«:,ic:nn«nd . Exiin til at nnndre Eide nIn Zide med
.s:n.1:;:.n.
in du« Tuns-e Linn nnlgt nt hlivc hos dette Mennes
ste, iinn tmndns Licndisci Unsrlighed under Fod og be
hnndiisdn Insndiz imn Linn ille nilde behansdle den ringefte
ni fing Ticncinsmll .,-önn helmndler hende værre end
isn d:tnd.« tnnftu Juni-L Tersoni Esther-J Feder havde
nistet Lssenniy fu«-n ginn sein«-di- UillL tun-de han have haft
Zaun-indiale insn sont Äorholdenc nn unk, kunde han
jtkis nnd-onn- at tnsnkc pan de LLsdelser og Ydtnygelser,
hnn danlin innntte ndstaa.
XlV.
Er det Guds Villik?
Zannne Akten fad Justin i dcn samnte Lasnestol i
Eimer-I ijligsnus, twor lmn havde siddet ndnmttet af
Among Anfpamdelse og Zindgdcvaxzclsm Aftenen efter
at hans Stedfader var dsds Hans Tanker nik nvilfaats
lig tjlbage til hin Stund, da han venckode paa, at Est
her skulde kommt-; egentlin var det sanfte 1n1tur1igt, at
de gis i smnme Netning sont i hin Aften, endstsnt dette
var en Eng, han aldrig tasnikte paa undtagen i fandanne
enkelte Dieblittcy sum nn for Etscmpel dem-, da nun
atter nnmatte spøme sig solt-, unt jun tmdne vtmndlet ret
Ian anmu- Nitard Hersordii f«dstc »Willst-. J dette nig
tigc Øjeblit as sit Liv hade han ladet fig drive nn·d as
Etrmnnnsn, og nn drisn lmn as Zted i Mag-Iij en
Hunan Find Entdtc Tuns Zeil, ng ifke et Ekwr var at
elfan Nesnltatet af die-se ti Links Arbejde lmvde book-st,
at lmn lmode stmndlet ret.
Lin ejtcr tom Esther let og lydløst ind. De for
lsbnc ti Aar, sont havde gjort ham til en Man-d, der
haudc gudc Tankcr otn sig selts, tmde ittc forattdret
hende meget, naar nndtages et Par dubc Rum- paa
nended fine Ansiqt Det san ud ti!, at nnn lige lmnne
Amde tin Lnsndesxs Eine nur Tod«-, tm Lycndeis Ida-der jin-l
tscdty few unt imn nasan yoriøgtc at nntdc Isushn med
et ScniL
»Mu! Ruder er san sun, at Tr. Vye jtke vil mut
;n.,1 Lw 1:« tu must- .)«--.s .--knu,« schw- gnin ntcd et onbt
Ent.
»Weil lwor lasnnc ital dette mrc made for Lein
uJ nun, Ckkict·«.-" synrgtc Jan wstjgt
»Im Milcr ofte, at Te Itte Jnodc now-n Lel i
Ininc Some-A svakcdc hun. »Dersom det itte var en
saa usigelig Trsst for mig, oilde jeg nassten Wirt-, at
De ikke tendte nogct til mine Sorgen Men Te er dtst
eneste Mennefke, sum kan troste og tjjaslpe mig.«
,,Tror De, Esther, at jeg can staa roligt og sc, at
De ltder det, De ger, uden at lasthes efter at kunne
rive Dem dort im dette usle Okan ndbrød kyan Ined
Harme. »Mit Gier-te er itte as Sten. Dersom jeg ser et
umælende Dyr i Fare eller udsat for Plageri. kan jeg
We gaa forbi wden at hjælpe det. Hvad tror De iste,
jeg Ader-, noar jeg twnkek paa, «t)vad De Dag for Das
maa lsides Jntet her pqa Jorden er saa dyrebart for
ntig fom De, og jøg sperger sum-et Dein som mig selv,
ljvok længe Ital des-te vare ved for Dem og for mig-«
»Im lasnge som Gud vil det,« smwde shun stille.
«Men er sdet vjrtelig hanc- Mutesm fpurgte Ju
stin. »Er De vis paa, at han krcever dette Offer af Dem?
Skal da alttd de bedfte sog cedleste gaa gennem de ster
fte Irwngflser2 Vil han virkelig uplycdc Ovnen syv Gan
ge sterkere for Dem end for andre af finc Bern, E
sther, jeg tror det ttke.«
»Da Gen-eng Engel vandvede med dem i Ovnen,«
ssparede hun og faa op paa ham med et Smil paa sit
»diese Anstat, ,,og Jlden havde ingen Magt over deres
W, Haaret paa deres Hoved var ikke weidet, vg
Last af Jld var We gar-et over dem- Jeq vil hellere
hltve i Ildovnen og have Herren ved min Side end
fkdde sont en Dronning paa en golden Traue. Ak, jeq
er underttdem ja ofte We paa Vogt, jeg glemmer at
MEDIUM-m foubkwetmitdaastfvsdeh oq
dersemmsmtciIdmämhMendetbrcmdet
, A jss it Wissen, end De trot, lvllelM
er sk W Kik
udde M W- pil
s8
de sea mtse wig for at være lykkellgere, end om sog
havde været Deres Hustru i sdisse lange Aar.«
Da hun hviskode de sidste Ord, stælvede hiendes
Stennne llsdt
»Im er ilte naaet saa vidt som De,« foarede han.
»Zei; kan ikke se paa Forholldene med Dei-es Øsne Jea
er snldstrendig blind sor Den-S Lytta Esther-: dersoln
De knnde oise mig den lizssesaa tydelig som Dei-es røde
sØjne og blege Kinder, vilde jeg tro paa den og søle inig
beroliaet.« «
»Bist er sna nsiisselt as mig, at jeg ikke tan holde
mine Taarer tildakse,« sagde hnn bebresdende; ,,D-e ved
dog ligesaa godt som seg, hoilken indre Velsignelse nmn
saar, naar det ser nd, soni om de hdre For-hold er iniod
o-:. Jeg oil indrønime, at de ndre For-hold er iniod mig,
men jeg har so Deress Venslab.«
»Mit: Fia-rlixsl)ed,« retlede Justin.
»Den-Es li’cerliksl)-ed,« aentog lnin lntkeliat, »ja De
res snnde, trosaste Hin-rligl)ed Oa holder Lilli ilke as
missi- Or lntn itte nassten soin en Dotter sor mig? Nes,
jeg oilde itle ln)1te med nogen anden Fioinde paa Jor
den!«
»Herr-en oelsiane Dein, Estherl« ndbrød han.
»Im har aldrin lør sagt saa nieget,« oedbleo hun,
Dersor mag De ikte blioe sorbavset over at her-e niig
lale san varmt nn. Nu resser De lmrt sor en law Tid,
jexs oil saonse Tem; thi De liar aldrig inrret lsorte sra
Herford mer-e end et Par Dage«
»De maa ille tro, nt sen er glad ooer at slnlle for
lade -x3ersord,« sagde han. »Bist har altid vasret mln
Wasde at oide, at De oar tnn en Time-Z Gans-s borte
im min. Men Lilli sastler alt ind daa at komme til at
kejsm »Weil-J jeg selo har mest Lust til at omioe det.
Terfom sen lmode lnnnet sorndse Den-:- RsadersJ An
fald —-«
.,Ta-nt endeliss ille derma,« aslsrød lnm dani, »Di
maa lnsllere reise- Hund lnnde Te i Nrnnden aore for
niia? Tr Vue ei! txnmne lnnsr TM, oa han sk,1er, der
er innen Isare kllaar Te lJminer tillmssih vil niin Fa
der were lnn rnit, at Inin tun tore til sine Venner i Loto
lieromsll sont irr-do.iiiliss. :lles, Te maa ille lasngere lade
mig have Jndilndelse nna Dei-es Planet lldslet mia
helt as Teresk Liv, Inst n. sen tror, at Herren oil det
saaledesz «
»Ernst ledess ved Te, at det er Nndcs Willst-W flniras
te han ritter.
»F lmert Tilsnslde rnrlaer Herren vor Elasgt for
den« soarede lmn med et duldt anx »se.«s lmr itke selo
anlnr min Jsader da ncine Stellende Llllen Herren har
giort mia til han«- Tatter en derer-— Leiter, oa jeg me
ner, at det er min Merninq at lsline iua denne Blatt-T
indtil han enten sender en anden lil at ndsylde den el
ler selo tager mig lmrt im den. Jezs man gere, lnnid
iea fan sor d-:n. Dersom de oar inde, lnlleliach velslil
lede, lnwde sen selo Loo til at viere lotkelig paa den
Mande, sont sen gerne vil viere det. Men tror Te, det
knnde vasre Und-:- Villilu at sea sknlde svigste dein
og lade dem snnte dnlsere oa disbere i Ilrmod on For:
nedrelse, inedensz jea selo levede i Wans og Herlizihedkl
Saaledeis var ilte vor Frelsercs Lin, Justin«
»Im oilde nassten ønste, at jeg var de1n,« s»:3de
han, ldet han san paa shensde
Hun rysiede paa Hooedet oa sniilede, men trods
hendeo Smil star det ham dog i Hiertet at se, twor
tytke on rede hendes Øsne var, og hoor trast hele heni
des Ydre syntes at vcere. Hun kunlde modsige det, saa
meget hun wilde, det var og blev dog et ensonct, trlst
Liv, lhnn s-rte, udelutket sra al Samwein og Oniaang
need andre Mennesker undtagen det sorhcrdste Zaun-ask
ined sin Faders Ssvirebrødre Hin Lynn himde sorbudt
singe andre Born Abgang til Hienuneh og hän dlev al
tisd rasende, naar han opdagede, at Esther havde noaen
Forbindelse nied dein. Kun isaa as Omegnens Danier
vilde komme samtnen mesd He. Lynns yngste Dotter, og
Frn Hersord sont var den nasrineste Nahe, var altsor
stinsyg paa heirde til at kunne were venlig og hierbe
lig. Naar Justin tasnkte paa alt dem-, knnde han tun
ined Ell-d og Nasppe holde sin retsasodige Hat-me til
vage
Esthers Tanter stod heller ikke stille-. Hun led al
ligevel niere, end Justin ans-de Kun Dagen sorud hav
de hun tigget og bedt sin Fader oni et lille Pennebeløb
til sine tranigende sSøstende De var spredte ointring
eiter at have taslet Hjeininets Aag as sig, ist-en de spa
rede hneklen paa store Fordringer seller ditre Belsrejs
delser, naar hnn inanaen en Wann var nødt til at sende
Asslaa paa derecs ndln Forlanaendet Disse irlkdre SI
skende var nretsasrdine ntod hende, den nimm der havde
den Taalinodiahed oa Trosasthetd, de ifte selv tendte.
Men det blev oasaa mere on niere vansteligt sor hende
at oasre taalnnrdig og ndholsdende llndertilden knnde
hnn itte lirde nasre med at tasnte paa, hoiad liun haode
opnieet sor deresi Ztnld, oa manan en Dag, naar
Kanrpen var l)»edest, selte lmn sig sristet til at fast-e
Vordem der blev tnnaere on tangere, sra sia. Og en
tung Provelse var det for hende at høre Jnstin tvivle
paa, at Gnd vix-selig runde sorlange alt dette as hende.
Men Justin sao heller ikte det, lqu sau. Han haolde
aldrig hast saa tung en Binde sat beere, og brere den paa
den Munde, sont hun maatte det, oingiven as Tvivl
og Mit-trinke men alligevel med den saste For-eignan
at det var ilyeirdes Gud og Fiel-sey sont hat-de lsagt det
paa «hende. Maasse den Dag vilde komme, Ida han vilsde
sorstaa, hwrsor hun havde valgt at osrse sig selt) sor sin
staktels, dybt snnkne Feder og utaknemliae Ssskende
Medens de sa·d tavse, lhver optsagen as sine egne Dan
ker, blev den dybe «Stilshed i Guset pludseliig afbrudt
ved høje Raub og Skrig sra Gr. Lynns Verstehe Den
ne Larm grw Genlyd i shele Guset -og fTiik Inseln ddl at
fare op. Kunde lhan lade Esther blive ene under Tag
samtnen med en assindig Mastd? Men shun var selv ro
llg oa sattet, og hendes merke Øjne niedre hans nie-d
Frtmodiahsed Der var ittle mindste Spor- as Frygt el
ler Sindsbevægselse at se thendes Antliat
»Det et mln stattels Indien« sagde thun und-stol
dende. »De skuwde ikte gøre nsogot, selv om De blev her.
Forli-d mig nu og rejs til London uden at vcere bange
sor mig. Mk De scrive til nrlg engang tmellem?«
»Ja, meget ofte,« svawde hon. »ier vellsigne oa
bevare Dem. De er sor qod en Minde. Dersom De
var lcwere mäc, vilde sog were Dem meoe wdtq.« "
« »Mein jsg var htleve Oppe- vkbde ice Mc ftbe
MvmtgttlDem« lot-Gehirn »Wer-den bedste
M, DAMMMWM. ÆnumedØulh
Im Wlle islse Denn-·
-» - ——-—-—
IV.
Atte- sei-n
Frn Cnnlisfe glemte ikde sine Kylliiigek. Nu dq
Lilli Var i London, og sda Fru Hetfokd var fasngslet til
Ifine Værelser, ansaa hnn sig for i Øjeblikket at voere
den eneste Renrassentant i Landsbyen for den Klasse
Unsinn-steh sein Bedderne inavde lasrt at se up til. Sinn
den eneste Dame sor Tiden i Hsekkad Msna OUII M fOk
ssin Pligt at des-ge ssin Manidö Sognebørn megei os
tere end ellers, isasr da Pasior Cunlisse slet ikfe egiicde
sizi til at gnre de Bei-O der nwrmest saldt End nnder
Meniiil)-edssiiliss-eiis Omraade. Hsersnrd nar sur li! e til
at se sørst den ene, saa den anlden as »Herskabet«, sum
de kaldte Beboerne af Hersord Slot og Prassiegnard,
fdnnne ind i der-es Hnse ng tage venlig Del i alle deres
Satan-. Fristen Lilli var den, de ·helst nilde se; tlii
l)en«de-3 Mit nar itke skarpt ndk til at opdage merke,
sdrte Uletter dinlrinsg i Htiset, da hcndes Øren var ogsaa
dotie sdr Vørnenes Nrigem medmindre iinn Enwde
Siddier eller Legeth med til dem. Ogsaa Fru Herser
nai« en nelset Gasst i manae Hieni, hun Var hverken tier
skesna eller kneden, selv om hun dog holdt as at ap
trcede soni den fornsemme Dame Derimdd var Tit-niste
frnen altid nnelkomnien Naar hun nasrmede sig, gik
der en nun-i Ein Iner FidnerneLs Ansigter, da desik
Tini-tin traolt nced at rydde op, sastte paa Pladcs dg tysse
im de skriaende Vern. Men «det vilde vasre vanskeliat,
inr ikke at siae nmnligt, at sortaslle Fru Cnnlisse, at
lnin Elle nai« en sidr Hjaelp for Esin Man-d og en sasrlig
noli-et West fiin lians Sognebørn
J« Madam Foåsses nndelige, Propre Ketten ilnlde
intet kieinniess eller sasttes paa Plads, da Prassiefrnen
en Tiin loin iaen Gamle Fasse sarbejdede ivriai i sin
imridiielnknc liansrs Hiisirn sad Deld Vinduet med sit
Jst-beide dg knnde lierira sølae liani i danss Dlrnesde
nnar lnin nilde. Han liande plnkket en stdr Biiket Einna
nlaiitei·, sum lnin med mean Ssrnasg shiwde andram i
sin blau Sei-nase, da den sine Dust spredtes nd i den
knizuolixie nat-nn- Etne. Tet var netop den Tid paa
Tagen, sdm Madam Fasse holdt tnsest as. Heime-J knis
liae dllrbeide nai« sasrdE-at, den blanke Kedsdel stdd paa
Jlden da snnrrede til Te, selv sad lnm ved Kakkeldvnen
og strit«tede, niedeniri Malgerness stoerke Skvnlpen lnd ind
aennem den lsalnaabne Der-. Alt aandede Fved da No;
nien seid lsendess rdlige Ansigt fortrak sig li·dt, da imn
lnirie Frn Cnnlisse finis:
»Noddaa, Madam Fesse«
»Ist kalder ssea Hisggiy Msatdam Fosse,« neddlev
nun, idet nun nieaet dinlmaaeliait tnrrede sig as paa
Mannen ndensdr Deren ,,Jeg niisuieder Dem dicke
lia, saa nidt man bar sLov -til at msisuitde nagen Ak,
knnde jeg knn have et saadant Hjem som De; men dei
er nmnliat nogenIsinde at have det hyggeligt hjennne i
Prassteaaarideii, naar der er saa mange Vørm sdr ikke
at tale om de mærkelige Gcester, som min Mand oite
brinaer lijem med ssig.«
»Wenn er en Velsignelse sva Herren, Fvue,« svas
rede Madam Foszsse ined et Zuk. Dei Wiendes Sorg
at alle nendesz Born var døde, sog det pinte hewde altid
at nor-e en Moder beklage sig over det Pest-sey ide var,
laaledes soni isnsr iFrii Cunlisfe alstid gjviide det·
»Ist » ester den aamle Menina,« bemasekede Fru
Cunl ifse. »Ist-g et vis paa, ait det ikke er saaledes jin-«
isasr naat man er sattia. J lwert Tilfkelde ikke i vor
Stilling, naar de skal vasre ovdentltg klwdt ng have en
aod Opdmaelse, saa er Falk as Gered-Stand langt bedre
stillede De beer ikke at bewirkte-Dem for, shvad Deres
Sønner oa Døtre skulle daste, thi der er West five-stel
liat Arbejdrh de kan taae fat paa. Aa, jeg vilde Mike
jea lnnde lasre anidrc Mennesker at vceve tilfredse med
derei adde, lykkelige Kam- «
»Tilimds'lsed er en sjelden Urt « ssagde Madam
Fesse
»J-a, dset er rigtigsnok sandt,« isndrnmnisede Fru
Cnnlifsse, ,,men trdr De ikt’e, at man-ge kunide fremelske
unsre deras, dersom de selv vilsdeik Vasr sdog tilsred5, vier
doa tilsrods, siger jeg altid. De ved ikke, hvad vi andre
have at gøre.«
»Bei er altiid let at vasve tilfveds med andres
Skaslnie,« beniasrfsede Madam Fasse.
»Ja, se vi itke, lyvor mange Goder de misbruge
livdr man-ge Velisignelser de ssoragste,« svavede Fru Cun
lif-se. »Mei! der ser jeg gamle Fasse arbeide i sin
Hain-; sog er nis paa, at han er tilfreds «i dette Zie
blik.«
»Min Mand er altid tilsreds,« ssvarsde Madam
Fasse en lille Smnle asrgerlig, »der hat vist aldrig
levet et Mennsefke, der som lyan kan sprcde Winde dg
Tilfredislnsd til sia selv da andre. Han er glad saa
lang sont Dagen er. «
»Der er godt, at han ikke dar noget, der iisnkker
l)ain,« snkkode Frn Cunlisfe »Da-n hat en god Ini
l·ina, et aodt Hieni, god Løn og ingen Børn at lkWE
for. Hvem stnlde svære tilsreds, derfom dan itte var det.
Skal jseg lasse lidt for Dem, Madam FosseW
Madam Fasse tog den storstilede, aamle Bibel
der altid laa opslaaet i Vinduesskarmenz da ratte Fru
Cunliffe den· Hun var meaet bedee hjetmne i den end
Prwiteiruem men hun fad sdog aanske stille og Iyttcde
opmasrksomt, meiden-s denne liest-e en af Davids Sal
mer som en Del as ssit Husdesja Gan ihm-de dog vaM
en ganslse fort for hurtiq at san Ende paa den.
»Da er san-ds, jog am me giemme at fpsvge til
nrine Æg,« saade Fru Sunliffe, idet hun lukdede Bib
len. »Hm- De san ladet en Snes ruae til migim
»Im lag-de en Snes under 1den holde Hsne,« svas
rede Madam Fesse, ,,oa der er konmien femten fMaU
Kvllinaet- lau «i-de, sont jeg widrig shar set dem. Den
sidste kom ud af Æsgget i Gaar.«
»Knn femtenl« uddrnd Frn Cunliifse »Moer
er det gaaet dil, Madam FosfeW
«Dereraldidwledaarliqeistkuld. Jsll M
dem fraWniMotges,hunvtlderorladed-I
og tage iin Ei MWX
»So-a swlder iea Dem alt-san ior ten-sein« M »
Fru Cunlrsfe roligt «De bar M san W M M
Deres Æa, W ttem paa en MI«
Mddam Wie We stkde W, W II
Wnteitsyst MuMIrucnananntInn "
tjmte det· Hirn baldt sch- mqst sf ZU U «
ftaaeele mid M en lnm ttensn Im
W M M W IM