at alte at fske de tat-te Faar til«
baue til Mennestehcdcns Falk-, Ina
kere end at blive hcevuet for Urct,
begamst i Fortidcn. Vonlig Behand
ling oq chdebkød udrctter Vidi
unbere, og hau trat-, at hvis der
ikke var nogot, der hed Sknttograve
og Pigtraadshcgm vilde Tyskctnc
deferterc over til de franfke Linier
en music De sidsk tagnc Fangers
Klasdcr or i en frygtclig Forfatning
s— snavfede Walten der holdes sam
tnen of Madderet, og fuldsmsndigt
ufkikkcde for dct vintcragtiqc Befr,
der nu bersten Fangcrnc erster-km
at der ikkc lerngere bliver uddelt
Skjortcr til dom, on at do knn sank
Lærrcdsthckscn fordi der ilkc or
met-e Bomuld cllcr Uld. Dct er
ogsaa iøjncfaldcndc, at Fangernc er
megcf unge. Willy Bulloct.
Polens Stillan
De preussiske Polakket preis-steter
De tystsøstrinske Plnner oni en
Wenoprettelse as Polen tager inde
ldgt not Zigte pna at stnde en
Stat, der kan sunqere sont gek
tnanst Etødpnde inod Ihr-land, og
det siges for-neigt onsaa i Prokla
mationen. Med den nye States-dan
nelse varetager Tyskland on At
kfg ferst oq frennnest dereiz egne
Interessen Dei oilde nasre nriines
ligt nt antang at Polatkerne selv
er tilsredsJ nied en Ordtiing, der
opretliolder det polske Folts Tre
delinq blot nted den For-stel, at
RussistsPolen saar en vis Zelvs
stasndiqned under tnsk Ornsrlmjlsedx
og de polste Reiter, der lndtil lsar
lndt, dar da oqsaa protesteret inod
et faadant Arrangement J det »se
le hat de sidste Dage bragt en
Nackte interessante lldtalelser ont
Polen-:- Ztilliiig, og nett-il slntter
sig nn en Erklierinn srn Polnlter
ne i det prensisiste Depnteretkancs
mer, den sørste ossentliae Tilkeiides
givelse sra de prenzsiste sit-Unster
NIistsist-Polcsii-J Flieprnssentanter i
Rigsdnmnen har soin nieddelt Pro
testeret starpt mod den germanste
Protlaniatiom idet de get opmckrks
sont paa, at Polens Enlxd er
untnlig uden Umfan, IBusen on»
Schlesien Fra Istrinlt Zide lsess
tegneg denne Tillendeniinslse som!
Muhme-UT »da de Dunste-rede
der siden Krigenss Udbrud link le
vet i en osficiel rnssist Stirn-. lnir
mistet Kontakten med derecs Land-J
mænd.« Not saa interessante er
imidlertid de Udtalelser, der er
saldne i det konservatiive Riqsraad,
og særlig liogger man Mast-te til,
at Hsjregrnppens Fører i stasrke
Ord giver Udtryt sor Wart-etc
Harnie over de Prsvelsen den gru
somme Fjende lnjalawer Polen,
og helt og suldt slntter fig til den
Appel, som Hast-eng Generalissiinus
wtdode til Polakterne i 19l4. Nu
sindeö der l Ausland ingen Mod
stander as Pol-end Genoprettelse.
Den russiste Regering har nu
taget Stilling til den gerinanste
Protlamation. J et officielt Kom
niunkaue meddeler Negeringeih at
den betrnqter denne Handling sont
ugyldig. »Rnslan-d bar siden Kri
gens Venyndelse allerede to Gange
udtalt sin om det polste Spergss
maul. Teig Planet oinsatter alle
Polste Omraader, sont estek Firmen-s
Stutning vil saa Ret til srii nt
ordne deres nationale, tnltnrelle
og etonomiste Lin pna Basis as
Selvstnre under de rnisnjte En
verasners Ecepter nied zsrnnszmel
Bevnrelse af Ztntenszs Enned Tun
ne vor opjmsede Qui-stets Ihm-rel
se sorbliner nrotteln.« Herined nnr
den russiske Nenerinn nnbent llnst
Kerkene paa Bordet og bei-eint pras
risevet Ruslands Planet, og Ass
quith oq Briand sendte Minister
pmssldent Stüriner et Belege-any
M de udtalek der-es Werde over,
at Ausland bsstiddliagt Qelrakfterx
den to Aar gamle Beslutning omj
Polens Genoptettelse, saaledes som;
det stennner med Polakkernes aarss
hundredeamle Fokhaobninnen on
dem-d tillntedgsr Isendens Ræns
set og stiller den illusoriste Ka
rakter as hans Lsster i dct rette
Fra den diplomatiste Kons rence
i Paris dar Ententemagterne end
videke udsendt en Protest inod den
Misstrlqste Proklamation lacustri
deude nwd Falle-retten Jdet de al
Mde Mk, hedder det, over-for
der neutmle Stater tilvendeqsiver
use- wnivmigsne as diese m»
sum-W as Moral og Oberster
WM de, at de ikte vil
W Mller lom Be
tterde Not-e opmærkfom paa,
at de missier Polakker er bnndne ved
del-es Trofkabscd til-Waren De
rnssifke Polakker, der ladet sia lot
le i wskiøftriask Kriastjeneste,
anar anbenbart en trist Ztasbne i
Mode
Tet er jo aivet, at Lsonedforntaw
let ined den nye Drdning er at
flaife klieleroer til de aerncanfke
Hirn-, »Ja det vil iaen Eine til den
mite. Bludene i Wien lmr nentlia
ntaattet nieddelky at »den ireintidj
ae polske Hier fort-ledig nil bllne
knnttet til den tolle Har, tnen den
ne Tiltnntning er itle en Indiens
Inelie, iaaledesti imn det bar vier-et
tneddelt i nogle Bindi-; Forlnaalet
er at give de polstc Afdeljnaer den
folkeeetliae Karakfer af reanlasre
Tropper. « Det er jo ogiem en
Fortlariikg· Det kan i denne For
dindelse nieddeles, at Polalkerne
oniaa ital kommanderes af wer
Offieerer; den saatnldte polfte Le
asion, der fknide danne Rammen
for den polste Hier, lmr neinlig in
aen Offieerer at nndvcrre, og dct
er forøvrisxt ikte let at fe, twor Ty
ilerne ital tage dein fra- Den fri
nilliae leaang af poljke Zol
dater blioer nift heller itke stor.
Eiter ljoad Petroarad Telegrams
bnrean 1neddeler, er »der alle-rede
Illintteri i den polskes Legion To
estriqste Polacken der er flygtede
over til de rnsssiste Skyttearam for
ta-ller, at Ebeien for del-es Le
aion var bleven indbndt til et
lnsnnneligt Mode lyoski den tyfslc
Qmeralanvernøn men i Stedet prso
teilt-rede lmn itnod at oprette etJ
itsonaersige Polen nden Galizien ogI
Post-m lyvorfor han blev fiernet og
den polste Legion over-fort til blan
dede Troppeasdelinger. Chefen for
Leqionen Ilmvde nceddelt de pol
ite Soldaten at Polakterne ier
bnrde gøre Tjeneste i en pole Herr,
der knn ffulde aaa Centralmagters
neiIL Ærinde Det meddelesz samtis
dia, at der oniaa i Nitssist-Poleii
er aiboldt Protefinmdet
Det er sont sagt knn rinteligt at
Polakterne protesterer mod et Ar
rangement- der i san rinae Din
iana ivarer til deres Forliaabteins
ger. Da nn jorelsigaer der en in
teressant Ertlkering fra de preis-Z
iisile Volum-V der hidtil bar sor
Lmldt fig tat-se
Den Polile Protlamation bar jo
oniaa i Instland oeeret Genitand
ior ndftiilig Kritik, oinend nd fra
andre Fomdlætninaer. De konser
vative Kredse fryater for, at Stsdi
undestaten lkal blisve et Ukoeentrum,
der over Diltrceknina paa de prensi
filke Pole-steh og for alle-rede nn
at fastslan, at det prensfiste Po
len er knyttet nlsleligt til Preus
sem indbragte de Konservative-, Fri
tonfewative og Nationalliberale i
iDeputerettamret forleden ot For
flog til Udtalelle, lyoori det bed
;der: Deputevetkamret udtaler be
iteint Foroentning onl, at der ved
den endeliae Udfortning af Fior
Ilioldene indenfor det nye State
«oa·ien, der init styrer fine kultu
relle oa nationale For-hold, dliver
tiloejebrngt variae og virtfomme
militasre, øfonoxnifke on alnrindei
lia Politier Marantker for Instland
i itenneriaet Polen Dennteretkatni
ret erilasrer isnidlertid allerede nn,
at ingen Ordnina as de indre pu
litiite For-hold i den tolle Ostnmrl
er nkniia, der olde were eanet til
inaa noaen Liiaade at trne den m
iike ihn-alter af de nked den Preuss
iiiile Etat nlnfelia iorlntndne da
sur Prenzfens oa Tnitlands Eri
steno og Magtitillina nnndnasrli
ge online Provinser.
Dette Forlian der kom til Be
Jmndling i Kainrets Mnndagstiw
de, er jo regte prensfilk i Dante
gang. Jndenrigsminister Loobel
talte first oa i Hovedlagen i Til
llntning til Forslaaet Gan inm
bede bestenct, at det tyite Riaes
Magtitillsing imod Øst vilde blive
yderliaere varigt befasstet og sink
tet, naar den pollke Stat, Tosk
land og Øfterrig paa det indes-lia
fte forbindes ined hinanden Den
mendsilte Reaerina havde under
tastet Manifeitet tilbørlig Drøiteli
le, og den vilde ved nderliaere
Ooeweielse af dennc Sag tnae Va
re uaa alle Tilbageoikkninaer for
Monat-stets og den prensfiste Stats
Jnteresler. For den preuölifkeztat
er lyoer Fodbred Jord as sde Ist
que crænlebatser helltqet og nom
tsoiftebigt Anderde san inqen
Pein-set We. Den W
Stat vil Miit-e tko mod de natio
nale tyer Opgaver tot M M
Falk. Mermqu deutet tilsltdss
luldh at de preutstste W
nden It M de W Wi
Herkomst bltver onchyggelig prøs
net, og Regeringens fremtisdige Ve
slntning vil blive prmget as Veli
villie cmerfor den polste Vefass
ning.
Te Konservative var tilfredse
tned denne Tale, der asniste en
nuerTante mn Frjhed for de prensssp
sijte Palaste-n Centrnnts Orde
rer sretctl)æ1)ede, at den lkidtidiqe
Polakpolitsik ilke havde vasret til
LIelsjgnelse sur den prenstsjifke Stat,
km lmn nilde lmoe sonsten at For-—
ihm-et im konservatjv Eide itle var
srencskonnnet Ordføreren for det
frentikridtizvenlige Folfeparti sandt,
at Forflaget ckkte var et velegnet
Middel til at udjasvne Modsastnins
gerne, og Socialisten Strudel op
ponerede kraftigt mod Proklanm
tioncn. Man vil, sagde han, behal
de Polakkerne fast i sin Haand
men en fanden Befiielse betyder
intet andet end en Annektio af Po
len: ni frygter for, at den nye Etat
lnn vil blive et Lndrige af Preus
sen og Toskland, og at den nye
Hier skal udfylde Hullerne i vor
Haer Nackt-en Jndenrigsnnntsteren
fvnrede, at denne Tale knn git Udi
landets Ærinde.
Med sprendt Opnnerksontlxd lot
tede man til, buad den polste Ord
fører, Senkzski. lnwde at fige Der
er, udstalte han, mangolmande
Frygt for, at kun en Del af det
polskie Falk vil naa til Besiddelfe
af national Frilnsd, og at Friljes
den selv for denne Del tun Vil
blive rent nominel. Ved de fere
liggettde Forslag er dette fuldtud
godt gjort Efter Forflagsstillernes
Plan vil der blive paalagt den nye
Etat saa mange Lænker af økonos
ntist og politist Natur, at den frie
Zelvftasndighed tun vil blive et
;St’tn. J øvrigt dokmenterer For
Jflanet, at Forslagsstillerne direkte
afviser · entwek Forstaaelse melletn
det tofke oq det polske Folc, idet
de taler om poler Prensfere i Ste
det for om peeusfiske Polacken
dekved fratender de os en sætllg
Rationalitet, og det maa vi opfats
te sont en Ildæstning.
Ved Afftenrningen vedtogcs dszet
konssekvative Forslag med 1805tenp
mer Inod 104: Mindeetallet bestod
as Centrum, Polatkerne, det frem
stridtsvenliae Folwpakti. Zocials
denwlraterne og Vansterne Det
preusiiste Meiste flal altfna
fortsmttes. Men nu hat de preuss
stste Polakker ogsaa sagt deres Me
ning tm den tyfk--ftrig«ske Prokla
mation og sagt den med al snskes
lige Todeligshed De betragter den
nye Stat iom et Lydtige af Tyle
lcmd, en Stat, slyvor Selvftcendigs
heden tun er et Ssin Og man
ved da samtidig, hvorledes de rus
sifke Polaktet ser paa den german
fke Plan. De Soldaten der som
nter frivilbigt, er Ilynrtigt talte
»Soll. Pst-«
Den tyste Flaadeeiter
« Staget i Nokdsscn
Inein- «Ztistst.««, der —p1cj«sk at
Nask-: færdeles godt nndcrkottet um
msse Rot-hold, strich
J ttdunlandsz nanniig old-Felssc
Vlnde er der, sum man nil tmvc
set, frcmkonnnot Moddeleljcr onl,
sit der Jrlnstcsiz under Oøjtrnk pan
tu links Zfihksxnrrstvr for at drin
w Ren Wh- Fl.1.1de i .Et.1nd til uj
Unze un zum-m N i dcimc Forbn
dcsljc bar der i entolte Mach paa
nn Jan-I Jmmlt nuglo as Tainsnks
wa msk Inn-. War du« jmimslr
id- .«-..1- Any-! ist«-Imle at den ZU
UW Tons store Pauserkmdfrr
»Terfflinger« er gaaet tobt, er dksts
te ikkc rigtigt. Panierkolossen blev
qunfke oist nie-get haardt ntcdtagct
as m --18 zuldtrwfjerc, der Ide
lagde baade Pansertaarne, Kano
ner og lavcdc mæatige Hutte-r i
Zkibet, mm den kom tilbagc til
Mel og inn- 1iggct under Reparas
tion siden
· Og Slagskibene »Kaifser« (24,
700 Tons) og »Kønig (25,800
Tons), as hvilke det sidste var me
get ildo tilrcsdt, er forlnanft arti-r
·- Stnnd til at tnnc en Tarn·
Panierkmdforcn ,,chdlitz«. der
nmiddelbcirt ein-r Zlnget sank-s sw
rmde mod End, bl. a. mod nur-n
kiqe Hullisr i Agtcrstasvnrm er lycls
lcsr ikke amnst under, nnsn staat-de,
um end i scmsefasrdia Tilstand, i
Halm og kom- ein-r ftore Anstren
.qelfck ogssaa til charation Naar
Hdet i Isin Tid heb, at den sank i
iEll-tunndingen, pazfer dot ikke.
Fett Her mener at vide Wka
herant, Ehe-when at det Evar Pan-ler
W Nutzen-H mon med den
DMW vo Eueres-der sprcvoer
Uman gaa nd fra, at
den Unsere m sammt-lad
« II am m enj
tek med fuld Kraft, er faa langt
fra noget Nyt, det shar været Til
fasldcst lwle Tidcn, on solvfølgclig
oqfcm mcd Tilvejebringelscn of U
VandU men um dct just er fordi,
der netop nn forboredos en Aktian
til Epis, er der murm- nogen, der
used nogcst om tidenfor indvicde
medic
W
»Polens syvcnoe Deling«.
lsleneml Geseller Proklamntion
as et Kotherige Polen, gioer del
rnsfiske Blad »Nun-vie Vretnja«
l)l. a. Anlednjng til den ,,l)istor·i
fte BeniærkningX at detle er den
syvende Deling as det stakkels pol
ske Falls i Lobet af haloandet hun
dkede Aar,
Først var del 1772. Dengang
tog Preuiifen og Østrlg asgte polfk
Land, mens Russland tog tilbnge
de rnssisle Pfui-stets ,,gnmle Arves
land« og en l:ll»e Del of Hvlderuss
land og Lillernsland »Ist-g tager
det frcwrlsftede tildage«, ertlærede
Katnrina den andenx det tmr de
qnmle rnsssiske Emtieved øvreDnjepr
on eure Doma- fotn konc dient tll
Russland
Ved nnden Teling, i 1793, skød
Preuss-sen og Øslrig deres »Wirk
der« nidere ind i Polen. Russland
toq ,,Zortest)lnsland«, en Del af
«-c3oidernsland og Ukraine Øst for
Tnfepr fremde-les ikke noget as
de virkebig polske gne.
Ved den enidelige Deling af det
gantle Polen i 1795 skabte Preus
sen to nne Provinser of polkaand,
«Zyd-Pren-3sen« og ,.Ny-Østprenss
sen; Piltfa, Bug og Riemen blev
erklwret for Preusfens Østgrænse
Øslrig gjorde af sit Nov fra Po
len de to Provinfer »Galifien og
lLodomerien« og »Veftgnlisien«;
del-i tilde-if »Nrønne-Rnsland« (Bu
Uman ,,NødesRusland« og
;,,Cl)olinEllnszlnndC Dis-se russifkc
JEnne blev altfaa hell-er ikke da
tote-net cned det rnsfiffe Rige
Blüt-Frieden i 1807 bragte den
fjcrde Deli1m. Da fkabtes »Hertug
dønunet Wnrszam«, sont bleo stil
let under Kong Friedrich August
of Sachsen Det erislerede kun otte
Aar
; Fenste Tellng skete j 1809, ved
YFreden i Schønbrnnn Ved Kon
Iklrccisen i Wien 1815 skabtes sont
delendt det nye Konaerige Polen.
»Um-d de Gransen sont hat været
lopksthpcdt til uns-, og med den
«russiske Kejser fom ,,polsk Czar«.
tsrænserine blev ved denne Deling
meget ugunstlge for det vol-sie Ele
ment: Fra Nord stod »den Istpkeuss
flste Kile sig ind i Folket, otnfats
teude Munditmerne af Weichsel og
Riemen; fm Syd don Iftvlgskstyfke
sei-le i Galsitsie. Alexander den I. «
on Nikolai den For-sie blev kronet
sont polfke Kotigen i 1815 og
1825: Polakkerne fik egen Arme
og egen Landdm Men Opstandene !
i 1830 og 1863 ødelagde dette
Polen fom Stat; og i 1846 blev
oqsaa Republikken Kutten-, den fid
fte Zkanse for polfk llafshængigihed,
ophævet.
J 1914, ester stotmende For- "
tmndaner i den rnssjske Ducna,
stlltes ,,(53uverne1nentet Cholm« ud
of Polen, fnmtidiq fotn man ind
varslede Vegnndelfen as en m) polsk
Antonoml Den polste Presse kalds
te dettte for en ny Delikts of Po
len·
J 1915 bejutte tnsle on øslerrlg- T
ske Trooper Fionqrriget Polen on «
delte dem : »!Wut-mlgnnernennsn
tut W«11«—:«3.1no« ltnsll oq ,,"«»cneml
gnvertnsmentet Wlsljn« løs11«i»1skl.’
l. Mai II)l.-') bleo lstüoernementet
Cholnt igen knottet til »Polen«.
Og i diese Dinge er Centralnmgters
ne altsaa blevet enige onc at genops «
rettte et polsk nge, med Grcenfer
sont det tidljgere russlsk Polen.
J Stedet for en Forening af
de polfke Lande oa Stabelsen af en
polsk Rigsenbsed oplever Polakkers
ne dekmed faktlsk en no, lyvende
Deling of deres Fædreland: fire
Millioner forbliver under Preus
fen, andre fike under Øslrlm atte
kolnmer under en Kome, sont ikke
nwlges ved Folketss Balg, men vcd
de prensfiste Militceres Naade
thduns underiokdifte
Galletict.
En fmnfk Wem-kal, fom i 1889 «
1891 var Major ved Garnifoncn
Ei Versdstit,aivcr i «Echo de Paris«
on Tot interessante Oplysniugor
om Tilblivelfm of de berømtc un
dcrjordiske sGallerier, sont hat ydct
oq fremdislcs yder Frawfkmwndcsnc
owrmaach ftor Hjælp i deres hel
-tcsmodige Forsvor af Fæstningetk
Verdun er fom nwften alle Fæfts
dringet-, der er bygget of Paul-an
eller andre Mlitæringenitveh bo
»
(Tilsluatsskanse), naar det gaslsder
at sorsvare dette inilitcere Punkt
til det yderste Den ligger Nordvest
sor Vnen Verdun, ined lsvilsken den
staar i Forbin-delse, sksønt der lig
aer dnbe Lebt-grade jinelleni.
Sinn den ligaer oppe paa Klip
peassatsen, betterster den Qmeqnen
i :30—40 sisilometers -Omlreds. -—
Lea-sinnigen indahalder eller m
tere indeltoldt alle de ntilitasre Hjasl
speniidler, sont lieltøoedes sor at sor
spare Byen til det oderan tnen
Isigger jngenlnnde beslyttet nist
Fjendenö groneste Projektiler
J 18813 eller 1887 degyndte nian
nndet Fieldet, sont Fastningen er
bygget paa, at bygge talrige Gal
lerier. Den, sotn ledede disse Ar
besder, var Fæstningens geniale
swxnnianidanh der samtidig var en»
sørsterangs Jngeniøn ;
Tiöse Gallerier, sont blev elek
trist dplnst, skulde rninme alt det
Masteriel og andre Fornødenljeder,
sont -l)idtil lyavde vceret anbragt i
Bygningerne opue paa Fasslnins
gen, saasoni Meloplag, Vageri, Op
lag as Madvarer, Banden, Anc
tnnnitiun, Atchnlancer, limitoree
Lsa alle diIse Nnni laa vel de
slnttede inod Projektiler selv as
aroveste Flsaliber, da de var dceks
tet ved et Jst-»O Meter dybt Lan
as sast aneld
Te blev taget i Brng i Slnts
ninaen as 1889, og General Feu
rier, sont i Kkigen 1870 -l)avde
saaet lWinden gennentboret as en
Kugle og sont var en glødende
Patriot, insspieerede Anlasggene i
Veayndelsen as 1890. Garnisonen
talte dengang 10«12,000 Mand.
General Fevrier stansdsede ved Jnds
gangen til Gallerierne, vendte sia
niod de talrige Ossirerer, socn led
saaede dann da udtalte først sin
nsorbeholdne Anerkendelse as der
ndncasetiede Arbejsde som her var
ajort Men til Zlnt sagde han:
,,.llt dette er meget godt, nd
nnertet tonstrneret og er helt sit
kert niod alle Projektiler, det ind—
rønitner jeg. Men »in-is Fjenden
nogen Zinde belesrer sBi)en, og
nun-J Projektiler saldt paa Fassti
ningen, vilde l(Stallet«ierne vasre al
deleiz nm)ttiae.«
Dsiiise General Feorieik Ord er
bledet arnndia slaaet injel under
den sidste Belejritm, da det jo net
op var de nndekjordiste Gallerier
under den nassten sinnderskndte Fassts
ning som reddede Situationen for
Franskcncendene —— Men deiiaanst
spredte hans Ord adskilbig Mis
stenmina iblandt Garnisonens Dssi- .
cerer.
Jtte desto-nindre sortsatte den
geniale Militæringeniør som Oberst
løjtnant oa sisden som Oberst de
Forbedringer, sont han havde Paa
beayndt — Saaledes var det hom,
der stassede Fastningen elektrisk
Los sra MensesFalsdene Hatt skabs
te dasaa et militcett SIagteri i
Lixsbed nied, ltyoad man tidligere
äavde i Tonl
Men de talrige SIagtere i By
kn Verdun « de slestse as dem var
Jeder — nedlagte Protest tnod
Iet niilitasre Zlaatel)ns, som gjor:
De Staat i dereski Nil-ring, og det
mdte med, at Zlaberen as Ziaai
ieriet Un saa inanae andre For
dedrinaer bleo ooerslnttet til Va
"t·ia, en Militasrpost as anden Neuns,
Inmr lian itse lnnde finde stort
tot Vrkeselt ior sin-: Enneir —
Oeldianiis earede det itte lasnzie
im« nIan gsorde llretten add ixstm
taidte hanc tillnnse ozs aan liani
xteneralcs Rang
Dette Elaaterljngs « Verdnn min
der Inig ein en Aneldote, slriver
den sransle General, sont tydelia
eiser, lnmr nødoendigt det var at
saa et militatrt Zlagteri paa Fast
ninaetr
Maranis de Mare, som siden
sandt Deden sor Fasdrelandet un
der et as Felttogenei Tnnis, shavde
enaana l)ørt, at Zlaaterne i Vyen
Ilkerdun plesede at købe skindmagre
da snae Dyr paa Torvet i Villette
for derester at sirlae dem til Gar
nisonen i Verdnn nied stor Aoance
En Daa klasdte Marquisen ssia ud
sont Kiiieadrioer on sloa Folge ined
en Dei Pia-nd as sannne Profes
sion, as lmeni lsan sit mangt og
nie-set at ltøre ein de Misliglseder,
som foregiL Verefter- gik han til
Verdun og meldte, shvad han bavde
sopsnnset, oa Resultatet blen, at
de Wdige sit deres velfsortsenste
Stras
Den Mand, ihvem Frankriia hat
at takle sor de undersordisste Gal
lerier og alle de andre Farbe-drin
get, som lhar bisdmaet til, at Ver
dun blev nindtagelig, er General
Guinot, sdm afslsuttede sin eriere
set ea 10 Hat siden som Wiens
Luther - Medaljer
prwgede i Auledning af
Neformationsfcsten.
Billcdornc vjser Modaljens to Sider i fuld Størrclse. Oder
Modale i en net lille ARE
Posier
J Kobbcr 25 Gurts-. J Bronze 50 Cents.
En større Modele i Brouce, 234 Tommer i Diamctcr faus
for 82.5(). Fortrinlig ognct til Fødsclsdagsgave i Festaarct.
Danifh Luther-an Publifhing Haufe,
Blatt, Nebr.
HERE I sTAND!
Nmativos und skotchos
HZRL I sTANDY . Proui Rotormotiou Pakt
Tlus book ooutammg us
Wiss-wo » such-Mutsmøneskwwi MHIMWMHM Jt does 9 geputzte jun-trat
« »He-d tkue stories from the
time ok the Reform-Noth
O«sl10uld be found especially
vsuited as u gikt book in
Luther-san sunday schools
ln view of the approaching
qnadkicenteuuiul gelehnt
ti0n, 64 large Pages. 28
S H piotukes. Haudsome bonI-d
- s Col-ers Prico 25 Gent-.
Othek Tit-les in the same
"Sekjes us follows
Lits ot Luther-, Lito of
Christ, sooues from the
lloly Lin-C Pmbles ot Our Lotch The Vletory ot the Ums-,
Paul the Apostls, and Lives of the Apostles.
spooisl quantity privat (mortocl Title-) upon spplloatiou
DANISII LUTIL PUBL. sollst-,
Bluts-, Nebr.
Endo
f
E
Os
»
- lH ilxvlssns
, k« »Ah
WilstlIWsNJMlWHMW "" ,
W
DKINCZ OC PLEASE
skildringer ktsn Missionstnnkken Med lllustrstioner
Ovemt sk Kur-en Rinde-. Ind. 50 Gent-.
Det et- en Bog, sotn sikkert vil fromme Missionskækllgne
den blsndt do unge. Den tot-ei- os rundt til Vordem tot-lieb
ligtte Bgne og koktæller sns krisltt om Dkengenes Kut- dekudo
—- otn tot-te Negekdkenge — brune Arnbekdrenge — Dkense
i lndion, psn Ceylon, i Kinn, Japan og psa Ätnas-Ums Priori
et — om der-es bege, del-es anetz dero- Lyst og deres ssvn·
— Bogen lut- tnango kklslke Billedek og vil viere en sod Give
til Krbejdeke i søndsgsskole og Ungdotnsskdeling, men ist-It
os sidst til — Drenge (Dnnsk Missiomblnd).
Danlsh Luth. Publ. sont-,
Blut-, seht-.
EWTORY OF TIT- BEIDE-MÄRCH
A new edition of this exoellent book has just come
from the press ot« Luther-an Book Sonnen-, colutnbus, Ohio.
It is s. book thut should he found in every Luther-n home
and that Shonld he oakektilly read hy every young Luther
sn man and womiln Such reading will contributed largely to
s proper npprcointiun of what our lmtheran church je and
stands for.
The lmok mnthins 208 pag-N sind is substnntially bound
in cl()tl1. The priw has lmon smalqu to tho insignifionnt
sum »l· 35 Usnts tu pla» it »Hile within the ist-ach of SU
W·- Hin-F th« lsmsk Ell vtmklc imtl tkicn Nl onlors prompr
Dan. Luth. Publ. House,
lklailx Nelns
-----
Dana college,
Blair, Nebraska.
Der tilhydcs Undetsvisning
i følgendo Akdeliagen
I. Proseminsriet eller korborodende til Prassteskoletk
fltse Ast-.
.Nokmal Akdelingen kok vordeade ,,teschers«.
. Akademisk, spannt-ist Kursus, det- giver Adgang til
Universitoter us Solln-et
. ()ollege, de to kørsto Ast-s Arbejde.
. Hundelsskole, two-Mist Kur-us.
. Unsikskole, tout-ist Kur-as
.lljjskolen, hvor Eli-von kan sage de Pag, sie- til
Menge- most, use-a ooget sagt-list Honsya til Bluts
taoa. l denno Akdeling lteggos susklis Vasgt pas
Engel-h kot- indvsndredc Landsmænc
Stolen ot- werkeudt It shtsn Nebraska og hat- Ret til
It Its-teile Diplotasor os ,,cektisos,tos« til .,toschsks".
Als Poessptitgslek bunt-s- msd Glasf
Iskriv sktok Ist-los »
