pesba Sttettsm
Gennem et Naalcøje.
Fra Engelsf.
(Fortsat.)
Hun var scskstcn Aar gut-unkl, da Nikard sorsmndt,
og umoske jagen andre sorgt-de san oprigtigt over hans
Forsvinden cllcr vedblou at urkre Haab om lsans Til
bagckomst, sont bun. Hun havdc bjulpct sin Moder
med at Passe Merkur-et paa Flut-tot, og den-ed sik hnn
hyppig Lcjlighed til at sc Nikavd, der altid bavde et
venligt de eller et Zniil til den friske, fort-jede Pigcy
naur han gik survi. Oun hcwdc ostc i timcvis vcutct
paa boun, ellcr pludselig dukket op paa hans Vej for
at san et Smil ellcr Hilsen as ham. Rikard var tre
Aar asldke end Louisc, og han var nassten som en As
gud for hcnde Eiter slmns Forsoisvden afoiste hun flere
ærlige, tarvcligc Existenz som bejlede til heade. For
hende levede Nikokd Hersord eudnu og vilde Dis-selig
komme hjem sør ellcr senere Maasse hun var den ene
ste i hele Hersokd, der troede, at han levede, eller In
skedc hans Tilbagetoutst.
XI.
Gamle Fodseö Msdesah
Nedensak Klippen, hvorpaa Hersord Zlot bar byg-·
qet, stralte sig en lang Tanne as njaIVUe Klipper nd i
HMD W yderst ude lnevede de sig til en jceon Flade,
omtrent hundrede Fad hei. Paa denne Klippe stod Fyks
taarnet, hvor Martha Dakt soretrak at komme i Ste
det for i Hersord Kitte. Sangs med den nedekste Kant
as Klippen all en smal Sti, sum aldrig stad llyelt under
Band, selv am annnnet sra Valgerne kastedes derinld,
saa at Fminesterens Arbejde til saadanne Tider langt
sra var behageligt Men ester at Jnslin var kommen
til Rai-eh var Etien nsokt mere sikker ved stcerle Gier
dek, der var dnnnede paa l)ner Side, sna at gnmle Je
teintas Fasse lpaude unstet i Etansd til at balde Mode
dek hver Sandaq Alten IFnrt.1ant-:stlippen« med det
ganile Kapel, der var onidannet tl et Fnktaar«n, havde
altid vasret et nndet Tilslngtcvsted for Hersardiislsnnss
Men del var lnn de dunkle-, niilde Zannneraitenen at
Koinderne talteg blandt Jetetnia«3’ Inneren-, niedensz
Martin Takt lnn lani der en eller ta Manne unt Aar-et
Da Paitor Cunlisise iarled den niorbederlige Mar
tda IVan aik lmn »in-n til Inst-kunnten Tet var en sinnt
Sollkinsdan sidst i Februar Knonneme paa Tornelvlads
bullene var line ved at ndialtde sin til gyldne Blocninslz
g Knopperne nna de andre Traser on Vnslc begyndtc
ansaa at stnde i det varnns Zollan Prassten var neds
slaaet, on Naturen-I Stenle innde ikle rintigt online
has-n. Han var ikle stiller paa at finde Sereniias Fasse
paa sin Mode-; inen han holdt selv ineget as at tilbringe
en Stand her i Ensotnbed Redensor den graa Pyg
ning sandtes en amnmel Stenbasnk, hwr Juan ag han
fhat-de tilbraat niangen en Tinte samtnen, on hvorsra
man lelv paa denne Tid as Aar-et knnde se Solon gaa
ned, idet »den kastede et nvldent Sirt-r over Belaerne
Oni kort Tid vilde Solen gaa ned bag Havet, men
Præsren gis langsamt hen over Klippen, medens Van
det sagte skvulpede op poa degge Sider as band Han
indbildte sin, at han trennt-, men Havets melodisle Bru
sen hat-de ubevidst optanet hans Trinken an ban gentog
attet og atter en ganimel Salme, sotn han holdt sierlin
meaet as. Farst da han loin sorbi en Krunining as
Stien on sit Øje paa Fasse, der sad on aiarde sine
Net i Stand, valtes lian tilbcme til Virlelig«l)edeii.
Jereinias Fasse var ille saa gannnel sont inange
as Masiidene «i Herinde men han var nn bleven kaldt
nannnel san lnsnncz at det var blevet en Del ai non-I
virleline Raun. Oan var en llaj, vellnmqet Mand, mel
lcsm 030 og 70 Aar gannneL nnsd et brnnt, wrlint, nejrs
bidt Ansint, snelmidt Haar an blau, stame Lilie. sont
endnn lnnde slcrlne fiel-ne Menstande nde lma Hanet
nden at drnne Ilsilllsrt Maasse lmn liavde sank-l sit Til
navn «nannnel«, sordi lmn tidkiq Sande onst-et lain
Lnsrer sar iine Fl"annnerater. Ta der i Ritan Hersords
llnndaln var en nssel Prasst i Sonne-L søgte Jeres
niiass samtnen med de troende i Lowborangl), og her
bleu lmn anwendt. Dereinst blau lian as de traende der
ansnt sont Lieqpmsdilnikt i Herkul-d, ag det paa en Tid,
da dettc nt sarfnnde den karsscestede Kristns ndsatte
hani sar Haan an Farselnelfe i sin egen Land-Ihm nien
han swd sæst an vallede iste. Han var dleven tra nmd
sin Hei-re on det Arbejde sar lpans Zag, sain lian link-de
saaet i Lands-binn, an bang staalsalte lldboldenhed on
usorsckrdede Mod haude sar lnsnne siden anervnndet
lmns Spottet-e »
Jnstin lnwde altid nirret et sandt Venslab sur den
gantle Fasse Allen-de sont Drenn listede hnn sig lien
Otl bitte Pan de Meden llan lwldt i Frilnst, fand: lmn
holdt mere as hanö Farkyndelse end den gamle Pisa-fis
dommtsske Prædlkener. Gamle Fasse var ogsaa en sor
træsseliq Myndinhed paa Vejrs og Stramonnaadet,
ligesam lian havde veeret den bedste Fisker i hele Lands
dyem indtil et stærkt Ansald as Rheumatisme aldeles
nedbrtd hamdg gjotde det untuligt sor bam at gen
optage sln tidliaekeBeskæftlgelse. Ved Justins Jndslys
delse dlev han da Nin-meint- og her l Fnrtaarnet hat-de
lhan Sag over Covedet og wkke Mute til at holde Vin
Oerstornmte ade, sont han altld med Mamlighed sagdei
Der Hat heller lngen Falte sor, at garnle Fasse skulde
sorstmme llne Als-ten sont den sorrlqe Fynnester
W qjort det
Oqsaa Pastor Cunlisse bavde sluttet et varmt Ven
ssab med Jeremias Fasse, des- satte ltgesaa stor Pris
paa dette sank paa Justins. Noaet ester at Justin var
Oleven Papst l detsard, that-de shan paataget »le at lede
Verlangen ved Famiddagsgndstjenesten Oin Astenen
kunde han like være til -:Stede thi hans Sande-gester
middnq var altid optaqet as at priedile l Landsbverne
l Mnen Noa- disse Mede- vak sorbl hque han
oste en eller halt-enden Nil at gaa sot at kunne vcere
Mbnqe l tot-de Tid til at Lende Wet oq holde sit eqet
M si W.
Da han hin Februatestermlddqg sil Øse paa sln
Poesi, reiste han ·le strass og toq lsln uldne Hue us,
W et qlad Smtl spillede omlrins band Læber.
«M Hav et M sorsselllqt, Ge. Max-« sag
M slitt enin Culm- os Haltet Tunltlte davde
Erdwqu »Bist-Waldes Oel
der da itke i hoert Ord? Jeg tcenker undertiden paa, oin
Coigheden oil voere tilstroektelig til at udgrunde den.
lindertiden betoder det snldkommen Fred, Solsln Klet
liahed, Leu on Tat, on det fer nd, sont on( det lmsials
klare Hai: sit-alte siss line til Windk Tr.«-ne, lioor Engl-one
siaa on slaa delik- Harper On saa lonnner der phrase
lig en Fol·andt·ini«1, nlt er nildt, rasende ais entart, 1
Onoet ligner de ngndelige, der ille ljar Fried. Vesiandig
slhller det Zank on Tanq op, on jea man sige Ved inig
selo: Nnd ener looet, iordi der itie ital onre et Onds
stoben-J Han, men den irostalllare Flod fomn Lamniets
Traue. Ja, der er Vetodning i hoert jorandret Udseende,
lilot man cjgtig forstod at udgrunde den
»3ig min, sei-einlas, hoorledess var den nnge Ni
lard Hersord?« spurgte Pastor Cnnlisfe «pliidselig.
»Halt lignede Haltet med Elmn og Juno-By med nl
detsz Uiylter oa Raseri. Or. Ticl var aldrig rolig. Der
jeg vidsie, at han havde snndet sin Frelser, tunde jeg
nassten øiisle, han var sitler i lerahams Zløid samtnen
med den iattiae Lazariis3. Det oilde knn blive Ulykke
og Usred for Hersord, del-som lian nogeirsinde som til
bages Selo om lmn er bleoen omoendt, on alle Tina
er bleone ime sor inmi, vil der non lana Tid, for Guds
Aand faar en saaidan Magt over ham, at hans gamle
Letsindighed on Lnnesnldbed blioer foroandlet til hellen
Vesindighed oa Vesiandighied Nes, nei, jeg vil aldria
Anste, at Hin Dici maa komme tilhaae til Hersor1.«
«Men lworsor, Jeremiale« nldbred Prasslem »st’an
dn ikte tilaive en staklelsi sortabt Saus-«
»Jo, Hi Pasior, dersom han oirteiia gaar i sia
selv. Lad ham komme hjem som en anatende Sonder,
det- er villig til at tage Tjeneste som Daalejer, san sknl
» han være veltommen Men seg tan itte iænle mig, at
Hin Dick nogensinde vil komme som saadan. J vore
Dage bliver de sortabte Sonner vrede, dersom de like
findet Fedekalven rede til dem, naar de behage at ind
finde sig, Ringen til Fingren og Sko til Fodderne
De synes, at det er langt mere rozværdigt at gaa bort
og sde deres Arv ved et overdaadigt Liv, end at hlive
roligt hsemme liaesom den ælldre Brodeiz der altid blev
hois sin Faden Der er mange, som siger: »Ja starre
Synderen er, desto bedre vliliver than senere.« Men seg
sniener nn, at de bedste Mir-nd i Bibelen var aldrig store
Sande-re i den Betydning. Se kun paa Abraham, Moses,
Daniel og alle Propbet-ne Johannes og hang Disciple.
Im iror itie, at Or. Diek nogensintde bliver som en as
die-fix hoorimod Or. Justin ilke er langt sra Guds Nige,
han staat liae ved Porten·'«
»Er Imn endmi itle kommen indenior?« spnrgte
Pair. Linnliiie
»Im heit, san oidt sea tan donnne,« svarede gam
le Poe-Ein »Zum ei- en qod Mand: men Verden har end
mt iit Ton i Zion-. Bau staar oed Deren til Faderhuseh
oa Imn liar aldri,i mrret iaa lanat bort i et skemnied
Land sum Or- kliicl Lan liar slaiiet Rred og No i Her
ford, som ilte ior bar oasret lendt her.«
Ten aamle Ealme, som havde optaget Pastor Cun
liiicss Tanter for lidt siden, blev nn atter levende ved
ans-nie Fossieis Ord, on en let Selvbebrejdelsens Nedme
oifie sia oaa Inn-J biege, roliqe Ansigt·
,,Men der-som Nitard Hersord iommer tilboae, kan
han ikte aøre nagen For-bring paa Godset,« indvendte
imn tanlefnldt
»Man ved itle tin-klat, hvad man slal sige hertil,«
svarede aamle Fosse »J Veayndelsen var der niegen
Tale srem oa tilbaae om idenne Sag, sordi Fir. Justin
itte svntes helt tilbsjeilq til at ville overtage Godset
Vi oentede allesammen paa at shsre, at enten var Or
Tirl kommen pludselia tilbaae, eller at Justin ikike vilde
overtaae Amen Nogle paastod endog ganske bestemt, at
ganile Martha Dort vidste, hvor han var; men nu er
det ti Aar, siden den qamle Hei-re dede, og endnn er der
itle hart noaet iira ham. Tet var Faderen selo, som Ide
lagde sin Ssnp thi den, som spat-er sit Ris, hader sin
Sin, men den, som elsker hom, revser ham i Tide.«
Jltter ail en Skyzme over Prassienss Ansiat: thi
shan kom til at tamäe paa sine egne Born· Han vidste
aodt, at de blw aldtia revsede as dereg Fader udover
en let, mild Vehresdelse, som aldrig blev esterfulat
»Tet er musteliat at viere en aod Faden« ind
vendte Priesten
»Ja, det er,« soarede Fasse , »i et er ooerhovedet ille
let at viere ged, endog ikle at vasre en Iod Formesier.
Atter og atter maa jeg svlde min Oliekande, for at der
lan viere Olie nok til at hol-de mine Lampe-r brasndende
Ratten iaennem Jeg midrer mig oite over, at Herren
sonde. at de fein Jomsruer var tloge og de fein dank
liaex thi dersom han havde sagt, at de ni ni de ti oar
daarlige, kunde iea have sorstaaet det. Jeg har oite
W M al W Fedt sok at holde mine Lam
per W. M san sqa saa meaet Olie, seg vil
have sra Slottet, naar seg knn lmsker det i Tide; men
i SW iot hat ioa Wen en Gang været nodt til at
tage min Tilsluat til min Hustkus Fedt oa Smar. Jea
brugte dette Eisean i min Tale sorleden SIndaa,
idet sea viste, hoorledes vi er nfdte til at beuge alt vori
eget op sor at holde voreLamper brcendende, hvis vi sor
sennner at aaa til ham, der scrlaer nden Penge og nden
Vetolinas Den alinceqtine Sind vil san nedia taae sine
eane Gaver srn os, vol-e Baade, vore Marter oq Hase,
vore Huftruer og Born; men dersoin vi ikke hat vore
iLatnper brcendende, sordi vi mangler den Olie, han
give-r for intet, er vi ntdt til at bruae andre as Guds
Gaben Min Hultru beklaaede sig lite, sordi seg beug
te hendes Smar, men hun sei-get sor Fremtiden for,
at sog aldrig nmngler Vlie. «
»Kommet der manae til Mode Sandag Asten7«
spurate Past. Cunlisfe
»Bei er sor dat meste Fisiete som vilde komme,
enten her var Mssde eller ikte, Masnd, som itbe hat no
get Hieni, som tjene hos Boniderne eller holde as at se
nd over Seen. Dm Sommeren kommer enkelte Minder
ogPiger, men sea opsordrer dem ikke til at komme. De
hat Kirer nied godi Tag, qode VII-nie Log og Vorwe,
og sor at komme lieh-ver de ikte at aaa henad en steil,
usikker Sti, hvor de let kan glide ved mindste Fesan
Min Hustru dummer altid i Kirken Dersom Prcesten var
nu som i qmnle Dage, var det min Pligt at samle dem
her for at sorknnde dem Livets Ord; thi Mindernes
Sjcele er ligelaa dyrekebte som Mandeneö Men nu
hat Sk- været her i ti Aar, og dersom De ikke kan itre
dein til Guds Riae; er sag bange sor, at sog kan det
endnu mindre. "
Gamle Fasse talte ud as sit Hiertes Overslsdigs
her-, pg somit-if runde neckten misipntqq hqm euer on
ve sonnen-at over han« its-me Ord. Medeas de hat-de
me satt M«W met ca W
—s—————
firkantede Team var ikke noget byggeligt Sted, der var
kun fire bare Var-Mc i det one Hjørne en gammeldags
Kakkelovn, ve« Siden af den on Ztol og et lille Bord.
Midt pau Gulvct stod noglc Vasnkcy ma ukmulede Vræds
der sagte pag noglc Paste, til Musik-e Oasvedc Klokketaars
not, un Furtaarnot sig, on en Stich førte up dertiL Det
var gmnlo Fosses IllkødpfaL
VJl.
Fett Cunlisses Kyllingkr.
Gatnle Fasse-J Hsent var en lille Hutte, der laa et
Hundrede Alett sra Ftsttaarnetx nten dett laa gadt i Lce
sar Staunens og Balgerneå Rasen. Bagaed den laa
en lille Mart apad Klippen, og satan den laa en lille
Hatte-, der aldria berøetes as Hattets salte Band, haari
ntsad den st«isle, snatige Lust, det- latn sra Søen, altid
slsaldt den gtøn aa st«natbar. Samnte Eftermiddag be
saate Fett Ennlisse Madam Fasse« Gantle Fasses Hu
strn var en stille Flatte, lidt asldre end han, ag derfor
betragtede lntn ltant nasslen sont en averbterende Mo
der betrnater sitt aaksne Sen, lsnent lstttt lsar sorktelet
sont Barth Hnn lod i Almindelighed ham sige, hvad hatt
ailde, ntedens slsnn harte taas paa l)atn, og et sarstaaens
de ag stolt Smil liaede ap i lsendes rolige Ansigt. Men
da htnt plndselig stod ene oversar Fett Cunlisfe, maatte
hnn sage at beherske sig selo ag saa gadt sont lsun evnes
de det saille Vwrtinden aversor Prasstesrnen Hun bad
hende tage Plads i en Lættestol lige ved Kaminen, ag
inden httn selv satte sig, lagde hnn slere state Vreendes
knnder paa Jlden sat- at saa ett behagelig Bat-me
,,-Haar seg Hammer, Madant Fasse, harer jeg kun
Laataler over Deres deslige Kyllinaer,« begyndte Prces
stesrtten. »Im Hersard amtalte dem meget rasende, ag
Fristen Lilli siger, at ingett bar saa godt Held med Kyls
linger sam De. Martha Dort hat« aldrig hast saa gade
Inn-T staut thun hat levet dele sit Lin iblandt dem. Jeg
vil cerligt tilstaa, at seg «tttnde have sLyst til at prjve
sor en Gatth Skyld.«
,,Det er meget let, Frue,« svarede hun.
»Jeg vilde anste, De vilde scelae neig en Snes as
Dekes Æg, Madam Fasse-« vedblev Frn Cunlisse.
»Ja: Øseblikket giver jeg en Krone sar Sttesen, det er
sar avrigt alt sak dyrt heknde paa Landet, ister far Falk
med smaa Jndtwgtek sam vi. Jngen kan tcenke fig, lwad
det vil siae at Vcere en sattig Prcefts Hastrn med saa
mange Baru. Men dersar vilde jeg gerne betale Dem
ti Øre sar Stykket as Deres Æa.«
Ti sØre Stnkket var kun ett lille Pvis sor Madam
Fasses Rngecag: thi i Nabalaaet vat- der star Esterspørg
sel ester dem: shun stnilede dag gansle roligt ag svatede:
»Jeg slal bringe Dem en Sttes, Fruel«
»Ja Tal,« saade Frn Cunlifse, »sea vil vatre glad
sar at saa et smnlt Knld Knllinger. Men naar Mankha
Dort, sont bar ievet al sin Tiid i Hønseaaardsem ikte kan
passe dem, lsnok slal saa sea, sont aldria hat pmvet det,
kttnne? Dis-Juden katnnter ieg i Tante ant, at jea ikke
hat naaen flinaeltøne De ltar ttel ikle en, Madam Fas
se?«
»Na satt-staat jea Tent noaet, last-e Madam Fas
se, vilde De lade den rnge ntine Æa nd? tnere end rn
ge dem, sarstaar De, saa tan sea selv ndmtertet passe
dem. Te heb-ver altsaa itle bringe Æaaene til Prwstes
gaarden, tnen lasage dem under den ltsaide Hatte med det
samme· Det et· Dir-selig meget elstoasrdiat as Dem, Ma
dam Fasse; det alasder mia altid at se, at Deres Mand
er saa gade Venner med Prassten At, Madam Fasse,
det er ikke altid de sattige Falt, sotn Ded, lsvad Fattigs
dont er.«
»Min Mattd og sea er heldiavis ikte sattige,« snai
rede Madam Fasse med samme No sam ser
»Nes, det er dest, sea, s«iaet·,« bennerkede Fett Cun
lisse med et Stil »Da hat« det not saa ljijggeligt ag
lnttt i Here-k- lille Hins; nted en Slittke i -Zpiselatttret,
de deslige Hatt-:- i Hanseaaardem Kartosler i Jardetn et«
lille Stalle Hatt-e og andre gade Ting Nes, sea ved nat,
at De ilte er sattig. Det er as, sam er de sattige; vi
ntaa basre de tnngeste Vordern Al, seg bar mange Gan
ge ansket tnia i Dei-es Sted «
»Te Gilde ille ttare tilsreds i mit Sted, Feue,«
saarede Madam Fasse lidt inrigt »Da vilde itke vcere
tilsreds med at stulle op Kl. sent am Margenen, baas
de Sommer aa Vitttet·, t«at· at same for Mad lntade til
Ntsisene oa Hausene. De oilde ilke tin-re tilsrest ttted
Jltid at sknlle gaa i de santnte Klasdetx nndtaaen liae
axn Eitndagetn oa selo skal aare alt det araae Jlrltesde
i Ist-set sar at ltane det rent aa nat-it Lllten jess takker
(stnd, sotsdi vi itte et« innige-' slttttede lnttt attei« beta
liAcL ·
»Nei, nei, Te er ilke satt-as« iorsitrede Frn Cun
ltsse med nteaen Falelsez ,,nten nn tttaa sea ann, Ma
vKam Fug-se La Te ltelsolder saa ntine Æg ag lader De
rei» Hatte rnae dem nd. Tet nat altsaa en Krone Ene
sett, sa, det er riatiat, sent Øre »Et1stlet: De slal saa
tlkenaenty naar de sade sntaa Dtsr er kannte stent as
Magd-«
«Det var rigtignat en aad Handel, htttt det- gjari
de,« sagde den gamle Kane til sig selv, ag i det satnme
hat-te hutt en klar Stentnte nævne hendes Nava.
Madam Fasse sulgte sin Gasst nd til Havelaagem
idet hun rystede betcenleligt paa Havedet «Det var rig
tianal en gad Handel, hun der gjarde,« saade den gam
le Kane til stg sel—v, og i det samme harte stntn en klar
Stemme mwne hendes Navn.
«Det er so Festen Lilli,« tænkte Madam Fasse,
ag shendes Ansigt fik et uswdvanlig faerligt Udtrnk, ,,hun
minder mig altid om Blamfter ag Salskim am Ingle
sang ag Englesang stdersord vilde være trist ag kedeligt
nden »Ist-ten Lilli.«
Httn aik atter hen til Haveslaaaem hvar hun stad
ag ventede tpaa Lilli, sam kam shurtigt labende ap ssra
-Stranden, hvor Justin Hersord shtwde fort-set sin Baad,
far at den Xunde viere sitker sor «H-iaandet· Hun var
blwen en IM, slank Pige med en vtg Ynde over alle
"sine Bevcvgelser. Oele thendes Ydee rabede et gadt Gel
bred ag en suldkamnten Lnkke ag Tilsvedshed
Lillt chavde aldrigll meet syg, ag hun havde al
drtg kendt til Sorger og Bekymringer unt-tagen dem,
hendes Bedstemaders Lunesuldhed paastrte hende, ag som
heut-es Fader alttd state at holde hende bat-de fra. san
var Landsbyens Puck-Uns Frei det Øjedllh da lhun blev
et lille moth Bam, bat-de M M Wadert
»WWM-sgmawakmtpeww
» . « An L «
As
des nassten ikke mere til at gsre hiende glad, end at Inn- .
saa Solen stinne, og bun var Vokset op, ein-given as en
bestandig om, aarvaagen Kærlighed Hun elskode siu
Fader over alt. Tun havde et vagt, ubestennneligt Be
gxsch »in Wid: lhnn bad sine Banner, lnin gil i Kirse
hoer Eøndag, ljun sang med i Koret og vidste sorgvaigi
god Bested oin alle Kristendonnnens disbe Sandheder.
Hendes Faden Pastor Tunlifse dg aamle Fasse hkwde
hver paa sin Bis saaet den gsod Swd i det unge, mod.
tagelige Hierte Men hun havde ikle leert helt at give
sig hen til Gud og klynae sia stil hom, fordi him ilke
havde andre at klynge sig til; hun havde endnu ikke helt
haft Vmg for Jesus som sin personlige Falle-, sokdi -
hun endnu ikke havde sslt Syudens Slyld og Mast —..:
Der var intet merkt i hendes Liv; i shendeg Øjne var
hendes Fader Jndbegrebet as «l Kærliahed soq Bist-one
Hersord var det lille Rige, hvor dunjherskede med ninds
skrcenket Mynsdighed. M Full-e være lykkelig, nqqk
hun ikle var det?
Da hun kam hen dil Madam Fesse, bøjede ljun siq
on knssede lasrligt den gamle Mone, der stod og ventede
paa hende.
»Bist man du saa, fovdi du er saadan en last-, gam.
niel «L!i-dsteinoder,« sagde bun muntern »Jeg knsser el-,
1.s1·s:«- innen andxe, undtagen min Feder og rigtige Best
stemoder, nam- bmt ers gebt OW, Ip, en til, det st
deste, kæreste og bedite Matneskz jeq dar sendi, san du
gwtte, hvem det erf«
»Bei ikle en god Ven, Freien «Lilli2« ndbrød Ma
dam Fosse virkelig urolig.
,,sEn and Vent« gentoa Lilli soragtelia, »in-ein
trienger til en god Ven, naar de bar en Fader som jeg?
Nei, nei, Madam Fesse, det er Esther, Frøken Esther
Lvnm min eneste Veninde, og min Faders Wen-«
»Det alceder mig, ast det ikke er andre,« svarede
Madam Fasse synlig lettet; ,,smen De talte saa varmt
og ivrigt, at jeg ikke vidste, hvad sog skulde tro. De er
endnu ung og glad, De maa lbeuge Deres Ungdom spaa
bedste Maaide.«
»Im holder ikke as at tale om den Slags Tim,«
sagde Lilli, idet hun kastede sit Gwed stolt tilbage- »Im
kom for at ins-me om seg maatte sasa idit nieste Kuld
Kyllinger. og om du vilde passe dem, indslsil de var sto
re nok til at komme sra deres Moder-. Vor Hønsepiige
«l)jemnie ladet dem dø, saasnart de kommet ud as Ægi
get.«
4
»Im lyar dies-vierte lige lovet Præstesruen at lade
den lwide Høne rugse en Snes «Æg ud ttil ·hende,« svas
rede Madam Fesse, oa hendes Tone rsbede en Vis Ærs
greise.
»Fu! Cunliffel« udbrød Lillli. ,,«hun harte, at jeq
sagde, jeg vilde bede dig iom dit nieste M Knllinger.
Og hun sagde, der er ingen Pladg i Preestegaarden
til at hold-e Hans; deefor hat Bedsdemoder gisvet hende
Lov til at have sine sammen med vore, og altid er der
Uenighed om, lwem Æggene Alb-are Thi Fru Cunbisfe
trat-, at hendes Hans lægger et Æg hver Dag bele Aa
ret iaennenh og det er umsulsigit at averbevise hende om
det modsatte Ja, saa maa jeg jo verwe. Men synes du
ikke godt om Pastor melisfe?« ,---«"
Lilli forandrede hurtig Samtaleemnet sordcid
visdste,«hvilke11 Pris hendes Fader satte spaa Papste
esg hvor bange shan var sor, at noget sknlde sorringe html -
Jndflydelse paa Wenig-heben
»so, han er en mag-et aod Mond-X svavede Ma- He
dam Fosse hjetsteligt. » X
»den bar desndekr en stor Nyhed at sur-weile dia, FTÅ
vedblev Lilli. »Jeder og jeg skal reife til London; vi
reiser allerede nasste Mandag Morgen. Fader stger, at
nn, da jeg er atten Aar sammel, er det paa Tiden, at
jeg ser neiget andet end Livet Iher i Oerssardk men jeg
holder doss saa moaet as det kære Henker-d Jeg kan
ikke tasnte miq at blive lykkelig noget anbot Sted, —
ikke virkelia lyfkelig oa «djemme. Jeg glcsdet mig til
at komme til London, on vi bliver bot-de i M Manneder
niaaste til Slntninaen as Maj. Bedstemoder et saa med.
sordi Dr. Vye har sorbndt hende at reise mdp Htm shar
lienates efter denne Reise bele Binteven, og M paa- -
staat lnm, at lnm vil have en anden Læge, der» ,
aive liende Lov til at reise. Men Fader vil heller M
snneiz inn, at lnin swtter sit Helbred Paa Spil ved at
rejse i denne lolde Ti-d. Sig mig, Madam Fesse, bar
dn nagen Sinde kendt saadanne Mcend som min Fader
oa Pastor Ennlifse?«
»Nei, Frøken Lilli,« svarede hun ivrigt, »ingen
nndtnaen niin egen Mand. Hvor er Hersord onsaa et
nodt Sted nn- lindertiden er jeg bange sor, at det er
ligesom Kapernanm der er ophsjet indtil Himleih
nien Jndlmgneme der Vilde Ekke onwende fig, en dersel
lsleo det nedfmrtet indtil Helvede Der er ikke disie store
ndvortes Sonder, sont Or. Juslin og Past. Cunlisfe lan
se: nien der er saa megen Synd og Fordasrvelse i Hier
tekne. Men De inaa ikke blive bedrøveh Frøken Lilli, det
er alliaevel godt at bo i Herford.«
X111.
En Viutet i Loudlon.
J Løbet af de sidste ti Aar og mere havde Fru
Hcrford ikke mødt nagen Hindring paa sin Vej. Justin
var en Mand, der vel var sig sin egen Kraft bevist- MEU
han var tilligie megiet overbærende og fintfølende over
for fin Moder, fordi han Mie, at en unsdvendig M
og Udøvelfe af den Myndigshed, shan raadede over, vilde
være tykannisk over for heade. Gan var maget VERME
kuld og ridderlsig i sin Optrceden overfor sin Moder
saa moget more som kyan vidfte, at ingen i bele Landst
cn hasvde Agtelse for shensde Derfor var det nu nwften
undholdeliqt fsor hende ikke at fasa Lov til ast fslge smod
Sønmsn og Sønnedatteren til London.
Otm var over 60 Aar; men Aqrene havde We iat
diese dylw Spur Poa shcndes Anfng Tom man set th
san mange. Paa bendes glatte Bande fandtes jagen fi
no Somcns Futen og hendes lysblondse Haar vksts Mk
H midstc Salvststænh met-eng heudes We og spinnt
Sfjkkclsc endnu var ransk og ungdommelig. Paar htm
var elegant klwdt paa, sog det havde hun alt-W vkrtet
efter sin Mands Dad, kunde man let antage hende spk
at væve mindst senkten Aar yngre, og mtet Mtkds
hende faa meget som act blkve antagot «--J-«’«« « — J
stm Huntænkteslet ..d- paa,athmc «
thi shendes Sind var( - .