,der be st;1»11
M Okd besinnt cr: .-« « ;
(Es 4U, H
Dei fjettc But-.
YHI In ikke bebt-sue Hur.
2. Mos· ZU, H.
M wstefknbelige Forbach.
-- fsrste vHalodel af, kmd
« M fom Udlæggekse af
M Bud, hat vi bctmgrct
M U vende os til den anth
. . . ..oq hver elskcr og Ucr
,. le««
er fremdeles det ,,Dosjri·x-c«,
indirekte sjgcsz i Zu
«« Imgger Basgten nan,
sz erjsikkett rigtigt.
M dUde det nytte, om ri knu
«-ck!e de mange Bänder-, Trost
« U sjette Bad Werth-Ich ".
M imod dem, disk-sum der
; W Agtelse for dct imtcs
W Samliv mellem Wand 01
—
Web — saa langt der vix-sc
E M Ugtelfe for den Ver Um
W Sud-Es Jndstiftelsis Oq Ors
M Mk SEND-wagen vindcii i
W og Akte, og Ægtcsshbist
W i det faalcdes bognndtsc
TM, der overtrædcs det fjiettc
W Ie.
Jst saa csimpeL fom førfte Haw
af Lukbets Udlasggcslse var
i . »O vi lever kysf oq tuqtigt i
M og Geminger«p, liqcsaa er den
W Halvdcslt . . . »an vlffcr
U redet sin Æqtefællc « Hm
»Me- Vægten paa qe n s: dizx
kalighed ag Aatclsc Tot
hie gsr vor dansblutknsrskc Q: r
I Mseskkormul or
DIE er simpelt og lethtteliat
Im det omsatter hole wrfwkdist
II de to Ting Kasrlizwed U
Mfe —- mao følgesis ad. Fand
Irrliqhed kan ikke godt finde-J, kmor
Ist We er Agtelfe. Lg lud Os«
nsd det famme siqe to Tim: Il:
Ase er i Grunden at hengive
III, at hengivc sit halve Zeli til
Egtemagen for til Gengæld at
vinde og befidde dennes Salve Zelv
— ellet fkulde det ver-re det hele
for at vinde det kyele2
Og mat Guds Lovs Grundbe
strkmnelse for Forholdet mellem
Renneka er: »Du stal elske din
Neste fom W selv,« saa gælder
der jo da first og fremmeft den
allemærmestd
Lad as san mände om nogle af
M Ords Udsagn om det regte
stabeligse Fochold.
Mlen Paulus fkriverr »Hu
sttueme siulle undetotdne sig un
der deres egne Mamd, fom under
Wu; thi en Mund er jin Hu
strus Dabei-, ligefom ogfaa Kri
strts et Menigbedens Hoved...·
Dog, Iigefom Menigheden under
otdner sig under Kristus, male-des-l
Me ais-Ia Wtruetne undekordneE
I under der-es Mænd i alle Ting «
Of. s, N—24).
Gan fortsæfken »g; Mænd! el
M M Huftnmy liqesom ogsaa
W elstede Menigheden og hon
M W felv for den« fV 25)
— - ·—.«Im1edes ere Mændene fkyldige
Mk der-es egne Bustruer som
W egne Legemen den, fom el
Ic In M Huftru, elfker fiq
«- det famme skal vi ans-re,
« f Mieken Peter striver om
M Wabe-läge Forhokd: »F Hu
»sp» Lin-ers under-ordnet eder under
M ssne Mænlx for set selv om
ig- ess Muse sd Ort-et
; Ists W uden Or Ided Hu
. . M, nackt de Lagttage
MEDIUM "i Frygt.« (1.
1 II Q)
s- s Uændl leoer med
M met- ederg Hustrui
des-ordnet ssig Ktiftus, det forftyrrcr
ikke Kcerligl)edsforholdet. Og det
er ikkc smTt at underordne sig
under den Ihm-furc, sum clskcr.
Las-g oszaj sarii,1 zUcarko ti!, at
UND-.- Pctsr U Pauan sfriucr
»Ob«-is mnc MADE Tot pmur
san Nrnndon til det paapegede For
jmlo » - F- a m i l i e u. Gud bar
ordnet der saalcdes, at Zum-lieu
sle mer csn End-ed
Tettc anerkendes paa en under
lig ligesrem Maade as hole den
civilisercdc Verden, idet Kvinden
ved Jndgasaelsen i Ægtefkab op
giver sit eget Familienavn og tager
Mandens.
Gnd bar ordnet det crgtefkabelige
For-hold saaledes, at Monden, der
er den ftasrkem der ogsaa
Hustruens og Familicns Forsprget
og Forsvarcsr og chret det ftorc
Anspar. at han ogsaa sknl vcrre Fa
milien-s Heide-T Og naar han san«
er det i Ligkyed med, som Kriftus er
Metrigbedens Hoved, san bar For-«
boldet Guds Velsignelfe. Den kvins
deligc Huftru vil have Agtelfe for
sin Mand, der paa ret Maade er
Familiens Hoved.
Endnu engang minder vi om Ub
tryskket, »Was egne Mænd« —
altsaa ikke san lige andre Mænd,
ellcr naat Guds Ord sigek, at Hu
struekne skal underordne sig de
res egne Mænd, san er der
med ikke sagt, at Kvinden over
hovedet stal undekordne fig Man
den i Samfmzdsanliggenden
Det kan maaske klare lidt med
Hensyn til Spsrgsmaalet om Kvini
den-s Stemmeret og hsvad dermed
hat-er samtnen
Vi kan ikke her gaa videre ind
paa Dtøftelfen af Spsrgsmaalet
om Kvindens Emancipation. Mon
vi mener, at Guds Ord ikke over
hovedet siger noqet imod, at Kvinden
sknl have lige Ret med Monden
til at ssce faadanne Stillingcr ou
Erhvew i Samfmpdeh som hun er
fkikket for. Og Ast-indem der sasrs
lig er Hismmets Repkæfentant, kan
maske ved sin Stennne Ive gutm
»-1ig Judas-den« pas Stykenen as
3borgekslige For-hold sætlig da do
lett-le
To Ding fiel n· endnu berste
fordii de fest-läg henhjrer under det
fjdte Bud«
Dei ene er »Polygamsi.« Guds
Otd Wer MAY lom det vat
fka Bagyndellem Wald mellem
eenMandogeenAvinkdhtoog
sanft. Markug 10,1-—·12). Po
lygawi er en Wiss bedenst
Form-Welle asf M as Gyd be
stemte For-hold mellem Wand og
Mut-, og at dette Uvæsen ogsaa
var strengt knd iblmkdt Izu-eli
tekne, det gsk det ikke bsdvr.
Det andet er Sptrgsmaalet em
hvor vidt Æqteskabsstilgmisse er
tilladt.
Jesus ssiger udtwkkelig med Hen
syn til den avtefkabeüge Forening:
,,Hvad Gud hat imtmenfjjet maa
intet Momeer We,« og Ægtes
Wlsmisfe IaLdes uden videte
»Hm- ffe nyg auf-M Stedet). Dog
undtages Sälsmisfe for Hors Sag,
da Ægieskabet i san Feld alle-rede i
Vickeüsghedeu er opltft
1. Kot. 7, 1—11 anbefaleg til
Wmlæsning·
Billy Sundan advarer imod
Uenighed i Menighedem
Lvekfat af Murg-tret Meler,
Bostou, Mast
Tænk, om Fingrcsne paa bin
Haand var Musian twnk, om Hin
lene paa et Lokomotiv traf lwer
sin Vej; tænk, om Vasrket i et Ur
ika orbejdcsde i Harmoni, eller om
Haarene paa dit Hoved laa iSplisd
med Zwei-andre Kan du icke i Fan
tafien se, hvilket Idelcoggende Re
sultat? Er det ikke wobele Nu
vel — det er bigesaa taabeligt for
Neuighedens Miedlemmek og for
de fotskellige Same at kives
siblrmdt dem sei-v indhyrdes. Jesu
Dickcipce var ice i Statid til at
udkatstr Odele sotdi de Wputetede
Glaubt dem selv mu, hvom der
stulde være stirsh i Siedet for at
sttcebe tilsammen eftet at virke i
deres Mefteks Tjenestr. De mmtgles
de Harmoni.
Billy sigen at Uenighed fort-in
dtet MIIW W i M.
Mng 8,000 Mark var til
stcTnIs gjordr Lllirnflcr og ndfjstedc
L«1:-Iu, zur Nr Neinde ilslandt
Dis-n. .9llt, de Nest-c as Oder :.1::!"-.-:·
- « :::i":1:!d:- Wiss-»n
»
--« ..»x k. .L -
.r«:..;1,2 d. nx
« ;’l!1ts, L El.-Jc:
nr Uns-: Hm um du mnlizznzss
JEAN-c usw-Ue In zlcnlu Etsxn zwar
til Helvcdc
««s1«:n:do:: til TJLW m den san-Je
m«":««ti.sxld«s111 er ikkc nt finde pna
VnsrtslmslsW ej heller i de demg
trde Tistrikter i Vom eller nogcst
sum lnslst andet Eted, mcn man
tillæggeis llenighcd i Memgkwdom
som forlnndrer Helligaandens Wirt-«
nin,1 i Von.
Villn iscndtc Hin trnendc mod
knnttct III-nnd inwd Prasstcrno
Hdixsfe End paa en sur dem sasrskilt
lPladå i Tabernaklcstl og rnnlstw
Ast-sont der ikke var soa mange
Prasstst sum hoer lange Taler
Am Enean Nksdcrdclc U ltore Ta
n!ek1.s.1ttk, wilde chnsclcsn have latmt
sum-e Besoer end sum Inn-. Nonle
Pmsncr loqcsr bestand-U vftcr sen
kntåonnlc Methoden akkurat som
Journalinornv nor. Manne Men
ncllcr komme-r End i Kirken plus
cn Tj.1-vel, og de lmrde gaa nd
minn; on Tjirch erom But-stor
ne gjorde der-es Pligt.
Te strittkloqc Var de most an
fete paa Jefn Tib.
Paar Hellinanndcn sank begnndt
at fejc Spindclvwvenc neb, vil det
tkc oner xmdwndth for en qammcl
For at stack oq trække sig i Etwa
get on spottendc fwrgec »Ho« fil
Hain fin Hnnrn tut-« Nogle Men
nollor Mandat der ttkc or noqet
stslrnsdkz mcn J lan komme ou lnIt
t. m:.1, san Tle J san alt, J Influ
Hndstjnt Msald sm Prirftcsrncsl.
Tcsr er inne-L fmn nogcsn Zindc
bar hatt dcst faa wardt oq bcsvckrsi
ligt som Jesus. Jeg sigek det til
Monncffcslmtlsn-:· Zkændfcl.« Der
sindcs ikke en Plads i Vibelem book
et Nnob or spndt on til Gnd, Tom
tun Etsc- har waret paa. Da der
sokn du isndnn er en gammel Zinn
dct er det, fordi du aldrig bar
main t:l Nnd om Okle Et Pras
stcmøde er et mmet dont-läg Stri
at gaa til for at blive klar over-.
llworfor Arbejdet san tidt mislyks
Tes. Gan til Jesus, ban alene ka n
fortckllc dia, bvorsok dit Arbejde
mislykkes, og han vil form-Ue
lyvorfor. og hatt vil fortasllcy kwop
dan det fkal links-. Du kan ikke le
ve et kristent Liv sog tage Dkl i alt
smnligt verdsligt faalom Var-idee
Teater og lianende Jeg ynsket jek
Staller. som ikke holder Hussons
dagt, læfek jet Bibel daglig, og
holder Bordbsn. Derfom du ikke
kan opdage Grunden, lworfor din
Gerning mislykkes, vil den aldrig
lykkes. En Doktor fkrivet aldrig en
Recept, fsr lmn bar underspgt Pa
tienten Gan give-r ikte Svovl for
Feder-, det er godt tot Klo. Der
lom du hat HovedPTne, fknl du ilke
nnidc Sovedet med Opfnnt, da Ho
vedpine i de aller-Echte Tilfasldr
frommer tm Moden Derfom du
bar Tondpine, nntter det ikke at
komme ,,comine« spaa din Lsigtorn
»So-mer vi om Grunde-n til al
dennis Zvnd — der er knn oen
Grund, Dickvelen Vi prsver
paa at blive af med l)am, men han
er her alligevel «
Jeg bed, der er Masse-.- af sau
kaldte tloge Heim-den der tales sm
at dese eller hint ikke kritiseres;
forglem det, de giver mig Kvalme
»Er du paa Prædikestolen, for
di Gud hat koldt dig dertiL eller
er du der, ffordi du har Vennet
iblandt de hsjeke ftaaende Embedss
mænd, som holder dig paa Pladsen?.
Hvis Gide Menighed vilde gan;
ned paa sine Knæ og fpjrgu Ovis
lunde ikke vi uddkive den? vildej
Müng og Momæwd og wide-T
Steinhauer somme til at arbei
iet, nten yood ttyttede det, der hlev
ingen Titroel nddreoetl
Lert lingek Zaten i Tit-Ö Zelt
Unter, ttt mnd tna.t sont-e ntindn
l« Lchi bot-t: ft«.t sitt-Un detssxni
t Zik: et sitLOt Ihn-»s. ·
Jus-; lnn se Ijxsse THE-wie titl-: «
Jed: Ost Tit-se e.t Errltg Et.t.tltej.
Tot et« nun-je ttt::-f:r·ftn.te:tde Prtr i
ster, sont et« wildstautdig tteltiijred-"
se, istsiis lntre de i·.tn dtutxtks sttldt
Hin-:- Eonttne as dent er iigesaa
wilde eiter Ecnsntion sont ttoget
Epotteblad der kotnnter sra Tryki
ker«et.
Qt det er Gritndeth hvorsor vi
hat de lange Taler ont stteore Ne
derdele og lwad anden Stint, der
er inta Tagsordenens
Jeg giver ikke tnextet for en stor
start-. littiss der ikte ltliiter ttddrevet
Dthle Der er dent til Ztede bei
i Tag, sont nat en Tittsnel i siqxz
ntimfke du ntiisltondler ditt ·Lsttstru,;
ellet ntaaske du sttnder i Virgt. Zkil
dizt its nted Titetselett send tmtter
det, ont Kisten et tmkkende fttld,
lmis der ikke slvr ttoztet sont kan
net-c Tittstselen blth Hond ttntter
det at sit-the Stole op lang-Es Gan
,tene, lwis Vi itte tan jage Tjasvelen
tted nd Wangen og nd ni Deren!
Kirlens specieile Arbejde et at
ndtaste Djasnle Jeg banden at
Gnd aldrig tsil lade ntig gletttttte,
at der ek altid en og attdett i lsnett
eneste et ctf ntine Moder, vaske de
store ellek sntaa, der er altid ttogett,
hatt stiftet, jeg skal sma.
Wirkens Date aabneszi aldrig, og
skittens Stole fyldes aldrig, uden
der er nogett der til Siede, sont hat
en Djasveh der burde kastes ud.
Men se, lwor hurtig alt formt
dredes, da Jesus tont til Siede. Da
saadan er det altid. De stristkloge
og Forisasetne l)oldt sieblittelig op
nted at ndsritte Tsiiciplette, da Jesus
kont, og saa utl J alle. Zaa vil J
itke staa i set-es Eelotlogstab og
spskgm hvor sit Fiain sitt Hitstkn
fra? Nei, du vil tolde 1.ldage t
Fcygt og Birnen for non-J Magt
Du vil ifke lasngere bryde dig otn
at disktttere ont, enten Bat-ins
sich pml chkuist Mle ej, clth
lyvor ntange Proieter Einmis- det
hat- været.
Faderen saa sein-h og siebltlts
lig sorlod than Alittsttgdett Der et
hvad der alttd ster nank nogetr
set- Jesus. Werden tted altjd, at de.
er der, ijoor Jesn striiti Evangelium
prwditeiz rettt og sandt, nt Folt
floktes for at list-e Var dtt ttogen
Sittde i en liqttende Situation sottt
dennc Fadens Hat du en Zott,
sotn er totdrnftenZ euer en Tini-et,
sont er letsittdigP Vettner, sont got
dig Ums- ett Mond eller en Onitrtu
sont er ntroZ Tetsont dn hat saa
dontte Elttsgttttttge, i« itil dn inde,
lsoordatt den Puder tout-, da Jan
sonde: »Im-darin dig over o-:s!«
Amor en toriatdeLig Ultjtte httsn
der d.g, er der tun een, sont tan
hierika dist, sog det er Jesus-. Tit
tun gtta til alle Rilosokeh Mkitilete
og Milliott«.1«t·er, tnen de ian ikke
hjælpe dikt. Ter er ingen, der no
gen Eittde er totntnet til Jesui- un
den Munde, sont er bit-net sinkst-t
Han ded, hoad det er at tut-re
vettnel«I-:s, onna-re Qttladt at alle.
Hatt ist-d, Inst det er itle nt have
et Eted at litsgqe it Hooed til Hoi
les Hatt ved, imin det vil sige at
blitte løset ont, for der blev lsjet
ont hom, jra hatt blev jsdt indtil
Enden. Te knttde ikte finde nogett
Skyld ellet Uret has hont, sact be
gyndte de et helt skurkagtigt Felt
tog imod hom. Hatt ded, ltvad det er
at blive spottet paa, at blive spot
tet. Der er ingen, sont nogen Stude,
Zwecken ist eller fide-n bar haft
det saa hat-ritt t denne Verden sont
Jesus KristuQ Det er en Sktknds
sel set Rennesseslwgtem at hatt
W det saa dankt-h at hmt blev
fmaadt oq spottet saa unget
Det et Itqe nieset, hvokdan du
gngz
III
s
ä
IS
s
ågss
F
F
Zi
jx
Z.
ZE:
F
ZZHZZ
IF
IT
ä
ZEIT
III
III
IF
;
Is
M me
m: »M- Mk og W
lin Søn lige fkelft sra Djævelens
Magi, give Löc. om Aaret til Miss
sionenP sinn du lwnle dig an
slddende i en Flirlestol og graue
dnbt ned i Lonnnen for at find-e
en Ic. eller en le» naar Reisfel
lunnner rundl? Medenis Moderen
U Fadercn ,;I«1-dl-)c jin oder. nt de
rei« Born var lileoet frigjori im
Tjwvelenis Magt, loxn Disciplene
til Jesus og sum-gle: »Hm lnnde
ikke Di nddrioe den·.-« De gik ingen
andre Steder l)en, de gjk lige til
Jesus, og deri gjorde de ret. El
Prcrstemsde er llle Pladlem men
gaa til Jesus-, og lyan vil jotllare,
hvordan du fkal faa Held i dit At
beide
Jeg er glad ved, at denne Til
dmgelfe ilke er udeladt of Bibelen
Dei-sont den ljavde vwret udeladL
vilde jeg aldrig have faaet at vide,
at Disciplene lunde feile. Twnk en
gang, Maind, soin havde levet med
Jesus-, havde talt med ham i Anre
nis, havde list-l hani prædikel Vi
er saa tilbsjelige lil at tro, at de
nat fuldlomne, sont del er en Umn
ljgljed for os at opnaa; men del
er tnuligt for as at blive ligeiaa
fuldkonme som Difclplene, og som
Paulus. Difciplene var ganske al
mindelige Mennester. famme Kaak
undergwne iom vi, lamme st og
Blod; vi can laske meget as del, vi
skan læte nieset af andre Menneskers
schl. En Mond falder like to Gan
ge over del famtnse Bananaskind,
uden han maa være en Daarr.
Saadan er del med somme as jem
J ded, let-es Liv behager ille Gud,i
og alljgevel er J ikle mandige as
lvlndelige og Erbat-e nol til at aner
kende det. Sladen vod Dilciplene
vat, at de fil iklc del-es Magt im
Gud til at gsre hans Gewinn,
lom «han vilde have det. Der et
ligesaa umnligt at bede ret, naar
Livet er met, lom det er uniuligt
at drive en Jlnlomobil ved Opvas
flervand
sirislendom er ilke blot et System,
sont man slal leere. Kristendom er
et Ins-ein, lom skal baade last-es og
ladet-. Vast ille alene Qrdels HI
rete, men ogfaa dete- Gsrere Kri
ltendom er ille alone den heilige
Eli-ist dg Trosbelendelsew men den
zellige sElrift og Trosdelendelle
plut- Jesnszs. Terlom du et Priest,
er dine Taler da tun faa megen
dann Lust? Zager du dine Prwdis
Jener udal Vibelen eller udaf Avis
er eller ligebladek Tage-r du godt
Jgns zum Zundekne pno de fsvste
Stole i Mitten? Er du paa Pkædis
festalem sordi Kirlens Einbedsmænd
vil have dig det? Gøk du det let
ter-e at gsre Ret, og spærere at gsre
llket? Gsr du del lettere at gaa
til Onnntelen og fværeke at gaa til
Heil-ede?
Der er Met, som laa fillert mis
lnlkeei, som et Dorf-g paa at gsre
noget for Herren uden first at have
neun-i Etyrle im Herren. Dersom
du Zkle forstimk detle, er Du ligesaa
stor en Tuntrian fmn en Mand, der
forlsger paa« at saa en elektrisl
Eporvdgn til at gaa uden Entbin
delie med den eleltkllle Traad
Hans sioite Ort-.
Its Zugneptokft C a rl H J r n d c c 1),
Jrcderjcur
Tcn Mang, da Den unm- Zauder
.;:)Ie, jom jlcrc Gange er untmlk i
Umk- ira den andcn Zjdc Osmsnfcm
dlm vegrapet, var jeg juriyindrct :
m vasrcs til Etcdcz de uruligc zip-r
hold gjordcy at jeg Mc viide sur-soc
paa at naa til lmnss Begraoelsu
Et Art-v jra haus- Fadcr fortasllcr
mig un lidt om den sidfte Højtid i
Hjecnmeh og for de mather Eckle
fom hat fulgt hanc, sendet jog Med
delelierne videre. De beretter omx
hans sidite Timer og om hans Besl
gravelie, og det bliver saa det fid
fte, vi hjter om dam, lom efster at
vckre sendt fra Pest til Øst og fra
Øst til Pest as den qkumme Mig,
endeljg san-M Hvile i Hier-unen
Jord«
Faderen ftriver sauledes:
»Im er ikke i Stand til at strive,
fom jeg gerne vilde, og Iom ieg
skylder at gsre det for Venners
Godhed mod os. Vi lever meget
istille og savner aandelkg Næringx
lvi iukset laa ofte: »O Gen-e Gub,
hwr længe, sst Rat du fsrer abf«
og W Stjemeqltmt er magst
fjosldne km- For Wie Dage siden
kam en Ente herin her-des enqte
Sjn var falden ved Verdun; ialt
er der falden 22 her fm Spottet
og det bllver vel W endmu dag
lig symme- der nye Bud, og de
gamle Saat blsder mer og atterl
Neu U glæbec es over Forbtn oq
Riesens A Brche Nord fra: M
for as Wie CI MWJ vi
W— M- M U er j- Is
F
«»«-wws
bmic .- !-·«11!I Ema dcnzxs JUWTF « «: sxosxt III-»Ist
; - VIII-Ruf DIE-I Te »Wir cr! Jud Jus 1.s.:1.!«.
: « . ’ :1-.sf-« !-:..:« OJ Hof-Te i Uns-di H ; M TI- ,:". II-»
V N. O. Bild-Hoch Nkndilsc, Mantuan
W
NBsT08, cÄZROLL ö- RBRIGSTÄD,
Ninus-Irr i Minut, X. l)«·tk., tin-»Hier M den-s Mott- 1«im(1 isn
lulmxrrlust Agcsrbntgss ug l(1«t-«tnt"fnrtn — 640 Acres - - gmlv
lisgninxzesr - « 160 Msrps under l))«1·kninsz, knstssn » how-ihn
gpljg PlojojunL seks Mit km Konnt-dich N. l)-1k. Udmitsrkcst
,j«-I«mt, surt Muldjord. VIII pr. Acri-« —— on Fjerdccicl komian
Vj lmr undist Land til Godtkøbsimäscn
W
uLo vAR Mut-Maus- osk Zweck-et- Coau, Zenklærlet,
ro skjorter, Indern-L sokketx Dame- og
Bjmosttjimpetz Mär-gemach Automobiltæpper, Uldvsterjnger
Ncriv osftrr Hm Ruf-Jok- -s«·(1 lIripusr »L- Prønsr put- vuns Van
H ku« upon-«- I)-,m l’«s««,:«- H gansntishs at isllu wir-- Mus· Kikw suN
Tilfreihidtillcslms, ·-lls-r Ii ginr Psnppnss »Hm-tu Ists tagt-r um«-n Hund«-L
Nimm-m 27 A» pas dot galt-le steti.
thchllold LITCEIFIZLD WOOMN WILL-s
Minn.
se her —- 1. del ssgek ogms tika pas Lande-U
Uri- I liess-»Ur tust-« Sittstlhtstlrn »Ist cls«t goilcs kurmlimsL l kan kølus hist sm
812 823 Isr. Arn-. Islilv l kusnmss øjplilikkishgh Inst Inn- ingssn sit-n. H- Ist-liegt
iklw skor ·-ll-·r »Um-MEDIUM fu«-n gis-L fruzztlsar Prsssrijunh li is kasnlig til
nt (»-Ht- Pluusn 1 nun-no- Hin ss .I»r·l sum (ls-Is, sum-Ism- chq lis- Parmen
nvlvr ZU 50 Bucht-h Uns-ji« 50 .I0 lin. Ihrr-z umer kommer ug Nun-sm
CIIH køvr »k: llølns brtulssr sitz »Kann Izu-h. Imm- »W- Lunis-T mmt Ruft ovksk
Jus-htm- I«·--l Musik«-rast limikrinslqs us Akt-dser i lluvnk HintkaUDt ist-titles
»mu- ·-It--r Anmmlnin . List-losk- lsisronnnmsn um ltmiks Lan-m- og ansin
Ncundinnnsk hist-, lsvis vknvtsr tsftrk ihn- skrjv til:
NOKTH UONTAIA lMMchATlON AssoclATlON ellek
D AVKE Hill co. so
cui-merk sute anlt NTANA.
Vi vesøgte hatn paa Lazakettet
og jandt yant nieset sog, inen di
jnntes alligevel, der var Haabz dog
Stenlningen var paa heggc Edel
lneget tryktctz lmn tunde llte tnans
at tale Inegeh og tnngt var del
Oiedlib da vi jtnlde forlade nane
Jeg sang den inlle Zang: »Huldi
zked er met end Englanng for
di drog dort. Han lnwde jn onl
gaaensk »O nledTndstanten laslme der
ude i sikigem alligevel lmadede in
paa Bedring.
Hatt saa lang: paa d-:—, da n: eilt
nd ai Engeftnem dg det var del
iidjte Blit, ni jit jrn lnnis ask-law
ban Eine-; fnlde ais Zum dg Be
niod oendte ni l)jem. start eftek sit
di et iidste Kort fra lyansz »Manife
det var bedjt, kaske Faden oin dn
tout endnn en Gangl« Nasste Das
beqav jeg Inig paa Reisen, tin-n dann
traf im ikke i Live niere; jca sit
hcnn jo at fe, inen bang dejlige,
klare Øine var lnkkedc for min:
lmn l)avdc vasret rolig og ved fnld
Venidsthed til det fidste.
Med militæte Æresbcvisninqer
blev ban iørt til Vanegaarden ———
lpan lnwde jo Jernkorset oa var Ve
falinqsmand on faa lot-te ien
ham fm Landftationen felv til bank
Hietn sit-isten med det d1)re Jud
hold stdd i Ztoritnen til den fsls
aende Torcsdaa: da tnaatte iea aøre
den fidite, tnnqe Nejie til Kirkeganr
den nted inin Zon.
J Hjennnet sann di ist-it den Hat
dmtalte Esalsnc san Var der tre nd
de Rennen sont aslagde et lille Eli-)
nesslmrd nd fra det Kendskad, de
lnwde Hast til niin Sen og os; san
talte im feln et Mindeord oni lnnn
V: tallede Gut-, da vi Eil dann
ni lendte io den Mann de lkelliziei
ni nilde gerne, nor Trenn llnlde
lmne en as de elfseligfle i Difcipel
s«lsfken: san nav lei lmnt liancs Navn
derektev Allen-de i Klmiirnmticns
nllensn Eif ien Reuiier Sor, at Inn
nilde innre til sit Mann
Han lmr nrlveidet i End da Nord.
U nur lian kam niem. limqte dan
altid Los on Glcxde tned sin: vi
iik Bteve fra alle de Steder, lwor
bim arbeidede, at nsan skattede lmin
iom lastlig tro on tumm- fum det
anftaar sig et Gnds Vorn at viere
og der var kun Gliede over band
Bang SIskende elfkede hamz than
var io den ældfte, men vedblw i
god For-stand ast viere Baru: naat
han msdte Urettem kunde han blive
Fyr og Flamm, men for en god
Sag kunde ban let begeistres, og
bcm var altid bogeistret, naar ban
aflagde Beten-Zellen am, hvis han
var, ag hvem ban tientc
Sau blev lhcm Soldat: da led han
nie-get for Troenz Styls-, men han
fjgte altid de ttoendes Mnd
og fonds Benner der. J Januar
HSU blw det befulet ham at sende
Fin daane Bibel IMM- htm sik den
M W- luden Krisen thd ud,
og den hat W hanc vtil uvuri
naturligviø blive fsrt hieni, Imar
du er djd!« Hatt bod da om, at
der ittc numtte tales om hanö Per
son og ille om hans militære For
"tjenestc-r fom sikigsdeltagek — og
dksttc var jo ogfaa efter vokt Sind.
Vi lmr iaa mange Wirt for,
«at de evige Arme holdt ham oppe
1 dem Krjgisheloede, foa vi tvivler
jfle om, at han naaedcs Maule-t,
Zions-til Linn var heil-sind den wige
RGO-le gmis Und i Himlem men det,
der fu«-nor os, er, at hatt paa
»Um-nd as Gerichts junge Bad saa
tidljg nmattc Kot-lade os, og M faa
manch Romaabwinger for dette Liv
er strandm ja, det er man-L vi dar
mistet; dct er, sont alt, hvad vi
cicdc of Nigdoin og Würde-, et
gemt i dette Striit Hvor er vi bog
blevne fattigel
Tcrpaa fkemsogde im Trog-be
kendelsen og bad Faden-oh oq til
fidft fang vj »Den store, hvide Flok
vi se·« Wange Vennek var msdt
for at tage Tel i vor Sorg, og
endnu flere havde set-di Bude,
Kort og Krank: det var stille Did
nesbykd on1, at vi og note shovde en
dciliq Plads blandt de herlige i
Landes; men den bedste Balsam for
vore fyqe Sind sont Nord fra: de
manige Vevilet, sont vi fis paa, at
man giorde siq Kasrliqbedens Miit
for at holde os oppo, os be r nedel
Gud velsigne cder alle derfor nu og
Wang i det -l)intmelskcsl
J Kirken taltc Prasstcn over Aal-·
l22, 17 —- nrin Ssns fidste Ord.« —
— Ja, faa er det Lwnedsltb af
fluttel her paa Jord! Genmsm Fa
den-us Vrcve bar vi last-i den unge
Sanderjode at lende vg fulgt hat-n
fra Arius-as fsrfte Dog· Han er nu
hie-mutig bos den Wid, lwis Ord han
elfkcdse, og hvis Villie ban bsjede sig
for! Mcn bog bam ftcmr et fokknvt
Forasldtcspar og samende Stfkende '
ja, oa faa Tusindcr ckf Hiem hin
sidcs Grwnfcm i lnsille der lavnes
da finqu og som bMer Gubs
Moniqkwds Korb-n bvrhivmmel
Sialkclg Volk-L
J Mulikicn link-»k- Nnisftsmc at
im- ur.nidsl.1!ret'dcn ostquu over
msjcndks rittkwnslc Tut as Provinfom
tujndrm »Hu-di du rann-de Imsd at
jndlcsmxuo dem i del rttzfislc Nige.
J del ftorc km lwle er m. 8——10
»Er as alle Konqcsrikust Pole-us og
Galizien Landsbncsr anoet tillsruns
di-. Voligmidcn i de afbrwndte ,
Landtzbner er førft nu i Vinter
traadt for Dom-n i help fin Zweik
Natnrliqvis franbndet Befolknins
gcsns Anbringcslie di- nmngfoldigste
Vonfleligbcsdek. Mcsd Nybtyggcrlet
hat man den størstcs Nod. Der et in
tet Traskfvcm til at lkaffe BMes
nmterialet bid, lelv otn. dette Ide
lnkkende bestaar i Irrt-. De since
Landst paa flere Tusinde Ind
bygqere bar 3——-5 Helle, og under
disle Omstændlgbedet nytder Gesi
ziens Statsundekftsttellet i Mc
eller Tkæleverance fra fierne Ch
ve lidt, nam- mcm bete-nier, et de
ilette Veje i Polen umuliggsr en
Transport aller-ehe ved en III-Gans
paa 7 km- l Galizien ved w m
15 km. Mange Siedet-, navnllg l
Polens Asiednget af Lqmbyer
til hslre for Deichsel, hvor Iris-·
tkomlen fsrlt kam lgennem lent s
Mo- Sommer. teiler Falk lko M
te- qf Etwa-le ellek W III-:
fom de M M WM Esp
