—
Det, der bestaaF
set Gut-s Drd bestaar evindelig.
(Ef. 40, 8.)
Det sjette Bud.
Du man ikke bedkive Hat-.
2 Mos. 20, M
I. Ægteskabets Stiftelir.
Og Gud skabte Mennejket i
sit Billede, han skabte det i
Guds Billede; Mund og Kum
de skalue han dem. l Mos.1,27.
Alle Vegne paa Jorden forekums
mer Mennesket sont Mund og Kvini
de, og i omtrent läge Antal; og
saadan hat Forboldet altid oæret.
Virkeligbeden svarer altfaa godt
til de ovenfor auf-me Ost-d of Mo
ses om Meunoffcts Zkabclse: ,,Mand
og Kvinde skabte ban dom«
Og at Mond og vande jkke blot
er skabt. -til at leise ocd Ezdcn of
hinanden, mcu For at leve sank
men, Der vjser de Enigmdc eri
,,Og Gud velsignede dem og sagde
til dem: Vorder Erugtbarc og mang
foldimr og ov7yidcr Jordem og gøs
rer eder den underdanig« ofv. lV
OR
Qg dine Ord gælder For-duldet
Ist Syndefaldet. For-duldet mellem
, M og Kvinde er bestemt Im
lefen af og hat Guds kulde
« lWax Mesnncslkeflwqtisns For
f plantelfe, FUrtflrttelfc og Eldbredcsli
se er as Wild bundist til anliv
mellem M.md og Knindes
Tet er dutte Famle rette Karat
-ter og Orden, der fjette Bud Daser
om; faadan nmu vi se paa det. Dst
femte Vud oasrneh sum iså paa
viste, om mit og min Nklsstes Lin;
det fjette Bad V ils r n c r Um disk
For-hold, sum Menneffelioet et be
ftemt til at udgaa fra, dct chrncsr
om Ægtestandcn.
Naar Bude: bar den erlyd del
bar: »Du maa ikke bedrive Hor«,
saa betyder det egentligz Du maaj
ier has-ca ÆUtefkaberuT og deIJ
Pvil saa ikke blot sige, at de, der
slever i Ægtefmnd, life maa okrrc
Mo eller løsagtigm mcn tmng at
ingen, gift ellcr ugift, maa gaa
uden om eller forstnrrc Guds ovrins
delige Orden for Zamlivri mellem
Man-d og Minde.
Og sasklig Ordet»du maa ikke«
Met» at Mennefkene paa den Tib,
Bude! blev givet, gik uden om og
Nun-rede dette Forhold, donne»
Guds Orden, og det gjaldt ikke blot»
Hedningefolk men tillige Jst-net
Lad os nu, hvad Ægteskabets
Stiftelse eller Jndgaaelfe angeor,
se paa et Ord as Paulus. Han strä
vet til Menigheden i Thegfalonikm
»«Dette er Guds Villie, eders Hel
liggøkelle, qt J afholde ede: fra
Utugt, og hver as eder ved at vins
de sig sin egen Hufttu i Hellighed og
Ære, ikke i Begærings Brynde fom
Hedningerne, der ikke krnde Gud.«
(l Thess 4, H.
J den ældre danfce Qversættelse
heb det: . . . . »besidde sit Lege-me
i Helliched og Ære« i Siedet for
winde sig sin egen Hustru i Helligs
heb og Æref
Siedet er vanstrligt at M.
» Wen ikke alone stoler vi paa Ova
ftsltetnex men vi hat underssgt det,
loa qodt vi sammt-, sog saa er der
W, lom den nye Overftkttels
se W fig til.
Den bekendtr. men for fleke Aar
fide-I afdtde tmer Prof. F. W.
M W Stedet lautes-es
«M er Wig ans Mie, eders
» «,.
Vi lægger Mætke til, at han
læggek Vcegten paa det ,,positive« i
Bude ellet paa det, Oi ska1, og
det er sikdert den engste sikre Vej
til at undgaa det, vi ikke maa
ellek det, som sorbydes.
Luthers de «kysk og tugtigt i
Ord og Gemingek« stemmer godt»
overenö med det anstrte Otd af;
Paulus; thi dersom der as unge?
Menncssker spres en kysk og tugtig
Wandel i Ord og Gemiwger, san
vil de ikke ad Utugtens Ves sege?
sig en Ægtemage.
Modsat —- hvo kan maale Dnbs
den eller Bredden as de Overtrædels
set as det sjette Bud eller as de
ulykkeligc Ægteskaber, der blestls
gen af Uktyskhed og Umgt i Ord og
Ladetk
Men lad as nu give Paulus-As
Ord osm at ivinde sig sin egencdusttu i
Hellighed og Ære'« nssere Anden
delse paa Jndgaaelse as Æqteskab.
Det er en kendt Sog, at der i
dette Land forefalder sei-Selig man
ge ÆgteskabsSkilSmisser; hvoti
can det have sin Grund?
Der tales saa tidt om Skærpelse
as Loven, saa det gsres vanfkeligere
at saa Skilsmisse, men det rammer
ikke Ondets Rod. Vi fsler os over
bevist om, at Aal-sagen til de shyps
pige Skilsmisser maa stiges i let
sindig Stiftelse as Ægteskai
bet.
Hvor oste vindes ikke Hustruen el
ler Ægtemagen newp ad Utugtens
Bei ellet ,.i Begætings Btynde sum
Hedningerne, der ikke Lende Gud.«
Skal vi dersor give et Raad med
Hensyn til ÆgteskabssStistelse, saa
fkal det væte dette: Vind dig, som
den, der kender Gud og vil have ham
med Paa Rand, din Ægtefælle i
Hellighed og Ære. Det skal sikkett
hjælpe til at give Ægteskabet Fast
hed, Varighed og vakc Livet ud.
Thi vindes Ægtemagen paa den
Maode, san tander Letfindet ikkex
men saa tage- baade Este Kæklighed
og sotnuftige Mn med paaRaad
Smli Angst-. Kons. Art. 18.s Qrd
om ast toge en Husmx
bar.
Nogle Nutaatstaaket til Eftettankr.
»Te, sum nrbejdc i Hei-E
Es. 19, O.
.,«.«1nkla«det er de helligesi
Dyder.« Aal-. 19, s.
Med Henfyn t;1 Dvekskriften, da
hule man paa, at Bogstavet »s«
hat baade en ,,lukket« og en »an
dcn« Lod. Her er det af den fid
ste Flugs-, altsaa ikke ,,hsr« d. er:
ast hsre, Inen Hin-, Væksten Her.
Hort-en- denne vigtige og not
tige Mante, omtales ogfaa enkelte
Steder i den shelligc Stein« Men
i vore Opbyggelsesbsgek synes jeg
ikke, at jeg nogen Sinde bar lcsst
noget om den ellet endog blot set
den nævnet, uden et Sted, nemlig
i Scrivers »Sjæleskat«». Og sdette
Sted hat jeg itke ved Haandem san«
jeg kan slaa det eftet: men han
kalder Harren omtrem fanden:
,-Kosindernes allerkækefte Marwr,«—
fordi den altid Haar en haard Be
handling. Muligvsis er det en fol
kelig Tale-made, den mede For
fatter ans-ver
Pan min Rdeh Fyn, dyrtedes
Hsrren meget almindeligt, baade
for Frøets men dog isæk for Stran
ets, eller sum det kaldes i Josva
2, 6 Ost-stimme- Jeg kewder der
fra baade Hirten og den« Behand
ling og Lan godt forftaa Seriverg
Ord derm.
Lad os betrogte denne gamle,
vigtige og brugbare Kulturplante,»
der hat spillet og fpiller den Dng
i Dag en betydelig Rolle i Nenne
skelivet; W hat« haft stot Be
wdning anqaaende det Spang
maal: »Non stalvvi klasde eif«
Naar Hirten er Jan-, ja san
N den Wen Mys« ellet
,,kultiveres«, men liqget stille den
oq gror of «Dim1ens Das ogs
Jovdenz Sehne-« Deus W
blider haaed vq Mlim Bladene
nt skulle rives op ef Jotden pne
den Mandel
Tot nnsste for Herren blioer ikke
lettere. Naak Knevlerne er pas
sende terre on vejrede, san konnner
Tnsrfknjnnen Elng i Zlnn
slnnr Plejlen paa Herren for et
tnsrffe Frøet af den: aller rivcs
Frøbnsene af pen en Herrive, et
Redfknb med lanne spidse thtder
pne. Ztilk og Fre, sont bar Dok
set samtnen pae Herren man stil
l«-I, ellerss knn ingen ej Delene nea
sin Bestennnelfe Her hinslper innen
»Am-e MutterC Den man taele
Elng on Nift, om det eldrig et
fnn fmerteligt.
»Er ninn dermed Instan sper
ner Herren Fanig! Lnd es nu
fern san begnndt. Nu i Leg med
Herrens dening. Den stioe
Lwrftnsnnel slnl defiruereE-: den man
inennenk en Ferrandxielfespreces,
Fiitet ng Vlnntefefterne man Ide
lnsnnes:«, fnn Besten, Taverne ken
stille-J fre del hear-de Etmn Red
ninnen Terennnr enten ned et Her
ren linger spredt von Agerjokden
Illnt og Tag otn Esterearet i negle
Uner, ellek Ded at den i en Vunle
under Vnsnt fnsnkes ned i en vands
sinnt Lilxsmelnmv eller Bewegte-u
knmr den henljgger til Form-nd
nelfen bar grebet senden om sin.
nt den Ttive Strenge-! lnn bmdesk ox
Prenes
Nnnr Herren ekter Rødnjnqen er
ten-et nonet sog ne?ret, man den
over Jld e n. Der nrnves en ch
unn otntr « Jllensrs Lnsnxde L!
Allen-,- Tnbde on ! Ali-ni- Vredch
i Inn-:- Bnnd der tirndes et: thrrl
Jud en over den-I Ren en Lner
Tons-der- -Lsnrstill’ene on rnna linqe
der til de spreqe on knnze es se
den :r.1 Vnnlet
Jln Vegnndssr Arn .1 nxn nen,
H. JOIEYEJH T.’l·llll« ’:ll· Dcll Arme
ins-s Knauf-Bild esnsr innndntld
ns den lese-ges i Her-brauen et Red
sseb med tre flnrve Lille forneden
on to Entom-n, fungiert i den ene
Ende, Inn den san nippe-, og med
Mem i den enden Ende as en
Ein-ff Monds den-e Heand ovenven,
n I denne Psne on Klemme bru
desI on breges Hersttlkcne i Minde
Emnwer on Zwei-, kwomf en
Tel selber i ansvebnnken og en
enden Tel bliver siddende til seide
re Ekssvernnentet Men er det ikle
en Velkmdlinnsrnaedc der næsten
ten minde es om JnkvissitionenA
Je vist er det et helf Marm
kinm: men Enden et ikke endde.«
Nu kommt-r Skætningen, sotn
soregeer pee Mesline hos Hir
svingeren, eller ef private Fell
med Skcettefod, hvorpea den bragede
Her lægges og beut-beides mod
Simttelem et dreht, skerpt Redfkeb
es Besen-w med Haendstesg, eg
Sskcetteseldet, nemljg Zeller ef
Stængelen og Huden es Hirte
verne, feldet i Bunker pea Gul
vet. Men elt imedens blivet den
stekkels Her blsdere og reneke on
nett-net sig den bkugbete Stand.
Dog et den ikce fcerdlg.
Nu kommer Heglingen Her
heglen er et System es menge
spidfe, blanke Steelneele, set fest
i et jerns ellet tindbesleeet Brett,
worigennem Hirlokkekne kaltes og
rives til elle Sirenen Bleer og
endet Asseld er dorte. Efder en
senden stund-ne Gennmweglnig bli
ver Hirtevetne silkeblsdh rene og
fine -
Endelig ten Spindetsken
sage fet- De fine Hirtevet trækkes
nd i hele dete- Lcenqde og spin
desogsnoeöpeeslakegfentil
Its-Id- lom i Njglet locke- Bes
veren, der Maler del og vcwer
Stett-d dems- Wen der geer ifle
lett-il Peschwensleathqnshg
i Sieg pee Treedene fee det systet
l M W de Wende-gern i Pay
rium« kan nok lærc os nacht.
Efal vi laske Bis-dont of Myren og
lelid til Gud as Luftcns Fugl
og Markt-us Lillic, faa can vi vg
saa chledos og belaste-J as Harten
og den Vefmndlinkh den Faar, sont
ims- bcflrovcn. »L«rr vor Horn-s
Vej og Munde, sum ban sstvk sinc
p.1a«. Trt kan ogsaa Harren bjaslpcs
ni- til at law. Den kan nok min
dc o—:— om ,.det kasre Kot-ZU vi maa
hat«-. do Turm-Ich vi man iqcns
ncm lot at gaa ind i Himmelris
act. Nnd man serv sit Folk gen
ncsm mmme Smcrter og Prsvolser
og oft-e belmndlcs dct haardt, for at
san det illa-Ist dct rcne, lwide Lin
klcrde, som er de belliges Inder
Tot Haar :lfc san let til at san
denne Dragt sasrdikx Dct er et
hojt Maalx »O blivc Jesus lig«
at »blive fuldkomnc läge som vor
hinnncslsle Feder er 7111dkommen.«
Er vi ved Tauben-J Rande m
visd Rande-us oa Order-) Jndflydcli
se i Foranelscnss N Troensri Stand,
unten sum-ne cr flkst Ocd en mer-c
jasxm m lempeliig Liwkgang ellek
oed en brat og slcrrk Onwcndelse,
lslcsmks rufkedo up as vor na
turlrac Jordbtmo oq lckrt at liqc
»For, Bei-dem Rom-l, sog kedch
cui-d lasnget at vaer din Trale san
er kncm dog jklc sa·rdjg. :lej vor
Hollsggørclfe er knn begmtdt, er
kun i fin Vordem det ny Lin skal
soffe, dct bmnndte Vasrk fortsasttes
m Illldcndcsz U Lust er disk Drang-Z
lcrnc Mr dem-: Flotte ,,Ekuldc jeq
en Mike-n ver-te udcn Kriin Fiorszs
at berste-'s« »Euangclict udvn Li
Lmrer Oimlcn til: Lidelfe
uden Evangelirt lvøtcr Belorde til,
mm Evangelist tned Lidcsllcs bester»
dem Lin til,« er drr sagt. Tsct var.
dems, Tom Ecken Kikrkeqaard ind-;
Flimnsdcst Krthisndvm csr Lidlslfck
ON Mikth tLl Unkle as de tros
csndr. fom Esertten Form-Her mu»
Twnl vaa Abt-about TM »m-«
lkcsdc« i bmn sog loslcde Msje og
annglcsL da der lød til imm: »Ist-an
dort Im din smer Lmsks tjl v
Oand sum Eer zsll Mc du« U!
qcfkm : LII.-7ks:-, d.1 Zum unnen
sraliqc jig Daumen-J :«i-,1s1cndu«21
oq Ost-lqu at lch lsndt nnd Wind
Falk. Ist samme- mr THAT-M
mo-) chn Hat-Ins List-mich Dr,
met-Mc Ins-lade alt for at sgldc Prs
Fett-n fm Nazaret.
l Joch nunm- ,1c:mi-m Tron
zTrwninslor -- lile dem Instit
ninq« oa »Nsdni1m« um du is!
—— for at blivc bessriet im sin
Egenkasrliaded, sit Somit-ad oq an
dst daakllqt.
Jaka b summte tonli- en fmr
Jld og »du-desi« m ,.br.1qc-:.« i
Landflmtiqbcd, Arbejdcy Sorg »Ja
thklmnast for at Gan sin qancle
Natur brudt og but-klet, san Inn-J
Naon kunde bljve Israel, Mndss
W.
David, Jcrcmiak, Beter
og Luther blcv baodc »Hu-Rode«
og »gennemsbeqlede« for de ble
»de efter Gile Hier-END der
kundi- bruges i der-es state oa vels
ksignelscssriqe Gctning for Dem-us
Falk og Mensghed
Paul-us maatte male baadts
?»Slag« og «Snit« og »Sting«,
haarde Kurs og ftætke Tramqsler
for rigtigst at lære, at »Gut-s Kraft
fulsdkommes si Magteslsshed."
Og Joh. Levinsen maatte
læte at wage
Ja shet stal Guldet staa fin Prsvr.
det tenses langsomt — ej i Spring;
den-i du maa dig dagligt we:
at være ingen, ingen Fing.
Oq derfom det nye Aar stql
brimedigogmignogetafdette
some, iom her et pas Tale-: An
fægtelse, Prjvelfe, Sygdom, Sorg,
NOin Staffelfe- NOTICE
o.lq. iaaladozvedGudsRaade
bog ikke lobe Mal-et, men bede, tro
og bete-Um at da er harren
som vod Treus-lerne ..brsger«,
ogsaa Tot-tut og Dsd for det
gansle. Lad os gsre trofast Brug
af Kissen-:- Naademidler, at vi som
»refor1nerie« Mennesker san holde
Fest med Gud og glcedes med von-s
Falk over Herrens Gekning.
Og saa angaaende vokt kirkelige
og missionerende Arbejde i Refor
matjonsinindeaaret og fretndeles.
»Maalet er Zjaslenesz Frelse!« Mon
det staat es alle tilftrækteligt Hart
for Øjek Tet var nok gamle Grundt
oig, der i jin Tid spnrgte: »Sta!
den lutherfke Reforsntation fortsæts
teLi i Dammer Vi kan vist med
god Grund swrge ljgesaa angaas
ende nor Kirke og Falk i Amerika
naa New giealnnd og i Australien
Vi betragter nok Nesortnatjonen alt
ser tin-get sont nonet afslnttet. Dei
er den qanske vist oqsaa fra en vis
Eide fet, nnsn betragtet sont en
Liesiilxsvasgelfa der skal fortswites i
nms"’ka1skkelfer, Lntevendelser Oel-Trent
wd i det kristeligxy da er Reforma
!:.,-ncn fanden-n ifke .1fslnttet, men
skal frennneg on komme-T om den
ikfe fkal tabc fig i Landet eller
sorbene osg forstene i Former uden
Lindindlmld
Herren san ntvivlsontt have stok
Nrnnd til at We til Refonnatios
nens Kirkw »qu bar dette imod
din, at du bar Iorladt din sørste
Kirrliabed!« Denne Bebtejdclse vil
nist oafaa kam-ne os. Man »den
sorer Brand« ikke er ved at fluks
fes-.- Er der den satnme Nidkcvrs
bed iblandt os i den ferenede Kir
ke, sont den fordnm var og brcrndte
meilent »de Udtraadte« i Kitte
famfnndet og ,,de Udskilte« i Nord
kirken? Er der-? Er dek? Jeg la
det Ewmsmaalet sma anbent. Lad
ek— befnare det for Gnds Aafyn »
Rasen for Elendrian liaget al-»
tisd mer nafaa i det kirieliae Ar-,
bede isasr naar det ndrc Apparat
er kommen noqenlunde i Systems
»Man ak, en anden Vej man verl-z
ger fig
at :-.1ndre, som er merk Inagelig.«
Te: er ina almindeljgt i Jndbess
ketnjnaer til Menighedsntsder, Ko-«
mitemsder. Kredsmsder. Smnfunds·’
nieder-, Missionsmsder at dire, at
der arbejdes med Treskab over bete
Linien, at der er sksn Enigshed mel
lein ·Menigbedek og Bett-sterne, at
der vdes gode Gover, at Jndtægtss
kilderne floder rjaeliat o. s. v.,
o. s. n» og det kan vasre aodt saa
langt det vater; nien lad es ikke
glennne, at der kan ssjule ssig me
czen Stendriam Vantro og »Skik
ten sig Iige med Ver-den« under Ind
bcretninger da Attester.
For fort Tid ssiden skkev en Inst
Pisa-nehmer til min: »Vekden, ja
nirfeik blioer mig frommed Den
frfkelme Alnor og Mifti stand og
Sind isriujnder mer eg mer. Mit
Hiern- jsmer oa blsdek over Til
snnden Mn Falk vi! ifse sonnt-F
on- Mudsz er: san staat man as og
smnleI mn Møgl og Mrin sfasr for
at drnge Uthdonnnen. Der lcriecs
nmle Ver-z as Bildt-leih for sont Wilh.
Beet sagde at »mac- Hattm af for
nor Den-TO og den-Eier slaar man
Masllen las-. Aa, lwad ital der dog
blioe as Falk og Ungdotn, som op
draqes i Kirer pac- den Mande·
Ja, du hat Ret, Brod-ZU vi Men
aer til en Aandsdaab og Stands
fnlde. Men det vasrste et vel, at
man o:l ikke vide noget ont sin Man
gel. De gantle Tiber-, sum var i
Damm-M da Troslivct sad i Kro
gen da holdck sia selv oppe ved Pras
dikebog og Salmebosg, com-net vift
igen bekoer lwis Herren ikke for
dartner sig over os· Tbi Livet man
io Mc mre siqx Talen am Jequ
maa tie. »Den driver Falk bori,«
siger man. Hvilke Forandring si
den vi first beqyndte at arbejdel
Men det gamle Guds Drd et det«
femme og giver Lysdg Trift. Var
der dog nagen, det«kunde ca vllde
fortwlle vort Falk det msd seu
!
E
«?
Its
thwdalotale
D at
IZLZZETZF i
I WITH
IZIEZEZZZZ
I i
«k?3??.??ks
- CI
Cassavas tibcrale Tut-up
as hvcdcslaxd M Settlere
chuttissl « - Nxspws UT III
«nc-.- zwi, km . k .. «- ska Ins ist-« et
lot . s . -·.:«·-t-«1snge
« -.. ...:nkktenue end
. h Mcu
-«.i,-««Uko
« nsx Ubnla
.... « Humq icu uc
. » Jf txt-Im
List-( . s« « « -t inwmbl II et
(«r.-" , « Mk . z« sr et
- ZLJMHHUU
- c - « soc soc-me
« — s » « UND-. Gid
« x
histqu i wem Lill
Ntkmdu ..s...:..s a. » « , .-...—. iku lsge
das .-(« «
Jstn.rrr:s"rt « ; «..1--«7st«k.-U’I VI
fmsvw «· : .,m«-k,
Iekvkm « s ss « . Unman Ver
et Ins-s- J .i « :i:.. t, Inn ftsc
Chr-WHAT .(.1·-n t. Dis» s v
IIIan nagt Misen, « . i...«..·.., c UJJIUMNQ
Skxtv tftkt Linn-tm em- mmx txt-de Jenas-mei-v tek
til sum. of annwsatkomi::1.«.-1.C·m., ellck U
W. V. HENNM
Isi- d· see Ist-» M. Ies.
ROUTUIOIRN bleNESOTUL For Sake —— 240 Here im
proved Tat-m in the ulilcst Bonatti-invian sist»tl«1»·nt in sont-h
em blinnesutkh Mk milsss from K(s-1)-»«. Hund Inn-sc-, horn,
gili). umhnnL wisle wanner out-n urjh nnd Htlnsr Miit-litng
Write for fru- misp of Minos-sum also clpscriptiun and pries
of this kann barg-sitt —— O. B. sTRÄNU Kunz-am Minu.
TIL sÄLC.
(«I« NOT-stinkt "";sn··h" Ins-r If·-l·-I«I. t-« of J-« kwhtcs THE-Mk Furmp« i
Nat-sys; IWA Arn-— us II«l)"pk-«I lungjmslz 1000 Luni-tot Kam-I im Ist-ansi
Xiusnx 1255 NLU ’H-—rf««1 Unan (":sIH-·"; L« SLLZ EIN-ji«- «;.Z Icioloslnsshn
llkslis lin-«ntmri«-I til sIkhlINL Puls Tod«-i knssmns »k- Iissshsn Ins-i http
HHEMIU PIONZZZ ZBÄLTY CO., Inc.
P. w. ngqujst, Pres. 32 wsst stb ÄVO., IIIIZNA, MONE
-WWW
KOSBKUU 00 MZDBBÆLTL
Vi hal- 125.»00 Atsrss i ntimlns nq start-( Skykkpr Jokil til Print-r
ruft-»mit- fm 87 Hl 840 pr. Arn-, ins-r Friuztskntinnprms I-««r-)·thts. Rust
Imd og (’41rts-rnvi«ss. »sama«-mi- ln Mist. R·-f·—k«-n»s: — Ikisnk of Pmn
tat-»se-, konisch Momqu Skriv cis-«- Opisssninsosf »h-.
HANSON ä- ZOLLBR, koksyth, Montana.
llluslratecl History of our country
-— l) son to Dau- —
story ot
the Amerika-u Poopls
written by must-er historiuns.
This Frost luser should be found in every Americas
liotvo sml it should be read by every Americuu citizea what-h
er nuij or natur-lind.
Pour splendid volumes. full library site-. clesr Print,
Clotlt donaml
Price — while they lut —- ouly 82150 postpsid.
Paul-h Luth. Publ. som,
Blau-, Nebr.
Shakelpeake og Bibklm
As H. P. Ho n se n.
Zum man vil vfdls lmr der 1 den
enge-like Atti-raste Vor-den nolig vir
ket holdt state Festlighcder i Anled
ning of Trelnmdredmtrct for Elmllss
fwarecs Dad.
Og nusd god Grund: tiji Zhales
Use-arc- rcmer ou ifle blot over jin
Immka mcn oqsaa over de slejtcs
Digtcre i usldrcs og ncwulig nyekc
Tid baade i Netning as ovcrleaen
Jntelligens og Mennesleskildring, i
hvillen fidste Henseondcs han fillert
lan sich at vclspre uovcsktrufsen, faa
ist-l visit det fig, at lmn sendet det
mcnneskelige med dets dybe Grunde
og mskke Linsenge.
Dei-for hat han stedfe dass-et en
ondet Lassning og selv de Itskstt
Elendet oq det ikce blot M
distorikem men ogloa coqu
indrsmmet, hvor start M de
hat haft as Ists-biet qf W
M.
ok. Jst-» Som- dek Imp- pa
M Imm- tld, fis-wer lau
Esth M oq Unless-eure bar
Ijski M til Erkelbiskov as York.
M Wespeare reger loa hjjt
op, mänllg i Kendsiab til det men
weflelige Gier-te, saa staat det uden
Tvivl i ntfe Forbindelfe med hans
indgmende Endlka til den hel
lige Skrift Og naar det hat væi
ret Mivl unt-erkaltet lyvowidt han
M inde med Kende til den klas
stste Litteratuy soa hat den helliqe
Mit ikke blot qunise llitttpelt væs
ket hanc en Grimman men Inqu
niere, en Gilde hvoraf han bar
ist i rigt Maul, og lom til Gen
gæld i iiælden Grad hat virket be
fknslsende lot han- Dlgtning. Me
deas andre as hku Abs Forfattem
der Mk OlW Mr nd
W ind, enieu et fwidsde eller
all-M for alWlIe Um
ntsec i W, hu Im W
pur-. der W III W
Hx nnc LOillcdcr im Bibelen, glæde
nq vcd en fmdiq vokscsndc M
frcdii over XII-le den civilisetede Bet
dcn, on non-J Vasrkcr er lige san
Inmdmnesstiskc sont da de ftkfte
Mann fcm Syst-L
:Icn jinl man jo sanfte vist ist
sc dort fm den Otnftasndighed, at der
Mk er Tale mn cn dramatisk For
mmsr, un del kan siges, at M
nun stren, det sit-ev han, sotdi W
Ztnkkers Kawkteker og Danin
udkrwvedc ch- Det er sandt not,
at han hast-er sig sauledes ad. Neu
saaucl Valqet as Karat-per sont
Hondlinqens Gang ftmt i Mk
mcn Main- og der er her klar « · «
let-net til, at man nnd eu
Aktenle tan tale em, cki M
W erfatteren selt- eti Do
detkrdaklart,atWeikke
bar strevet. fotn han bar eller gjott
im rig Anvendelfe as Vibelem uden
at han til en vis Grad i sit Gerte
hat stockt i Samllang med de
Ideale-n den bellige Ssrist komd
fastter, den Bog, der genauer alle
Rigdommens og Kunde Ghin
Mr. Fronde Tiger i sin Bog om
Ammon
Mcd jwdqoamde Kund-steh M
Bibelen er denne en List-Mr l
sig felv —- den ijIDUOsU sc W
i alle Tankens oq Iantcsieni si
nkt-, fom findes.
J »An-is sdenry Vl« taler Poeten
om Bibelen som »Guds MS es
hans Rkspett for den lau fpores
flere Sie-der som f. M. i ,,·Othello«:
Splg Iaa let som Luft
er for den Witwe saa steckst DI
Irrt-steifer
fom den helliqe Ckrifts VI
Met
Paa femme Ud kunde ha- M
were uvidende un, bvot UW
Mem-sten- do fom for W IM
nu er til at fortdij W N I
W M en M, M M
hat W W »
W if Wis
IWO:« "·
. , ,
IF
