Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 20, 1916)
Hesba St , : Genncm et Name-sie Ira Engelfk. (Fortfat.) »Der er intet Anhang til Teftmnentet,« fagde han. »Til Margretl- liWW Kr. oni Ilaret og Ret til at bo paa Herinrd Slot Reiten af Godfei, Max-lerne og alt efterlader je,1,til niin til-re Ztedfmh Justin Webs, sont fkal antage Navnet Her-ford« For to Aar fiden vukdetede vi dest. Justin, og deren-rede Jndtaskp ten til -l0,00l) Kr. unt Aaket, eiter at Margretes 10-, 000 Kr. et fkadragne Og der er rig Lejligljed til Fur bedringer, sont gainle Herford talte uni, nsen aldrig fik fat igennein Der under Klippen kunde der blive en god Østcrsfetig. Men nu har Eieren gjort Godfet til et Fideitottilitis, han vil ifte give dig Lov til at have faa lij Stillina, foni han felv lmr hast« Du og dine Arvinger, asldite Sen ellek Dotter, derfom du itle hat nogen Sen. Han boldt ineget as lille Lilli. Men ital kels Rilard ointales tun : Testamentet for at blive udelullet im Amen« »Ak, ntin ftattelg Nilard, snin til-re Drengi« uds bwd Frn sei-ford. »Tet er et neetiasrdth Testamen te, Thomas, det er itke aiildiqt Min staltelci Dreim. Hatt maa innre qiort et andet Ieftmnente on genit det et eller andel Sied. Lad oss stritt-:- fe eiter.« »Ja vist lmr lmn aiott et nndet Teitainente, fagde He. Wation tørt Vi ftrev det, da diiilard var et halvt Aar gammeL on da var jeq atter nenig nied hom. Thi efter min Mening Var det et heist uketiasv digt Testaniente nieste-i ligefaa flet, oin itte wem-, end dette. Hatt efterlod absolut alt oq uden Forlienold og Betingelfe til fin Zen. Der lvlen itle en Øre fat nd til dis, Margrete, du blen qiort inldftiendig ailiasngig af Ritard »Bist nil aøre liende til en god Moder niod hani,« ftigde den qt1nileHerre,«l)nn vil ille fiqe for meget, naar tmn flal have fit lldlonnne hos hanc-' Du kan vel tasnke,lnn1d du v. lde iaa ai Nitard « »Al, fa. det var meaet met-e uretfwrdint end det te,« Tnillede Im »Sei-vord. »kliitnrd nilde fnart fcette Gads og Penn- imernne Quer flnlde W iaa isten-I- Ju ftin vil handle reliirrdmn alle « enlnier til-d, inmd Jnflin er. rlllen inin itnltelss Tretet inn- altid l)m:’«let nrigtiat, en intet linder nied en imdnn egoiti7:, ji«-n findet Mond tl Inder-E kpn da Fri- Herfurd erntreds Jndlixildet ai iin Mond-: let-sie Ieiimiieiite, sont lntn felu hause lnsasndt den formaaende Alten, var lntn sanfte tilfredss nted det sidfte. Der var ikle nieaet at haabe for hench der fent Rilnrd blev ninditrasntet Herre: men Jitftin haxsi de altid varet en tod, tiligtonfyldende Sen mod ben de on liendes Mand Dis-Linden blev hnn ganer nai hasngixi ai lnnn on »nu- n.m Oerfokd Slot Med den ne Bevidiiyed eendte hnn fig otn mod hani og tysiede dam. »Gud velsiqne dia, Justin,« faqde hun, »du vil blive en bedre Heere end niin ftakkels Nitard Men det get miq alliqeoel ondt ier baut. Maaer han tun de We bleven en aod Mand, derfoni han havde haft Mulighedx men nu et der ingen Udfigt for imm« Hun faldt attek tilbage i fin Stol og beqyndte at grasde mere alvorligt end fer, dels as lfnsterift Ve vergelfe, dels ai fand Stuffelfe paa fin arveløfe Zone Bei-ne Justin iaa ug lwrte paa det altiannnen sont i en Drmn, indtil ban ftanmiede: »Godfet er itke mit, Moder, jeq bar itte tane det ita Ritard.« ,·Men lfoad vil du da zwee?« spnmte hanss On kel ftarpt. »Gamle Herford bat-de io Net til at ener lade det. til lwent lmn vilde. og nu bar lmn efterladt det til dia. Hans fidfte Teitamente var mere fornnitiqt end det ist-ste. Zelniølgelin er Nitakd Intan eqen Zen: nien han vidfte io, lwitd eitlwer ded, at Dreimen vilde sdfle alt bott. Hvad var «ll),«ll() Kr. for en Ødeland, der kundc bmgk 1W,0()l) Kr? Dei-sont han nn ftnlde duse op, og det er meqet tvivlfomt, tan du aøte no get for l)mn, ellek derfoin ban vedbliver at være engste-I ls, san du tun holde han bot-te fra Afgrnnden Din Fader link not vidit, lwad lmn gjokde, tan du tro. Da jeg ftredess nted liatn, fordi han itte efterlod Ritard en Lite, fagde han: ,,Juftin er en god Mand, der tkke vil lade ham fulte. Gid han vilde!« tilfsjede han: tin han nat nieget bitter paa Zønnen Og tcenl faa paa din Moder! Nu faar lnm 10,000 Kr. oni Aar-et til » tin-bat Brim, del er, lwad der tiltoimner en yngre Sin, qitiaa faa nieset, lam Ritard tan qøre Fordring M- Tag MOd bot aode Tilbnd, Instin, du vil blive en Ist-re der-ford, end om du var todt decti1.« »Selvi-laelia-« hanc-de haust Moder. »ng os nu tkse med Tvivl og Bekenkeligliedee Gan lmr altid W MIC- st min Ssn ltnlde have fannne Nettiaheder M M PM, Laus havde jeg aldklg giitet inia ined YOU DU «k M Wie Sin, og du er Awingen M »Alle Camle Ritatd Deefords AwtngÆ fagde Jn n. »Zw- du et-« woltvd bun. »Im bar indiat dig til Irrt-II, oq det Ian tnqen forandrr. Ovad ftulde der me blevet et mis, deran bcm baut-e qtvet miq date teftmnente at beendet Jkke en see tll mtqt It Amte fla. at han ikke havde efterladt mtq en Ørel Jeq ved, at faa var leg bleven n-dt til at ho bog dlq l den usle, lille Prcefteqaard Wen nu er jeq velfors fsrqet, oq du l lige Mande; og derfom Rikard kommee tilbaqe, tunne vi alttd atre noget for baut. Gud fke Lod, at det fsrfte Testamente ikke mere etlifterer. Jeg kunde ikte have været rolig i alle dtsle Aar-, derfoin jeq « hat-de vidlt, hvad han bavde qjettf Det var lot hende, fom otn hun med Md og mep pe var nndflnppen en ftor Elendiqhed Det Gmel-, fom bona over heades Hebel-, var taget hort; men hun M endnu fe baade Smdet oq den tynde Stand, des bat-de hænqt t. Dun ryftede og qyfte ved Tanken m det; men for Justln var hun litter. Endellg tunde Inn blive Verfterinde paa Hektord Scot, — den Stil IIO lnm havde giftet ftg for at faa, men ille opnaaet. Ifter de lange, bundne Aar i Trældom, kenn endeliq Wie muntre, sode Dase, fein hun hat-de lot-et flq lett-, da hnn blev Ulkard Derfords Dulttu Dun havde træl - let under et Aas, dee var tangere end Jultinö. Men « un var IIW fortn, es Undektrykkeren dorte. Indfltnt det endnu ikke var fire og tyve Atmen W jun var MI, nnd hun allerede Frihedcns Lettelfe, Inst-W- dahuntttatvtds,athunvarvels Justin, skyndte hun fig vp paa sit Verkele for at takke Gub, fordi hun var fikkcr paa Fremtiden. Dekpaa sendtc hun Bad ofter sin Skrædcr og Damefkræderinde for at afgøre det vanfkeligc Spargsmaak Sørgedkags ten for gamle Rikard Herford Vl. Rot eller Uret. Justin gav alle de Vefalinger, der var nødvendige for Øjebliktet, og derpaa iorlod han Slottet efter at have aftalt med sin Onkel, at Teitanientet ikke sknlde omtales fei- efter Begravelseii. J de iørste forfærdede og forvirrede Øjeblikle liavde lian fattet sine egne Pla ner, og nn ønilede han Eniomhed og Stillied for neers mere at tarnte over denne alvorlige San. Han var ligeiom en Mond i en lialu drinnniende Tiliiand, aldes les nde af Stand til at faa en klar Traad i sine Tanker og løse den nd fra den taagede Forvirring, der herste de i hans Hierne Noget efter vandrede han nden Maal langs med den smalle, græsbevotiede Sti, som gik lang-J med Klip pens mange Krnnininger Den teette Negn, soni uden Ophør var falden bele Dasein var endelig liørt op, inen Hinilen og Seen liavde lJevaret det triste, grau Stcer De iniaa Ingle, ioin ellers sang, naar Solen gik ned, enten det iaa var Zonnner eller Winter, var ganike tavse, og ille en Lyd lmrtes undtagen Havmaas gernes hwfe Strig, naar de flog ind inod silipperne Stiierne var iom et tirt, araat Sløn Danslniet var ved at ivinde bort, oq Mørlet bredte iig lnirtigt Men Jn itin liavde liverlen Øje eller Øre for noget nndtagen iiq ielv. Hans Hierne var altfor optaaet til at lægge Man-le hverken til Tiden eller Vejret, Der kunde itle viere nogen Tvivl oin, at det Te icainente, ioni var tilintetgjort, var netop det, iom gam le Nsikard Oeriord ønilede at aennnex J de sidite Maa neder liavde den ganile Monds Tllandsevner og iscer bank- Zyn iiiiqtet liani, og eiter at baue liest de to Te itainenter paa ianiine Tit-, inaatte han nden Lvinl liave inrlnittei Stenvolntin-ne. Han iiavde talt altfor tndeligt on Hart, oni liviltet lian anstede at eiterlade iiq, til at der inndis nasre nogen Feiltagelie innlig. Paa sit Dødss leis Hand-.- lian in tilgivet sin fortabte Sen og tilbages kaldt det Testaniente, iom lian liavde giort, da Vreden innd Hunnen Var iiitresi Han var død i den Tro, at han« ein-sie Inn iinlde arve iine Forfasdress Ejendonr Tist mi- et nsnt Tiliaslde, iinn liade gjort, at det forste Teiiinneniis inn- l»leiset tilintetqiort og det iidite be varet. Wien lim« del kiiist nt kalde disk et TilfclsldcY Justin hinn- iiic namh- pi del vilde vasre en nbehagelig Ting im« :«l dein, drin-J Enn liernrtcy int« ikle at tale om diiiiard sehn der fein i nindslmsnlet Befiddelie af Gad iet kni da nai- der tnn Udiigt til, at lnin inart vilde iasirs alt »in-rinn-, oa dette vilde da iige det iainine inni, at M inart vilde aaa over paa freininede Hirnden ine den ielve Ninnnst »Sei-find vilde nddn ira det gamle Gedi» Det tnnde gainle Nitard Herford rned iin nd prasgede Familieitoltlied aldrig have øniket iig. Da lian giorde sit første Teitamente, var hans Ar ving tun et ipcedt Barn i Vnggen th iorandre dette vilde viere ligesaa niodiat han«-, virlelige Mening, som at hans Stedien iknlde arve Godiet og antage Raum-L Han var starpiynet nol til at vide, hvor taabeligt det var at gøre iin Sen til nindilrasnket Herrin Han havde to foritellige Hensinter, og det var knn i den iidite Stund, at lkcerligiieden til Sonnen liavde iejret over den Lverbeuicsninm at heian ganile Onsss og Navn vilde blive ofret for bang Ødiellied Denne den ganile Feiltagelie var bis-selig iiitet Til foelde, ioin Foriynet liavde tilladt. Jiiitin brngte ikke Gnds Navn i denne Forbindelie. Forsynet iiavde til ladt den garnic, lialvt barnagtige Fader at lasgge Pa pirerne i feile Konvolnter. Og derfor var han dsd niere rolig, ligeiom et fortælet Baru, der falder i Søvn med noget iarligt Legetøi i Haandem og hviltet iaa lidt efter lidt inaa tages fra Fingrenes trainpagtige Grob. Der var itte gjort nogen Ulntte. Uinditrwnket Mast vilde viere et iarligt Vaaben i Ritardg Hændeh inedens den i hans vilde blive til Vetiigneliefor mange. Det var det rette Los at se det i. Foriynet havde givet Art-en til den, ioin vilde gere bedit Brng af den. Han bavde ikke selv en Finger med i Zpillet, lian liavde end og tilskyndet sin Fader til at tilgive Ritard Det var hans Moder, baade hans og Ritards Moder, som bavde brcrndt Testanientet, iaa at han itte i mindite Maade l)avde Del i Fejltagelien Han var fuldftcendig fri for Brøde eller Styld i at tilegne iig iin Bruders Virveret Den var kommen af iig ielv til ham. idvad ituldc haii da gerec- Han liavde itte noget Begreb am, hvad Loven vilde forlange af l)ani, og han enitede nceppe at vide det. Der havde itte været nogen Trediemand tilitede under lians Ianitale ined Zted iaderen, og det maatte iaaledes ene bero Paa liansJ Ord og Vidnesbyrd Deriom Loven antog lians Vidneslnird eg overgav alt til Rikard, hvad blev der iaa ai lians Moder? J mange, tnange Aar havde hendes Lin vceret ei ensfarinigt Traslleaag, og nu paa iine ganile Daqe vilde hun blive overladt til en ligegyldig og lieninnss lts Søns Naadc og Barinhjertighed for lelve det Brod, bun spistr. Nei. Det vilde vcere Daarilab at vaslte det ’Inlvar for andres Bel, iom der var lagt paa l)ani, ira sia for at optethalde en gammel Familie-s- Navn og MUCM- Dei-im Sagen tun dreiede iig oin hum Wk M WILL sanfte and-t. Men var det ikke hans ufras viqelige Pliat at tie os ovektage Godset ioin sin Ejens dom? . Gan tev Konvolutem hvorpaa der kuii«stod: »Ri Md Werd- 2eitamente, den 4. September mais-, W- VI lM MU Stumpernh sum Binden langiomt bar hart. Da de var spredte for alle Binde, fortrød han det- hvvkisk vile han me. Der var intct Bevig i demb stmc de M ikkevne med hans Stediaders stpkcs W Musikka f Det var iimpelt hen en rin se Bette-stelle of en send-gewim- iom han havde he lluttet at bebolde for ils fett-. s. Im btm vilde hold- deu im- iiq sen-. Hau vilde fisk- CU- DM VII ltod i han- Maqt för at finde Ri kskds VI Kerlsm btm TM hie-u forandret og beviite at der m imme- eu Weibes-de Form-ins mei bsms i Stand M Ot M- M en dem til verspei VUWS MS- VUVI M M M- Mist at asstaa Athen M W· VI Man Mist-IV M MIPMU denne HMUWWW’ " « - " « usw Ist gis-. eq· Ejendom, der ikke fknlde være bleven fattigere under Justins Formynderssab. Han løftede sit bøjede Hoved og gik were frimodigt fremad, da han havde gjort det te Løfte Dette var det rette, som burde gøres. Nu faldt der Lys over hans Vej og gjorde den klar for l)am. Han vilde beholde Sagen for sig selv og bestyre Godfet, indtil han sau, hde der blev af Rikard Det var blevet helt mørlt, da han kom til denne Beslutning, kua at han ikke længere kunde se den innen te, farlige Sti, han hidtil havde fulgt over Klipperne. Floden var kommen og brølede un som tunge Kano net-, naar den flog ind mod de forte Klippen bevokses de Ined Søgræs, der lau fein Hundrede Fod under hom. Landsbyen Herford laä nu bagved l)am, og ban var ganfke nær en anden lille Dol, der var endnu mere smal. lInn kunde alle-rede skimte enkelte Lys paa For siden of en stor Bygning, lwor han var næften ligesaa godt lendt som paa Herford Flot. Naar man nndtager fire fem usle Hutte-h laa der ellers ingen Hase i denne lille Dol. J Aftenens dybe Still)ed lød en stor Vagthunds l)cese, dumpe Gen-n helt uhyggeligt, og den besvaredes knn af de brusende Bel ger. Over hele Stedet ljvilede en usigelig Sørgmodigs bed, og Justin stand-jede i Møvket og faa over det. Han vidste godt, at ved Dagen saa det ligefaa øde og trift nd. Skovene og Haben omkring Eremitages gaarden var overvoksede med Tidsler og Tjørn, Porte og Langer hang paa rustne Hængsler. der var Revner og Sprækker i de mosgroede Vægge, selv Udbygnin gerne var faldefcerdige, og i mange Aar var der ikke rørt en Haand til Reparation eller Forbedring af Ste det. Eierem Or. Lynn, var Omegnens meft ryggesløle Meinteka en Dranker, en Spiller og en Odeland, som havde fert Jnftins Bruder i Fordærvelse og mange med hom, der var komne i Berøring med hont. Men da han stod der i Markeh vidfte der sig et Smil paa hans Anfigt, fkønt han famtidig drog et dybt Sul. ,,Gud give, Esther var min Huftru i dette Øjes blik,« hviskede han. ,,Det vilde voere godt baade for bende og mig, thi da kunde jeg fortælle l)ende, hvad jeg ikke kan betro andre!« Vll. Hos Esther Lynn. Et Knarters Tid efter niaatte Justin anstrenge sig for at saa den store Vagthund paa Ereinitagegaarden til at tie stille, og hans Trnsler ophidsede end inere det rasende Dyr, selv oni det snøftende fnlgte ester den sjeldne Gcest og gjorde Mine til hviliet sont helft »Die blit at springe paa hain. Hoveddøren paa Gaakden havde ikte vceret aabnet i nmnae Aar, og i Nevnerne paa den hese Ztentmppe voksede der store, iraitige Starntyder en Fiatoste Men Justin vidste allinisneL hvor han sinlde komme ind nden at gaa genneni det store, minimeldagsks Ketten, soin ellers var den alniindes lige,Jndgann. Esther havde en lille Sideder fin- sig selv, og den havde vieret nahen, saa langt lmn tnnde huske tilbage, naar lian bragte Bud fra sin Stedfader til He. Lynn Ten var itte laaset, og han git ind, gan ske soni oin han herte til Einset. En lang, niørk Gang, kun sparsomt oplyst af en osende Lampe, laa soran hain, men han git hurtig videre Onitrent midt i Gangen standsede Jnstin og ban kede paa en Der; nien da der ikke lød noget Evar in desra, aabnede han den lidt ester. Det var et gammels dags Vierelse, lavt Bjeelteloft og lnije Paneler paa Vcegs gene. Vierelserne paa Hersord Slot lignede det meget; tnen her var Ncøbltsmeiitet salinet og aaiiiiiieldags, og over det hele hvilede Fattigdommens Præg, blandet med Tegn paa omhyggelige Hienders Onisorg. Der sandtes dog en Overslod af Blomster og Bregner, som gav det tarvelige Vasrelse et lnmgeliqt Prceg, som scengslede Justin, skønt lian nceppe vidste, hvorsor han sølte sig saa behagelig til Mode, nden at han besandt sig i Esther Lynns Dagligstne J Kaminen brændte en livlig Jld, Lampen var trendt, og skønt den var skruet lavt ned, kastede den et blødt, dceinpet Skcer over Vcerelset Justin lod sig sal de ned i en lav Lænestol ved Kaminen, og da niærkede han seist, hvor træt og udinattet han var efter den sid ste Rats og Dagsz Ophidselse Han lnkkede sine Øjne nied en behagelig Følelse assOvile ester sin trcettende Tur, og dersor hørte han ikke, at Esther kein ind. Hnn havde et Lys i Haandein og detS Stier niste, at hendes Ansigt var altfor magert for hendes Alder. Det var et scnnkt Ansigt, med sint somiede Trwk oa en lav, bred Pande Hendes Hndsarve var gnllig, uden niindste Spur as rødt nden Liebt-kne, medens hendes Øjne ug Haar var sort som Ratten. Madam Fesse, ganile Jereinias Zosses Hustru, en Korn-, som tun talte lidt, men som havde poetisk Sans, sagde, at Fre ten Esther Lynn inindede hende altid om Maaneskinnet. Hun saa altid bedrøvet og trcet nd, men da hnn saa Jn stin sidde og sove i Lienestolem gik et let Smil hen over hendes Ansigt. Hendes første llngdotn var forbi. sinnt en nieget trist llngdoin; thi hun var over 25 Aar, og hun var nu en sinnt, selvbehersket Kvindeskitkelse Men lige for Øjeblitket, da hendes lØjne straalede, og et Sniil spillede om hendes Lieben havde det vcekdige Uds seende veget Pladsen for en nngdonnnelig Munterhed Naar hun lo, var hendes Latter stille og yndesuld, men tun faa hat-de nagen Sinde set Esther Lynn le. Hnn havde nasppe staaet et Minut, før Justin lag de Mast-te til hende og reiste sig hurtig. Esther gik hen og hilste paa ham og kalte hain ligefreni sin Haand, som om han var en gannnel, fortrolig Ben. Han tog imod den og holdt den lasnge i sin, idet han hurtiht, men dog roligt, sagde: «Esther, min Fadek er dedi« «Jeg hat btrt det,« svarede hun og saa alvorligt paa hain. »Vi sit det at vide i Mai-ges.« »Da for en halv Tinte siden ønskede jeg, at Esther Lynn var min Hustru,« sagde han, sslgende en pludses lig Jndskydelse· Hun trat sin Haand ud as hanö og faldt ned i den Stol, hvorfra han lige havde rejst si. Hendes Hierte bankede stærkt Justins Ansigt, som hun kendte saa godt, bar Spor as heftig Bewegele og da hun sorlegen og skarpt saa paa ham, lagde hun Mærte til, hvor hans Lieber stælvede, og hvilten Uro der var i hans Blit Han saa næppe ud til, at han var kommen den lange Bei over de merke Klipper simpelt hen for at sortælle Idnde om sin Mlighed »Jan mig,« saade han blnligt »Da var itte mm Xpage at sie- det i W is da is- cwkxs » , ist Os-» -« «..» ---- A sker Dem, Esther, jeg traenger til Dem. Nu har jeg sagt det mod min bedre Dammekrafh ja næsten mod min Villie; hvad vil De nu svare mig?« ,,Hvorfor er det imod Deres Villie?« spurgte hun. »Im-di De sandsynligvis vil here op med at veere min Ven, dersom De ikke vil vcere min Huftru," svares de han bedrøvet ,,Ved De ikke, at jeg omtrent er Der-es eneste Ven? Ja, jeg har altid vaeret Deres bedste Ben Jeg hak opmuntret og hjulpet Dem ved at komme her i Dereci elendige Hieni. Paa en Maade beskhtter jeg Dem. Og dersom nu mine ubetcenksoncme Ord stiller en Skmnke mellem De mog mig, vil De miste Trøsten ved mit Venstab, og jeg vil miste en Ven.« Da han havde sagt dette, blev der en Stunds dyb Tavshed Esther skjnlte Ansigtet i sine Hoender, og Ju stin knude knn se den lave, brede Pande og det mørke Haar, som var strøget glat op fra den og samlet i en tyt Knude bag i Nakken. Efter en lang, pinlig Tat-ö l)ed sagde han atter brndt: »Im har itte gjort Dem noget ondt, Esther; men seg vilde enske, at jeg knnde tage disse ubetænksomme Ord tilhage Naar jeg denne ene Gang har sagt, at jeg elsker Dem, stal jeg aldrig mere bedrsve Dem der med. Jeg har aldrig elsket en Kvinde, som jeg elsker Dem. Jeg var tun ganske ung, da jeg ægtede Lillis Moder, og De var knn et Born Det er en Mands dybe, trofaste Kcerlighed, jeg tilbyder Dem, og Gud ved, at De er tærere for mig end noget andet i denne Ver den, ncesterk kcerere end Milli, og hende holder jeg mere af, end jeg kan sige Men min Kcerlighed til hende skulde aldrig sie-de samtnen med Kærligheden til Dem, Esther.« »Hvorfor hat- De aldrig før sagt mig det?« hvii skede hun. »Hnorfor jeg først siger det nu?« gentog han. »Im-di jeg er som Løvet, der kastes hid og did, fordi det er, som hele mit Liv er rykket op med Reden. Jeg hat« talt mod min Villie, det var slet ikke min Hensigt at tale deram Jeg vilde kun komme hen og se Dem, tage Deus-J Haand i min et Øjeblik og here Deres ro lige Stennne seg durde strats være gaaet tilbage til min Pligt; men nu har jeg som en Daare forskertset min egen Lytta De kan aldrig glemme dette, Esther.« »Nej, jeg kan aldrig glemme det,« hviskede hun. Han stod foran hendes Stol. Den lange, trættende Tur ad den ujævne, besvcerlige Bei havde givet ham et srisk Ildseende, selv om den sidste Nats Vaagen og de tunge Kampe, som kun han selv kendte, havde givet hans Ansigt et trat bekymret Udtryk Hun saa paa hant med sine Inørke Øjth og paa hendes Lieber viste sig atter et ømt Smil ,,Jeg ønsker ikke at glemme det,« sagde hnn roligt, ,,thi jeg har altid elsket Dem, Jnstin.« »Er det mnligt?« ndbrød Justin, tog hendes Haand i sin og saa hende ind i Øjnene som sor at læse, om hnn gjorde Nar ad ham eller ikke. »Sig det atter, Esther Sagde De, at De har altid elsket mig?« »Ja, hvem sknlde det vel ellers være?« hviskede hnn. »Lige fra jeg var en lille Pige, hat jeg ikke el stet nogen anden. De har altid Vceret god mod mig, Justin, og god mod alle. De er den bedste Mand, jeg «kender, den bedste i hele Verden for mig.« Han knnde noeppe opfange de sidste Ord, men saas snart hun havde sagt dem, lød en bydende th Ringes-: gennem det stille Has, og lidt efter raabte en utaalmos dig Stemme gennem de øde Gange: »Kom, Esther, kom straksl« »Det er Faderl« udbrød hun, idet hun hurtig sprang op, ,,saa maa jeg gaa nied det samme. De vil vel ikke hilse paa ham i Aftem Justin? Nei, De ncaa hellere gaa hjem og hvile. Farvel, kcere Justini« For hnn tunde svare, var hun forsvundet, og han hørte hendes lette Trin skynde sig henad Gangen for at esterkomme sin Faders højrøftede Kalb. Han havde oste før hørt den højrøstede Kalden og de lydige Fodi trin, Inen han havde aldrig før følt sig saa skuffet som i Asten. Et Øjeblik blev han staaende tvivlraadig, om han skulde følge efter hende til He Lynn eller ad lyde hendes sidste Befaling am at gaa hjem og søae den Heile, som blev mere og mere nødvendig san luktede Døren op og harte da raa Latter og højrøstet Tale komme fra Spisestuen i den anden Ende af den lange Gang Det vilde viere taabeligt og nnhttigt, der som han viste sig for den halvberusede Mand, og derfor aalmede han hurtigt Sidedørem som han var kommen ind ad, og gik atter nd i Mørket. V111. Esthers Beslutniug. Esther sorlud nltsaa Justin oq sknndte sia hen til Zpisestnen sur at vesvare sin Faders Kald Han sad endnu ved Middagsbordet samtnen med to Gæster fra Lowlmrougl), sont var komne, efter at Esther havde rejst sig sm LItiddagen Man kendte altfor godt Or. Lynn, uq det Ums meget sjeldent, at der ikke kom nogen om Aste-nen, tin-d hin-m Isan kunde fordrive de lange, fede lige Timer fm Middagen til eftek Midnat. Han pra lede as, at lmn kunde drikke dobbelt saa nteget sont en lmer anden Mond i lsele Ontegnen, naar han selv fis Lov til at vælge Tiden og begyndte ester at have styrket sig ved en god Middag. Og der var ingen Drankere i Otnegin-u, som ikke havde prøvet at drikke med hom. Han var endnn en snmk Mond med et sint Udses ende, Ined samtne sine Trcek som Datteren. Jndtil de sidste Aar havde der været en udprwget Lighed mellem dem, lige til det sintsormede Hoved og den slanke Fi gurs oprejste Holdning. Men nu var Or. Lynns Hoved ikke saa oprejst, og hans Skuldre var mere sammensalds ne end for. Hans Ansigt havde saaet en usund Farve, og hons Øjne, sotn før havde været ligesaa klare oq dybe som Esther-T var bleven matte og blodunderløbne J dette Øjeblik var han i den halvt berusede Tilstand, da selv det mest alvorlige Tilsælde sremkalder en vans vittig Latter. Da Esther hurttgt aabnede Deren oq standsede der et Øjeblik, overrasket ved at se de to Ges ster, som hun ikke havde hørt komme, udbrsd han atter t den raa Tone, som havde jaget Justtn ud as Cuset »Esther,« sagde ban, ester at hanS to Kammeratet hovde reist sig og butket for den værdige Minde, uden at turde vove nogen anden Hilsem »jeg hat nogle sod Nyheder at fortwlle dis. Or. Flemmtng hat hsrt dem i Lowborough, og de er altfor gode ttl at bltve somit - . til i Morgen. Bed du, hvad gamle Werd hat gis-Orts « Jkke esterladt sin Søn en Ore, men All Im M M Præsten.« « « « »Ja einstens-« Wot- W.