know-g maa vi bøde saa mange
Mid
th vi, tier til alt, [- «d vi fer.
—- ppc er Krig i Europa
Det Inder l)ertil:
i Waben, Vogt i Gaum-;
M en fkal vife, hin-d Vej han dil
og for lwem shan fører sit Svmd.
—- Der er Fred i Moment
Gud bedre for Freit
om ikke vi staat-, iom vi ital,
at aldrig dct heddet: du ftabte med,
paa hde der blev Danmarks Feld.
S. H.-—·N·
Hvtlken Betydnittg vil den
numtende Krig faa for
den kristett Mit-staut
Fotedtas i Trinitatisb Sentinariums
Oeduinqemiosions Forenittg —
d. 9. Dec. 1916. As P. S. Vis.
Ja, kunde nogen sige: Er det
itte hen t Vejret at tale ottt det?
Kan nogen otde noget bestentt der
ontf Og hvis itke, er det saa ikte
Tidsspilde at tale derontk — Jeg
menek nej. Ud fta det, tnan ved,
slutter man ttl det, ntan tkke ved;
ttd ska det, sottt er, sltttter ntan til
det, der stal komme-. Og hvad er
det da, vi vedsZ
1
tVi tror og ded, at Gud
hat skaltt og stttrer Ver
den, vor Verden, ogsaa Ver
dett, sottt oi letter t, oa det ask han,
for-di hatt har ett Henstgt ttted
den, hat en Platt, sont hatt ntl
have realiseket, og det er ved Ne
alisationen as denne sitt Plan, at
han stnrer Ver-den og Begioettheder
tte i Verden, lmade de Perioder, da
vt shnes at det ctte Aar gaar sont
det andet, og i de Perioden da det
omstyktes, sont det hat« taget Aar
httndkedek at drinne til Weit-, on
sont vi snttes, det vtl tage Aar-htm
dtedet at gettoprette Vi tr o r p an
Gud Faden den Altncegttgc og
vi ttor dersor ogsaa, at hatt er Ver-;
dens Sinken Verdetts Leder.
2 Vl trot, at Hettstnten ttted«
Guds Verdenssmrelse,hat13 Werden-:
plans Nealisatiom er hatts Ni
qes Oprettette, udbredenj
se og Fuldendelse, til Men
neskeflægtetts evtge Frelse og hanizl
Navns Forherligelse oed Jesus Kri
stud, vor Herre. Det ved og tror vi,
fordi Guds sSandheds Ord laskek os
det. Og vi kan ille slivpe denne
. Tro, selv am not sna nteget syttes
at naste intod den; thi ttted den staat
og salder vor Tro paa den levende
l
l
Gad, oa uden denne Tro bltoer det,
fvt kalder Werden, et Sptl as
Kræstety hvis Virknittgek ek Ti!
sasldigheden mit-given on uden den
ne Tro ophorer der at vcere en
Menneskeslasnt
s Og vi trat-, at Mttd brunet
Mtdler sor at realisere sitt Ver
dendplan Hatt brnaer Menttesker
til at gaa sit Bud paa Jordan for
at udtette hoad hatt oil have ttdrets
tei, baade med og ntod deres th
ltr. Hans Otd vidnek bekom, atter
og atter. Han bruqek ikte blot E n
Ieltmwnd, men ogsaa Natio
ner, den ette til ett Tib, den attden
til en anden. Historie-m set «t Gttds
Ords Los oidner deront Mett bru
get han baade Jttdioider on Natio
r, saa btuger hatt onsaa Veg t
beder, sotn frenttaldes as dis
ed andre Ord: At hatt brutter
« J idet oa Natiotter ttt m mits
sete sitt Verdendplam oll sige, at
hrm Wer dem sont handlettde —
og detdaadelzredogipkta
It Wde detde, er det samtne sont
at Wde Gudd Verdendstytelsn
W Verdendplam oa dermed den
leveude Gud
c· Da saalodeö ttor vi sotn
kristne, at shan ogsaa bkuger og vll
W »Den nuvcerende eu
ropælsske Krig.« Om denne
san vl vol stac, uden at aaa Sand
W lntod, ast den er den
stjrste Orig, sont Vevden end
MUH-dgdetpaantereend
sen M:
»l. Den er den stsrste,
naar vl set hen til de For
deredelser, der er gaaet sotud
set den, at Europa genuent næsten
et W Narhundrede hak sttnnet
tmdor Mctdarismens sorfastdelkge
M, sont lsasr hat ntaattet bre
rss If de sattlge, avdejdende Klas
let.
O- Den er den Herste
W der set then til de Natio
n», set et itrdvkllede l den: ab
solut Jordans Verdend mest clvis
M Money baade proteftani
— KI- II MMO
E s Den er den litt-ste
"-datc«heutitveotket
. « ,Me, Golds, Æve Og
, tm den daalig tret-ver
, W, Born l Sult
«- , s- Idod nf de mange
4. Og den er den største,
naar der ses den til det, der hem
pesJ unt, nemlig Verdencsljerredømi
met, Ledelsen as Verdenizudvitlitp
nen. Det Ver-denstierredøuince, sont
Ist o in e r n e dronne nu- og denits
nnaede er tun sont Barueleg Inst
det, der nu lasteö Terninger unt
paa Valpladserne pna Eurome blo
dige El market-.
5 Men der im im slutter ni
ogscm tued Rette, .n den nnoasrende
Kriq vil san sa 21 d n n ne F ø l -
net for den frnne Mission sont
innen tidligere Jst-in i Ver-den, ikke
blot den ydre, ncen ogsna den indre
Ists-sinnt Ten ni! esse fig at vix-re
en Plo v, der lJak gaaet dnbt ikte
blot i Landene, tuen i de Milli
oner as angstsulde Hier
te r, som den berstet paa det since
teligste, paa nassten alle Omraader,
lige sra Kongeborgen til den sat
tigste Hutte Den nil, sotn Prose
ten «siger, ,,srenitalde Hunger og
Zerst, ikte Hunger efter Ber eller
Tørst estek Vand, tnen ester at here
Herrens Ord« (Amos s, 11).
Og vi nickt-let det allerede trindt
otnkring i Landene
1. Frantrigs Falk lsar
sundet ud, at det kan hverlen leve
eller ds paa den Scepticisn1e,
ssont dersra bar bredt sig ud over
Werden Der er mange Vidnexzsbnrd
Hderom
Z. Tuskerne lmr sunden nd,
jat man tan ikle leve og dø paa den
B i b e l k r i t it, lwis Resultater
de i mange Aar har forsynet Ver
den ined som.den lsøseste Visdom
Oasaa deront ek der mange Vidness
bnrd I
3. England hat sunden ud,
at det kostet Blod at lade et
Lands Magt vasre i et soroildet
Aristdlmtis Heendeh og at de, sont
slal lnere Landets Vorder, maa og
vil ogsaa have Del i dets Godec;
det ladet siq itle gøre at leve i
Materialisme og saa beher
sle Werden
«t. Og Europa vil finde nd
at hvekken Materialisme og
Paulperibmc Militariss
me eller Navygisme kan silre
Verdensmagten eller Verdensskedem
men det tan alene Lydighed
moid bans Ord, der er Ver
dens Heere og itte giver sin Æke
til nagen anden.
6. Der er sagt, at den nnere
Ttds Historie vil datere
sjn Vennndelse sra denne
III-in Og det er vistnok en rig
tia Ebntnina. Men den nnere Hi
storie vil ikte begnnde nted at enten
Tysklnnd, England eller Russland
er Verdens Herre, saaledes som
Drønnnen vist var ved Krrgens Be
gnndelse
Nei, det dødsi dg trigstrastte En
ropa vil faa endet at bestille end
at berste over andre. Det vil viere
modtageliqt for en lsel ntodsat Tan
kegang. Der vil vcere Pladg for
Mission i det store, vistnot sont
aldria set. Denne min Tonle, on
teg kasn stac: mit Haut-, has-mer
samtnen med min Tro M Gad
lsans Vekdenstrelse, bems Verdensi
plan, som er hans Riges Opret
telse, Udviklina og Fuldendelse Seins
sstore Kur-steh saa vasldige Vier-din
san nie-get Vlod ton ikte viere spildt
sonmmeå Keinem som raier nu,
er itte blot en Stras, men
oasna en Forbekedelse til en
no Periode i Gudsrigets Udnitling
og Udbredelse paa Jokden Ri bar
en Gut-, om hveni det gwlder onsaa
nu: J Brede komtner han Barm
hierttgshed i Hu. Og vilde nu
nogen kræve Regnskab as mtg for
dette Baad, saa scal ieq ttllade
nitg at henvtse til, hvad der ssr dar
snndet Stsd i Werden
U.
l. Jeg stal sskst nævne, at det
var i en dsttræt Vordem at Akt
stendonnnen first brtd frem, en
Bei-den, der var ved at forwivle
baode de, der havde Laden, og de
der lwede schen Laden, baade de,
der kendte den sande Gde og de
der hat-de dyrket de mange Guder.
Krtgens Plov hat-de gan
ettØstquesttSndog
Not d. Og dst var, book den hav
de solltet- at den Wtoltste Mission
udsaaede den evangelisste SO, oq
det et pas detme Mark, at de mä
stoltsde Wenig-Inder sttftedes. Det
var den, der vendte sie sra Mau
sderne til Gud, at tjene oq dyrke
den fande Sud Oq det, der siete
dengang, er betegnende for akle se
neee Mder. Da Ver-den var dtdss
tkcet var ,,Ttdens Fylde« comment
2. Det var paa den Mark, der
var dienen opvlsiet ved M l
den state Folcevandringens Ttd t
rot-a t det 4de oq Wende Icar
ndredr. at Mddelnpdevens state
Mission akudternisoglM
ins-M Miste-l- is seit-ists
W
deren, hat det atter og atter viiti
fig at vasre i den nyeee Tid.
Her knn enlelte Etselnpler sra sor
slellige Lande Tet er jo nolsoniT
lselendt, at Ti)slerne indlil nn il
denne tirig liar Muth paa Vol-;
:-l«.idier ndenfor del-ed eqet :««111d,»
. ..-k-s: Aal-o nied iaa ilndtagelieic
S del 17. zllarlmndrede par det aen i
« 530 Aar Inle modinti sra Jlai«»
l
l
l
l
l
l
l
l
l
til Aar kaslnnedeis og beieirede-:- dier
ni mne og freinnnsde titixicsslare i
dlt arme Toslian iaa det sendet
indtil denne Dag: Veioltningen nar
delsiineret, Poet on Lands-inm- l.1a
nIe —— on det hele trnedesri nied at
ende i Barbari Da brød den pie
tistiske Vaskkelse jgennem i den lns
therfke Kirke, i Tale, Sang og Virt
ssnihed saar Gnds Rige ildbredelse,
saa det kendes indtil denne Dag.
Dei var denne Vaskkelsa sont mod
arbejdede Barbariet, som var en
Folge as 30 Aar-s Krigen, og det
var den, der bredte sig til alle pro
teftanstiske Land-e da satte Frnqt
baade i Jndremissiom Sedninne
sinisision og Dsiaspomnnission Det
er denne Vaslkelse, sont det sknldeks,
at der finde-Z en lntlyersk Kirke j
Amerika
4. Da sont det var i Tyskland
i dei l7. Aarhnndrede, var dei i
England Tet so r s t e M i H i i -
onsseikad der nogeniinde er
stistet der, nat sur NyiEngland
Tet stiftedeii i 10518 oed Zlntnin
nen af Vomerlrigen, Firiaen mel
lem Kotigen oa Parlanientet Da
ved Zlntningen as den anden ftore
Kria i det lee Aarlnindrede, Kri
gen ntelleni Jakob U og det
eng elske Fa l t, stiitedes det sto
re Missionsselskad S. V. M F. P.
(16l)4.) Og qaar ni nn ind i det
lsde Aarlntndrede, sinder vi, at ef
ter de stoke Kriae, England bar owret
indviklet i paa Fasilandet: bl. a.
den spanske Aroefølaekrig, bmder
den niethoditilke thkels
se fretn i England, der jo siden er
bleven en Verdeiisbeviegelse. Og
saaledes findet vi atter og atter,
at ester store Kkige er der sket store
Fremstsd i Gilde Niaes lldbredelse
og Foknyelse
5. Gaar vi nsu til det llsde Flur«
hundrede, saa findet di mer end
Stadsceftelfe paa det samme. Det
er Napeleons dasldige Stich-lich der
som en Titan stiaer frem ai Revo
lutionens blodige Bande, soni den
gang pleiek Europa nied sine viel
diae Hast-e da trnek Ined at lieaae
den hele Verden under sin Fed.
Da han i 1804 ventede at læaae
ogsaa England for sin Fed, sarnles
des noale Mænd i en Bank i Lon
don og stiftede »The British and
Foreian Visble Society,« lwis Virt
somsbed strcekker sig til Verdens
fjekneste Egne og til alle Sproa.
Det er Napoleon, der hat vaskket
Tuskland op af dets dnbe For-since
delle. Denne Meile beannder
blandt Tysilands studerende Una
doni soin en filososisk oq lit
terær Brettele men strcekker sig si
den til alle Sider. oasaa sont den
alvorliafte kriltelige Vceks
iellez nied Virksoinlled sor Sind-:
Riae i alle Netninaer, indad og
-ndad.
U. Og gaak vi nu til dort eget
lille Fasdreland, saa findet oi lier
det samme: Krige har givet For
anledning til Vækkelse i de sorstels
lxgste Netninger. For blot at nasvi
ne enielte Eisentplen Det var Isla
get i Kotigedybet, 2 April 1801,»
der ist« oatte den Rat-ice aj unge
Moend, iocn siden blev oore ftore
Diatere, oasaa Salmedigtere i nyes
sie w. Dei Biene-word eilt-Egger
de alle. Dei var i Aaret ist-t, da
Danmarks nlytteliqe Jnddlandinqi
den europæisste Kriq endte met-Flau
dens Tab, Not-ges Tab da Stets
banierot, at det danste Wselskab
bla- fnftet (22. Maj)- oe lomme
Aar fast Danmari sin Lov for Ill
mnesdoieth Wisse Stridt toges i
den vistnok «fattiqste Did, der nagen
Sinde Gar væket i Danmark. Da
i 1821 folgte Dansk Missionssek
sind often
Og goar vl nu til de iiesvigs
sie Krise: Dann-am Lampe
for dets nationale Geldstændigshed
over for den W, der nu i Na
boleonszr shat til Mist at
danne et m- Euwpat Koth laa
findet vi, at Mc mindsi den sidste
as disse, den Ulykblige M i 1864,
hat været Anlean til kristelia
Vækkelse vs MW for Glldss
Riqe i da reden-for vort Fast-reimw-l
mechsvahinatwindeowat
det er ester ’64, at daade Geiste-iet
ne oq Jahre Mission taget Fort
lomlWWlmeoasin
Nachenwetdededefvtitust
bei-te W. Oe Um disk
UW os- ii M sit q
tnnde mangsoldig forøges, beviser,
mener sea, at Krige nieget oste bar
vwret Foranledningen til storeFremi
stød i Gudsriget lier paa Jordan
Det sler nemlig i Krigene, at Falke
ne sinder nd, at de jilinndetz de hat«
Inn-let sor, er inagtesløsty og
denn-d lieu-des- Eindut til at laane
xSre til den levendu Nnd og han«
Inan ndsendte, Jesui- sitiilits. Nnar
idet bliner tnngt lpaa Jordeth lærer
IMcnnestxijertet at oende sine Tan
ter opad Tet gaar sont Projekt-n
sinen »Bei-senkt dine Doninie konnne
til Jordem lcrre Jordrigetsz Beboere
Retiasrdighed (Es. go. w.
III.
Ja, tunde nogen sige: Der er
maaste nagen Tvivl oin, at det
dsdstrætte Europa ester denne ver
densomsattende sKrig, vil asgive en
frugtbar Missionsmark som ingen
Sinde ist« Men shvor er saa Mis
sionærerne? TIhi er det sandt, at
slssud i Realisationen af sin Verdenss
plan bruger Mennester til at gaa
sit Bud, baade med og inod dekes
Villie, saa er det ikke mindre sandt
i den direkte Virksomhed for bang
nges lldbredelse, soni vi talder
Mission, baade indre og ydre. Hvor
skal Arbejderne komme sra i donne
Virkssomhed, indad og ndadk s
2. Bette oigtige Zpørgsntaal
slal jeg søge at besvare ned at Den
vise til den Keiidsgericitm, at Na
tionerne i Kng faar lasrt det, sont
det er oansteligt for dem at lære i
Fredeno Tage. Og blandt det, de
lasrer i Mig, skal jeg i denne For
bindelse sasrlig net-one to Ding, nein
lia Medsølelse og Zelvops
ofrelse, to Ding, som er absolut
notwendige sor eithver Missiomrr,
enten Than saa stal virke i videre el
ler i ydre Mission — Ier for
tasles oin en Sergeant i England,
som var hjemme sta Staaten, paa
Orlpv, at, da han atter stod i Be
greb nced at gaa til Fronten og en
Ven sagde til han« Why all this
wafte of human life? — svares
de: ,,Jt is not waste, it is sacrifsicel
We fight, we die, we give oukselvcs
for a bettetEnglano a better future,
a better world« — Og der fortæls
les om en enaelst Soldat, Medlem
as Frelsens Heer, at han fandt en
Tysker paa Valpladsen, sotn sorgte
ives strasbte at dritte as sin Fla
ste, som var tom. Englænderen
rakte sham sin egen Flaske, og idet
den saarede dkak fasstede ban Øjs
nene paa et Mærke, som bang Bel
vnder bar paa Bwstet: »Im ogfaa
IFrelsens Ham« udbwd den saas
rede qlwdesstraalende, oa idet lian
«t)visstede: ,,-Frelst i Jesus,« sov han
hen i Kammer-owns Arme·
Z. Det stærke Had, som synes
at vcere oppe blansdt de stridewde
Nationerne, er üunstigh det vil spin
dc for Solen fra Golaatha Og
vi verd, at der drives en vakia
indre Mission ogsaa i Labegravene
oq paa de inange Lazarettcr. Og as
deres Rnskker, som bar vasret med
ved Fronten og slnppen levende
deksra, vil vi se Mcknd sremgaa
sont varige Arbejdere i Missio
nens Tjeneste, sin drevne as Med
sølelse nied Hedningernes Nod vil
oposte sin selv i Hedningeniissios
neng Tjeneste, sordi de snldte af
Otnsrbmiiszningen oni det Apostlen
sigek: »Mig er Barinlsiertighed ve
dersaret.«
«t. Ja, saialedes lsar jeg pravet
paa, saa godt jeg tan, at vise hvili
te Folger den nat-wirkende Ktig vil
saa sor den lrisstne Mission — on
henstiller de Tankey jeg bar hat
udtalt, til oelvillig Overvejelse.
Fka Australien.
Missionsinjde JZbauq Querad
land.
Dagcnc 11tc—--15de Oktoer af
sboldtes Missionsmøde i Brisbane
Tit-en til Modet var valgt s«10ledcss,
at undrrtegnedc og Huftru kunde
vasre mod, idet uort Etib stulde af
aaa fra Vriszbane onttrcnt en Uch
fetten-.
Troste lsndbydelsesr bltsv fcndt nd
til alle de Etaudisnamst i Queenv
land, lhvis Adresse man kunbe fin
de. Dmkring 1200 Judbydelser
sendtes msed Posten, oq 200 eller
300 blcv uddclt i Brisbane og
Omemn Til alle, søm begin-ede
det, feudtes et Kutt, sum gav Net
til billig Reife paa Jcrnbanen Jsmels
lem 20 og 30 fra andre Stedcr
benyttrdc fig af Anljedningetn Det
synes maaske ikkts faa stort et Tal,
men man maa l)uike"pa-a, at det
er idet sprstc Møde as den Slags i
mange Aar, og at de fleistse Settles
merkten hvor der bor Skandinaver,
er sfva 150 til 200 Mil harte-.
J Wenig-heben var der ftor Travlli
shsd for at ovdne de sum-due Ttng
til W. Der skukde stasses flere
W M W og der WI
de rejses Telt og laves Mad til
saslles Bespisning om Søndagen
Onodaa, den iite, holdtes Anb
ningsgudstjeneste, hvor sørst jeg,
da derester Pastdr Lignard p1·a«di i
Fede. Der nar itke saa inange tils
idette Mede, smn Inan lnwde ven
31eiz dnzi Lini« der Zmellein 40 on
Wi, ag til Ilstentnøderne i llaedi
Iene niedre-: liner Nang ca, l«. i
» Tdi«—:—dag Eiternnddag Lialdie
JZatntaleniøde i Prasstenci Diens
«.«)ddr Einnet ,,"Truen—:- Vieliew bien«
lindledet as Paswr Vjelie Petersenxi
log siehs, baade Priester da Lunis
soli, talte i Tiijlntning til detle
Ennie. .
Onc Astenen holdt jeg et Fore
zdrag om Mleionen i Japan, og
Yniange syntes at være meget in
teresseret i at here om vor Kirtes
Ardejde der ovre. Jeg sorstaar, at
Pastor Ligaards Sendagsskole al
lerede ljar sendt en lille Gan-e til
denne Mission.
Fredag Estermiddag sholdtes at
ter Samtalemøde lxoåss Pastor Li
gaard5, hvor seg indledte Einnetz
,,Aandelig Werkst« Om Astenen pras
djtede Pastor Peterer oa jeg i
Kirken
Lørdag Formiddag var der Ver
negudstjeneste i Kirken Pastor Li
gaard talte til Vernene, og dens
ter sortalte jeg dem lidt sra Ja
panncisssionen Der var atter et
Møde om Esterniiddagen, hvor alle
Prresterne maatte holde sor.
Men Ssndagen blev den sture
Tag as Medet Der begyndtes Kl.
10 ined Stristetale as Pastor Li
gaard Derester præditede jeg over
Dagens Evangelium, og ester Pras
ditenen holdtes Alter«gaiig, lwortil
der, saa vidt jeg l)nsker, var godt
en Inei- Altergcester.
Eiter isiudcstjenesten blev alle ind
budt til sælles Bespisning i Teltet
uden sor Kirken. Saa satte man
Stolene om i Skyggen og samtn
lede, indtil det var Tid til Ung
domsnmdet.
Dette begyndte Kl. 3, og Pastor
Peter-fein Pastor Ligaard og jeg
talte, —- alle paa Engelsf. Der var
vist slest til dette Mede, men der
var i det lyele taget en god For
lsaniling am Sendaaem saa det
fyldte godt oip i den lille Kirke
For Astenmødet var der atter
IFaslleöspisning. Dette sidsie Mode
dled hol-di paa Standinavist og
Engelsf. Alle Prassterne talte, og
saa var Ordet srit til sljvene sum
l)elst, der havde noget at -sige. Fle
re Landsmasnd benyttede ogsaa Lei
linsheden til at ndtale, hvad der laa
dem paa Gjerte
Det var et dejligt Mode, og
skønt en og anden maaske havde
sagt: ,,Det tan ikke blive til no
get,« saa var man dig enig din, at
det var ver-ed at prøne en anden
Gang. Maaste der saa er nogle as
de tilstedevcrrende, der har saaet»
en VelIsignelse at bringe tned lljetn ’
til andre; oa maaske disse andre
faa vil viere med nieste Gang.
if If O
Ja, jeg begyndte at skrive oni
Missionsntødet; men lad Inig nn
ined det sainnie sige lidt om
Brisbanc Mcniahed og Qui-ens
land.
Da Pastor Ligaard kom til Beis
dane, var der nirsien ingen Wenig
ned. Ved det sørfte Menigbedsss
ntøde var der 14 indskrevne Med
lemmer. J sdet sorløbne Aar er
Antallet vokset til 33. Men manae
as Medlennnerne er sattiae og ikke
i Stand til at aive større Summer
til PrasstelmL Og udensor staat«
en Del, som siger: ,,Lad os se, om
det bliver ved at gaa, saa vil vi
not vcere med.« Men netop nu, naar
det melden kan man ikke vente dis
ies Hiwlp. i
Paa fokskelliqe Steder i Quer-us
land bor der en hel Del as vore
Landsmasnd Oe bedste as diöse
staat i andre Kirken sordi der ikke
er nagen luthersk Betjening. Men
mange as dem er villige til at
slntte isig til, saa snart et stadigt
Arbejde lan scrtteö i Gangf Pa
istor Ligaard lan ikke femme faa
tidt, da Pladserne er spredte. Mai-y
borough qg Pialba ligger ca. 150
Mil mod Nord, Kingary, med 120
flandinaviske Familien 170 Mil
mod -Nordvest, og Warwick med
andre mindre Pladser 150 Mil
mod Beit.
Nu maa man ikke tw, at de
1500 Familien til ikwem Jndibys
deller sen"dteg, alle kan ventes ind
hestet i den luthenske Kirke Manae
af dem er revet med as iorstelliqe
Sekten andre staar belt siendske
over set al Mtendmn· Men der
san gsreg noaet, og der bsr get-es
niere, end Pastor Agaard san over
smmne Man.mæa W paa, at
den dar et start Ursprde med at»
we m M- Mev en Mii
’ w we o.l «
"l’i l Ha lgsL
fu« Jus-« «I" cI«-t rigwitis l(’;«"ntli««l i Mist-us
« ixu I· Klil H-« -l--I’«I«sni.-. Nspr xsscl ists iiiinxsk
milqu I« Ums-: ist Eli-lud lls«Sf(-. Rcsdsknlwr
ssg llnsn lests ««««1. Itlgpn los-stinkt Näh-tit
Hng Wirth-W sornslsnj lwlumssn hin- idn Atm
l«’ks«iili« til »f- Wtms Äkslsiijiipt
l·"-·I«Iini-« Maus III-U »n- Mnxmisdesn sit lssw af.
lkcsstpn »I« l’(1l-)stt(-t, HI· I«’:«snI(-n Iikhsstktless tut-I
Damit-L
lUsmiis »Um-usw I·k«««1«1(smns--r ikl((« Ins-Isi-. Ei
Ms sztxststsssiszstsh Jst skriv straks til Thos.
Izu-lich 721 Bqutable Bldgsp Des Moines, Ia.
To uq ou halv Section ,,stocf mncl)« iom Mil im m) Jeru
lmnc. Der er rjaelig med Rand pau dcnne ,,mnci)« og et ftort Areal
us grutirs »rmmc« tilstøkwv Qui-J Te ønfkcsr en god ,,1·tock rancl)«,
sna er dcnnc den billigsto Og hisdsth i Landst. Prig 8175 pr. Ach.
G. Q. Hätt-roch Glcndivc, Montana.
NEsTOs, CARROLL G HERIGSTÄD,
Adv():ater i Minot, N. l.)ak., tilbydck ai. den-s eget Land en
udmnsrth Agerl)rugs- og Kr-(«at111-l"arm — 640 Acres — gode
Ryzmiugcsr —- 160 Aenss under l)y1-kning, Kosten er how-dsg
gssljg PlzsjejurkL seks Nil fra Konnt-dich N. Dak. Udmuzrket
»i:-sv«t, sur-r Mul(l,j()r(1. WJ pr. Acru —- (-n l«’«jerdedel kontant.
Vi hin- mnisst Lsunl til Untltkijbsprisexx
llLv vÄRF Maclcinaw op: sweater Conta, Bevlclædety
i skjorter, Undanks-L sokkety .Ds.me- og
Biimostrømpetz Uldtæpper, Äutomobiltæpper, Uldvaterjnger.
Rkkiv ssftisr mit Kur-klug most Primsr ng Prøwr pan vor-e Vgl-k-.
Vi kn« Span- l)t-n- Pisisgsu Yi gut-inultum ak- 11110 vor-s Vase gis-et fnld
’l’ilfkedsstilltslm-. tsllosr vi gis-ist- Pongisno sinnig-U l)(- tagt-r sagt-n Umnustx
HNmHn 27 Aar pnu d·-(. gumlts Stock
Litchscld LITCIIPlELD WOOLBN MILLs Minn·
se her —- 1, der scget egne Hjem Pan Lande«
llvis l k(-t1(1t(s hol-s sinnlhssdssn om Ost sode l«urml·.1nd, l kan kølie bist for
Wiss-PG pr. A(«r(-, wild-s l kommt- øjisblikkts igt. Det- hur ingon stisty er hellt-r
ikke 8k0v— tsllrr »Bruk«ls"-l«uncl. misn Uml, frujxtlmr Frass-Horch list-. fiel-disk til
ni. Smitis Plown I — stumme sla s Jnnl vom d(-n. know-m dyszttge Furt-tote
ask-r 20- 50 Hund«-IS Finale-, 50- J« Bu. Hitvns.-1n(1rks lcornsorusr or Hin-eva
«-k. limsr og llpnn luslultsr Hig ogsita gndL Listcs um«-· Lan-lot Samt ·0kt over
Just-unt Ins-d illwtrtsrtst läckskrivtslsts uf Agule i Hovr0-1)istrjktet somit-s
mutig vsusr Anmoclnin . l«ig(-l(sd(ss lztsrptnsn sen um Louie Lan-ou tm andre
Nkandisuustsr bot-, livis nknwr tsfttsr d(-n. tzkriv til:
NORTH MONTANA lMMlCRATlON AsscclATlON ellet
Pol-merk state Bank D t. R. HAVRQ (1-1111 co. MONTAUA
llil De köbe e2ler Saelge?
Dersom De ans-leer at habe, sælge eller dytte Eies
dom i By ekler paa Land, da Taler vi os konisset em, It vi
kan væke Dem til Tjenestc Vi bar klere gunstige Autod
, sing-er i og otukring ved Blaik at byde paa.
Rest-g eller tilskriv
Rohinson Mem-, Mast-. steht-.
Nye Bøgerz
P. Lauritjen: Vilhclm BitkcdaL 12. Hæfte i Serien
,,Dnnfke Mastd«
Mads Nielscm Væt modig. En Hilfen til dansk Ung
doIn, W Sichr- ankt Ontslag. ..................
H. P. HansonJ Stifindekcn paa Missionsmarkem David
Liningftoues Lin fortult sur Unadommcm 239 dew
J Ott!slng.
Knud Wjør « p : sammt-. Traum i 4 After. O. Lohses
Formg. 168 Zjdcm Emukt indlnmdet
O. R ic ard : Pkkrdikrssek til Kissen-net l. Del: Vinter og
Paar. 2. Dol: Sommer im WILL Vmgc Dele indb. til
fccmmen i solidt fort Vaslfkl)jnd. ................... 3.40
DAlell LUHL PUBL. H0llsE,
RAE NEM.
BOXBD CIPT KOOKS.
111 these handsomc hoxed gift hooks we carry tho follow
ing titles
.Iessicus l’rayek, stepping Ileaveuwskch The Print-o ot
the House of David, Ten Nights in s Bar Boot-h In Hi- sum-,
Pilgrims Progress, Black Rock, Black Betaut-P sent-let list
ter, Kept for the Muters Use, cruoikixjou ok Phile streng
Paradiese Last, Sketoh Book, liittle Dame Print-e, lindckis satt
Miso Tooseys Mission.
out Pricc 35 Coats sub, s tot- 81.00.
nun-n uns-. kvvh sonst-.
sum-, nah-.