Det, der beftaar
Bot Gudö Ord beste-at evindclig.
(Ef. 40, 8.)
Det iemte Bud.
Du maa ika slaa ihjel
Z. Mus. ZU, H.
«Vi for-ladet nu«, sigek Qutyeh
»O det femte Vsud ligesoni Dort
sagt Hus og vandrer Ud til vori
Naboer for at lasrcy hvorledrsz vi
stal leve blandt hverandre og Fur
holde os hver mod jin Ida-sta« Frh
nu of hat vi soa med ligestjllcdc
Menneskerg zorhold til huckandrc
at gsre
Der er eet, oi strakö Deo Begim
delfen af Drøftelsen of klarste-for
holdet vil bede Lasfcren tasnkc nojc
over.
Vi er saa vantc til at sc tun
det, sum Budene figur, sum jagt ti:
os selv hoc-r iii1«r, og Der er Io
rigtig not. Men Budan »stal« sog
»du nma ims« ist Ia Jgiaa sagt
til Næsten.
Altsaa — dct Heime »Und sigcsr
til min Næite, at han itte man ihm
mig ihjeL lige lau vol 5nm der Min
til mig: du ticaa jkkcs jlaa Din Ihr
ste ihjel Zaudan set oasrncr
Gud gemiein dette Busd um mit
Liu saa Vol Tom d i t.
Tist or notwende .:: To Und-It
fra den Side For at Te, at der er
sremgaoet ai Niidsz Ks.1"rfigk)cd til
os. Det er jan det its-re U .1 l
m E nd e l i g e ved Bude-L at der
et for mig, et Nmrn um mit Lin.
At det trxtcr )i.-m, Der Nil flim käm-l
det er det mindre-.
Og dog — ——— ja det er en trog
telig Virkcslighed, at as det iørstv
Brødrepor icrgreb den me fig pag
den Erden-:- Lip - Kain flog Tin.
Bruder Adel dichl
Forbudotsts erlud Tot-staat müder
saa det er overflsdigt at opholde sig
ved den. Men hvad er det, iom
lede r til at slaa ihjeL til Mord?
Vian Volkslev nasvnisr i iin For
klaring af Bndct .,Brede, Had,
Mngerrighed s cizundelsp «
Det var Misundelse, der
ledte Kain til at flxm iin Brader
Mel ihjel; hcm var mistmdislizi
wer, at Gud fna oenlig til Abels
Offer og ikte til Hans-. Mksn hag
ved Misundelsen laa der Hon
mod Gud skulde have taget Hen
kyu til dam. «
Saul spgte at flaa David ihjel,
og Grunden dertil var ogsaa M i s
uadelfen, der havde udviklet sig
tll M og Mæriwhed Ogsaa
Saul mente, at der skulde have vak
ret taget starre sdenfyn til hans
M
Brede og Hidfighed er k
delige Lidenskaber as noget forfkels
ljg Art, men desværre fssret de
W tidt til, at et Menneske for
ägbek sig paa et andet Mennefkes
M Ord advaret derfor met-e
imod scige Ltdmstabet end imod
Use Witwen Jesus siger:
Ewdprhatderersagtde
, . Du man ille flaa ihjeL
· den, sum staat ihjeL skal
ves- W for Dommm Men
DIMedeycthvetdenJomer
— H In sendet wden Ohrfeig,
Ist vers siysdig for Dommem og
dat, fom siget til fin Moder·
Als-! stal Mc Mdig for Ran
UJ II den- M stget: Du Dunkel
UWMUIMVSMJIIH
fom hat afskaffet Djdsstraf, men
det hat vift fig, von-staat Tr. Blas
del, at hvor Dødsstraf afskaffedeT
er Mord stedfe bleven altnitideligekc.
Selvmord er desvasrke ika
ukendt i vor Tib. Hvad Grunden
til, at et Menneske endet sit met
Liv, end kan vcrrcy saa maa det
hasvdcs, at Zelvmord ogsaa er Mord
og at et Menneske lige faa lidt bar
Ret til at tagc sit eget Lin sont en
and-Ins
Qg det frygtelige ved Selvmord
er. at Selvmorderen dør i sin Synd
og udelukker al Lejliglied til An
gcr og Omvendelse. Mcn dct er
ikke vor Sag nt dønmic ellek for
dømme en Selvmozdety dct lwrcr
Herren til. Vi ved ncmlig ikke, i
hvilken Ejirlistilimnd et jaadant
Mennejfe bar der-net sig Livet, om
niuligvig i Llisiiidigijed eller Feder
oildelie ellcr iignende. Men — der
bør ask-sollst advakcs inwd Zein
mord fom en fkrirttelig og afskyelig
Sond.
Hund san oni Krig? Tot er
jo et aktrvt Zpørgsåmaal
Tet bliver dog tun liest, oi Eier
kan jige til Besvarelje of det. Krig
er egentlig chwelcnis Vært Mein
Krig og Krig er dog to Tätig. Man
lægge Mirrke til, at i den paa
gaaende Krig i Europa vil boggc
Sidek have sin Zide gjort til For
fvarskrig. Tot beoiscr, at iclv
de trigende fordømmek An
grebsi og Erobringskrig,
men forfvarer derxmod Zor
svarskrikx Hvem det saa er, der
virkelig fører Forfvatskrig, dct faar
Herren dpmme sm.
Og jaa de (Hudsdon1nie, der udi
fsres gennem Rig, de er for dybcs
for os at udgrundez men Ord som
bis-set »Og de stulle omsmede de
res Svcerd til Hakket og deres
TSpyd til Hat-einwe, et zolt ital
ikke Isfte Zoasrd imod et kurbet- og
de skulle ikke ydecmeke øve sig i’
WA (Mic. 4, 3) viset klart, at
Iris ikke steil findes i Herlighedsz»
rigeh og at Krig ikke lmrcsr wade
Nige til fom faul-any men det syn
dige Verdensrige.
At paalægge Ncesten III-beide der
Met- hans Helbced og fortortcr
W Liv, er naturligvis ogfaaSynd
imod det femte Bud.
Jesus taler om at »slaa Sjcelen
wiev- (Mt. m, W og det e- da
Blatt not, at hvad der lebet Ncssten
til atmdelig D-d, oqsaa et for
budk i det fetme Bud. s «
Saaviloislnttemedatpeqe
paa det gede, fom indirekte
befaiet i det fante Bud
Gele den enden Tat-le er jo
eacum WW i det Ord: ED
NÆMMUsvmdigfelv-«
Om et But- deksot eftet fin Form
et Fort-nd M et visit Oade, san
er bog Befaliugen am det gode un
Wiss-.
W must i iin lille Kate
M det sede, vi spat site Nek
fism form »Die-Ip- hmu og stcm Tit-m
lIi i al NO oq Ldsfm.«
W pm VII-Osten og W
M Mk fvvbi den hulvdsde Wand
W et thispe im Eur. 10)· om
den bakmäjertige Samaritan
kommen eitel-, var Statt-lett
pag Grund Ef, at de M btsd
Tit Juleaften.-)
Tit miue kecke i can-da.
Nu er det Jul paa den gansteJord,
Jul over hebe Verbeu
Glcedelig Juli det lyder i Kot,
nu sagtnes den travleste Fee-den
Der bliver fqa underligt stille og tyft
i wert et bankende Mennefschryft
As Venwd Øjnene siler
paa dun, der snm feine den fis-me
Fest
langt bot-te fra dem, Iom de elster
niest.
Nmr Juleklosseme hins,
Da stemmes Sindeck faa varmt og
til-di
M rige Zenker hinanden hat mjdt
WMMHIIWeM
aplwet og old-is ils-kamen
JesstlekensttllestedimäM.k
W M Amor N admin
M,
«) M Juledigt er M af
m Ismrig Pige, Birkop St» Dan
matk, tll bendes Fort-Idee i made
TWMU til M- Of MS Is
Ist- c· P Mit-« Ilen Its-en
M- M
ABC-L i
det varmt gennem Sjælen kcm sitts.
De Taster-, der grcedes en Jules
kvcrld,
ud af en ftemningsfyldt Menneskei
ijl
er ikke tunge og bitte.
De bringet en Lindking, rig vg stor,
til kyver en lasngselsfuld Sjcel paa
Jord.
Derfotz du græde kun ftile ad,
Du hatten-de Mennescehjertez
Lindring og Trost du faak sra Gud,
der twndte vor Julekættr.
Julien er Hjettets sksnneste Fritz «
hvor Barnet fra Bethlebem kom
mek fom Gast
Han lutrek og varmek vort Jndre,
bringet os til at glemme os selv,
vendet vokt Blrk mod sit Herlighedss
howle
af Glckde da Øjet maa tindre.
J Ejælen der sskabes en Fred saa
stot,
thi nu et det Jul pas den ganfke
Jord.
S a r a.
W
Jul!
» ,.-.tIk«en dct Ist-te i de Tages m
låtrismii dleks Abt
» Tot er ja dem mentlig det, sont
menss Vil Oktmlle ost- Lg ffent di
im tasåler 19103 Aar siden den Tib
7.1.: nedbhver di dog at fmde osI
ved det glade Vudskab. Det vil vi
med Und-J Hin-la ogsaa qøre i Arn-.
Maatte bis-je Linie-r bjaslpe lädt til
at Turmk- Juleglasden blandt Tros
fasller ng Landsnnrnw
,.’.lIc’en« »Lg" —— »Nn«.
Lszud Der dm can que gemt i
Inn-! Ord, Iskrr i den stnslljskns Tekftl
!«:!Iken« Nummer vor danste Bibel
Zwecerllmznsn »Und« cszi smar
»der : den ,1.1«-nle .-:!,1«-lflc, Jg »Amt«
Uh- : Im reuidercde sengt-like Ri
xsu Im hat Este Carl-sue at nd
Lsrcdc kngx : lau-II Betr.1.,nni1nxer
over disse Dritt-Umi- Lverswttelfer,
lwad der tun vjldu flcrde mca ildc
og vaer til liden Lpbuzmelse Men
da der ligger et Vasld as Tonlei
nemt i det lrlle »Im-sie Ord (de),
sum volder alle disse- lloverensstem
nwlfer, foa vil jcg Soff-ge at Evens-i
drage disk-se Tonset- til falle-is Op
bvggelfe og Veftnrkelfe i Inn-n Tet
kunde mnliqvis ogsaa bidkage til
at gen- os til endnu mere tcrnkfom
me Bibellceseke.
Lukas dct andet Kapitet danner
en ligefrem Fortfckttelse til det spr
f1e, on Forfaavjdt kundi- det ander
godt begynde med et ,.-Og«. Mel
lun Johannes’s Fsdjel og Jesu Fad
sel er der ingen Modsastning, de
danner tast pas hinanden folgende
Begivenhedet j End-L- Frelsekspjanerz
og Vært »Men« der er en Modi;
fætniitg tjllige, nemlsg mellem Ver
l
»
l
denshersieren Augustus-E- Planet osg
Vætk og den lebende Guds Planet
og Vaskk. »Men vor Feder i det
t)sje, han lever." Den samme stri
gende Modfætning ttmder os jo
nemlig tydelig for Øje netop i vo
re Dage, do ikte blot Hedningek,
men de mest tristne Lande rasen
imod hinanden og udgyder StrsmsI
me as Blosd At da et de mest
kristne.Lande, sont ftrcr an i Stri
den, og at de ikse alene siyr Hed
ningcrnes Hjælp til at nedslaa de
tes kristne Brsdte for timelig Bin
dings Skyld, det gsr Zagen faa
meget mitten- Dette We dog
langtfrs, hvad Krisstendommens Gen-;
der vil give det Usdseende af, at
Miste-worinnen er en Jndbildning el
ler dog forfejlet Det bwiser kun,:
at felv Verdens meft kristne Leach
er tun i magst ringe Grad bleven
genan af Kristi M. WI
den l det ftore og hele lsigger end
nu i det ande. Og dette vnde et
endnu im steckt, at det lom en ti
vende W es W Stvtm
einer alt og alle oberer-de og ov
dvuger Lis- Oele-gee- Hleny ja
I
itte trastke Glattsett as Ksristettdotni
tttett og der-we den-Es sattde Vettner
deres Werde Mett den but-de knntte
pille Glittttneret af den doekfladiske
Lolnsttittg og ttsttltntz sent sejler i
iEttanaelieth Wltntnd, og sont søger
nt give det lldseende as, at den er
formt. Den er fnkttn til at opdnttge
Lin da ndsttrede kllttsdislen ntett dett
tatt ikke stabe Jnleglasde i et ene
fte Gerte Terttttod satt stritten
donttttett skade ltaade Fred en Was
de i et Menneskeitjertc ntidt : andtv
ret. Og det dar den at Iid knttttet.
Dei-for Vil vi t Aar sigtw »Men«
trodis al Veld ea Uret stalter Nttd
Jnleztlttsde t sitte Born-Z- Hjerter on
Kredse, »Og« hatt standser itke sitt
naadige Frelsetgerning trodss Mai
serneO klittttlnft Ja Had og Ztrid.
— Mai-ferne. iiger du, ttil ndgett
indvende, det er Kottger og Kessere
ug dereis Raadginere tin-re
Ven, de gttar del foran, nten Mas-;
serne sølqer jo ester, ttogle ttel add
tvttngent, ttten ogsaa ntattge ist-E
ttiZIJt lttd sc Ltaabe ltlittdt. Maa«
Kristi Von paa Korset gttslde entsank
dtisse Ledere og ledte: »Fadet-! for-:
lad denn ttti te oed Ette, ltxtad des
ger!« Oa sor at dtt da jekt tktej
skal drttktte i Zelivaodkted saa ladi
as indwntnte, at dett Von bar ltait
sitt Attttettdelse paa oH mangfoldige
Gange Saa tmar vi i Aar fjernt
fra Nasdklerne tatt fejre Jttlett i
Fred ttted vore treu-, saa et det itke
vor Fortjeneste ntett Nnds Rande
alene, vi kan ttrfte derive «Og«
standfer Werden ikte sit VoldLJVWrL
saa standset Gttd ej heller sit Fredsi
M.
»De: stete«
Det, der stete den Ganzt. nat :kte
blut, at Verdenss tttasgtittste Forste
ittdrnlleredse sine llndersaatter ma
sitt Skatteopkrasttttinqgltite eller Mi-;
litasrlifta esbeller blot, at et Var
andfrnatige nmiste «: dett Jlnledttinn
soretoa en Reife under ttattftelizte
Dmftasndigbeder Ekøttt bekme Tele«
havde thina Tett Ettrite Seen
delse davde dolitisk Vetndttnq i
Name-trittst Den sidste M en endtttt
større Betndttittq i ("Isttd;srj;tt-t. Ten
serste Veaittettlted netzt :’lttledttitt«;
»ti! den stdite da ttiatiaite Mett ten
ittctsfetttlikte oa sterste Vesztiisenfted zur.
at tmr erlser blett iødr Qt Inn
blev ssdt netop paa det Zted, sent
de gamle Ptaieter sltavde ndpeaet
lattt Etedet, ltrtor hatt stttlde Ende-J
Tet stete tilsnneladettde ved ett Lan
della nten i Tkjrtelialtcden iiølte
Gttds Vettatmttelte oa under hatt-:
Medvirknitta. Lq sactledes ltelt tted
gennem Tiderne Jntet flet in
tei, er tilsceldigt i Mttds Dust-boh
tting. Spuwen salder ikke til Zur
den ttden bans Visite, langt mindre
udfsres hatt-J Frelsessttlaner nden
hatt-I Villie Tet, der ltttlde ste
snu i denne Jttlettd er, at dtt on
teg tttodtager« dette Bat-n i Iro
giver itatu Pladst i note Diener
vore Hiern, Vid, at hatt tontmet
N
Un
til
os sendt as End. Modtaa hant der
sot sont sendt as wud Bad hatn
selv være din egentlige Juli-glade
Saa stal det ste, at du iaar Juli
sitt-de sont sduer noget. Den Jttles
qlæde tatt finde den ettsontttte, den
tat-reden den soge og den wende,
saavel sont den tatt finde den snttde
midt i sitt Families glade Aste-di
Den udtrævn tun een Betingelse:
et gudhengivent Hiertty sont vil
favne og huse hont. Gud vil endda
selv ved sit Otd og sitt Stand gsre
cjertehuset i Stand til bang Mod
tagelse. Og stet det, at du modtas
get hom, faa et Guds Vkllte stet
med dis, og »du bllver glad
II de Dage.«
Dei var »de Dage,« sont andet
Sted kaldes »Ah-Its Fylde.« Det
M
Es
Z
Ha
IF
T
sc
E
?
ng
IT
IF
Ja
T
;
Es
S
E
gssz
8
ZEIT
23
g
IS
is
zzsx
ZEIT
Es
Essig
xgs
Z
«Z
Z
YT
27528
.LIFZU
Jul hjemme hos Jesus, saa hat de
dog, hvis sde kender den fande
Jud-glade kun sdet ene Ønskc for
dig, at du ogfaa maa eje den Fted
og wuchs-de fom han, Julens
Fyrite, skabek i sine Boan Vierter
Saa vil ogsaa den Dag fnakt »p
rinde, da du holder Jul med dine
kære bjemmshos Jesus-. Vol et
Jitlcstrasets Glans sksn at ie, mcn
Jer Heriin er sksnnere at star
IVel er Fawilickredsen heilig, men
Englenes og de stellte-s Starers:
;!Kreds er dog langt dessigete. Vet»
er vore herlige Jitlefalmers Klang!
stin, ifast naar den loder ska Hier-;
tei, men stsnnerc er dog de freistcs
Lovfang for Tromm. Lnd os der
fot i «disle Deme« berede as til
Juli-glade paa »den Dag« I
Dei fkcknke os Gud i Rande-! ;
J. K. Jenseit ;
Troenc Guld « l
Nogle Tauker vm vort Julessset
Te vife fra ssZssterland frembar de
reis Jnleokser til det nnssdte Kanne
lmrn i Vethlelpetm til Jesus, Guts-I
oq Marias Eim, oq derived shar de
vjft alle Ktlsme den rette Vei: vi
nma Dahn fremlsære dort Full-offer
til Jesus
Te vile Mlends Ofier var sam
menfat, men blandt endet vor der
Wild j det; ja, Wild var det første,l
de gap Mat. 2, 14.) l
Zum bekendt er det almindelmt
at give demn- Ofsekgasve i Guld et
aandeliqt Sving og Tilsnit og la l
de Muldet et Billedch sont
bete-quer den fande oqs
Erelfende Tro. Lad qcml Lad!
ocs blive ved den Udlasggelfe og An
vendelle oq se pim T r o e n g G u l d,
sont flal osress til Frelserecr Meint-!
te vi sma For lyam, sont det loher onH
Trennt-merk i Guld sm Ofir. (Zal.l
tä, !t." «
Muld er u as r d i i u l d t. Hm
nun Wild, da ejer man unget, sum
Hex-r ::J,1et, sum lsetnder en Tel.
Huld er en Vasedimaalee Wild er
sum Regel et Land-;- lelsntsod, og
Nulmnønten Mc- støeste Pengeftylle.
Saale-des er den Lande og rette
sanfte-»Im det lusrdisuldesm noget
.ll.'.s:m.s3le tm ele; Troen er en Bast
djnmaler, Mud alene nmaler med.
Dom-For dogk For-di Troen er
Ljnssorlllndelfen mellem et lille
LIlmnefle og den stote Guts, Buon
fzt mellem Emtderen Jll Ftclscken
law-et as Oelltqanndem fordi det
Unk- Jssd Ins ma KristuT vi
innderneis Forladelse og det
: :.x-- Um llden Iro er det unulligt
.1t behaae Gub.
Amen er scm 11wrdtfuld, fordi den
er en Nun-e as Helligaanden Man
,1e lmr ment, at de san txo ,,Ved
eigen Fonutft oa Kroft«; men dct
san de itle Guldmaaerne l genan
Tage meute at tnnne lave Guld af;
et andet Metle men det viste Eig
at det ttle lod sig qsre Prsv tun
itte paa Wildmaqertimftem men
lad Helligaanden lasgqe Troens Ga
Ve ned i dit Hier-te, Troen paa
Hade- Jnlcgave Troeu paa den
guddonnnelige Frelse og Kastligbcd
l Krisms, oq bring faa den uns-du
Frelfer dette Juleoffen Det bebager
ham at modtage det, lige fom han
tog mod de hellige tte Kotcgerss
gyldne Gove.
Guld brugcs til Smytter.
Der er vel latet mere almindeltgt
Sniykte end Guldets läge sra Guld
kotset til Guldkkonem ska Brysts
naalen til Droningens Klenodien
Wen Trer er det allerdejligste
Snwkle. Ved spette Menodie er
»Konng derinde aldeles her
liq, her-des Mel-er er as Gyldeni
ftvkke« (Sa1. 45, 14); bætende
bett- M heddet det am sden be
nasdede Sid: »Du er hel heilig
mtu Berti-de, og der er tngen Ly
de M Ug« Glis 4- 7-)
Chor Wehe Troen bog Abra
hmh da Inn stod paa Mosis rede
M et M W Sjnl
W fuylksdeEwen bog Mo
ses, du Im Lande Magie Wimp
teni Mmdefæ og We heller-e
lide ondt med Ouds Fell, end
MS timellqe Melsel
Jesns«, eller da han i ,,Betesda«
ined Djnswhed raubte det ud: »Von
Knie soc Bibeleih Projesfokerl«
Og «l)oor Trer dog finykker Sy
geplejerften og Diatonissem fokn
mager over den syge og «l)vister et
Breiten-s Ord til den døendel hvor
støn er ikke den troende Tjenestepis
ge snmkt, fom i Troskab udfsrer det
tingefte Arbejdey sum og den tkoens
de TienestetarL der er fuldt ud paa
ljdelig i al sin Tietiestel
Aa, lad os smykkede i og ined
Troen bringe Jesus vort Juleoffer.
Der stal itte nmngle os pcm Lei
1igl)ed dertil; og Troens Snmkte
un koste Glanz over hele vort Liv
ina det kan blive dont til Tat og
Ære
Gnld er et solidt Betali.ngs
iniddel. Gnldnienten mudtagessal
Vetden over. Gnld er et smbild
Fond. Det bringet OmsnstnianUrs
retning, Gang i Fasrdielen, L.v i
Rande-lett til Lands og til Band-T
Aviseme nieddeler, at i de sorenede
yztnters Stntkannner henligger for
nnsnmsrende 81,803,493,9:k:3 i Gnld
Tet er sandelig innen Klntfkillinkh
llncle Zain sidder inde nied, alt
iniedens Europas Lande og Fell
ved den nfnlige Krij snntek ned i
en hundle Geeld Og Nationen-J
ililnldiond bringet Lin i Zpillet
! Bringer Troens Mnld itte Lin
Isnstning og Beim-gelie? Tilvigssel
Tro tun ikke det Evangelium, sont
Verdens vantroerierere vil prie
dike for dia, at Firjstendonnnen «
Troenås Rolle nllerede er ndinille!.
August Etrindlsekq flreis
siden: »Krislendennnen er nn i sup
med at qna nd as Ver-den nied nach
Stridt.« Al. Inneren inantte nd
crf Verden, unsn itriitendonnmsn ins-n
og den er itle gnnet tillsage nien
frem, fiden dette blen ffrevet Text
bar ikte overlevot fin.
Da sssnt det nim- lnnqt im ois
at Eige, at Kultur on mater elfen-m
gang et et med Miitendonnnen on
den levende Tro, san er det en n
beftkidelia Kendsaerninxn nt der
lwok Tto oa Kriftendmn er en Mnnt
i Foltene l Mesiiq«l)ed-;-livet, der
fremmes Kalt-nd Mission, Onlysss
ning, Handel, Qtnsastning Aaerdnkts
nim, der Wges Bernedieni, Al
derdomsbiem oq Kvasstbuh men
lwor Troen er linsvild, der-er Stsls
stand og Tilbageqanq.
Og ligeledes stal det net viie fin
i det entelte Meinst-stehn at der
lwok Troens Gnldslat findes, der er
den ,,en beoasqende Kraft og en
kraftiq Vevcmelle« iretnad i alt
aodt oq elskeliqt Luther-Z Ord der
otn er veltendie nten saure lwrerige:
»Um-n er en levende, virksom on
mengtig Ting, faa det er ninnln
andet, end at den nden Linn-r nmn
Virke, lwnd godt er. Den fu«-mer ils
ke, om gode Gerninger ital new-J;
men isten-d man spornt-L dar den
giokt dem ou er nltid i Fast-d dek
med. Troen er en levende og fast
Ttlltd til Guds Rande, san vie, at
den tutinde Gange jtnlde de der
pao, og denne Tillid on Erlendelie
m
du« ZU .'l.n·
den gnddomineliaekllaade ask
Menneslet glad, tnodig og freidig»
mod End og alle Slabninaer, faci;
zMennesket nden Tod-m bliver villin
Don munter til at net-e ·lwet Mond
aodt og at tiene enbvet."
L Disse Okd lich-ver lngen For
Fllarinsp Maatte vi bringe os lclv
ji Twens Lydiqhed sont et Ostsee til
End, lau ital vi net meet-se den Im
derligc Print-reib lwowm det bed
der: »Mit Kein-linked W
Migl«
Der taleg om drevet Guld.
tGuld er et hlsdt og btjeltgt Metal,
som can hamres ud l tynde Mode-.
En lllle Guldtlump kan vsd »Mit
ning« tyndes ud i et nætten utkoltqt
Omiang.
Deteroqtcaprsvetpacat »dri
ve« Troens Guld: det Im- Ver-den
wet th nwget i: den bar hamret
paa det med nnnge oq tunqe Stoc,
tdet den Ved kalflselfer hat pint
de hellige med hatte-d Wink
Plaqer. Sande-n Woche man pas
Gad- Bkksn i Iwstrken og l
Mattvrwmlahedrw oq Man hat
imn t ver-e Dag- hamret paa de
Mitte i W, Modus-Gib- cim
es M tot at ulmjdde tret-II
Gall-.
Wen M blev SIOMK W
-
(
l
Maa jeg saa til sidst bcde diq
ocn at lasse- i din Bibel om Täms
pelguldet, Salomon brugte i
Jenisolans masgtigc Gndshus. Tu
findet del i 1 Rang. 7, 47-—61, os
2. Kritt. 4, 19——22. Der blev san
dclig ikke spare-! paa det regte Me
tal
Vi er Gudä Hus og Kirkc nu
bygget as levende Steue
Lad Hjektetemplerne og Wenig
hedstemsplerne blive fmykkede med
Troms Guld. Lad alle Redflaberne
der blivek dannede as Troens ædle
Metal; Allem Skaale, Bækkeneh
Dire, Hmtgflcn alt as Guldl Ovad
der ikke et af Tro er Synd; isten
lwad der er af den sande Tro, det
hat hans Velbelyag og vil blive vel
Iignet as hom.
Og san blev der endda trodö sden
overflsdigc Brug af Guld meaet
tilovcrs, som Zalomon lagde l
Herrens Hufes Slatlammet.« Au
ja! dct Zkatlammet bar et Small-,
en Aslasggek ogsaa hoö os i den
fowncde Kiste, bvor vi kan bringe
Jesus vott Juleoffer. Det er Plads
og Tranks baade for dlt og mit
Guld og Gaben Prsv at Mc Nav
nene paa Tempelkisterne derinde:
Jud-e Mission, Ktodsmissiom pdre
Mission, Gældsindfamlingem tren
aendcs Pkcrster og Prlriteenketz Mo
lmnissioth Mommtmislvm W
hiermnenr. Oelkäfemmet oq W
lwileinnfh o. l. Destddetses
sus ved dlgse Kistet Glut-L III-, st)
Skal han have den Ged- , ei se
Gulddalekne æt tkklle l Elfter-te l
jdcnnc Itli Lob ham san en god
Wam- til Tal for band uudsigelige
Mai-e !
fu«-r Marias Hausen.
W
Kkig t Europa,
i zted i Dom-tatk.
chr » Um . Europa
Jlannncnde Brandc
Jana-r· Onnlcn nende rødx
j Je Wink-fu-, riqcsftc Lande
Lin-mer Tod.
Kanoncrnes Toran rulker og bra
SU
og Miit on Jord izmr Fokdæwelse
ud,
de bedstc man ud i Stormljbct
jagt-r
og sendet de kctskkeste Dsdens Bud
DU Folkcslng grasder. og Folkeflag
leder;
nnsn Samen maa fasmpes ned;
naak Kollet-J chndck i qurunden
glidcr, -
faa blir der for-it fertig Frei-.
Hvad gsr det, man skænder og raser
oq morden
j.1, dir-klar Jordcsn med Lis:
det tmka un cngang til Mein
Vorder-,
for der er jo Mig.
Tor ck Mig i Europa,
on Jlmnmer og Mord
er Mist-us daglige Tegn —
Dvr csr Fred i Danmakl
Gud vasrne vor Jord
for Krig i vor «lijcmlige Can
Tisr » Frcd i Danmarh
dozj Mud bedre for Fredx
der ck Eynd og Dpd oq Joche-m
Og metmvbatviikseetmedsf
vi hat alle Civet vor Am.
Vitcppdaviiaadenfeiendedo
om Rath-Um Ei Gule
vi dar gcemt dpn dloddrywende
Tomekrans
og Kallvn of Lidclscr fuld.
Vi Var glemt, hvad der taltes am
Dpd og Vom
det var glemt i vokt Otd og M
wa
vi hat tief, ncmr i Spottet-us Gehe
vi kom,
Og W ist-Messen DREI-· sit »Im-(
M shar glemt, at vi borger for sie-'
end os seh-,
at vi staat for al Stabningens M,
as at engem med Dunst-It set
lyder: stockt-,
oq gms Talentetne ad.
Da ve os, om ingeu Mr di m,
ogveos,forbvadvifer,
nqak engang det W: Masken Ef
cst ieg Isn Ie- M du er.
Pl stol kroc- til Regnskab for Foc
MI SM
selv om vi ikke var med,
for vi san vort Fioik fo i SW es
Dynd,
oq vi lod bei smtke betagt-.
M saa Sandhod tmdes Wt Im
« der Fod
oq san Sinnen i Folsett M
WnelW i vokt Seel-M
Mod
« ins-u W tu M.
M is- W M von ims