M Sttetmn
Genucm et Naalcøje
Fee Engelsl.
(Foktsat.)
sFra denne lille Ztrinimel as det itore Hat-, hvor
Baadene nn laa i Heft-ande, snoede sig en smal og tem
melig sarlig Sti sig opad Forsiden as Klippen, spM
vendte lige ud mod Seen, oII paa den ijeste Svidiis
stod et lille Fortaotn For længe sisden havde det nieret
et lille Kapel, der hatte til Domkirken nogle Mil inde
l Londet, Inen nied sin lave Jndgangsdsr og ligesaa
lave fitkantede Kloktetoarm hvoksra nu Fyret stinnede
clart ud over Seen, lignede det endnu en lille Kitte
Justin vidste meget g-odt, at oIn Sandagen var dettc
Sted et meget yndet Tilflugtssted for hans lofarende
Sognebkrm og han hverken nndrede sig eller var vred
del-over Det var nIørltz tbi det svnge Sfin sra den
blege Manne rsrte IIchPe ved det lyvide Zkuni, soin
Ssen dannede og tastede ind inod Klipperne, og lIan
knnde nwppe slelne de sorte Qiiirids as disse, der strakte
sig paa hver Zide as ,,Fyrtnornsllippen«, smn den
laldtes. Men b. dehtwede ikke at se det velkendte
Syn Don lendte Novnet paa hver Kluft og Jndskces
ring, oq da den iriskc Vesicnvind blaste hain Zlnin i
Ansigtet, vidste lian nassteih hvor liest Vandet ini var
steget paa de njcevne Flslipver nedennnder dani
Han satte sig svoa en lille Virnk ved Fyrtaarnet
og saa bedrøvet nd over Even J denne Stand spurgte
lian sig selts, hsvorfok lmn havde ladet sig overtale as sin
Moder og tvinge as sin Etediader til at triede i Kir
lens Tjeneste Hans Hsekte vor ikle med i non-:- Gek
ning. SaInvittighedsinldt opsyldte lmn sine Pliqter, og
nied sri Villie undlod lian ikle at gere, dvad der var
hans Skyldighed; inen det var altscnnnien en Plage i
Stedet for Glasde for lnnn Naar bans Zognebørn
»..talte om detes Fisleri. dekes Hader og Mal-ler, deres
Beste og Baade, knnde lnni nied Setlied oII virleliII Diel
tagelse gaa ind von den-Ei Interessen men naar saa de
laa for Tsøden oII lIentsendte liII I.l innn for at san Breit
og Vejledning Ior derei- Zsiisliy blin- lInn EInnsle tanz.
Da han stod ved sin Etediaders Tod«-lese, var det endoa
som ein hans Tnnzie vnk lannnet, oI lnin iølte siII lsn
ofor-legen Tersoin lInn selv lsavde tun-et lroende :-I en
mer-e aandeliII Mand, vilde det nun-li- tnrre lnlledeis
ham at vcrtkc nonet linnende liocs min nn esdedu nm
at dem kunde de nied iillert sind oin iin Zjalis Frelie
Justin solt-:- ii,I lnnget til Jorden um Lauten ein, inmi
uskiklet den var til sit Einliede Bei link-do der fsr Inisret
Stunden dn den chInIne fernsivlede Haobløplsed sons
lommen over hinn, nien nn finitesJ det, sont din Hansli
leälseden var bleven dnbere oq Fortvivlelsen sortere
Person« Linn lmvde tut-ret, knmd lnin bin-de lsave vasret
soni Herren-s Tit-neu var inaasle hons Stedsader ikle
dsd saa suldsstasndig nvidende oni Gnds inderste Vassen
, og am den erlse og Rande, sont Jesus var kommen
sot at bringe til hom.
Men lwok tnngt end Angel var, niaatte knin doa
bekre det. Dersom Godset sknlde tilinlde liani, davde
han allerede halvt twnkt vao at zwei-lade Entbedet til
sln gemile Ven Cmilisse Nu stannnede han siq over at
opdage, lwor meaet lmn liavde lnmbet at llulle sor
tkasnge sin Halvbrodek, og hvillen Fribed on Lettelse
det vilde lnwe virret for dani. Hvor ndnicerlet Hunde
han ikte ndsnlde sin Stilling soni Eier og Heere til
Hei-ford. Mkard vilde snakt note diese Stillinger Stank,
— Rikatd den uvldende, liaegyldige Ødelond, der var
ligelao menlmlig soin sin Faden Jirstin liavde altid
fokagtet Rilakd, sanitidig nied cIt lIan niicsnndte dann
Stadig davde han anstillet Zanunenlimting inellein lnnn
oq Fig. og disse Smnmenligninger blev oltid til For
del fok hans egen Katokter og OvsørseL og nn skulde
dog leakd viere Eseren as Hersordl
Endelig rev Justin sig nd oi disse Dromme, reiste
slg og toa sin blsde Hat as sit Hoved for at lade den
sriske Stluft kele ssine bankende Find-lagen Han knnde
og tuvde ikle ndtale de Tanteiz sum var iIaaede nennem
han- Wd, til noaet Menneske, oa han maatte vogte
siq for atter at nasre dem, selv lnn sont slIIgtiIIe Weiten
Don vendte sig Im tilbaIIe til den sattiae Mands Liv
og ernitidx tdi dersmn Rikard iik iiiiidslrænlet Naadias
hed over Godset, vilde hans Moder saa liden ellek slet
innen Hjælp as sia nngre Zen, on lnni vilde saaledes
» blive en Formelse i hans Huslioldiiiim. 3600 Kroner
or hole hans aarlige Jndtægt. Fattigdommen havde
· endnn ille vceret Gasst i Pmsteaaardem klii gcnnle
Wd Hersords Stoltlsed feel-ed liani at lade nagen as
Mk W Onsstand lwe i trange Korn-. Men naat nn
Wd var Hex-te til Hersord, lnnde han beuge alt tTl
M Maqdiqe Liv. Da Justin var nærved Isit Hieni
hm Dem plndsellg til at mindes Stedsadekens sidste
W
Ord
Msn hat alttd W en god SIII mod mig; sen
M We, sog bavde gjort not-set see hmnz men nu ei
« let les-«
UT
Lilli.
Justins Præftegaard laa lige ved Siden af Hirten
-— et Illle, lavt Bus, der ikke var statt bedre end den
bedite as Hotterne i Landsbyem og dvg shtwde han va
ret tilfreds msd det, Tom det var, indtil hans Halvbroder
fwivandt, og hans Stedfader stadig betegnede ham fom
den tilkommende Eier ckf Herford. Siden den Tid hast-de
han, uden Mo at vide det, betragtet fin Bolig fom et
midlertidigt Hiern, der luwde være qod nol, indtil han
tut-de flytte ind i et stim. Nu nmatte det værc hanc
Mem for hele Lilie-t: tbi Justin Inftede ikle at for-lade
Mord, sont shan elslede næsten lidenskabeligt, og intet
state Embede harte frn bang km Land-by kunde friste
hanc. Som Dreng foklod ban aldklg Hckford uden at
lisde ckf den man-telqu halvt siedelng halvt legemlige
Sygdonh man laldkr Hjemve, og for«beftandig at lslulle
me sowist hekfka vilde være at rokke hans Liv med
dets dybe thder i Herfords Jordbund fuldftændig op.
Gan lau forventninqsfuldt mod det lille Vindue
lkætelfet ved Siden af bang eaet Studerevckrelle, hvor
han« moderlsfe Born sov, oq lwor han, naar han seitde
hmde ty lnd i Lober crf de lange Aftener for at læggc
« « til hver lillc Fort-»dring i det nndige, lillv An
I v » Hist-met i Pudcsrnc Gan blev ikke flnffet 1 sin For
. ; - xdlyl Lilli var allerede oppe oq stod og ven
E vom mpd sit Aue Mist presse ind mpv mu
huktigt km Mut-ach pg M W
hendes smaa Fingre sorsogte at skyde Laasene fra Døs
ren, dette var dog et ganske let Arbesde; thi i Herford
var man ikte bange for Jndbrudstyve. Lillis Hiler var
varm og l)jertelig; liun trat Faderens sorgmodige An
Isigt ned til sig og over-sie det med Kos.
,,Hvor jeg hat saonet dig, Federl« sagde hun.
,,LH-oorsor bleu du borte sra mig hele Ratten? Jeg stod
tisdlig op for at se, ont du var kommen. Dersoni du
itte snart var kommen, var sog gaaet oOp til Bedslefas
der for at se efter dig.«
»Jeg sad hos Vedstesader, Lilli,« soarede han besti
dekigt, ,,indtil lian gik bort ’sra os.«
»Hvor er han gaaet heii?« spurgte hun alvorligt.
Justin soarede ikte, meii sørte sin lille Dotter ind
i det hyggelige Vasrelse, hvor Frokostbordet var dcekket.
Hund stnlde lian soare paa dette Uigtige Spørgss
maal, sont oi niaa gere, lsver Gang et Mennesle gaar
bort sra denne Jord? Hidtil haode han oæret saa op
taget af sin egen Stilliiig, at han ilte havde stoenlet
den ganile Mands Stirbne en Laute. Jngen tensdte den
bedre end lian, ingen var liedrc i Stand til at sige, hvor
hau var gaaet l)en; men Justins Hiertc trympede sig
’sammen, da lian sorgasrwg søgte at udmale sig den Reise,
hans Stedsader lsavde gsort, siden hatt sorlod Barnet,
der nu spurgte ester han1.
,,·Han er gaaet til sit eget Zted,« lioistede han
hol-onst
»Er det et godt Ztcd?« spurgte Lilli. »Er det et
Sted, hoor du uilde ønste os at viere, Fader?'«
»Res, Gud sorbyde det,« spare-de han hurtiat, idet
han trykkedc Barnet til «sig, »Bedstesadek er ded, mit
Bam«
»Bist-sont niin Moder,« sagde Lilli medlidende.
»Im skal seg erstatte dig Bedstesader, ligesom sen er
stattter Moder. Er seg itte liaefaa god som Moder,
Fader?«
»Jo, min lille Pige,« soarede lian tasrligt
»Er du meget Ebedrsoeh fordi han er død'.-« spurgte
hun lidt ester. Selv fyntes huu ikke, hun var bedrøvet
Ihi Bedstesaderen vor en gnmnieL tandlø5, indfalden
Mand, der irrende knnde tale, sont liun altid licwde nas
ret en liennnelig Angst sor, selo ont hun havde sor nie
Jeii iinsdsodt Takt oq Ynde til at vise det.
»Juki isr liedronet,« soarede Justin fog klappede
Darm-te lose Wellen For forste Gang solle lian en
Zlazsi Zum over den gmnle Mond-:- Død og over hans
sorspildie Lin, der Hinz-de vceret saa ensomt niod Stut
nilmen Stunde det user-e muligt, at han havde slcmlet
Rilard san-nie dnlse Fadertasrlighed som Lilli modtog
as Zwin- Ooixi del our san, hvilkeu nagende Sinerte
liaodis smi ille den weilt-, sorladte Fader lidt? Hoilket
sann-i »Du-ne modi- :s.1« da itte liait qennetn disse lange
«.Ilai-'.- Tun uneins imstlxxizkd sont liegen-finde l)avde boet
! den —;.Ti:ile :lli’.1nd-.— Quark-m meillwrsge Hjcrte, var
lslewn wintemlwrct as »die lsitre Sorge-nä- PUC
..;n nil ille ein-u ret lienge bedrøoet, naar jeg er
Zio: f!i,1,« finde Lilli speisende.
,..!lei, Inw- fnnde seg det«.-« soarede lsan og rev sig
sel.i ’i«i im sind iomeliiie Dromme. »Nam! niin lille
Pme cr fed, text jeg ikke vcere bedrøoet Giv mig nu
inin zrolost.«
Tet var en nsigelig Gliede sor hani at se, hoor
Lillis Ansigt blas-sede, dels as Skræt for at gore noget
galt, delcs as Gliede over at tunne gøre noget, naar
hun stasntede bank- Kckffe, det enesle, hun endnu kunde
qsre ved Frotostbordet ldun var itte stor not til at
sidde, niedens hun slæiitede, og derfor moatte hun staa
op sokan Butten, nied Ansigtet lagt i uscedvanlig al
vorlige Felder, idet hun stænlede Koppen halv suld as
Kckffe oa iyldte den derpaa nied Flede. Da liun med
et triumferende Smil liaode sat Klassen hen til sin Fa
der, udbrod hun:
«Saa, nu lieh-ver du aldrig inere slcente Kasse til
mig, sont du niaatte, da jeg var ganfke lille. Jeg ilaar
lieller aldrig uiere Kopper itn. Du man endelig itte tro,
at jeg er lille, Faden Nu ital sog leere at stoppe dine
Stromver, oq naar seg blivcr stor nol, skal jeg oadsle
o-.1 strixse din Præstelrave Jeg syneg tin-sten, jeg alle
rede er en stot Png Hat det met-et mørkt og loldt i
Nat, Judex-W
»Der oar lioerten merkt eller koldt i Liedsteiltders
Vasrelie,« svatede han
»Stattelcs Vedslesader!« sang Lille niedlidende.
»Vidste han« at han maatte gaa ene dort? Bilde han
ikke blive her lidt ende Bilde Vedsteinoder gaa nied
l:ani, dersoin liun lande? Halt vilde oisi oasre glad sor
Ji saa nagen med sig.«
,,Vedsteinoder oil hellere blioe lsokI o:, saa las-me
yun lan.«
»Der-sum du inaatte gaa dort, Faden oilde jeg gaa
nied dig,« udbred Lilli og kastede sig i hans Arme.
»Im vil aldrig, aldrig blive ene tilbage. Ønskede du
ikte at gaa nted Moder, da Gud taldte paa heiide?«
»Ist-r hat oi intet Balg, min lille Daner,«isvarede
Justin lasrligs »Da det er godt, at vi ilte stal va-lge,
oin vi vil gaa nied dein, vi holder as, ellck vi vil blioe
tilbage. Gud kalder paa enhver as os, naar lian ser, at
det et bedst sor os, og ingen kan sige Nes, naar lian
lalder, og ingen kan gan, for han kalder.«
»Da er underligt,« hultede Lilli, idet hun ftjulte
sit Ansiqt ved hans Amst
»-Men hvad er dem-P« iagde han· »Hier et Øjeblit
stden var msin lille Pige glad og fern-jet, og nu gros
dec hun, iom om hendes lille Gerte stulde briste Holdt
du saa stiegst ckf Mitefoder?«
M hat ist-e holdt not as harn,« stammt-de hun,
»Wir jog Inn havde vidst, at han ssulde d-, oilde jeg
rfjgst at holde met-e af hom. Nu kan han aldrig
We til mic- nu er han gaaet ganite ene dort, og
er We ffor, at det tkke er noget godt Sted, thi du
, at du vikde iske mng at vi to ital-de vasre der
isq var der, vilde jeq bede Gud om at lade
san et stille Me- hwr han rlgth kunde lyvile
Iscm M stoa non-le asi Stiele-ne ttl at se ester
tss bod- Gud Im det, maasske det endnu itke
I
Fee-II
t
?
Z
dche Mond hvnd du vil,« svarede
z?
M Mk« M M me Snnd at fige saas
lM M HGB-Wie to åltfor Ist-t, at hsn
?
EDITI
iägågk
- E
Z
st
Z
IF
J
Z
?
YJ
og til et stille Suk trængte sig frem over hendes Læs
bet. Wes Fader maatte dog inart fotlade shende for
at gaa otp til Slottet, og Lilli skyndte sig ind til
sit Vasrelse for at bede Gud om at give den-des Bett-ste
«fader et roligt Steh.
V.
Testamentets Aabning.
Justin maatte aaa gennein hele Landsbhens Gade,
før han naaede Landeveien, der ferte ap til Herford
Zlot Her var nsædvanlig Ophidselse og Beveegelse, ag
rnndt am saa han Klynger af Mai-nd ag Kainder, der
talte ivrigt samtnen. Kun de ældste iblandt dein tunde
lnsste den sidsle Herfords Ded; thi det var nn over 60
Aar siden, og Esterretninaen om, at deres gainle Her
re havde nedlagt sit lange Livs Vandringsstaa havde
kostet hele Landsbnen link-sont et Jordstrela Jntet an
det Dødsfald i hele Landsbyen tunde her-re dem alle
saa meget som dette. Te liavde hverten elstet eller agtet
ganile Ritard Her-ford: men han havde været deres Her
re med nindstrasntet Mondighed i Hænde, som han tun
de brnge enten til deres bedfte eller Stade Det var
dog itte saa nieget Tabet af ham sam Spørgsniaalet om,
lweni der stulde ocere hans Efterjølger, der aptog dem
alle som en.
Der var næppe et Barn idlandt dem, som itte
haode hørt deres nu afdede Herre sige, at han-J bott
lalme Inn «stulde her-wes sin Arveret og at harrt-Red
søn stnlde trasde i hans Sted Nu vilde de faa Stad
iasstelse paa, am disse Leiter var ærliat og aprigt ment.
Og her tom netop Tvivlen. Gamle Nitard Hersord hav
de saa aahenlnst fargudet sin Zen, at det syntes utroligt,
at han virtelig tunde aøre ham aroeløs nden at efter
lade ham det mindste. Det var dette Spørasmaal, som
Vehoerne drøftede saa ivrigt, da He. Justin, sam de
endnn taldte ham, tom gaaende henad Vejen. Han hav
de meft Lyst til at stonde sig farbi disse vejrbidte
Masiid ag Kainder med de starpe Ansigtstrast uden at
tale til dem, nien de stirnlede samtnen oni ham.
»Ni! er altsaa den gamle Herre død og barte,« be
ayndte Landsbyens Degn, der selv var en Mand paa
firfindstyve Aar, ,,og vi er nysgerrige efter at vide,
hvem der stal vcere hans Eiter-folgen Jeg siger, Gud
give, Hin Justin maatte blioe Heere i hans Sted.«
«Nej, nej,« raabte en l)-j, ftinqrende Kaindeftemme,
«Herford har i umindelige Tider tilhørt Herforder. Hv
Tjustin vilde aldrig blive vred paa os, fordi vi enster at
faa en Herford til Herre, og der er ingen anden Her
fard end He Ritard, som nn har vceret harte i fire
Aar..«
»Gadt, vi iaa det nat at se,« saqde Bestyrerinden
for Piaestolen, det enefte Menneste i hele Lands-lauen,
fom Lilli havde Respekt for, »Forsynet styver alt, ag
Or. Jniiin lim- saa godt som vceret Sen for den anm
le Herre, og han er amtrent en Herford Han tan let
faa Tilladelse til at antage Nat-net Herfard, on saa eil
de det ja komme ud vaa et·«
»Men det bleo saa itte den gamle Slægt,« ind
vendte den stingrende Stemme
»Den ganile Slcegt har veeret en daarlig Sleegt,«
spare-de en traftia Fister, ,,vi vil itte have Ritard til
«.L)erre, jeg stemmer for Justin.«
»Min Vroder Ritard har Ret til at arve Godfers
ne. tære Vemier,« sagde Justin saa liest, at han tunde
onerdøve de nenige iEtemmer, »og han vil nden Tvivl
snart tonnne tilbage, nu han er Eier af Hei-ford. Jeg
stnlde tage meaet sejl, am itte nagen isblandt eder ded
hvor han opholder sig.«
»Im ved det ittel Jyeg heller itte!« raabte de i
Munden spaa hinanden. ,,Vi vil have, at De stal aroe
det: De passer bedre til at være Godsejer end Print
stent vi itte hat noaet at tlage over Dem fom faadan:
det er nu tun min Meningl« raabte nogle ester ham,
da han ait videre
Justin fortsatte ganste roligt sin Bei; nien de sids
ifte Ord lød stadig i hans Øre Han vidste altfor godt
ielv, at han var itte og tunde ikte blioe nagen god
Priest, an huns gede, stiftelige Sognebørn oidfte det,
ligesaa gvdt som han felv. Hvad skulde der da til, ior
at han tunde blive en virtelig god Præfl, der tunde
vejlede den lille Menighed i alle aandelige Ting ag
vise dem den eneste Vej til Zrelse2 Paa deres Vis- holdt
de meget af ham, og de saa op til ham soin den dygtiziile
og inest laerde Mand der i Landsbyen De saa ogsaa on
til ham som en, der tunde give dem gode Raad med
Hensyn til derei» Marter ag Baade. Der sandte-H itte en
Fister ihlandt dem, sam ikte gerne vilde have ham
med i sin Baad, naar han stnlde ud paa det stormfnli
de, oprerte Han. Hai- stod iom en Leder iblandt dem
i alt, undtagen et, og dette ene var dagxzjælen i den
Geriiing, han havde iblandt dem. J samme Stund, sont
han tog sin Prasstetjole paa, harte han op med at vcere
deres Leder, og han vidfte selo,«at han oar den blinde,
der ledte de blinde, noget som hans Menighed instinkt
nnessig ogfaa vidfte.
Da Justtn tom i Ncevheden af Slottet ag fit Øje
paa den tendte gamle Vygning, der laa i Las af de
brune Klippen 'forsvandt disfe fortrcedelige Tanter for
at give Plads for andre, der var ligeiaa tedelige. Hvor
tunde shan viere i Stand til at se sin Bruder fere et
edselt, forargeligt Liv og maasste i Lebet as saa Aar
dringe det gamle Stadt-endet Auttionehammerenf Det
var, som am det var blevet mere tært for ham end spr,
ssiden han havde set paa det som en mulig fremtidig
Eier, selv am det altid haode vasret Genitand for hans
-Beundring. Ritard paslede ikke til at være Herre til
Herford, og dog var det nu hans absolute, uindstræns
tede Eiendom, sam om Strebnen selsv havde viet Hersord
til en hurtig .Ruin. »
Der synted saa niørtt oa triJst i det gamle Has,
da Justin kam ind, og da han gik hen over den state,
flkfebelagt Fochah gav hang tunae Stridt Genlyd. Gan
vidste, i hviltet Vasrelse ihan tunde finde sin Moder.
Oun sad ved Kaminen i en lav Gnngestol i det halvs
merke Værelie med Anligtet stjult i Lomnietsrklædet,
stom han holdt stor Øjnene. Stent lhan var over et halvt
shunds Aar, var husn endnu rant iog staut, og felv am
»der allerede fandtes wogte Furer paa hendeg Pande og
Reuter ved Øjnene var heudes Ansigt næiten ligesaa
tyldtqt og sum-M sein da hun giftede fig for anden
Gang for fern og tyve Aar tiden Med niædvanlig Om- ,
sed esv MW med Modereth der Im atter var
-MWWsi-wd over header-away
Dei var itte nieget rimeligt, at hnn kunde fsle no
gen dnls Borg over det Tab, hun havde lidt. Sinn alle
:I.Ii’ænd, der hat not i fig selv, hckvde hendes Ægtefælle
gjort Livet til en Byrde for hende Den ringe Kot-rüg
hed, hun engang havde haft til hain, sont havde vefrtet
hende fra Fattigdoniniens Aug, og fvm var Feder til
hendes tasreste Sen, var for længe siden forsvunden.
Men hnn havde dekfor ikke fvigtet sine Pligter mod
l)ani, niaaske fordi han aldrig havde vphørt at gisre
Furdring paa dem. Hun rejste ikke Honedet, da Julstin
khssede hende, hun hulkede lidt, sont ein hun felte For
pligtelfe til paa denne Maade at vife sin Sorg.
Der var tjllige en anden i Vasrelfet, sont hilste
Junius Antonijt med Gliede en gannnel, nærsynet,
tunghør Mand, som fad lidt til Siden og tronnnede
lau-Z og nroligt med Fingrene paa et Bord. Saainart
Deren git op, og Justin toni ind, jprvng han op og
hilsle hani hjerteligt.
»Der er jeg, Justin,« iagde han. ,,Jeg kom i
Morges for at se, oni jeg ikke kunde overtale den gam
le Mund til at handle ret. Men nu er han ded, og jeg
er toncnien for sent. Det er tun en Uge, siden jeg sidst
saa hani. »G-» et andet Testamente,« sagde jeg, og han
fvasrgede, at han aldrig vilde gsre det. Men hvad, vi
ncaa jo alle gioe tabt før eller senere, sont jeg hat sagt
til din Moder. Der er kun et Stridt mellem oI vg
ganile Herford. Margrete er mere bedrevet end jeq
havde ventet; men Tiden vil gjre Undere, Justin.«
»Tiden har endnu ikke gjsort mange Undere for
mig, Onkel,« fvarede Justin. »Kom, Moder, vi maa
tale om Forretninger, medens Onkel er her. Der er
not« at ordne.
»Jeg hat ikke Tante for Forretninger nu,« hul
kede Enken bag Lonnnetørklædet
»Me« du inaa, Margrete,« sagde Broderen be
-stenit; »ng tan ikke jvrlade min egen Forretning hver
Tag for at komme, naar du befaler det. Men jeg ken
der jo altfvr godt Jndholdet af din Monds Testamente
vg de Bestemmelser, foni han havde taget for sin Be
gravelse; san det behtver di ikke se efter. Jeg skal love
dig, det vil blive en pragtfuld Begravelsez men den
vil ogsaa koste Penge. Nea, han havde jo Losv til at
gøre ined sit eget, hvad han vilde.«
»Deinen Date er Testainentet opfat?« spurgte
Justin nied et let Anstng af Sorg, fksnt han vidste,
at det var et unyttigt Spnrgsmaal
»Vi skrev det for fire Aar siden,« svarede shanö
Onkel, »og det blev stka fuldbyrdet af den gemle Her
ford. Men nu siger jeg ikke mere fsr efter Bester-el
fen, med mindre du Insker det aabnet og læst med det
samme«
»Ja, jeg Infker det,« sagde Justin. »Weder og
jeg ved, livor det findes. Skal jeg bringe det herind,
eller vil du gaa med til Faders Vcerelfe og se paa
det? Det var nok saa godt at se, at han ikke har gjort
nogen Forandring.«
»Derfonc Ritard var her, var han Eier vg Herr-e
til Herford,« fagde Justin nedflaaet, og dermed gik
han uden at fige mere ind til Stedfadeeens Dis-ds
værelfe.
Der fandtes den fcedvanlige Stilhed og Entwed
ckom altid splger med Dsdenssumiddelsbare Nærværelse.
Det var et Værelfe, hvor Justin kendte hver enefte
Krag; thi gamle Rikard Herford havde ikke holdt fin ·
anstruii Sen paa Asfsstand; men i Dag fyntes det hom
«saa frenicned i det blege Lysskcer, der trængte ind gen
nem de tllmllede W. Poe samtnen, hvor han
sidste Nat havde set det Testamente, som fkulde Este
hani til Llrving i Stedet for den fortabte Sen, livc
fortasret af Jlden, laa end ikke den hvide Mitw.
Under det hvide Klæde laa den gamle Mands stive
Uegenie Justin stnndsede et Øjeblik ved Fodenden as
Zeugen og saa paa Liget, medens hans Tanker be
«ska-ftigede sig med det, der var stet. Det udslukte Liv,
ssont ifke havde niindfte Zlcegtfkab med hand, havde
alligevel vix-rot tnnttet til hani med faste Vaand. Den
ne Mund nied den ninndige, altbeherskende Villie havde
indtaget en Faderii Etilling everfvr hani, san vidt sont
Myndighed tan siges at viere en Del af en Faders
Pligter. Tet var hinn, svni havde sat hain, hvdr han
var, og for en ftdr Del valgt hans Livgstilling for hinn,
et daarligt Balg, som Justin følte det i sit inderste
Hierte Der var ingen dyb Sorg i hanS Blit, da han
stvd der og betragtede det lisvlsfe Legenie. Tonne Dpd
var en Vesrielfe, selv on1 den ikke kunde gør det onde
ustet. Den kunde ikte give hanc han-'s Ungdoni tilbaqe
eller en ni) Manddom med alle denö Miiligheder.
»Ist-g tilgiver dig!« hviskede han sagte, og en
Taare perlede i hans Øje
Langsomt og sagte, ligesom af Frygt for at for
stnrre den findende-, gik han hen til Siedet hvor han
tog det Tostmnente, fom han havde lagt der Astenen
i Fernejeit
slldenvaa stnvolnten stod Datsoen. Den laa to og
tnve Aar tillmge, nogle Maaneder efter at den gamle
Nitard Herfords enefte Sen og Arving var fvdt Ju
stin lasste den hallvhøjt Hvor tydelig kunde han ikke
niindesjs lsin lille Bruder, da han var i Alder med hans
Lilli. Da havde der ikte været nogen Misundelfe eller
noget Fjendskab mellem dem. Det var naesten, iom om
den gamle Kasrlighed vendte tilbage og med den Fe
lelsen af den celdre Bruders Pligter over-for den hngre.
Men han tnrde ikke tøve længere derinde Gan tog
Pakken med fig og afleverede den til fin Onkel, fom
skar Baansdet over og brød Seglet med en Rso,· sont
Jnstin ikke delte· Han faa paa Datoen og Underlfkrifi
ten af Testamentet.
»Bei er det, siom vl ftrev efter den gmnle Herrei
Befal"ing, og jeg var til Stede, da det blev unt-erstre
vet.« sagde han, idet han faa osp over fine Brtller.
,,«Hvor vilde jea Inske at jeg var kommen i Guar·
Jeg stredes nteget med ham den Gang, men en egensins
dig Mand maa have sin egen Bill-ie. can vendte det«
dsve Øre til alt, hvad jeg sagte can qijsorde Wd
arvcløs og indlatte Justiin til sin Art-ist«
»Er det fandtW ndbrsd Justin. Wlt dont-de tot
hans Øjne, og band Denker ftod ncesten stille. W
lænede fig over Onkel-sitz Ssulder og M hegte-IN
Ihvert Dvd i Testamentet Detoen var for ftre Nat M- ;
sbage, den Gang chans Stedfaders darine med W «
var sit-rit. Fslaende en platt-selig oe næsten M«
Jndskydene sung-de Juniu W W« -
gemte den i tin Leim-me- Nu hat-de han ists-ERST
soverveie han meatte vente, M H
sagt-W W W tin
