Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 13, 1916, Page 4, Image 4
R— .,Yanskeren.« II Aw- 00 OkZYOGleskss m DR Dkk DANSU Pol-s l ANDRE-O Wut If — Ists-ts- ksdlisdiss III-, Blut-. Nod-sitt Not-« udsut MS i hvek Ugo NI pr. Augan II toten-seli- ststek Pl .50. Orts-oder QLJM Mi- hetsles i For-lenkt Mal-g set-sing. Admsksmclriog Oh. soc Urzeit-gelu- ss nickt-s til IIan lpddolcl selten-ko DANTSH I«UTE. PUN-( I0(78s. Nil-. Nebs. Alle Bist-g til III-elec- lndholtl « Mespotsdancssr. Afhsncllingsr og unsin Åktiklek — sen-los til cis-t- Nod-Edit A. M. ÄNDIJRREN, Alcid Wohl-. Istsmä It Blatt Post office is seconJ cis- muck Wlsins nu· antis- ltaoIa upon sppssstlotr. l Als-Ida as. It III-set ikke·motjtusi-s segeln-saht Mes man Maske M tot less Postkontor. skuldts elect-e ikko Uslpq bade-s man benwnslo Iis til »Ist-steten"s Kontos-· Nut- lsssckoe denn-oder si- M konk. «- svektokek i Muts-L erst-si- fok at ID- bos dei- ellek sok It su Oplysassq — tlst Duft-MS beclos de Iltlck ost Uc. sc ti- sas Avektimmkntcs I sette l W. Det vil nen- M sen-Mit Atti-o- « Missouri er en as de Staren sum stemte ,,vaadt« i November Uden for St. Louis ftemte Staren ,,t-rt«, men denne Storby mødte op med saa stou Flertal for Saloontkafiks sen, at Statens —Ønske for vorigt ingen Betydning fik. M WL Eleoer, som frekventerer Geiz-ital Universitets forskellige As delinger, Bexley, Ohio, hat ifl. A. L. S. omkring 80 Procent Papste qerninqen som Livskald for Øje 85 af de ös, som optoges paaSkoi len i Aar-, begynder deres Studiet med Præstegerningen fom Maul. Den Mskilutherske Auguftanas Synode er ifl. Am. S. Sum. i Færd med at samie folgende Fonds: til Gustaqu Adolphus College, St. Hexen Mitm» 8250,000; til Be khcmy College, Lindsborg, Kansas, H0,000; Wut-: Sollng Min usapolis, Minn., s100,000; tilPens sion for udtjente Prwfter AUTOR til Luthzt Kollege, Wohno, Nebr» -«8100,000; til Augustuna Tollng M Island, Jsinois MON » Melen Pan Slagmarkerne. Gen-! nem Fonds, der er indfamlet i Amerika for Bibelens Udbredelie i de kæmpende Here i Europa, er ftlgende Etsemplarer bleoen uds Ut: 65,199 -i Frankti.g; 471,316 i Eentraleuropa, omfattende Tosk —land, -Østrig, Serbien, Rumamien og Vulkan; 31,250 i Italien; 80,· 000 i Rusland. 150,000 er uddelt gennem den internationale kristelige Forening of unge Mænd i de for fsellige Lande. Sondagsfkolætnes Badmsforbund hat sat fig som Maul at udbtede en Million Ets emplarer as Bibelen Den verdensbettmte Astronom Dr. Pekcival Lowell er for nylig pludselig d-d af Apoplexie ved sit Nematoka i Flagftaff, Arizos M, 61 Aar sammel. Han havde riet flere Aar of sit Liv til Stu diet af Planeten Mars, og hcm men te, at den uden Tvivl (reafonable W) et W. Hcm valgte Flag strkss fom Pladfem hvvtfka han vils de finden Planeten, M Grund of detx mætkvætdige klare Atmo Msn i Arizvnm Dr. Lowell var Inder til Prwsident Lowell as Mk sUnivetsitet s Ins-send- deu fortstaaende Fi « Wfckt for den luthetske Wi- Ikkvek »New York M: »F Fochindelfe med 10 W MlWlddse af Fires Wktqmmeg Stets-wem i sie-! Wicht-set Rspublikanerne W viere i Magre-MS Undkk hu- ved sit-sie Vatg end km stwks W. gib-u Wagen et III-pei- Wsu mit-et vtier Ist spwse n- at W: M Wet- 488 W er 217 New-REME III Mute-, 2 Presse-five I W 1 goes-list 1 Pro at se sig am ester anden Mel-sti gelfe. »Wteltenen« er Nat-net paa et Julemagasin, udgivet crf Axel An dersen, Ine» Otnaha, Nebr» og sendt os til Anmeldelfe. Det er et smukt udftyret Julehefte paa 44 wider Det er fjerde Aar, Maga sinets udgakuy og det hoc sfør vak M folgt til 75 Ets. men ex i Aar nedfat til 50 Ets» uagtet det et rigere paa Jndhold og bedre nd styret end tidligere Af Jndboldet stal vi nkwne en Skitse af Prof. P. S. Vig og nogle as hans Forfæs dre ved Roger Mellgn og ,,Petcr Lassens Liv og Eftermæle« ved Alfred G. Andersm »En Luther Kirke i Des Moines«. Derom skriver Past. B· Notdentofl i sidfte Nr. af »Dannevirke« bl. a.: Det er med Villie, at jeg ikke »giver disfe Linier Overskriftem En JLuthersKirke ved Grund Vicw Col lege: ti jeg Infker ikke, at en Kir fe fkal vom et Appendix til en Skale, men en Bygning, der hæver og højner sig hsjt op over alt, lwad der hedder Stole. Vort Samfund har desværre i Aartier lidt under, at Skolespsrgsmaal ofte optogZins dene meget mere end Tilbcdclse i Aand og Sandhed Hvis en Kirke i Ds Moines skal blive mere end et Appendix til Grand View Col lege i Lighed med Kirkeflsjen i mange af de gamle danfke Herre gaarde, maa den njdvendigvis væs re en selvftcendig Institution uden Afhængighed as Skalen. Hvis et Menighedsliv i Tilknntning til vort Mrkesamfund stal rigtig udfolde sig og blonkstre i Des Moines, man Menigheden der ikke blot nao til at have egen Kitte, men ogsan snart naa til at faa egen Præft, fom kan give hele sin Tid og hele sin Kraft til at missionete blandt Landsmænd i den storse By, hvor der tillige sein faa nmnge andre Siedet ffndes en bel Del Vigtias petere og Dankes-, sotn mener, de faa godt kan klare sig her i Vers den uden Kirke og Ktsstendom Der man sikkert nu være bedre Magelfet end nogen Sinde for stratsamleengodRenigshedi Des Molnes; men jeg trat aldrig rigtig, det vil lnkkeg, san længe Menigbedens Pia-it sial væte en as Skalens Lenke, for hvetn nnd vendslgvis Letergerningen maa bli ve Nummer et. Tyftetnes Departeking « af Beiwerk Regekingen i Washington Its-festem Unter ö. Dec. offentliggjordes i HWafhingtdn en Protesmoze imod Tyscernes Deportition af Belgiere, san allerede den Bis. Kooem u gar affendt telegrafifk til den asncs Dienste Charge dAffaires ..»1. Ostew i Berlin med Paulæg Ists at Wer-leiden den til ten tyfie qus Zanslen Protesten Inder i Ovecsasts iLilie: - ; De Forenede Staters Ren-n n] jhar med sisrste Bekymring og Sorg ibtagt i Erfaring, at den tyske sic gering er flaaet ind paa den Poli tik at udfsre en Tsel as den belgk sie civile Befolkning i den Henfth at wingc dem til at arbejde i Tysks land, og set sig tvungen til at pro testere, i venlig men ydetjt alvorlig Rand, imod saadan Handling sdm en Overtrædelse af alle Ptcvcedeni ser og imod disfe etskssrnationale hunderme Princippzy fom lxenge spat Ivmet vedtagpt o: fnlgt as cir:.l: ifekcde Nation-s . der-se Behandlinq "af tlkeikretnpen.1 ( Endvidere ex de Forencde Sta terss Regering ovekbesoiit Im, at Virkninqen of denn- Politik, izczs den fortsætte5, sites al Zandfnns liched vil biive stehn-banger for djæspearbejdet . Belgiem der var humant ansagt og heldiqt udfjrt et W, der nil blive ein-inde liq beklagst dg iom qntagelssvis almliqt vi! fortrædige den tyfte Mk Der et, da dettc strich intei Saat Wer fra Tysssemd daa Brot-finste, on dct Ißgei km W at da de aisekkkuufkc W :-.· Ausstand s- fas set fon- de wer-Z holtendfke II Mk —- M ist W fa h U as « u Mk MI nd Mit-Whiqu Fra Hame, Frankrig, hvor den belgiske Negering hat SEde, mel desi under 9. Dem « »500 belgiske Jurister, hvoris blandt Dommere i Msfationsretten i BrüsseL i Appelretterne og Han delsretterne, bar undertegnet en Protest til Militærguvernsren i Belgiem Gen. von Bissing; nwd Leportationen as Belgierne Prote ten siqu at Berti-ringen er i Strid med Lov og Ret, og der anmodes am, at Deportationsdekreterne maa blive onlstødt »Et Mennefke er Her-re over fin Person,« hedder det, »wer sin Energi og over jin Vil lie. Paatvunget Arbejde er enStraf sont er forbeholdt store Forbrydels fer« 25 belgiste Senatorer og 23 bel gisse Teputerede, sont er bofiddens de i BrüsseL hat paataget fig den Risikq at fende Guvernør vonBiSs sing en af dem undertegnet Protest mod Departatkvnerne De fendte samtidig en Kopi af Proteften til den amerikansie Gefandt Brand Wbitlokl. Fra Berlin meldes, at den tyer Regering den 8. ds. bar udstedt en Erklcering, shvori den for-klarer, at Foranstaltningerne ille paa nogen Maade bewder Strabadser for Ar bejderne, men de er en social Nsds vendighed Hovedsagelig pag-Grund af det britiske Forbud nwd belgist overspist Handel, ved hvilken en ftor Del af den belgiske Jnduftris befolkning havde sit Underhold ssr Krisen, er talrige helgiske Arbei dere blevet uden Arbede shedder det, og Situationen bliver vierte Man bar bekmnet, at 1,560,00() Mennefker. eller en Femtedel af Belqienss Bekolkninw behsver.djæln Der er qjort Slrjdt til at fende en Tel as Teporteredes Fortjenefte til deres Familie-r i Belgien Det tillades Arbejderne at des-ge deres Hjem med vjsse Melletnrun1, og det er deres Familie-r tilladt at ledsas ne dem til TnstlankY dersom de maatte snfke det. Der er endvidete forget for, at de kan ovenæräsudss tienester i deres eget Spros. Denne Erklæring af den wite Reqering Inder jo noksaa kin, men man tunde jo da paa Forhaand vide, at den tyste Nester-ins not stulde vjde at give Grunde for sin utnenneskelige Wd At lægqe Skyld pag det britiske Fort-nd mod Wfk wert-ist Handel. estrt at Belgierne er under tyst Herredttni me, det er da gaben-hart Nonsenlr. j ,4.-— Reformationsfefi. (Slutning.) Medens Literaturfagem sont onl taleg i jidste Ernste-, er af jxor og vidtraskkeude Bewde og nka tageS i Bkug jok at frennnc Gudis Rigesz Zag, ligefom dct stete- paa Reformationgtjden og jelnsolgcljg er sket j langt shsjere Grad siden den Tib, sao er det kalte er bog stedse det, som bedst Lan naa til Hjcktet. Der-for jendte Herren sing Vidner jgetmem Trockne for at Ordets Mogt : Herrens Tjeneste kunde bringe Nesultater for Guds N.ge. Nu er det jo ist-.- noget Nyt, der skal til i Forfyndelfem Uden for saa oidt fom man vjl tole om at fcette sasrlig Kraft ind paa en Zelvfornyelse sotn Ordetg BE rere, men hvad der ligget Vægt paa, et at sætte alle Kræster i Beoægelse « J de engelfk-luthecfke Kittesams fund, og da ogfao i de Samfund, som bruger andre Spros, oil der blive afholdt Fondqu over Re formationen ud over hele Landst, og fceklig Mkkens bedste streitet er her sat i Arbejdr. men vi for staar ogfao, at der desuden bllvet lagt et vtklsdigt Arbejde pas at til lyse disse For-dum- og soc-W sauer det Welle nd over shele Linien. After her qælder det: Vil vi med i Riesens Dei er bleven sagst, ost »Dir-et et en Land-zwi ogdemsomitkttetsigdehvllblive traodt nobI« Dei et sandt. Ovid vi ikke vil anstreuge os for at give vort Falk den Fide, de Menget til,ogsomdeharpkappaa,lad og Jao kse klage over, Wisse Wer out-se Menge R hoc «der, M of visit-eh oq heller Jllustrerede Foredrag over Ro formationen vil oglaa blive holdt, men de et jo vanskeligere at ar rangere og vil vel næppe blive nieset beugt iblandt os, dog er Komiteen vlllig til at bistaa sae da-nne, sein mnatte tnske at for ssge det, med stlysning om Ve tingelserne og Betaling for Appa ratet og lignende. Flag, Medaljek, Brevkort og lig ncnde soil blive forhandlet fro vort Forlagshus i Blair. Centralkotnis teen hat ladet en nydelig Bronces medalje fortan-dng og den kan let-es til meget rimelig Pkiö i vort Forlagsbus. Paa den ene Side er Luther-s Villedr. paa den anden Side et Villede af Luther da han otpflog fine These-A Selvfslgelig spiller Sau-gen og Musikken en stot Rolle i Festaai rets Hejtideliktholdelfe i den lu therske Kitke Luther var Salmes digter og en Elfter af Musik og Betridningen derai er let kendelint baade hos Luther felv og i den Kirlesafdeling, der bietet hansNavn Vi Tansle her i Amerika er ikke kommen vidt i saa Henseende, men lnd os- glæde as over, shvad vi bat-, og strasbe fremad. Ved at famle Jndberetning fra de forskellige lukherfke Samfund her i Landet angaaende specielle Jndfamlinger i Anledning af Re iokmationsfeften havde det vist fig, at foruden de sædvanlige Jndsams linger, der gires aarlig til de for fkellige Grene as Arbejdet, vil der i Aar-et 1917 blive samlet ca. ti Millioner Dollars i Anledning af Festen Saale-des bar vi jo en Ind samling i Gang for at betale vor Gwld on famle et Fand til Pen sion for Prasterne Denne lam lede Sinn omtales stedfe i den en gelske Presse sont ,,tl)e jubilee fund". Der er deki udtalt en En Ehedstanke i For-hold til de mange. Samssund Dei-i er baade noget opmuntrende on noget, sent til ttasnges, tlii Oaa Grund as Spros spsrgsinaalet og andre Vitim1, som« adlkillek, komme-r vi let til at ie» for lidt paa det, at alle de lu·. therske Samfund dog er faslles om» Bekendelsen —- den Augebnmfle Bekendekse er Fællesbekendelie for hele den luthekste Kitte Endnu flere Tina kunde der virte at nckviir. men sdet kan komme fkem wd anden Lejlighed Min Mist nted denne Oveesigt hat vie ret at gste Rede for, bwd Cen tralkomiteen arbeider for, og det er at haabe, at vi i vort kikkelige Oft-beide man være modtaqelige iok de Jmpsulser. sotn kan hjælpe os til at site et aktivt Dir-beide for Kitkens »Ja-Ist- og . Udvikling. N. P. Lang. Tkt nye Mastinhug. Ja· let isr Jet, dsgr nu zwr ost Brst : Ncsmiicwsnx man Nein-rat nimmtin Dai- nemliq don: Tot var -n absolut Nahm-us dighcd. Tat gamle Banne-Juki rat var aldeleg 11for5varqut. Der Ekylte ums Ilrledc, som Jor er udiørh er altsaa ille et Stilllc thksus, man en .ö«)oodbelilmelfc for Fortfasttolicn ai Etolmerniimun oed Daxia Collme oq Trin. Zent. Heller ille er Arbcidet ct Elyltc Etfttavugamc, inc-« link solidt og läge til Stkegen. Raar faa hele Arbeit-et naar Up til ca. 87,0()0, laa er det be grundet i, at alt Materials er me get dnrt og Arbejdslsnnen hol Men denne Kendsgerning maatte vi ja bsje os lot. Her var intet at gste. Pan den anden Side er alt henhirende til det nye Masiinhus i alle Maader tilfredsstillenbe. Det bit vi oglaa glasde os over og være tatnemmoi lige for. Ja, men saa »Du-X i Regnins genl« Stint jeg ille heut-aqua tnig Ielv hvetken til de state eller smaa Proleter —- kun til Profe terned Bsku —, laa ftod det klatt for mig ved darlanthdet: En Offetbag klarer ikke s7,000. Det blev ogsaa bewertet Ariel sen laa mäenbart bagved belyft ved For-klagen »Da paalcegges Sam fundets Bearb of Trustees at faa tilvejchrcqt MUS- tll at deckte den derived forbsndne quift Ina rest Mist-« —- —- —- JO fpks staat fig, Forslaast var let form-i pg autoqu men Refultatet — det er en enden Sag. Gvordan var Mariens Om trent Man: Finanssekretænm Pa ltor J. P. Rump, M W Wust pas Martern-, M vi als-bebe o- qut weh men; M tm web spat-d as crust-»F W a W —- ksm n- teil zps u- im tm w « syst-I -,Ml sen ist lis- M Mitl Ja, det var for mig i Mel-lik ket en hel Solformsrkelse Men saa tænkte jeg igen: Om Ratten aldrig er saa mark, det bliver lyft otn en Tib. ,,En Vej ellek andert, vor Herr-e ved Rand.« Ja, vift ved han Raadl Hans Rand et: »Be-, tal Herren dine Løftek.« Og »Gud elster en glad GiverC Og »Giver, faa fkol edek gives. « Ord med Sol Ins Dejlige Ord, tcenlte jeg, her er baade Herrens"Befaling, Velsignelfe og Forjasttelse til bang VenneL Sig det haft, lød det til mig, laa Vennerne nd over hele Linien can bsre det! Ja, blot det var et godt Til knntningspunttP Som et Lyn fta klar Himmel saa melder Tilknyts ningspunkterne sie-. F. Els. ,,Vi Minder« —— «En genial Tonle« —- «Jeg fordobler mit Vidrag« — ««Ja, jeg gav alt for lidt« — «Skolegekningen er en Livslag.« »Den er Samfundets Vierte« — i Wind vilde der blive as osI , om vi likke ined Kraft fremhjcelper og op holder Stolegerningen?« o. f v » Samfnndsvennerl Lad ob stand le et Øjeblik og tænle over disle ZHierteudgvdclser oni Stole-mis Iiioncn Sagen er vcktd at tren le nsie over« og rast-d at ofre sor. Jkke sandt? « Zluttelig tre praktifke Wink: t. J Saite-knien gliedetz der itlc hat hast en Ofserdag til bedfte for det nye Mastinlyus, bestem en Dag. Korn med oöl 2. Og vi —- mange enkelte Jn divider, der maa bekende med »Jogttageken« i «Donikeren", at vi aav for lidt, lad os fordoble vort Vidrag, helft flere Gange. 3. Og J, bele vor szteklkake omkkina i Menighederne og Kein deforeninqetnc, fast ier i en kraf tig Bevasgelie fotset Til sknd til Reformationsgas non til bedite for det nye Ma ikjnc1n4:s. Tillad niig at give dette Finznsrtsem «Va»lg en eller to til .n iorctaqe denne Jndlamling.« Zoa meaet denne Gang. »Ur-litt Karls-web tvinaer os.« J nnd-erlitt Ætbsdighed. G B Christianlen W god Julkgavr. Nu er det fnakt Jul, da vi atter »fo» sein- vok fast-e Frelsers Fed «icl-:«-"eft, oq manqe Leber Gaver til Font.lie, Von-set og Bekendte Til hd ruf-I at pege paa en god Jules Jan-, lmurved Modtagcren fan min dest— dia skwek Uae ljele Aaret raubt Dei er »Tc1nskeren«. Hat du ikke en Slasgtning, Ven eller Ve keskdt, i lwis Hien- du gerne vilde ie den? Men book-for san ikke give Lmttt »Danskeren« til JulegaoeP Bisstil og bestal den et Aar for band Ja Mit-nd kalte fammen om »Dan sferen«, og den ene fagde til den ondent Faar du ssrst .,Danskeren« san vil du blive saa glad oed den, at du ikke vi! as med den igm Det can verte, at det ogsaa kan aaa faadan med hom, som du giver »Vanfkeren«, at den can blive til Velsignelie for Imm, og han kan blive saa glad ved den, at han vil ikke of med den igm Det hat glasdet mig at lasse om den Krindeforeuinq og Mut-mus forening, der bar tagt »Danfkeken« ind paa Hospitaler og Pensionater. hvor der findes Danske. Tak, det var smukt gjort! Maa jeg have Lov at fige til andre Kvindefov eninger og Ungdomsforeningen gak den og gIt ligefaa ellek ask noqet lignendr. « Mai-let er 700 nye Holdere Ven nek, lud oö hjælspes ad, san stal vi not fes dem, oq usw-m have dem: M elleri vil »W« msde med Underfkud til nEfte Antw- II det mag den endet-is Me. Poe Jordan-d tat for enhver Bittg- tll at uaa Max-let J WUC ÆIMW U. c. sei-mann. Julehilien. Hernted feudeis en fætlig Zule hilsen til alle Birnehjemmenes Ven ner ud over Landet med Tat for Gaverne til de smaa paa vore Bir nehfem i Aqrene, der fvandt, med Ønstet om en rigtiq glædelig Ju lefest i Jesu Navn i Julem fom Ikommetz og med Bin om at tcenke Hogfaa i Aar paa de fokældreltse »Ber naqr J samles til Jules tut-fest, eller paa enden Munde fcmles til Fest for Julens store Gewe, vor Gen-e Jesus Mistw Ikse mindst i Aar, da alle Ding er lau dyn- immer vote Virnehiem til en gab Judqwr. Pm Bitt-hieni- Beim-ellen Ums-. M W J. ste. , Ic. U« Paslok Chr. SIreufen. (8. Dek. 1843—2. Not-. 1916.) Atter ineldes der lijennne fra oin en nf Jndre Mission-s srennneite Etiklelfers Bortgang. Past. Ein-I Sorenfety siden 1888 Sognepkasstl ned Ulnrnisonstirkcn i cis-beniman bar-de den l. November oni Aste-F nen onervasret et Fortetningsmsdes soc »Juki-neigt Dogmen-, hvis For-l nmnd lmn nar, ng Kl. l Ratten ef ter nirklede lmn sin Onftrin do ban kalte im ing: der blen stralsz fendt Bnd eiter Liege « noget efter uds talte lmnz Jeg trot, jeg scal lmve Hienilon nn. Og idet han ndtalle en Tat til sin omjtanende Zicegt for al Keerliglied nnod lmni, sen lian still-s ind soin et Vern, der lnsq ger fig til Heile i Mederg Ekød l »Kr. Talil.« ai Z. Nov slkiverl oin den nidødet del i en Tid, livor dir seid-· tec» stilles, liisle5, lnnijkecs ireni«, stod Pkceften ved Garnisoni Krtc i sum en Mand, der ifle lod iig snaje llid og did of Vi.nden Der-for vor det, lmni Venner elskede on tmjai tede dani. Man oidfte. lnmr nmn lmvde Entn. Naar det aialdt lmnsJ »wer l.md. Jan lmr elsket dere: Land. jnderliqere end lmn ihm imded dets Glans, dets DER-, lmm tnnxiedl dets E,em dir-J Znnn lslennene en «Aarrwile lmr lmn ein« i onan M Grad detsk Rerfnnr lan bunt paa Vierte, cnrle H iilde mt han« rede til at bwkse en Ianse for dennei Zog. in lnmr sei-Jede linn dnlsxl over sit Rolls tlledisnrdjzielie iEnnd oq Elmn »Der Tun-le Rost sar tobt Evnen til at daraus-C er der en, der lmr jagt Tun nor- , lmnde Ehr. Zwei-sen ils-e mei. Vor Lands lllrte og Den zum-r ile Bekendelse link tin-inn- lmit en more trefait Fnliev.mt end Pminsi ved Gnrnifons Kirle Pan mr e::" Eleafar, kwis Haond tin-nati- fast ned Even-der Nu flal Mast-let »Ein-. Z« altsao ikle fes niere. Der er lkrevet manqe varme Jnds lass oq slaaet mmme drabelige Slnq under det Man-le llndertis den lnnde Jndlasgene blive lidt lan ge, undertiden knnde lians stasrke logiile Sang- tonnne tilkort over ior Lioetsz nlogiske Virlelighed, mens flog lmn feil, oltid var der Mai-V i Slaget Koiiipromis’er var sham af inderfte Werte iniod, hvor lunde lmn barnies over Linnileri og Lav find For sin Kittee Ære nat lmn nltid rede til at brnde en Laufe, og han lod jin ikle kokke as Met ten, naar det gialdt at tcempe inod det, der ester bang Onerbevieniim vilde udslette og fortone de llare Linier i Forholdet melleni Wide Rige og Werden Og dog havde ljan det store, irie Vierte ooerior alt, nvad lmn laa var af Gad. Tet fkal ikke glemmes Prasslen ned Gnrnisons Kirsc, at han, den äisle lntherske Mand, aabnede sin stirte for andre Reiter, dlot shan selte, at diste Nester vilde gaa Bud For den fannne Herre. Hvor han niedre en stiften Personlighed, var han fri for al tarvelig Pest-steter fcenqelighed og fmaaligt Pedan leri. - Det ital heller itke glemmcs hom, at han, da »Bækkeliesmts derne« flog til Lyd i Oovedsftaden og naaede nd til Befolcninqslaq i Siotstadem der aldrig siden er nat-eh resolut oq lelvsorglemmende ftillede slg Side om Side med de Unsre Mit-nd, der dengang bar der kene Sag frem. Naat hart blot htrte Gerte-e M, grad-de han lis« Don havde leert iIIe san lldt If den vanftellqe Mk »O dale«· Dosen- vade da Cedthde han banker,nuverbqneuaidegmns le,derfumdteqaqtndllit UND Our PtEdikestolene l Gar nilons oq Jakobs « Wirte Bande i ttdligere Aar de flokkedes, der vilde here et klett, djærvt Mdnesbyrd — kom bam nun-mete, sslde sig N »skæmmedc vcd den Ydmyghcd Og det Frisind, den Baknesromhcd, R nisdte hos denne Mund med den barske Fremtrcrden og de mvns diqe Ord. Det skal allcrmindft i dettc Blad glemmes Ehr. Sirenfem at W da Valgeknc gik Wit, stqd Last oa Brust med Bladet og Log sin Tit-n med, da Stormen kom. »Der er not af falske Donner det ved fsrite Ansstkig rendek". En af den Stegs Venner var Chr-. Sirener ikke. Hvad han i sin Skildring as Rennen, Wilh. Beck, skriver om dennes Trofasphed, kunde skrkves om ham selv. De, der kendte Thr. Strenfen bede, bsjer sig i Ærbsdighcd for denne »Viking«, for hans ydane Sind, bang Frisind, bang trofasie Hier-te trofast mod den Sag, Jndres Mission, der bavde faaet bang Ung dotns Kannst-ed trofost mod det Mad, bvis Mission i det danske Folk iban bavde en urokselig Til lid til, trofast mod sin Heu-es Okd og trofast mod sine Venner. Uudet Kot-s as Stfetur. Nogle Sang-. Pastor J. Eise Var udgivet et We Hosti- af Digte og Sause TW saslgcs til Fordel for vore Vøknelvjem Hasstct kostet tun -10 Consis, faass Ewi- Paftor J. Ste, Marms, Joch, maafke ogsaa Cen ncsm Pult Hauch Blatt-, Nebr. Tot san kun glasde os at se alle Cum-r Dies til Herrens Zag. J Pastor Sses smaa Sange vil du sind- nmngcn en skugtbringende Taufe-. Uden Tvivl vil du finde Hoch a« dinc cgne Panier illcrdt Ord, sont du ikke selv fokmaacsde at illa-de des-L Ksb den, dy- vil Elle fortrudcs det. P. E. Huis Stedets Pkcsit vil besticlcs e Bunke stor not —til, at der tun lioe sen til hvcr Mand iaa er der uns In flinkl Mund el lka Minde, sum vaatager sig Ar bcsdct med at scrlge dem. Dei bat im brugt slist-e Siedet-, oa de scat altjd udsolgf. H. W. Bonho. Fett-date, Cal. ElterJJrSfolen fendte sine milde Etraaler og lokked saa Inangt et Zmil Og venligt er from om det gode Vxliar Naturen klasdte slg i Fesmla 1 de Tage, vi hmvdeskredss mele Vj soc-mode note Weiter ved Fernbridge med Automobil for at bjaslpe dem til here-J Beflemmelfess sied. Jeg vil ikke skkive mere om Kredcsmødet da der oil komme et Referat as samme- ·: Tanskerem men ni san med Jubel i Ztemmen ad bmde oq siaer Oidindtil lmr Her ren lvjulpet laa oel! Monat et Ben nens Suk er blevet opfendt for vore unae oq vort Falk, oc; Herren bar velsignet os longt overflsdigere, end vi kunne bede og forftaa. Mantis Guds Ord lamle vort Folk i Gudg Hasel-J Hjem og bringe LUS, Mc oq Velfiqnelse til dem alle samtnen lmor de san end bor on bygqer. list-edle blandt de manae Folkeflag. Ja, nmatte Nuds Aand vejlede hver enkelt Vierte-, on at de gamle Iendte Tom-r on( Sand og Rande, om Frec sen i Jesu Miste Mod, oxn Grads Qrds nnderfulde store Madam for niedels Troen stibe de mange onn delige fovmdc Menmsten sont liq ger i den mdelige Mk tunge du-. be Male. Dollarbundne vq Jord lnmdne Wer deikke, lwad der lMer til W wiqe Bel. Maatte de kom me M at udbrvde1 Im gav ham min Gnad, han gcw mlg sin Nacht-l Tænk Wket Bntny jeg dog bar gjokt. Menigheden holdt sit kegelnuksiae Konstalsmede en llae efter Kredi tnjdets Scutning. Fokmanden nd talfe sin Werde over den gode For retningsfans, lotn var over Mr talpmsderne og taktede Menlgsheden - for de ekstra Udglsfteh sont den« havde haft Listerne til Jndfqmlkug til Stolelagen var ankomne og blev fremlagt, og vi tænter i mer Frem tid at Xunne lndlende dem. Sind-g den MADE-a hapde vi confirmation l per pæne lllle Me le: 10 qf Menlghedens unge erf lagde den qode Mordella M dealtldsjqehentilMiW foritellige Osnsskkftellet Gan et de W Veileder do W« Js, malte alle, som hat lovet at feine ham ogatvctebmttsmvreveste lelv med de unge, ein de endnu statt vaa Guds Okde l kalmelle og tre. SIle en kærllq Hufen M alle note Wirt under W det samt tll Anders M Os. Lesers » « Pan Revis-den« sey-.