Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 13, 1916, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    R—
.,Yanskeren.«
II Aw- 00 OkZYOGleskss
m DR Dkk DANSU Pol-s
l ANDRE-O
Wut If
— Ists-ts- ksdlisdiss III-,
Blut-. Nod-sitt
Not-« udsut MS i hvek Ugo
NI pr. Augan
II toten-seli- ststek Pl .50. Orts-oder QLJM
Mi- hetsles i For-lenkt
Mal-g set-sing. Admsksmclriog
Oh. soc Urzeit-gelu- ss nickt-s til
IIan lpddolcl selten-ko
DANTSH I«UTE. PUN-( I0(78s.
Nil-. Nebs.
Alle Bist-g til III-elec- lndholtl «
Mespotsdancssr. Afhsncllingsr og unsin
Åktiklek — sen-los til cis-t- Nod-Edit
A. M. ÄNDIJRREN, Alcid Wohl-.
Istsmä It Blatt Post office is seconJ
cis- muck
Wlsins nu· antis- ltaoIa upon
sppssstlotr.
l Als-Ida as. It III-set ikke·motjtusi-s
segeln-saht Mes man Maske M tot
less Postkontor. skuldts elect-e ikko
Uslpq bade-s man benwnslo Iis til
»Ist-steten"s Kontos-·
Nut- lsssckoe denn-oder si- M konk.
«- svektokek i Muts-L erst-si- fok at
ID- bos dei- ellek sok It su Oplysassq
— tlst Duft-MS beclos de Iltlck ost
Uc. sc ti- sas Avektimmkntcs I sette l
W. Det vil nen- M sen-Mit Atti-o- «
Missouri er en as de Staren sum
stemte ,,vaadt« i November Uden
for St. Louis ftemte Staren ,,t-rt«,
men denne Storby mødte op med
saa stou Flertal for Saloontkafiks
sen, at Statens —Ønske for vorigt
ingen Betydning fik.
M WL Eleoer, som frekventerer
Geiz-ital Universitets forskellige As
delinger, Bexley, Ohio, hat ifl. A.
L. S. omkring 80 Procent Papste
qerninqen som Livskald for Øje
85 af de ös, som optoges paaSkoi
len i Aar-, begynder deres Studiet
med Præstegerningen fom Maul.
Den Mskilutherske Auguftanas
Synode er ifl. Am. S. Sum. i
Færd med at samie folgende Fonds:
til Gustaqu Adolphus College, St.
Hexen Mitm» 8250,000; til Be
khcmy College, Lindsborg, Kansas,
H0,000; Wut-: Sollng Min
usapolis, Minn., s100,000; tilPens
sion for udtjente Prwfter AUTOR
til Luthzt Kollege, Wohno, Nebr»
-«8100,000; til Augustuna Tollng
M Island, Jsinois MON
» Melen Pan Slagmarkerne. Gen-!
nem Fonds, der er indfamlet i
Amerika for Bibelens Udbredelie
i de kæmpende Here i Europa, er
ftlgende Etsemplarer bleoen uds
Ut: 65,199 -i Frankti.g; 471,316
i Eentraleuropa, omfattende Tosk
—land, -Østrig, Serbien, Rumamien
og Vulkan; 31,250 i Italien; 80,·
000 i Rusland. 150,000 er uddelt
gennem den internationale kristelige
Forening of unge Mænd i de for
fsellige Lande. Sondagsfkolætnes
Badmsforbund hat sat fig som
Maul at udbtede en Million Ets
emplarer as Bibelen
Den verdensbettmte Astronom
Dr. Pekcival Lowell er for nylig
pludselig d-d af Apoplexie ved sit
Nematoka i Flagftaff, Arizos
M, 61 Aar sammel. Han havde
riet flere Aar of sit Liv til Stu
diet af Planeten Mars, og hcm men
te, at den uden Tvivl (reafonable
W) et W. Hcm valgte Flag
strkss fom Pladfem hvvtfka han vils
de finden Planeten, M Grund
of detx mætkvætdige klare Atmo
Msn i Arizvnm Dr. Lowell var
Inder til Prwsident Lowell as
Mk sUnivetsitet
s Ins-send- deu fortstaaende Fi
« Wfckt for den luthetske
Wi- Ikkvek »New York
M: »F Fochindelfe med 10
W MlWlddse af Fires
Wktqmmeg Stets-wem i sie-!
Wicht-set Rspublikanerne
W viere i Magre-MS Undkk
hu- ved sit-sie Vatg end km stwks
W. gib-u Wagen et
III-pei- Wsu mit-et vtier Ist
spwse n- at W: M Wet- 488
W er 217 New-REME
III Mute-, 2 Presse-five I
W 1 goes-list 1 Pro
at se sig am ester anden Mel-sti
gelfe.
»Wteltenen« er Nat-net paa et
Julemagasin, udgivet crf Axel An
dersen, Ine» Otnaha, Nebr» og
sendt os til Anmeldelfe. Det er et
smukt udftyret Julehefte paa 44
wider Det er fjerde Aar, Maga
sinets udgakuy og det hoc sfør vak
M folgt til 75 Ets. men ex i Aar
nedfat til 50 Ets» uagtet det et
rigere paa Jndhold og bedre nd
styret end tidligere Af Jndboldet
stal vi nkwne en Skitse af Prof.
P. S. Vig og nogle as hans Forfæs
dre ved Roger Mellgn og ,,Petcr
Lassens Liv og Eftermæle« ved
Alfred G. Andersm
»En Luther Kirke i Des Moines«.
Derom skriver Past. B· Notdentofl
i sidfte Nr. af »Dannevirke« bl. a.:
Det er med Villie, at jeg ikke
»giver disfe Linier Overskriftem En
JLuthersKirke ved Grund Vicw Col
lege: ti jeg Infker ikke, at en Kir
fe fkal vom et Appendix til en
Skale, men en Bygning, der hæver
og højner sig hsjt op over alt, lwad
der hedder Stole. Vort Samfund
har desværre i Aartier lidt under,
at Skolespsrgsmaal ofte optogZins
dene meget mere end Tilbcdclse i
Aand og Sandhed Hvis en Kirke
i Ds Moines skal blive mere end
et Appendix til Grand View Col
lege i Lighed med Kirkeflsjen i
mange af de gamle danfke Herre
gaarde, maa den njdvendigvis væs
re en selvftcendig Institution uden
Afhængighed as Skalen. Hvis et
Menighedsliv i Tilknntning til vort
Mrkesamfund stal rigtig udfolde sig
og blonkstre i Des Moines, man
Menigheden der ikke blot nao til at
have egen Kitte, men ogsan
snart naa til at faa egen Præft,
fom kan give hele sin Tid og hele
sin Kraft til at missionete blandt
Landsmænd i den storse By, hvor
der tillige sein faa nmnge andre
Siedet ffndes en bel Del Vigtias
petere og Dankes-, sotn mener, de
faa godt kan klare sig her i Vers
den uden Kirke og Ktsstendom
Der man sikkert nu være bedre
Magelfet end nogen Sinde for
stratsamleengodRenigshedi
Des Molnes; men jeg trat aldrig
rigtig, det vil lnkkeg, san længe
Menigbedens Pia-it sial væte en
as Skalens Lenke, for hvetn nnd
vendslgvis Letergerningen maa bli
ve Nummer et.
Tyftetnes Departeking
« af Beiwerk
Regekingen i Washington Its-festem
Unter ö. Dec. offentliggjordes i
HWafhingtdn en Protesmoze imod
Tyscernes Deportition af Belgiere,
san allerede den Bis. Kooem u
gar affendt telegrafifk til den asncs
Dienste Charge dAffaires ..»1.
Ostew i Berlin med Paulæg Ists at
Wer-leiden den til ten tyfie qus
Zanslen Protesten Inder i Ovecsasts
iLilie: -
; De Forenede Staters Ren-n n]
jhar med sisrste Bekymring og Sorg
ibtagt i Erfaring, at den tyske sic
gering er flaaet ind paa den Poli
tik at udfsre en Tsel as den belgk
sie civile Befolkning i den Henfth
at wingc dem til at arbejde i Tysks
land, og set sig tvungen til at pro
testere, i venlig men ydetjt alvorlig
Rand, imod saadan Handling sdm
en Overtrædelse af alle Ptcvcedeni
ser og imod disfe etskssrnationale
hunderme Princippzy fom lxenge spat
Ivmet vedtagpt o: fnlgt as cir:.l:
ifekcde Nation-s . der-se Behandlinq
"af tlkeikretnpen.1 (
Endvidere ex de Forencde Sta
terss Regering ovekbesoiit Im, at
Virkninqen of denn- Politik, izczs
den fortsætte5, sites al Zandfnns
liched vil biive stehn-banger for
djæspearbejdet . Belgiem der var
humant ansagt og heldiqt udfjrt
et W, der nil blive ein-inde
liq beklagst dg iom qntagelssvis
almliqt vi! fortrædige den tyfte
Mk
Der et, da dettc strich intei
Saat Wer fra Tysssemd daa
Brot-finste, on dct Ißgei km
W at da de aisekkkuufkc
W :-.· Ausstand s- fas
set fon- de wer-Z holtendfke II
Mk —- M ist W fa
h U as « u Mk MI
nd
Mit-Whiqu
Fra Hame, Frankrig, hvor den
belgiske Negering hat SEde, mel
desi under 9. Dem «
»500 belgiske Jurister, hvoris
blandt Dommere i Msfationsretten
i BrüsseL i Appelretterne og Han
delsretterne, bar undertegnet en
Protest til Militærguvernsren i
Belgiem Gen. von Bissing; nwd
Leportationen as Belgierne Prote
ten siqu at Berti-ringen er i Strid
med Lov og Ret, og der anmodes
am, at Deportationsdekreterne maa
blive onlstødt »Et Mennefke er
Her-re over fin Person,« hedder det,
»wer sin Energi og over jin Vil
lie. Paatvunget Arbejde er enStraf
sont er forbeholdt store Forbrydels
fer«
25 belgiste Senatorer og 23 bel
gisse Teputerede, sont er bofiddens
de i BrüsseL hat paataget fig den
Risikq at fende Guvernør vonBiSs
sing en af dem undertegnet Protest
mod Departatkvnerne De fendte
samtidig en Kopi af Proteften til
den amerikansie Gefandt Brand
Wbitlokl.
Fra Berlin meldes, at den tyer
Regering den 8. ds. bar udstedt en
Erklcering, shvori den for-klarer, at
Foranstaltningerne ille paa nogen
Maade bewder Strabadser for Ar
bejderne, men de er en social Nsds
vendighed Hovedsagelig pag-Grund
af det britiske Forbud nwd belgist
overspist Handel, ved hvilken en
ftor Del af den belgiske Jnduftris
befolkning havde sit Underhold ssr
Krisen, er talrige helgiske Arbei
dere blevet uden Arbede shedder
det, og Situationen bliver vierte
Man bar bekmnet, at 1,560,00()
Mennefker. eller en Femtedel af
Belqienss Bekolkninw behsver.djæln
Der er qjort Slrjdt til at fende
en Tel as Teporteredes Fortjenefte
til deres Familie-r i Belgien Det
tillades Arbejderne at des-ge deres
Hjem med vjsse Melletnrun1, og det
er deres Familie-r tilladt at ledsas
ne dem til TnstlankY dersom de
maatte snfke det. Der er endvidete
forget for, at de kan ovenæräsudss
tienester i deres eget Spros.
Denne Erklæring af den wite
Reqering Inder jo noksaa kin, men
man tunde jo da paa Forhaand
vide, at den tyste Nester-ins not
stulde vjde at give Grunde for sin
utnenneskelige Wd At lægqe
Skyld pag det britiske Fort-nd mod
Wfk wert-ist Handel. estrt at
Belgierne er under tyst Herredttni
me, det er da gaben-hart Nonsenlr.
j ,4.-—
Reformationsfefi.
(Slutning.)
Medens Literaturfagem sont onl
taleg i jidste Ernste-, er af jxor og
vidtraskkeude Bewde og nka
tageS i Bkug jok at frennnc Gudis
Rigesz Zag, ligefom dct stete- paa
Reformationgtjden og jelnsolgcljg
er sket j langt shsjere Grad siden
den Tib, sao er det kalte er bog
stedse det, som bedst Lan naa til
Hjcktet. Der-for jendte Herren sing
Vidner jgetmem Trockne for at
Ordets Mogt : Herrens Tjeneste
kunde bringe Nesultater for Guds
N.ge. Nu er det jo ist-.- noget
Nyt, der skal til i Forfyndelfem
Uden for saa oidt fom man vjl tole
om at fcette sasrlig Kraft ind paa
en Zelvfornyelse sotn Ordetg BE
rere, men hvad der ligget Vægt
paa, et at sætte alle Kræster i
Beoægelse «
J de engelfk-luthecfke Kittesams
fund, og da ogfao i de Samfund,
som bruger andre Spros, oil der
blive afholdt Fondqu over Re
formationen ud over hele Landst,
og fceklig Mkkens bedste streitet
er her sat i Arbejdr. men vi for
staar ogfao, at der desuden bllvet
lagt et vtklsdigt Arbejde pas at til
lyse disse For-dum- og soc-W
sauer det Welle nd over shele
Linien. After her qælder det: Vil
vi med i Riesens Dei er bleven
sagst, ost »Dir-et et en Land-zwi
ogdemsomitkttetsigdehvllblive
traodt nobI« Dei et sandt. Ovid
vi ikke vil anstreuge os for at give
vort Falk den Fide, de Menget
til,ogsomdeharpkappaa,lad
og Jao kse klage over, Wisse
Wer out-se Menge R hoc
«der, M of visit-eh oq heller
Jllustrerede Foredrag over Ro
formationen vil oglaa blive holdt,
men de et jo vanskeligere at ar
rangere og vil vel næppe blive
nieset beugt iblandt os, dog er
Komiteen vlllig til at bistaa sae
da-nne, sein mnatte tnske at for
ssge det, med stlysning om Ve
tingelserne og Betaling for Appa
ratet og lignende.
Flag, Medaljek, Brevkort og lig
ncnde soil blive forhandlet fro vort
Forlagshus i Blair. Centralkotnis
teen hat ladet en nydelig Bronces
medalje fortan-dng og den kan
let-es til meget rimelig Pkiö i
vort Forlagsbus. Paa den ene
Side er Luther-s Villedr. paa den
anden Side et Villede af Luther
da han otpflog fine These-A
Selvfslgelig spiller Sau-gen og
Musikken en stot Rolle i Festaai
rets Hejtideliktholdelfe i den lu
therske Kitke Luther var Salmes
digter og en Elfter af Musik og
Betridningen derai er let kendelint
baade hos Luther felv og i den
Kirlesafdeling, der bietet hansNavn
Vi Tansle her i Amerika er ikke
kommen vidt i saa Henseende, men
lnd os- glæde as over, shvad vi bat-,
og strasbe fremad.
Ved at famle Jndberetning fra
de forskellige lukherfke Samfund
her i Landet angaaende specielle
Jndfamlinger i Anledning af Re
iokmationsfeften havde det vist fig,
at foruden de sædvanlige Jndsams
linger, der gires aarlig til de for
fkellige Grene as Arbejdet, vil der
i Aar-et 1917 blive samlet ca. ti
Millioner Dollars i Anledning af
Festen Saale-des bar vi jo en Ind
samling i Gang for at betale vor
Gwld on famle et Fand til Pen
sion for Prasterne Denne lam
lede Sinn omtales stedfe i den en
gelske Presse sont ,,tl)e jubilee
fund". Der er deki udtalt en En
Ehedstanke i For-hold til de mange.
Samssund Dei-i er baade noget
opmuntrende on noget, sent til
ttasnges, tlii Oaa Grund as Spros
spsrgsinaalet og andre Vitim1, som«
adlkillek, komme-r vi let til at ie»
for lidt paa det, at alle de lu·.
therske Samfund dog er faslles om»
Bekendelsen —- den Augebnmfle
Bekendekse er Fællesbekendelie for
hele den luthekste Kitte
Endnu flere Tina kunde der virte
at nckviir. men sdet kan komme
fkem wd anden Lejlighed Min
Mist nted denne Oveesigt hat vie
ret at gste Rede for, bwd Cen
tralkomiteen arbeider for, og det
er at haabe, at vi i vort kikkelige
Oft-beide man være modtaqelige iok
de Jmpsulser. sotn kan hjælpe os
til at site et aktivt Dir-beide for
Kitkens »Ja-Ist- og . Udvikling.
N. P. Lang.
Tkt nye Mastinhug.
Ja· let isr Jet, dsgr nu zwr ost
Brst : Ncsmiicwsnx man Nein-rat
nimmtin Dai- nemliq don: Tot
var -n absolut Nahm-us
dighcd. Tat gamle Banne-Juki
rat var aldeleg 11for5varqut.
Der Ekylte ums Ilrledc, som Jor
er udiørh er altsaa ille et Stilllc
thksus, man en .ö«)oodbelilmelfc
for Fortfasttolicn ai Etolmerniimun
oed Daxia Collme oq Trin. Zent.
Heller ille er Arbcidet ct Elyltc
Etfttavugamc, inc-« link solidt og
läge til Stkegen.
Raar faa hele Arbeit-et naar
Up til ca. 87,0()0, laa er det be
grundet i, at alt Materials er me
get dnrt og Arbejdslsnnen hol
Men denne Kendsgerning maatte
vi ja bsje os lot.
Her var intet at gste. Pan den
anden Side er alt henhirende til
det nye Masiinhus i alle Maader
tilfredsstillenbe. Det bit vi oglaa
glasde os over og være tatnemmoi
lige for.
Ja, men saa »Du-X i Regnins
genl« Stint jeg ille heut-aqua
tnig Ielv hvetken til de state eller
smaa Proleter —- kun til Profe
terned Bsku —, laa ftod det klatt
for mig ved darlanthdet: En
Offetbag klarer ikke s7,000.
Det blev ogsaa bewertet Ariel
sen laa mäenbart bagved belyft ved
For-klagen »Da paalcegges Sam
fundets Bearb of Trustees at faa
tilvejchrcqt MUS- tll at deckte
den derived forbsndne quift Ina
rest Mist-« —- —- —- JO fpks
staat fig, Forslaast var let form-i
pg autoqu men Refultatet —
det er en enden Sag.
Gvordan var Mariens Om
trent Man: Finanssekretænm Pa
ltor J. P. Rump, M W
Wust pas Martern-, M vi
als-bebe o- qut weh men;
M tm web spat-d as crust-»F
W a W —- ksm n- teil
zps u- im tm w « syst-I
-,Ml sen ist lis- M Mitl
Ja, det var for mig i Mel-lik
ket en hel Solformsrkelse Men
saa tænkte jeg igen: Om Ratten
aldrig er saa mark, det bliver lyft
otn en Tib. ,,En Vej ellek andert,
vor Herr-e ved Rand.« Ja, vift ved
han Raadl Hans Rand et: »Be-,
tal Herren dine Løftek.« Og »Gud
elster en glad GiverC Og »Giver,
faa fkol edek gives. « Ord med Sol
Ins
Dejlige Ord, tcenlte jeg, her er
baade Herrens"Befaling, Velsignelfe
og Forjasttelse til bang VenneL
Sig det haft, lød det til mig, laa
Vennerne nd over hele Linien can
bsre det!
Ja, blot det var et godt Til
knntningspunttP Som et Lyn fta
klar Himmel saa melder Tilknyts
ningspunkterne sie-. F. Els. ,,Vi
Minder« —— «En genial Tonle«
—- «Jeg fordobler mit Vidrag« —
««Ja, jeg gav alt for lidt« —
«Skolegekningen er en Livslag.«
»Den er Samfundets Vierte« —
i Wind vilde der blive as osI , om vi
likke ined Kraft fremhjcelper og op
holder Stolegerningen?« o. f v
» Samfnndsvennerl Lad ob stand
le et Øjeblik og tænle over disle
ZHierteudgvdclser oni Stole-mis
Iiioncn Sagen er vcktd at tren
le nsie over« og rast-d at ofre sor.
Jkke sandt?
« Zluttelig tre praktifke Wink:
t. J Saite-knien gliedetz der itlc
hat hast en Ofserdag til bedfte for
det nye Mastinlyus, bestem en Dag.
Korn med oöl
2. Og vi —- mange enkelte Jn
divider, der maa bekende med
»Jogttageken« i «Donikeren", at
vi aav for lidt, lad os fordoble
vort Vidrag, helft flere Gange.
3. Og J, bele vor szteklkake
omkkina i Menighederne og Kein
deforeninqetnc, fast ier i en kraf
tig Bevasgelie fotset Til
sknd til Reformationsgas
non til bedite for det nye Ma
ikjnc1n4:s. Tillad niig at give dette
Finznsrtsem «Va»lg en eller to til
.n iorctaqe denne Jndlamling.«
Zoa meaet denne Gang. »Ur-litt
Karls-web tvinaer os.«
J nnd-erlitt Ætbsdighed.
G B Christianlen
W god Julkgavr.
Nu er det fnakt Jul, da vi atter
»fo» sein- vok fast-e Frelsers Fed
«icl-:«-"eft, oq manqe Leber Gaver til
Font.lie, Von-set og Bekendte Til
hd ruf-I at pege paa en god Jules
Jan-, lmurved Modtagcren fan min
dest— dia skwek Uae ljele Aaret raubt
Dei er »Tc1nskeren«. Hat du
ikke en Slasgtning, Ven eller Ve
keskdt, i lwis Hien- du gerne vilde
ie den? Men book-for san ikke give
Lmttt »Danskeren« til JulegaoeP
Bisstil og bestal den et Aar for band
Ja Mit-nd kalte fammen om »Dan
sferen«, og den ene fagde til den
ondent Faar du ssrst .,Danskeren«
san vil du blive saa glad oed den,
at du ikke vi! as med den igm
Det can verte, at det ogsaa kan aaa
faadan med hom, som du giver
»Vanfkeren«, at den can blive til
Velsignelie for Imm, og han kan
blive saa glad ved den, at han vil
ikke of med den igm
Det hat glasdet mig at lasse om
den Krindeforeuinq og Mut-mus
forening, der bar tagt »Danfkeken«
ind paa Hospitaler og Pensionater.
hvor der findes Danske. Tak, det
var smukt gjort! Maa jeg have
Lov at fige til andre Kvindefov
eninger og Ungdomsforeningen gak
den og gIt ligefaa ellek ask noqet
lignendr. «
Mai-let er 700 nye Holdere Ven
nek, lud oö hjælspes ad, san stal
vi not fes dem, oq usw-m have
dem: M elleri vil »W«
msde med Underfkud til nEfte
Antw- II det mag den endet-is
Me.
Poe Jordan-d tat for enhver
Bittg- tll at uaa Max-let
J WUC ÆIMW
U. c. sei-mann.
Julehilien.
Hernted feudeis en fætlig Zule
hilsen til alle Birnehjemmenes Ven
ner ud over Landet med Tat for
Gaverne til de smaa paa vore Bir
nehfem i Aqrene, der fvandt, med
Ønstet om en rigtiq glædelig Ju
lefest i Jesu Navn i Julem fom
Ikommetz og med Bin om at tcenke
Hogfaa i Aar paa de fokældreltse
»Ber naqr J samles til Jules
tut-fest, eller paa enden Munde
fcmles til Fest for Julens store
Gewe, vor Gen-e Jesus Mistw
Ikse mindst i Aar, da alle Ding er
lau dyn- immer vote Virnehiem
til en gab Judqwr.
Pm Bitt-hieni- Beim-ellen
Ums-.
M W J. ste.
, Ic. U«
Paslok Chr. SIreufen.
(8. Dek. 1843—2. Not-. 1916.)
Atter ineldes der lijennne fra oin
en nf Jndre Mission-s srennneite
Etiklelfers Bortgang. Past. Ein-I
Sorenfety siden 1888 Sognepkasstl
ned Ulnrnisonstirkcn i cis-beniman
bar-de den l. November oni Aste-F
nen onervasret et Fortetningsmsdes
soc »Juki-neigt Dogmen-, hvis For-l
nmnd lmn nar, ng Kl. l Ratten ef
ter nirklede lmn sin Onftrin do ban
kalte im ing: der blen stralsz fendt
Bnd eiter Liege « noget efter uds
talte lmnz Jeg trot, jeg scal lmve
Hienilon nn. Og idet han ndtalle
en Tat til sin omjtanende Zicegt
for al Keerliglied nnod lmni, sen
lian still-s ind soin et Vern, der lnsq
ger fig til Heile i Mederg Ekød l
»Kr. Talil.« ai Z. Nov slkiverl
oin den nidødet
del i en Tid, livor dir seid-·
tec» stilles, liisle5, lnnijkecs ireni«,
stod Pkceften ved Garnisoni Krtc
i
sum en Mand, der ifle lod iig snaje
llid og did of Vi.nden Der-for vor
det, lmni Venner elskede on tmjai
tede dani.
Man oidfte. lnmr nmn lmvde
Entn.
Naar det aialdt lmnsJ »wer
l.md. Jan lmr elsket dere: Land.
jnderliqere end lmn ihm imded
dets Glans, dets DER-, lmm tnnxiedl
dets E,em dir-J Znnn lslennene
en «Aarrwile lmr lmn ein« i onan
M Grad detsk Rerfnnr lan bunt
paa Vierte, cnrle H iilde mt han«
rede til at bwkse en Ianse for dennei
Zog. in lnmr sei-Jede linn dnlsxl
over sit Rolls tlledisnrdjzielie iEnnd
oq Elmn »Der Tun-le Rost sar
tobt Evnen til at daraus-C er
der en, der lmr jagt Tun nor- ,
lmnde Ehr. Zwei-sen ils-e mei.
Vor Lands lllrte og Den zum-r
ile Bekendelse link tin-inn- lmit en
more trefait Fnliev.mt end Pminsi
ved Gnrnifons Kirle Pan mr e::"
Eleafar, kwis Haond tin-nati- fast
ned Even-der Nu flal Mast-let
»Ein-. Z« altsao ikle fes niere.
Der er lkrevet manqe varme Jnds
lass oq slaaet mmme drabelige
Slnq under det Man-le llndertis
den lnnde Jndlasgene blive lidt lan
ge, undertiden knnde lians stasrke
logiile Sang- tonnne tilkort over
ior Lioetsz nlogiske Virlelighed, mens
flog lmn feil, oltid var der Mai-V
i Slaget Koiiipromis’er var sham
af inderfte Werte iniod, hvor lunde
lmn barnies over Linnileri og Lav
find For sin Kittee Ære nat lmn
nltid rede til at brnde en Laufe,
og han lod jin ikle kokke as Met
ten, naar det gialdt at tcempe inod
det, der ester bang Onerbevieniim
vilde udslette og fortone de llare
Linier i Forholdet melleni Wide
Rige og Werden
Og dog havde ljan det store,
irie Vierte ooerior alt, nvad lmn
laa var af Gad.
Tet fkal ikke glemmes Prasslen
ned Gnrnisons Kirsc, at han, den
äisle lntherske Mand, aabnede sin
stirte for andre Reiter, dlot shan
selte, at diste Nester vilde gaa Bud
For den fannne Herre. Hvor han
niedre en stiften Personlighed, var
han fri for al tarvelig Pest-steter
fcenqelighed og fmaaligt Pedan
leri. -
Det ital heller itke glemmcs
hom, at han, da »Bækkeliesmts
derne« flog til Lyd i Oovedsftaden
og naaede nd til Befolcninqslaq
i Siotstadem der aldrig siden er
nat-eh resolut oq lelvsorglemmende
ftillede slg Side om Side med de
Unsre Mit-nd, der dengang bar der
kene Sag frem. Naat hart blot
htrte Gerte-e M, grad-de han
lis« Don havde leert iIIe san lldt
If den vanftellqe Mk »O dale«·
Dosen- vade da Cedthde han
banker,nuverbqneuaidegmns
le,derfumdteqaqtndllit
UND Our PtEdikestolene l Gar
nilons oq Jakobs « Wirte Bande i
ttdligere Aar de flokkedes, der vilde
here et klett, djærvt Mdnesbyrd
—
kom bam nun-mete, sslde sig N
»skæmmedc vcd den Ydmyghcd Og
det Frisind, den Baknesromhcd, R
nisdte hos denne Mund med den
barske Fremtrcrden og de mvns
diqe Ord.
Det skal allcrmindft i dettc Blad
glemmes Ehr. Sirenfem at W
da Valgeknc gik Wit, stqd Last oa
Brust med Bladet og Log sin Tit-n
med, da Stormen kom.
»Der er not af falske Donner
det ved fsrite Ansstkig rendek". En
af den Stegs Venner var Chr-.
Sirener ikke.
Hvad han i sin Skildring as
Rennen, Wilh. Beck, skriver om
dennes Trofasphed, kunde skrkves
om ham selv.
De, der kendte Thr. Strenfen
bede, bsjer sig i Ærbsdighcd for
denne »Viking«, for hans ydane
Sind, bang Frisind, bang trofasie
Hier-te trofast mod den Sag, Jndres
Mission, der bavde faaet bang Ung
dotns Kannst-ed trofost mod det
Mad, bvis Mission i det danske
Folk iban bavde en urokselig Til
lid til, trofast mod sin Heu-es Okd
og trofast mod sine Venner.
Uudet Kot-s as Stfetur.
Nogle Sang-.
Pastor J. Eise Var udgivet et
We Hosti- af Digte og Sause
TW saslgcs til Fordel for vore
Vøknelvjem Hasstct kostet tun -10
Consis, faass Ewi- Paftor J. Ste,
Marms, Joch, maafke ogsaa Cen
ncsm Pult Hauch Blatt-, Nebr.
Tot san kun glasde os at se alle
Cum-r Dies til Herrens Zag. J
Pastor Sses smaa Sange vil du
sind- nmngcn en skugtbringende
Taufe-. Uden Tvivl vil du finde
Hoch a« dinc cgne Panier illcrdt
Ord, sont du ikke selv fokmaacsde at
illa-de des-L Ksb den, dy- vil Elle
fortrudcs det.
P. E. Huis Stedets Pkcsit vil
besticlcs e Bunke stor not —til, at
der tun lioe sen til hvcr Mand
iaa er der uns In flinkl Mund el
lka Minde, sum vaatager sig Ar
bcsdct med at scrlge dem. Dei bat
im brugt slist-e Siedet-, oa de scat
altjd udsolgf.
H. W. Bonho.
Fett-date, Cal.
ElterJJrSfolen fendte sine milde
Etraaler og lokked saa Inangt et
Zmil Og venligt er from om det
gode Vxliar Naturen klasdte slg i
Fesmla 1 de Tage, vi hmvdeskredss
mele Vj soc-mode note Weiter ved
Fernbridge med Automobil for at
bjaslpe dem til here-J Beflemmelfess
sied. Jeg vil ikke skkive mere om
Kredcsmødet da der oil komme et
Referat as samme- ·: Tanskerem men
ni san med Jubel i Ztemmen ad
bmde oq siaer Oidindtil lmr Her
ren lvjulpet laa oel! Monat et Ben
nens Suk er blevet opfendt for vore
unae oq vort Falk, oc; Herren bar
velsignet os longt overflsdigere, end
vi kunne bede og forftaa. Mantis
Guds Ord lamle vort Folk i Gudg
Hasel-J Hjem og bringe LUS, Mc
oq Velfiqnelse til dem alle samtnen
lmor de san end bor on bygqer.
list-edle blandt de manae Folkeflag.
Ja, nmatte Nuds Aand vejlede hver
enkelt Vierte-, on at de gamle Iendte
Tom-r on( Sand og Rande, om Frec
sen i Jesu Miste Mod, oxn Grads
Qrds nnderfulde store Madam for
niedels Troen stibe de mange onn
delige fovmdc Menmsten sont liq
ger i den mdelige Mk tunge du-.
be Male. Dollarbundne vq Jord
lnmdne Wer deikke, lwad der lMer
til W wiqe Bel. Maatte de kom
me M at udbrvde1 Im gav ham
min Gnad, han gcw mlg sin Nacht-l
Tænk Wket Bntny jeg dog bar
gjokt.
Menigheden holdt sit kegelnuksiae
Konstalsmede en llae efter Kredi
tnjdets Scutning. Fokmanden nd
talfe sin Werde over den gode For
retningsfans, lotn var over Mr
talpmsderne og taktede Menlgsheden
-
for de ekstra Udglsfteh sont den«
havde haft Listerne til Jndfqmlkug
til Stolelagen var ankomne og blev
fremlagt, og vi tænter i mer Frem
tid at Xunne lndlende dem.
Sind-g den MADE-a hapde vi
confirmation l per pæne lllle Me
le: 10 qf Menlghedens unge erf
lagde den qode Mordella M
dealtldsjqehentilMiW
foritellige Osnsskkftellet Gan et de
W Veileder do W« Js,
malte alle, som hat lovet at feine
ham ogatvctebmttsmvreveste
lelv med de unge, ein de endnu statt
vaa Guds Okde l kalmelle og tre.
SIle en kærllq Hufen M
alle note Wirt under W
det samt tll Anders M Os.
Lesers » «
Pan Revis-den« sey-.