Decke Streu-I
Gcnncm et Naalcøje.
Fra Engelsl.
(Fortsat·)
Hans tiltagende Davyed og svæklede Zyn gjordeiijam
itadig mere mistwnksom og nrimeljg. Paa den anden
sSide tun-de hans san ikke underlaste fig nagen Mun
dtahed, og dcc «.-.1.« not for hanc at vide, at yanz za
der nadde forlsndt en Trug, til at wette et betend-nd
jInjfg has Uam um at gsre lige det modsatte. Tjd estck
auden opitod der sauledes heilige Stridigl)eder, i holl
Jnfnn maaue eritrcrdl iam zredsmasgley og den knu
le Mund Aas altid .«nrtigere efter end den halsstarrig-s
San. Men Frcden og Forioningen varede aldrig Les-ge.
Fra degge Sidek ad,i-dte5 skadig Trusley jra den ens
Jnt Aroelsshed, fra den anden om at lade dort og al
irjg mere lade date fra fig, og den Lag tout virtelig,
da den unge Rtkard bragte jin Teufel til Udsprelfe. Da
han var noget over alten Aar, forfvandt han pludjelig,
og jngen Efterspsrgsel eller Efteklysning formaaede at
bringe Underketning om yam. Nogle as Ziffer-te ytres
de noget ons, at han mnliavis havde faaet Krampe, Ine
denø yan dadede, og var bleven føkt dort as Slkømmem
men der var intet, jom tydede paa, at denne Fort-kod
ning var rigtig, og den fandt heller ingen Diltw paa
«Slo:tet. Gamle Ritard Herford omtalte aldrig, at paa
iamine Tid sum hans Søn forsoandt, favnede hauen
tennnelig itor Pengesukn fra Pengeikadet i yanö Soves
lammer.
To andre Begioenheder havde ndgle Aar ist Mitade
Foksviuden bragt Awelsljng og Forandring i den unge
Herkordfts Sognepræsw stille, ensjoknnge Lin —— Fad
flen as en lille Dattel-, og nogle Maaneder senere hans
Hain-us Dad. Hun var nogle Aar asldre end han var,
og man "sagde, at del var jnarere hende, sont haode
synteci om ljam og asgtet yam, end han hende
Il.
Gomit Ritatd Hetiokd
Tersein del our iniilrgt Nr s« at ger: Jor its-ne .
Reise, join ei gei· andre :Iiezjei«, :..de nieset m den«
Rast-sei Wie sowi. Maajie ui »oui«-r inere for .i: iliille
giia ene end »Ur at giu iiid til ncsgei sanfte iilisxidt
Teriuni ei tnnde hie til iiogle ai ven- niest lirre og ful
trolige Beil-leid »Es nasjie Uge Wer zeg zuroel til den
ne Verdeih detfoin du iiil Hatt nied iiiig. Uad es icon
de o.-s u det Tand ikm den enden Side, fein vi hat
nett jtm iiiqiei uni,« oilde oi inaaile gaa til Herde-redet
jenie til denne Jteise nied langt ineke Mod og Gliede,
soin oni di tun flulde ilytte til et nyt Hjeni paa den
enden Zide Oceane1. Men in taldes enteltois til at gna
til hin iierne Fenst·iideii at here noget, uden at se nogct,
uden at vide noget. Jniod vor Villie aistasres oi ika
alle vore fasdoanlige Onigivelsek.
Da gainle Nitard Heriord en Januamiten siod
ved Nanden aj jin Grau, giorde lians Mc Alder itte
den iiiasttelige zorandking mindre pinefiild For lyani
Oan liaode nu leoet saa lustige, at de forte, ilygtende
Synek ein en bedre Bei-den ganite liavde oplwrt at staa
for dani, oni han overyovedet nogen Sinde haode haft
dein; Dei-biet niellein denne og den tiltoininende Ver
den dleo imdig inere inørt og tæt. Med ndøjelig Gen
stkidighed tlnngede han sig til det statcels lainine Hol
siet, sont nu lnwde onstet Belig ior yans Stiel i de man
ge Aar-. Terfoin haii niaatte faa iin Villie, vilde han
dellere levc sauledez, hundet til Zeugen, nied Nod oki
naxppe i Live, end vooe sig ud i det tolle Meiste-, lian
ftod i Begred ined at gaa ind i. Han oendte urolig sit
hold-c Honed im den ene Zide af Puden til den iindeih
og han smnnede iiden Ophoin At, hvor var det dog en
kort Tid fide-i, lian sont nng tlatrede op ad stilipiierne
og tlnngede sig ined fine innslelimsrke Hirnder til en
gannnel Tini-sind eller en friert Veddendelante, inedenii
Havet nedeninider lnini dredeszi ined vieldig Magt inod
Klipperne J den sidiie Tid liavde iyan dreint nieget oni
iine Trengeaat dg jin Ungdoni, idet l)an tunde huske
de niindste lmrnlige Oplevelser. Var del et Veso-is paa,
at hang- gainle udleoede, fimelige Ein-l slnlde gaa ind i
en no Ungdoinf
Der var ille niindsie Spuk til llniidoin i nun-J vis
ne, gule Aniigt eller i lians kostende Hieiider, ioni ita
dis futsjede usikcett onikring paa Zeugen-wer Ja, det
var witsteligt at tienle fig, at denne aifasldige Olding
nogen Sinde havde cendt til Bat-ndin og ihmde
De indfaldne, halvbrustne Sitte stirkede asngfusligt ou
utydeligt feeni under de buftede -Øjiiebryn, og det var
umuligt for ham at fasste dein deitemt paa de iiiange
mnglvende Anstand-, shvormed de i de man-ge Aar hav
de været fortrolige Dette Ver-elfe, lom i over 70 Aar
hat-de været hans Hieni, hvor han havde fovet phver
Nat sog vaagnet over Morgen, var mindre forandret
end dan. Der stod det femme Sonne, udskaome Sieb,
html dan- Fader og Bedfteiader fee hatn havde gemt
dere- Penoe oe Vers-klagen det femme Spelh tom hav
de bist dem hanc eget Billede, We sideu det tilhsrte den
unse, fiqu Mand, det femme Windm, der vendte
ad mod det femme Landskad Var det Mist, et han
vlekelig siulde foklade alle 1lne gamle Ejendebe og al
dcig mere komme tilbage til dein, deUe hieni, fein l
den Grad var blevet en Del as hain seit-, atishan ille
tunde tænke fis Livet doete fea dettef Sinlde san al
dkcs met-e se Sslen fdaa up lthf Ja, vllde Solen wet
Met Im op, eller vllde Doktteeeet beyde fes-n gemiem
III-W ove- den usendte Werde-is Vltde dee acdrig meee
dllve Mars-h den kunde rlde nd tilf Jntet Mel oq
oq inqen Jag» Zagen Edbe eke- Flodf Oasen see
Mt es Mit-dass Inst-I lange Nmrees mfbrudt sank
J et Poe Mutter hat-de han quet med Unstgtet
ver-di mod M- met- ved disse ubvggeliqe MI
inaal kaltede can sie M ueollst frem og AM, oq
W We VII M Ists-stät bot stu Wtw do
Mien. «
« weiss wwwmmimoquiteiaasaqte
UMMMOIWMMIUMO
W M
F
s
ihed niere pinlia sot hani, sog der sad de saa sordybede i
der-es Sanita·le, at del-es Hoocder naksten bettete hinan
den. Der fad de og drøstede Planet og Forandringer,
sont lsan ikke lunde blande sig i. Der vilde overhovedet
itte Unsre nieget sor ham at gøre i denne Ver-den —
nndtagen een Ting.
,,Justin!« raubte han plndfelig faa htjt og saa
starpt, at de begge soc oP og sckyndte sig hen til Zen
gen. ,,Jeg niaa tale ene tned dig. Bed din Moder om
at gaa nd, indtil jeg enster hende.«
»Ka« jeg gøre noget for dig, sør jeg gaar?« spat-g
·te Frn Heksord venligt; thi nun lsavde været en god
Sygeplejerfke sor han« og lnin var villig til at gøre
sin Pligt Inod liam til det yderste.
»Nei, get kun, sont jeg siger. Du gar aldrig, som
nian figer,« svarede han tlagende.
llden at sige noget, gil lnin rolig nd as Virtelfet,
niedens Justin ftod ganer stille og faa tankesuldt paa
den decnde Oldiiig. Der var ikte niegen Kærlighed at
at lasse i lsans ubevasgelige Blit, selv am inan inaaste
not knnde spore en nis- Deltagelse og Sorg. Han ven
tede ganste stille, som oni han var vant til den ganile
Mands oinstistelige thronen niedens Stedsaderens
svage Øjne var fasstede paa hani.
»Ist-g dør snart,« liegyndte t)an.
Justin hverlen niodsagde eller beroligede l)ain. Han
oidite, at nn Var Ritard Hersotdg fidste Dag, — man- .
fke lJans fidste Tinte kommen Han fagde everlsovedet
flet intel, tl)i l)an nidste, hour hurtig den gamle mean
niste Modftandisaand var at nackte
«Jeg var nassten W Aar, da min Zøn bleo sødt,«
vedblev han, »og mit Haar var allerede hvidt som Sue.
Full sagde, at seg var ganiniel; tnen selo selte jeg mig
sont nng igen Det var, ligesom seg atter var bleven
Dreng, naar sen lsavde Nitard om mig. Han var niere
munter dg linliss end du« «Jnstin er sont besten-i til at
nasre Prasst,« sagde seg, »og Din er sont sødt til at
vasre en lustig lslodgsejen Tit-f tunde aldrig have taget
nagen Etsanien.«
»Halt var en god og flink Dreng,« fagde Justin
soriiiildeine.
»Im io1·,sitdede lnnn,« neddlev Oldingen ftønnens
de, »der er nanrdt og grnstnnt as lfant at folgte sin
Hinlr sinds-r — ja, grnsonit og utatnemnieligt. Jeg hat
nimmt-, nungc Gange fordandet hain del-satt Hvot lcens
ge er det nn- iiden han rejste dort, og osi hat ikle hørt
xst L..- im Hund«-«
Tot mi- iire islar i Zepteinber,« soc-rede Justin.
.«:rts Ann- i Eentcinbet Og den Zlyngel ved
quat, .1: ink. er twr .-:; Ilarl Han lcrnges ilte ester at
n- ir: san-.- .- Acon .:.,«n, st eng lfar jeg met-et god Inod
Linn-. In tut- «.:i«-.«l on lwdre ZSU mod Mig, Justin,
itkniz r :i!.- u- « Its-also Oermrdst Blod i dine Aa
1«.·1«, ...·s .«i1:· Jm i.;,st, at Du nar som en Sen lmod
iiii,f, :·i Hi .:·.n" »du-Jst .:1 sinke dig til min Stil og
?l1«:s·.:» : »Ist Teiunixsnte Alle Oel-vorne ned det; tlii
im . n- Jst-u WI: ,.Jnitin Webb ftal vix-te ncin Arving
H Hymne zliaxsnsst Hei-ford, jeg esterlader itfe en Lre
txi Jan lmrtlndne Elynzsel Dersom han itte tomnter
111;I.i»·, iisr sei der, skal lJan tonnne til at sortryde
det.« Eli-r seg holde, shvad jeg hat sagt baade herhjentme
og oiientligtY Bilde den alinasgtige Gud blive vred,
dersoni jeg bei-d niit Ord? Staat der noget i Bibelen
oni, at man stal dlive ved sine Forbandelser«.-«
Han hat-de reist sig lsalvt op, og hatt-:- indfaldne,
outsblege Ansigt var vendt nwd Justin, niedens Angst
ou nild Lidenstad ftod at lasse i lwer Linie as det. J
l)an-:- Esasl suregit en frngtelig Kamp. Paa Dørtærfles
lcn til den litendte Bei-dem han snart ftnlde betræde,
tnrde lian itke begaa nagen ny ilret, som inaasle kun
de blisve til Stade soc hatn selv, og bog fortrød
han nu saa bittert sine Trusler niod sin Sen og anste
de intet tiellere end at tunne get-e dem til jntet. J sam
me Stand ftod der« ogsaa en rasende Kamp i Justins
Jndre Han nidfte godt, at hans Ztedsader lfavde gjort
Ritatd arvelgs og indsat l)ani selv i hans Rettighedey
og han «sorftod, at hele hans Fremtid afljang as yans
Svar. Og dog sstod han der sont en Kristi Tjener, der
vnrde sige Sandhe sn oni Guds sit-an til den døende
Mand.
,,Tværtiniod,« fvarede han langsomt og tydeligt,
«Gnd sorlanger as dig, at du stal tilgive alle dem,
sont hat« sorfet sig inwd dig. Tet er altsaa en nasviselig
Pligt at tilgive sdin San«
»O, jeg vil, sag vill« udlirød den gainle Mund og
brast i Grund. »Jeg tilgivet hatnl Jeg elfster haml Jeg
eitel-ladet lsani alt, Justin. Han stal atter viere nnn
Sen. Gad, den almægtige, byder« tnig at tilgive min
Zen, og feg vil gøte det. Jeg frygtede for, at seg var
nedt til at staa oed mine Okd og zordandelfer. Gud
velsigna dig, Dick, inin eneste Zeitl«
Han saldt tilbage i Puderne og hultede soin et
Var-L Justin ventede amgsteligt paa, at den ganile
Mand stnlde blive mere rolig.
»Tilgiver, og J ftnlle finde Tilgivelfe,« sagde
han med snnlig Anstrengelfe for at tnle roligt og ty
-deligt. »Detsoin J sotlader Menneslene deres Ovar
trcedelser, vil eders hinnnelste Fadek ogfaa forlade eder
ederss -Overtka-delser.« »Bei-tu velvillige, barmhjertige
mod l)verandre, tilgivende, ligefont Gnd sot Kristj Skyld
hat tilgivet eder.«
Det var ct lsøjtideligt Øjeblik sor Justin, da lsan
udtalte disse Ord, men de inaatte figee.
J stet as det ftlgende Marter laa gamle Ni
kard Gersord sanfte stille ligesoin for at samle Ktæstek
ester den lidenskabelige Graad til at knnne sige mete.
deller lkke Justln ksrte sig ud as Siedet. Gan ftod med
Ismene avertorö og bei-de Hoved og ventede paa de
nieste Qtd sta« den dsendes Mer, stsnt Tavsheden
spnM ham uudholdellg lang. Endeliq aalmede den gam
le Wand stne Wes-seiten Øjne da hegt-seine
. »Du ded, Justin, at fes apsatte est nth Testamente,
est-r at Risavd var W hiencme fra- Wort leg glot
de dii til Min M og Art-ing. Det sind-H i det qamle
W derben-te samtnen med det Testameme ien stren,
da than blch DU- II lMori jy estrrlod alt til W. Dei
bar von-et nein W at deckende det sit-sie, samme Dag
hansomtlldaqeznienhoneealdrigkunmenscrer
Mlen til W bring enla dem desse- Nu vil jeq
M M, sotdi teq has tilqlsct »denn as sanfte Dier
te. Hauer-so mitten-liessen- stcntetmhda jeq var
AWADMMMWGMMJU
ÆÆQIIWMWMD Magst
:. s
www
lidt, sog han lagde dem hurtigt paa den gsamle Monds
Seng, som om seer Ver-ringen of dem var en Pine
for hom. Med sine stive, næstcn fjlesløfe Fingre tog
den gamle Feder hver Pakke iog saa lidt ipaa dem, saa
meget shans bruftne Øjne tillod ham del.
»Kald paa din Moder,« befalede han skarpt.
Justin gis hen til Dsren og kaldte paa Fru Her
ford. Hun opholdt fig i et tilftødende Vcerelse, og et
Øjeblik efter ftod hun ved sin Ægtefcelles Seng.
,,K-ajt den Pakke i Jlden,« sag-de han til hende,
,,o-g lad mig se span, at den bliver sortæret og brændt
til Affe. Og lasg saa denne Pakke tilbage i Stall-eh
Justin. Det er min sidfte Villie, og du kan bevidne, at
jeg er fuldstcendig aandsfrisk.«
Ill.
Eil-ten nf Hei-ford.
Filotten iire oni Diorgenen forlod Justin Herford
Flut for at gaa til sit eget Hieni. Gamle Nikard Her
iord var død, og hans Død lnwde uceret jrygtelig; tln
ieln i den jidjte Time havde hans egenlærlige Natur
viit iig i al jin Ali-u. En jmsrk Stornc jog Sinn-ne knir
tig hen over Himlem hvor den blege Manne af og til
koste-de sit jvnge Stin nd over den mørke Jord. Hnn
kunde ikke je Spen, der hvor han gil, thi der var liøje
.cnist««t«e nun lmer Zide ni Vejen: men Bølgernes Skvnli
pen lød end mere tydeligt iNattensJ Stilhed og blanded
sig med Vindeng Sujen, naar den bleefte gennetn Trek
ernes nøgne Grene. Ellers hørtes ingen anden Und end
bansz egne, lassgjomme Fodtrin Han vendte sig oni og
jtod lcenge og jtirrede over mod Slottets taktede Gaul;
lnmued det laa de bejkyttende Klippen og sdets høje
Tag on lnnae Niistke as Elurjtene jaa ljelt nlmggeligt
jin-te nd i Mannelijjet. Hnn kendte lwer Zten i den store
Linn-stinkt Den linnde nasret det enejte Hieni, lmn nogen
Zinde inwde kendt, ieln otn ljan lnn lmvde en Etedjøns
Planes i det. Hnn iiaude aldrig tilgivet jin Moder, at
bnn lnivde asgtet ganile Nilard Herinrd; nien ban hav
de for lienge jjden nianttet indrønnne, at der af den
Nrnnd var tiljlndt smm adjtilline Sordell-. Men han
nmntte i denne Etnnd jnørge sig jelv, nni de i Grunden
nur uirkelige Horden-? Riknrd Heriord bande giuet ljam
en gud llddnnnelje og dere te qiitve liain det lille Prie
steeinbede, lindrtil ltnn inwde Kaldssret vGan inwde jam
tnklet i at itndere Teologi og lade Isig urdinere til
Priest, iordi hatt-Ei Ziedinder nied jin inerkcy nbøjelige
Villie inwde villet det jnnledeku Men hin-m lnnde stach
innid lntn tsilde cate blenen ved sin eaen Tllinzit dq Ind
ilndelje, derive lninks Modei vnr veddlenen at viele en
inttii Enkel
dsmtn var tnnn om Hiertet, da hon jtod og jtirrede
over niod Eldttetsz tatkede Gar-l Han our lige konnnen
ud as en frinitelig Kinnp ined en inn- Ftsijteije, o-; det
var jaa langi sm, at linn jnlte jig tiljredcs nnsd iin Zeit-,
ljan var jnmeie jknjjet og inodlø-:«-. Hnn snjkede af sit
ganjfe Hjerte nt det iike var faldst i hnns Nod at jinlle
opfordre og ininde den ganile Mand oni, at han bnrde
tilgive jin Son. Han ljsavde jet, at det Testamente, jom
gjorde itan til Eier af Godjet, var blevet opbrændt.
Mangfoldige Gange var det under Ed blevet lovet ha1n,
at lean jinlde insdtcme jin Halvbroders Rettighedeh dg
jlønt hatt aldrig lnwde ssiejtet )Lid til disje Leiter, havde
dog det lsnlsige Haab·oni, at det gamle Hieni, der var
jaa kasrt for ham og jaa lidt von-d for Rikard, en Dag
jsknlde bline haust-, jlaaet dylæ Røddek i hang- Hierte
Tet dar sandt, at ljan hat-de været en dedre chon
send Ritard. Hirn lmvde akdejdet jor jin Stedjader, Uni
et jig ior haus- Villie og Aar ejter Aar spligtjtyldigjt
reitet sjig eiter non-:- Unney niedens Ritard yavde hand
let sont den utatnemmelige, udjoævende Spu, lian i
Birceligijeden var. Han slnwde gjort Nat ad jin Hader-,
jorjastlig jat jig op inod hans Planer, gjort alt jor
at fortrcenge -l)ani og nu jlutlelig jorladt yam paa ljans
gatnle Tage. Og deg, nn jtulde Ritan have «Godjset, snu
jtulde nun være Eier og Herre og bortødjle den For
inue, lians Fader liavde jtrabet inmitten, iimpeltlnsn
fordi itjun var fsdt dertil, medenø han, jocn yavde vie
ret nieget dedre, maatte traskte jig tilbage jor Reiten
saj de Uni, der laa joran han« til jit lille Prcejteencbede
nted den tnappe Lem.
Jndnl me yavde yan ikte unstet utiljreds med jin
. Ztilling, incn han yavde aldrig jsr gjdrt jig tlart, lJvor
nieget txt-n udevisdjt dyggede daa jin Stedjaders one
gentagne Lsften Der var endnu tre Timer, til del jin
jte Morgenjtær oilde vije fig, og sdog lnwde lian ilie
niindjie .Ut)jt til at gaa lijein sog oætte Tjenejtepigein
jur at yan tunde komme ind i fit trijte Hieni. Dei tsar
vedce at vasre herude i den frie Lust; tyi det vilde un
re nmuligt for ham at finde Søvin naar Lan-lerne nn
lJurtigere Gnan shans anjpcendte Hierne, en Zwei-ne
drev lien over Himlem
Han moatte indrømine for jig jelv, at hans Sorg
inodigyed var mere end en vis nedflaaende Angst sog
Gru wer at have W Vldne til, at en uonwendt on
fuldftændia essnkerliq Sie-l var qaaet bort sjra Mit-et
til en uudgrundelig Hemmelighed Gan den-die lang
joint Odyggen til Oeriovd og giik derpaa langjomt hen
ad den dyve Halt-eh fom jjrte ned til den lille Fijters
landsby, ihr-or hvert Huö var mirkt og itte mindite
Denn til iin at ie. De sama Dpner var virtelig gode
Venner for hamz thi han shavde kendt alle Bei-verne
lige jra sin Barndom, sog nu, da han var bleven deres
M- W den me med Him- nogen af sine Plig-.
let — ist-, In new dlsje ellers var for
darn. Justin sholdt af at bo iblcmdt de Falk, jom han
kendte unfe. Muligvis var det, jordi han mangledesdærs
liched shjemme, at han blev jaa tneget asfhængiq af Na
boerne og Beboernes Venjkab og Kærligshed Hatt var
neeget aisholdt as jine Somiebsrm ielv om kun sta Cl
Wdene kunde overvinde deres Uvillsie mod at komme
l Kissen, sont sde altid betragtede sont et godt og Inm
qeligt Tillholdsfted for Kvinsderne og for de Mond,
der vare Masche af Mat, san at de ikte kunde viere ened
tlsl at trodje alt MS Vejr ude paa Sten.
GOWJ .
i
O s
Beger for Juleu.
s
40 cent Books kok chilihsen
One syuuble series· Lug-e type. suy
reading-. Many Pietuxes of which soms m
in eoiors·
sturies from the Old Testament
Stoisies from the New Testament
A (Jhild’s Like ok Christ.
Bibli- stories for Ixittle Children.
Pilgrim ’s Progress.
Mother Storjes from the Old Testament
Mothek Stokies from the New Testament
The Story ok the Amerieen Plag
Net. Quentity Priees (esst. Titles only) :
6 Copies or more 30 Cent- euch.
LUTIIVR ZOOK RAE-IT
Celluhsid Bock Merks 11-2 15 inehes with
picture of Dis. Martin Luther nailing his 95
Theses on the door of the Gustle Chureh It
Wittenhcsisg. Also the Erst line ok Luther«s
great Battlp Isymn »Ein feste Burg ist unser -
Gott« in five different languages including
the Dei-ish. Price 5 Cts. Per doz. 50 cts. Pet
100 84350
50 ceat childrea’s Zool-s.
substantially and handaoholy bound. Host
ly las-ge typi- oditions and mostly Musik-M
Miss Toosey’S Mission.
I«a(1die.
.1essi0a’s Pirst Putz-en
’l’s,-(1(J»v’s Button.
The Rtmsy of the Golden EIN-co
Tlm Story of Jesus·
Beautjful Bible «St-01·ies.
Aunt Charlotte’s Bible Stories.
The Tale of Peter Rabbit
Recjtxttions for Boys send Gjrls.
Anderspn’8 Pairy Tales.
Robinson Crassus-I
Titus, a Comkade ok the Gras-.
Not. Quantity Pries- (asst. Titles only) :
6 Copios or more 38 Cent- osclh -
CÄMP WELT
A splpndid story for ohildren and young
people-. Repkint from «’l’he Little Luther-du«
64 pages. 2 Illustrations. Neat and substsntial
board covers. Price 15 Cts. .
species-l Quantity III-loos
25 Copies or more 10 cts. each.
A select Line ok Gift Bonh
at various pure-.
At, 20 sont-:
.Jessiea’s Prayek·
Words of Ilelp for christjan Girlt
The Creatjon Brot-y
At 25 Gent-.
Imitution of Chr-ist«
Steppiug Heavenwavd·
.Iessjca’s Pirst PkayeIH
Christian Livius
At 35 Cum
The Prince of the House ok David.
Pilgrim ’s Progress.
Ton Nights in a Bat- Room.
-Iessica’s Pirat- Prsyed
Blnck Reautzc
lmitkition of Christ.
I«)mngeljt)e.
IIiim’nt-ha.
Ilistmszf of the Reformatiou.
Antohiogmphy of Benj. Frsnkliv.
At 50 Conta
The l-amp1ightek.
The schonberkcotta Pamihn
All ök Gram-.
Äoenksling t» I’t·()mise.
Sookssrs After GO(1.
In the 1)ays of Christ-.
Titus» ia Comrade ok the Oross.
This Wheels ok Time. ,
At 75 sent-s:
ln llis Step8.
Daily Pood for Christi-ins
lmitation of Christ. «
The Prince of the House ok David
Like of Luther-.
The Lampljghten
I’ilgrim’s Progress.
I-0ngkellow’s Poems.
Evangeline·
The sketoh Book.
The Rosary.
Ben Hur.
The sky PiloL
PÄlNT BOOIS
FOR- LITTLI VIII-PRIN
Puthms ’l’uck’S scripture Takt Psint Bock
with pninw included 25 oeots each.
Blnclc Besmity Paint Book 15 deuts
Peter Rabbit Paint Book 25 sent-.
UTTLI Pol-VIII WI
Prnypm for Children. Compjled by W
Birk. 48 pages with many piotnrcm 011 dont
sovle a picture ok the Good shephetä lv
vol-ons. . «
Prio- 15 Cont- ..Pet Dos. U.50.
DAME LIM. VIII-. sollt-,
sich-, seht-.
