ende Kendfkab til de Probletnek, den
muhammedansle Verden stiller Kri
stenheden, flildrer Tilftanden iom
almindelig Uro. Den iilosofiske Op
lssnina as Island der toa fin Ve
gnndelie i Periiem stemslnnder gen
nem Dagbladenes Diskussion-e Der
get-es vel For-leg paa at irelse del
omtumlede Elib ved at koste en Del
as den ganile Ladning over Bord;
men det nvtter ikke Der bar aldriq
Mel fsrt saa stckrke Angreb paa
den ortodokle Mikhammedanisme lom
netvd sra dennes egen Leit.
Da sperger man laa om, bvillet
Hat-b der er for Kristendommem spa
rek den nasvnte Kender ai den mu
bamedanfke Ver-den« at der ikke lan
Mc Tvivl om Udfaldet. Dei er lun
et Spjrgsmaab om det vil indtrcede
nn eller first sent-re
Gud hat over alt aabnet Derene
paa vidt Gab og viit es de Mcend
der findes i Lejren indenfor, at
de er rede til at udlevere sNøglerne
til Fremtiden
Men alt dette stiller den kristne
Mission over for en Opgave, Zwis
store Omgang nævpe nok hat itaaet
den klart tidligere. Der lvdek nn en
krastig Opfokdring fra Missionæs
rerne l de muhatnmedansle Lande
til den lristne Menighed om at gaa
item i Heere-is Krast og bringe de
Foll Frelsens Vudslab, som forgaes
veg leger at finde Fsde for deres
Sirt-le i Koranens tonnne Staller.
Det var i Westasien, at Herrens
Vtigge og Kot-s stod, det var Best
afiens Jord, der dral l)ansBlod, det
var paa Vesiasiens Vierge, han von
drede. Det var ber, han fceldede
Taarer over Jerusalem Paa disse
Lande lwiler bang Øjne endnu. Her
vil han komme igen.
Oel-var her, han sagde: Mig er
given al Magd Og sssnt denne
Mast i tretten Aarhundreder hat
vcevet omtviftet at en Muster-neu
laa er den ille Meint
Spitgsmaalet er nu, vil Guds
M give Herren Westasien tilbage,
ellek stal det fremdeles vcere Mu
dameds Kotietrlqei
Skal Mkehem vedblivende fle
ke Gange om Dagen htre Raubetx
Der er kun een Sud, og Madam
tned et hans Profetf Eilet fkulde
der Mc være en as Sud IaldetMand
ellet Kvlndh der bat-de Nod til at
gaa til Nekta, Jslams Dovedfcklb
ning, og sorlynde den store Konges
Bndstah
Weh Tro, Nessardiqhed on Beken
delse til Full-entwich
eller
Zwei-, den« Liv, den- Gave og
den« Maul.
Nani. 10, 10: Tipi nked Ojektet tror
nmn til Nenn-Winden oa ined
Munde-n bekcnder nmn
tLl Frelse
sJndledningsforedmn til Art-dienst
Enme ved Nord Dakota Kred—
sens Eftemarsnmde i Eid
nek), Montana.)
J dette Striftsted nives et af de
knktfattede, men dog san nendeliq
riae lldsagn, sont konstant-net flere
Siedet i den heilige Sirt-M tiest i
Herrens Taler on Pauli Wem-.
Man Gudsz gode Rand, Heilinajns
den, nu ret nasre imks os og bin-tue
os til at drage Bund med lede nf
, Frelfentz Kilder, nma imn »Jeder
kvmge on stnrke vor-e Hiertek med
de himmelske Rigdonnnek
Troen er Vindeledet nnsllem Mud
us os, den er Kildem boomf alt
Msstenliv ahnet-Wen Tilftoppes Kiis
den, ophtter Zttsmmen at kinde;
blivet Kilden fvag, taber ogiaa
Stummen i Kraft; mndkes Kildem
bliver Strsmmen irren. Paa den
enden Ade maa Kilden finde Af
csb i en Sirt-m ellers tilltoppes
den. Uden Billede: Bekendelfe uden
Tro er llet oq ret Meri; og den
tjener Inn til yderliqere at fierne
Menaesiet im Gus. Men Deo twen
Vesendecfeer djdtdjmt Den er fotn
et Tat uden Ande, det visner funkt
cn smdan Tw san sille bære fee-n
til det store Maul, en selig Eris
hed hos Gut-. Decier hedder det:
»Im oq bekende til Dagenes Ende-'
M os nu first gaa til Kildon og
W befragte den, thi den er
oq inac- doq blive Ragout-elfen til
alt det, fom tilger eiser.
l. Spec-.
Deus Tilblivelfe Den er
ikke medføt Den et en Fragt
cf Guds tzlnnds Mem-heb i et
Mstehierte »Im-en kan kom
me til mig, uden Faderen dmger
W-« M Jesus- oq Paulus sk
qetx Augen san sing »Was er
Mech uden ved den Helliqaand«.
M M et fjdtni Mdet er Web-"
Troen Et faadant Meintesle staat
nden Netfwrdigliedem men beton
aet ai Znnd oa Zlnld for Rind.
Jan maa derior geiifødes, det er,
lian tnaa lau-me iil Troen, for ai
Jan lan iaa iin Fund og Sknld fivr
ladt « thido fkelfl dich-must Pan
lnis und ille Drdet Wenig-Felle E Oele
Iliuinerlirenel, faa ialer Inn til Hien
gasld san ineaet mere isiiieliat am
lelve Sagen neinlsa am den Trd
og det Liv, sont er en Fragt as
Geniedelfen Gan nævner vgan tn«
deliat de :!!-’id:’er, lwonied den vir
ker: Daaben i fielte Kapitel oa
Evanaeliet her i det tiende. Dei
lianer in ndensior nor Opgave i
Tag ndieklsiat at for-handle om
Daaben m Wile Ords Iorkyndelsty
lkønt Paulus, lom laat i Veewet
bar beage tydeliat for Ofe, i vorl
Kapitel ifasr Forlmidellen Da iea
aaar ud fra, at liae faa viatiat,
lom dei er at eie Troem liae laa
viatiai er det at viere klar over,
lmorledes en ·saadan irelfende Tro
iaas. Jnaen mene nn, at ban lan
befidde den frelsende Tro nden ai
vrere dsbi og uden flittig at here
Mndss Ord. Daab alene fkelser kun
de nnmndiae imaa, oa Hørelle alene
freller ingen, fom da kan blive debi.
Gnd bar lelsv lamnienlnnttet Okdet
on Sakramente-me oa del baader et
Meintesle ilde at ville adskille, lwad
Sind liar samnienlnnttei til nor
Kreise-. Vil du Maulet, maa du
nille Vejen, Vil du Zagen, nma du
ville Midlet, vil du over Harten maa
du itiae ombord paa Nibeh tbi
i Eaensind og Selvkloaflab at ville
lvemtne over Atlanteren formaar
du ille Da Verdensbavet, sont du
maa iiaenneni for ai naa Saligl)e
dens Knif, er endnu bredeke og tncre
inldt ai Farer af alle Slaas end;
Atlanletbavet. Da eier du Troemi
iaa ved du Maa, at det var ved
Ordet, ai Helligaanden kaldte den
lebende frem i dii Hierse.
Tkaens Genitand Troen
er ilke noget ubeltemt ivævende nagel
Den hak et ganlle bestemt Holde
Punkt, nemlig Jesus Kristus. Det
var dam, der forlonede Gud med
dia, Sonder, og det var dam, lom
nied sin oa Faderens Aand, Helligs
aanden, ovewandt dit genstridige og
Gange idjerie og befede det ind til
Gut-. Han er den eneste Wellent
mand og Midler mellem Gud og
Menneslet, han er det faldne og for
tabte Mennelles eneste Frellet og
Redningsmand »An der er ikke
nogel andet Navn under Himmelem
ainei iblgndt Menneller, ved hvils
let vi skal blive frelft.« Detie er
ille, sont manae mener, en blot dag
matisl Lærefcetiii1m, men foruden
at det er Wuds Ordg Laste, laa er
del tilliae del troende sdjertes lo
iielisae Erim-ing, Onlirledesi skulde
iea lunde nat-me ntia den lyelliam
belusittet oa uren, locn jea er ira
Hmieditsle iil Fodfaalth ndis oa inde,
otn itlc han ved sln bitte Lidelse og
Ded havde baaret det all samtnen
lot niia oa saaledes vieldia gen
nemdkudt alle Hindrinaer og danet
Vejen for tnig ind til Guds Traue?
Hold ved sham, og du holder Gad;
bliv lios hinn, oa du bor i Red:
lmil has ham, oq dit Hjerte bliver
stille, frimodigt og glad for-trail
ninasfuldt.
Troens Væfeu..,!1ttro paa
Jesus striilusz er at lyengiue og til
Eva-n sont vor Frelseiy laa at vi tut-di
:ndeklig Fortrøflnsina tileginer os
hansJ Forlieneite,« Einer var lille
Last-etwaf Dei er en and Forllarina
af, lmad del er at tra, en aod Be
llrivelfe as Troens Rassen Hen
aivelfe, del er netou Sagen Det
allerfsrste Trer gar, del er at give
fig hcn helt og ifuldt. ewig km no
gen vilIde lige, at det er ifka Kret
ilighedens Natur at give sia ben,
laa et del jo doa iaa, at Tro og
Mliqhed er her uoplsleliat far
enet. Desuden san det vel lade sia
am, at give Ia den far met-;
man llle dar Alcid M, for en, man
ille tret paa; men man alt-er liai
kkse hen til en Mu, man like
dar Ultra til. Den-e gelber da
over-for Herren l iuldeste Maal Den
bange Sie-l tyec ind til hom, og
deabederknnom,asthaanlaqe
imod den aq beholde den fern sitt
sam. Deus-r dette i Forli-status
ill baut Forli-stelle Gan der IM
miq med sit ow, hqu yu ils- stide
miq lea sta, war fes nu Wiss
og atemlos min M wer M
til ham for Mit-a oq Ly. Gan
bar ja lelv sagt, at han like vll Ja
sie den nd, kam kam-net til dam.
om man viel- MWls i Fern-st
nlng udW SM- M Usfelks TM
ens Wesen- Doa er der end-m en
Silv- tltbaau cvoen Ue blot aber
lia heu, den modtaaek OWN- M
ex her M w at stsxmse
U- dans Hpttksksl ts«-»»cs,-H
Iz- eaic Its-· w .».
Vi stoler trngt paa, at denne For
tjeneste ille blioer os ntvgtet Det
var ja netop for saadanne sont tnig,
at lmn aiorde det alt sannnen. »Ha«
tun Esnldbreoet, sont var us intod,
tu tt.talede det til Korset,« »Ha«
er en Fotsonina for note thttden
dtta ist« alone for note, nten nasat
tot Stele Berdens,« oa ban er in
seltt nor ,,Tal:-ntand tut-Z Faderett«.
Lillt dette, Nennen er nJaet tneaet
tnere end en l)lot«’17-’ening eller Att
:.:.telse, sont ttogle holder sor, el
l.sr en blot Otterbevisiinittg i For
stattden Her er en Persons Bewi
nelse til ett Person oa alt dank-.
Eller otn tnan vis, det er Hierte
for Hirt-te Frelseten sktenler tttia
arme sattiae Svnder sit store, ritte
t1arttte Ftelserltferta ntod at ban
faar den lille kolde og nrene Tin
aest, sont sea kalder mit Hier-te
linderlia.t, »at vi er saa sene til at
aøre det Vntte Saliat er det at
faa det ajort Skmtd dig med det,
am dtt ikke allerede hat saaet det
saiort
i Troett: Stede er Hiertet el
Iler Personligltedens Midtpttnkt og
sstyrende Maat »Med Hiertet« tror
Jntan, siaer Apostlen Her nasttnes
’aan"ste vist Hiertet sont Nedssabet
eller tnaaske liaesaa tneaet selve den
ltandlettde Maat Men i det sure
aaasende Vers siaer han udtrntkelig at
«tro i «L1iet«tet«, nentlia, «Tl)i der
sottt du tned ditt Mund bekender
Jesus sont Herre og tror i dit Hjets
te, at Gud opreiste hattt sra de dsde,
da skal du blioe irelst. Det er ikke
Tanteeksperintenter vi besktestiaer os
med her, det er Hiertesaaer, Livsvtes
dier, Salialtedsspøradntaal Bat-tro
en vil altid tierne sknde Sagen-J
Kerne sra sia ved at redncere det
ltele til et Meningsspørgsntaal eller
doa i det ltøjeste et Zpørgsmaah
sont enltver maa asgsrtd sont -han
ttn tatt ttted sin For-stand Men det
te er stik modsat Pauli Standpunkt,
sont so er Troens Standpunkt Hans
eaet Hier-te alt-der as sbellia Jld
Hatt Vil sitt Frelsers Ære og Sag
og han vitl, hvad der salder samtnen
sdermed, sine Medtttenttefkers Frelse.
Mett som hans Hserte er i det, saa
tnaa deres Hjierte være i det, og ikke
blot deres Forstand Hiertet er hel
ler itke det sank-me som Fslelser og
Stemnittger. Mange er saaledes an
lagt, at de ladet det blive dewed.
De er maaste itte strrlig beaavet
tned Forstattd, eller bar dog aldria
saaet den videre skasrpeh tnett de
tomtner let i Stemning, og deres
Fslelser kan let komme i Bevægelse.
Men detes Personligheds Kerne bli
ver nbersrt De saar dersor ikke
Troen med detts Krast i Eie. Naar
Fslelsekne er «l)orte, saa er ogsaa
deres Tro dorte, lwilket noksom vi
ser sia i deres daalige Liv. Satt-dan
tte kan ver-re srontme not til Tiber,
tnedenss de til andre Tider er aldes
les frettttttede for Troens Var-sen,
helst naar det dreier sia otn titttelia
Vindina og eaen FordeL Der er in
aen Kraft til sont virlelig ttoettde
Metntesfer at kampe sia gennetn L«
vets manae Farbold oa Fristelser,
»de tror til en Tid, men salder sra
i Fristelsernes Tid.« Dett bwrende
Kraft manaler. Satt er der iaen
villieittrrke Mennelter, sotn tan win
ae sia selv srettt. De svnes at vasre
faste trok til de sleste Tider De kan
oft-e meaet oa tilsnneladende ndrette
nteget, oa doa bar de aldtig ret ai
vet Herren deres Hierte Netov saas
dan Var Pan-las str stn Ottwettdelse.
Hatt var strengt reliath han var
nidkter for sitte Fasdres Lærdomtne,
oa ban var sri for arove Laster-.
Men det, sont dan troede var Guds
Villte, var bang eaen, detsor svks
sulate han de vie-selig troende, den
sande Gut-s Meniahed, de vtrkelia
tro Bekendeke. Hatt kendte endttu
itte Korset At han var Jsde, me
denö de blev kaldt Kristnh spran
drer itke selve Sagen Man kan godt
baade blive kaldt en Kristen sog solv
kalde sta saaledes da doa vcere sttls
let tom Paulus ssr sitt Otnvendelse.
Bel er Villten det asgtrende i et
Menneskes Gierte og bele Personltgs
ded, mett netop dersor er det saa
sarliat at bilde slg ind, at tnatt vtl
MS Nil-lie, medens matt dog si
Stunden vic sitt egett. Der er tun
et Naad sor saadattne, det er at
komme med Jesus t Getösemaæ
Izvok matt rigttg steter at steer mel
lem Guds Willst og en- saett Pau
lus sandt sit Gabsemane paa Besen
til Dame-stu- Da det, shan W
Gang leerte riqu at the sitt stier
Ie Mk titd Inder Cuds Binse
saa der bin-de bM III-VII W
HÆ sdkvden frelsende Tro. Sau
dlev Korsets Jota-gelb borvaqett
tot M Im tm us Mit-ti- hatt
den IMIW Jesus Med Tuns-,
sie-sc on Mem-: vekxsme Forsmd
ULJjertet N u kuude han ogsaa under
nise andre i den Kunst, tin Guds
Eiland boede i .l)au—«:- lschrie tned en
Klarbed, Jld og Styx-le ban ilke
Mr liavde eset. Lnd Herren eje dit
töjerth Reu, nced alt, bund der bor
i det, san stasnler Inn det Troein
der freiseit
il
Gndrs Gabe til Troer-:
kiiktfærdiabechn
Seer Troen er en Guds Maue,
sont jo alle-rede antydset. »Und-I er
Oiaoen,« bedder det. Men saa streu
ler hau igen Troeu noge1, sont er
uafviseiigt nødveudigt for at blive
srelst, nentlig den Retsasrsdig«l)sed, sum
er as Gub. Den Retsærdigshed knn
hberlen du eller seg eller noget
Menneste selv sorarbejde. Her er
det, at saa mange snrer vild. De
staat og staiuper i det og nteuer, at
de skal sein gore sizs retscerdiae
sur Wid, Iuedeus det er G ud, souc
retsasrdiggør Synderen
Teune Netscerdigbed bar sin K i l
de i Guds evige lVierte Hau er
Fiscrrlighed og i denne sin enige Kast
ligbed beslutter han sra Esviglied as
at aabue en Vej for os, stnldbetmp
aet sont ei er, til duzs at bliue ret
fasrdianiort for bautf »Har! ndnalnte
ois i Kristnis for Nordens Grund
vold blev laut-« Hirn forudssaa Dort
Feld, tnen lian sorudsaa oqsaa, book
ledes ban iaen kunde resse den falds
ne. Gan sna bel, bvad det vilde koste
bam, meu ban besluttede at bringe
Oiieret, sin egen enbaarne Son. As
et iaadant Kwrlisgbedss Dyb er den
Netsasrdiglied chsprunget, sont her er
Tale om, on at al ielvlavet mennes
stelig Retfærdigshed blegner ved Si
den as den, burde viere indlnfende.
Da Gnd saa i ,,Tidens3 Fylde«
qav siu Søn, da laade lmn en urots
kelig Grund for denne sin Ret
Tfasrdinbed til os. Kriitus i sin Men
’nesn-bnvene, sin ein-un Dsd og
Dpstandelse, idet er isirunden Oa»
den Grund kan innen kokle.
At, at vi dog ret leerer at lade
al anden Grund sare. Hvad skulde
-vore Gerninger kunne betyde over
for saadanne væbdiae Guddorngaeb
ninger2 De knuses ou blioer til in
tet, absolut intet. Vil du der-for byns
ge din Retsasrdigbed sor Gud paa
en Grund, sont kan holde, saa bvq
den eudelig itke paa dine Geruins
ners Grund, nien byg den pack Guds
Gerninqer i Kristus; bog den ikle
paa din Person, men byg den spaa
Kristi Person. Jlle en Gang din
Tro, sont dog er ginet osg virlet da
ovlmldt af Gild, duer til Grund
ber. Peter prevede en Gang at bog
ge om ikke sin Retsasrdighed san idoa
sin lldbosldenbed oa Trofastbed vaa
den Grund, tnen du ved -lwordan
det gif, han sornasgtede sin Herre.
Men dersom itte enaang det vilde
aaa sor Peter at bygge lldholdenbed
og Standbastiglied paa egenllirnnd
selv ein denne Grund var Tro on
Kasrliabed til Jesus, livorledesk fini
de vi iqa kunne svove at sbyqne en«
Netsnsrdisshed som skal kunne itaa
for den alvidende og bellsiae Rind,
Paa en saadan løs GrundvoldP Tro
en er ikte ils-I, saa længe den
btnmer paa Kriftns lorn Grund, men
iorlader den denne Grund oq nover
at note sia selv til Grund, san salis
der det bele straks sammen »Den!
Grund, lworpaa ieg byggeL Er
Kriftns on bang Ded, J Jesu Kor
les Skmmer Er stlenss Hvile sod:
Der bar sea sundet Livet, Selv er
sen intet beerd, Hvad Jesus mia
hat aivet, Det ask for Gud mia
last-« Saaeldes sana Paulus Ger
bardt i sin Tid, og saaledes bnsmer
alle troende Hierter til alle Tiber-,
sein um Klarlieden lannt sra er liqe
stor hos dem alle. Men so meve
Klarbed so bedre, helft naar det like
bliver ved Forstnndens Klarhed men
bliver Hier-setz sulde, alade Oberbe
visitina, tiiegnet og iastholdt gen
nem maalle dnreksbt Ersarina. Er:
det ille netop oaiaa med dette fori
Fie, at vi holder laadanne Moder
on strer laadanne Forbandlinqeri
lom i disse Dage? Maatte vi blot;
ret bwidst, suldt oa fast«la-re at
bnaqe vor Retsærdiabed, vor Tro
on vort Saliqbedshaab paa denne
eviae Klippegkundi »Als bar so syn
det, sog dem sattes Æren sra Gud,
oa de bit-ver retsærdlmäort ulori
lkvldt as han- Naade Ved den »For
lssning, lom er i Kristus Jesus,
bvom Oud fremltillede lom Sene
midlet Mandeitoli ved Troen paa
bans Bin-M »An den, lom lkke vib
fte as Sond, bar han glatt tll Spul
ior os, paa det vi l ham ital vorde
retiascdiae lot Gad.« »Um nd al
liam lGudi er J i MS Jesus,
Vom blev vg Visdom sra M, haa
dc Netlwrdinhed og Mino-tells oq
Fortspnlna.« Der er vi ved sdovebs
M Bewer- Vvaner du paq
den Grund, lau er du M oq falls»
sm- pas medi- meu seen-Hi
faa ftyrter hele dän Vygning, og
du bliver knnst i dcns Rainer.
Der udkrwocs kun et, for at du
kan byxme paa denne Urokkclige
Grund, nemlig Hiertets Tr o.
,,Tsl)i det csr med ijrtet, man tror
til Netfmrdik1l1ed.« Jeg synes jea
bører nimm fig(«: »Im vilde ger
m-, men im kan ikkk.« Hvis disk er
Illvory nt du gerne visL san gør dot
te: Vekcnd din Stmd for Gub, læg
dit vantro Hjesrte saubent for ham,
og bcd bam indorligt om at forny
det i Trom. Sau vil du ikke lasnae
komme til at gaa ben i Uvished m
TvivL men han vil gøre bit Hier
te qlad og fri, nwidigt i Trer paa
alle dine Synders Forladelfe ved
Jefu B’lod. Saa bliver ogsaa du
retfærdbq for ham.
(Mere.)
Saxeville, Wis.
L—
Den 19., 20. og 21. Nov. Vor ftoke
Højtidsdoge for St. Johannes d. ev.
lutli. Meniqhed i Saxeville, Wiss-.
Vi bewde Missionsmøde i For-bin
delse med Jndoielfe af vor nne
Krnpt under vor K-irke, fom Me
niabeden bar bngget i Sommer.
Pnftor G. Grill fm Wanpaca,
Wis» og Past. E M. Meler fra
Sidney, Michigan, var iblandt os
og prcodikede for os under Moderne,
og Evangeliets Toner lsd klart og
tydelig til Sjæles Frelfe og til Op
bvgqelse sfor IGettrens Folk· Jeg kon
ikke gengive Prædikerne, men vil
gengive Tekfterne, der blev proediket
over, og laa vil jeg bede chseren
at tage fin Bibel og lcele Skriftstes
deme, og du vil fao Velfignelfe der
af.
Søndag Formiddog var der Hof
messogudstjenefte med Alteraang.
Stedets Præft, H. Niellen ledede Al
tertjenesten, og Past. E. M· Nielsen
sprædikede over Dagens Evangeli-«
um, Matth· 18, 23 — til Enden.
Om Eftermiddagen foregik Jndviels
len of Kirkens Kropt Stedets Prasst
Paftor H. Meler foretog Jndviels
len, men pao Grund of Solv
bryllup i hans Menighed kunde ban
ikke vcere til Stede for Mandaq.
Ved Jndvielsen prædikede Pastor
Melsen over Ovdet i 2 Msosebog 36,
1—-7. ,
Søndag Aften prædikede Past. E.
M. Mellen ud fka Matth. 22, 4«2,
oq til Slutnsing talte han lidt paa
Engelss, da der var en Del til Ste
de, som ikke forftod det danfckeSproa.
Mandag Formiddag prwdikede
Pastor G. Grill ud fra Profeten
Jereniiiis, Kap. 6. OM Efterniid
dagen blev der talt paa Engelfk af
Post. E. M. Nielsen nd fra Mark.
8, l—9, oq Stedets Prasft fluttede
Modet med Ordet Matth. 4, 17.
Om Aftenen prædikede Past. G.
Grill over Matth. 20, 1-——16.
Tirsdag Formiddag lasste Past.
E. M. Vieler ud fra Luk. Kap. 19,
«11. Onc Eftermiddaaen vor der Bor
nequdstfenefte ved Past. G. Grill,
og saa blev der talt et Slutnsingssj
ord af de andre Præfter. Past. E. M.
Niclsen udtalte fin Gliede over at
Unsre iblandt os, ban bar for en
Del Aar fide-n vcrret Menigbedcns
Priest. Vi fona laa til Slutning
Salmen 367 i Konvents Salmeboq,
og vort Missionsmøde sliittees.
Dei vor skønne Dage for Menigi
beben ber i Sareville Herren gav
os et deiliat Befr, saa det var be
bageliqt at komme frem til Herrens
dirs at bsre sdot glade Budfkab fm
hom, der er Syndereg Frelsetn
Herren give i sin Naade, at det
man blivc til Siæles Frelfe og bank
Meniahed til Opbvggelle iblandt
vort Folk paa disse Egnr.
Gud velsigne sit Baer i vor Kir
kel Korr.
De ptmek os tle vater
OCUOKIIU
nasses-no
spat-g Kjøbmsndoa after
May-t- sko. so often
chäelsmtskket pas solan.
I. syst Im « Ohio os»
IUW Ils.
. ·"--··-« V ·—’ I -« s. w » Is Tit-;
« « .. Is- -«-LrJ-!2.«!.. » » .·M..
xL
. IVAJJX
. -,s- :- Iz
-.«H. :«. I
T -’«s-st »Z«
Bekhlchcmssetjcrncn
Udvnlqtc Julcfnlmcr og Sange til Brug ved
Jnlcgndsticncstct og Juletmn
J n di) 01 d: l. Vot11lotnsntsHStjornen hucd Musif). 2. Kom
lud or- uxI Um! Vomij .«’- Et Born er fkidt i Bethlchcsm 4 Glade
Jul, heilige Jul. 5 Julmstm, du or skkm 6 Dejlig or den Him
ist«-I hlmr 7 Verwmmun imsn Gudsrs Englc sama 8 Dct er Jul,
del cr Jul. 9 Don yndigstc Rose or fundcn. 10 Julcn har bragt
velsignet Bud. 11 Her komm-, Jesus, dine stnaa. 12 O Jul vels
kommen von-.
Nrttoptiscr. .
Enkcltekscmplar ...................... s .05
10 Ekscmplarer ...................... .40
20 Eksemplarer ...................... .60
50 Ekscmplarek ...................... 1.00
100 Ekscmplarcr ...................... 1.75
Dauifh Lutheran Publishing Haufe,
Blaity Nebr.
llil De kdbe edler sauget
Dersom De imsker at kobe, Sælge eller dytte Eies
dom i By ekler paa Land, da føler vi os korvisset 0m, at vi
kan være Dem til Tjenestc. Vi bar tlere Sonstige Anleds
ninger i og omkring ved Blair at byde paa.
Bessg eller tilskriv
Rohinson Besitz-. Mai-, liebt-.
Dampskibsbillcttcr
til og fm Europa
mcd
»
Heundinaviun-Amkricms Linien
faas has
Danish Luth. Publ. Home
z Plain Nka.
Nye Bøger.
P. Uauritfenx Vilhclm BirkedaL 12. Hæfte i Scricn
»Danske Masn"d«
Mads Niclsent Vckr modig. En Hilfen til dansk Ung
dom, 99 Zidcr. Emukt Omjlag. ..................
O. P. Ha n s Hi: Stifinderen paa Missionsmarkem David
Livingftones Liv fortolt for Ungdommen, 239 Sider.
J Omslcw
Kund Gjø r u p : Zetkmiaä Drama i 4 After. O. Lohfes
Fox«lng. 168 Zidet Zinuh indbundet
O· Ricard : Pkædikcner til Nil-kennten 1. Del: Vinter og
Baar. 2. Del: Sommer og Høst Begge Dele indb. til
sanmten i folidt fort Vcrlskbind ................... 3.40
DAlell LIMI. PUBL. ll0llsE,
BUML NEM·
-s.-»I «
DIE-? :
. ’ CL
»d
BOXEID GIPT EBOOKS
In these handsome boxechgift books we carry the follow—
jng titl(-s:
Jessioas Pkayety stepping IIoavenward, The Princo ok
the House of David, Ten Nights in a Bat- Room, In Eis stops,
Pilgrims Progress, Black Rock, Black Beauyq scaklet Let
ter, Kopt kot- the Masters Use, Cruoikixjon ok PhiIiDZStronY
Paradise liest, Sketoh Book, thtlo Dame Privat-, Laddie sml
Miss Tooseys Mission.
Our Fries 35 Conts wh, Z tot 31.00.
DÄNISII LUTIL PUBL. EOV8s,«
Bis-ir, Nebr
»My Stein«
En ny Sang med Piano Akkompagncmcnt llndcrlaqt Toki
vaa Engelfk og Tusk. En daan Ovcrfasttclse of Triften lcvcrcs sakr
skilt vcdlagt hvcrt wata Melodien cr arrangmt bnadc for Eopms
no og contraalto Sternan Man bcdcs opgive, lwilken man Inftrp
Ved specielt Arrangement med Udgiveren cr» vi blevet fat i
Stand til herestkr at iaslge den fasrdelcs snmkte og ftemningöfuldo
Sang til halv Pris —- ncmlig 25 Cents.
Dust den findes udsat baade for hsje og lavere Stemmer.
Das-· Luth. Publ. dotie
Blair, Nebr.