Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 6, 1916)
ende Kendfkab til de Probletnek, den muhammedansle Verden stiller Kri stenheden, flildrer Tilftanden iom almindelig Uro. Den iilosofiske Op lssnina as Island der toa fin Ve gnndelie i Periiem stemslnnder gen nem Dagbladenes Diskussion-e Der get-es vel For-leg paa at irelse del omtumlede Elib ved at koste en Del as den ganile Ladning over Bord; men det nvtter ikke Der bar aldriq Mel fsrt saa stckrke Angreb paa den ortodokle Mikhammedanisme lom netvd sra dennes egen Leit. Da sperger man laa om, bvillet Hat-b der er for Kristendommem spa rek den nasvnte Kender ai den mu bamedanfke Ver-den« at der ikke lan Mc Tvivl om Udfaldet. Dei er lun et Spjrgsmaab om det vil indtrcede nn eller first sent-re Gud hat over alt aabnet Derene paa vidt Gab og viit es de Mcend der findes i Lejren indenfor, at de er rede til at udlevere sNøglerne til Fremtiden Men alt dette stiller den kristne Mission over for en Opgave, Zwis store Omgang nævpe nok hat itaaet den klart tidligere. Der lvdek nn en krastig Opfokdring fra Missionæs rerne l de muhatnmedansle Lande til den lristne Menighed om at gaa item i Heere-is Krast og bringe de Foll Frelsens Vudslab, som forgaes veg leger at finde Fsde for deres Sirt-le i Koranens tonnne Staller. Det var i Westasien, at Herrens Vtigge og Kot-s stod, det var Best afiens Jord, der dral l)ansBlod, det var paa Vesiasiens Vierge, han von drede. Det var ber, han fceldede Taarer over Jerusalem Paa disse Lande lwiler bang Øjne endnu. Her vil han komme igen. Oel-var her, han sagde: Mig er given al Magd Og sssnt denne Mast i tretten Aarhundreder hat vcevet omtviftet at en Muster-neu laa er den ille Meint Spitgsmaalet er nu, vil Guds M give Herren Westasien tilbage, ellek stal det fremdeles vcere Mu dameds Kotietrlqei Skal Mkehem vedblivende fle ke Gange om Dagen htre Raubetx Der er kun een Sud, og Madam tned et hans Profetf Eilet fkulde der Mc være en as Sud IaldetMand ellet Kvlndh der bat-de Nod til at gaa til Nekta, Jslams Dovedfcklb ning, og sorlynde den store Konges Bndstah Weh Tro, Nessardiqhed on Beken delse til Full-entwich eller Zwei-, den« Liv, den- Gave og den« Maul. Nani. 10, 10: Tipi nked Ojektet tror nmn til Nenn-Winden oa ined Munde-n bekcnder nmn tLl Frelse sJndledningsforedmn til Art-dienst Enme ved Nord Dakota Kred— sens Eftemarsnmde i Eid nek), Montana.) J dette Striftsted nives et af de knktfattede, men dog san nendeliq riae lldsagn, sont konstant-net flere Siedet i den heilige Sirt-M tiest i Herrens Taler on Pauli Wem-. Man Gudsz gode Rand, Heilinajns den, nu ret nasre imks os og bin-tue os til at drage Bund med lede nf , Frelfentz Kilder, nma imn »Jeder kvmge on stnrke vor-e Hiertek med de himmelske Rigdonnnek Troen er Vindeledet nnsllem Mud us os, den er Kildem boomf alt Msstenliv ahnet-Wen Tilftoppes Kiis den, ophtter Zttsmmen at kinde; blivet Kilden fvag, taber ogiaa Stummen i Kraft; mndkes Kildem bliver Strsmmen irren. Paa den enden Ade maa Kilden finde Af csb i en Sirt-m ellers tilltoppes den. Uden Billede: Bekendelfe uden Tro er llet oq ret Meri; og den tjener Inn til yderliqere at fierne Menaesiet im Gus. Men Deo twen Vesendecfeer djdtdjmt Den er fotn et Tat uden Ande, det visner funkt cn smdan Tw san sille bære fee-n til det store Maul, en selig Eris hed hos Gut-. Decier hedder det: »Im oq bekende til Dagenes Ende-' M os nu first gaa til Kildon og W befragte den, thi den er oq inac- doq blive Ragout-elfen til alt det, fom tilger eiser. l. Spec-. Deus Tilblivelfe Den er ikke medføt Den et en Fragt cf Guds tzlnnds Mem-heb i et Mstehierte »Im-en kan kom me til mig, uden Faderen dmger W-« M Jesus- oq Paulus sk qetx Augen san sing »Was er Mech uden ved den Helliqaand«. M M et fjdtni Mdet er Web-" Troen Et faadant Meintesle staat nden Netfwrdigliedem men beton aet ai Znnd oa Zlnld for Rind. Jan maa derior geiifødes, det er, lian tnaa lau-me iil Troen, for ai Jan lan iaa iin Fund og Sknld fivr ladt « thido fkelfl dich-must Pan lnis und ille Drdet Wenig-Felle E Oele Iliuinerlirenel, faa ialer Inn til Hien gasld san ineaet mere isiiieliat am lelve Sagen neinlsa am den Trd og det Liv, sont er en Fragt as Geniedelfen Gan nævner vgan tn« deliat de :!!-’id:’er, lwonied den vir ker: Daaben i fielte Kapitel oa Evanaeliet her i det tiende. Dei lianer in ndensior nor Opgave i Tag ndieklsiat at for-handle om Daaben m Wile Ords Iorkyndelsty lkønt Paulus, lom laat i Veewet bar beage tydeliat for Ofe, i vorl Kapitel ifasr Forlmidellen Da iea aaar ud fra, at liae faa viatiat, lom dei er at eie Troem liae laa viatiai er det at viere klar over, lmorledes en ·saadan irelfende Tro iaas. Jnaen mene nn, at ban lan befidde den frelsende Tro nden ai vrere dsbi og uden flittig at here Mndss Ord. Daab alene fkelser kun de nnmndiae imaa, oa Hørelle alene freller ingen, fom da kan blive debi. Gnd bar lelsv lamnienlnnttet Okdet on Sakramente-me oa del baader et Meintesle ilde at ville adskille, lwad Sind liar samnienlnnttei til nor Kreise-. Vil du Maulet, maa du nille Vejen, Vil du Zagen, nma du ville Midlet, vil du over Harten maa du itiae ombord paa Nibeh tbi i Eaensind og Selvkloaflab at ville lvemtne over Atlanteren formaar du ille Da Verdensbavet, sont du maa iiaenneni for ai naa Saligl)e dens Knif, er endnu bredeke og tncre inldt ai Farer af alle Slaas end; Atlanletbavet. Da eier du Troemi iaa ved du Maa, at det var ved Ordet, ai Helligaanden kaldte den lebende frem i dii Hierse. Tkaens Genitand Troen er ilke noget ubeltemt ivævende nagel Den hak et ganlle bestemt Holde Punkt, nemlig Jesus Kristus. Det var dam, der forlonede Gud med dia, Sonder, og det var dam, lom nied sin oa Faderens Aand, Helligs aanden, ovewandt dit genstridige og Gange idjerie og befede det ind til Gut-. Han er den eneste Wellent mand og Midler mellem Gud og Menneslet, han er det faldne og for tabte Mennelles eneste Frellet og Redningsmand »An der er ikke nogel andet Navn under Himmelem ainei iblgndt Menneller, ved hvils let vi skal blive frelft.« Detie er ille, sont manae mener, en blot dag matisl Lærefcetiii1m, men foruden at det er Wuds Ordg Laste, laa er del tilliae del troende sdjertes lo iielisae Erim-ing, Onlirledesi skulde iea lunde nat-me ntia den lyelliam belusittet oa uren, locn jea er ira Hmieditsle iil Fodfaalth ndis oa inde, otn itlc han ved sln bitte Lidelse og Ded havde baaret det all samtnen lot niia oa saaledes vieldia gen nemdkudt alle Hindrinaer og danet Vejen for tnig ind til Guds Traue? Hold ved sham, og du holder Gad; bliv lios hinn, oa du bor i Red: lmil has ham, oq dit Hjerte bliver stille, frimodigt og glad for-trail ninasfuldt. Troens Væfeu..,!1ttro paa Jesus striilusz er at lyengiue og til Eva-n sont vor Frelseiy laa at vi tut-di :ndeklig Fortrøflnsina tileginer os hansJ Forlieneite,« Einer var lille Last-etwaf Dei er en and Forllarina af, lmad del er at tra, en aod Be llrivelfe as Troens Rassen Hen aivelfe, del er netou Sagen Det allerfsrste Trer gar, del er at give fig hcn helt og ifuldt. ewig km no gen vilIde lige, at det er ifka Kret ilighedens Natur at give sia ben, laa et del jo doa iaa, at Tro og Mliqhed er her uoplsleliat far enet. Desuden san det vel lade sia am, at give Ia den far met-; man llle dar Alcid M, for en, man ille tret paa; men man alt-er liai kkse hen til en Mu, man like dar Ultra til. Den-e gelber da over-for Herren l iuldeste Maal Den bange Sie-l tyec ind til hom, og deabederknnom,asthaanlaqe imod den aq beholde den fern sitt sam. Deus-r dette i Forli-status ill baut Forli-stelle Gan der IM miq med sit ow, hqu yu ils- stide miq lea sta, war fes nu Wiss og atemlos min M wer M til ham for Mit-a oq Ly. Gan bar ja lelv sagt, at han like vll Ja sie den nd, kam kam-net til dam. om man viel- MWls i Fern-st nlng udW SM- M Usfelks TM ens Wesen- Doa er der end-m en Silv- tltbaau cvoen Ue blot aber lia heu, den modtaaek OWN- M ex her M w at stsxmse U- dans Hpttksksl ts«-»»cs,-H Iz- eaic Its-· w .». Vi stoler trngt paa, at denne For tjeneste ille blioer os ntvgtet Det var ja netop for saadanne sont tnig, at lmn aiorde det alt sannnen. »Ha« tun Esnldbreoet, sont var us intod, tu tt.talede det til Korset,« »Ha« er en Fotsonina for note thttden dtta ist« alone for note, nten nasat tot Stele Berdens,« oa ban er in seltt nor ,,Tal:-ntand tut-Z Faderett«. Lillt dette, Nennen er nJaet tneaet tnere end en l)lot«’17-’ening eller Att :.:.telse, sont ttogle holder sor, el l.sr en blot Otterbevisiinittg i For stattden Her er en Persons Bewi nelse til ett Person oa alt dank-. Eller otn tnan vis, det er Hierte for Hirt-te Frelseten sktenler tttia arme sattiae Svnder sit store, ritte t1arttte Ftelserltferta ntod at ban faar den lille kolde og nrene Tin aest, sont sea kalder mit Hier-te linderlia.t, »at vi er saa sene til at aøre det Vntte Saliat er det at faa det ajort Skmtd dig med det, am dtt ikke allerede hat saaet det saiort i Troett: Stede er Hiertet el Iler Personligltedens Midtpttnkt og sstyrende Maat »Med Hiertet« tror Jntan, siaer Apostlen Her nasttnes ’aan"ste vist Hiertet sont Nedssabet eller tnaaske liaesaa tneaet selve den ltandlettde Maat Men i det sure aaasende Vers siaer han udtrntkelig at «tro i «L1iet«tet«, nentlia, «Tl)i der sottt du tned ditt Mund bekender Jesus sont Herre og tror i dit Hjets te, at Gud opreiste hattt sra de dsde, da skal du blioe irelst. Det er ikke Tanteeksperintenter vi besktestiaer os med her, det er Hiertesaaer, Livsvtes dier, Salialtedsspøradntaal Bat-tro en vil altid tierne sknde Sagen-J Kerne sra sia ved at redncere det ltele til et Meningsspørgsntaal eller doa i det ltøjeste et Zpørgsmaah sont enltver maa asgsrtd sont -han ttn tatt ttted sin For-stand Men det te er stik modsat Pauli Standpunkt, sont so er Troens Standpunkt Hans eaet Hier-te alt-der as sbellia Jld Hatt Vil sitt Frelsers Ære og Sag og han vitl, hvad der salder samtnen sdermed, sine Medtttenttefkers Frelse. Mett som hans Hserte er i det, saa tnaa deres Hjierte være i det, og ikke blot deres Forstand Hiertet er hel ler itke det sank-me som Fslelser og Stemnittger. Mange er saaledes an lagt, at de ladet det blive dewed. De er maaste itte strrlig beaavet tned Forstattd, eller bar dog aldria saaet den videre skasrpeh tnett de tomtner let i Stemning, og deres Fslelser kan let komme i Bevægelse. Men detes Personligheds Kerne bli ver nbersrt De saar dersor ikke Troen med detts Krast i Eie. Naar Fslelsekne er «l)orte, saa er ogsaa deres Tro dorte, lwilket noksom vi ser sia i deres daalige Liv. Satt-dan tte kan ver-re srontme not til Tiber, tnedenss de til andre Tider er aldes les frettttttede for Troens Var-sen, helst naar det dreier sia otn titttelia Vindina og eaen FordeL Der er in aen Kraft til sont virlelig ttoettde Metntesfer at kampe sia gennetn L« vets manae Farbold oa Fristelser, »de tror til en Tid, men salder sra i Fristelsernes Tid.« Dett bwrende Kraft manaler. Satt er der iaen villieittrrke Mennelter, sotn tan win ae sia selv srettt. De svnes at vasre faste trok til de sleste Tider De kan oft-e meaet oa tilsnneladende ndrette nteget, oa doa bar de aldtig ret ai vet Herren deres Hierte Netov saas dan Var Pan-las str stn Ottwettdelse. Hatt var strengt reliath han var nidkter for sitte Fasdres Lærdomtne, oa ban var sri for arove Laster-. Men det, sont dan troede var Guds Villte, var bang eaen, detsor svks sulate han de vie-selig troende, den sande Gut-s Meniahed, de vtrkelia tro Bekendeke. Hatt kendte endttu itte Korset At han var Jsde, me denö de blev kaldt Kristnh spran drer itke selve Sagen Man kan godt baade blive kaldt en Kristen sog solv kalde sta saaledes da doa vcere sttls let tom Paulus ssr sitt Otnvendelse. Bel er Villten det asgtrende i et Menneskes Gierte og bele Personltgs ded, mett netop dersor er det saa sarliat at bilde slg ind, at tnatt vtl MS Nil-lie, medens matt dog si Stunden vic sitt egett. Der er tun et Naad sor saadattne, det er at komme med Jesus t Getösemaæ Izvok matt rigttg steter at steer mel lem Guds Willst og en- saett Pau lus sandt sit Gabsemane paa Besen til Dame-stu- Da det, shan W Gang leerte riqu at the sitt stier Ie Mk titd Inder Cuds Binse saa der bin-de bM III-VII W HÆ sdkvden frelsende Tro. Sau dlev Korsets Jota-gelb borvaqett tot M Im tm us Mit-ti- hatt den IMIW Jesus Med Tuns-, sie-sc on Mem-: vekxsme Forsmd ULJjertet N u kuude han ogsaa under nise andre i den Kunst, tin Guds Eiland boede i .l)au—«:- lschrie tned en Klarbed, Jld og Styx-le ban ilke Mr liavde eset. Lnd Herren eje dit töjerth Reu, nced alt, bund der bor i det, san stasnler Inn det Troein der freiseit il Gndrs Gabe til Troer-: kiiktfærdiabechn Seer Troen er en Guds Maue, sont jo alle-rede antydset. »Und-I er Oiaoen,« bedder det. Men saa streu ler hau igen Troeu noge1, sont er uafviseiigt nødveudigt for at blive srelst, nentlig den Retsasrsdig«l)sed, sum er as Gub. Den Retsærdigshed knn hberlen du eller seg eller noget Menneste selv sorarbejde. Her er det, at saa mange snrer vild. De staat og staiuper i det og nteuer, at de skal sein gore sizs retscerdiae sur Wid, Iuedeus det er G ud, souc retsasrdiggør Synderen Teune Netscerdigbed bar sin K i l de i Guds evige lVierte Hau er Fiscrrlighed og i denne sin enige Kast ligbed beslutter han sra Esviglied as at aabue en Vej for os, stnldbetmp aet sont ei er, til duzs at bliue ret fasrdianiort for bautf »Har! ndnalnte ois i Kristnis for Nordens Grund vold blev laut-« Hirn forudssaa Dort Feld, tnen lian sorudsaa oqsaa, book ledes ban iaen kunde resse den falds ne. Gan sna bel, bvad det vilde koste bam, meu ban besluttede at bringe Oiieret, sin egen enbaarne Son. As et iaadant Kwrlisgbedss Dyb er den Netsasrdiglied chsprunget, sont her er Tale om, on at al ielvlavet mennes stelig Retfærdigshed blegner ved Si den as den, burde viere indlnfende. Da Gnd saa i ,,Tidens3 Fylde« qav siu Søn, da laade lmn en urots kelig Grund for denne sin Ret Tfasrdinbed til os. Kriitus i sin Men ’nesn-bnvene, sin ein-un Dsd og Dpstandelse, idet er isirunden Oa» den Grund kan innen kokle. At, at vi dog ret leerer at lade al anden Grund sare. Hvad skulde -vore Gerninger kunne betyde over for saadanne væbdiae Guddorngaeb ninger2 De knuses ou blioer til in tet, absolut intet. Vil du der-for byns ge din Retsasrdigbed sor Gud paa en Grund, sont kan holde, saa bvq den eudelig itke paa dine Geruins ners Grund, nien byg den pack Guds Gerninqer i Kristus; bog den ikle paa din Person, men byg den spaa Kristi Person. Jlle en Gang din Tro, sont dog er ginet osg virlet da ovlmldt af Gild, duer til Grund ber. Peter prevede en Gang at bog ge om ikke sin Retsasrdighed san idoa sin lldbosldenbed oa Trofastbed vaa den Grund, tnen du ved -lwordan det gif, han sornasgtede sin Herre. Men dersom itte enaang det vilde aaa sor Peter at bygge lldholdenbed og Standbastiglied paa egenllirnnd selv ein denne Grund var Tro on Kasrliabed til Jesus, livorledesk fini de vi iqa kunne svove at sbyqne en« Netsnsrdisshed som skal kunne itaa for den alvidende og bellsiae Rind, Paa en saadan løs GrundvoldP Tro en er ikte ils-I, saa længe den btnmer paa Kriftns lorn Grund, men iorlader den denne Grund oq nover at note sia selv til Grund, san salis der det bele straks sammen »Den! Grund, lworpaa ieg byggeL Er Kriftns on bang Ded, J Jesu Kor les Skmmer Er stlenss Hvile sod: Der bar sea sundet Livet, Selv er sen intet beerd, Hvad Jesus mia hat aivet, Det ask for Gud mia last-« Saaeldes sana Paulus Ger bardt i sin Tid, og saaledes bnsmer alle troende Hierter til alle Tiber-, sein um Klarlieden lannt sra er liqe stor hos dem alle. Men so meve Klarbed so bedre, helft naar det like bliver ved Forstnndens Klarhed men bliver Hier-setz sulde, alade Oberbe visitina, tiiegnet og iastholdt gen nem maalle dnreksbt Ersarina. Er: det ille netop oaiaa med dette fori Fie, at vi holder laadanne Moder on strer laadanne Forbandlinqeri lom i disse Dage? Maatte vi blot; ret bwidst, suldt oa fast«la-re at bnaqe vor Retsærdiabed, vor Tro on vort Saliqbedshaab paa denne eviae Klippegkundi »Als bar so syn det, sog dem sattes Æren sra Gud, oa de bit-ver retsærdlmäort ulori lkvldt as han- Naade Ved den »For lssning, lom er i Kristus Jesus, bvom Oud fremltillede lom Sene midlet Mandeitoli ved Troen paa bans Bin-M »An den, lom lkke vib fte as Sond, bar han glatt tll Spul ior os, paa det vi l ham ital vorde retiascdiae lot Gad.« »Um nd al liam lGudi er J i MS Jesus, Vom blev vg Visdom sra M, haa dc Netlwrdinhed og Mino-tells oq Fortspnlna.« Der er vi ved sdovebs M Bewer- Vvaner du paq den Grund, lau er du M oq falls» sm- pas medi- meu seen-Hi faa ftyrter hele dän Vygning, og du bliver knnst i dcns Rainer. Der udkrwocs kun et, for at du kan byxme paa denne Urokkclige Grund, nemlig Hiertets Tr o. ,,Tsl)i det csr med ijrtet, man tror til Netfmrdik1l1ed.« Jeg synes jea bører nimm fig(«: »Im vilde ger m-, men im kan ikkk.« Hvis disk er Illvory nt du gerne visL san gør dot te: Vekcnd din Stmd for Gub, læg dit vantro Hjesrte saubent for ham, og bcd bam indorligt om at forny det i Trom. Sau vil du ikke lasnae komme til at gaa ben i Uvished m TvivL men han vil gøre bit Hier te qlad og fri, nwidigt i Trer paa alle dine Synders Forladelfe ved Jefu B’lod. Saa bliver ogsaa du retfærdbq for ham. (Mere.) Saxeville, Wis. L— Den 19., 20. og 21. Nov. Vor ftoke Højtidsdoge for St. Johannes d. ev. lutli. Meniqhed i Saxeville, Wiss-. Vi bewde Missionsmøde i For-bin delse med Jndoielfe af vor nne Krnpt under vor K-irke, fom Me niabeden bar bngget i Sommer. Pnftor G. Grill fm Wanpaca, Wis» og Past. E M. Meler fra Sidney, Michigan, var iblandt os og prcodikede for os under Moderne, og Evangeliets Toner lsd klart og tydelig til Sjæles Frelfe og til Op bvgqelse sfor IGettrens Folk· Jeg kon ikke gengive Prædikerne, men vil gengive Tekfterne, der blev proediket over, og laa vil jeg bede chseren at tage fin Bibel og lcele Skriftstes deme, og du vil fao Velfignelfe der af. Søndag Formiddog var der Hof messogudstjenefte med Alteraang. Stedets Præft, H. Niellen ledede Al tertjenesten, og Past. E. M· Nielsen sprædikede over Dagens Evangeli-« um, Matth· 18, 23 — til Enden. Om Eftermiddagen foregik Jndviels len of Kirkens Kropt Stedets Prasst Paftor H. Meler foretog Jndviels len, men pao Grund of Solv bryllup i hans Menighed kunde ban ikke vcere til Stede for Mandaq. Ved Jndvielsen prædikede Pastor Melsen over Ovdet i 2 Msosebog 36, 1—-7. , Søndag Aften prædikede Past. E. M. Mellen ud fka Matth. 22, 4«2, oq til Slutnsing talte han lidt paa Engelss, da der var en Del til Ste de, som ikke forftod det danfckeSproa. Mandag Formiddag prwdikede Pastor G. Grill ud fra Profeten Jereniiiis, Kap. 6. OM Efterniid dagen blev der talt paa Engelfk af Post. E. M. Nielsen nd fra Mark. 8, l—9, oq Stedets Prasft fluttede Modet med Ordet Matth. 4, 17. Om Aftenen prædikede Past. G. Grill over Matth. 20, 1-——16. Tirsdag Formiddag lasste Past. E. M. Vieler ud fra Luk. Kap. 19, «11. Onc Eftermiddaaen vor der Bor nequdstfenefte ved Past. G. Grill, og saa blev der talt et Slutnsingssj ord af de andre Præfter. Past. E. M. Niclsen udtalte fin Gliede over at Unsre iblandt os, ban bar for en Del Aar fide-n vcrret Menigbedcns Priest. Vi fona laa til Slutning Salmen 367 i Konvents Salmeboq, og vort Missionsmøde sliittees. Dei vor skønne Dage for Menigi beben ber i Sareville Herren gav os et deiliat Befr, saa det var be bageliqt at komme frem til Herrens dirs at bsre sdot glade Budfkab fm hom, der er Syndereg Frelsetn Herren give i sin Naade, at det man blivc til Siæles Frelfe og bank Meniahed til Opbvggelle iblandt vort Folk paa disse Egnr. Gud velsigne sit Baer i vor Kir kel Korr. De ptmek os tle vater OCUOKIIU nasses-no spat-g Kjøbmsndoa after May-t- sko. so often chäelsmtskket pas solan. I. syst Im « Ohio os» IUW Ils. . ·"--··-« V ·—’ I -« s. w » Is Tit-; « « .. Is- -«-LrJ-!2.«!.. » » .·M.. xL . IVAJJX . -,s- :- Iz -.«H. :«. I T -’«s-st »Z« Bekhlchcmssetjcrncn Udvnlqtc Julcfnlmcr og Sange til Brug ved Jnlcgndsticncstct og Juletmn J n di) 01 d: l. Vot11lotnsntsHStjornen hucd Musif). 2. Kom lud or- uxI Um! Vomij .«’- Et Born er fkidt i Bethlchcsm 4 Glade Jul, heilige Jul. 5 Julmstm, du or skkm 6 Dejlig or den Him ist«-I hlmr 7 Verwmmun imsn Gudsrs Englc sama 8 Dct er Jul, del cr Jul. 9 Don yndigstc Rose or fundcn. 10 Julcn har bragt velsignet Bud. 11 Her komm-, Jesus, dine stnaa. 12 O Jul vels kommen von-. Nrttoptiscr. . Enkcltekscmplar ...................... s .05 10 Ekscmplarer ...................... .40 20 Eksemplarer ...................... .60 50 Ekscmplarek ...................... 1.00 100 Ekscmplarcr ...................... 1.75 Dauifh Lutheran Publishing Haufe, Blaity Nebr. llil De kdbe edler sauget Dersom De imsker at kobe, Sælge eller dytte Eies dom i By ekler paa Land, da føler vi os korvisset 0m, at vi kan være Dem til Tjenestc. Vi bar tlere Sonstige Anleds ninger i og omkring ved Blair at byde paa. Bessg eller tilskriv Rohinson Besitz-. Mai-, liebt-. Dampskibsbillcttcr til og fm Europa mcd » Heundinaviun-Amkricms Linien faas has Danish Luth. Publ. Home z Plain Nka. Nye Bøger. P. Uauritfenx Vilhclm BirkedaL 12. Hæfte i Scricn »Danske Masn"d« Mads Niclsent Vckr modig. En Hilfen til dansk Ung dom, 99 Zidcr. Emukt Omjlag. .................. O. P. Ha n s Hi: Stifinderen paa Missionsmarkem David Livingftones Liv fortolt for Ungdommen, 239 Sider. J Omslcw Kund Gjø r u p : Zetkmiaä Drama i 4 After. O. Lohfes Fox«lng. 168 Zidet Zinuh indbundet O· Ricard : Pkædikcner til Nil-kennten 1. Del: Vinter og Baar. 2. Del: Sommer og Høst Begge Dele indb. til sanmten i folidt fort Vcrlskbind ................... 3.40 DAlell LIMI. PUBL. ll0llsE, BUML NEM· -s.-»I « DIE-? : . ’ CL »d BOXEID GIPT EBOOKS In these handsome boxechgift books we carry the follow— jng titl(-s: Jessioas Pkayety stepping IIoavenward, The Princo ok the House of David, Ten Nights in a Bat- Room, In Eis stops, Pilgrims Progress, Black Rock, Black Beauyq scaklet Let ter, Kopt kot- the Masters Use, Cruoikixjon ok PhiIiDZStronY Paradise liest, Sketoh Book, thtlo Dame Privat-, Laddie sml Miss Tooseys Mission. Our Fries 35 Conts wh, Z tot 31.00. DÄNISII LUTIL PUBL. EOV8s,« Bis-ir, Nebr »My Stein« En ny Sang med Piano Akkompagncmcnt llndcrlaqt Toki vaa Engelfk og Tusk. En daan Ovcrfasttclse of Triften lcvcrcs sakr skilt vcdlagt hvcrt wata Melodien cr arrangmt bnadc for Eopms no og contraalto Sternan Man bcdcs opgive, lwilken man Inftrp Ved specielt Arrangement med Udgiveren cr» vi blevet fat i Stand til herestkr at iaslge den fasrdelcs snmkte og ftemningöfuldo Sang til halv Pris —- ncmlig 25 Cents. Dust den findes udsat baade for hsje og lavere Stemmer. Das-· Luth. Publ. dotie Blair, Nebr.
