Hinsides de merke Bande.
En Fortællsing af A. L. O. E.
Ovetiat af R. B.
(Fottiat.)
»O det vilde vasre forsærdeligt for os,« ndsbrw
Deborckh, -,«havde di blot hth Mod til at getre, lioad
der var kigtigtl og dog er jeg bange -fdr, livis vi attei
oplevede noget lignende, at jeg aldrig tut-de give Op
lyssningey san kimde have til Folge, at en Mond blind
dienen-« . -
En Tokn i Kødet bringet ofte et Mennefke Mr
mere til Gudx en Zorn i Sanwittigheden fjerner Men
nesket fra Guid- Den iørste man hast-es med Taalmos
digt)ed, den fidfle maa drages nd, ellers bulner Saa
ret·
Lasseren vil nn kunne idtte den Wenn-gelie, lyvors
med Sestrene Vanister let-sie Osmr Coldstkedms Be
kendelie.
»Der er dog noget gddt ved den ftakkels Son
dek,« benmsrkede den asldste, Jena bar Mod til at be
tende Sandheden Maasse han begik Udaaden under
itor Dnliidfelse og bar angret den lige fiden, han be
gik den«
»Don lmr qjdrt livad non lande, ior at ione For
tiden,« fande Tebdmli, idet lntn terrede iine Øjncx
»Im lirnnesz ein-r at vide, vlnmd de ville donnne den
staklels Mond til. De vil ddg ncrppe licenge hani."
»Du kan jo se, at en Kommission er sendt til
Dover for at holde Feielmr,'« benmsrtede Vetsy, idet
lnm peqede pcm Artitlen »Debomli, bin-de vi ikte
nu gaa lien og fdktælle alt, hvad vi ved?«
»Im twnkte netop det saninie,« udbrød stakkels
Mbomll »Vi bar itle liaft Fred, iiden vi ftiulte denne
frygtelige Vegiventied, on nn vil dort Vidnesbnrd itke
lot-darinne, at et Menneste blivet tiwngt.«
«Tenne Mk. Colditream man tin-te en lnrdeklig
og lamvittighedssnld Mand,« beinærkede Vetsy, »ja-a
trot, vi niaa gaa hen og betende alting, stsnt det vil
blive en foricrtdelig Overvindelse for es.«
De stattels Sesstre msdte i Rette-m deres Hoveder
dar bsjede, vg deres Ansiater bedaskkede med Blei-. Det
tog ydsnygt og stille inmd den Vebkejdelse, sein den hsje
Domnier tildelte dem:
,,Mine Daniek,'« saqde nan, »He bar stinkt Kendsi
getninger og fsqt nt norre Retiirrdtghedem men De
maa vide, at den, iom skjnler en andens Forbrydelse,
bliver delagtin i Mienerningem den som stiulek Mor
deren for Netfætdigheden, dliver betragtet som med
sknldig i Forbrydelsen-« '
Dct var en Ist-it lot Sein-ene, da de t)-rte, at
Eoldstream ikte ffnlde innige-R Hans Forbrydelse var
uns-verlaut, da han liadde ftinilligt anqivet iig sen-;
der-for var hans Sag nein-ist til en mild Dom. linder
retning blev iendt til Unvemententet i Jndien, at
Walter Maulys Morden stnlde transporteres til den
ncknneite Forbmderkoloni og tilbringe Reiten ai fine
dage- det.
28. Kapitel
. Domain-.
Dankt til at tilbringc Reiten oi sit Lin paa An
dern-Lerne, til et Steh, sont de indisdte i Indien
beiuwnede .,-dinsidcs-J di- nissrle Vandc«, dct var lig en
underiordifl HullU book-lieu Forlirydelsernoo raadne
Monter, Oele Hinduitansz jliiuch lasteinlde Etrøinnic
ndtønito fixi, lwor Islilabist beitod nf Morbler cller
Tom-, et Eli-d iur tiennneliae Forbrydelicn lichem i
Helmschs Region-et For Osmr nai- dctte mer end en
DodsIdoiI(. En snadan Foknisning var Tod for den lis
vendc-, for en, loin endnn ilte liavdis inldt LIU Ilnr og
maaslcs flnlde levc der i -l» Anr, nmnsth ilhsngcrin
Hvillc inhztclinc Folger licwch is lialut Elllinntszi nan
vogtet Lidenlkab haft for Oscakl Da han nmdtog den
endeliae Dom, stod det klart for hom, hvillcn nendelig
Elcsndiqlusd lmn tnwde beredt liq selv.
Det samtne- «Slib, som bragte Als-stellen oin Os
carg Zlasbncn bunte agan ist Bei-b fra hans Sois
geriiidc, Jiilic Thom. Det var adrecsiekct til liain
lelv. Hnn beklagt-de Oscat meget, mon hun bad lmin
indstnsndigt illc at lade sin ullnldikic Hustru dele Von-I
Skmbne. Hendes dyrcborc Esstek ikulde altid finde et
Die-n du«-J tscnda Und Ja vcndcs tilbimcl til England,
og pktv at gliscnmc Fortidcm llnsv hun.
»Ja, lud lnsndc gleinnns iniq — den nun-www
Forbwderenl Ouorfor flnlde «l)cndes nich Liv ade
lEgcxcsZP Im stiller itlc at crindrcs i niin nabnc
Grav!« Da med de Drdz »Du giorde bedst i at iere
lom din Bester Alten« raste Lcmr IInsvet til Nin
Halm-.
Med tmwfyldte Oer og tin-d Arnnsnc om iin
Hubbonds Galg, fvakcde Ja med Nuttis Ord: »Sig
Me. at jeg stal tot-lade dis, ellek afftaa fra at fslge
dis: thi hvsr du gaarihen, derben vil jeg gan, og twor
du -dsr, der vil «jeg oglaa ds.« De lidltc Okd udaande
des i et Sul
»Min elskede, du hat ikte Ttlladelle til at fslgc
en lowift.« sagt-e Odem-, tdet hqn mwpe var i Stand
ttl at W lin Sternum
»Im vll faa den, fes vil iaa den,« rawbte Jo.
Cellens Die aabnedes· Scutteren Dom for at
bringe Zangen et Maltid. Jo ffltq at hun maatte
forlade Stedet, lyoor hun var tndelukket med lln LEC
tefcelle. Gentagende: »Im vtl have den, jeg vil have
den, jeg vil ilte vende tilbage uden den,« ljb hun —
mslten fle — nedad den lange Gang, ligelom en
Ingl, der flipper nd al Saaten. so havde næsten ikke
W- Oder tung en Vogt hun havde kam-et paa. Iwa
ten, den hemmellge Mdiel for, at Dommen lunde bli
ve M Mdom Befriet for denne Frost, for
mndledes den melden til M. can er stiller, han
-We Otv et stellt. Ja geatog for for llg lett-,
da hun forlod det mitle, Ihm-le Freugleh »Hei-ten
san endnu give ham lyllellq, ifor mig er det en Mc
at wette lslse W«
»Mei. coldsttreaml« udbred Gut-ernstem W
haft hilfst M Jo, fpm bqn tiebliklellg hovde SM
lendt, «er M mullgh at De juster at gaa til Kolonls
erne, we alle Wiss-Kerne er laa ubchagellge?«
»Im its-der mls lkle om sonnt-welche; leg hat
Inn eel M, eeu Gunst at udbede mig, at Indatte
M miu Miete-Ile- sos san ine, De vn ins at
,,Frue, jeg agter Dekes Hengivenhedx jeg sympa
tiseter med Dei-es Sorg; jeg kan ikke asslaa Der-es
Von-« sagde Guvernsren beweget
Ja maatte ikke vende tilbage i den tawelige Be
fotdring, som ventede paa heade, hun vilde gekne und
gaa al Pragt og Glimmer; thi nu, da hendes Aus-g
ning var tbwilget, iaa Ja klart, at bendks Ztilling
var — en Fanges Hain-u. En elegant Vogu tilbødes
til Bennttelie, on answer Officer i Guvernskens Fslge
vilde fsle sig fmigrcst ved at ledlage bende Ja takkede
Gut-ernsten for al hans Vcnliglted, og det var med et
Lettelsens Sul, at bun cndelig befandt sig paa Vejcn
til Missionasrens Has, «l)-vor hun i den lange For
ncdrelfcns Tid liavde et roliat Hieni
Mislioncrrcns Huftru niadtog hende paa Veran
daen. Mrs. sLeofan imde ligefom det sorige Cal
kutta, hart om Mr. Caldstkeams Dom. Hun tog den
trætte, unge Kone i link modcrligc Arme.
»O, let-te Mrs. Leosam jvq bar saa meget, o faa
meget at twnke paa og at udfsre,« fagde Jo. «ch
trasngisr til at siddc stille som Maria« men jeg maa
arbeij sont Martin Jkg bar faa tut-get at kqbe og
Ochse-, at jeg næppcs kan faa Tid til at bei-ge "min
Mund i Morgen.«
«qu vil gøre Jndkøb, og ieg vil spalte,« sagde
den qodlijcrtedc Dame. »De«bc·l)øvcr knn at give mig
en Liste over, lmad De trænger til-«
Ja modtag Tilbudet med Tak. Hun gav sig ilke
Tid til at lage tin Hat af, slønt lmn var trin og varmz
mcn lqu sktev straks Listen. Mys. Leofan faa vpaa Li
sten over bendcs Skuldw
»Mit kwre Varu, en Æske med Farver og en
Palle med Kortpapir!« lasste hun smed Forundrings
« »Ja, min Oscar maler fmuktz lian kan trænge
til Adsprcdelfe. Jst-g tager agfaa hans Flsjte med.
All lmn bar iklc rørt den siden vokt Bryllupl«
»Da hat glomt en Waterproof til Dem selv, da
De jo nu aaar til et Sied, hvor der er megen Taas
ge,« sagde Mrs. iLeolan. »Es-ne Mrs. Coldsttream,
jcg maa revidcke Der-es Liste, lige saa vel som jeg vil
udiøre Teres Kommissioner.«
29. Kapitel.
Tritt
Zaainart Ja Tbavde sorladt Fasngseleh gav Os
car ester for den Anast, sont ban nasppe kunde blive
Hern- over i liendes Rast-verteilt Den ulykkeliqe Fan
ge lod Moden staa urørt oa vandrede op og ned i det
sncwre Nun-, hvori l)an var indelukketx Hwnderne var
foldede, og bans Aussiat var vendt imod Himlen med
et Fortvinlelseniz Udtml i Øjet
,,.i«min«:« Mnsrke er sat naa Inin!« stennede ban,
»lia Kain er im bleven en omvankende paa Jorden.
Lin Kain matter jeg: «Mjn Straf er størm end jea
skan lbasre den.« Er det Synd at bede onl, sat denne
Elendinlsed ilke maa vare ret lasnge7 Er det Synd at
bønialde inn, snart at blive befriet for det som er vasrre
end Ægnptensks Trældom, iwortil min Ondskab bar
braut mig, oq lnmrtil W vasaa bar sørt lnin kirre,
nshsldiae Huftr11?«
Ten nventede Lyd as Fodtrin i Kam-Worein Lnden
as Nøalem sont bleso drejet om i Laner paa hans
Celledør, standsede Fonan i Gans Vetmatninger: thi
det var uswdvanligt, at nagen kom paa denne Tid as
Dimen. Den tunge jembeslaaede Der aabnedes, og
Slntteren viste sig sor at indlade en Mand, niedens
klnn selv trat sia tilbage
»Lawrence!«
«Min Vent«
Den tot-te Hiler belv udnekslet, og Kapelle-neu
og Fanqen ornfavnede l)inanden, sein Bredre omsavner
llinandem naak de venter aldrig at se binanden mere i
dennc Ver-den
J nonle Minntter talte de ikke Dscar brød fsrst
Tand-beden
».(dvorledcks kom De her-den —- til mit Icenqsel?«
spukgte ban.
»Im kunde ikke blive hersta,« var Kapellanens
Svan »Im maatte se min Ven endnu engang.«
»Di· talder miq Wen-« sagde Oscar merkt
»Ve» s-- ja, Broder,« svarede Kapellanen
»De glemmer, iworsok sjeg er sher,« sagde Formen
»Nei, jeg glemmet illa J De er ber, sordi De
bavde Mod til at bekende Deres Bis-da sokdi De sokes
tat-l Ztrasien on Foragt for Æren oa Vellevnet, sordi
De tnrde rive det beste Øje nd. Coldftrean1, sortrvder
De, at De bar bekendt?«
»Nej!« var det saste Ssvar. «Hellere vil jeq lide
al Werden-J Elendialted end at være stilt sra niin Rind,
hvillet jeg hak prsvet.«
»Da ere vi Bredre i Kristus,« sagde Kapellanen
«Ere vi ikle begae Syndere, stelste as Naade7«
Latvrences Komme var soc Oscar det samme,
socn en Dril toldt Band er for den, soIn er ved at d
as Tit-it
Vennerne satte sig og talte længe samtnen. Os
cak talte mere srimodigt om sin Sorg til Kavellanem
end han hewde gjort til Jo. Latvkence tog aprigtig Del
deri, og Thon braate desuden Trist. Kapellanen talte om
Davids Anger og am Peters Bod. Han talte ovains
dein, sont var salden saa .dybt, og dog blev Livets
Band tilbudt hende as hom, som maatte d- for at er
hvewe det. Blw ikke denne Kvinde en Mission-Er svr
lit eget Falk. Var Mc David den, sont begyndte at bygi
qe Miet? Levede ikke Peter som en Apostel og ds
de svm en Mart-ori«
»Und kan oasaa have Dir-beide for Dein, endoasaa
paa Siedet soc Detes Fokvisnina,« sagde Lawrences
»Den-en spsrqer Me: »Das du sont-et imod mig?«
men han siaeu Elfter du miq?« De can give samme
Spa- som Peters«
»Ja, det Last jeg,« soarede Ottok
«Da hat De, Mut sttlt sta Fædreland og Ben
nei-1 dog ·et Ojem oa en Feder i Himmslen.«
Ester nogsle Minutters sthed sei-de Oscar ts
vende: »Trot- De, at det vilde date syndiqt qg for-malte
llgt end-m enqana atnyde Herren-s Nadvetes«
,Miemedet set min Reise til halb-tin var
at stattqu am De vilde nvde Mdveren,« sagde
Nat-.
» Dei dicke IM missen Ost-: Trist,« sagde Evid
fffkkksml »W , L M Bd udeW miq der
Fængfelsavtoriteterne lagde ingen Hindringer i
Vejem de Mde hele Tiden behansdlet deres Sange
Oenligt. Den følgende Morgen blev den fkusmle Celle
forvandlet til et Kapel. Oder det uhpvlede Vord, spaa
hvilket de fertige Fanger havde indgravet deres Nav
ne, fpredtes nu en pletfri, hvid Dag· For-an det knæ
lede Oscar med sin Huftru og med Missionasrens Fa
milie. Det var en højtidelig, hellig Tjeneste. Oscar fel
te, at det var en Velsignelse, endogsaa for en Syn-der,
fom han var. Velfignet er den, hvis Overtrwdelfer er
forladnc, og hsvig Synder er Malta Velfignet er den
Mand, som Herren ikke tilregner nagen Synd.
ZOteFkapiteL
Reisen.
Vort, bort over de store Bande; Farvel, et langt,
et sidste Farvel til den civiliserede Verden. Coldi
streams bavde taget Afsted med Lawrenee De følte, at
de vel aldrig paa denne Side Graden skulde se hinan
den niere, men at de vilde niodes hinsidess Binden
syldte Sejlene, og Stisbet ouggede Pao Bølgerne SI
eniti Ploslem Zulean glinirnde Lys poa Vandet og FI
lelsen as tun at have den dloa Himmel over sig, und
lod itke at gøre sin Jndflydelse greldende paa Colds
streatns. En let Rodme bedasttede Oscorg blege, tynde
Kinder, og Jus niørke Øjne lyste ligesom af Gliede
»Det er yndigt alter ot Unsre nde paa Bølgerne,«
sagde hun; lidt ejter tilsøjede lum: «Disse saaloldte
tnørle Bande er vidunderligt blaa.«
Der vor flere Fanaer om Vord, tnen der var in
gen Forliindelse intellem dein og Coldstreatns paa
Grund of den Moengde forslellige Diolekter, sont der
finde-:- i det stote Indien« Der var imidlertid en Mond
ssra Virma og en Kuinde sra Vengalen Jo havde
leert meget os den sidstes Zprog nnder sit Ophold i
Kaltntta
Birmaneren betragtede med Forundring den sksns
ne, nnge Kvinde, der, ligesoxn han se1v, var fowist til
AndamsØerne Okscar harte Monden sige: »Jeg gad
vide, lxvad ondt lsnn lJar gjort? lnin ser ikte ud som
en as oore.«
»Damen bar jntet ondt gsort,« sagde Ost-ar, »l)un
gaar med i Landslygtighed, sordi hun itte vil forlade
sin Ægtesaslle.« «
»Min Drengs Moder var ikke saaledes,« bemcerkes
de Monden nted et tungsindigt SiniL ,,l)un vilde al
drig folge niig over de niørke Bande, skønt det er ben
des Elyld, at jeg koni i al denne Elendighed.«
»Hvad bar De gjort?« spnrgte Ost-ems, som be
mærtede, at Monden gerne vilde tale.
»Es! Kisltring as en Muselinand trat III-tret bort
sra niin Søns Moder. Zeg sao det, og stat nkin Knie
i hasti. Men «l)an døde ikte deros,« tilsøjede Birmanes
ren·
»Er De ikke glod over, at lsan ikke døde?« sspnrgs
te Osten-.
,,Nej,« var det kolde Svar. »Im vilde lige saa
gerne lyænges, soni at sendes over de nun-le Vondes
Deksom noget lignende hasndte mig en Gang til, eil
de jeg gore det sannne igen.«
Jo var gaaet hen til Kvindem som sad i sin snav
sede Dragt samtnenkrsben Poa Dækket. Hun var et
Villede naa haobløs Fortvivlelse Ja prøvede paa at
for-klare sia poa Vengalsk, men Kvinden sorstod ben
des blide, vindende Bevægelser Bedre end Zprooet
Endelig saa winden op paa hende, og Jo opfattede
folgende af hendes Tale:
»«.Nornenes Fader elskede mig ikke Han ønskede
sig en Zon, men vi Rande tun Pigerl Den mindfte var
nieget lille: jea kunde basre lsende i en Haand.. Jeg
bavde innen Natian til l)ende; den lille var sao ma
ger, at man lunde tscelle hendes Ribben Hnn skreg
Dog on Nat. Den lilles Fader blev vred, fordi hun
stren; non sonde, at han vilde koste lpende i Ganges.
Da sasnkede jeo hende ned i Vandet; og et Sahib saa
det og ooergav mig til Politiet.«
»Hvor sorseetdeligtl« udbrsd Jo. idet hun uvils
taarligt trat sig tilbage, ,,hvorledes knnde De dog slaa
den lille Pige?«
»Im sloa bende ikte, seg lagde hende tun tdl
.Svile,« iaode Kvindenn som var aldeles uvidende ons
at hun havde begaaet Synd.
Ja talte lasnge med ssin Æatesielle, som hovde
haft sen lang Somtale nied Virmaneren
»Im-gen as dissestakkels Stabninaer bar nogen
Folelse ai, thvor afftyelige setess Forbmdelser er,« be
mærtede Osscatx For Monden var det en Æressag;
Keinden syntes itte, at det var orusomt at standse et
staktelss nvelkomment Varus Jamren·«
»L, Osear, dersom saasdanne bliver vort Sel
stab i Londslyatinlied, da ligaer der et start, et herligt
Akbesde foran dig.«
Coldstreani havde haft den samme Taute- Var
det -mnliqt, at sGud virteliat vilde føre en, som bavde
vist sin nvasrdia til hans Rande, til en Plads, hvor
der var Arbejde for hom, mere nyttigt Arbejde, end
han noan Sinde for bavde ndsørt Coldstreams on
vendte mmen as deres Tid til at undervise de to For
binden-, og Ordets Sasd syntes at sfalde i den gode
Fort-bund som var bljdgjort ved Sorgen.
Starken Lachmy som var tkaadt i Støvet as
lin Ægtesælle og truet ved Legender om dæmoniske
Afgsuder, tlyngede sig til Kastlighedens Religion. Bir
maneren toa tmod Sand-heben og glædede »sig ved at
here-, at der fandtesz en, som vilde være hans Ven, om
oasaa Ver-den baode for-kostet Entn. Dette var ikke alt.
Colditreonis iandt oillige Tiltnirere i Søfolkene om
Vord, som aldrig for havde shørt Tale om en «Frelser.
Kaptajnem en plump, hasderlig Englænder, betragtede
forbovset den sttlle og alvorliae Gerning, som sor
vandlede hans Skib til et sejlende Bethel.
« »Im sorstaar We, hvorledes Deres Liv er kom
met til at ende i en Straffekoloni,«s bemcerkede Kaptajn
Paerge til Coldstrseam da de mødtes Witwen sor,
de naaelde Land. »Jet- synes, at jeg bar en Bands
om Bord«
»De hat en, som er bragt op fra lavere Dybder
end Jena« var Mars Spar.
»Gut) give, at sjeg ikke maa elske hende over alle
Sing, dg at jeg Mo maa miste Gende for tidltgt,«
tænkte Evldstremm »Ihun er alt, hvad der er letmet
mtkj her paa Jorden.«
, . sie-two
. .
Bøger kor Julen..
W
LITTBRÄTIJR OC POBSKBLLICT.
Alle indbunchm
l'. l-3111-itson: Danske Mænd, I—X 82.50
Ingemann: Eventyr og Poktællinger .. .80
st. St. Bljcher.- Udvalgte Noveller . 3.00
Gen-it Ethik-: Gøngebjivdingen ........ 1.25
Il. C. Andersons Eventyr ............ 1·50
Hall ()iiine: Du Kristen .............. 1.00
Jaek London: Naar Naturen kialdek ·. .50
L. Buddes Portiulsingek .............. 1.00
Waltor scott: Lepgens Dattek ........ .60
Isonise M. Alcott: Polly ............ .50
Juli. Icwach Udvalgte skrjkter ...... .60
Guldschmidt: Ravnen ................ .60
Osteqsgnnrdx Tygcs Brahcs ............ .60
A. C. «l’hykegod: Udvalgte Port-Ell .. .80
(’m-1 Ilansenc bandsmænd .......... 1.00
Palndan Myillers Poetiske Skriktek i
Udvalxx ........................... 4.50
Danmmsks Land .................... 2.75
Not-disk Konversationsleksikon» 1——6. 12.00
Thoksøez Vort Aarhnndredes Historie 2.00
P. Mnnchs Verdenshistorie, 1—2 4·10
Puder Unset Glyksburg ............. 1.50
III-!
Portællinger og skildtingor
mod Illustrationer at Maske Kummers
Redigeret ak
Gauner Boxberg,
sek. for K.P.U.M.
Pris i smukt Omslag 50 Cents.
IN OOD JULECÄVB
til othvert cis-ask Burg
er
EN INDBVNDBN MRCÄNC U
»BØK-NBBLADIT" .
Paa Lage-r have-s nu Aar-ganzem 1912,
1913,1914 og 1915 i indbunden stand; Prisen
pic Tat-gnug et som kølgerz
Kiitstcmnerot .. . .......... 80J75
I smukt og soljdt Vælskbind.. . I·25
IUMMPTER:
Julostjernen 1916 .................... .50
Jnlogtsaucn 1916 .. .................. .5(I
Almamtklcen »Det nye Aar« 1917 ...... .20
sÆRLICT FOR BØZN
Pilgrimsvandringen (kortalt for Bis-rn) 00130
Drenge og Drenge .................. ·50
Pigisbyikn sog Pigebøkn .............. .50
Ikkmse til mine Børn kra det helligo
Land ............................ Iso
Ved Skiftende Belysniug ............ .L0"
En 1i11e Missionshistorie (Ussing) .40
Ikarnesmil ........................... 25
Jossieas fcsirste Bøn ................ LIE
Pire Fortiollinger .................. .25
Pmd pan Jord ...» ................. ..25,-.
En Juledrejse ....................... .20
Elsas Julcfekje ..................... .15
llmrfms gmsdek destemoder ........ .15
Jnlofortnsllinger for Bis-m .......... .10«
Jessieas Biin (I PapirsomslaY ...... MU
Uden Ilsender (l P81)it-somslq-g) ...... .10M
Jnlebog km- Bøm, I .................. .10
Partipriser opgives pas korlangcnels.
JULIBVD
til
UNCE 00 OW
Julebog sms Iljpmmene, 143 sider almitk
deljg Zog-format lndbundet 1 smuskt og solicit
shiktingsbind med passende Porsiringer og
Titel i Guld.
Imlpholder csn ophyggelig Betragtnjug, et
Pat Dis-te og st- AIItal kuktcs og IIkngoru Jule
f()1·tnlljng(-1·. Bogen egner sig udmu1k»i. ssxw
MIIIlcganc
Pris 50 Gent-. .
s ceut Books for chiltlkeu.
.Bible storios toch in siwplo Lang-asso,
printed in Ists-o type and with illustrctious tu
colon Titles as follow-: «
Faun-ite- Biblp Stories.
Bililis Parables.
Pinsimles nnd Miracles.
New Testament Naktsatives. 7
Chjldren of the- Bast
Pavurito Stokies of 01(1.
Gospel stories.
Gomcs Unto Me
Storjes ok Jesus.
New Testament Stoffes. v -
Net. Quantity Pries- (asst. Titles only) :
12 tot 50 cito-, 25 tot- 90 Cis-» 100 for ZEIT (
i
10 cent Zool-s for chilckkeu.
Pathos Tut-MS soripturo set-tos- Lsrss i
type, full Pages oolor plans-. Titles s- tollowu j
’l’hr- Prmäikzal son
’l’h(s sowem
The Gen-I shephssril
This VineyanL
Mart-jage of the Rings son·
etc-« etc.
Not. Quantity Pries- (a-sst. Title-s only) :
12 copies M dont-. . «
25 copies or more 7 Conts mu. "
-L .- -.—--—. .
vmxsn Lust-U wish sont-, «(
nun-, ask-.
« si
H L
,«"«,
«- M