Des-der heku
Bot Guds äer bestaar cuindelig.
(Ef. 40, 8.)
Det tcdie Bud.
—
Ill.
Lader og give Agt paa nvers
andre, saa vi upjlannner Uner
andrc til Kcrrtighed og goo-:
Gernmger og ikte jurladc nor
egen Forsamling sont naglc
have for SM, tnen fornmnc
lwerandre. Hebr. 10, Its-»Ah
Dei var ikke vor Hensjgt at stri
ve mere angaaende det trcdie Vndz
men det Paatrænger fig med ftrdsc
stjtre Styx-ke, at vi bør have en
Betragtnjng om M n d 5 t j c n c 5 t e
og Sandugsfkolc med.
Nogen bestemt ernim euer
Form for Nitdcstjenene sein Zøn
bogen sindcr Vi ikkks j not nn-: Tis
ftomente, Hvad finde-r in da i den
Retning?
Jo, forst findet vi, UNan Ich
efter den gamlc Paqtcs Mudsänkii
Skik gik i Znnnzxogen kua Sabba
teme og leerte Folk der. Es Mk.
I, 21 og swrlig Unk. »l, :;1: »Da
han kom ned til Kapernaunn un Vn
iGalilasa, og lmrte dem paa Sab
baterne:« incl. »mus. I, Hi.
Og bllns Diskiple fnthu OFan
plet: Ap. G. 18, 4 lasset Ui am
Paulus-: »Mvn non nuldt Eamtaler
isSynagogen bver Zabbat og nvcrs
bwifte baade Jøder ug »Hu-kenn«
smL 17, 2.
Og at det var tmer Sabbat, Jo
v der-ne kom samtnen i Zwame for
der i Fællesskad at børe Gnds Ord,
det fremgaak tydeligt as An G.
15, 21: »Wie-fes har fra gammel
Tid i hver By MenncskeL fom
pmdikede bunt, idet han ovlirses
hver Zählt-at i Synagogerne.«
Altioa — baade Herren og non-J
Disckple benyttede sig af Jodernes
ngentlige Hviledag til hellige,guds—
tjenstlige Sammenkomfter.
Dernæst lcogger vi Mærke til,
hwd der sigeö i SUP. G. 2. Kap»
42 og 46. Vers, at de troende i
Jerusalem holdt fast ved Apoftlenes
Lære og Samfundet, Brudets Bryi
dekse og Binnerne, og at de hvet
Dag vedholdende og endrægtigt kom(
i Helligdommen og Ist-d Brjdetj
W.
Dette fidste knytter fig ille sm
lis til Sol-baten og end mindre
til Sjndagem men det viser til
Meld, hvor rigt de forste Krist
nes Lin var paa gudstjenstlige
Sammenkomfter og Undewisning i
W Ord.
Og faa mOer vi det Ord af
Mkceersbrevets Forfatter, som er
Mikrt oven over. Dr· Skat Nir
dam« bemerke-r vertil: »Um et
Wliq at forstaa em, at de mente
at have nok i at deltage i »den jts
MI- Tempeltjeneste (Ap. G. 2, 46;
U- Soff) vg derfmc ikke brld sig
M den kristne MenighedsFov
samlinger i W, hvot de tw
M bog netop havde Lejlighed til
It formt-ne hverandre.«
Ort-eh sont her er werfat med
WMIAM«, betydet nærmest det
at komme samtnen aller Saum-n
komst; det piser altho, at de Krist
ne hat-de egne Sammenkoms
ster,ogdefotmanestililleat
Its-staune elle- at holde sig fra dis
Det M intet om Degen, paa
W ditfe Sammmkomster fandt
M: meu vi paqvkste sidft, at de
W M var begyndt at kom.
"MWdenfltfieDaå i Ugen.
II W her Ndere auf-re, hvad
M M (f. 165 e. KL) si
II.
Bssn og Rydelse aj den hellige Rad
vere, og ligesaa ojfer dct fig, at nag
tet der intet Lovbud Fort-lau derom,
bleo dct snart almindeligt at hol
de Metnghedens jaslleii gudgitjencsts
lige Zannnenkoxnster ocn Zondngi
gen.
Tot fannnc gaslder endnu. Tor
jorlsligger intct Vud yoekken km
Herren selo euer hang- Apostlc an
gnacnde drinne-J offentlige Gndss
tjcncstcg Form ellcr anpigl)ed.dllccn
vi hat den ældgamle kristne Ovi
ledag, Sand-ang sont en nndcrljg
skøn Gnds Gove, og vi got vcl
i at anvende dct ganclc Bud paa
den kotn den i Hn at du holder
den hellig, og i at tage den nytcsstas
nientljgc Formaning til Vierte —
blns ikke borte fra eders eg ncs
Zammcnkomsterl
Og nden at kritiseke andre Kir
kefamfund vll vi fige og havde at
oi intet Eteds findet en itønnerc
Cllcr rigere Form for Gudstjencsten
end i vor lutherske dritte; der er
ikke overdrevcn Eckennmjtjeneste el
ler RitualiSMC og den knodsattc
decrlighed undgaas ogjaa.
·Vor gudstjenstlige Form leder
sckrlig ukd de faste Evangeliei Eujstels
og LesktieiTekftek til en rig His
relse og Betragtning as
G n di- L- rd, lwad der ved Sidcn
af Menjghedssangen er Hovedsagen
i den alnnndeligc Gndstjenefte
De formulerede Bannen-, sum gi
Der dien enkelte Lejlighed til at be
de med, bar ogsaa jin Bewdning,
ligesaa den dobbelte Betydning,
(den aposlolifkc og den aronitiske).
Adnnnjitrationen af Daab og
Nadvere i vor lutherske Kikke er li
geledes fasrdcles fkøn
Skulde vi kritifere noget ved
vote offentlige Sammentomster, san
vilde det blive, at Præsten fom Re
gel er alt for meset lntter
Mund, og Menigsheden for meget
lutter sØkr. Det, som Hebt-wet
brevets Forfotter siger »men sor
maner hverandte« kendes altjor lidt,
ligesaa det »i al Visdom at tiltale
lwerandre med Salmet, Lovfange og
wandelige Vi«set.« Aandelige Livs
ytringer Xendes for lidt.
Sag var det Sindagsskw
le n. Under vore Forhold maa dens
Gewinn regnes med til Wledagens
Helligholdelsr.
Dei et et stort Privilegium
Statss og Folkekitker weder-, at de
hat Religionsandervisnisng i Hvers
daggfkvlenf san Bsmenes Stadt-gö
sanemetckomstek san geres til Bie
negusdstjeneste
Men — der fordres tun af Has
lzoldete, at de sindes tw, altfaa as
os i den Gen-Hemde, at vi findes tro
i Wien as den Anledning, di
hur.
Vi lau sitte nndvceve Unders
visningen i vore Bstns Sin
daqssqmmekckomfter. Wien
am has es IOSM M keifte
lig Kundskabs Meddeleli
se. Mens—velatnmke—den
lau da Van tigtig sodt fullqu
med at Wehe Birne-net Germ;
ic- Vers-Im stillt-Its Mk vå
Majas meddeles i den nett
IQQ Im bät-er den et ktsfMt
Nil-del til at paavirke W
M.
Magen et oq bliver angeo
Mde Bunde Wien-stets os Spu
dagssiolm bqade vokM og Bei-us
Wssmnmenkomsteh at de
Olivetbenyttet
DetvaeenslemSkitiOlpostlei
net M, at non-le forlod ellet ble
botte fra deres Mc Wmlinqer
ellet Smnmenkomster, oq det er det
odmivotltid Determslem
M, at lade M fpkfsmme Stu
dosWen. »
Mod er der Muekfe c bei
IIW i riqelig at W Ovi
Wn M W M is
M — -
To Dtdsfalv blaudt mm
Priester
·I.
J Juli Maaned d. A. djde vor
gamle Pastor Jens Pedetsen i Ros
kklde. J ,,Datrfkeren« for 6. Sept.
var offentliggjort en Strivelse fra
den afdsde, i hvilken han udtalte
det Ønske, at man Me vil strive
noget efter shcms W hans »Bitt
sombed i Umerikckc Leg stal afhob
demig staatkommepaatvættaf
Orts-Mie; mendahemikke fort-y
dtr. at han« Sack«-helfe VII-er em
Mt- mit ieg Musik«-te III-We
Brod fra Wtor Ind. S. Lind, »for—
iig i Amerika fra 1876 til 1912.
Hertijennne var han gift de iidfte
2 zllar og Z Maaneder. Han var sog
og ivag i lasngere Tid efter to Ope
rationer, nien blev kærligt plejet
ai sin Huftru.
Begrauelsen iaudt Sted paa Graai
brødre Knie-ward Roskilde, d. l.
Llnnuit sil. lxgk J Kapellet ved
den sinnst bloniscerimnkkede Kiste
kalte sørft Paitor Plum, Pririt ved
Tonkrirkem hierteligt over l. Tim.
Z, 1:3: »Im de, sum tjene oel i Me
nighedem de hanc sig felv en god
Vej og erhverve sig stor Frimodigs
hed i Traen Paa Krismz Jesus-U
linorefter undertegnede (altsaa Pa
ster Lind) bragte en Hilscn og Taf
sra Amerika til den sande Fredsz
Vndlnrrer med eret Jokr 16, 353t
»Dein- liar ien talet til eder, Paa
Iet J slnlle imve Fred i Iiiig. s
Werden skulle J lnwe Trcrngiel;
inen Unsrer Eriniodige, jeg bar over
onndet Werden-«
Ved Graden bragte Paitok Hans
ien fra Et. Jorgensbjerg Menighed
en lijerteiig Taf ior Arbeidet her
lizemnie
J Kavellet blev folgende Salmer
immetx »Im leiser on ued bvor
lasnae Inldtrosst —— ,Tirnk, naar en
qanq den Taaae er iorsvunden«
og »Fred til Vod iar bittert
Zaun«: ved Grauen: »Krisi stod
M Of DHM.«
Zaa langt Brevet For-vol Past.
J. Pederkem eg Tat iar dit Ar
bejde ogiaa gennem ,,Kirkebladet«,
Inn-J Nedaltør du var i en Aar
række
Il.
D. 23. Juli d. A. døde Pajtor
Frederik Christian Jensen Mille-r
i Seattle, Wash. Han blen begra
vet 7d. 25 Juli s. Z. Aidsde var
ssdl d. U. Mai 1844 i Ziaarup
Daa Fyn Han var Seminarjst ira
Danmark —- formodentliqt fra
Ekaarusp Seminariunr Han finde-«
rede ogiaa ved der ,,ZHeborg-Reis
merike Justitut«. J 1801 kam ban
til Amerika og,blen en Tid Basle
rer hos den danfke Prasst C. L.i
Clauer, Et. Ansaar. Jan-a· Ter
fta kom ban paa Angsburgg Semi
narinm, lworfra ban blev qradueret
i 1883 oq blev iamme Aar erdi
neret af Post, Himme. Han virfedej
meaet mellem Standincmr i Eber
burn og Marrifan Countier, Minn.
Paa Grund af foageligt Oel-;
bred iorlod Paftor Miller med finl
Familie Minnesota og rejste i 1897;
Vest paa, hvok han hat boet sideu.(
J de fsrste Aar derusde, Ivede han;
noget Misstansarbejde, men maattel
apgive det, da hans Øjne blev me-:
qet daarllge; en Tid var han nasstenl
blind. Swt vtev dog bem, sqaj
han i Eine sisdste Aar runde baadel
lasse og skrive. i
Den Z. Sept. 1874 blev afdtde
gift med ssin efterlevende Hain-m der
er fsdt i Tellemarken i Vorge, og
kam til Amerika fom 9aarigt Baru.
De havde i deres Ægtefcab 10 Birn,
hvoraf det yngste er 14 Aar.
Past. Miller. der oprindelig var
Prcrit i den norsbdanfte Konse
renre, var ikke med at danne Kit
Iesamfmtdet 1884, men blev aptaget
i det sei-ere· Gan tilhsrte den sor
Kirke fra dens Vegyndelse Han
vat en kærlig Mand, men noget
tilbageholdende Undertegnede hat
kun været kaum-en med ham ved et
Distristsmsde i Wert Lea Ess
Der aflaade hau sslgende Bekendeli
se, iom senere var offentliggjort i
Kittel-ladet:
Mäntimetsastindtilnmoa
Grunde-I dettil er, «at mirs Mund
Im meet its-Mich im der her ve
MS
?
z .
III T
Zssp «.
EZEEZZE
Or
i
III
Z
szrsgk
jeg tjene hom, stsnt jeg merkey at
Djmlen fcetter an wo miß oq vil
have mig bort.«
Der foreligger kun faa —- om
nogen offentliggsjorte Præditenet el
ler Afljandlinqer of Past. Viller
Kon væte, han ikke havde Lyst til
at fysle med skriftligt Arbede Men
han hat efterladt fig et ganske be
tydeligt Antal Sange, der bitter
Vidnesbyrd om, «at deres Forfatter
sod inde mcd gode Evner til at
strive findean ch stal meddele
et Var af disse: ·
O, misk Gad, hvok time ital jeg
libe
inden jeg faar mere Vierter-if
O, kwor lerngc ital jeg saadan stri
de?
Herre, hjælp mig, styrk min svoge
Tro!
Synden voldec mig ftor Sorg og
Smerte,
daglig trykter den mig merk ned,
dagligt gnckver den saa paa mit
Hierw,
at jeg aldrig findet nogen Frei-.
Vil jeg bede, saa er Satan fcerdig
med sin Lsgn og vil indbilde mig,
at jeg netop nu er helt uværdig
til at ttasde stem i Bsn for dis.
Dog- jeg ved ju- at 1eg her poa
Jst-den
hele Tiden fjre man den Stridz
men, du Gndl sum er min Frelser
vordem
giv mig Mit til dig at iwlte Lib.
Da bli’r Striden ej saa haard at
W
thi befejket hat du Die-Werts Magi;
Bu, o Gub, kan Syndelysten W
pe
Saxans Mast et jo dig under-tagt
Dekfor, Herre, vil jeg paa dig
html-e,
staa mig bi, min kæte Frelfekmand;
lad mig ej fotgæves til dig raube,
Iære Jesus, du jo hjælpe lap.
O i f
Stille og uset gaak Doch omlking
her iblandt Menneilevrimlen
for at udftte den Geming, ljan iil
paalagt af Horn-n i Himlmn
Taaret og Von, Tom dog ofte km
Magi,
htvet han ikle, Akt dekvaa ej Ast.
Ogsaa i Tag er paa Vandring lJcm
has
titul, am han alt paa bis figtetn
Knn du bot-treffe i lcvende Tko
wo at din Frelsek ei spiqu
Kan du dig se som en Synder i
Asd
ftscft dog af Jiaade i Midlekens
M?
Juwel, du stille-, lidende Bro
des-s Vi Mer, at du bar opnaaet
Met for din Tro: Sjaslens Frei
sei
Juni-Marias Haufen
Lidt af en god Monds
Historie.
J T’-».-: ans-etc- Vlad »Am-disk Mig
sionii-T:-)—:-jkrij:« finde-; i Heim for
August Maaned 1916 folgende om
en lwrkoningisfuld Missionasn
Jørjun Jamenfcn Zuerdriw, Vu
der til Ztamfadcken as den betend-te
not-sie Zlasgt, var fsdt paa Her
i Helgezand den US. December 1732.
Vakt 021 ontvendt i sin Ungdom be
sluttedis hcm —--— fom et Wald fra
Gud at gaa nd som Missionasr.
Eiter It have absolverct fine Uni
versitelsstudier og Eksmnener med
Glans virkede han sont Præst og
Missionæt i Grjnlcmd i 24 Aar,
fra 1764 til August 1788. Hans
Huftru dtde i 1785. Gan bestuttede
da at vende hfem Men. Nedbrudt
og«,.fvag var han da ved Oberon
strpgelse og Not-gang. Gan djde
M 22. April 1810 som entlediget
Ptcst og Provst i Noahs-Ich Kri
stiansand Stift. Ved hans trofas
ste, nidkæve og ihækdige Xrbejdr.
Diesinde oq tene Pan-del fEfts
pedes Monat og Wes-es dens
Unseelfe i Nordqtsnland Gast-ds
havn). J lange Tiber vedblev han
at væve for Stocan Maule
stotsen for en Miste-neu
Denn- betvdninssfubde Wand for
W Mars Sag vor allsm fsdt
m Icar Hier at Mo- dans Gehe
C
til gode Missionærer i Mckngdevis
rundt om i Hedningeverdenem Gid
mange, mange flere unge Mai-nd og
Minder, end Tilfckldet for Tiden cr,
kunde san i Sind-: at lade fig aplæi
re til Missionærer. De trwnger
ikke alene til Oplasrelic i Teologi,
men ogsaa til Oplasrelfe i Erme
spleje og Argekunft for at kunne vir
le med stskst Held ude i Hedninges
verdeneu. A. J. D al) m.
Jyllaads Hedet fsk og nu.
Af H. P« Hausen
Der var maalbeoisi Jver, per
fonlig Energi og Zimlighcd til
Fædrelandet i det Arbejde, der stob
te .Dcdeselfkadei. Lg den famuic
Joer og Energi ligesocn ftraaler ud
as det fskste Slrijy som Selskabet
udgav, »Gcografiske Billeder fta Oc
den«
Dei itabte i vide Kredsc Jn
itereöse for Jyllands Leder, foiii
Ihrr for forste Gang ret bleo dei
szkc Publikum behende
Uioligt og sirngslende, oeltalende
Jog inaleiide iotiwller Talgag her
Tom fine zarter paa Hedwi, til Fod5,
Ltil »He-ji og til Vogn5, ikte i siedet
vogn, men i Ziellevogn med Halm
Ei Banden og uden Agestole. Saale
desz var det bedst Pan de daværende
!.Lxsdeveje, der vasjentlig tun var
Ikummerligc Hedeipor.
Energisk holder Dolch-J ud irods
nogen. Overalt anders-get hau,
overalt bruger han sine Øjne og sin
Eis-ade, og Resultate-i bliver,—at han
ligcfoiu haandgribeligt oiicr Hedens
Vewdning og Wind
Det et Fortiden Syridet, der
ital made-J Vod paa. Landet vor
bragt i Forfald ved Tidcns Ufots
stand. Ziovene var forsvundne pas
»in-nd ai Mis:s.)aiidliiig, og Hedeid
licwde bredt fig. Hedcn ffulde be
t.riiii)c--:-, Hoden var Zjendcii He
deii ffuldc bringe-s til at vigcn Dg
iimit dem var og iii.uite Unsre Maa
.'s.-2, um man iiie tro- at Dalgas
iamicde Blil for Hedens Sksnhed
im de Lysitliggeiidc Hinsicipelisje ved
Riiidcrnp nod lian Eimer aj Jyls
landii fnnikicfic og Imjiliggende He
deeam osg ban tæiiktc ikke iideu
Sorg paa, at de stolte Lyiigbalkek
holt fknlde forsvinde Men Lyugeniz
traftige Same og Gyvelens giile
Vlomfier i Forbiiidelfe ined Stoy
.1nemoneiis og Egcputtcne fortalte
.).i:n, at Jorden vor siiclet til
Plantiiing, at den tidligere havde
baaret Stoy.
Balle-nie flulde do, haabcde han,
Unsinn i ionmet Primi, igen blivcs
Iloiiilasdtic
Tei ceiiimle i Hedesclsiobcts Virt
iomlksd manni- og skuldc Beplants
niiigsfaqen verre. Paa den maatie
sitzen-:- Frimtbamønslie i det lange
xab duka Men en Veplantning
Jiw ist-ji lldbyiie eitek langiTids
Fort-b, oni Forreutiring kunde der
ifke talcs i de to spriie Mennesies
aldke, og Hedchoetne troedt, at en
Vonlantning slet ikke kunde lykkes.
Sau var det da, til at begynde
med, naturligt at lade Hedeselstodet
komme Hedeboekne til Hin-w paa
Engvandingens Omkaade, inaledes
at de sprimitivesStrsmhjul Sande
bringes til at sotsvinde Hvor iv·
rigc Hedeboerne end var for at be
nytte Vandeh var Oovedstttmmenes
Vandmasser dem for mægtigr. Her
trcengtc de til Hist-IT for at faa de
gmnmeldags kostbare Vandhjul af
lsst as Annales-. Her var Arbeit-e
det kaldte M Bedelelfkahet Og
Dalgaö lastede fis med al jin Energi
over Zithede saa ogims Ooved
aaeme kunde blioe tagne i Brug.
« Mut armselige Time til at
vinde Meer-ne vistr fig bl. a· vod
Demnaer ckf de manqe Interes
entielsicbet, sont vor ntdvendiqe til
Dristen If de sorstelliqe Imm
Umsonle
Gan sowmiede at sit-befass
bed mellem de Wdes uenisr.
san fis alttd sin Mie, et der se
nkte M fast M kund- fort-d
have W IM M Mc at vilce
Ue es «fottlmlle«, als-d endte
dedosmedatbcusiklbthig
its-unem. M M last-e om Sa
gen, m uml- det fasse-ww
hcm ist-steh at M ps- II ältid
msd
UOMMA Its-II
ists-Isc, der vil bei-le lot slg selv Insel tke Gaum-MU- Avlinscsk Skriv ot
0plysning. Osts- stokc og sing Amle sok Johanns-IF Nmk gode syst q
sltsudjnavisks settipmeater.
Mssscss . CMS MINka
II- Thkicl stkoot sont-h - - cmt kalt-. Kontos-.
CODTIØZ 1 IM.
EI- hslv sectiokh 16 Milc- fka Als-wisse, M Arn-I Pljjojonh 107 Aar-s- tat-C
Avl i den-w sit-son. et gotlt 6 VII-selten Hut-, Stslch 2 Komlsdktz Kaki-Utah
god III-Ists os Kildsu Mist- Fotbmlkjngek et wohl CZ.000, og Fugu-n er uns-tin
ilølig billig til 821 pr. Acke- 82,000 licht-at og Renten Icar- betsles asklig tax-d
en Dei If Arie-h om Hin-keck
C. O. lichllcch Clemlive, Rost-tm
NIZTOS OARROLL G UBKICSTAD
HW :aI(-I- i Minot N 1)iiL- Iillkultr ul den-s eget Land en
n·lmnrlc·-t Xgurliquk og lcis·«ntiii-"Iiirtu — 640 Acri-s --- got-le
ljysgniugii — lile Acri-S iIIi(l·-i· lIIklcning Hostiin er li()vc·lsa
Selig llojejunl selig Mil km li·,-Iin·s(li·-,I Dalc Utlmærket
«j:I-I-nt, surt Mul(l,j«1«·l. 825 Isr. Acns « m l«’«j(kI-·l0(lcl kaut-mit
Vi lkur mich-I l«-ui·l Iil Umltlcøbs ris·-I-.
uLo vARF Madde osx Zweiter sont-, Beutel-Stich
skjortek Enden-L solckek,1)s.me« og
Umsattjmpstz Uldtæppek Automobiltæppsy Vldvateriaget
Sluii ·sI·I- mrI kahl-sk- mscl Pi« i-·-r u» Prowr km- ums Volks-.
Yi lmn ssmrss l)·«m l’·-ng·-. Vi sann-tin sII ullss von Ian- knu- fuld
Tilfke(le4inll(sls·s. c·ll·-r vi gis-ist l’s-Iij.»«n·s Iillmxwf l)·- Ums-r Zugs-n Flut-irrt
l;«-Iiiis·m 27 Am- pan ils-I Lssmlp SImL
Litchselcl LITCIIPIBLD WOOLBN UlLLs Mitm.
seh r —l, cl» ssger egncs Hjtm pas landet!
lln- l L· n lI· lu! Satul lsln «l·- I· um -l·I Izu-l· lsirnilawl l Lsm Lohn sit-I ful
Il2- 521 m Am. xili l· l LssnsI-s· Hi l·liLL· lim. l)·-I lHI its-« n S« « U lusllssk
iLLss chm ·-ll«r. Umgle Lin-il Ist-n y»·l. frngIlsur Pupiijunl liq« fast-disk til
.-·I --II( Hm· II i -;-«nIn· d skisi .l«i·l -»m -l·n lnurpiiii ·l·szig·- kanns-Is
iulor M p« Pius-lu- -l-i ll«·l· Its W lln ll ni· tJIsln lxnIINirIa I- uzx UN- M
--.·r lxksp r »k- lløns l-·- sIuk ·i »i« use-m umlt li- -I· »I· r l.·n·sl·k tnIIII Ruft mir
..«l--nIi-I:· ins-il illii-Ir·r·-I ll·s8lscii·«s·l-· II Als-« Hur-l I llinn lligIriLIvI sssnilisu
Inqu iII·-r AIiIiiii·liIi--;.- lizzossluli —- l-·-I·«Ini» s·- « »I« ll.(·ni·- l. ist-un »k: ansin
skuiiiliimnxu lt·«,r lnn gluinr ·st·-k· ·l·«1s.8LIiI Ii
RTH MONTANA lMMlGKATlON AsscclATlON ellct
sum-Its stste Bank D .R.) IW IHIll co UOITANA.
IN »PBRFZC’1’ION « VER
DIR VINDIN.
lljssnnnptwr Mth hyggpligt
sum-« »nu- ltins Hi
P s K- P B C T l O N
singst-i l)lj-«I)r:k)n(1(sr
) Nil-i Hut tle Tusudstjk LU,
sim sprmliscs Jesn Var-mo- ug
Vislntsns rmsslt wirkt-jug
Skislmss stili- Yes-ni- lsms Inm
lidpljms li;usdlssmlss.
Bedste Resultat
cui-il l'·«l-f«·-(.-tiim Glit
sTANDAZD OIL CO.
!Ni«hrasks)
OMÄHA
IF L TITle
«OUI"
soc den lidetbetydende Jlskekturngden
Brauch hcwde ejtcrladt.
Ligesom Hedeiciskabet gav sri
Vejledning til Enavandingisanlasg,
lsnncde det ogjaa Misrgelsparw, der
sorctog Voringcr rundt om i Ink
lcmd og sandt manch Hundrcdc
Mergellejer.
Da ved Hjassp as ftokc Zoorvejcss
anlæg transportckedcs den kostbare
Mergel nd over de vide Moder
Saa vel i «Geogmfiste Billcder«
som i en Artittelrættc i Lsedcsielska
bets Tidsicrift hoc-oder Dalgas traf
tigt, at den indste Hedc tidligerc
havde vasret siovtlædt Han gar op
mwrtsom paa de rundt omcring end
nu tilstedeværende Egekrat, heimi
ser til, hvad der staat at lasse i en
Mcrngde gamle Dokutnentcr, sog
drager Slutninger fka de Tusindek
af Navnc i de nu stovltse Egne, der
fortasller om, at der maa have Met
Skov der, idet de er sammensatte
med Stoy, Land, VuiL Ris, Stab
oft-. Nu var der tun Lyng og bede.
Men faa .vi1«t fom Lyng og Al et
Faktor-eh der var kommen til i den
historiske de da stadig endnu tunde
bvede fig, faa vist maatte de ogsaa
kunne tmnges tisbaqr.
Under disse Fothold var det na
turligt, at Dalgas faa tillidsfuldt
paa Muligheden af at føre Jyllands
Hädebatker siovklædt Plantninggsw
gen var for ham det Mentlige
Gan strivet et Stein Enganlng, Op
dyrtninq, Werg-Wann, gode Trans
portmtdler og slitttgt Arbeit-e er
alt af den sttkste Away-d og der
TMM Mem West If Minder
oq alter Wird-h meu den W
an, fom hel- sdemte Wirksde vib
vendlgvis ma have, for at den ti
ke atter W falde fra htmmduy M
et de ah- Nove.
sOg i dettc Spor, der havde vidt
Sigi, et »der arbeidet videre as Dol
zmd Efmfslacsm Hans store Tan
lcsr og ftorc Maul lcvcr stadig i
Ihm-J Eclskab. Tot hat Udvidet lln
Virtsomhed ira Jolland til helc
Lande-L og ikke singt at tage nye Op
gaoer op. Dei bar plantet og man-q
let, afvandet og uddæmtnet, ltabt
Enge og udnyttet Maler i stadig
vokfende Udstraskninq til Gavn og
Velfjgncslse for hele Landet, og IM
lig i Jijlland liar del skobt Bel
stand og Hygge i vide Mehle. ·«
Dqts Plantnlngsvirkspmbed her i
hat dannet ligesom den lamlende ’
Rammc om hele dets svtige Viel
lomhed. Som det rigt og udholdende
l)a«r vidst at fkabe en almlndelig
tw paa, est-der kunde vokfe Troer
pas de fydslc Heim-, fault-des vil
det tm seit og udholdenide vile, at
Usle Tkæek er blevne vg stadig san
blive til levedygttge Skove.
Hvad der nu stal Orest-s- et If
not saa stor national Wim,
lom hvad der hldtil er udtettet, og
der-for vll Hedrielstabet filqu med
qode Øasket oglaa wo denn- Sid
Atlantm
Hvorfor kommst der Mc
mete ud ai Menighedkus
Arbeitse?
Mr. ngl.« Jndsendt as
Past. J. Knudienj
Ved L. Y. MS Aatskonfecence
afsluttede Nektar Courad hausen
deet med folgende «Vetragtning
over Sahn 115, 1·
Dei er et Sptrgsmaah fom de,
der akbejder i Guds Inge- ofte maa
stille: Hvokspr Iommet der ille me
re ud of Menschedens III-beides
Lad ps flaa fast, at det Mc er Its
beides Herre, fom Feilen liqgsr
hoc. Det et heller its- de fertig
Mliqe Tiber, W et Styld i,
at Urbefdet better lau ring- Fenst,
for Guts Most er M alle TM
W end W