Hinsides de mørke Bande.
En Fortælling as A. L. O. E.
Ovetlat as R. B.
Gestirn-)
Jo blusissede nj Harme, da hun lassie Brevet; hun
ten det itu og tranipede med Foden paa det.
»Det var dog qodt nicnt,« ibenirrrlede Ost-at
»Gebt inentl At fige foknærinelige Ting um dia
til din eaen Hain-us At oille tagt mig ira din! O,
Osmi, ihoor lidt shan lender migi Heller-e uilde im
aldkig se Dagens Lns end flilles fra min Ægtefivllel«
»Er-d es da gaa tilsmnmen,« lagde Oskar, »oa
tilsammen dele Prøvelscr og Ulykle Din Palontin
venter paa dis.«
Stiltiende iteg Jo ind i den. Hun tmk Gardi
nerne ned, da sbmi fertes til Harmen, for at ingen
Milde le hendes tanrevwdede Ansigt Osear gil ned til
Doktoren, vhan git ad en -vaej, gennem snasvre Stras
der, sont tun var del-net ai indiadte Han tryktede sin
Hat ned over Banden, oa han leite-de itte fine Øinc
fta Vejen, tlii Dotiorens Btev lpavde vift l)am, at hans
Hemmeligshed itle laanet var nagen Hemmeligsbed
Den Dann-L lmn gil, dragte heim first til Hunnen nogs
le Minutter eitel-, at hans Huftru var ankommen.
Hans Anton-it afbrød en sorgelig Sanstale melsem Jo
og Thad, sont gjokde det iidste fortoivlede Forspg paa
at overtole jin Stifter til at tage inim Ins-d til Cal
cutta.
»Du ved, Moder vilde aldrig have behandlet
mig sanledes,« raubte ban, »Im er shun dorte, og du
vil for-lade mig. Tet er fordi du ek en sSlave af —«
Her ltansdlede Thud pludfeligt, thi Coldftream stod ved
ISiden af band
« »Fort-eh Thud,« sagde Oster, idet hon kalte jin
qugnd ud. »G-r din Pligt iinod Mennestek og imod
Gild, Og Herren hjælpe og velsigne dig. Ida-re Jo, lad
det Drin-P not, jo lnarere, vi er om Bord, des bedre.«
Czlivitkemns stode inart paa »Deliinen«s Divi,
W Heu Planke-, sont fovbandt Sfibet med Landiiigös
siedet. var endnu ilte toget Vort. Smith lom for at le
lin Ven og Velgøreks Afrejse og nttek udtrnkle sit
Hand oin en snarlig og lytlelig Tilbagekomst. Smith
chavde ikte let Avisem han lcefte den aldrig, ist-end
Forretningerne vor til Ende.
»Im vilsde mite, at vi var borte,« tæntte Os
mrx men han ltnlde nisde endnu et FaweL sprend
»Delfinen«s Ksl stulde til-je de grsnne Bande
sp «9llj, Mr. Lawrence!« udbrsd Jo.
Kapelle-neu git over Brasdtet, han vor bleg as
indre Bevasgelle Han git hen til Oscar og tog hans
Haand i beqae sine. -»De ved alt og vender Denk itle
fra mig,« saqde Osten «
»Im locnmer for at give eder en sidste Velsicks
nelsr. m for at intene miq med oder, maafte for lids
fte Gang i Bett-« Kapellanen tunde nasppe del-erste
sin Stemme, da han tilfsjedm »Im agter Dem, De
dar qjort alt, tiwad Te tnnde gere, for at —« der tav
Lan-teure, han tnnsde itte sulsdisre Sætningen
- »Alt klatt am Bord. De gjorde bedre i at gaa
im Vorde, Sir, medmindre De hat i Sinde at gire
Neffen med,« iagde Kaptajnen «De ser, vi er i Fast-d
med at lette Anker-A
Der vor itke mere Tid til Samtale, tun endnu
et Vierteligt Wndtnjt Landgangsbroen blev taget
bott, ligelom Mart Lawrence var gaaet over den.
Bin-den fyldte Seitene, og Stibet gled bott, efterlas
dende en- bred Stkibe poq Mi
,,Ligelom Stummet her forlvindek for Pilger-ne
laaledes vitle alle Jordens merke Prtvelfek forwinde,«
We Kapelle-new da han med Øfet fulgte det for-spin
dende Stil-, »der ganr en Mond bott, han er ligefom et
stsnt Stil-, der vludlelig siedet poa en Klippe, og nee
iten tntkles; det let ad til, at det vil synte i legernr.
men vesd Gudö Nur-de hat det faaet Kræfjer til atter at
M fig. Al dets Ferkactd as godt Amte og jordtst
M et tobt. men det lwmper tappcrt ktemad
med revne Seil og knckktet Mast, lldeniknod den Harn
hvoe Klippek lkte kmme tut-le, oq Staunen like mere
san findetllam shvor den bedfMH hvid Stynd
er forladt, findet erd sfor evig.«
26. Kapitel
Fcusselslw
» »Um et den fiditc Dag as Aarct,« deinasrtedc
, Ja til sin Ægtefwlle, da de stodc samtnen pcm Stibets
Dask,1ejlectdc opad den inndkedc Ziod, og eftet en hur
tig Reise nærmede sig til Paladieknes By. »Den fidste
Das af det Aar, som begyndtc cned faa meget Hoab
og faa megcn Glas-du«
»Da sont endet- mod saa tnegen Sorg,« tcenkte
Ozean Mtefællerne stod bque tavfr. og begge tænks
te, Lin-ad vil det nye Aar bringet-«
»Hm-d Gud vil," var Svaret, sont lsd i Colds
ftrwini Hjette »Bei vætste er overstaaet, og jeg Lan
roltg vente, hwd dem vtl iende miq.«
Det nye Aar degyndte for Oscar indenfor Murene
af et Fængseh men hqn var ikke under streng Be
voqtntnq. Den Mand, som bavde vceret iin egen An
’ Unser-, dlev behandlet fmn en Gentleman af Domftos
leite, den boede alene i iin Telle, og det blev ham til
" todt, dasliq at modtaqe Bei-g af jin Halm-.
Jo vilde have auf-It om at maiatte dele Celle
med hom, men Osm- forbjd hende det.
Der anvtftes den ftallell unge Kone et hyggeligt
djem i en Msstomkts Familie- sont boede i Masche
den as Ferne-let- Cver Wogen san man en Palast
ktn bltve baaket fra Kette Mem til den stumle Bvqs
Mus- fvm gemte alt- M Jo elfkede hsjest M Jord;
M Don fass en let Wlh klwdt i dyb Sorg qaa
WMWM Johntedetunquolte
lukke Porten sites hende, oq hun gis under Fangevoqs
teveus Wette nenne-n de sagenqu Gange, spm M
gen fu« stets oq uan Sams- fokhen has-de be
twodt
De lange M, spm Ja dqgligt ttlbkagte i sin
Und-Wes Telle, var We alene Sorgens Tnner
MW No Sidsde jin Wydelsc qældende bot
heade; den viekede vpltvende on belastde M bede
Det var en im Mode for Je at stdde soed Oscars
M, um btm Iæste tot W- K W vöks MS IM
U M. UW sisd M W bans t, et
Wnnn M sum W M M M
M en M W v- at vsdstr M
tmgtninger over den öl. Sahne Hver Dag læste han
nogle Vers til Andagten, og ethvert Vers fyntes at
indeholde netop det, sont bang bodsærdige Hier-te
trcengte stil. »Fri mig fra Modifle o Herrel« fandt
Genklang i Fangens Sjæl, medens hans tørstige Hier
te med Tal inddrak den Overbovisning, at shan ikke
var foragtet of den hellige Gad. Ja fendte Idisse Be
tragtninger til Priestem og de blev lasst af mange,
lom lidet onedcy at sde var Irddmtede fra et Fængfel
OCsaa Lovsange til Guds Pkis opftege im Cold
stkeams Celle Jungen lcnn gik forth stode stille, lot
tede og undkede fig. Slutteren erklærede, at ihan lyns
tes, at Guds Engle hade belegt Firngtseleh Oscaf
vandrede ikke loengere i Marte, fksnt han snarere be
fandt sig i Tusmørke end i Solfkin, ikke i Aftenens
Tusmsrke, som genkolder Tritt-dringen om en lykfelig
Dag, som er found-ein men snarere Haobets tidlige
Dwmring, efter en ilummel stiernelss Nat, som viler
fig, førend Straaleglanfen bryder frem spaa den oft
lige Himmel
stlge Odem-s Pulte fkrev Ja et Brev til Doktor
Pinfold, takiende vham for al den Godhed, han altid
havde vift hende; Elyun ihentsydede ika til bans ssidste
Tilbud, ioni lhcnfde voldt hende soa megen Sorg. Jo
strev ogsaa flere Gange til fin Graden men hun mod
tog aldrig noget Smar, shverken fra Thud eller Doktor
Pinfald Coldstreams blev urolige for Thad, og de
iendte Forefpsrgsel om Ihn-m til Smith, som var hons
Foresatte Svaret vher-wo var tilfredsftillende· J nogle
Uger hat-de Thorn arbejdet sflittig under Smiths Til
sym men faa snart han fik sin fskfte Maanedsløm op
sogde han sin Plads, lfom for ringe til ljans Evner, og
han «rejste til Rangoon. Her var hans Spor tobt.
Brette-, sendte til Nangoom blev sendt tilbage; ingen
lendte noget til den, de var adresierede til. Jo sit ol
drig at vide, lyvad der var blevet af hendes Brot-en
27de Kapitel.
llftivilltqe thner.
Oscar Coldstreants Bekendelse var sendt til Lon
don, offentligqjort i alle Wabe-, og den vatte ett Del
Opsigt i England
Jntetstedszi vatte det saa ntegen Bestyrtelse, sont i
et lille Vierelse i et 2den Klasse-H Logisbus i Dover,
hnor to asldre Damer sad santntett, den ene beskcestiget
nted at stritte.
Mist-« Teborah lteste lysjt ior sin Saiten Miss Bet
sy, as et Dagblad, sont en Nasbo l)avde lactnt dem; tht
de lsavde itte Raad til selo at holde Asviser. Pludseliat
standsede Deboral), oa -l)endes flittige Hatt-der rystede,
saa de tntssten itte fnnde holde Avisen
,,Hvad er det, Delzorcth?« spnrgte hendes Sester
sornroliget. »Du ser tth sont ont du hat-de set et Gen
sa-rd.«
»O, det det er forsoerdeligtl Morderen er opdastetl
Ten elendixte t)ar ttlstaaet, at det var "l)am, sont taste
de staktels nnne Manley ned as Klippen paa hin srygs
telige Dag!«
Betsy sorltoldt sig i Alntindeligstsed tennnelig li
gegyldtg, men denne Gang snappede hun Vladet nd af
Innere-is idaand, for at hendes Øjne knnde beten-ste,
lyoad hendes Øren havde bott. Httn lasste Nylsedeth sont
havde til EOverstrist: «En Morders Veten·delse,« me
denszs Taarer tandt ned as chendes Kinder.
For at fortlare denne usctsdvanlige Vevagelse ntaa
vi goa et Aar tilbage i Tiden
Beseren ntaa have sorstaaet as den Tavshed socn
hvtlede over Walters Dad, at dek tkte sandtes Vidner
i den Saa. Dette var intidlertsid jtte Tilsældet. Det er
sandt, at Manlen havde wlgt en Tinte til sin farlige
Vesttgen as Klippen, da hele Dover var optaget as en
Forestilling as en Wettspiller. Walter selte, at Til
stuerne let vilde vcere en Hindring for sham til at vins
de, et Opntnntringsraalb, et Forsasrdelsens Strig nede—
fra knnde soraarsage, at han tabte sit Fodsasste Men
tkte alle git for at se Tastenspillerens Forestilling, og
Ssstrene Tatnster vilde spare deres Penge, dersor sores
trat de at gaa en Spadseretur langs med Strande-L
De var Dstre as en asdkd gejstliqx nteget agtoasrdige
Danter nted sntaa Jndtægter, sont de sagte at for-ge,
ved i Strsonen at ndlese »tnøblerede Vierelser. Sestres
ne Damster harte til den Klasse sattiae og dennede
Minder-, sotn trods Fattiadotnmen bevare deres Med
ntennesteks Aatelse Beage hcwde et fast-list Sind, de
var gudsrygtige og lhinanden meaet lsengivne Miss
Deboratj saa op til sin Sester sont til den persontsices
rede Fnldkomntenhed Deborah gjorde itke Fordring
paa at viere dygtig; hun besorge-de Husljolldningem og
at stttlle set-e Hus med smaa Jndtasater er oste en stor
Provelse for det gode Humor. Den gode Dame ertends
te, at Ehun aste blev veed spaa «Slagteren, og var utaal·
ntodlg oversor Lizzie, den dumme Tjenestepige, sont nd
fsrte det grovere Arbejde. Miss Betsy, som ikle var
udsat for saadanne dagltge Fristel«sek, og som sjieldent
omgikkes andre end en Saiten der sbetragtede hende sont
et Orakel oq sont et Monster paa alle Dyder, ansaa sont
Folge der-as Dabokahs Mening tot rigtig. Msiss Bet
sy udtalte dtöse Tantetz lnm vtdste nceppe, at lyun
havde san-danne; men hendes Agtelse for slg seln og
Sasteren var tkke ultg Fartsæerenö: »Herr-te, seg tat
ker dis, at vt tkke ere sotn andre Minder.« Vi, med
vore smaa Jndtkeater. dar M Goeld, men give-r ltdt
as alt, hvad vt ejer, ttl Belatrenhadsanstalterne Vi
aaar tll Alt-te, enten Vejret er godt eller daarligt, oa «
vt undetvtser i en Sindagsskole M betaler regelmæss
slqt M og Wulst-en vt trwttes tkte med n«ogett, og vi
et tll Nytte for mange« Wiss Damster bessede Fukds
kmnmetchedens Flog oa var i al Ydmthed ovekbevist
ant, at hun, om ttke gen-ske, san bog ttl Dels Ihavde
naaet Manlet.
Hun leerte Birne-ne l Sendagöstolen, at man skal
elste Gud If M W Wette SM da Sind, vg lin
Ratte sein fla selv. Men det salsdt alldrtq M lnsd at
vie-»Als selv etter denne leise Mel.
De to Dame-: Mserede lanas Klippen part lle
Dag, da Mantels dem-de ftn sarltae Mitgen. Des
horch satt baut flatte, oq htm areb certastellat lin
Salter- stren.
»O- Vckspl te, let det man vm den sowovne
Walten sont vatedt Pttsen ved WA, det man
være W, sont org-er paa at klatre op M Alt-pen
leOJeasan WMWeMMIIMNZHMM
few-W tssd do Its-sie still l«
Mit-M W Witw- md llae M
tm W . - . z» .
«»Han Xan ikke gere det,« wdbwd Debokah. ,,Se
htvilket Sted shan er naaet til; han vil albrig naa der
ap. Hvor faadcmne unge Mennefker ere taabelige, at
vove sderes kostbare Liv for ingenting."
,,Han er en Mester i at klatrel« mabte Betsy,
da vhun aandeløs isagttog hans Anstrengelse, fom syn
tes Ehende overtnennefkelig.
»Hast er nærved at naa Tun-ein han standfer for
at drage Stande-; han tør ikke se ned, saa er shan for
tabti" ndbrød Deborah i new-s Ophidfelfe ,,-Se nu,
Gans ene Haand ligger paa Klippens T·op.«
»Na ogsaa den andeu, nu kan han svinge ssig api«
rawbte Vetsy. Netop foni Ordene var kamne over ben
des Lcebek, sbetoges Ihun af Rædfeh khi i ncefde Øjes
Tblik fandt stakkels Walter baglsænds ned. Den dygtige
Biergbestiger laa med sknust Goved ved Faden af Klip
pen.
De to Damer ilede til Siedet, overvældede as
« Roedsel og Sorg.
»Bed, stendød!« udlbred Deburah grwdende ,,Vi
kan ikke alene bei-re det ftakkels Legeme, vi maa thente
"Hj(1’sp.«
»Ztands, standsl« gispede Miss Damfter, rystens
de sont et Espeløv. »Du saa Idet Tige faa godt Tom jeg.
Han sflap ikke sit Tag, men han blev swrtet ned. Ja,
ban er myrdetl Jeg san Uslingen, som gjorde det.«
»Im «faa cham ogfaa,« raabte "Deborah.
»Im Alecnmer aldrig Morderens Anfigt· Det
stauneer Ansich, jeg har fet, men det var ondt Tom
en Meinen-s- Jeg kunde svasrige derpaa for Domftolene,«
sagsde Beth.
»O, tal ikke om at sværge eller otn Damstolene,«
udbred den yngre Syster asngfteligtz ,,det er altfor
forfasrdeligt at tcenke deopaas«
«Naturlsigvis vil Sagen komme for Netten,« sag
de Mifs Damster. ,,Vi vii blive kaldt som Vidner.«
»Jkke for Alverden vilde jeg made dekl« raabte
Deborsa’h, ,,foru·den at blive tagne i Ed, at Vi fkulle fi
ge Sandhed, maatte vi fortcelle am Moredren.«
Vetsys tynde Lieber blev bvide og hun hviskediU
»Vi san blive Aarsag til, at et Menneske bliver hængtl«
»O, 'hvor srygteligtl« udbrød stakkels Deiboraih,
«-hellere vilde jeg selsv hænge5. «
»Seid os skynde os bort, lad en anden finde Le
gemet — en, sont ikke ved noget om Morderen. « Gri
bende sin Stifter ved Armen drog Miss Damster hende
dort fra Stedet.
Damerne var ikke gaaet langt, ferend de begge,
fom Oed en lfcelles Jndskydelse, ftandfede »Ein-e vi
Rest-« kam det fasmtidigt fra deres Læbetz
»Hvis Morderen undflipper paa Grund af vor
Tavshed, kan vi da ikke blive thans medsfkyldige hvis
han begaar et andet Mord?«
»Eller, lyvis Mai-deren ickke blivser apdageh og en
usskyldig Ibliver shæiigt i bang Sted?« Deborahs frygs
telige Taufe bragie begge Saftrene til at gyse.
,,Jeg vil sige dig, hvad vi fkal gere,« sagde Mifs
Damster efter en Pan-se
»Vi vil siynsde as ’hjetn, og ikke tale til nagen der
om, uden hvis en uskylsdig bliver greben, da vil vi træs
de frem og fortcelle alt, chvad vi saa og give Oplysning
ani. at det var en Gentleman —- jeg mener et Men
nefte, sont saa ud iom en Gentleman, der begik Mor
det.«
Dette var at sslutte Akkord med Samvittigsheden
Dct beroligede i:n"idlertid de to Damen
De baftede l)je1u, kmntpeude inlod den rasende
BlaIsp sont spludsclig havde rejst fig, og som, twis de
data-de oasrot paa Klippen-Z Top, vildc ibave blasst dem
omluld Miso Damster aabnede Hufets Der used fkæl
vcnde stand. Huu net-rede et fsvagt Haab on1, at Sor
gen kuude holdes borte fra hendes lille roliglle Hjem,
ligefom nun nu havde lnkket Stormen ude, men Be
vtdfteheden om ikte at have gjort sin Plsigt, vilde ikke
lade sia udclnkke. Begge Sestrene føate at overbevife
fig selv mu, at de Gaddo gjokt, lwad der var naturligt
og rigtigt
En Naboerskc traadte ind, da Softrene var i
Færd unsd at spise sderes tawelige Asftensmad, khvortil
al Appetit var Wunden Stormen havde naaet fit
Seid-punkt.
»O, Miss Dautster, Mifs Deborah, Ehar De hørt
den styatsclige NnhedW raabte den befogende, idet hun
kalte-de sig paa en Stol. ,,Stakkels Maule-a er san-det
med Govedet kunst, ved Faden af en Klippe!«
,,erkelig?« udbrød Saftkene Dort-s Samvjttigi
hed bobrcsjdede dem straks, at sde Sande «l)yklet Overrai
stelle .
»Hast er natnrligvis falden ned ved at forføge paa
en umulia Opstiaen De var jo ude at spadsere i »den
Retnina, faa eller ihorte De ikke noget til den frygtelige
Begivenhed?«
Miso Dantfter, sont tilbekedte sin kinefifke The
thwldtcs noget af den konende Vasdfke ned paa Guld
tmppet og over Gasstens «F-od. Dette var et fortvivlet
Forsog paa at undgaa at spare.
At hell-rede den stoldede Fod og aftorre Tæppet
tog Tid og afledede stmærkfomsheden sfra stakkels Wal
ter. Betsy gjotde ntange Undskylsdninger for Ubehcendigi
bed. Deborah lob efter Vom-wild til at lægge paa det
stoldede Sted; Gasteu forlod strals Hafet og Seftrei
ne chavde bevaret deres Oemmelighed
,,Deboroh, dette kan ille fortsættesl« Itdbrsd
Bot-fu« faa inart Dsren var lukket ester Gut-sten. »Man
1qs satt vll blive anstatt i bete Dover. oa jea kan
Me wilde min Me. hver Gang sjeg faar et ubehageligt
Spsrgsmaal Bad os tage til London med Diligencen.«
Det var befoærligt for de to Sestre at komme af
Sted. En Reise til London i Februar Maaned var
fokbundet med maqu Udgtfter.
De bendte sorft tilbage efter ni Dages Forle· J
den Tid var Joch-tret halbt, og en Kendelie Mal-det
,,Djd ved et Fald jta Klippen-·
Dei er fandh naar der.sigeö, at en lille Synd
Wer meve end en stor Sorg. Dette hat-de Sustrene
erfatet. Freven, der bat-de lwilet over deres Liv var
forth-Netz de We fis W Dosten- mar de som Sen
dagen formanede Ver-neue til at være oprigtiae oa
hnddrux de havde Fugen wlwde af deres Mkkeaanw de
smtede for at deltaae i Nadveren
»Hm vitde ver Eisen fis-, ideksom vi you-i og pok
te fra Mkkenk«. saade Verfo
MWJ
O T
Bøger for Juleu..
W
BIBLEL
Som Gavebibler anbefales kølgendm
Nr. 16. Almindelig 8v0. stokstilet Aus
bjbel i Liederbjnd med Guid-mit Pris 82.00.
Nr. 24—A. Den almindelige Konkirmanck
bibel i Lommefokmat Spec-Zelt Indbinding i
fint, bøjeligt Chagrin med Guldsnit· Pris
81.40.
Nr· 24—B. Samme Som Nr. 24—A man
med runde Hjørnen Pris 81.60.
Nr, 27. Lommebibel pas Indinpapir. Ovar
faldsbind. Guldsnit og runde Hjørnen Pri
82.50.
Alle at« det danske Bibelselskabs Udgave
med Ny Testament-: i ny Oveksættelso.
For andre Bibler se vor Fortegnelsc Nr l.
ZMBØCIZ.
Følgende anbekales:
I. Rosldldo Konvents sahn-bog
med begge Tillmg og Mike-ten Verstorm
Gotiske Typem
Nr. 49—A. sort Chagrjn, Guldsnit 81.75.
Nr. 61. Stmkkt, bøjeligt Bind, Guldsuit
5142·40.
II. sahns-bog- kor Kikks og Eis-m.
(Dev ny salmebog.)
Mod Tekster. Verskorm Linika Typer.
Nr. 28——v. Sokt Cbagkin, Guldsnit 81.50.
Nr. 29—V l. -Stærk, bøjeligt Bind, Guld—
Init, India Papir 32.00.
For andre salmebøger se vor Bogkortegs
nelse Nr. 2 over Salmebøger og sangbøger.
sÄNCBØCZL
Sangerem 1«0mme-k0kmat, sokt bøjeligt LE
dekhind og PRIme Pris 60 Cents
Ditto mod Guldsnjt 80 Gent-L
sangen-n med Noder, Shirting 81.20.
Ditt0, kjnt l«,:I-derbind med Guldsnit 8200
Indre Missions ssangbog 35 Cents.
Melodie-r til lndke Mission-s sangbog M.
Melodier til Hjemlandstonek 82.00.
BEIDE-IDEALI
A. schack ........................ 8220
Busch —- denesbyrd km Pme chrke 2.80
VII-. Beck —- Paa Livets Vej ........ 230
Vil. Beck — Nyt og Gammelt ...... 220
C. Moe —- Naaden og sandbeden 2.20
II. Ussing — Troens gode Strid ...... 2.?0
Predcns Vej, (N0rdslesvigsske Præstek) l.50
ANDÄCTSBØCKL
N. P. Madsen —- Ordet ............ Also
Becks Skintkiste .................... 2I70
chard —- Tag og Læs .............. 150
Lys paa Vejen — I. Mosgevtimer, Il.
Aktentimek ...................... l.25
Kristeljg Porglem-mig-ej ............ 60
Madsens Husandagtsbog, Guldsnit 240 «
Matthiesem Stilhed og styrke ...... 2."00««
Krag: Daglig Andagt .............. 1.50
Den trofaste Porjætter .............. 30
i
POBSLBMCLL
En namdvanlig smuk Gavebog kot- unge
og gamle. Den indeliolder et skriktsted og et
Salmevers til liver ak Asarets Dage og Plads
til Notering af Fødselsdage o.s.v., 12 hol-idee
Plader i l(’arvetrylc, og liver side med karvet
Ramme. Pinestcs Porgyldniug paa svittet og
Bimlets Forsicle Pris 60 Gerne-. Partiprjs op
gives paa Porlangende.
PORSKZLUCB CODE UBTILICI KO
CBR PMINDI sOM CAVL
Millo indbundne).
llclten km Majorca ................ 81.00
Bn iskotte ......................... 1.00
Krummiaclien Elias ................. 1.20
schneller-: Kondcsr du l«an(let? ...... 2.00
Lynge: Trosluxre for limgkolk ........ 1.20
Vilh. Bock: Briclringer kra mit Liv 1.00
isørensem Villi. Beck ................ 1.60
Bunyam Den helliige Kris, Ill. ...... 1.00
Augustins Bekendelser .............. .65
Rinibert: Ansgars Levnet .......... .65
Hoden Bibelske Studier, I og II 1.25
Blegem Al Ver-den for Kristus I.00
Geo. Willioms Levned .............. 1·20
Blauenfeldt: Den Indre Missiovs Hist. 3.00
IN WILL BUT-Uc
POKTÆMCIL
Alle ins-handw
Martyrer. Portællinger om MormonræcL
slerno ............................ 81.00
Genuemlnsudot (0.versat ak N. P. Mad
sen) ............................ 1.25
Beter Riotl .......................... .80
l Kompeus sliuldcr .................. .65
Tre Menneskobøkn .................. .80
Maus: 400 Portællinger' ............ 1.50
Roxy .................. . ........ .. 1.00
Himmellodsev ....................... 50
Hnrolds Hastru ................... « . .50
Herr-eng Gewinst-r ............ . ..... .50
Fyrsten at Davids Hu- ....... . ..... .« IS
Govspejling ........................ . sc «
com-am et Ncsloøjo ........... .90
Titus, en Kot-satt Felle ......... sc
Pap- Tokvet og i Vivgasrdon .. .65,
Nwmi ............................ .. .80
M PM. VIII-. Im
IM, III.
