Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 15, 1916)
Hinsides de mørke Bande. En Fortælling as A. L. O. E. Ovetlat as R. B. Gestirn-) Jo blusissede nj Harme, da hun lassie Brevet; hun ten det itu og tranipede med Foden paa det. »Det var dog qodt nicnt,« ibenirrrlede Ost-at »Gebt inentl At fige foknærinelige Ting um dia til din eaen Hain-us At oille tagt mig ira din! O, Osmi, ihoor lidt shan lender migi Heller-e uilde im aldkig se Dagens Lns end flilles fra min Ægtefivllel« »Er-d es da gaa tilsmnmen,« lagde Oskar, »oa tilsammen dele Prøvelscr og Ulykle Din Palontin venter paa dis.« Stiltiende iteg Jo ind i den. Hun tmk Gardi nerne ned, da sbmi fertes til Harmen, for at ingen Milde le hendes tanrevwdede Ansigt Osear gil ned til Doktoren, vhan git ad en -vaej, gennem snasvre Stras der, sont tun var del-net ai indiadte Han tryktede sin Hat ned over Banden, oa han leite-de itte fine Øinc fta Vejen, tlii Dotiorens Btev lpavde vift l)am, at hans Hemmeligshed itle laanet var nagen Hemmeligsbed Den Dann-L lmn gil, dragte heim first til Hunnen nogs le Minutter eitel-, at hans Huftru var ankommen. Hans Anton-it afbrød en sorgelig Sanstale melsem Jo og Thad, sont gjokde det iidste fortoivlede Forspg paa at overtole jin Stifter til at tage inim Ins-d til Cal cutta. »Du ved, Moder vilde aldrig have behandlet mig sanledes,« raubte ban, »Im er shun dorte, og du vil for-lade mig. Tet er fordi du ek en sSlave af —« Her ltansdlede Thud pludfeligt, thi Coldftream stod ved ISiden af band « »Fort-eh Thud,« sagde Oster, idet hon kalte jin qugnd ud. »G-r din Pligt iinod Mennestek og imod Gild, Og Herren hjælpe og velsigne dig. Ida-re Jo, lad det Drin-P not, jo lnarere, vi er om Bord, des bedre.« Czlivitkemns stode inart paa »Deliinen«s Divi, W Heu Planke-, sont fovbandt Sfibet med Landiiigös siedet. var endnu ilte toget Vort. Smith lom for at le lin Ven og Velgøreks Afrejse og nttek udtrnkle sit Hand oin en snarlig og lytlelig Tilbagekomst. Smith chavde ikte let Avisem han lcefte den aldrig, ist-end Forretningerne vor til Ende. »Im vilsde mite, at vi var borte,« tæntte Os mrx men han ltnlde nisde endnu et FaweL sprend »Delfinen«s Ksl stulde til-je de grsnne Bande sp «9llj, Mr. Lawrence!« udbrsd Jo. Kapelle-neu git over Brasdtet, han vor bleg as indre Bevasgelle Han git hen til Oscar og tog hans Haand i beqae sine. -»De ved alt og vender Denk itle fra mig,« saqde Osten « »Im locnmer for at give eder en sidste Velsicks nelsr. m for at intene miq med oder, maafte for lids fte Gang i Bett-« Kapellanen tunde nasppe del-erste sin Stemme, da han tilfsjedm »Im agter Dem, De dar qjort alt, tiwad Te tnnde gere, for at —« der tav Lan-teure, han tnnsde itte sulsdisre Sætningen - »Alt klatt am Bord. De gjorde bedre i at gaa im Vorde, Sir, medmindre De hat i Sinde at gire Neffen med,« iagde Kaptajnen «De ser, vi er i Fast-d med at lette Anker-A Der vor itke mere Tid til Samtale, tun endnu et Vierteligt Wndtnjt Landgangsbroen blev taget bott, ligelom Mart Lawrence var gaaet over den. Bin-den fyldte Seitene, og Stibet gled bott, efterlas dende en- bred Stkibe poq Mi ,,Ligelom Stummet her forlvindek for Pilger-ne laaledes vitle alle Jordens merke Prtvelfek forwinde,« We Kapelle-new da han med Øfet fulgte det for-spin dende Stil-, »der ganr en Mond bott, han er ligefom et stsnt Stil-, der vludlelig siedet poa en Klippe, og nee iten tntkles; det let ad til, at det vil synte i legernr. men vesd Gudö Nur-de hat det faaet Kræfjer til atter at M fig. Al dets Ferkactd as godt Amte og jordtst M et tobt. men det lwmper tappcrt ktemad med revne Seil og knckktet Mast, lldeniknod den Harn hvoe Klippek lkte kmme tut-le, oq Staunen like mere san findetllam shvor den bedfMH hvid Stynd er forladt, findet erd sfor evig.« 26. Kapitel Fcusselslw » »Um et den fiditc Dag as Aarct,« deinasrtedc , Ja til sin Ægtefwlle, da de stodc samtnen pcm Stibets Dask,1ejlectdc opad den inndkedc Ziod, og eftet en hur tig Reise nærmede sig til Paladieknes By. »Den fidste Das af det Aar, som begyndtc cned faa meget Hoab og faa megcn Glas-du« »Da sont endet- mod saa tnegen Sorg,« tcenkte Ozean Mtefællerne stod bque tavfr. og begge tænks te, Lin-ad vil det nye Aar bringet-« »Hm-d Gud vil," var Svaret, sont lsd i Colds ftrwini Hjette »Bei vætste er overstaaet, og jeg Lan roltg vente, hwd dem vtl iende miq.« Det nye Aar degyndte for Oscar indenfor Murene af et Fængseh men hqn var ikke under streng Be voqtntnq. Den Mand, som bavde vceret iin egen An ’ Unser-, dlev behandlet fmn en Gentleman af Domftos leite, den boede alene i iin Telle, og det blev ham til " todt, dasliq at modtaqe Bei-g af jin Halm-. Jo vilde have auf-It om at maiatte dele Celle med hom, men Osm- forbjd hende det. Der anvtftes den ftallell unge Kone et hyggeligt djem i en Msstomkts Familie- sont boede i Masche den as Ferne-let- Cver Wogen san man en Palast ktn bltve baaket fra Kette Mem til den stumle Bvqs Mus- fvm gemte alt- M Jo elfkede hsjest M Jord; M Don fass en let Wlh klwdt i dyb Sorg qaa WMWM Johntedetunquolte lukke Porten sites hende, oq hun gis under Fangevoqs teveus Wette nenne-n de sagenqu Gange, spm M gen fu« stets oq uan Sams- fokhen has-de be twodt De lange M, spm Ja dqgligt ttlbkagte i sin Und-Wes Telle, var We alene Sorgens Tnner MW No Sidsde jin Wydelsc qældende bot heade; den viekede vpltvende on belastde M bede Det var en im Mode for Je at stdde soed Oscars M, um btm Iæste tot W- K W vöks MS IM U M. UW sisd M W bans t, et Wnnn M sum W M M M M en M W v- at vsdstr M tmgtninger over den öl. Sahne Hver Dag læste han nogle Vers til Andagten, og ethvert Vers fyntes at indeholde netop det, sont bang bodsærdige Hier-te trcengte stil. »Fri mig fra Modifle o Herrel« fandt Genklang i Fangens Sjæl, medens hans tørstige Hier te med Tal inddrak den Overbovisning, at shan ikke var foragtet of den hellige Gad. Ja fendte Idisse Be tragtninger til Priestem og de blev lasst af mange, lom lidet onedcy at sde var Irddmtede fra et Fængfel OCsaa Lovsange til Guds Pkis opftege im Cold stkeams Celle Jungen lcnn gik forth stode stille, lot tede og undkede fig. Slutteren erklærede, at ihan lyns tes, at Guds Engle hade belegt Firngtseleh Oscaf vandrede ikke loengere i Marte, fksnt han snarere be fandt sig i Tusmørke end i Solfkin, ikke i Aftenens Tusmsrke, som genkolder Tritt-dringen om en lykfelig Dag, som er found-ein men snarere Haobets tidlige Dwmring, efter en ilummel stiernelss Nat, som viler fig, førend Straaleglanfen bryder frem spaa den oft lige Himmel stlge Odem-s Pulte fkrev Ja et Brev til Doktor Pinfold, takiende vham for al den Godhed, han altid havde vift hende; Elyun ihentsydede ika til bans ssidste Tilbud, ioni lhcnfde voldt hende soa megen Sorg. Jo strev ogsaa flere Gange til fin Graden men hun mod tog aldrig noget Smar, shverken fra Thud eller Doktor Pinfald Coldstreams blev urolige for Thad, og de iendte Forefpsrgsel om Ihn-m til Smith, som var hons Foresatte Svaret vher-wo var tilfredsftillende· J nogle Uger hat-de Thorn arbejdet sflittig under Smiths Til sym men faa snart han fik sin fskfte Maanedsløm op sogde han sin Plads, lfom for ringe til ljans Evner, og han «rejste til Rangoon. Her var hans Spor tobt. Brette-, sendte til Nangoom blev sendt tilbage; ingen lendte noget til den, de var adresierede til. Jo sit ol drig at vide, lyvad der var blevet af hendes Brot-en 27de Kapitel. llftivilltqe thner. Oscar Coldstreants Bekendelse var sendt til Lon don, offentligqjort i alle Wabe-, og den vatte ett Del Opsigt i England Jntetstedszi vatte det saa ntegen Bestyrtelse, sont i et lille Vierelse i et 2den Klasse-H Logisbus i Dover, hnor to asldre Damer sad santntett, den ene beskcestiget nted at stritte. Mist-« Teborah lteste lysjt ior sin Saiten Miss Bet sy, as et Dagblad, sont en Nasbo l)avde lactnt dem; tht de lsavde itte Raad til selo at holde Asviser. Pludseliat standsede Deboral), oa -l)endes flittige Hatt-der rystede, saa de tntssten itte fnnde holde Avisen ,,Hvad er det, Delzorcth?« spnrgte hendes Sester sornroliget. »Du ser tth sont ont du hat-de set et Gen sa-rd.« »O, det det er forsoerdeligtl Morderen er opdastetl Ten elendixte t)ar ttlstaaet, at det var "l)am, sont taste de staktels nnne Manley ned as Klippen paa hin srygs telige Dag!« Betsy sorltoldt sig i Alntindeligstsed tennnelig li gegyldtg, men denne Gang snappede hun Vladet nd af Innere-is idaand, for at hendes Øjne knnde beten-ste, lyoad hendes Øren havde bott. Httn lasste Nylsedeth sont havde til EOverstrist: «En Morders Veten·delse,« me denszs Taarer tandt ned as chendes Kinder. For at fortlare denne usctsdvanlige Vevagelse ntaa vi goa et Aar tilbage i Tiden Beseren ntaa have sorstaaet as den Tavshed socn hvtlede over Walters Dad, at dek tkte sandtes Vidner i den Saa. Dette var intidlertsid jtte Tilsældet. Det er sandt, at Manlen havde wlgt en Tinte til sin farlige Vesttgen as Klippen, da hele Dover var optaget as en Forestilling as en Wettspiller. Walter selte, at Til stuerne let vilde vcere en Hindring for sham til at vins de, et Opntnntringsraalb, et Forsasrdelsens Strig nede— fra knnde soraarsage, at han tabte sit Fodsasste Men tkte alle git for at se Tastenspillerens Forestilling, og Ssstrene Tatnster vilde spare deres Penge, dersor sores trat de at gaa en Spadseretur langs med Strande-L De var Dstre as en asdkd gejstliqx nteget agtoasrdige Danter nted sntaa Jndtægter, sont de sagte at for-ge, ved i Strsonen at ndlese »tnøblerede Vierelser. Sestres ne Damster harte til den Klasse sattiae og dennede Minder-, sotn trods Fattiadotnmen bevare deres Med ntennesteks Aatelse Beage hcwde et fast-list Sind, de var gudsrygtige og lhinanden meaet lsengivne Miss Deboratj saa op til sin Sester sont til den persontsices rede Fnldkomntenhed Deborah gjorde itke Fordring paa at viere dygtig; hun besorge-de Husljolldningem og at stttlle set-e Hus med smaa Jndtasater er oste en stor Provelse for det gode Humor. Den gode Dame ertends te, at Ehun aste blev veed spaa «Slagteren, og var utaal· ntodlg oversor Lizzie, den dumme Tjenestepige, sont nd fsrte det grovere Arbejde. Miss Betsy, som ikle var udsat for saadanne dagltge Fristel«sek, og som sjieldent omgikkes andre end en Saiten der sbetragtede hende sont et Orakel oq sont et Monster paa alle Dyder, ansaa sont Folge der-as Dabokahs Mening tot rigtig. Msiss Bet sy udtalte dtöse Tantetz lnm vtdste nceppe, at lyun havde san-danne; men hendes Agtelse for slg seln og Sasteren var tkke ultg Fartsæerenö: »Herr-te, seg tat ker dis, at vt tkke ere sotn andre Minder.« Vi, med vore smaa Jndtkeater. dar M Goeld, men give-r ltdt as alt, hvad vt ejer, ttl Belatrenhadsanstalterne Vi aaar tll Alt-te, enten Vejret er godt eller daarligt, oa « vt undetvtser i en Sindagsskole M betaler regelmæss slqt M og Wulst-en vt trwttes tkte med n«ogett, og vi et tll Nytte for mange« Wiss Damster bessede Fukds kmnmetchedens Flog oa var i al Ydmthed ovekbevist ant, at hun, om ttke gen-ske, san bog ttl Dels Ihavde naaet Manlet. Hun leerte Birne-ne l Sendagöstolen, at man skal elste Gud If M W Wette SM da Sind, vg lin Ratte sein fla selv. Men det salsdt alldrtq M lnsd at vie-»Als selv etter denne leise Mel. De to Dame-: Mserede lanas Klippen part lle Dag, da Mantels dem-de ftn sarltae Mitgen. Des horch satt baut flatte, oq htm areb certastellat lin Salter- stren. »O- Vckspl te, let det man vm den sowovne Walten sont vatedt Pttsen ved WA, det man være W, sont org-er paa at klatre op M Alt-pen leOJeasan WMWeMMIIMNZHMM few-W tssd do Its-sie still l« Mit-M W Witw- md llae M tm W . - . z» . «»Han Xan ikke gere det,« wdbwd Debokah. ,,Se htvilket Sted shan er naaet til; han vil albrig naa der ap. Hvor faadcmne unge Mennefker ere taabelige, at vove sderes kostbare Liv for ingenting." ,,Han er en Mester i at klatrel« mabte Betsy, da vhun aandeløs isagttog hans Anstrengelse, fom syn tes Ehende overtnennefkelig. »Hast er nærved at naa Tun-ein han standfer for at drage Stande-; han tør ikke se ned, saa er shan for tabti" ndbrød Deborah i new-s Ophidfelfe ,,-Se nu, Gans ene Haand ligger paa Klippens T·op.« »Na ogsaa den andeu, nu kan han svinge ssig api« rawbte Vetsy. Netop foni Ordene var kamne over ben des Lcebek, sbetoges Ihun af Rædfeh khi i ncefde Øjes Tblik fandt stakkels Walter baglsænds ned. Den dygtige Biergbestiger laa med sknust Goved ved Faden af Klip pen. De to Damer ilede til Siedet, overvældede as « Roedsel og Sorg. »Bed, stendød!« udlbred Deburah grwdende ,,Vi kan ikke alene bei-re det ftakkels Legeme, vi maa thente "Hj(1’sp.« »Ztands, standsl« gispede Miss Damfter, rystens de sont et Espeløv. »Du saa Idet Tige faa godt Tom jeg. Han sflap ikke sit Tag, men han blev swrtet ned. Ja, ban er myrdetl Jeg san Uslingen, som gjorde det.« »Im «faa cham ogfaa,« raabte "Deborah. »Im Alecnmer aldrig Morderens Anfigt· Det stauneer Ansich, jeg har fet, men det var ondt Tom en Meinen-s- Jeg kunde svasrige derpaa for Domftolene,« sagsde Beth. »O, tal ikke om at sværge eller otn Damstolene,« udbred den yngre Syster asngfteligtz ,,det er altfor forfasrdeligt at tcenke deopaas« «Naturlsigvis vil Sagen komme for Netten,« sag de Mifs Damster. ,,Vi vii blive kaldt som Vidner.« »Jkke for Alverden vilde jeg made dekl« raabte Deborsa’h, ,,foru·den at blive tagne i Ed, at Vi fkulle fi ge Sandhed, maatte vi fortcelle am Moredren.« Vetsys tynde Lieber blev bvide og hun hviskediU »Vi san blive Aarsag til, at et Menneske bliver hængtl« »O, 'hvor srygteligtl« udbrød stakkels Deiboraih, «-hellere vilde jeg selsv hænge5. « »Seid os skynde os bort, lad en anden finde Le gemet — en, sont ikke ved noget om Morderen. « Gri bende sin Stifter ved Armen drog Miss Damster hende dort fra Stedet. Damerne var ikke gaaet langt, ferend de begge, fom Oed en lfcelles Jndskydelse, ftandfede »Ein-e vi Rest-« kam det fasmtidigt fra deres Læbetz »Hvis Morderen undflipper paa Grund af vor Tavshed, kan vi da ikke blive thans medsfkyldige hvis han begaar et andet Mord?« »Eller, lyvis Mai-deren ickke blivser apdageh og en usskyldig Ibliver shæiigt i bang Sted?« Deborahs frygs telige Taufe bragie begge Saftrene til at gyse. ,,Jeg vil sige dig, hvad vi fkal gere,« sagde Mifs Damster efter en Pan-se »Vi vil siynsde as ’hjetn, og ikke tale til nagen der om, uden hvis en uskylsdig bliver greben, da vil vi træs de frem og fortcelle alt, chvad vi saa og give Oplysning ani. at det var en Gentleman —- jeg mener et Men nefte, sont saa ud iom en Gentleman, der begik Mor det.« Dette var at sslutte Akkord med Samvittigsheden Dct beroligede i:n"idlertid de to Damen De baftede l)je1u, kmntpeude inlod den rasende BlaIsp sont spludsclig havde rejst fig, og som, twis de data-de oasrot paa Klippen-Z Top, vildc ibave blasst dem omluld Miso Damster aabnede Hufets Der used fkæl vcnde stand. Huu net-rede et fsvagt Haab on1, at Sor gen kuude holdes borte fra hendes lille roliglle Hjem, ligefom nun nu havde lnkket Stormen ude, men Be vtdfteheden om ikte at have gjort sin Plsigt, vilde ikke lade sia udclnkke. Begge Sestrene føate at overbevife fig selv mu, at de Gaddo gjokt, lwad der var naturligt og rigtigt En Naboerskc traadte ind, da Softrene var i Færd unsd at spise sderes tawelige Asftensmad, khvortil al Appetit var Wunden Stormen havde naaet fit Seid-punkt. »O, Miss Dautster, Mifs Deborah, Ehar De hørt den styatsclige NnhedW raabte den befogende, idet hun kalte-de sig paa en Stol. ,,Stakkels Maule-a er san-det med Govedet kunst, ved Faden af en Klippe!« ,,erkelig?« udbrød Saftkene Dort-s Samvjttigi hed bobrcsjdede dem straks, at sde Sande «l)yklet Overrai stelle . »Hast er natnrligvis falden ned ved at forføge paa en umulia Opstiaen De var jo ude at spadsere i »den Retnina, faa eller ihorte De ikke noget til den frygtelige Begivenhed?« Miso Dantfter, sont tilbekedte sin kinefifke The thwldtcs noget af den konende Vasdfke ned paa Guld tmppet og over Gasstens «F-od. Dette var et fortvivlet Forsog paa at undgaa at spare. At hell-rede den stoldede Fod og aftorre Tæppet tog Tid og afledede stmærkfomsheden sfra stakkels Wal ter. Betsy gjotde ntange Undskylsdninger for Ubehcendigi bed. Deborah lob efter Vom-wild til at lægge paa det stoldede Sted; Gasteu forlod strals Hafet og Seftrei ne chavde bevaret deres Oemmelighed ,,Deboroh, dette kan ille fortsættesl« Itdbrsd Bot-fu« faa inart Dsren var lukket ester Gut-sten. »Man 1qs satt vll blive anstatt i bete Dover. oa jea kan Me wilde min Me. hver Gang sjeg faar et ubehageligt Spsrgsmaal Bad os tage til London med Diligencen.« Det var befoærligt for de to Sestre at komme af Sted. En Reise til London i Februar Maaned var fokbundet med maqu Udgtfter. De bendte sorft tilbage efter ni Dages Forle· J den Tid var Joch-tret halbt, og en Kendelie Mal-det ,,Djd ved et Fald jta Klippen-· Dei er fandh naar der.sigeö, at en lille Synd Wer meve end en stor Sorg. Dette hat-de Sustrene erfatet. Freven, der bat-de lwilet over deres Liv var forth-Netz de We fis W Dosten- mar de som Sen dagen formanede Ver-neue til at være oprigtiae oa hnddrux de havde Fugen wlwde af deres Mkkeaanw de smtede for at deltaae i Nadveren »Hm vitde ver Eisen fis-, ideksom vi you-i og pok te fra Mkkenk«. saade Verfo MWJ O T Bøger for Juleu.. W BIBLEL Som Gavebibler anbefales kølgendm Nr. 16. Almindelig 8v0. stokstilet Aus bjbel i Liederbjnd med Guid-mit Pris 82.00. Nr. 24—A. Den almindelige Konkirmanck bibel i Lommefokmat Spec-Zelt Indbinding i fint, bøjeligt Chagrin med Guldsnit· Pris 81.40. Nr· 24—B. Samme Som Nr. 24—A man med runde Hjørnen Pris 81.60. Nr, 27. Lommebibel pas Indinpapir. Ovar faldsbind. Guldsnit og runde Hjørnen Pri 82.50. Alle at« det danske Bibelselskabs Udgave med Ny Testament-: i ny Oveksættelso. For andre Bibler se vor Fortegnelsc Nr l. ZMBØCIZ. Følgende anbekales: I. Rosldldo Konvents sahn-bog med begge Tillmg og Mike-ten Verstorm Gotiske Typem Nr. 49—A. sort Chagrjn, Guldsnit 81.75. Nr. 61. Stmkkt, bøjeligt Bind, Guldsuit 5142·40. II. sahns-bog- kor Kikks og Eis-m. (Dev ny salmebog.) Mod Tekster. Verskorm Linika Typer. Nr. 28——v. Sokt Cbagkin, Guldsnit 81.50. Nr. 29—V l. -Stærk, bøjeligt Bind, Guld— Init, India Papir 32.00. For andre salmebøger se vor Bogkortegs nelse Nr. 2 over Salmebøger og sangbøger. sÄNCBØCZL Sangerem 1«0mme-k0kmat, sokt bøjeligt LE dekhind og PRIme Pris 60 Cents Ditto mod Guldsnjt 80 Gent-L sangen-n med Noder, Shirting 81.20. Ditt0, kjnt l«,:I-derbind med Guldsnit 8200 Indre Missions ssangbog 35 Cents. Melodie-r til lndke Mission-s sangbog M. Melodier til Hjemlandstonek 82.00. BEIDE-IDEALI A. schack ........................ 8220 Busch —- denesbyrd km Pme chrke 2.80 VII-. Beck —- Paa Livets Vej ........ 230 Vil. Beck — Nyt og Gammelt ...... 220 C. Moe —- Naaden og sandbeden 2.20 II. Ussing — Troens gode Strid ...... 2.?0 Predcns Vej, (N0rdslesvigsske Præstek) l.50 ANDÄCTSBØCKL N. P. Madsen —- Ordet ............ Also Becks Skintkiste .................... 2I70 chard —- Tag og Læs .............. 150 Lys paa Vejen — I. Mosgevtimer, Il. Aktentimek ...................... l.25 Kristeljg Porglem-mig-ej ............ 60 Madsens Husandagtsbog, Guldsnit 240 « Matthiesem Stilhed og styrke ...... 2."00«« Krag: Daglig Andagt .............. 1.50 Den trofaste Porjætter .............. 30 i POBSLBMCLL En namdvanlig smuk Gavebog kot- unge og gamle. Den indeliolder et skriktsted og et Salmevers til liver ak Asarets Dage og Plads til Notering af Fødselsdage o.s.v., 12 hol-idee Plader i l(’arvetrylc, og liver side med karvet Ramme. Pinestcs Porgyldniug paa svittet og Bimlets Forsicle Pris 60 Gerne-. Partiprjs op gives paa Porlangende. PORSKZLUCB CODE UBTILICI KO CBR PMINDI sOM CAVL Millo indbundne). llclten km Majorca ................ 81.00 Bn iskotte ......................... 1.00 Krummiaclien Elias ................. 1.20 schneller-: Kondcsr du l«an(let? ...... 2.00 Lynge: Trosluxre for limgkolk ........ 1.20 Vilh. Bock: Briclringer kra mit Liv 1.00 isørensem Villi. Beck ................ 1.60 Bunyam Den helliige Kris, Ill. ...... 1.00 Augustins Bekendelser .............. .65 Rinibert: Ansgars Levnet .......... .65 Hoden Bibelske Studier, I og II 1.25 Blegem Al Ver-den for Kristus I.00 Geo. Willioms Levned .............. 1·20 Blauenfeldt: Den Indre Missiovs Hist. 3.00 IN WILL BUT-Uc POKTÆMCIL Alle ins-handw Martyrer. Portællinger om MormonræcL slerno ............................ 81.00 Genuemlnsudot (0.versat ak N. P. Mad sen) ............................ 1.25 Beter Riotl .......................... .80 l Kompeus sliuldcr .................. .65 Tre Menneskobøkn .................. .80 Maus: 400 Portællinger' ............ 1.50 Roxy .................. . ........ .. 1.00 Himmellodsev ....................... 50 Hnrolds Hastru ................... « . .50 Herr-eng Gewinst-r ............ . ..... .50 Fyrsten at Davids Hu- ....... . ..... .« IS Govspejling ........................ . sc « com-am et Ncsloøjo ........... .90 Titus, en Kot-satt Felle ......... sc Pap- Tokvet og i Vivgasrdon .. .65, Nwmi ............................ .. .80 M PM. VIII-. Im IM, III.