Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 15, 1916)
»Yanskkeren.« I Ism- 00 OPBYGGIILSISi IJD los Dkk DANSLI VII l W. Itlsivst sc — LIM solicit-I spat-. Blüt-, Naht-akt Nsns" usw- Ovid-s i dvek Use. » M- pr. Aus-Is Hjjttskmä gest-» u .50. missdetiem ; M bot-les l For-stud W. Betaut-z Ackkeisefmutltlag. sh- Iis Crit-sehe If Bitltss M Its-Its lud-old Altes-ske Mlsn LUTE. PUBL. HOUSI, BUIJ Nest-. Ast stät-g tll Blut-to lmdolck — Wust-F Amadlingek oganclke W — sen-les til dets Rai-kuns Ä. U. ÄNDDKSEbL Maik. Hebt-. W It Bltik Post osistso u second ils-I sonst-. Effekts-Zug Ists- mtckp kam-n upon syst-Koth I Title-leic- IL at Muse-c ikke sinds-Osts kssslssssigh Wes man kluge tls set MS- Postltontor. Sirt-Mo Gotte ikko IIIIPS. Wiss msn hsnwsado sis til »Das-kennt"s Konten Ninus Linse-sm- honvpndpk sitz til Follc Ul- svektekpk i Blase-L entea for It W ho- ckcm sUkk for It fa- Oplysniag - M svektemäe, Me- ile Iltitl am tsls, It cis Its-. Averttssetasntss I sei-te M. net vil vtkns til gen-selig Scjtte. .»Den Dunste Kirke'«5 Formand Past. N. P. Graveugaar meddeler i »Kr. Smle at Kirkens Styrclse of ,,The Court« i Aurora, Hamils ton County, Nebr» hat faaet udbes kalt sl,()00, som gamle Chr. Han sen i Matquette, Nebr» havde te stamenteret til »Den danfke Kir ke,« og Bengenie er of Samfundetzs Meter dekefter bleven overgivet til Alderdomshjemmet i Des Mai nes og Vornehjemmet i Cbicago i Henhold til Giverens Inske — 8500 til Zwet «Foreningsbeftræbelser. Der bar ved Møde as Fællegkomiteen for Forening af norfk-lutherske Kitte Wftmd i Minneapolis den 10 Oktober været quott For-W paa ak dringe Forstaaelfei Stand mellem Minos-steten i Den norer Synode paa den ene Side ogfaa Majoriteten og de andre forhandlende paa den Enden Side. Der tjr maaske knyts fes M Fokhaabning til den Om ftmrdickhed at det er Prof. C. K M dg Past- J— B- sTvktkfem bes se as nævnte Minoritet, der hat M Skridt til m) Fwdäforhandi M.Detv«ksetjoidetmindfte,at Mucriteten iwe trde pack fin Erfüllt-up Angaaende »den paatænkte Lu ther-Kirkei Des Moines» strioer Past. B. Nordentoft i sidste Nr. « of »Kr. SMU bl. a. »Det furc kommer mig, at Det vtlde være en nlwdelig Fejltagelse, om man gjk hen og byggede en forholdsvis lille og umtfelig Luthassirie i Des Maine-B . . . . Jeg vil gerne herl ftille til Stnkelsen for vort Kitte squunlz at den fnmkest muligt vetter en ltaftig og indtrængende Mordring til alle vort Kirkesams MS Medlemmer om at yde St. Johannes Menighed i Des Moines d mulig Stätte til Opfsrelsen of Wer-Licen, saa det kan blive en Not-, sinuk og vcerdig Kirkebygning, der kan bilve som noget af en Dom Me for hele Sam-fundet, Ihvori man ad Aare kan samles til store Wiestu fra alle Amerikas Eg-» ne, et Gudshus, shvoki de unge fra. stand View College kan opleve se blot at htre et levende· Vids W, men ogsaa at Stenene ta lek qennem en cedel og hjemlig Ar Musik« catl Men, en ivellendt og ag itt Wut-, danstsameritanst sorer og Magsholdeh er Ists Il. Okt. tflg. «Ugebladet« d-d l M, Mington Carl Han htekvarfjdtidolbæhidaw M,MW.Mc-j1860,komtil W i en Wer af 25 Aar. LM Mindetaevle for Dr. Jenseit Den s. ds. blev ifl. »Shi· Pst.« en Mist-detale for den i 1902 afdsde højtagtede danske Lasse, Dr. Ehr. Fettgky afslsret i Chicago, Jll. Tavlen er skænket as Laufs-Ameri kanere i Cbicago. Tet var National komitcen, der Pan eet as sine MI sder i 1914 beslutwde at indsætte den i Eook County Hof-Ditng For haL men first i 1916, da den der til nedsatte Ksomite blev suppleret med slere Mcdlemmer, kom der Liv i Foretagendct. Äms-ringen ovewæs redes bl. a. as Dr. Fengers Enke oa vorige Familie-, Guv. Dunne Prwiidenten for Medical Soriety, Dr. Augustus A. O’Neill, Thesen for County-Hospitalets Lægestab, Dr. Joseph L. Miller, Dr. Quine og mange andre Repræsentanter for Chicagog Les-gestand samt en re rpæsentotiv Forsamling as Ehicagos Dunste —- Gw. Dunne, sont var en as Talerne, udtalte sin Glæde over at være til Stede og være med til at bædre en Mond som Dr. Fengerx paa Statens Vegne udtrnkte han dens Anerkendelse as den berømte asdsdes store Fortse ncste. Guvernskens hjertelige Tale modtoges med stærkt Bisald. — sKomiteens For-wand Wald. A. Baut, sholdt den egentlige Asslss stingstale Han wintetede, at sksnt IDIU Fengers Mandomsværk udstti Jtes under Stiernebanneket, som han clskodc, saa glemte han aldrig sit Fødeland »Det er med Stolthed, vi mindes ham som Amerikanek as dunsk Fsdsel.« W Resprmationsfesten. ! (Fortsættelse.) Vi sortsætter san, hvor vi slap for to Uger siden. Det næste paa Programms-i var Finanskomiteens Newport- Folk plejet von at værc interesseret i Pengesagerne, ellers vilde jeg have fmäigaaet dette Punkt, men som sagt: Falk er in teresserede i det Emne, om ikke soc andet saa for at sige et op muntrende Ord til dem, som gsr Arbejdet og givet Pen gene. Jeg havde troet, at det var en Sag noget lignende som at Mike Regnskabet ester en Kir kobazat og bestemme, hvvrtil de indkomne Halvtreds eller Hundrede Dollars skulde brussD vg leg blev dersor Mr lidet wert-ersieh da jeg aller-de as denne Wort sit-wede at Komiteen regnede med imindst dass-elf san nieset, søm vort nye Mastinhus med »Dritter« og hele Diskursen hat kostet; saa begyndte jeg at skmne, at Komitoens Ar bejde matte være betydeligt state, end jeg havde tænkt . Ja, siger en Del as Læsekne, det etmtgodtwi,mensaavatdet vel Pisa-steh som Komiteen bestod as? ! Jo, Sandheden nøder mig til at Tfige, at der var kun een Lægmand Eva-a Komitem . Nu, Tiger du, det forklarer Sa gen, saa kan vi forstaa, hvorfot de regnede med saa state Tal. Akkurati -det sorklarer Sagen. Dei-for vil jeg ogfcm omtale den Lagmand Der var en Del andre as Komiteens Medlemmer, jeg kun de have snsket at omtale, men Læg mand en interesfetede mig; for det sørste, fordi han gik formt i at tilfkynde Arbejdet, for det on sdet, fordi han var vis span, at de nok skulde skaffe Pengene, for det tredie, fordi han var villig til at lsfte ved den tunge Ende as Vyks den. Meget naturlig forfsgte jeg crt faa klaret for mig felv, hvad der var hans Primip, hvorefter han shandlede, thi en fanden Lægmand findet man jo ikke paa ethvett Ga dethrnr. Jeg fandt fau, at hans Primip var dette, at naar Gud hat givet et Menneste timelige Mit-Ich saa stilles dewed det Menneste i: Skyldfochold til sin Kitte. —- Se, det er god Lagnwtdssilosofil Den- - ne Lagmand elstede den We Wirke, derfor ftlte han, at han siyldte den noget, sog derer mont te qurmsoste.noqet, naar blot Mkkens Sag Lande frommes. Dei dritte alting op, mens HastrueM lider Nsd og levek i Armod ogJ Ulykke; Monden fsler sig ikte il Skyrdfokhord tir heade; thi KOCH ligheden er dorte. Saale-des er Forsl holdet sogsaa hos Børn ovetfor For ældre, hos Tyende overfor Her stab, og saaledes er Forholdet shos oss overfor Kirien —- Kwrligheden satte-r os i Skyldsorhold til den eller det, vi elsker. Men saa er der ogsaa det gede, at Kækligheden gør Byrden let. Der er Mennesker, for hvem en lille Byrde er saa umaadelig tung. En lille Smule Arbejde sor Guds Rige, et lille Offer til Guds Ri ge: saa lille, saa lille —- og dog san tnngts Pan den anden Side er der Men-» nesker, for hvem det gaar let at; gøre noget sor Guds Näge, thi deJ kender den Kraft, som gtr alle Vorder lette —- Kcrtligheden Resormationen minder os am dette. Den viser as Mænd og Kvins der, som satte noget ind Oaa at Vinde Guds Nige; den viser os Mennesker, sont satte noget ind poa at ndbrede Guds Rige Bi pe ger med Etoltbcd pas den luthers ske Kirke og siger: »Der bar vi et anndeligt Hiern, sont er vasrd at bo i; der bar vi en Laste, som er vætd at sotkyndex der hat vi en Aw, som er vasrd at ovetgive vo re Bsrnk Og det er altsammen sandt. Men skal det ikke viere toms me Ord, soa maa vi vise i Get ning, at vi menek, hvsad vi siget. Sau mag vi non skem til at give denne Lægmandsfilososi Plads i vor Kitte, at naar Herren bettor et Menneske jordiste Midlet, saa scrttes dermed det Menneske i Skyldsothold til Kikken Dei-Any der nu snatt vil op lade sine Porte sor os, indbyder til at ssre denne Filososi nd i Li vets Virkelighed Det er da Fike Hundrede Aar siden, Reformationen begyndte, og hele den lutherske Kir ke især vil holde Fest: men det stal ikke være en aandelig Fjerdejuli fest med aandeligt Fytvækkeri og Ulykker. men et Naadeoar sra Hek ren, et Aar, i hvilket Guds Riges Jnddyggete samler ol der-es Kraft for at gsre et nyt og mægtigt Fremstsd over hele Linien i den Rand, som Resormatorerne gik frem i, saa det kan kendes, at den Aond lwet endnu, og lever kraf tigt, i den stärke, sont ikke alene betet Luther-s Nava, men esom ksldes, og med Rette. »evange lisk luthersk«. « Wen jeg et vtst kommen lidt owstmtdeligt ind daa den Finanz Wrt, san jeg kommet til at» slutde uden at san Tid til at op tage noget nyt Sinne denne Gang. R. P. Lang. Hsjssolestævnet i Elk horn. ve- 1.—3. Septembe fZlutningJ Eøndag Formiddag talte Past P. L. C. Hausen om Højskolens For tid, Nutid og Fremtid, hoiiket her qengives saaoidt og saadan, som jeg erindrer det: Jeg bar opfattct min OPMDE faaledes, at jcsg nasimcst skal taki om Hsjsfoleminden Og jeg mindes bebst den Slwqt as Højskolcsmcrnd, der forst gik i Kolds Spor og kundi om i Landet pas felvstændig Maa de satte Hsjfkolebcuægelscn vidrre frem, idet de samlede bestandig fle ke unge under Højskolens Paavikks ning. As dem, jeg hat kendt, maa især nævnes Trick paa Vallekilde, Sehr-der og Fku Sehr-der fra A skov tillige med Nutshorn og den elskelige laCour. Trier havde en ildfuld Sjæl, og han, som selv var If Jsdeæt, var til Vielsignelfe for mange ved sine bibekhistorifke Fore brag. est-or kunde han tx Arge ind i Drdet og faa os unge til at lytte. Den, fom seh- har været under han cales Mast, qlemmer det aldrig. Og som Trier hat-de Bibelhsstoriem fanden havde de alle hvet sit Om rmäe, hvotfra de sjgte at uaa de unges Hinter for at hjælpe edm til M i Livets ftore Spjrgsmmb De Nil-leih hvorved disse ijstolh Ins-nd viwiede, var navnliq tre: DE WHAT Schild-eh og den WissMrkuins. Der er nu mk alt kaum til alt, uiset.yg; MAYJLOUMXMWW send-, W et ander san vceve dfdt Det Ord, der Fales nd bsd Kund-M- vg M g set soldt ellek munt, san det ? ZZZ LIES JTEZZHJFT gis skulde elske og verme, og dektil stol de Oplysningen dygtiggsve dem. Men derlom Foredragene bei-d meget, saa havde ogsaa Samlivet sin store Betydning. Dikse Mennes skek var fint dannede Falk og stikx kede til at fasrdes i Konsesale, om faa fkulde We, men de holdt intet for godt for os, vi spiste ved deres Bord og levede daglig sammen med dem i deres Stuek sra Morgen til Affen. Et saadsant Offek can ikke nemt vejes og den Jndflydelfe dette Somliv havde paa os, kan vi aldtig være taknemmelige nok for. Men den afgsrendcs Jndflydelfc paa den enkelte, naar nogcn stod ved en Krise i fin Tilværelfe, udss vedes dog især gennem den person lige Paavirkning. Jeg hufkck soo ledes ifor Eksempel en Gang, at Iries tog mig om Halfen og saa mig med sit stckrke Mit lige ind i Sjælen — fyntes jeg --- og sagde: ,,Naa, Hausen, hvordcm staat de! saa til melcem dig og Herren?«» Ja naak sligt stete, saa kunde vi joH ika »Viel-we os felv«, vore Hier-tex maatte smelte. Og under saadan Pacwirkning gik det mig fom Birke dal syngek: »Jeg san ham somYngs ling i Livskraftcnis Morgen da standen slsj højt imod Herligs heds Bergen, shan vinted min ZjæL og jeg glemte det laue . . . « Og det gik mange as os, fom det gik de tre paa Fortlarelscns Bjekg; de san Jesus, og chan blev forvandlet for der-es Øjne, vg de glemte det al dtig, saa længe som de levede. Ja, det var i den fsrste dejlige Tid i Damms-L Mcn ogsaa her ovre kom jeg dog i nagen Maade til at oplwe noget ljgnende, da jeg selv en Gang havdc Ledelsen af Ell Horn Hsjsiole en fort Tjd. ngaa dek, faavel Tom bot-de fsr og siden hat Menneskek ved vort Griffe-lear bejde i Elkdorn oplcsvet det store, at nogle sit Jefu Herljghed at sc. Dei san-me bar jo vgan værrt aplevet pac- vore andre ssszkoler. baade i Nord Dakota osg i Narinch og Gud Hske Lov derfor Anwaran «’Hc2«-s::».sn U nr Basi. Uaurfrn hinkt Jizz Un III-, at W iffc han«-Jer- Jr Ezus insgjw um don. Zog le H 5:.3u, :s: bnrdc Ende Ihcjnefkolcn : »Um-. J Nik dscn inldt den du .1:1.8r«» ED lck, uj hat-. Eiter Inn lt:g;;)-.s.«r, J: er i L!-’c:1i,12nsdscr:1sc, 031 Dun, der kummkr vix-num- -r.1, tun-du M· esse vasre Imsr Vladizi not um Jun- Hm Zwiet- tjl dem, der Okldc IHD Zur for fkal U: arbetdk Um .11 inkka Tkangen til ijskolcnii Gernjng, at Vi san »Enle- mms Efolcr Og Un Vnm for EIN-. Er Trmunt til Zust, ska Do «in kummu LMJH klingen » must r Rot-hold txt dist, sont kan vmdciz del-vol Lørdag Eftekmiddaq taltc Pas: Ihka Hatt sormlth ot Fortdarstjmsn sur Ewn ultjd tmuksxs vasret den Lclsrcstcx kmn Mode altjd vætet most glad ped dct suirendc Liv. Ogsaa i Tit Højskoleakbejdc havdc lsan helft sx)-.-«,lc-t nwd Ema-um og i et gribende Foredrag fremitillede han, hvad Gud gennem Hisjfkolcar beidet i Elk Horn lmvch udrettet i cnkelte Misnneskeki Lin. Past. An ker bar jmidlertjd ikke stritt-: sit Foredrag tosen-rot Lotdaq Aste-n fkuldc der nære frit Qrdfkifte Uq Professor Vig begynd te. Talen kan jeg ikke referen, men det var ncrnnest Minder fka hans Reise til Amerika og fra Arbejdets Begyndelse og For-holdem, under hvilke det i den Efttfte Tid maatte udfsres. Professor Vig tunde huske, iwordan de ftrstr Vygninger san ad, bvor og hvordan de havde ligget og Zypern der first hat-de bygget fig et Hus af Ttæ derude; det fandteö nok end-m Vig kunde htkfke og for talte om de ttqnge Kam-, som bau de ijskolen og dens Jenaer i hin Tid delte med himndm Derpaa holdt W Dixen en tokt og kraftig Prædikew bvori han ind fbettede en Dei Minder sra sin Tit sum Elev paa Ell Vorn thskolex og da tm statt-de, var-yet ioa sent, at MO- hlev W Studas Morgen holdt Pqst W Ostnoqudstjenes ste, dg Proan Fig Ptædikede M Glimeife i M. J Stole-is Sol hoJIPJmfen talenover l. P . 2, 1—10:csnanet til ham den lebende Sien. Mk W jo intet im sperrt, uden at Guds Full kan stride det igemmm khi hvad der er for fvært for dem, dei kon deres Gerte mengte Oglaa Pa stor Anker talte i Kitleiy men gan ske kort. Samtidig med Begravelsen talte Past. P. L. E. Hausen osg Jens Dier i Stolens Sal. Sindag Affen. sluttedes Msdet med en Rælke los-« te Taler. Vi blev mindet om at jamle især tke Stykkek med hjem fra Medeh at vi kunde leve af dem i den kommende Tid: Vi fkulde rei fe et Banner i Herrens Navn mod Tidens Vlsdagtighed, Nydelfesfyge og dens Higeu efter de tänielige Ding. Det vilde koste Sttid, men Seiten kunde vindes ved dani, der kunde ali. Vi skulde bede Gud igen give os saadonne Ungdomsskolek, hvor Jesus blev betliggjort, og de unge kom i Samfund med Gud. Og vi fkulde se hen til Maalet og min des dem, som var goaet fort-d Sein de bat-de leitet, laa fkulle ogsaa vi sejke ved Herrens Magt og Kcerligs bed. Rasmus Haner gjotde i et veli ordnet lille Foredmg Rede for, lworledes Hsjslolen oprindelia kom til at beddm »Leif Erilsons Minde«. To Zielen lige var reist og mang lede Penge til Driften, veniede Pa stok Kittel-org at fao Hjaslp fra sine Landsmænd og ifær fra Ole Vull Men da Ball ikke kunde lide Dunste-me skulde Stolen have et norfk Newn Men Historien meldet« ilke om Navnet lyjalp. Fomden de ttdligere Mute Ta len-, der nwiteii alle sogde et Okd til Aifked, kan nævnes Prasfterne H. Jsvetsen og Aaberg, Professor Jckhl Og vistnok «slere. Past. Klokh takkede Ordførerne for, lwad de hav de kalt, og Gæstekne for Bei-get Som en tiltalende Ejendommei lighed ved Msdet kan net-ones, at der blev sunget meget mere end det ellers er fasdvauligt til Moder-. Dei dar kostet Anstrengelse at faa Mode-! ordnet, og det bar kostet Ell Horn Folkene baade Udgift og me ,iet Arbejde at modtage og bespife Weiter-no jeg inne-J, der blev sagt at 1300 blev befpisi Ssiidag Mid d.1,1. Dei syneöz nasppe muligt, dog var der langt over de 1000. Men fis-it nogle as Forhaabnimgerne, der var sat«til det Mode, flog Zeil er jeg dog vis paa, at des bar ikke sont-et forgaves. Ist ieg ilutter disie Beinen-knick ;1ek, moa jeg endnu en Gang slaa fast, at jeg ilke udgioer del for et Referat Jeg hat kun nedfkrevet mine Erindkinget og de JndtryL ieg endnu hat tilbage. Bedke havde dei fixiert Met, om en enden hav de taqet fig dette Arbejde paa og udfsrt det lige efter deet, men da jeg as Venner fra Ell Horn bar faoet Dpfordring til at skrivr. bar feq itte meist det Ret at sige Nei, ifask da jeg selv var glad ved at væs re med. A. Th. «Schultz. j Til Bstnehicmsiagcns Brunn. llnder Krebs-siedet i Ferndnlch Cal» aslwldt ira den 5.-——8. Lsks tober limi, vcdtoqesz folgende: l- Hin-Ofen udtaler sin hjettelige Tal til alle Banner-, sont i disk foundnc Aar hat skcrnket Moder til det poatasncte Vornehjem pcm Pa eilte-Kosten L. Bornehjemskomitcen blivek flaaende og fortfætter med Arbei det i det kommende Aar-, og til næste Aarsmsde kommer den med Fingerpeg i Netning af, hvorledes Sagen bebst kan ordnes. Momiteen bestaak af 3 Medlemmer: Past. N. P. J. Wellen, Frendale, Cal» For mandx Past. O. R· Olfen, 1204 E. 15th St» Oafland, Cal., og Mk P. As Pileqaacd, Dlectnder, Tal. 3. Dette Msde tilstynder bemlds lebe Venner til at lkeenke stsrre saa vel som mindre Gaver til Vir ieliggsrelsen as denne Sag, oq otn mulig nagen vllde lkænke et sttrre Stykke Land. 4. sit-edlen bemyndigek Birne hjemskomiteen til at anvende Pen ge of den l Bernehjetnskassen nas rende Sum, og of det, der frem deles moqtte indkomme til denne Tags Wehliggtrelfe, for lau vidt del ansagt enbelte Bien, der maati te Menge til Wp i ils-etc M. Mem vll set-ne l Ackede Sndnu ved den Me, otn der findet dansie ern paa de 89 Hirn-Mem — hvowi 16 et Mclfke — fom findet l Staten californlaz men det gjt de founodentliq. Dei er lispeln-list am im er Mfældet Pl vll feel-se at underline denne Meu, Jenas-, J mag hjiktpä ps. Vi appellerer til hole vott Falk Et Bstnebjem, byggct herude as Parific Kreds, vil siaa gaben for alle dankte sorædreltle Bsrn uden Henfym Gennem disfe Linict vil vi get NE tilskynde edet, Votum-, til at si ve Komiteen faadanne Oplysnins ger, fom muligvis sidder inde med og som kan djælpe og i Arbejdet. Saadanne Odlysninger lan værc mangeattede —- f. Els; am danskc Vsrn findes paa Vtmchjem her ude —- om dunste, fovwldreljsei Vsrn ttænger til et Hjenh Hjælp cl ler Pleje —— da ihjælsp os til at komme i Forbinidelfe med retts Vedkomwmende og vi vil og kan! hjælpc Ei lille Fund staat til vor; Raadighed Ved sidfie Kredsmsdq belsb det sig til 8342.16, indkomnc ved frivillige Gover- af Vcnner her» paa Kosten, og vi ded, at vokt Falk vil staa os bi og stænle as de nsdvendige Midler til denne Sag, naar vi nu banker paa has det Vi er nemlig i Arbejde gilt-rede Gennem Past. A. H. Jenseit, San Francisco, bedes der om en maas nedlig chrlp paa 815 indtil videre for et Bern, fom mangler ei godt, lristcsligt Hieni. Og vi vil gerne yde denne Hjaslp —- og yde Hjælp til andre Bism, som et ulykkelig stillede og maa lide under Forml dres Bis-de Lad inig opmuntke oder i vor dyrebare Ftelsers, den state Bsrnevens Navn til at flcrns le denne Sag eders Opmærkioms bed. Stsrre eller mindre Gaver modtages med Talnemmcliqlied on sendes til Kredslens Kasse-roh Mr. Ebris Pileqaakd, Ziff-D Vor 305» Fresno, Cal. Komitecn vil gerne ftaa i For bindclfe med enlweiy der interes seter sig for demu- Zag. Alle Op lysninger modtaaes med Bal, og al le Forelpsrqslcsr belvatcss niedle dcs Mcd dyb Lasngsel spejdet vi ef ter den Mond cller Kvinde beende, fom Herren bar velsignet med ris gcligere Midlek, og hvis Hierw; slaar varmt for de uslyldigt liq dendcy at sfænlc en ftørkc Zum ellcki et Styklc Land til dennc velsignc de Sag. D, Venney tænl over det. Tot vil vasre on veliigncst Julegcwc for de sama N. P. J. Njelfem Ferndale, Cal. - ’’’’’ l Tit ,,Danfkkken«. ; swbenlmtni, ki, Okt» UML Ida-re Venmsk i Besten! Da meqet Vand er labet i Ida-bist fjdcn im fidst var Gassl i »Dansk— n-n«;si Spalten ou da J natur-liquid fastng i digse alvorliqe Tidcr spor ncr intiqt estrr lidt Volke-d her-krimi mefra, vil im nu mge dist over wasrt oq for en Enutd knn tasnksc paa oder. Til Jndlednjng lmr im Inst at sortasllc ljdt om en Vog, en as Es teraarets bedür, sont im läge Emr lasft fasrdiq i Dag. Den lnsdder »Ic rcmias« oq lmr Interesse for cschr ord, at Fors. er den tidl. danskmnrs rikonske Prasst K. Gier-tm Ton stil drcr med dronmtifk Lin Martin-Ich ropkasfenteret af Jeremias’ strenge Tonma- over Rollen og sont Mod fastnina bcrtil Lnsfynet, kommst-n kcsret as non-Z talrige Modprofctcr. Ogscm berlpjemme bar vi for Ti den beuge Sterns «Proseter«, endda blandt Prasstcsrne Den sidfte Slaqs, som kun lasset den haer Skrift og taler balv «Sand«hed, vil let vasre den fskende i Folselivet, fordl den taler Iaa mildt og forjætter Frei-, ofte uden at srenchasve Betingelsen Vi fis ved Mgsdagens Aabning nu et typisi Ecsempel poa scig Prædiken med en Skildring as Danmarks lyse og lykkelige Nuti-dskaar, der speqer knod endnu lysere Dage. Dog trat keg« at mange i Presstestanden klart man-ker, at saadan Fortyndelle net op i dlsfe frygtelige Tiber preller If pat- Folk og tun befmykker den lande Tilstand Vi oplever dog just nu Tim, der maner os til at grave derbere endnogen Sinde og forltaa Ined Luther, at »den sprindellge og medfsdte Synd er en stjnlt Sag for den ganfce Ver-den, aabenbares ej heller vod vore egne Miet, men form-ries, forfvareg og undskyldes mager mese bewedz rjor heb-be di san IVle Guds rd as Hinz-. len,« og at, som hatt siger anbet fteds, »en Wen Mira-it sbe hend-let den Artikel om Krista, Inn han- Fprsontnw Saat, Kot-, Blod og M ldelig oq frem for alle an dre« can sennem den Tale san des Memustefjæce vinde NEW dom i Sud, lom Aber, umr«M salv oq GMI oq Sinnean sorge-L del er des IMM- ut Danmorks solluetossfiuttceliatsorw It set M W. se W Ist-It er lustij lis ! I :- it hasoeh vore Bareprilek er spimlende, fremmesd Guld stunk-mer ind wer Gtænlerne, —- meu lad os ikte glomme, W hvis Bekastnlng alt det skerl —- Vel er det sandt, at Mandvært og Jndustri blomstrer, at Handel osg Skibsfakt bryder siq noe Bauer, men de faa faar Ge vinstem og mange Smaakaarshjem lulter paa Grund af Dyrtid, ad Wlige fatttge Byfamilier med man ge Bøm kan end itte sfaa Tag over Hovcdet Masfer of Husværtet si ger de gamle Beboeke ap, og lieg ger paa Huslejen Jog oplwede selv at faa min Lejlighed lejet nd, uden at jeg vidste noget fsk bog efter. —- Vel et det sandt, at der er mange Penge mellem Falk, men ogfaa Letsindigsheden voller stadlqt. Drikkeriet, Moden, Forlystelserne flo reret, og blandt det unge Maul-stob lom stedse endnu ligger lndkaldt un der Fanerne, krwver Ufædeligheden Ofke i Hoheit-L Eventyklyst, For Mjcllvsgolfkab oq Spillelidenftab gaar i Blodet Poa Falk, og dette er alt andet end sunde Tegn for Fol kcIchL I Ram- jeg betragter alt dette, er det alt andot end ler Syner, jeg for ud i FremtidM Don-mark liq ger for nasr ved Krigstelegkams nich-z Alforvej til at undgaa en cmndelig Prwelsestid, men me ieg stirrer mod lldgangen as donne, sowirked mit Son. For sjorten Da gc siden shavde vi igen Krigsfaken lich op over os. Fra alle Vvens oifcntlige Etablissementer kaldtes al le militære Øjeblikkellgt hjem til dort-S Asdclinger, men oglaa denne Gang var Guds naadlge Haand over vort lille Fckdrcland Der man være bestemtc Grunde til dcnne Gans Godlyed Maatte den lcde vort Falk til Alvot og Eltcrtankel —- Jeg nasrer lagen Tvivl onl, at der rundt i Landet er lwcsndr Menighedeh fom netop i denncs Tid fotstaak del-es Opgave og er Zaltct og Lyjet for vort Fglb Et lllle Falk i det store! —- Oasen blandt danft Ilngdom gsres det et trosast Akbejdc For adstilllge pg lao as de indkaldte Soldater er den ne Tid blcsvcn til Bebsignelfe, san de dragcr gladere hjcm end de drog nd. Rundt i Leiche hat laaledes K. F. U. MS Soldqtermidsion bygget 35 nye Soldaterhjccm hvor Okdet stadig AGREE lamttdig med at vort ftoke Hjem her i Mbenhavn ocnbygges til et ligefremt Scot· — Gud her-are Demnarl fremdeleu Kastlig Hilseth Edets heng. H. E. Vedlted. Valmeiultatet. Enten man er tilfredg med Reinliaterne as et Foltevalg her, eller nian itte er det, nsjet med dein er man nsdt til at onst-e. Men oi niener nn, a Lande-tx Vomere agsaa dar Osrnnd til at onst-c tilfredis tned Nesnltaterne as Valaet i Aar. Etrats saa det nd, som Onghecs Var nalgt til Landets Prcrsidcnt de nasiie 4 Aar, inen otn det end itte et oiiicielt oq absolut aiajort endnn, saa inedgives det den ene Dag tlarere end den anden, at Vmiident Wilfon er germang Oa selv otn ni bettete navde set Hug nes valat, san er vi tilfredis med, som det et. Rapnblitanerne heb-ver nok at blive endnn arundigere belaskt oni, at Landetcs Vaslgeke itte vil have de gamle »Standpatters« täl at staa for Styrets thi det var time licwis Mk. «·diigbes’ Otnaang med disse i California, der gjorde, at tyan itke sit Flertal af denne Stats Stemniek. Rudern-r Johnsons ftore Flertal til U. S. Senatot er Bevis derfoin " Men — — hvad vi hat Aas-sag til rigtig at alt-des over, det er Forbudsfagens ftore Seit-, Mc alene her i Nebraska, men oc taa i South Dakota, Montana os Michigan Misan et u traust ins-HIka but-statem- Rtkscr. Wass Va., l. Nov-, Virginia er fra i Dag sat i de tsrre Staters NOT Den nye StatsiForbudslov ttaadte i Kraft M. 12 i Nat. Der var man ge Falk paa Beneve, men der var tnqen Uokdener. Begivenheden bcw fejret paa torstellia Maade as de forstelltge tuteresferede Partei-« J Mem- var der Gudstjeiutte is mang- WWolk W W ret ,.Vaaaenat-Sel«stabet.« W oq Goteller holdt mäent Hut, i eu keltö tileIde blev usplate W varer her serveæt statt-. Salaet at beratende W t Staten er nn forbudt, men W Mdet W a IN C· W t W Reut. M t Mk N M M M I